Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt den sagsøgte arbejdsplads var berettiget til at bortvise sagsøger, og om sagsøger som følge heraf, er berettiget til erstatning og godtgørelse

Retten i HjørringCivilsag1. instans4. december 2023
Sagsnr.: 614/25Retssagsnr.: BS-11147/2023-HJO
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Hjørring
Rettens sagsnummer
BS-11147/2023-HJO
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
614/25
Sagsdeltagere
PartstilknyttetAse Lønmodtager; PartsrepræsentantMathilde Bak; PartsrepræsentantAnne Vibeke Gregersen

Dom

RETTEN I HJØRRING

DOM

afsagt den 4. december 2023

Sag BS-11147/2023-HJO

Mandatar Ase Lønmodtager for

Sagsøger

(advokat Anne Vibeke Gregersen)

mod

Sagsøgte ApS

(advokat Mathilde Bak)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er modtaget den 28. februar 2023, angår spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte ApS, var berettiget til at bortvise Sagsøger, som sket den 4. januar 2023, eller om Sagsøger som følge heraf er berettiget til at modtage erstatning og godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens § 2b.

Sagsøger har nedlagt følgende påstand:   

Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale 298.980,00 kr. med procesrente fra den 28. februar 2023 af 298.980,00 kr.”

Påstanden er opgjort sådan:

Løn for perioden 1. januar til 31. marts 2023 114.000 kr.

Bonus for perioden 18.000 kr.

2

Feriegodtgørelse heraf 16.500 kr.

Pension 9.240 kr.

Godtgørelse (svarende til tre måneders løn á 47.080 kr.) 141.240 kr. 

I alt 298.980 kr. 

Sagsøgte ApS har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder en dækkende gengivelse af forklaringerne, men ikke en fuldstændig sagsfremstilling i øvrigt, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger, der blev ansat ved Sagsøgte ApS den 1. september 2020, blev med virkning fra den 1. januar 2020 ansat som afdelingsle-der med salgs- og ledelsesansvar for afdelingen i Frederikshavn. Lønnen ud-gjorde ifølge ansættelseskontrakten 36.000 kr. om måneden. Efter tre måneders ansættelse udgjorde lønnen 38.000 kr. om måneden. Sagsøger var endvidere omfattet af selskabets bonusordning, som trådte i kraft pr. 1. januar 2022. Ifølge ansættelseskontrakten var bonusordningen reguleret således:

”…

Indeks : 103 = 1.000 kr.

Indeks : 106 = 2.000 kr.

Indeks: 109 = 3.000 kr.

Indeks : 112 = 4.000 kr.

Indeks: 115 = 5 .000 kr.

Indeks: 118 = 6 .000 kr.

…”

Den ugentlige arbejdstid var i ansættelseskontrakten fastsat således:

”…

5. Arbejdstid

Den normale ugentlige arbejdstid er aftalt til 37 timer. Arbejdstiden er eksklusiv ½ times daglig frokostpause.

Den daglige arbejdstid tilstræbes at ligge i tidsrummet fra mandag til fredag inden for tidsrummet mellem kl. 7.00 og kl. 16.00.

Med hensyn til den ugentlige arbejdstid tilstræbes det, at arbejdet i vi-dest muligt omfang udføres indenfor den normale arbejdstid. Der kan forekomme perioder med merarbejde, hvilket der er taget højde for i den fastsatte månedsløn.

Ved sygdom tages der kontakt til Vidne 1 inden klokken 06.30.

3

…”

Det fremgår desuden af ansættelseskontrakten, at det forventes, at medarbejde-ren [sagsøgeren] varetager alle sine opgaver samvittighedsfuldt og efter bedste evne og med anvendelsen af sin fulde arbejdskraft.

Den 30. december 2022 blev Sagsøger opsagt i stillingen som afde-lingsleder til fratrædelse den 31. marts 2023. Sagsøger blev i forbin-delse hermed fritstillet. Følgende begrundelse for opsigelsen fremgik af skrivel-sen af 30. december 2022:

”…

Opsigelsen er begrundet i, vi efter flere samtaler desværre ikke ser den ønsket fremgang i afdelingen, som der er forventet af en afdelingsleder. Derfor har vi besluttet du ikke længere skal være afdelingsleder, og dermed opsiger dig.

.…”

Den 4. januar 2023 bortviste Sagsøgte ApS Sagsøger med øje-blikkelig virkning, således at al lønudbetaling og optjening af ferie ophørte fra denne dato. Begrundelsen for bortvisningen var ifølge skrivelsen, der er frem-sendt til Sagsøger pr. mail, at:

”…

Bortvisningen er begrundet i, at du via opkald og samtaler, til kollegaer fortæller om dine ansættelsesvilkår og løn, herunder er der givet urig-tige oplysninger. Samtidig er der konstateret du i din arbejdstid, har drejet bilsalg fra vores afdeling.

Denne handling anses for at udgøre en overtrædelse af din loyalitetsfor-pligtigelse og anses som en grov og væsentlig misligholdelse af ansæt-telsesforholdet.

…”

Sagsøger har fremlagt lønsedler for perioden fra 1. august 2022 til 31. december 2022, hvoraf blandt andet fremgår, at han med lønnen for august, september, oktober og november 2022 modtog bonus med 6.000 kr., mens han i december 2022 modtog bonus med 3.000 kr.

Sagsøgte ApS har fremlagt oplysninger om, at der for januar og februar 2023 er udbetalt bonus med 3.000 kr., samt at der for marts 2023 er udbetalt bonus med 6.000 kr. til medarbejderne i afdelingen i Frederikshavn.

Forklaringer

4

Der er under hovedforhandlingen den 13. november 2023 afgivet forklaring af Sagsøger, og af Vidne 1 på vegne af Sagsøgte ApS, samt af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3.   

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han blev ansat ved Sagsøgte ApS den 1. september 2020 som udlejningskonsulent. Hans ugentlige arbejdstid var ifølge kontrakten 42,5 timer, hvilket var det almindelige for de ansatte i Sagsøgte ApS. Han gik på et tidspunkt ned på 38,5 timer i forbindelse med, at han og hans hustru fik tvillinger. Så havde de lettere ved at få tingene til at hænge sammen derhjemme.   

På et tidspunkt spurgte Vidne 1 ham, om han var interesseret i en stilling som afdelingsleder. De drøftede dette, da han var i tvivl om, om det var det rette tidspunkt for ham. Det mente Vidne 1 det var, og de var enige om, at han fortsat skulle arbejde 38,5 timer om ugen. Da han fik kontrakten og så, at der stod 37 timer i den, opfattede han det positivt, og han kommenterede dette for Vidne 1. Han startede derfor som afdelingsleder i afdelingen i Frederikshavn den 1. januar 2022.   

Det var hans indtryk, at det gik fint. Ifølge kontrakten var hans løn indlednings-vis på 36.000 kr. med mulighed for at stige til 38.000 kr. efter tre måneder, så-fremt det gik godt med afdelingen. Han var desuden omfattet af en bonusord-ning, såfremt afdelingen og han skabte den fornødne vækst. Han fik lønstignin-gen, og han fik en bonus på 6.000 kr. om måneden i den periode han var ansat som afdelingsleder, med undtagelse af december 2022, hvor han alene fik en bonus på 3.000 kr. Det var sædvanligt, at aktiviteten gik lidt ned hen over vin-termånederne.   

De var tre mand i afdelingen i Frederikshavn, en pladsmand, Vidne 2 og ham selv. Han mødte typisk som den første omkring kl. 6.50. Vidne 2 mødte ofte kort tid efter, mens pladsmanden mødte kl. 7. Han vil tro, at det i selska-bets systemer kunne ses, hvornår han benyttede sin nøglebrik til at låse op og slå alarmen fra. Han gik almindeligvis kl. 15.00, og betalte selv sin frokostpause på 30 minutter. Det er korrekt, at det af ansættelseskontrakten fremgik, at ar-bejdstiden skulle ligge inden for tidsrummet fra kl. 7 til 16.   

Han arbejdede mindst de 37 timer, han var ansat til, og han var altid tilgængelig på telefonen uden for arbejdstiden og i weekenden, hvis der var noget, der brændte på. Han var desuden til rådighed for kunder, der havde hans direkte telefonnummer, hvis der opstod noget uden for afdelingens åbningstider. Da han sagde ja til stillingen, havde han gjort det klart, at han ikke fast kunne ar-bejde mere end 37 timer i den periode, hvor børnene var små. Han var klar over, hvilket ansvar det indebar at være afdelingsleder, og det tog han også på

5

sig og han blev også, hvis det var nødvendigt, men han var ikke forpligtet til fast at arbejde 42,5 timer som mange af de øvrige medarbejdere.

Foreholdt mailen af 8. december 2022, sagens bilag C, hvori der henvises til et møde den 5. december 2022, forklarede han, at han var indkaldt til et møde med Vidne 1 sammen med afdelingslederne fra Aalborg-afdelingen og Hjørring-afdelingen. Mødet vedrørte ikke hans arbejdstid eller afdelingen i Frederikshavns resultater, det vedrørte noget andet. Efterfølgende spurgte Vidne 1, om han lige havde 5 minutter, og det havde han selvfølgelig. Vidne 1 ville gerne have, at han lagde nogle flere timer i afdelingen, så afdelingen kunne vækste mere. Det kunne han ikke forholde sig til på stående fod, og derfor sagde Vidne 1 til ham, at han skulle gå hjem og drøfte det med sin kone og give Vidne 1 en tilbagemelding. Han havde en god fornemmelse efter mødet, da Vidne 1 også sagde, at de var glade for at have ham.   

Han sendte mailen den 8. december 2022 efter at have talt med sin kone. De kunne ikke få det til at hænge sammen derhjemme, hvis han fast skulle have flere timer. Forholdt afsnittet, hvoraf det fremgår, at han talte med Vidne 2 om at ændre mødetid fra kl. 8-16, forklarede han, at han havde drøf-tet forholdet med Vidne 2, idet han gerne ville være fleksibel. Han kunne sagtens møde fra 8-16, hvis det gav mere mening i afdelingen. Han og Vidne 2 var enige om, at der var mest travlt om morgenen i forbindelse med kundernes afhent-ning af maskiner, og det gav derfor ikke mening, at flytte arbejdstiden. Da han ikke hørte tilbage fra Vidne 1, troede han, at alt var i orden.   

Foreholdt mailens sidste afsnit, hvoraf det fremgår, at han har lagt kortene på bordet fra starten af, også inden han blev afdelingsleder, og at han er ærgerlig over, at det skal bringes op igen, forklarede han, at det ikke var fordi det var no-get, der ofte blev påtalt, han var bare ked af, at det skulle gøres til et problem, at han arbejdede 37 timer, som han var ansat til. Han og Vidne 1 havde en aftale om, at han skulle arbejde 37 timer i de første 5 år som afdelingsleder, hvorefter de kunne tale om, at han skulle op i tid. Han har aldrig modtaget en advarsel for at arbejde mindre end 37 timer, og det har han heller ikke gjort.

Da han talte med Vidne 1 den 5. december 2022, talte de også om andet end ar-bejdstiden. Vidne 1 spurgte, om han så på biler i arbejdstiden. Hertil svarede han, at det gjorde han, hvis der var tid til det. Dette bad Vidne 1 ham om at lade være med. Hertil svarede han, at han kun brugte sine pauser på det. Han fortalte Vidne 1, at han havde handlet sin Audi R8 mens han var på arbejde, men det var i en pause. Det var omkring slut august 2022. Han fortalte Vidne 1 om det, så der ikke skulle være noget. Han var ude at se på bilen og prøvekøre den. Han til-passede sin arbejdstid, så det foregik i frokostpausen. Han tænkte ikke, at det var noget problem, men han bragte det op for en sikkerhedsskyld, nu Vidne 1 nævnte noget med biler. Vidne 1 sagde ”tak for din ærlighed” til det.   

6

Om opsigelsen forklarede han, at Vidne 1 kom ned i afdelingen den 30. december 2022 for at opsige pladsmanden. Han oplyste Vidne 1, at de havde sendt plads-manden hjem, og Vidne 1 kørte hjem til pladsmanden for at opsige ham. Da Vidne 1 kom tilbage spurgte Vidne 1, om han havde 5 minutter. Her blev han givet et ulti-matum. Enten skulle han gå op i tid til 42,5 timer, eller også ville han blive frit-stillet. Han var chokeret over beskeden og hans reaktion var nok ”tager du pis på mig” . Det kom meget bag på ham. Han sagde, at så måtte de fritstille ham. Han fik udleveret den fremlagte opsigelse samtidig. Han ville ikke underskrive den, da han ikke kunne acceptere grundlaget. Han fik ikke noget at vide om, at der manglede fremgang i afdelingen, men det kunne han læse i opsigelsen. Han har ikke tidligere hørt noget om manglende performance. Det hele gik på, at han ikke ville gå op i tid på 42,5 timer.

Foreholdt mailen af 21. august 2022, sagens bilag E, hvoraf det fremgår, at han skulle have sagt nej til at Sagsøgte ApS kunne være behjælpelig med udlej-ning af toiletvogne til to arrangementer i Nordjylland, forklarede han, at han blot havde forsøgt at forklare den eventansvarlige, at han ikke kunne garantere, at de kunne levere, da deres system ikke var sat op til at foretage reservationer af de ønskede vogne så langt ud i fremtiden. Det var kun Vidne 1, der kunne foretage den slags reservationer. Det var tidligere gået galt, da de skulle genudleje, og de var nødt til selv at leje yderligere udstyr ind, hvilket de tabte penge på. Han sagde derfor ikke nej, men han sagde til den eventansvar-lige, at han skulle sørge for at spille på flere heste. Det er rigtig nok, at der på nogle af de ønskede vogne ikke var nogen reservationer. Der var desuden tale om en mindre kunde, som alene bestilte vogne til de to arrangementer. Da han modtog mailen fra Vidne 1, mener han, at han ringede til Vidne 1 for at forklare si-tuationen. Vidne 1 sagde, at det var fint, nu var situationen løst.   

Foreholdt mailen af 5. december 2022, sagens bilag D, der er sendt fra Vidne 1 til ham, forklarede han, at mailen vedrørte en kunde, der skulle bruge en lift i 5 minutter en fredag eftermiddag. Han aftalte derfor med kunden, at kunden betalte for hele dagen, selvom kunden alene skulle bruge den kortva-rigt. Til gengæld skulle der ikke betales for afhentning. Det tog pladsmanden ti minutter at køre derud, hvor han ventede, og så kørte pladsmanden hjem igen. På den måde slap de for at have liften stående på stedet weekenden over. De tjente penge på det. Vidne 1 var ikke tilfreds med det. Han ringede til Vidne 1 og forklarede ham situationen. Vidne 1 sagde hertil, at det var okay, men at han fremover skulle holde sig til retningslinjerne som var, at der skulle ske betaling fra levering til afhentning og materialeleje. Han synes det var en god løsning, og at det lå inden for hans kompetence som afdelingsleder.   

Foreholdt bilag D, side 2 (den samlede fil side 53), der fremstår som et udskrift af Sagsøgte ApS' system, forklarede han, at det var en aftale, som Person 1

7

havde lavet, og som han efterfølgende lavede rabat på. Kunden ringede og var utilfreds med faktureringen, idet kunden plejede at få rabat. Han gjorde det han kunne, for at kunden blev tilfreds. Det mener han også lå inden for hans stillingsbetegnelse som afdelingsleder. Kunden fik ikke så meget rabat, som kunden plejede. Han tror ikke han ville have gjort det anderledes i dag. Der forelå ikke nogen instruks om, at han ikke måtte gøre sådan.   

Da han blev opsagt, pakkede han sine ting hurtigt og forlod stedet. Det var om-kring kl. 14. Han ringede til sin kone og til sin familie. Der blev sendt en mail ud i firmaet om, at han var blevet opsagt og fritstillet. Han mener mailen blev sendt ud omkring kl. 15. Vidne 2 ringede til ham og spurgte, hvad der var sket. De talte om tingene og om at det ikke gav mening, for det gik jo fint i afdelin-gen. Det virkede også som om det kom bag på Vidne 2. Han sagde ikke til Vidne 2, at Vidne 2 havde dårlige vilkår. Han fortalte Vidne 2, at han var blevet bedt om at tage imod to kontrakter, og at han var skuffet over, at det blev sat sådan op.   

Det er rigtigt nok, at han også talte med Person 2 fra Vejle og Person 3 fra Grenå. De var to af afdelingslederne, som han havde mest med at gøre. Han husker ikke, om Person 3 ringede til ham, eller om han ringede til Person 3. Han talte ikke dårligt om Sagsøgte ApS til dem eller sagde, at de havde dårlige vilkår. Han talte ikke med nogle af de andre afdelingsledere.

Han modtog bortvisningen pr. mail til januar 2023. Han gjorde indsigelse mod den efter at have talt med sin fagforening. Han fortalte ikke sine kollegaer om sin løn. Han var ked af og skuffet over opsigelsen, og endnu mere over bortvis-ningen.

Han har ikke drevet bilsalg fra Sagsøgte ApS' afdeling i Frederikshavn. Han har heller ikke noget bierhverv. Det er rigtigt, at han har solgt nogle batterier til et par kollegaer. Den eneste bil han har købt, var den føromtalte Audi R8.   

Foreholdt billedet i sagens bilag 2, forklarede han, at det var hans computer-skærm. Han vil tro, at det er Vidne 2, der sidder bag ved skærmen og at det er Person 4, den øverste chef i afdelingen der har taget billedet. Billedet er taget den 2. december 2022, hvor han forlod arbejdet omkring kl. 14.10, da han fik det dårligt og blev syg. Han har ikke efterladt sin computer på den måde, det ville han ikke gøre, hvis der kom kunder, så Person 4 må have været inde på com-puteren og have fundet det frem. Der var ikke nogle politikker for brug af face-book eller andet på arbejdspladsen. Han kunne ikke finde på at sidde og se på facebook eller andet, hvis der var travlt, men hvis der var stille, kunne han godt finde på det.   

8

Det er rigtigt, at han har talt med Vidne 3 om salg af et batteri, men beskeden er som det fremgår sendt efter arbejde. Han havde opgraderet til nogle bedre batterier og ville derfor sælge de gamle. Han har også solgt noget til Person 2, men det var også uden for arbejdstiden. Det kan godt være, at han har talt privat med nogle af de andre afdelingsledere, men der var altid et fagligt formål med hans opkald. Han har ikke solgt værktøj eller andet til ansatte eller andre. Han er fortsat uden arbejde, idet han ikke har fundet det rette.

Adspurgt af modpartens advokat forklarede sagsøgeren, at der var mest travlt i afdelingen om morgenen ved udlevering af materiel og igen om eftermiddagen ved hjemtagning, og navnlig mandag og fredag. Typisk ville kunderne komme ind og tilbagelevere fredag eftermiddag og bestille til næste uge. Vidne 1 bad ham tage flere timer, så han havde nogle dage til kl. 16. Han og Vidne 2 var enige om, at det ikke ville fungere, hvis han arbejdede fra kl. 8 til kl. 16.   

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han er administrerende direk-tør i Sagsøgte ApS. Det har han været siden 2019. Han har været ansat i sel-skabet i 19 år, og han har tidligere været afdelingschef, salgschef mv. Selskabet beskæftiger sig med udlejning af maskiner og har 11 afdelinger fordelt over hele landet.   

Han var med til at ansætte Sagsøger som både som udlejningskonsulent og afdelingsleder i Frederikshavnafdelingen. Der var tre ansatte i afdelingen, da Sagsøger tog over som afdelingsleder, Person 5 og Person 1. Vidne 2 kom til i september 2022. De ansatte Sagsøger, fordi de gerne ville prøve det af, og afde-lingen trængte til, at der skete noget nyt.

Han bekræftede, at Sagsøger indledningsvist var ansat på 42,5 timer, men at han var nødt til at gå ned i tid, da han og hans kone fik tvillinger. Sagsøger arbejdede derfor 37 timer i den sidste tid, han var udlejningskonsulent. Han huskede ikke speci-fikt, hvad der blev talt om i relation til arbejdstiden, da han og Sagsøger drøftede ansættelsen som afdelingsleder, men det var klart, at der ville blive forventet mere af Sagsøger som afdelingsleder.   

Foreholdt ansættelseskontrakten, pkt. 5, sagens bilag 1, om arbejdstiden, forkla-rede han, at det er korrekt, at det fremgår, at den ugentlige arbejdstid var aftalt til 37 timer. Sådan stod det i alle deres kontrakter, det var en standard skrivelse. Arbejdstiden var butikkens åbningstid, som også stod beskrevet under arbejds-tid. Det fremgik endvidere, at der var perioder med merarbejde og at der ved fastsættelsen af lønnen var taget højde herfor. Det er rigtigt, at de fleste arbej-dede 42,5 timer. Der var travlt både ved åbningstid, hvor maskiner blev afhen-tet, i løbet af dagen, hvor opgaver skulle løses, og ved lukketid, når maskiner blev afleveret og der blev bestilt nye til dagen eller ugen efter. Derfor havde de en dialog om det ansvar, der fulgte med som afdelingsleder. Han huskede, at

9

Sagsøger havde betænkeligheder ved det, og at han skulle hjem og tænke over det. Han huskede ikke, at de drøftede en særaftale på fem år eller at der var forbe-hold. Det var ikke noget, der blev skrevet ned i hvert fald. Han huskede ikke, om Sagsøger inden han blev afdelingsleder alene fik en enkelt bonus. De ændrede selskabets bonusordning i januar 2022, så det blev lettere for alle at få bonus. Det er korrekt, at Sagsøger i fire måneder fik en bonus på 6.000 kr. Det var et udtryk for, at afdelingen vækstede i forhold til tidligere år, men det var også forvent-ningen, da en stor konkurrent i Frederikshavn lukkede. De forventede faktisk, at afdelingen på den baggrund ville vækste mere, end den gjorde. Derfor kunne bonusserne og lønstigningen alene ikke tages til indtægt for, at tingene gik som de skulle.

Han var ikke tilfreds med Sagsøgers arbejdstid. Derfor havde de et møde herom den 8. december, hvor de blandt andet talte om, at Sagsøger skulle ligge nogle flere timer. Han huskede ikke, om de talte om det ved andre lejligheder.   

Der var også andre forhold, som han ikke var tilfreds med. Blandt andet var der flere tilfælde, hvor Sagsøger ikke fulgte retningslinjerne for fragt og levering ved udlejning af maskiner, samt tilfælde, hvor Sagsøger sagde nej til udlejning til en vig-tig kunde. Han henviste til sagens bilag D og E. Coast to Coast løbet var en vig-tig kunde, der kom tilbage hvert år, og som lavede en fornuftig omsætning for Frederikshavn, derfor skulle de ikke sige nej til denne kunde. De har ikke tidli-gere haft problemer med at skaffe vogne til kunden. Indholdet af mailen af 21. august 2022 skulle forstås sådan, at han ikke var imponeret over, at der var sagt nej til en kunde. Det var et stort problem i hans øjne. Han huskede ikke, at Sagsøger ringede til ham efter modtagelsen af mailen. Det var ikke første gang, Sagsøger ikke overholdt retningslinjerne.   

Han gennemgik alle fakturaer i bogholderiet, og blev i den forbindelse bekendt med, hvis noget ikke var, som han synes det skulle være. Så tog han et screen-print af fakturaen, og sendte til vedkommende, som ikke overholdt retnings-linjerne. Det var det han gjorde i bilag D ved mailen af 5. december 2022. Det, der er omtalt i mailen er en episode, mens screenprintet på bilagets side 2, er en anden episode. Der var flere af den slags eksempler, men han huskede ikke hvor mange. Det var hans opfattelse, at mailen af 5. december 2022 og fremsen-delsen af screenprintet udgjorde en påtale. Han påtalte, hver gang retnings-linjerne ikke blev overholdt. Det kan godt være, at Sagsøger ringede til ham efter modtagelsen af mailen den 5. december 2022. Han huskede ikke, hvad der blev sagt, men han huskede, at de var enige om, at det ikke skulle ske igen. Han kunne ikke sige, om det skete igen. Der havde været flere ting med Sagsøger. Som afdelingsleder havde Sagsøgers beføjelser til at træffe beslutninger, men han havde overskredet sin kompetence ved at undlade at opkræve fragt og ved at give 9 dages rabat på leje.   

10

Det er korrekt, at der blev afholdt et andet møde med afdelingslederne den 8. december 2022, inden han holdt et møde med Sagsøger. Han huskede ikke, hvad Sagsøger ordret sagde. Stemningen var egentlig OK. Det var hans indtryk, at Sagsøger havde forstået, at der skulle ske ændringer. Når man er afdelingsleder ved Sagsøgte ApS, kunne man ikke forvente at være ansat på 37 timer. Han huskede ikke, om de talte om en specifik bil under mødet. De talte om, at der skulle være fokus på at drive afdelingen i arbejdstiden. Han huskede ikke at have en dialog med Sagsøger om, hvad Sagsøger brugte arbejdstiden til. Efter mødet skulle Sagsøger lige hjem og tænke over tingene, og hvordan han kunne få styr på det hele. Det op-fattede han som positivt, og som om Sagsøger godt kunne se, at der var noget, der skulle laves om. Da han modtog mailen den 9. december 2022 fra Sagsøger, mistede han troen på, at tingene ville ændre sig, og på at Sagsøger havde forstået budskabet. Sagsøger skrev, at han ikke havde mulighed for at ændre noget, og de så heller ikke nogen ændring.   

I august 2022 blev han bekendt med, at der var problemer, da Person 1 ønskede at skifte afdeling. Person 1 følte, at det hele hang meget på ham, fordi Sagsøger var meget væk fra afdelingen. Han var ikke bekendt med omfanget, men de ville gerne beholde Person 1, og de flyttede ham derfor til Hjørring. Han havde ikke det store fokus på Sagsøger, det kom først efterfølgende.

Foreholdt bilag A, forklarede han, at det var et billede, som han modtog af Vidne 3. Han modtog billedet fordi de havde en snak om nogle handler, som de ikke var glade for. Han modtog først billedet efter opsigelsen. Vidne 3 fortalte ham efterfølgende om handlernes omfang, at Sagsøger solgte alt fra biler, til cykler til reservedele, og at nogle af chaufførerne blandt andet var involverede i salget. Beskeden, der fremgik af billedet, var sendt kl. 15.10, hvilket var i afde-lingens åbningstid og dermed inden for arbejdstiden.   

Foreholdt bilag B, forklarede vidnet, at billedet er taget af Person 4 den 2. de-cember 2022. Billedet viste Sagsøgers skærm, som var åben på Facebook Market-place. De havde allerede på dette tidspunkt mistillid til, at Sagsøger brugte arbejds-tiden på andet end arbejde. Det havde de hørt, og da de så dette tog han initia-tiv til mødet den 8. december 2022. De talte om, hvad arbejdstiden skulle bruges til, men på det tidspunkt var han ikke bekendt med omfanget. Han gjorde det klart for Sagsøger, at de ikke kunne acceptere den slags handler i arbejdstiden. Han kunne ikke genkende billedet af, at Sagsøger skulle have fået ros på mødet.   

De valgte at opsige Sagsøger, da de havde mistet tilliden til og troen på, at Sagsøger kunne rette op på de forhold, der var blevet påtalt. Sagsøger blev samtidig fritstillet, fordi han som afdelingsleder sad i en betroet stilling med oplysninger om kun-der og priser mv. Det kunne desuden have en negativ effekt at have en opsagt medarbejder siddende.   

11

Han blev efter opsigelsen kontaktet af flere af afdelingslederne, der havde talt med Sagsøger, som over for dem havde tilkendegivet, at han ikke var tilfreds med Sagsøgte ApS, og at han havde bedre vilkår end de øvrige afdelingsledere. Det var blandet andet Person 2 og Person 3, der kontaktede ham. Sagsøger havde fortalt dem, at han var ansat på 37 timer, og hvad han fik i løn, samt at de skulle forhandle sig til bedre vilkår. Det var ikke hensigtsmæssigt, at Sagsøger kontaktede de andre afdelingsledere, således at de ville have genforhandlet de-res vilkår. Han var bekymret for, om der ville spredes en negativ stemning i sel-skabet. Det var heller ikke rigtigt, det Sagsøger sagde til de øvrige afdelingsledere. Han var ansat på samme vilkår som dem. Det var lige efter nytår han blev rin-get op af Person 2 og Person 3. Han lavede straks bortvisningen. Han frygtede, at flere af de øvrige afdelingsledere ville opsige deres stillinger, og det ville ikke være godt for selskabet. Desuden kunne den slags misinformation skabe dårlig stem-ning og tage fokusset væk fra kunderne.   

Da det kom frem, at Sagsøger var blevet opsagt, kom der flere og flere historier om, hvad Sagsøger brugte sin arbejdstid på. Sagsøger skulle blandt andet have fremvist biler for kollegaerne og spurgt, om det ikke var noget for dem. Derfor tog han det med. Det er rigtigt, at man godt kunne køre en tur i arbejdstiden, hvis man fx skulle til læge, tandlæge eller på apoteket eller lignende, og man arbejdede fra kl. 7 til kl. 16, men de ville ikke have accepteret, hvis de var blevet spurgt om, om man kunne bruge arbejdstiden på det, som Sagsøger efter det oplyste brugte tid på.   

Sagens bilag F udviste bonusudbetalingerne for Frederikshavnsafdelingen for perioden fra december 2022 til februar 2023.   

Adspurgt af modpartens advokat forklarede Vidne 1 blandt andet, at den konkurrent, der lukkede hed Loxam. Det var i starten af 2022 og således sammenfaldende med, at Sagsøger tiltrådte som afdelingsleder. Den ugentlige ar-bejdstid for alle fuldtidsansatte var på 42,5 timer. Enten var man der fra kl. 6 til kl. 15 eller fra kl. 7 til kl. 16. Lønnen afspejlede arbejdstiden. Der kunne ikke være nogen tvivl om forventningerne til en afdelingsleder. Det var ikke hans opfattelse, at Sagsøger arbejdede mindre end 37 timer, men han arbejdede ikke 42,5 timer.   

Der var ingen skriftlige politikker om brug af eksempelvis Facebook eller privat telefon i arbejdstiden. Der var plads til almindelig fornuftig brug.   

Foreholdt Sagsøgers forklaring om, at han ved opsigelsen fik en mulighed for at gå op i tid eller for at blive opsagt og fritstillet, forklarede han, at han ikke tilbød Sagsøger at komme op i tid. Han sagde, at han ikke var tilpas med den måde, som tingene foregik på i afdelingen. Der var ikke et alternativ til opsigelsen.   

12

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er uddannet land-mand og blev ansat i Sagsøgte ApS i 2018 i Aalborg afdelingen. Han hu-skede ikke præcis, hvornår han var i Frederikshavn, men han var der på et tids-punkt i 2022, hvor Sagsøger var afdelingsleder og han var udlejningskonsulent. Herudover var der en pladsmand, der hed Person 5.

Samarbejdet mellem dem fungerede godt. Det var hans indtryk at Sagsøger talte meget i telefon, men som en del af arbejdet. Han ved ikke, hvem Sagsøger talte med. De arbejdede sammen i knap 2 måneder.

De mødte ind på samme tidspunkt omkring kl. 7. Sagsøger kørte kl. 15, mens han oftest kørte kl. 16. Der var mest travlt om morgenen og om eftermiddagen. Om morgenen skulle alt grejet ud og om eftermiddagen kom kunderne retur med grej. Der var også travlt med nye bestillinger pr. telefon. Travlheden begyndte omkring kl. 14 og varede til kl. 16. Hvis han ikke kunne følge med, lagde han flere timer for at løse det. Nogle gange måtte han løbe lidt stærkere. Det var ikke noget, han talte med Sagsøger om. Han huskede ikke, om de talte om Sagsøgers ar-bejdstid på et tidspunkt.   

Han er fortsat ansat i Sagsøgte ApS, hvor han aktuelt er afdelingsleder i Frederikshavn. Han mødte kl. 7 og gik kl. 16. Da han skiftede stilling, havde han og Vidne 1 en snak om, hvordan tingene skulle køre, og hvilke forventninger, der var til ham som afdelingsleder. Man kunne ikke tage hjem, før tingene var gjort færdige. De levede af kunderne. Han var ansat til at arbejde 42,5 timer, og betalte selv sin frokostpause. Han huskede ikke, hvad der stod i ansættelses-kontrakten om arbejdstid. Der stod formentlig 42,5 timer. Det var den alminde-lige ansættelsestid i firmaet.

Han skrev med Sagsøger om opsigelsen, men han huskede ikke at de talte sammen i telefon. Det var en stor omvæltning, da Sagsøger blev fyret.   

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er ansat i et søstersel-skab til Sagsøgte ApS. Han var på daværende tidspunkt ansat som afde-lingsleder i Hjørringafdelingen, der er Sagsøgte ApS' største afdeling. Han var blandt andet kollega med Sagsøger. Han talte med Sagsøger, både i regi af arbejde og privat, og de talte godt sammen. De talte også sammen uden for arbejdsti-den.

Når de var på arbejde, talte de hovedsageligt om arbejde og lidt om det, som Sagsøger gik og solgte. Det var alt fra cykler til batterier til biler. Han ved ikke, om det fyldte meget i Sagsøgers arbejdstid, at han solgte, han kan ikke sige, hvad det fyldte, når de talte i telefon. Han fandt senere ud af, at Sagsøger brugte sin arbejdstid på at sælge ting. Der var en medarbejder, Person 1, som

13

gerne ville væk fra Frederikshavnafdelingen, da han følte, at han passede afde-lingen helt alene, og så ville han også gerne noget med nogle større maskiner. Da Vidne 2 blev afdelingsleder i stedet for Sagsøger, fortalte Person 1 om Sagsøgers køb og salg af ting fra afdelingen i Frederikshavn i et omfang, han ikke tidli-gere var bekendt med. Han fik indtrykket fra Person 1, at det var dagligt og en stor del af dagen, at Sagsøger foretog handler i privat regi. Han kan ikke sige mere om det. Han har selv haft en dialog med Sagsøger om køb af nogle batterier.   

Foreholdt korrespondancen i sagens bilag A, forklarede vidnet, at det var en korrespondance mellem ham og Sagsøger. Han videresendte billedet til Vidne 1. Han huskede ikke præcis hvornår, men han vil tro, at det var i foråret. Han for-talte Vidne 1 om bilsalget efter opsigelsen af Sagsøger, men ikke inden, da han ikke havde nogen fornemmelse om, hvor galt det stod til. Det fik han først, da Person 1 kom til Hjørring. Han huskede ikke, om han fik det at vide af andre end Person 1. Han fik oplysningerne løbende og gav dem videre til Vidne 1. Nogle informationer fik han op til opsigelsen, andre fik han efterfølgende.

Han blev ikke kontaktet af Sagsøger efter opsigelsen. Han blev ringet op af nogle af de andre afdelingsledere, der spurgte, om han var blevet kontaktet af Sagsøger. Han mente, at det var Person 2 fra Vejle, der kontaktede ham. Som han huskede det fortalte Person 2, at Person 2 var blevet kontaktet af Sagsøger vedrørende løn og lønni-veau.

Han mødte typisk mellem kl. 6 og kl. 6.30, og så gik han hjem omkring kl. 16.30. Han var nogle gange på arbejde om aftenen og i weekenden, hvis der var udlej-ninger på de tidspunkter. Det skete af og til. Det var hans indtryk, at de øvrige medarbejdere arbejdede inden for samme arbejdstid.   

Han kunne ikke generelt sige, hvornår der var travlt. Det kunne man ikke vide op forhånd. Først på dagen var der udlevering af materiel, og sidst på dagen var der tilbagelevering. I løbet fa dagen kunne der ske alt muligt andet, så det var hans opfattelse, at der altid var travlt.   

I relation til jobbet som afdelingsleder blev det gjort klar for ham, at han skulle være der, hvis noget gik galt, og det gjorde det ofte. Det var et krævende job, men han har aldrig været i tvivl om, hvad han gik ind til. Hans almindelige ar-bejdstid var 42,5 timer. Det stod i hans kontrakt som afdelingsleder, og det var den almindelige arbejdstid i selskabet.   

Adspurgt af advokat Mathilde Bak, forklarede vidnet, at han var usikker på, om der specifikt stod 42,5 timer i hans kontrakt, eller om det blot var det, der blev forventet. Han har aldrig været i tvivl om, at det var forventningen.   

14

Sagsøgte ApS har under hovedforhandlingen frafaldet vidnerne Person 2 og Person 3.   

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Sagsøger ikke væsentligt har tilsidesat sine ansættelsesret-lige forpligtelser overfor Sagsøgte ApS.

Sagsøgte ApS havde derfor ikke grundlag for at bortvise Sagsøger som sket den 4. januar 2023, og Sagsøger er derfor berettiget til at modtage erstatning for tilsidesættelse af kon-traktens tidsvilkår.

Sagsøger har end ikke handlet på en måde, der berettigede til opsigelse, hvorfor Sagsøger også er berettiget til at mod-tage en godtgørelse i henhold til Funktionærlovens § 2b.

Ad bonus

Det gøres gældende, at de fremlagte lønsedler dokumenterer en måned-lig bonus på kr. 6.000, og at Sagsøger ved bortvisningen fik frata-get muligheden for at udøve indflydelse på størrelsen af bonus. Det er ikke ved bilag F dokumenteret, at bonus i opsigelsesperioden alene ud-gjorde kr. 3.000.

Ad videregivelse af oplysninger

Det gøres mere uddybende gældende, at Sagsøger ikke har videre-givet urigtige oplysninger om sine ansættelsesvilkår. Sagsøgte ApS har bevisbyrden for, at Sagsøger har videregivet urigtige oplysnin-ger om sit ansættelsesforhold. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres gældende, at Sagsøger ikke har afgivet oplysninger til kolleger, der er i strid med den til ansættelsesforholdet knyttede loyali-tetsforpligtelse, og som berettigede til at bortvise, som sket. Sagsøgte ApS har bevisbyrden herfor, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Ad arbejdstid – tilsidesættelse af arbejdsforpligtelser

Det bestrides, at Sagsøger har tilsidesat sin arbejdsforpligtelse i et omfang, der berettigede til opsigelse eller bortvisning. Sagsøgte ApS har bevisbyrden for, Sagsøger væsentligt har tilsidesat sin ar-bejdsforpligtelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet.   

15

Det er Sagsøgte ApS, der har bevisbyrden for, at Sagsøger ikke ar-bejdede 37 timer ugentligt. Sagsøger oplyser at have udført arbejde 37 timer ugentligt.

Det kan konstateres, at Sagsøgte ApS ikke har dokumenteret regi-strering af arbejdstid.

Når Sagsøgte ApS ikke er i stand til at dokumentere den påberåbte manglende udnyttelse af arbejdstid på 37 timer ugentlig, må det lægges til grund, at arbejdstiden er udnyttet og opfyldt.

Hertil kommer, at Bilag C er fremsendt som svar på en drøftelse, der fandt sted begrundet i et ønske fra Sagsøgte ApS om, at Sagsøger skulle arbejde 42 ½ time ugentligt i stedet for 37 timer ugentligt. Der har derfor aldrig været en drøftelse af, at den i kontrakten aftalte arbejdstid på 37 timer ikke blev ydet af Sagsøger. Ad private handler i arbejdstiden

Det gøres gældende, at de påberåbte forhold om private handler i ar-bejdstiden ikke er hverken konkretiseret og/eller dokumenteret. Sagsøgte ApS har derved ikke løftet bevisbyrden for, at Sagsøger har tilsidesat sine arbejdsforpligtelser i et omfang, der berettiger til hverken at bortvise eller opsige.

Sagsøgte ApS har ikke opfyldt provokation nr. 4. Det må derfor lægges til grund, at der ved sagens bilag B er tale om et billede fra den 2. december 2022.

Krav til advarsler

Det gøres gældende, at Sagsøgte ApS ikke var berettiget til at bringe ansættelsesforhold til ophør ved opsigelse uden forudgående advarsler. Sagsøger har ikke modtaget påtaler eller advarsler. Det gøres gældende, at Sagsøgte ApS har bevisbyrden for, at der var meddelt de til opsigelsen nødvendige advarsler. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Retsfortabende passivitet

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at Sagsøgte ApS blev bekendt med de påberåbte forhold senest den 2. december 2022, hvorfor muligheden for at bortvise var fortabt ved passivitet den 4. ja-nuar 2023.

Det gøres under alle omstændigheder gældende, at Sagsøgte ApS har været bekendt

16

med hovedparten af de påberåbte forhold længe før bortvisning fandt sted, hvorfor muligheden

for at bortvise for disse forhold var fortabt ved passivitet den 4. januar 2023.

Godtgørelsens størrelse

Det gøres gældende, at Sagsøger er berettiget til en godtgørelse i henhold til Funktionærlovens § 2b, og at denne er fastsat i overensstem-melse med anciennitet, alder og sagens omstændigheder.

…”

Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført:

”…

3. HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres følgende hovedan-bringender gældende:

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gæl-dende, at bortvisningen af Sagsøger den 4. januar 2023 var berettiget, og at han således ikke har krav på yderligere løn i opsigelses-perioden.

Det gøres herudover gældende, at Sagsøger hverken på baggrund af bortvisningen den 4. januar 2023 eller opsigelsen af Sagsøger den 30. december 2022 er berettiget til en godtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2b, idet det gøres gældende, at det har været sagligt at opsige Sagsøger i begge situationer.

4. OPGØRELSE AF PÅSTANDEN

Sagsøgte er ikke enig i opgørelsen af månedslønnen for så vidt angår bonusdelen.

Det gøres gældende, at Sagsøger alene har været berettiget til en bonus svarende til det beløb, han forventeligt ville have været be-rettiget til baseret på de fremtidige forventninger, hvis han fortsat havde været ansat hos Sagsøgte ApS.

Det er sagsøgtes opfattelse, at den bonus på DKK 3.000, Sagsøger modtog for december 2022, er udtryk for det maksimale, Sagsøger ville have opnået i bonus for den resterende opsigel-sesperiode.

17

Det understøttes også af, at bonusudbetalingen for afdelingen i Frede-rikshavn for januar og februar 2023 var DKK 3.000 om måneden. Det fremgår af sagens bilag F, der er en oversigt over den udbetalte bonus for Sagsøgte ApS' afdeling i Frederikshavn.

5. UDDYBENDE REDEGØRELSE FOR DE ANFØRTE ANBRINGEN-DER

Nærmere om bortvisningen

Det bestrides, at Sagsøger er blevet bortvist på et uberetti-get grundlag.

Bevisbyrden herfor påhviler sagsøger, og denne er ikke løftet.

5.1.1 Baggrunden for bortvisningen den 4. januar 2023

Sagsøgte ApS blev den 3. januar 2023 bekendt med, at Sagsøger efter opsigelsen den 30. december 2022 havde kontaktet de øvrige afdelingsledere i Sagsøgte ApS med henblik på at sætte Sagsøgte ApS i et dårligt lys og skabe splid mellem Sagsøgte ApS og de tilbageværende medarbejdere.

Henvendelsen til de andre afdelingsledere omhandlede blandt andet, at afdelingslederne – efter Sagsøgers mening – fik for lidt i løn, hvilket alene må have været et forsøg på at hævne sig efter opsigel-sen og for at vende de øvrige ansatte imod Sagsøgte ApS.

Herudover afgav Sagsøger til de øvrige afdelingsledere urigtige oplysninger og brød sin tavshedspligt.

Denne kontakt – som Sagsøger tog på eget initiativ – var il-loyal over for den arbejdsgiver, der fortsat betalte Sagsøgers løn i opsigelsesperioden, hvor Sagsøger var frit-stillet.

Det gøres gældende, at dette ene forhold er væsentlig misligholdelse i sig selv, særligt med henvisning til at Sagsøger var afde-lingsleder. Der gælder en udvidet loyalitetsforpligtelse for ledere, idet ledere skal gå foran og vise et godt eksempel i forhold til at være firma-ets mand. Dette gælder også – og endda særligt – i en opsigelsesperi-ode.   

Retten må lægge til grund, at når man som afdelingsleder på eget initia-tiv ringer rundt til sine kollegaer, sker det alene med det formål at sværte sin arbejdsgiver til over for de øvrige ansatte.

18

Dette er i strid med loyalitetsforpligtelsen.

Det fremgår eksempelvis af ”Afskedigelse” , Jens Paulsen, 5. udgave, side 847, at:

”I lønmodtagerens loyalitetsforpligtelse ligger også det simple eller enkle forhold, at lønmodtageren selvfølgelig i enhver henseende i ar-bejdsmæssig henseende skal agere på en måde, der er i arbejdsgiverens interesse – lønmodtageren skal varetage arbejdsgiverens tarv.

Dette krav til loyal optræden stiger i takt med, jo højere lønmodtageren er organisatorisk indplaceret hos arbejdsgiveren…” (min understreg-ning).

Sagsøgers ageren kunne ikke tolereres af Sagsøgte ApS, hvorfor bortvisningen af Sagsøger var en nødvendig-hed.

At Sagsøgte ApS endvidere var blevet bekendt med, at Sagsøger også brugte sin arbejdstid på private foretagender, herunder at handle med biler, var kun med til at understrege, at Sagsøger var illoyal over for Sagsøgte ApS, og Sagsøgte ApS så derfor ingen anden udvej end at bortvise ham den 4. januar 2023. Denne del vil der blive redegjort for under vidneforklaringerne, men nogle af de kendte forhold vil blive opridset nedenfor.

Det omhandlede blandt andet, at Sagsøger handlede biler for andre og solgte batterier og værktøj af mærket Makita i arbejdsti-den, hvilket fremgår af sagens bilag A, der er et skærmbillede, der er vi-deregivet af Vidne 3, der er afdelingsleder for Sagsøgte ApS' afdeling i Hjørring.

Sagsøgte ApS blev bekendt med dette forhold gennem medarbej-dere, der i kortere perioder blev udlejet til Sagsøgte ApS' afdeling i Frederikshavn, og som derved oplevede, at Sagsøger – i ar-bejdstiden – deltog i længere telefonsamtaler vedrørende salg af biler, batterier og værktøj. Udover at Sagsøger i arbejdstiden deltog i telefonsamtaler, korresponderede han også med potentielle kunder til bilerne, batterierne og værktøjet via Messenger, ligesom han brugte arbejdstiden på at søge på biler, batterier og værktøj på internet-tet.

19

Til at understøtte ovennævnte forhold er Vidne 2, der arbejder i Sagsøgte ApS' afdeling i Frederikshavn, indkaldt til at af-give vidneforklaring i sagen.

Desuden fremlægges som bilag B et billede af Sagsøgers ar-bejdscomputer, som viser, at Sagsøger brugte arbejdstiden på at søge på dæk på internettet. Billedet er fra 2. december 2022.

Ledelsen i Sagsøgte ApS blev opmærksom på, at det var alminde-ligt kendt blandt Sagsøgte ApS' medarbejdere, at Sagsøger anvendte arbejdstiden på private anliggender, herunder på at sælge biler, batterier og værktøj. Når det i en så stor virksomhed som Sagsøgte ApS er almindeligt kendt blandt medarbejderne – også på tværs af de 11 afdelinger – at en enkelt medarbejder anvender arbejdsti-den på private anliggender i stedet for arbejdsrelaterede forhold, må det lægges til grund, at det er sandt.

Dét, at Sagsøger solgte biler, batterier og værktøj sidelø-bende med sin ansættelse hos Sagsøgte ApS, og omfanget heraf gør, at salget af biler, batterier og værktøj må anses for et bierhverv. Sagsøgers bierhverv var illoyalt over for Sagsøgte ApS og i strid med Sagsøgers arbejdsforpligtelse, da Sagsøger netop brugte arbejdstiden herpå, og da Sagsøgte ApS dermed led et tab ved, at Sagsøger ikke anvendte arbejdsti-den på arbejdsrelaterede opgaver.

En arbejdsgiver skal ikke acceptere, at en opsagt medarbejder handler illoyalt ved at skabe splid på arbejdspladsen, eller at en medarbejder anvender arbejdstiden på bierhverv. Hvis Sagsøgte ApS blot havde accepteret Sagsøgers adfærd, ville det desuden skabe ”for-virring” hos Sagsøgte ApS' øvrige medarbejdere, der formentligt ville tro, at sådan adfærd accepteres i virksomheden.

Sagsøger har væsentligt tilsidesat sine forpligtelser efter ansættelsesaftalen ved blandt andet at overtræde sin loyalitetspligt, li-gesom Sagsøger har anvendt sin arbejdstid på gøremål uden relation til Sagsøgte ApS.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøgers ageren i opsigelsesperioden udgør en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og at Sagsøgte ApS' bortvisning den 4. januar 2023 er berettiget.   

20

Sagsøger er derfor hverken berettiget til erstatning for mi-stede løndele i opsigelsesperioden eller en godtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2b.

5.1.2 Passivitet i forhold til bortvisningen

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er indtrådt retsfortabende passivitet i forbindelse med bortvisningen.

Sagsøgte ApS blev bekendt med, at Sagsøger havde ringet rundt til de øvrige afdelingsledere, dagen før Sagsøgte ApS skred til en bortvisning af Sagsøger.

Sagsøgte ApS har således handlet, straks efter Sagsøgte ApS blev bekendt med oplysningerne den 3. januar 2023. Tilsvarende blev Sagsøgte ApS bekendt med de øvrige forhold umiddelbart før bort-visningen.

Det gøres således gældende, at der ikke er indtrådt passivitet, idet Sagsøgte ApS har handlet, straks efter at ledelsen blev bekendt med de forhold, der fandtes bortvisningsberettigende.

5.1.3 Subsidiært i forhold til bortvisningen den 4. januar 2023

Såfremt retten måtte finde, at bortvisningen har været uberettiget, gøres det subsidiært gældende, at de forhold, sagsøgte blev bekendt med blandt andet den 3. januar 2023, var en misligholdelse af ansættelses-kontrakten, som medførte, at det ville have været sagligt at opsige ansættelsesforholdet.

Det gøres gældende, at sagsøger derfor ikke er berettiget til en godtgø-relse i henhold til funktionærlovens § 2b.

5.1.4 Opsigelsen den 30. december 2022

Det gøres gældende, at sagsøger har bevisbyrden for, at opsigelsen af Sagsøger den 30. december 2022 var usaglig, og denne be-visbyrde ikke er løftet.   

Det gøres ligeledes gældende, at opsigelsen af Sagsøger af 30. december 2022 var saglig.

Sagsøger blev den 30. december 2022 opsagt fra sin stilling som afdelingsleder for Sagsøgte ApS' afdeling i Frederikshavn. År-sagen til opsigelsen af Sagsøger var, at afdelingen i Frede-rikshavn ikke præsterede som forventet, og at Sagsøger

21

ikke levede op til Sagsøgte ApS' forventninger og krav til en afde-lingsleder.

Det er et ubestridt faktum i sagen, at Sagsøgte ApS' afdeling i Fre-derikshavn ikke levede op til forventningerne.

Det følger af punkt 2 i Sagsøgers ansættelsesaftale, at Sagsøger som afdelingsleder havde ansvaret for at sikre afde-lingens vækst. Dette ansvar kunne Sagsøger ikke leve op til, hvilket løbende gik op for Sagsøgte ApS, som kunne konstatere, at det var Sagsøger, der ikke ”performede” i afdelingen i Frederikshavn. I stedet var det de øvrige medarbejdere, herunder blandt andet Vidne 2, der sørgede for at tiltrække kun-der. Udover at Sagsøger ikke tiltrak kunder, opkrævede han heller ikke de beløb, han skulle fra kunderne, ligesom han tilbød billigere fragt og rabat til Sagsøgte ApS' private kunder.

Det gøres gældende, at Sagsøgers manglende arbejdsind-sats udgør en del af årsagen til, at afdelingen i Frederikshavn ikke præ-sterede som forventet.

Sagsøger var ansat i en fuldtidsstilling, der indebar, at han skulle arbejde 37 timer om ugen. Alligevel arbejdede Sagsøger sjældent 37 timer om ugen, idet han oftest mødte kl. 08.00 og gik igen kl. 15.00. Dette forhold havde Sagsøgte ApS påtalt over for Sagsøger, hvilket er dokumenteret ved mail af den 9. de-cember 2022 fra Sagsøger til Vidne 1, administre-rende direktør hos Sagsøgte ApS. Mail af den 9. december 2022 er fremlagt som sagens bilag C.

Dét, at Sagsøger ikke arbejdede minimum 37 timer om ugen, medførte, at afdelingens øvrige medarbejdere blev pålagt en ek-stra arbejdsbyrde, hvilket bestemt ikke var Sagsøgte ApS' hensigt med ansættelsen af Sagsøger som afdelingsleder.

Sagsøgers manglende overholdelse af mødetiderne udgør i sig selv en misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Udover at Sagsøger ikke arbejdede fuld tid hos Sagsøgte ApS, selvom Sagsøger var ansat hertil, overholdt Sagsøger heller ikke Sagsøgte ApS' retningslinjer vedrø-rende udlejning af materiel i weekenderne.   

22

Sagsøgte ApS' retningslinjer vedrørende udlejning af materiel i we-ekenderne indebar, at Sagsøgte ApS' kunder kan leje maskiner hen over weekenden, selvom kunderne alene betaler en enkelt dags leje. Hvis kunderne skal modtage dette ”tilbud” om leje af materiel i weekenden, er det dog et krav, at kunderne selv afhenter og tilbagele-verer maskinerne.

Sagsøger har flere gange leveret og afhentet maskiner til kunder, der benyttede sig af ”tilbuddet” om leje af materiel i weeken-den, selvom denne levering og afhentning er i strid med Sagsøgte ApS' retningslinjer. Dette forhold har Sagsøgte ApS flere gange på-talt over for Sagsøger.

Som eksempel på Sagsøgte ApS' påtale til Sagsøger om udlejning af materiel i weekenden er fremlagt mail fra Vidne 1 til Sagsøger af den 5. december 2022 som sagens bi-lag D.

Som et andet eksempel på, at Sagsøger ikke levede op til Sagsøgte ApS' forventninger til en afdelingsleder, kan nævnes, at Sagsøgte ApS den 18. august 2022 i mail fra Person 6 blev be-kendt med, at Sagsøger havde takket nej til en opgave vedrørende levering af toiletvogne til henholdsvis Coast to Coast og Skagen Marathon, selvom der ikke var en reel årsag hertil. Opgaven måtte herefter i stedet håndteres af Sagsøgte ApS' afdeling i Hjør-ring. Mail af den 18. august 2022 fra Person 6 og Vidne 1 mail af den 21. august 2022 til Sagsøger er fremlagt som sagens bilag E.

Det bemærkes, at det af ansættelsesaftalen, der er fremlagt som sagens bilag 1, fremgår, at: ”Det forventes, at medarbejderen varetager alle sine opgaver samvittighedsfuldt og efter bedste evne og med anvendelsen af sin fulde arbejdskraft.” .

Det er Sagsøgte ApS' opfattelse, at Sagsøger ikke har varetaget sine arbejdsopgaver samvittighedsfuldt og efter bedste evne, idet denne har tilsidesat retningslinjer og takket nej til opgaver uden grund hertil, og da Sagsøger ej heller har anvendt sin fulde arbejdskraft.

Det fremgår af replikkens side 2, at Sagsøger har været log-get på Facebook på ”Marketplace” , hvis arbejdet tillod det. Dette doku-menterer ligeledes, at Sagsøger ikke har udnyttet sin fulde arbejdskraft for sin arbejdsgiver.

23

I den juridiske litteratur fremgår eksempelvis følgende om emnet i ”Af-skedigelse” af Jens Paulsen, 2015, 1. udgave, side 844:

”Det er udgangspunktet, at arbejdsgiveren har krav på, at lønmodtage-ren loyalt arbejder for arbejdsgiveren og i forhold til kolleger, samar-bejdspartnere og/eller konkurrenter undgår at bringe sig i loyalitetskon-flikt. Illoyalitet vil ofte have nær tilknytning til konkurrencehandlinger. I det hele taget har arbejdsgiveren krav på, at lønmodtagere arbejder ef-fektivt, det vil sige at der arbejdes i arbejdsgiverens interesse.” (min un-derstregning)

Det gøres gældende, at det forhold, at kravet om effektivitet er indskær-pet over for Sagsøger, betyder, at det for Sagsøger må have stået klart, at han skulle benytte arbejdstiden til at ar-bejde og ikke til private foretagender.   

Det bestrides, at Sagsøger aldrig har modtaget påtaler for, at han ikke levede op til sin arbejdsforpligtelse. Det bestrides, hvilket også fremgår klart af bilag C, der er et svar på en mundtlig påtale i for-hold til arbejdstiden fra Sagsøgte ApS' side. Det fremgår af mailen, at det ikke er første gang, de drøfter Sagsøgers arbejdsind-sats, idet det fremgår af mailen, at Sagsøger skriver: ”der-for synes jeg det er ærgerligt at vi skal bringe den op endnu engang.”    

Det gøres herunder gældende, at det er en skærpende omstændighed, at der for Sagsøgers vedkommende er tale om en lederstil-ling, idet han burde være bekendt med sit ansvar om at gå foran og vise et godt eksempel.

Sagsøger har således være fuldt ud bekendt med, at Sagsøgte ApS ikke har været tilfreds med Sagsøgers ar-bejdsindsats, og at det kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, så-fremt han ikke rettede op.

Det gøres gældende, at det har været sagligt for Sagsøgte ApS at opsige Sagsøger på baggrund af de klare, tydelige og gen-tagne gange opridsede forventninger, han ikke levede op til, og at de herefter havde mistet tilliden til ham, hvilket var baggrunden for, at han blev opsagt den 30. december 2022.

5.1.5 Subsidiært vedrørende godtgørelsens størrelse i henhold til funktionærlovens § 2b

24

Det gøres subsidiært gældende, at såfremt retten måtte finde, og at Sagsøger er berettiget til en godtgørelse i henhold til funktio-nærlovens § 2b, enten som følge af bortvisningen den 4. januar 2023 el-ler opsigelsen den 30. december 2022, bør godtgørelsen udmåles til et væsentligt lavere beløb end påstået af sagsøger.

Det gøres herunder gældende, at Sagsøgers ansættelsesfor-hold har været kort, herunder under 1 år som afdelingsleder, at Sagsøger har et skærpet ansvar i forhold til opførsel som afde-lingsleder, og at der har været forhold at bebrejde Sagsøger, ligesom han havde modtaget både mundtlig og skriftlig påtale for så vidt angår sin arbejdsindsats.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter forklaringen fra Sagsøger lægger retten til grund, at han efter opsigelsen den 30. december 2022 havde kontakt med Vidne 2, Person 2 og Person 3, der alle var ansat i Sagsøgte ApS. Der er sådan som sagen er forelagt for retten ikke grundlag for at tilsidesætte Sagsøgers forklaring om, hvad han talte med de pågældende om, her-under at det ikke var ham, der kontaktede de pågældende. Det er efter Sagsøgers forklaring om indholdet af samtalerne ikke godtgjort, at han her-ved handlede illoyalt over for Sagsøgte ApS.   

Sagsøger har bestridt at have drevet bilsalg fra afdelingen, og han har blandt andet forklaret, at han primært anvendte platforme som eksempelvis Facebook Marketplace mv. i sine pauser og uden for arbejdstiden. Denne for-klaring er ikke imødegået af Sagsøgte ApS ved bevisførelsen som sket. Det er derfor ikke godtgjort, at Sagsøger som følge heraf væsentligt har misligholdt sit ansættelsesforhold. Retten har herved lagt vægt på, at et enkelt-stående billede optaget den 2. december 2023 og korrespondancen med Vidne 3 ikke godtgør et omfang som beskrevet af Vidne 1 og Vidne 3 under hovedforhandlingen, herunder at de pågældende forklaringer i det væsentligste omhandlede andre medarbejderes oplevelser.   

Herefter, og da retten finder, at forholdene heller ikke kunne begrunde en opsi-gelse, er bortvisningen af Sagsøger den 4. januar 2023 sket med urette. Sagsøger har derfor krav på erstatning for løntabet i perio-den fra 1. januar 2023 til 31. marts 2023.   

25

Spørgsmålet er herefter, om opsigelsen af 30. december 2022 var rimeligt be-grundet.   

På baggrund af opsigelsens indhold kan det lægges til grund, at opsigelsen navnlig var begrundet med, at Sagsøger ikke skabte de ønskede re-sultater for afdelingen.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at han i månederne august, sep-tember, oktober og november 2022 fik udbetalt den højest mulige bonus på 6.000 kr. i henhold til ansættelseskontraktens indeksering, der efter det oplyste er fastsat i forhold til selskabets omsætning. Sagsøgte ApS har ikke frem-lagt eller nærmere redegjort for konkrete omstændigheder, hvorefter forholdet som begrundede opsigelsen må have stået Sagsøger klart. Der er endvidere ikke ført bevist for, at Sagsøger ved mundtlige eller skriftlige påtaler forud for opsigelsen blev gjort bekendt med, at hans arbejds-indsats ikke medførte de ønskede resultater, og at manglende yderligere frem-gang ville medføre opsigelse.   

Retten bemærker i den forbindelse, at der ikke som anført af Sagsøgte ApS er grundlag for at antage, at Sagsøgers ugentlige arbejdstid var 42,5 timer. Retten har herved navnlig lagt vægt på ordlyden af ansættelseskontrak-tens punkt 5 om arbejdstid. Sagsøgte ApS har ikke ført bevis for, at Sagsøger har vægret sig mod merarbejde eller på anden vis forsømt sin arbejdsforpligtelse over for selskabet.

Under disse omstændigheder har Sagsøgte ApS ikke godtgjort, at opsigel-sen var rimeligt begrundet i Sagsøgers forhold, og Sagsøger er derfor berettiget til godtgørelse i medfør af funktionærlovens § 2b, der efter oplysningerne om hans anciennitet, alder og sagens omstændigheder i øv-rigt passende kan fastsættes til to måneders løn, hvor bonussen skønsmæssigt medregnes med 4.500 kr.   

Retten tager derfor Sagsøgers påstand om betaling til følge med 248.690 kr. med tillæg af rente som påstået.

Som følge af sagens resultat skal Sagsøgte ApS betale sagsomkostninger til Sagsøger.   

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og omfang fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr., og af retsafgift med 9.500 kr., i alt 49.500 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret

THI KENDES FOR RET:  

26

Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale 248.690 kr. med procesrente fra den 28. februar 2023 af 248.690 kr.

Sagsøgte ApS skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 49.500 kr.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

  

Publiceret til portalen d. 04-12-2023 kl. 13:05

Modtagere: Mandatar Ase Lønmodtager, Sagsøger, Advokat Mathilde Bak, Sagsøgte ApS, Advokat (H) Anne Vibeke Gregersen

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 615/25
Rettens sags nr.: BS-61810/2023-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HjørringHJO
DDB sags nr.: 614/25
Rettens sags nr.: BS-11147/2023-HJO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
298.980 kr.