Dom
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
DOM
afsagt den 17. oktober 2023
Sag BS-33863/2021-FRB
Person 1 som indehaver af Sagsøger (Virksomhed) (advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriets Departementet
(advokat David Auken)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 3. september 2021.
Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger (Virksomhed) v/Person 1 har opfyldt betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med salg af køretøjer, solgt af virksomheden i perioden 1. juli 2011 til 31. marts 2014, til henholdsvis Polen og Tyskland.
Person 1 som indehaver af Sagsøger (Virksomhed) har nedlagt føl-gende påstand:
Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012 nedsættes med kr. 2.294.358.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagsøgers momstilsvar for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012 hjemvises til fornyet behandling.
2
Skatteministeriets Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 4. juni 2021, der ly-der således:
”…
Klagen skyldes, at SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om
momsfritagelseefter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5, og at SKAT som følge heraf har
forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 2.414.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant, virksomhedens indehaver
og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten og indehaveren har videre udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde.
Faktiske oplysninger
Faktiske oplysninger om virksomheden
Sagsøger (Virksomhed) v/Person 1 (herefter benævnt virksomheden) var en enkelt-
mandsvirksomhed,som havde startdato den 18. oktober 2010. Virksomheden var registreret i
det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 451120 — Detailhandel med per-sonbiler, varebiler og minibusser. Virksomheden er ophørt den 16. december 2015.
Virksomheden blev momsregistreret den 18. oktober 2010.
Virksomheden opkøbte brugte biler i Danmark og videresolgte disse til købere i udlandet. Det er ikke oplyst præcist, hvor mange biler virksomheden solgte i perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. marts 2014. Virksomhedens indehaver har oplyst på mødet med sagsbehandleren, at virksomheden solgte mellem 60 og 90 biler.
Virksomhedens salg foregik således, at virksomheden kontaktede køberne telefonisk, når virk-
somheden satte nye biler til salg. Køberne rejste derefter til Danmark og inspicerede de ud-budte biler. Såfremt køberne var interesserede, aftalte virksomheden og køberne en pris. Ved hvert salg udstedte virksomheden fakturaer til køberne. Virksomheden fakturerede ikke dansk moms. Køberne betalte altid kontant og forestod selv udførelsen af bilerne fra Danmark. Kø-berne udstedte ikke erklæringer om, at bilerne blev modtaget i bestemmelseslandet.
Der er ikke fremlagt korrespondance mellem virksomheden og køberne, da al korrespondance
foregik telefonisk eller ved fysisk møde. Videre er der ikke fremlagt kontoudtog, hvoraf køber-nes indbetalinger fremgår, da virksomheden anvendte de kontante betalinger til opkøb af nye biler. Betalingerne blev derfor ikke indsat på virksomhedens konto.
Som dokumentation for at bilerne blev solgt og udført af Danmark, fremsendte virksomheden
salgsfakturaer, kopier af købernes billede-ID og udskrifter af momsvalideringssvarene fra Sy-stem for udveksling af momsoplysninger (VIES) til SKAT.
3
Virksomheden angav bl.a. følgende omsætning fra udlandshandel til SKAT, jf. den dagældende
momsbekendtgørelses § 54 a, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 663 af den 16. juni 2006):
Virksomhedenefterangav videre en omsætning på 29.800 kr. under rubrik B for perioden fra 1.
september201 2 til 30. september 2012 efter opfordring fra SKAT. For perio den fra 1. oktober
2012 til 31. ma rts 2014 angav virksomheden ikke omsætning fra udenlandshandel.
Det er uklart,om virksomheden angav EU-salg uden moms, jf. den dagældende momslovs § 54,
stk. 1 (lovbeke ndtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011).
Virksomheden s regnskaber for perioden fra 1. juli 2011 til 31. marts 2014 er ikke fremlagt.
Virksomheden s repræsentant har under mødet med sagsbehandleren oplys t, at der i perioden
fra 1. januar 20 13 til 31. marts 2014 ikke var aktivitet i virksomheden grundetmanglende likvidi-
tet.
Faktiske oplys ninger om virksomhedens salg til Polen
Som led i SKATs kontrol af virksomheden fremsendte SKAT en verifikationsforepørgsel til
Udenlandsk virksomhed 1 (herefter benævnt den polske virksomhed) vedrørende 20 biler, som virksomheden oplyste at have solgt til den polske virksomhed.
Den polskevirksomhed tilkendegav, at man ikke havde kendskab til de af SKAT forespurgte
handler.
Den 24. april 2012 fremsendte SKAT videre en verifikationsforespørgsel til en polsk myndighed
vedrørende den polske virksomhed. Følgende fremgår bl.a. af verifikationsforespørgslen:
In the examination of tax cheating in Denmark, please inform whether the cars on the attached list have been acquired by the Polish company.
Are the cars or have the cars been registered in Poland?
Has the polish company made any payment for the cars in this matter?
Den 22. august2012 besvarede den polske myndighed SKATs verifikationsforespørgsel. Føl-
gende fremgår bl.a. af besvarelsen:
Business activity carried out by the entity is suspected in different respects. As a
result of a conducted tax control there were established many incorrectness. It will
4
be prepared a request to the District Prosecutor's Office in Pulawy. There is suspi-cion that the entity did not declare the whole income on sale of purchased cars, he did not declare all acquisitions of cars, there is probability of falsifying purchase documents (purchase-sale contract) with omission of the entity making sale. In the period from 2011/06 till 2012/03 the entity was under arrest.
Conductedtax control has not confirmed that the cars on attached list were pur-
chased by Polish company. The entity stated that the signature on the confirmation of purchase of cars, according to attached list, is not his signature.
The person entitled to run business activity on behalf of Polish entity in the period from 07.06.2011 till 30.03.2012 — [person 1] stated that cooperation with Danish contract-ing party was broken due to not performing placed orders and purchases were not
madein 2011/11 any more. There has been submitted a request for liquidation of
business activity, proceeding of deregistration of entity from VAT taxpayers register is going on.
There is not possibility to verify whether the cars are or were registered in Poland, however Department of Communications and roads of County District in Pulawy provide us with information that none of the cars has been registered on the terri-tory of its operation.
In connection with this case Polish company has not made any payment for the cars.
På et møde mellem SKAT og virksomheden forelagde SKAT virksomheden besvarelsen fra de
polske myndigheder. Virksomheden anførte hertil, at der var tale om sproglige misforståelser ved verifikationsforespørgslen og fastholdt, at den polske virksomhed havde afhentet bilerne i Danmark. Dog anførte virksomheden, at det var muligt, at det ikke var ejeren af den polske virksomhed, som ifølge besvarelsen sad fængslet, der afhentede bilerne. SKAT og virksomhe-den aftalte derfor, at SKAT skulle fremsende en forespørgsel til den polske myndighed vedrø-rende forståelsen af besvarelsen.
Følgende fremgår bl.a. af SKATs forespørgsel til den polske myndighed:
We have shown your reply to the Danish company, to hear what they have to say about the information you gave to us.
The Danish company still say, that [person 2] has been in Denmark many times and bought cars to bring them out of Denmark.
When we look at your very thorough and good reply, we write back to you, to make some of your information absolutely understandable without any doubt.
You write:"In the period from 2011/06 till 2012/03 the entity was under arrest."
Does this mean that [person 2] was in prison, and because of that it is without any doubt, he has not been in Denmark in that period?
You write: "The entity stated that the signature on the confirmation of purchase of cars, according to attached list, is not his signature." Who exactly made that statement, was it [person 2?]
Just to avoid new questions, we will like to ask, if you discussed why the entity could see it was not the signature of [person 2]'s. What very clear differences was to find?
The only person mentioned in your reply is [person 1], this leaves us with questions of who was present from the Polish business during your conducted tax control.
5
Specifically it is of interest if and how much [person 2] was present during your tax control."
Følgende fremgår bl.a. af den polske myndigheds besvarelse til SKAT:
"1) Mr. [person 2] was in penitentiary from 07.06.2011 till 30.03.2012, so that is why, without any doubt, he was not in Denmark in that period.
2)To [person 2] was presented confirmation of purchase of cars, he placed a state-
ment, that signature on that confirmation is not his signature.
3)During control Mr. [person 2] placed legible signatures on documents: minutes of
hearing as a party, statements, minutes from control.
From the comparisons of signatures of Mr. [person 2] placed on those documents with signature on confirmation of purchase of cars result considerable differences in shape of letters.
4)Mr. [person 2] as a party of proceedings actively participated in each control ac-
tivity during conducted tax control.
Additionally, Mr. [person 1] participated in control:
-heard as a witness, on request of Mr. [person 1]
-as a person authorized by Mr. [person 2], his representative during the control. During stay of Mr. [person 2] in penitentiary, Mr. [person 1] ran business activity on behalf of him, on the basis of oral authorization."
SKAT forelagde virksomheden den polske myndigheds besvarelse. Virksomheden fastholdt,
at den polske virksomhed købte og afhentede bilerne og anførte bl.a., at det muligvis ikke var ejeren, som afhentede bilerne.
Den 1. marts 2013 fremsendte virksomheden en forespørgsel vedrørende 20 biler til en polsk
myndighed benævnt "Warszawas Magistrat, Afdelingen for Registrering af Motordrevne Kø-retøjer". Følgende fremgår bl.a. af virksomhedens forespørgsel (oversat fra polsk til dansk):
Vores firma anmoder om udstedelse af en attest for registrering i Deres respektive regioner af nedennævnte køretøjer. Vi anmoder om at oplyse antallet af de registre-rede køretøjer, dato, deres stelnumre og registreringsnumre.
Den 15. marts2013 besvarede den polske myndighed virksomhedens forespørgsel, hvoraf det
bl.a. fremgår:
Som svar på Deres anmodning om oplysninger, hvor i Polen de i Deres anmodning nævnte køretøjer er registreret, skal jeg i overensstemmelse med den aktuelle data-base for Den Centrale Motorregisterkontoret steder oplyse, hvor de nedenstående køretøjer er blevet registreret:
(her følger en liste på 20 biler).
Det fremgår af listen vedlagt af den polske myndighed, at en del af de af virksomheden fores-
purgte biler var indregistrerede i Polen.
Den 1. maj 2013 og 16. september 2013 fremsendte virksomheden videre yderligere to forespørgs-
ler vedrørende henholdsvis 41 biler og 39 biler til den samme polske myndighed.
6
Henholdsvis den 27. maj 2013 og 6. november 2013 besvarede den polske myndighed virksom-
hedensforespørgsler. Til sine besvarelser vedlagde den polske myndighed lister, hvoraf det
fremgår, at en del af de af virksomheden forespurgte biler var indregistrerede i Polen.
Det er oplyst af SKAT, at nogle af de af virksomheden forespurgte biler var medtaget i virk-
somhedens bogføring, men at der også fremgik biler af forespørgslerne, som ikke var medtaget i virksomhedens bogføring.
Sammen med besvarelserne fra den polske myndighed af 15. marts 2013, 27. maj 2013 og 6.
november 2013 fremsendte virksomheden en mail fra den polske ambassade af den 9. juli 2013 til SKAT. Det fremgår af mailen, at den af virksomheden forespurgte polske myndighed eksi-sterede og behandlede bl.a. indregistrering af motorkøretøjer.
SKAT fremsendte efterfølgende en forespørgsel til de polske myndigheder om, hvorvidt besva-
relserne udstedt af den af virksomheden forespurgte polske myndighed kunne anses for gyldige.
Af den polske myndigheds besvarelse til SKAT fremgår følgende:
"We confirm that information enclosed are correct. Person Who signed documents
is authorizedto inform on place of vehicles' registration in Poland. We made sepa-
rate check in the Central Register of Vehicles and Drivers (putting vehicle's registra-tion number) and we confirm that the vehicles sold by Sagsøger (Virksomhed) (46 vehicles with given registration number), specified in the documentation enclosed to the request, were actually registered in Poland. Moreover, proceedings conducted by the Polish customs authorities confirm IC acquisition of goods (vehicles) made by the Polish taxpayer."
Virksomhedenhar under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt eksportanmel-
delser i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer vedrørende 14 biler, som ifølge
virksomhedenblev solgt til den polske virksomhed. Eksportanmeldelserne er underskrevet
elektronisk. Det fremgår ikke af eksportanmeldelserne, hvortil bilerne blev eksporteret.
Faktiske oplysninger om virksomhedens salg til Tyskland
Den 15. oktober 2012 fremsendte SKAT videre en verifikationsforespørgsel vedrørende Udenlandsk virksomhed 2
Udenlandsk virksomhed 2 (herefter benævnt den tyske virksomhed) til en tysk myndighed. Følgende fremgår bl.a. af verifikationsforespørgslen:
In the examination of tax cheating in Denmark, please inform whether the cars on the attached list have been acquired by the German company.
Are the cars or have the cars been registered in Germany?
Has the German company made any payment for the cars in this matter?
Den19. november 2012 besvarede den tyske myndighed SKATs verifikationsforespørgsel,
hvoraf det bl.a. fremgår:
Der Geschäftsführer der Udenlandsk virksomhed 2 Vermögensverwaltungs UG war [person 3] (bis
01.03.2012). Er wurde ersetzt durch [person 4) (ab 01.03.2012). [Person 4] verstarb am 18.04.2012. Ein neuer Geschäftsführer wurde nicht mehr bestellt. Nach Mitteil-ung des [person 4] (siehe Anlage) wurde der Geschäftsbetrieb bereits zum 31.12.2011 eingestellt. Aufgrund dieser Tatsache kann hier aus verfahrensrechtli-
7
chen Aspekten keine Betriebsprüfung erfolgen. Daher ist es leider nicht möglich, etwas über die Fahrzeuge direkt mitzuteilen.
Gegen den ehemaligen Geschäftsführer [person 3] wird aufgrund des Verdachts der Steu-erhinterziehung wegen C02- Handel ermittelt.
Nachrichtlich: Alle Anteile der oben genannten Gesellschaften wurden mit notari-
ellem Vertrag vom 06.03.2012 auf die Böhme Invest ApS, Munkebjergvej 83, 2770 Kastrup (Dänemark) übertragen.
Virksomheden har under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt faktura nr.1306 og
1307, begge dateretden 29. februar 2012, hvorved virksomheden solgte to biler til den tyske
virksomhed for henholdsvis 20.860 kr. 32.780 kr. Virksomheden fakturerede ikke moms, som er angivet med O %. Den tyske virksomheds registreringsnummer er angivet på fakturaerne.
Videre har virksomheden under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt to erklærin-
ger om udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU. Det fremgår af erklærin-gerne, at virksomheden ved tro og love erklærede, at de to biler solgt i henhold til faktura nr.1306 og 1307 blev udført af Danmark. Følgende fremgår bl.a. videre af erklæringerne:
DOKUMENTATION FOR KØRETØJETS UDFØRSEL FRA DANMARK
Hvis du driver virksomhed med salg af køretøjer til udlandet anses den udfyldte erklæringsblanket sammen med faktura som fyldestgørende dokumentation for udførsel her fra landet. En slutseddel, der ikke samtidig er en faktura, er ikke til-strækkelig dokumentation.
Uddrag af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer:
§ 7c, stk. 1: "...Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen , når køretøjets
afgiftspligtigeværdi er fastslået, og told-og skatteforvaltningen har modtaget
dokumentation for køretøjets anmeldelse fra motorregisteret og udførsel her fra landet."
SKATs afgørelse
SKAT har den 19. august 2014 forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 2.414.358 kr. for perio-
den fra 1. juli 2011 til 31. marts 2014, idet SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5.
Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført:
SKAT anser sagen som belyst på følgende måde:
Sagsøger (Virksomhed)har købt biler i Danmark. Bilerne er solgt, og kører i stort omfang rundt
i EU-lande. Bilerne er ikke solgt til dem, som Sagsøger (Virksomhed) har oplyst at have solgt til.
Det er påvist, at biler, som har været købt af Sagsøger (Virksomhed), nu er registreret med pol-
ske nummerplader og må være udført af Danmark.
Det er tilkendegivet fra 2 af Sagsøger (Virksomhed)s store kunder, at de ikke vil kendes ved
købet af bilerne, og i begge tilfælde har der været særlige omstændigheder i form af henholdsvis død og fængsel, der gør at det ikke har været muligt for kunderne at
8
købe biler hos Sagsøger (Virksomhed), sådan som Sagsøger (Virksomhed) ved sin dokumentation og bog-føring siger.
På baggrund af denne ret store stikprøve af Sagsøger (Virksomhed)s aktivitet samt oplysnin-
gerne om at flere biler er registreret i Polen, er det SKATs opfattelse, at der generelt om Sagsøger (Virksomhed)s aktiviteter kan siges, at biler er ført ud af Danmark men ikke er solgt til de momsregistrerede virksomheder som Sagsøger (Virksomhed)oplyser ved sine fak-turaer og indberetninger til moms-listesystemet.
SKAT ser med denne sags belysning ikke et grundlag for at tilbagekræve godtgjort
registreringsafgift, da bilerne generelt må anses for udført af Danmark.
SKAT mener der er grundlag for at opkræve dansk moms af Sagsøger (Virksomhed)s salg af
biler. Som det fremgår af momslovens 5 4, er der dansk moms på varer der leveres mod vederlag her i landet. Af de undtagelser for moms der findes i momsloven, har Sagsøger (Virksomhed) anført momslovens 5 34 stk. 1 om eksport til EU, samt en smule eksport til 3.1ande jævnfør 5 34 stk. 5. Da belysning af sagen har vist, at det af Sagsøger (Virksomhed) anførte undtagelsesgrundlag ikke er reelt og hverken Sagsøger (Virksomhed) eller SKAT har kunnet påvise et andet grundlag for at undlade at anføre dansk moms
på, må forholdet falde tilbage på hovedreglen i 5 4 om at der er dansk moms på le-verancerne.
Ved belysning af sagen er to store kundeforhold blevet undersøgt, og i begge til-
fælde har kunderne nægtet samhandlen og det er blevet underbygget af stærke be-viser, som at de henholdsvis har siddet i fængsel og været død på tidspunkterne for den påståede handel. Med denne belysning af sagen, fremgår det, atSagsøger (Virksomhed) mangler det grundlag i momslovens 5 34 som Sagsøger (Virksomhed) anfører som sit grundlag for at sælge momsfrit. Sagsøger (Virksomhed) har ikke videregivet momsforpligtel-sen til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land eller dokumenteret salg til et 3.1and. Vi ved, at bilerne er solgt, men vi har ingen dokumenteret viden om, hvorvidt Sagsøger (Virksomhed) har solgt dem i Danmark eller har kørt dem til udlandet og
solgt dem der. SKAT mener, at det virker usandsynligt, at bilerne skulle være kørt til udlandet og solgt der. Det vil kræve et forhandlernet i de pågældende lande, og ikke mindst transportmuligheder og udgifter til transport til de pågældende lande. Netop sådanne transportudgifter har SKAT bedt Sagsøger (Virksomhed) om at dokumentere, og Sagsøger (Virksomhed) har oplyst, at der ikke er sådanne udgifter.
Det essentielle i denne sag er, at Sagsøger (Virksomhed) har fratrukket moms af købte biler,
som nu kører rundt i EU, uden at der noget sted i EU er blevet afregnet salgs-moms. Sagsøger (Virksomhed) påstår selv, og har ikke dokumenteret noget som kunne tyde på andet end at bilerne er fysisk overdraget i Danmark. Som SKAT ser det, kan det ikke føre til andet, end at leveringsstedet er Danmark, og der skal afregnes dansk moms i overensstemmelse med momslovens § 4.
SKAT vurderer, at der er så meget uklarhed over hvad der reelt er sket, at der må
holdes fast i det essentielle, nemlig at der mangler salgsmoms, og at det er Sagsøger (Virksomhed)s
Sagsøger (Virksomhed)s
ansvar ved at de har drevet momspligtig virksomhed og har fratrukket moms. Det er påvist, at Sagsøger (Virksomhed)s påstand om momsfrit salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande ikke er korrekt, hvorfor Sagsøger (Virksomhed) ikke kan sælge biler uden moms på det grundlag.
Det er påvist med stor sikkerhed, at erhververen af bilerne ikke er de virksomhe-
der registreret i et andet EU-land som Sagsøger (Virksomhed) påstår i deres fakturering og do-kumentation. For de biler som Sagsøger (Virksomhed) har anført er solgt til 3.1ande, gør den samme manglende dokumentation af korrespondance, transport mv. sig gældende og SKAT mener, at konklusionerne fra stikprøverne i Polen og Tyskland bør ud-
9
strækkes til også at omfatte salg til 3.1ande, da dokumentationen og manglende dokumentation er helt tilsvarende de to stikprøver. Hverken SKAT eller Sagsøger (Virksomhed) har påvist et andet grundlag for fritagelse for moms, hvorfor SKAT mener, at salget af biler kun kan anses som en momspligtig leverance i Danmark i henhold til momslovens § 4.
SKAT finder ikke noget grundlag for at tilsidesætte Sagsøger (Virksomhed)s regnskab over
købssidenog købsmomsen. SKAT mener til gengæld, at Sagsøger (Virksomhed)s regnskab
over salgssiden og salgsmomsen er forkert og derfor skal tilsidesættes og erstattes af noget mere retvisende. SKAT vil derfor fastsætte salgsmomsen efter et skøn.
SKAT mener, at skønnet kan tage udgangspunkt i, at virksomheden er drevet for
at give overskud. En del af overskuddet er opnået ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift. SKAT mener, at fastsættelse af skønnet kan tage udgangs-punkt i købsmomsen, men hvis det beløbsmæssigt virker rimeligt kan skønnet med fordel tage udgangspunkt i Sagsøger (Virksomhed)s angivelse på momsangivelsen af eksport-salg.
SKAT mener at perioden bør deles op i 3 forskellige skøn. Et skøn for perioden fra
juli 2007 til og med august 2012, hvor virksomheden efter SKAT's vurdering blev drevet som før SKATs opstart af kontrollen. Et skøn for de 4 sidste måneder af 2012, hvor SKAT er i besiddelse af salgsfakturaer fra Sagsøger (Virksomhed) fundet i et dansk selskab, og hvor Sagsøger (Virksomhed) indsendte sine momsangivelser med et lille års forsin-kelse. Samt et skøn for perioderne efter 2012 hvor der ikke er modtaget angivelser, men virksomheden stadig er momsregistreret.
Sagsøger (Virksomhed)Sagsøger (Virksomhed) har angivet eksport i perioden 1/7 2011 til 31/8 2012 på 6.777.435 kr.,
Hvilket med 25% moms giver 1.694.358 kr. I samme periode er der for de første 10 måneder angivet salgsmoms med 28.393 kr. og i de sidste 4 måneder er der angivet 631.968 kr. i salgsmoms. Samlet er der angivet 660.361 kr. i salgsmoms, og med for-højelsen som SKAT foreslår, bliver den udgående moms for perioden 2.354.719 kr. For hele perioden er der angivet et negativt tilsvar på 2.428.268 kr., hvorfor der med et SKATs forslag til skønsmæssig ansættelse vil være tale om en virksomhed, der for perioden har fået tilbagebetalt 733.910 kr. i moms svarende til et underskud på 2.935.640 kr. Et regnskabsmæssigt resultat på minus 2.935.640 kr. før tilbagebetaling af registreringsafgift virker som et forsigtigt skøn, og helt forkert virker det heller ikke, da der er udbetalt en del kroner ved tilbagebetaling af registreringsafgift.
SKAT foreslårderfor, at Sagsøger (Virksomhed)s egne eksportoplysninger anvendes som
grundlag for skønnet og foreslår at Sagsøger (Virksomhed)s salgsmoms for perioden 1/7 2011 til 31/08 2012 forhøjes med 1.694.358 kr.
For den første periode der er skønnet over, er Sagsøger (Virksomhed) udgående moms efter
skønnet på
2.354.719 kr. for de 14 måneder. Det svarer til gennemsnitlig 168.194 kr. pr. måned
SKAT vurderer for den anden periode bestående af de sidste 4 måneder af 2012 at
virksomheden formentlig har haft samme omfang som tidligere, da der stadig an-gives købsmoms. Perioden er anderledes ved, at SKAT før angivelserne blev ind-sendt oplyste Sagsøger (Virksomhed), at SKAT havde kendskab til fakturaer med dansk moms fra Sagsøger (Virksomhed), og anderledes ved at angivelserne først blev indsendt med et års forsinkelse, efter at SKAT i forbindelse med denne sags behandling rykkede for indsendelsen.
10
De angivelser Sagsøger (Virksomhed) har indsendt har haft større købsmoms end salgsmoms.
Da SKAT jævnfør nedenstående skønssætter perioden efter 2012 med et væsentlig begrænset aktivitetsniveau ligger der også noget realisationssalg i skønnet da en eventuel lagerbeholdning af biler som er købt også skal sælges. Da det er et skøn og beregningen er beregnet på grundlag at tidligere perioders aktivitet, vil SKAT for denne periode anvende runde tal og foreslår at der af forsigtighed rundes ned fra 168,194 kr. til 150.000 kr. i salgsmoms pr. måned, svarende til 600.000 kr. for de 4 måneder. Det skøn vurderer SKAT er et forsigtigt skøn.
Skønnet er stort nok til at omfatte de fakturaer SKAT er i besiddelse af som er ud-
stedt af Sagsøger (Virksomhed). SKAT er i besiddelse af fakturaer for de 4 måneder med 154.450
kr. i deklareretmoms, samt 279.125 kr. i faktureret salg af biler uden anførsel af
moms til en dansk virksomhed.
For perioden efter 2012 har SKAT ikke nogen ide om hvad Sagsøger (Virksomhed)s aktivitet
er. Det vides, at der ikke er modtaget momsangivelser, og at der for flere af perio-derne af SKAT er lavet en foreløbig fastsættelse på 8.000 kr. pr. måned. Uden at have noget grundlag at skønne ud fra vil SKAT ikke lave om på det, og foreslår at der skønnes et tilsvar på 8.000 kr. pr. måned frem til SKATs foreløbig seneste fore-løbige fastsættelse som er for marts 2014. Det svarer til 15 måneder og i alt 120.000 kr. Når SKAT laver dette betydelig lavere skøn for den sidste periode end for tidli-gere perioder, er det fordi SKAT simpelthen ikke har noget grundlag at skønne ud fra. SKAT vil i denne situation understrege, at det er virksomhedens ansvar at an-give rigtigt, og SKAT ønsker at forbeholde sig retten til at genoptage skønnet, så-fremt SKAT skulle komme i besiddelse af oplysninger der viser at skønnet er helt forkert.
Med disse overvejelser kan SKATs samlede forslag til skøn opgøres sådan:
Sagsøger (Virksomhed)s salgsmoms forhøjes med følgende beløb:
1/7 2011-31/8 2012 1.694.358 kr.
1/9 2012 - 31/12 2012 600.000 kr.
1/1 2013 - 31/3 2014 120.000 kr.
I alt 2.414.358 kr.
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs forhøjelse af virksom-hedens afgiftstilsvar skal bortfalde.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens af-giftstilsvar skal erstattes af et væsentligt lempeligere skøn.
Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:
11
P Å S T A N D
Der nedlæggespåstand om, at Sagsøger (Virksomhed)s momstilsvar for perioden 1. juli 2011 - 31.
marts 2014 nedsættes med kr. 2.414.358.
Det bemærkes for god ordens skyld, at det af SKATs afgørelse af 19. august 2014, side 1, fremgår, at momsforhøjelsen på kr. 2.414.358 vedrører perioden 1. juli 2011 -
31. december2012. I afgørelsen under pkt. 4.1, SKATs bemærkninger og begrun-
delse (bilag 1, side IO af 11), opgøres beløbet opdelt på perioder, og det fremgår heraf, at forhøjelsen reelt vedrører den fulde periode fra
l. juli 2011 - 31. marts 2014.
ANBRINGENDER:
Til støttefor den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at SKAT
ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til fuldstændig at tilside-sætte Sagsøger (Virksomhed)s momsangivelser for den omhandlede periode.
SKATs konklusioner, der fører til en tilsidesættelse af det fulde angivne moms-grundlag, baseres således på ufuldstændige oplysninger, der modsiges af Sagsøger (Virksomhed) samt faktiske oplysninger for udenlandske myndigheder. Der er ingen bag-grund for at konkludere, at de i sagen omhandlede biler angivet til eksport ikke er eksporteret i overensstemmelse med de foretagne momsindberetninger.
Det bestrides således, at det som anført af SKAT "er påvist med stor sikkerhed, at erhververen af bilerne ikke er de virksomheder registreret i et andet EU-land, som Sagsøger (Virksomhed) påstår i deres fakturering og dokumentation".
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at det af SKAT udø-
vede skøn over den momspligtige salgsmoms i perioden er udøvet på et fejlagtigt grundlag, idet der tages udgangspunkt i, at alle transaktioner har været momsplig-tige således, at der ikke er foretaget eksport til andre EU- lande. Dette uanset at Sagsøger (Virksomhed)s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EU-lande.
Det gøres videre gældende, at det udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt
resultatog dermed skal tilsidesættes og erstattes af et væsentligt lempeligere
skøn, såfremtSkatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at der er bag-
grund for at ændre Sagsøger (Virksomhed)s momstilsvar for den omhandlede periode.
Virksomhedens repræsentant har i brev af 4. november 2019 til Skatteankestyrelsen bl.a. videre anført følgende:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at SKAT
ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte Sagsøger (Virksomhed)s momsangivelser for den omhandlede periode.
SKATs konklusioner, der fører til en tilsidesættelse af det fulde angivne moms-
grundlag, baseres således på ufuldstændige oplysninger, der modsiges af Sagsøger (Virksomhed) samt faktiske oplysninger fra udenlandske myndigheder. Der er ingen baggrund
12
for at konkludere, at de i sagen omhandlede biler angivet til eksport, ikke er eks-porteret i overensstemmelse med Sagsøger (Virksomhed)s momsindberetninger. Det bestrides således, at det som anført af SKAT "er påvist med stor sikkerhed, at
erhververen af bilerne ikke er de virksomheder registreret i et andet EU-land, som
Sagsøger (Virksomhed) påstår i deres fakturering og dokumentation".
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at det af SKAT udø-
vede skøn over den momspligtige salgsmoms i perioden er udøvet på et fejlagtigt grundlag, idet der tages udgangspunkt i, at alle transaktioner har været momsplig-
tige således,at der ikke er foretaget eksport til andre EU-lande. Dette uanset at
Sagsøger (Virksomhed)s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EU-lande.
Det gøres videre gældende, at det udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt re-
sultat og dermed skal tilsidesættes og erstattes af et væsentligt lempeligere skøn, såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at der er baggrund for at ændre Sagsøger (Virksomhed)s momstilsvar for den omhandlede periode.
Vores anbringender præciseres og uddybes nedenfor.
Nærmere om Sagsøger (Virksomhed)s salg af biler til Polen
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke på den fore-
liggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte Sagsøger (Virksomhed)s momsangi-velser vedrørende virksomhedens salg af biler til Polen.
I sin afgørelsekonkluderer SKAT på baggrund af ufuldstændige oplysninger, at
Udenlandsk virksomhed 1 ikke var den rette erhverver af bilerne solgt af Sagsøger (Virksomhed). Dette til trods for at Sagsøger (Virksomhed)Sagsøger (Virksomhed) har modsagt oplysningerne, samt at de polske myndigheder i
sine svar har tilkendegivet, at bilerne rent faktisk blev indregistreret i Polen.
SKAT finder det påvist "med stor sikkerhed", at Udenlandsk virksomhed 1, til trods for at
Sagsøger (Virksomhed) igennem sin fakturering og andendokumentation har fastholdt dette, ikke
var erhververen af bilerne solgt af Sagsøger (Virksomhed).
Det bestrides, at SKAT på nogen måder har påvist, at bilhandlerne ikke blev gen-
nemført som redegjort for af Sagsøger (Virksomhed).
Det fremgåraf momslovens § 34, at leverancer af varer eller ydelser til et andet
EU-lander fritaget for afgift. Det er i praksis fastslået, at momsfritagelsen efter
momslovens§ 34 kun kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person, der har på-
beråbt sig momsfritagelsen var i ond tro, jf., i denne sammenhæng EU-domstolens dom af 27. september 2007, C-409/04, The Queen (Telsos m.fl.).
I C-409/04 solgte Telsos m.fl., beliggende i Det Forenede Kongerige, mobiltelefoner
til et spansk selskab, Total Telecom Espana SA/Ercosys Mobil SA (herefter TT).
Det blev mellem parterne aftalt, at Telsos m.fl. var forpligtede til at stille telefo-
nerne til rådighed for TT på et lager i Det Forenede Kongerige. TT havde herefter ansvaret for at transportere mobiltelefonerne videre til den aftalte bestemmelses-
medlemsstat. Telsos m.fl. modtog for hver af transaktionerne et par dage efter et af TT stemplet og underskrevet CMR-fragtbrev. I fragtbrevene var telefonerne be-skrevet, ligeledes var leveringsadressen, fragtføreren samt indregistreringsnum-meret angivet i fragtbrevene.
13
Skattemyndighederne i Det Forenede Kongerige havde i første omgang accepteret
fragtbrevene som bevis for udførsel af telefonerne, hvorfor leverancerne blev momsfritaget. Ved en efterfølgende kontrol opdagede Skattemyndighederne, at
bestemmelsesstedet i fragtbrevene i visse tilfælde var falske, at de i fragtbrevene angivne fragtførere ikke eksisterede eller ikke havde transporteret mobiltelefo-nerne eller at registreringsnumrene på køretøjerne knyttede sig til ikke-eksiste-rende køretøjer. Skattemyndighederne foretog herefter en efteropkrævning ved Telsos m.fl. af momsen vedrørende disse leverancer samtidig med, at det blev fast-slået, at Telsos m.fl. ikke på nogen måde var involveret i svigen.
Sagen blev forelagt EU-domstolen, hvori den forelæggende ret, ved sit tredje fore-
lagte spørgsmål, spurgte om en leverandør i god tro kunne pålægges at betale mom-sen af leverancerne.
EU-domstolen udtalte i præmis 68 i C-409/04 følgende:
” Det tredje forelagte spørgsmål skal således besvares med, at
sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at de kom-petente myndigheder i leveringsmedlemsstaten kræver, at en leverandør, der har handlet i qod tro, oq som har fremlaqt be -viser, der umiddelbart understøtter hans ret til fritaqelse af
leverinq af qoder inden for Fællesskabet, efterfølgende skal be-tale moms af disse goder, når disse beviser viser sig at være falske, og det ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat at han har truffet enhver rimelig for-anstaltning, der stod i hans magt, for at sikre, at den levering inden for Fællesskabet, som han har foretaget, ikke fører til deltagelse i sådan svig. ” (Min understregning).
Endvidereskal der i denne sammenhæng henvises til EU-domstolens dom af 18.
december2014 i de forenede sager, C-31/13, C-163/13 og C-164/13 (Schoenimport
"Italmoda" Mariano Previt, Turbu.com BV og Turbo.com Mobile Phonel s BV) og til EU-domstolens dom af 6. september 2012, C273/11 (Mecsek-Gabona).
EU-Domstolen har, henholdsvis i sin dom af 6. september 2012, C-273/11 og i sin
dom af 14. december 2014, C-31/13, C-163/13 og C-164/13 i overensstemmelse med sin dom af 27. september 2007 C-409/04 The Queen (Telsos m.fl.), fastslået, at momsfritagelse kun kan nægtes, hvis den afgiftspligtige person, som påberåber sig fritagelsen, på baggrund af objektive forhold, vidste eller burde have vidst, at transaktionen foregik som led i momssvig.
SKAT kan således kun nægte Sagsøger (Virksomhed) momsfritagelse efter momslovens 5 34,
hvis Sagsøger (Virksomhed) var i ond tro. Det bestrides, at Sagsøger (Virksomhed)på nogen måde har været i ond tro i forbindelse med salg af biler til Udenlandsk virksomhed 1.
Sagsøger (Virksomhed) har foretaget samtlige foranstaltninger, muligt for virksomheden, for
at sikre sig, at Udenlandsk virksomhed 1 var en momsregistreret virksomhed, herunder blandt andet ved at kræve ID-oplysninger samt at undersøge om virksomheden var momsregi-streret i Polen.
Det forhold, at [person 2] har benægtet at have kendskab til handlerne, kan på in-
gen måde tages til indtægt for, at Sagsøger (Virksomhed) har været i ond tro omkring salget af bilerne. Sagsøger (Virksomhed)fik i forbindelse med indgåelse af samarbejdet med Udenlandsk virksomhed 1
14
udleveret[person identifikationskort (bilag 2), hvilket kun kunne have ladet sig
gøre, hvis parterne rent faktisk havde handlet sammen.
Ligeledes skyldtes [person 2]´s fængsling, at han var under anklage for at have be-
gået skatte- og afgiftssvig. Det kan således ikke komme Sagsøger (Virksomhed) til skade, at
[person 2] har nægtet købet af bilerne som følge af, at [person 2]ikke ville in-
drømme ikke at have angivet momsen i Polen.
Endvidere fremgår det i de polske myndigheders mail af 23. oktober 2012 (bilag
6), at [person 21 havde givet [person 11 fuldmagt til at varetage (person virksom-hed, herunder til at underskrive aftaler og gennemføre dispositioner på vegne af Udenlandsk virksomhed 1.
Det kan således ikke komme Sagsøger (Virksomhed) til skade, at [person 2] har sendt [person
Il til Danmark for at afhente bilerne, eller at [person 1] på egen hånd har gennem-ført handlerne på vegne af Udenlandsk virksomhed 1, herunder særligt henset til, at [person 1] un-derskrev dokumenterne på vegne af [person 2], hvilket han, ifølge de polske myn-digheders tilkendegivelser, var bemyndiget til, samt at [person 1] tidligere havde været med [person 2J ved afhentningen af bilerne vedSagsøger (Virksomhed).
Samhandlen mellem Sagsøger (Virksomhed)og Udenlandsk virksomhed 1 foregik således uforandret på trods af,
at [person2] var blevet fængslet i den omhandlede periode. Det forhold, at Udenlandsk virksomhed 1
Udenlandsk virksomhed 1 har sendt en anden person end ejeren, kan således ikke medføre, at Sagsøger (Virksomhed) kom i ond tro ved den fortsatte samhandel.
Til støtteherfor skal der fra praksis henvises til Vestre Landsrets dom af 7. april
2006, optrykt som SKM2006.269.VLR.
I SKM2006.269 havde det danske selskab, Virksomhed, leveret dataudstyr til en
række selskaber i Sverige, herunder til et ikke-momsregistreret selskab, Udenlandsk virksomhed 3. Det danske selskab havde, i forbindelse med salget af udstyr til de svenske selskaber, kontakt med de samme personer, selvom de solgte til flere forskellige selskaber. De svenske skattemyndigheder havde anset selskabet Daytona Compu-ter AB, og ikke Udenlandsk virksomhed 3, for at være den reelle erhverver af de varer, som Virksomhed leverede til Udenlandsk virksomhed 3. Til trods herfor fandt Vestre Landsret, at Virksomhed
var berettiget til momsfritagelse efter momslovens 5 34. Vestre Landsret anførte i
sin begrundelse følgende:
"Virksomhed fik Udenlandsk virksomhed 3's momsnummer bekræftet ved
telefonisk henvendelse til Told og Skat, da de indledte sam-handlen i januar 2001. De leverede varer til Udenlandsk virksomhed 3 indtil slutningen af oktober 2001. I tre år foruden havde Virksomhed handlet med andre selskaber, men med samme
kontaktpersoner. Ansatte fra Virksomhed var i flere omgange på besøg hos den svenske kunde og havde i den forbindelse set kundens butik i Goteborg. Handlen foregik i alle til-fælde, således, at flere varebestillinger blev sendt samlet for at spare på forsendelsesomkostningerne. Forsendelsen skete pr. efterkrav, og Udenlandsk virksomhed 3 afregnede mange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen af fakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 sendt og afregnet varer til Udenlandsk virksomhed 3 typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk på 100.000 kr. op til 1 mio.
kr. Der er ikke grundlag for at antage, at karakteren afde leverede varer burde have givet anledning til mistanke om manglende momsregistrering. Virksomhed modtoq ikke ori -
15
enterinq om Udenlandsk virksomhed 3's konkurs. Selskabet blev efter kon-kursen kontaktet af de samme personer, via samme e-mail adresser oq telefonnumre som hidtil, liqesom selskabet for-sat sendte varerne til samme adresse i Sveriqe.
Landsretten finder efter overstående, og henset til, at den
nye mulighed for at kontrollere momsregistreringsnumre via internettet først blev indført i samme periode, og da Virksomhed har fulgt Told og Skats vejledning afjuni 2001, at Virksomhed i forbindelse med leveringerne til Udenlandsk virksomhed 3 har udvist den fornødne omhu for sikre sig, at Udenlandsk virksomhed 3
var et momsregistreret selskab.
Herefter finder Landsretten, at Virksomhed har opfyldt be-
tingelserne i momslovens 5 34, stk. 1, nr. 1, for momsfrit at levere varer til Udenlandsk virksomhed 3 i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober 2001. Landsretten tager derfor Virksomheds principale påstand til følge. " (Mine understregninger).
Vestre Landsret fandt således, at på trods af det svenske selskabs konkurs, og at
Virksomhed blev ved med at levere til selskabet efter konkursen, at Virksomhed op-
fyldtebetingelserne i momslovens § 34, da korrespondancen foregik med de
samme personer, og leveringen skete til samme sted.
I nærværende sag, har Sagsøger (Virksomhed) kun udleveret bilerne til personer, som virk-
somheden tidligere har haft med at gøre i forbindelse med virksomhedens handel med Udenlandsk virksomhed 1. At Sagsøger (Virksomhed) efter fængslingen af [person 21 har forsat samhand-len med Udenlandsk virksomhed 1, kan således ikke medføre, at Sagsøger (Virksomhed) har handlet i ond tro, da dette, ligesom Virksomheds leverancer efter Udenlandsk virksomhed 3's konkurs i SKM2006.269, skete på samme vilkår, som Sagsøger (Virksomhed) tidligere havde handlet på.
Det ses ikke bestridt af SKAT, at bilerne, solgt af Sagsøger (Virksomhed), rent faktisk blev ud-
ført og indregistreret i Polen, herunder henset til, at SKAT ikke har fundet grund-lag for at tilbagekræve den til Sagsøger (Virksomhed) godtgjorte registreringsafgift. Af denne årsag stiller vi os uforstående overfor at det forhold, at bilerne blev indregistreret i forskellige dele af Polen, efter SKATs opfattelse, skulle indikere, at det ikke er de af Sagsøger (Virksomhed) oplyste købere, som rent faktisk har erhvervet bilerne.
Hvis en dansk virksomhed kan have et bredt salgsnetværk i Danmark, kan en
polsk virksomhed tillige have et lige så bredt salgsnetværk i Polen. Det forhold, at Polen er et stort land, er således ikke ensbetydende med, at en polsk virksomhed ikke kan have forretningsforbindelser i hele landet. SKAT har da heller ikke på no-gen måde dokumenteret, at Udenlandsk virksomhed 1 kun har haft forretningsforbindelser i den re-gion i Polen, hvor virksomheden er beliggende. Der bemærkes endvidere, at efter-følgende salg foretaget af Udenlandsk virksomhed 1 og dette selskabs kunder er sagen uvedkom-mende. De udsøgte registrerede ejere behøves ikke på nogen måde at have købt bi-len af Udenlandsk virksomhed 1.
SKAT anfører i sin afgørelse (bilag 1, side 5, sidste afsnit) følgende:
"Teksten indeholder lidt sproglige forståelsespro-
blemer. Hvor specielt sætningen: "Moreover, pro-
ceedings conducted by. the Polish customs autori-
ties con irm IC ac uisition o goods (vehicles) made
16
by the Polish taxpayer't er svær at forstå. SKAT kan, efter at have arbejde med sætningen, kun for-stå sætningen som, at de polske myndigheder har slået op i indberettede liste oplysninger fraSagsøger (Virksomhed) og konstateret, at Sagsøger (Virksomhed) har indrappor-teret listeoplysninger på den polske virksomhed, men uden at der kan siges noget om hvilke biler. En sådan indberetning er ikke en oplysning fra en
eksternpart, og vurderes ikke at tillægge sagen
oplysning af ny værdi, da det kan anses som
Sagsøger (Virksomhed)sSagsøger (Virksomhed)s egen indberetning af Sagsøger (Virksomhed)s
fakturaer som allerede er kendte". (SKATs frem-
hævning)
Det bestrides, at sætningen på nogen kan forstås som anført af SKAT. Det fremgår
alene af sætningen, at toldmyndighederne i Polen foretog undersøgelser, der be-kræftede, at Udenlandsk virksomhed 1 rent faktisk købte bilerne afSagsøger (Virksomhed).
Ud fra en ren ordlydsfortolkning af sætningen, kan denne på ingen måde forstås
som anført af SKAT. Som anført af SKAT selv, var SKAT i tvivl om, hvordan sæt-ningen skulle forstås. SKAT burde således have kontaktet de polske myndigheder endnu en gang for at få afklaret denne tvivl vedrørende forståelsen af sætningen i stedet for bare frit at fortolke på sætningen.
SKAT kan således ikke blot lægge sin egen meget frie fortolkning til grund som
værende det, som de polske myndigheder har ment med den pågældende sætning. Dette særligt, når SKATs fortolkning, på ingen måde har støtte i selve ordlyden af sætningen. Ligeledes har SKAT heller ikke fremlagt anden dokumentation for, at SKATs fortolkning af sætningen, er den korrekte.
Det eneste der i realiteten fremgår af sætningen er, at toldmyndighederne i Polen,
rent faktisk foretog en undersøgelse, og at denne undersøgelse bekræftede, at den polske virksomhed rent faktisk havde købt biler fra Sagsøger (Virksomhed) og at disse var ble-vet indregistreret i Polen.
SKAT har endvidere i sin afgørelse (bilag 1, side 8, afsnit 3) anført at, "SKAT vur-
derer, at der så meget uklarhed over hvad der reelt er sket, at der må holdes fast i det essentielle, nemlig at der mangler salgsmoms, og det er Sagsøger (Virksomhed)s ansvar ved at de har drevet momspligtig virksomhed og har fratrukket moms. Det er påvist, at Sagsøger (Virksomhed)s påstand om momsfrit salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande ikke er korrekt, hvorfor Sagsøger (Virksomhed) ikke kan sælge biler uden moms på det grundlagt'.
Det forhold, at SKAT mener der er uklarhed over, hvad der er reelt, er sket, påviser
ikke, at Sagsøger (Virksomhed) var i ond tro om det momsfrie salg, hvorfor det fastholdes, at SKAT på ingen måde har påvist, at Sagsøger (Virksomhed) ikke har handlet i overensstemmelse med Sagsøger (Virksomhed)s fakturering og dokumentation.
Sagsøger (Virksomhed)sSagsøger (Virksomhed)sfakturering og dokumentation, er i sin helhed støttet op af svarene,
indhentetfra de polske myndigheder, der bekræftede, at bilerne rent faktisk blev
købt af Udenlandsk virksomhed 1og efterfølgende blev indregistreret i Polen (bilag 6).
Eftersom SKAT på ingen måde har påvist, at Sagsøger (Virksomhed) var i ond tro ved salgene
af bilerne, og at Sagsøger (Virksomhed) ved sin fakturering og dokumentation samt ved de ind-hentede oplysninger fra Polen, har påvist at have været i god tro ved salg af bilerne
17
til Udenlandsk virksomhed 1, har SKAT ikke haft grundlag for at nægte Sagsøger (Virksomhed) momsfritagelse efter momslovens 5 34.
Til støtte herfor skal der henvises til den forudgående sag mod Sagsøger (Virksomhed) (bilag
12 og 13), der omhandler samme problemstilling som i nærværende sag. I den forudgående sag fandt Retten i Glostrup, ved den efterfølgende fremlagte doku-mentation under sagens behandling, at Sagsøger (Virksomhed)s eksport rent faktisk var i over-ensstemmelse med bestemmelserne i momsloven. Ligeledes tog Skatteministeriet ved Østre Landsret bekræftende til genmæle på, at der forelå udførelsespapirer.
Ligesom i den forudgående sag, har den fremlagte dokumentation samt de ind-
hentedeoplysninger fra de udenlandske myndigheder i nærværende sag, fuldt
ud understøttet, at Sagsøger (Virksomhed)s eksport rent faktisk har været i overensstemmelse med bestemmelserne i momsloven.
På denne baggrund har SKAT ikke været berettiget tit at forhøje det af Sagsøger (Virksomhed)
selvangivne momstilsvar for den omhandlede periode vedrørende Sagsøger (Virksomhed)s salg af biler til Polen.
Nærmere om Sagsøger (Virksomhed)s salg af biler til Tyskland
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke på den fore-
liggende baggrund har været berettiget til at tilsidesætte Sagsøger (Virksomhed)s momsangi-velser vedrørende virksomhedens salg af biler til Udenlandsk virksomhed 2 i Tyskland.
I sin afgørelse konkluderer SKAT, til trods for at Sagsøger (Virksomhed)fremlagde en række
fakturaer udstedt til Udenlandsk virksomhed 2 (bilag 10), at på baggrund af ejerens død, samt at Udenlandsk virksomhed 2 benægtede et hvert kendskab til handlerne, at Udenlandsk virksomhed 2 ikke var den rette er-hverver af bilerne solgt af Sagsøger (Virksomhed).
Som anført ovenfor skal SKAT, for at kunne nægte Sagsøger (Virksomhed) momsfritagelse efter
momslovens 5
34, påvise, at Sagsøger (Virksomhed) var i ond tro ved salg af bilerne, jf. EU-domstolens
domme i C-409/04, The Queen (Telsos m.fl.), C-31/13, C-163/13 og C-164/13 (Scho-enimport "Italmoda" Mariano Previti, Turbu.com BV og Turbo.com Mobile Phone's BV) og C-273/11 (Mecsek-Gabona).
Det bestrides, at SKAT på nogen måde har påvist, at Sagsøger (Virksomhed) var i ond tro ved
de foretagne salg af biler til Udenlandsk virksomhed 2.
Sagsøger (Virksomhed) foretog ved opstart af samhandlen med Udenlandsk virksomhed 2 de nødvendige foran-
staltninger og undersøgeiser for at sikre sig, at Udenlandsk virksomhed 2 var et momsregistreret sel-skab.
Det bestrides, at det forhold, at ejeren af Udenlandsk virksomhed 2 afgik ved døden skal tillægges be-
tydningi nærværende sag. Det faktum, at Sagsøger (Virksomhed) fortsatte samhandlen med
Udenlandsk virksomhed 2 efter ejeren afgik ved døden, kan ikke anses for at være usædvanligt, da det ofte ses, at selskaber bliver drevet videre, selv efter ejerens død. Endvidere foregik samhandlen, efter ejerens død, på samme vilkår, som mens han var levende. Ejerens død kan dermed ikke medføre, at Sagsøger (Virksomhed) var i ond tro ved den fortsatte sam-
handelmed Udenlandsk virksomhed 2, jf., i denne sammenhæng, Vestre Landsrets begrundelse i
SKM2006.269. Sagsøger (Virksomhed) var uden viden om ejerens død.
Ligeledes kan det forhold, at Udenlandsk virksomhed 2 har nægtet alt kendskab til handlerne med
Sagsøger (Virksomhed), heller ikke tillægges selvstændig betydning. Det fremgår af svaret fra de tyske myndigheder (bilag 11), at den tidligere direktør i Udenlandsk virksomhed 2 var under mistanke for skatteunddragelse, hvorfor benægtelsen af handlerne med Sagsøger (Virksomhed), alene skyldes direktørens svigagtige adfærd. Eftersom Sagsøger (Virksomhed) ikke
18
har været vidende om direktørens svigagtige adfærd, skal dette ikke komme Sagsøger (Virksomhed) til skade.
Endvidere fremgår det af svaret fra de tyske myndigheder, at Udenlandsk virksomhed 2rent faktisk
var momsregistreret i den omhandlede periode, og at virksomheden først blev fra-meldt momsregisteringen med tilbagevirkende kraft som følge af ejerens død (bi-lag 11). Det kan ikke komme Sagsøger (Virksomhed) til skade, at denne momsregistrering blev afmeldt med tilbagevirkende kraft. Ligeledes kan det ikke komme Sagsøger (Virksomhed) til skade, at Udenlandsk virksomhed 2, til trods for ejerens død, fortsatte samhandlen med Sagsøger (Virksomhed). Sagsøger (Virksomhed) havde ved samarbejdets start sikret sig, at Udenlandsk virksomhed 2 var momsregistreret.
Det fastholdes,at SKAT på ingen måde har fremlagt dokumentation for eller på
andenmåde påvist, at Sagsøger (Virksomhed) ikke har handlet i overensstemmelse med sin
faktureringog dokumentation. SKAT har således ikke påvist, at Sagsøger (Virksomhed) har
væreti ond tro, hvorfor SKAT ikke har haft grundlag for at nægte Sagsøger (Virksomhed)
momsfritagelse efter momslovens 5 34.
På denne baggrund har SKAT ikke været berettiget til at forhøje det af Sagsøger (Virksomhed)
selvangivne momstilsvar for den omhandlede periode vedrørende Sagsøger (Virksomhed)s salg af biler til Tyskland.
Nærmere om det af SKAT udøvede skøn
Måtte Skatteankestyrelsen, mod forventning, finde, at der er baggrund for at æn-
dre Sagsøger (Virksomhed)s momstilsvar, gøres det gældende, at det af SKAT udøvede skøn fører til et åbenbart urimeligt resultat, der skal tilsidesættes og erstattes af et væ-sentligt lempeligere skøn.
SKAT forudsætter i sin skøn, at alle transaktioner har været momspligtige således,
at der ikke er foretaget eksport til andre EU-Lande. Dette til trods for, at Sagsøger (Virksomhed)s virksomhed netop har været centreret omkring eksport til andre EU-lande.
SKAT kan således ikke blot forudsætte, at samtlige transaktioner har været moms-
pligtige, uden på nogen måde at have fremlagt nogen dokumentation eller på an-den måde have påvist, at de samme forhold gør sig gældende ved Sagsøger (Virksomhed)s øv-rige eksport til andre EU-lande. I den forbindelse bemærkes det, at det er doku-menteret, at hovedparten af bilerne, der er spurgt til i udlandet, reelt har været in-dregistreret på tidspunktet for forespørgslen. At bilerne ikke er indregistrerede, betyder ikke, at der ikke har fundet eksport sted i fuld overensstemmelse med Sagsøger (Virksomhed)s oplysninger.
Bilerne kanvære uregistrerede fordi, de ikke er solgt eller eksporteret til andre
lande - oftest andre østlande.
Der skal foretages en realitetsbehandling af hver af Sagsøger (Virksomhed)s øvrige transaktio-
ner, førend SKAT kan nægte momsfritagelse efter momslovens5 34 og derved skønne over disse transaktioner. Dette især når det for at nægte momsfritagelse, ef-ter momslovens 5 34, kræver at den afgiftspligtige person har været i ond tro om grundlaget for momsfritagelsen, jf. EU-domstolens dom af 27. september 2007, C-409/04, The Queen (Telsos m.fl.). og SKM2006.269.VLR.
SKAT har på ingen måde påvist, at Sagsøger (Virksomhed) har været i ond tro vedrørende
virksomhedensøvrige transaktioner til andre EU-lande, hvorfor SKAT således
ikke, uden at have påvist dette, kan nægte Sagsøger (Virksomhed) momsfritagelse og derved skønne over disse transaktioner.
19
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 19. juni 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 4. juni 2020 kan
tiltrædes med følgende bemærkninger:
”…
Salg af biler til udlandet
Under henvisning til Byrettens dom fra 8. april 2016, gengivet i SKM2016.410.BR
fastholder vi vores afgørelse om at det ikke ses dokumenteret, at klagers salg af et ukendt antal brugte biler opfylder betingelserne for at kunne sælges momsfri efter § 34, stk. 1 nr. 1.
Tilsvarende gør sig gældende for klagers eksportsalg uden moms efter § 34, stk. 1
nr. 5. Af bestemmelsen fremgår det at levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU er fritaget for moms.
Byretten fandt i dommen fra 8. april 2016, at det ikke for nogen af de omhandlede
18 biler var tilstrækkeligt dokumenteret, at bilerne var udført af Danmark i for-bindelse med de omhandlede salg. Retten fremhævede i den forbindelse en lang række faktiske omstændigheder, der indebar visse uklarheder og uoverensstem-melser vedrørende sagsøgtes forklaring. Det var endvidere ikke godtgjort, at kø-berne var momsregistrerede.
I forbindelsemed dommen blev det af sagsøgte fremlagt dokumentation for at
nogle af de solgte biler var indregistreret i Litauen.
Byretten fandt at bilerne, som ifølge en udskrift fra en litauisk hjemmeside var in-
dregistreret i Litauen, at det ikke fremgik af hjemmesiden, hvornår bilerne er indført til Litauen, eller hvornår de første gang er indregistreret. Udskrifterne godtgør så-ledes ikke, at bilerne er udført af Danmark i forbindelse med det i nærværende sag omhandlede salg.
I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er levering af varer, der af virksomhe-
den eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, fritaget for moms, når erhververen er momsregistreret i et andet EU-land.
Bestemmelsen i momslovens § 34, stk. l, nr. 1 indeholder således både krav om en
fysisk flytning af varer mellem medlemsstater i EU samt krav til erhververs/købers momsmæssige status.
Det må anses for ubestridt, at klagers solgte biler er afhentet af køberen/erhver-
verenselv. Klager har således ikke dokumentation for, at bilerne er ført ud af
Danmark,hverken i form af fragtbrev, vognmandskvittering, kvittering for
modtagelseaf bilerne ved udleveringen, kvittering for modtagelse af betaling
eller lignende. Klager har derfor efter Skattestyrelsens opfattelse alene bevisbyr-den, for at bilerne lige netop i forbindelse med denne transaktion, er udført ud af landet.
Det er således ikke tale om almindelige handelsmetoder, i det der hverken er kvit-
teret for modtagelse af betaling for udlevering af bilerne til erhververne, ligesom at
20
der ikke er kvittering for modtagelse af den kontante betaling på trods af, at der var tale om større beløb.
Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse er klager som udgangspunkt alene i
besiddelse af salgsfakturaer til de udenlandske købere. Klager ses således ikke at være i besiddelse af dokumentation, der kan understøtte, at bilerne rent faktisk ved de aktuelle transaktioner, er transporteret til et andet EU-land.
Tilsvarende for de biler som klager har anført, er eksporteret til et land uden for EU.
Som i byretsdommen har erhververne/køberne af nogle af bilerne ligeledes bestridt
erhvervelsen over for de tyske og polske myndigheder.
Efter Skattestyrelsen opfattelse er det, at bilerne ved en senere undersøgelse ses in-
dregistreret efter handlerne har fundet sted, ikke udtryk for, at bilerne i forbindelse med netop denne handel/transaktion er dokumenteret udført af Danmark til et an-det EU-land. Vi skal henvise til, at momsen er transaktionsbaseret, jf. Momssystem-direktivet art. 1, stk. 2.
Videre henvises til SKM2014.428.VLR. Her fandt Landsretten også at da sagsøgte
(den momspligtige) bla. ikke havde fremlagt kopi af fragtbreve mv. Landsretten anførte videre, at denne ikke havde truffet enhver rimelig foranstaltning, der stod i hans magt for at sikre, at den levering inden for fællesskabet, som han har foreta-get, ikke førte til deltagelse i svig, at betingelserne for momsfritagelse efter moms-lovens § 34, stk. 1 var opfyldt.
Skattestyrelsen finder således ikke at klager er berettiget til at sælge alle de i denne
sag omhandlende biler til O-sats i henhold til momslovens § 34, stk. l, nr. 1, hvor-for Skattestyrelsen med rette har pålagt klager at svare moms af salgene jf. moms-lovens § 4, stk. 1.
Tilsvarende for klagers salg efter § 34, stk. 1 nr. 5, hvor der ikke er fremlagt eksport-
dokumentation for varens udførsel af EU.
Det er en betingelse for momsfritagelse efter § 34, stk. 1, nr. 5, at sælger kan doku-
mentere, at varerne er udført.
Udførselsdokumentation kan bestå af:
•Fakturakopi
•skriftlig ordre
•korrespondance med køber
•bankafregning og lignende
•kopifragtbrev og lignende
•øvrige handelsdokumenter og
•udførselsangivelse med udpassageattest i e-Export eller lignende.
Da klagerhverken har fremlagt ovenstående eller lignede, har klager ikke doku-
menteret, at det ukendte antal biler har forladt Danmark og EU.
Da Skattestyrelsens forhøjelse tager udgangspunkt i klagers egne oplysninger, fast-
holder vi opgørelse af salgsmomsen for 1. juli 2011 — 31. december 2012.
Efter en megetkonkret vurdering er Skattestyrelsen enige i Skatteankestyrelsens
indstilling for perioden 1. januar 2013 — 31. marts 2014, hvorfor Skattestyrelsen til-svar fastsættes til O kr.
21
For perioden 1. september — 31. december 2012 fastholder vi skønnet, og henviser
til vores afgørelse. (...)".
Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Virksomhedens repræsentant har den 3. juli 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrel-
sens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.
Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:
”For god ordens skyld skal jeg venligst bemærke, at vi fortsat er grundlæggende
uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Vi er uforstående overfor vurderingen af, at bilerne, der beviseligt befinder sig i
udlandet og har været solgt af Sagsøger (Virksomhed), ikke anses for eksporteret for Sagsøger (Virksomhed) eller købers regning under de foreliggende omstændigheder….”
Retsmøde
Under sagens behandling på retsmøde nedlagde repræsentanten principal påstand om, at
SKATs forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar skal bortfalde og subsidiær påstand om, at SKATs forhøjelse af afgiftstilsvaret skal erstattes med et lempeligere skøn. Repræsentanten gen-nemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Videre nedlagde repræsentanten påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen, hvis Landsskatteretten finder, at der skal betales moms for salgene til den polske og den tyske køber. Der skal herved foretages en undersøgelse for de resterende biler solgt af virksomheden, da man ikke på baggrund af en stikprøve af to købere kan opkræve moms for samtlige af virksomhedens salg. Indehaveren oplyste, at nogle af bilerne blev kørt ud af Danmark på prøvenummerplader, hvorved virksomheden kan bevise, at bilerne blev udført af Danmark.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med udtalelsen af 19. juni 2020, at afgørelsen æn-
dres delvist. Skattestyrelsen anførte videre, at det forhold, om virksomheden var i god tro, ikke har betydning, da virksomheden ikke har dokumenteret, at de materielle betingelser for moms-fritagelse er opfyldt.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har anset virksomhedens salg af biler
for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5.
Der skal såledestages stilling til, om virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for
momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5, er opfyldt - som anført af virksom-heden — eller om transaktionerne er afgiftspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1 — som anført af SKAT.
Moms
Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der dri-
ver selvstændig økonomisk virksomhed.
22
Efter momslovens § 4, stk. 1, 1 pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag
her i landet.
Varer leveres her i landet, når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i
landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes, jf. moms-lovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1 pkt.
Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 (uddrag), fremgår følgende:
"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:
1) Leveringaf varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses
regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til 55 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigti-ges efter reglerne kapitel 17.
5) Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret
her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU..."
Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere
sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a)).
Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:
"Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller
for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstater-
nes respektiveområde, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er
opfyldt:
1.varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftsplig-tig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
2.den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren."
Af den dagældende momslovs § 54, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011), fremgik
følgende:
"Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor
aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydel-serne er bestemt efter 5 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v.
til told-og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
herom."
Momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 146, stk. 1, litra
a) og b) (tidligere sjette direktivs artikel 15, stk. 2).
Følgende fremgår af artikel 146, stk. 1, litra a) og b) (uddrag):
"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
a)levering af varer, som af sælgeren eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet
23
b)levering af varer, som af en kunde, der ikke er etableret på medlemsstater-nes respektive område, eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet EU-Domstolen udtalte i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 42, at fritagelse efter det dagældende
sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), først kan bringes i anvendelse, når leverandøren har godtgjort, at varen af leverandøren eller aftageren eller for disses regning er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstatog fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område
efter forsendelsen.
EU-Domstolen udtalte videre i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 68, at medlemsstaterne ikke
kan pålægge en leverandør, der har handlet i god tro, at betale moms efter det dagældende sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), når leverandøren har fremlagt beviser, der umid-delbart understøtter hans ret til fritagelse, og disse beviser viser sig at være falske, og det i øv-rigt ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat at leverandøren har truffet enhver rimelig foranstaltning, som stod i hans magt for at sikre, at leveringen ikke fører til deltagelse i momssvig.
EU-Domstolenudtalte i sag C-271/06, Netto Supermarkt, præmis 29, at det dagældende sjette
direktivs artikel 15, nr. 2, ikke er til hinder for, at medlemsstaterne indrømmer momsfritagelse, når betingelserne for en sådan fritagelse ikke er opfyldt, men hvor leverandøren ikke ved udvis-ning af almindelig agtpågivenhed i handelsforhold kunne have indset dette, fordi de beviser for udførsel, som køberen fremlagde, var forfalskede.
Følgende fremgår bl.a. af SKATs dagældende Momsvejledning 2011-2:
1.1.1.1 Varer § 34, stk. 1, nr. 1
Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporte-
ret til et andet EUland. Se evt. TfS 1999, 355. Dokumentationen kan være i form af transportfaktura, fragtbrev eller erklæring fra fragtfører eller speditør.
Hvis køber eller sælger selv forestår transporten til et andet EU-land, kan dokumen-
tationen bestå i en erklæring om at varen er modtaget i et andet EU-land.
1.1.2.1 Varer 5 34, stk. 1, nr. 5
I begge tilfælde er det en betingelse, at sælger kan godtgøre, at varen er udført. Ud-
førselsdokumentationenkan bestå af fakturakopi, skriftlig ordre, korrespondance
med køber, bankafregning og lign., kopifragtbrev og lign., øvrige handelsdokumen-
tersamt udførselsangivelse med elektronisk udpassageattest i e-Export (se evt.
Toldvejledningen, afsnit C.I.3.8) eller - i forbindelse med nødprocedure (se evt. Toldvejledningen, afsnit C.I.3.9) - attesteret eksemplar 3 af enhedsdokumentet<. Se også 1.1.1.1.
Ifølge det oplystevar virksomheden registreret i CVR under branchekoden 451120 — Detail-
handel med personbiler, varebiler og minibusser. Virksomheden blev momsregistreret den 18. oktober 2010.
Videre er det oplyst, at virksomheden solgte brugte biler til købere fra andre EU-lande og tred-jelande.
Det er uklart, hvor mange biler virksomheden solgte i perioden fra den 1. juli 2011 til den
31. marts 2014. Al virksomhedens korrespondance med de udenlandske købere skete te-lefonisk, ligesom betalingerne altid skete kontant. Transporten af bilerne blev foretaget af de udenlandske købere.
24
Som dokumentation for at bilerne var solgt til de af virksomheden oplyste købere, fremlagde
virksomheden salgsfakturaer, kopier af købernes billede-ID og udskrift af momsvalideringssva-rene for de udenlandske købere fra VIES.
Ifølge det oplyste fremsendte SKAT, som led i sin kontrol af virksomheden, verifikationsfore-spørgsler til den polske virksomhed samt de polske myndigheder. Det fremgår af besvarelserne af verifikationsforespørgslerne, at den polske virksomhed ikke vedkendte sig handlerne med
virksomheden,og at indehaveren af den polske virksomhed var fængslet i den omhandlede
periode, hvorfor det ikke var muligt, at han afhentede bilerne i Danmark.
Videre fremsendte SKAT en verifikationsforespørgsel til de tyske myndigheder. Det fremgår af
besvarelsenaf verifikationsforespørgslen, at indehaveren af den tyske virksomhed var afgået
ved døden på handelstidspunktet, og at den tyske virksomhed senere blev afmeldt fra momsre-gistrering med tilbagevirkende kraft.
Som dokumentation for at betingelserne for momsfritagelse var opfyldt fremlagde virksomhe-den mails af 15. marts 2013, af 27. maj 2013 og af 6. november 2013, hvorved en polsk myndighed bekræftede, at en del af de af virksomheden forespurgte biler var indregistreret i Polen.
Videre har virksomheden, som dokumentation, fremlagt eksportanmeldelser i henhold til lov
om registreringsafgift for motorkøretøjer vedrørende 14 biler, som ifølge virksomheden blev solgt til den polske virksomhed. Endvidere har virksomheden fremlagt to erklæringer om ud-førsel i henhold til lov om registreringsafgift af motorkøretøjer vedrørende to biler, som virk-somheden i faktura nr. 1306 og 1307 fakturerede til den tyske virksomhed. Det fremgår af er-klæringerne, at virksomheden ved tro og love erklærede, at bilerne blev udført af Danmark.
Virksomheden angav for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012 samlet 6.026.848 kr.
i omsætningunder rubrik B (EU varesalg) og samlet 750.587 kr. i omsætning under rubrik C
(Eksport mv.). Virksomheden efterangav for perioden fra den 1. september 2012 til den 30. sep-tember 2012, 29.800 kr. i omsætning under rubrik B. For perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. marts 2014 angav virksomheden ikke omsætning under rubrik B og C.
Der er ikke fremlagtdokumentation for, at virksomheden angav EU-salg uden moms, jf. den
dagældende momslovs § 54, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011).
Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at da virksomheden har angivet omsætning un-
der rubrik B (EU varesalg) og rubrik C (Eksport mv.), lægges det herefter til grund, at virksom-heden solgte biler til købere i andre EU-lande og købere i andre lande end EU. Det bemærkes videre, at det er uklart, hvor mange biler virksomheden solgte til udenlandske købere i de om-handlede perioder.
På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke var berettiget til at
undlade at afregne salgsmoms af sin omsætning fra udenlandshandel efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt en samlet oversigt over, hvilke biler virksomheden leverede til transport eller forsendelse til erhververe i andre EU-lande. Videre er der henset til, at Landsskatteretten på baggrund af den manglende dokumentation for parternes samhandel og besvarelserne af SKATs verifikationsforespørgsler ikke finder det doku-menteret eller på anden måde godtgjort, at virksomheden solgte biler til momsregistrerede kø-
bere. Endvidereer der henset til, at virksomheden ikke i øvrigt har dokumenteret, f.eks. ved
købers erklæring om at varerne blev modtaget i bestemmelseslandet, jf. SKATs Momsvejledning 2011-2, at de af virksomheden solgte biler blev forsendt eller transporteret af virksomheden, af køberen eller for disses regning til et andet land inden for EU, jf. herved sag C-409/04, Teleos.
25
For så vidt angår de af virksomheden fremlagte mails af 15. marts 2013, 27. maj 2013 og 6.
november 2013 bemærker Landsskatteretten, at det forhold, at bilerne var indregistrerede i Po-len, ikke dokumenterer, at bilerne blev transporteret af køberen eller virksomheden eller for disses regning til Polen. Videre bemærker Landsskatteretten, at de af virksomheden fremlagte eksportanmeldelser og erklæringer om udførsel i henhold til lov om registreringsafgift af mo-torkøretøjer ligeledes ikke dokumenterer, at bilerne blev transporteret af køberen eller virksom-heden eller for disses regning til Polen.
Videre finder Landsskatteretten på det foreliggende grundlag, at virksomheden ikke har været
berettiget til at undlade at afregne salgsmoms af sin omsætning fra udenlandshandel efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5. Der er herved henset til, at virksomheden ikke har fremlagt en oversigt over, hvilke biler virksomheden leverede til udførsel til steder uden for EU. Videre har virksomheden ikke fremlagt udførelsesdokumentation.
Det af repræsentanten anførte om, at virksomheden var i god tro vedrørende den polske virk-
somhed og den tyske virksomhed, og den af repræsentanten refererede dom offentliggjort som SKM2006.269.VLR, kan ikke føre til et andet resultat. En leverandør kan således alene friholdes for afgift på trods af falsk dokumentation, såfremt leverandøren har fremlagt dokumentation for at betingelserne for momsfritagelse er opfyldt, og leverandøren i øvrigt har truffet enhver rimelig
foranstaltningeller har udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforhold, jf. sag C-409/04,
Teléos, og sag C-271/06, Netto Supermarkt. Landsskatteretten finder herefter, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation, som kan dokumentere virksomhedens gode tro.
Det af repræsentanten anførte om, at Skatteministeriet under en tidligere verserende sag i lands-
retten, vedrørende virksomheden, om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, tog bekræftende til genmæle over for virksomheden, kan videre ikke føre til et andet resultat, da de faktiske omstændigheder og den af virksomheden fremlagte dokumentation ikke er sammen-ligneligt med nærværende sag.
Det er således med rette, at SKAT har anset transaktionerne som afgiftspligtige, jf. momslovens
§ 4, stk. 1.
Opgørelse af virksomhedens afgiftstilsvar
Der skal dernæst tages stilling til, om det er med rette, at SKAT skønsmæssigt har ansat virksom-
hedens afgiftstilsvar til 1.694.358 kr. for perioden fra 1. juli 2011 til 31. august 2012, 600.000 kr. for perioden fra 1. september 2012 til 31. december 2012 og 120.000 kr. for perioden fra 1. januar 2013 til 31. marts 2014.
Der skal således tages stilling til, om det af SKAT udøvede skøn er retvisende — som anført af
SKAT — eller om det af SKAT udøvede skøn skal erstattes med et væsentligt lempeligere skøn — som anført af repræsentanten.
Det fulgte af den dagældende momslovs § 47, stk. 5, at virksomheder, der ophører med at drive
registreringspligtigvirksomhed, skal underrette told-og skatteforvaltningen om virksomhe-
dens ophør senest 8 dage efter ophøret.
Af den dagældende momslovs § 55 (uddrag), fremgår følgende:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 59, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan
danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse..."
Af den dagældende momslovs § 56, stk. 1 (uddrag), fremgår følgende:
26
"Virksomheder registreret efter 55 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode
opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v..."
Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at såfremt størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skat-teforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Virksomhedenhar ikke fremlagt regnskaber eller anden bogføringsmateriale for perioden fra
den1. juli 2011 til den 31. marts 2014. Virksomheden har oplyst, at der i perioden fra den 1.
januar2013 til den 31. marts 2014 ikke var aktivitet i virksomheden, da virksomheden mang-
lende likviditet.
Ifølge det oplyste angav virksomheden omsætning under rubrik B og C for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012 og efterangav for perioden fra den 1. september 2012 til den 30. september 2012. Virksomheden angav ikke omsætning for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. marts 2014.
Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at idet virksomheden ikke har fremlagt regnska-ber for den omhandlede periode, var SKAT berettiget til at ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ud fra en samlet og konkret vurdering finder Landsskatteretten, at det af SKAT skønsmæssigt ansatte afgiftstilsvar på samlet 2.294.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. december 2012 må anses for retvisende.
For så vidt angår perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. august 2012, er der herved henset til, at
afgiftstilsvaret er baseret på virksomhedens egne angivelsesoplysninger.
For så vidt angår perioden fra den 1. september 2012 til den 31. december 2012 er der herved
henset til, at SKAT ved en kontrol konstaterede, at virksomheden ikke havde foretaget korrekt angivelse for perioden, og at virksomheden i perioden fortsat angav købsmoms.
Videre finder Landsskatteretten ud fra en samlet og konkret vurdering ikke grundlag for at fast-holde afgiftstilsvaret på samlet 120.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014.
Der er herved henset til, at der ifølge det af virksomheden oplyste ikke var aktivitet i virksom-heden i perioden, at virksomheden ikke angav købsmoms for perioden, og at der i øvrigt ikke er forhold i sagen, som indikerer, at virksomheden i perioden havde et omfangsrigt varelager, og at virksomheden solgte biler til udenlandske købere. Det forhold, at virksomheden for peri-oden fra den 1. juli 2011 til den 30. september 2012 angav omsætning fra udenlandshandel, godt-gør ikke, at forholdene var de samme i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014. Landsskatteretten bemærker, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, om virksomheden un-derrettede told- og skatteforvaltningen efter den dagældende momslovs § 47, stk. 5.
Det er således med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 2.294.358 kr. for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. december 2012. Det er ikke med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med samlet 120.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. marts 2014, som dermed skal bortfalde.
Den af repræsentanten nedlagte påstand om hjemvisning kan dermed ikke imødekommes.
27
Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse delvist.”
…”
Forklaringer
Person 1 har afgivet forklaring.
Person 1 har forklaret blandt andet, at han var indeha-ver af Sagsøger (Virksomhed). Han havde to ansatte, som drev virksomheden sammen med ham. Han var der selv 60-80 % af tiden. Virksomheden købte brugte biler i Dan-mark og solgte dem til især Polen, Tyskland, Holland og Hviderusland. Ca. 98 % af salget var til andre EU-lande. De solgte bilerne til udlandet, fordi de på den måde tjente mere, bl.a. fordi de fik afgiften retur fra SKAT. De købte og solgte forskellige biler for mellem 10.000 -100.000 kr. Ca. 30 % af salget var kon-tantsalg. Dengang var der ikke så stramme regler for kontantsalg. Man måtte sælge kontant for op til 50.000 kr. Hvis de solgte for f.eks. 80.000 kr., fik de pen-gene ved en bankoverførsel. Der var altid en faktura, selv om de solgte kontant. De solgte bilerne på internettet. Ham fra Udenlandsk virksomhed 1 kom flere gange og så bi-lerne. De sendte også billeder af bilerne på mail og på telefonen, Der kom no-gen fra Udenlandsk virksomhed 1 en gang om ugen for at købe biler. Polakkerne kom altid med kontanter, og som sagt måtte de modtage op til 50.000 kr. kontant. Nogle gange aftalte de prisen i telefonen, men polakkerne ville se og prøvekøre bilen, før de betalte, og så blev prisen forhandlet igen. Polakkerne betalte i danske kroner. Når Udenlandsk virksomhed 1 havde betalt for bilen, kørte de over til SKAT og fik en prøve-plade, og så kørte de bilen til Polen. Nogle gange hentede de flere biler på en gang. Så blev nogle af bilerne transporteret på et ”fejeblad” . Ejeren af Udenlandsk virksomhed 1 kom selv, både før og efter han havde været fængslet. Andre gange sendte han nogle andre. Ejeren af Udenlandsk virksomhed 1's medarbejdere kom sammen med ejeren først, og efterfølgende kom de alene. Sagsøger (Virksomhed) havde en kopi af ejerens pas. De fik også kopi af billed-id på den chauffør, der hentede bilen. Det var ikke altid, de fik kopi af billed-id på chaufføren, da de kendte Udenlandsk virksomhed 1's medarbejdere, men de fik en kopi i ca. 95% af tilfældene.
Den chauffør, der hentede bilen for Udenlandsk virksomhed 1, kørte selv over til SKAT for at få en prøveplade. Når man køber en prøveplade, modtager man noget dokumen-tation, og Sagsøger (Virksomhed)fik en kopi af den dokumentation, som chaufføren fra Udenlandsk virksomhed 1 havde fået. De afleverede en kopi af salgsfakturaen, af kopien af chaufførens billed-id og af kopien af dokumentationen for købet af prøvepladen til SKAT. Det var SKAT tilfredse med, indtil de gennemførte kontrollen. De fik ikke dokumentation for, at bilerne var kommet til Polen. De fik heller ikke do-kumentation for så vidt angår de biler, der blev solgt til Tyskland. SKAT bad ikke om dokumentation for, at bilerne var kommet til henholdsvis Polen og
28
Tyskland. De indhentede derfor først dokumentationen efterfølgende, men det ville SKAT ikke acceptere. Ejeren af Udenlandsk virksomhed 1 sagde, at de ikke havde købt biler af Sagsøger (Virksomhed).
For at skaffe dokumentation for at bilerne var solgt til Udenlandsk virksomhed 1 i Polen skrev han og hans ansatte en mail til de polske myndigheder. Han kan ikke huske præcis, hvordan de gjorde det. De biler, som de spurgte på, fandt de frem til på baggrund af stelnummeret. De kunne se, at det var biler, der var solgt til Polen. Den polske myndighed svarede, at bilerne var indregistreret i Polen til private personer. De biler, der fremgår af den liste, som SKAT sendte til de polske myn-digheder, må være de biler, somSagsøger (Virksomhed) solgte til Udenlandsk virksomhed 1 og til Polen. Udenlandsk virksomhed 1 registrerede ikke bilerne til sig selv. Bilerne blev først registreret, når de blev solgt til en privat køber i Polen. Han ved ikke, hvor længe bilerne stod hos Udenlandsk virksomhed 1, før de blev solgt.
Salgene til Udenlandsk virksomhed 2 i Tyskland foregik på samme måde som salgene til Udenlandsk virksomhed 1 i Polen. Man kunne stole på dem, fordi de kom flere gange. Han vidste ikke, at der var kommet en ny ejer af Udenlandsk virksomhed 2, da det var medarbejderne, der kom for at hente bilerne. Han kan ikke huske ejeren af Udenlandsk virksomhed 2.
Det var deres revisor fra BDO, der opgjorde deres omsætning. BDO var meget skrappe, og de ville ikke angive noget uden at se bilag. Det var BDO, der udar-bejdede regnskaber og indgav indberetningerne til SKAT. BDO afleverede alle regnskaber og bilag til SKAT, og de var også til et møde i Fredensborg med SKAT, hvor de forhandlede med SKAT om afgiften. SKAT ville modregne alt. SKAT ville ikke udbetale eksportgodtgørelse og moms. BDO havde en forhand-ling med SKAT, men SKAT ville ikke give sig, og så lukkede virksomheden. SKAT mente, at bilerne var i Danmark, og de ville have bevis for, at bilerne var i Polen. SKAT accepterede og betalte eksportafgiften.
I 2021 bad han BDO om at udlevere alt dokumentation, men BDO gemmer kun bilagene i 5 år, så de havde ikke noget liggende. Sagsøger (Virksomhed)havde ikke selv en kopi af regnskaber og bilag. De havde givet alt til SKAT. De havde alt fysisk.
Parternes synspunkter
Person 1 som indehaver af Sagsøger (Virksomhed) har i sit på-standsdokument anført:
”…
HOVEDANBRINGENDER
Sagen drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt Sagsøger (Virksomhed)v/Person 1 (herefter Sagsøger (Virksomhed)) i overensstem-melse med sine momsangivelser har eksporteret køretøjer, solgt af virk-
29
somheden i perioden 1. juli 2011 til 31. marts 2014, til henholdsvis Polen og Tyskland.
Sagsøger gør for Retten i Glostrup ikke gældende, at betingelsen om le-vering af køretøjer til lande udenfor EU, jf. dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.
I det omfang retten ikke lægger til grund, at ansættelsen af momstilsva-ret skal gennemføres i overensstemmelse med sagsøgers momsangivel-ser – men ansættes skønsmæssigt – aktualiseres problemstillingen om, hvorvidt det, af skattemyndighederne, udøvede skøn er baseret på et korrekt grundlag og fører til et for sagsøger rimeligt resultat.
... ...
Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gæl-dende, at Sagsøger (Virksomhed) har foretaget fuldt ud tilstrækkelige undersøgel-ser forud for salg og eksport af biler til henholdsvis Polen og Tyskland.
Det gøres videre gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der forelå samhandel med køberne i henholdsvis Polen og Tyskland, samt at de køretøjer,Sagsøger (Virksomhed) har oplyst blev eksporteret, er eksporteret til Polen og Tyskland.
Køretøjerne, eksporteret til Polen, blev for hovedpartens vedkommende afhentet af Person 2, der var ejer af virksomheden Udenlandsk virksomhed 1, som var momsregistreret i Polen.
Køretøjerne, der efter telefoniske drøftelser og aftale, blev afhentet på Sagsøger (Virksomhed)s forretningssted. I den forbindelse deltog normalt de samme personer, og der skete fremvisning af Person 2's id forud for, bilerne blev overdraget og transporteret til Polen.
Sagsøger (Virksomhed) har, ved henvendelse direkte til de polske myndigheder, fået oplyst, at 20 nærmere præciserede biler er registreret og kører i Po-len, jf. bilag 1, side 4 og 5.
Det faktum, at Person 2 efterfølgende, i forbindelse med han var fængslet og under efterforskning for momssvig, nægtede at have handlet med Sagsøger (Virksomhed) kan i forhold hertil ikke tillægges afgø-rende betydning.
I den periode, hvor han var fængslet, gav Person 2 Person 3 fuldmagt til at drive virksomheden på sine vegne. Det
30
faktum, at han var fængslet i en del af samhandelsperioden, indebærer således ikke, at virksomheden ophørte i den omhandlede periode. Det skal derfor ikke tillægges betydning ved sagens afgørelse, at handlen mellem Sagsøger (Virksomhed)og Udenlandsk virksomhed 1 fortsatte uforandret i en periode, hvor ejeren af den polske virksomhed var fængslet.
Sagsøger (Virksomhed) har, på det foreliggende grundlag og ved bekræftelse fra de polske myndigheder af, at den polske skatteyder havde foretaget køb af de omhandlede køretøjer, dokumenteret, at der blev gennemført eks-port af køretøjer i overensstemmelse med de indberettede oplysninger.
... ...
Det gøres videre gældende, at Sagsøger (Virksomhed)s eksport til Udenlandsk virksomhed 2 i Tys-kland skal lægges til grund på samme vis som handlerne med Udenlandsk virksomhed 1 i Polen.
Udenlandsk virksomhed 2's virksomhed blev ført videre i forlængelse af ejerens død. Sagsøger (Virksomhed)s samhandel med Udenlandsk virksomhed 2 fandt sted ved henvendelser og drøftel-ser med de samme personer som forud for ejerens død.
At Udenlandsk virksomhed 2 efterfølgende nægter kendskab til de omhandlede handler skal ikke tillægges afgørende betydning, idet køretøjerne på samme måde, som køretøjerne til Polen, må anses for eksporteret fra Danmark.
Det gøres gældende, at Sagsøger (Virksomhed)s momsindberetninger, på det fore-liggende grundlag, skal lægges til grund som retvisende.
Den subsidiære påstand
Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, retten – mod for-ventning – måtte finde, at Skattestyrelsen berettiget har tilsidesat momsindberetningerne afgivet af Sagsøger (Virksomhed).
Det gøres gældende, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn, tiltrådt af Landsskatteretten, baserer sig på et forkert konkret grundlag og fører til et urimeligt resultat.
Det gøres gældende, at der ikke kan ses fuldstændigt bort fra, at der re-elt er gennemført eksport af en række køretøjer i de omhandlede år ved udøvelse af et skøn over Sagsøger (Virksomhed)s momstilsvar for perioden.
Den foreliggende dokumentation, herunder særligt de polske myndig-heders bekræftelse af, at en række køretøjer, afhændet af Sagsøger (Virksomhed),
31
nu befinder sig i Polen som indregistrerede køretøjer, indebærer, at en række af køretøjerne skal anses for eksporteret til erhvervsdrivende i Polen og Tyskland i fuld overensstemmelse de indberetninger, Sagsøger (Virksomhed) har foretaget til skattemyndighederne.
I det omfang det lægges til grund, at der er foretaget eksport i overens-stemmelse med Sagsøger (Virksomhed)s indberetninger til skattemyndigheder, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på, at der udøves et konkret skøn over i hvilket omfang, der er gennem-ført eksport.
…”
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
”…
3. ANBRINGENDER
3.1 Betingelserne i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfritagelse af de omhandlede salg af køretøjer, er ikke opfyldt
Betingelserne i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, for moms-fritagelse af de påståede omhandlede salg af køretøjer er ikke opfyldt, da sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket salg af de omhandlede biler til momsregistrerede erhververe i andre EU-lande, samt at bilerne blev transporteret til andre EU-lande.
Salg af brugte køretøjer er som udgangspunkt momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, momsfritager levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, fritaget for afgift (”0” -momsbelagt), når erhververen er registreret for mærværdiafgift i et andet EU-land. Bestemmelsen gennemfører momssystemsdirektivets artikel 138, stk. 1.
EU-Domstolen har vedrørende betingelsen om, at varen forsendes eller transporteres til erhververen i en anden medlemsstat i direktivets artikel 138, stk. 1, i sin faste praksis fastslået, at der er tale om en objektiv betin-gelse for afgiftsfritagelse af leverancen, og at fritagelse først kan in-drømmes, når leverandøren har vist, at godet rent faktisk er blevet for-sendt eller transporteret til erhververen i en anden medlemsstat, jf. her-ved dom i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 40 og 42, sag C-273/11, Mecsek-Gabona, præmis 35, samt sag C-24/15 Plöckl, præmis 37.
32
Momsfritagelse af leverancer efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, forudsætter således dels, at der er sket levering til en identificer-bar erhverver, som er momsregistreret i et andet EU-land, dels at va-rerne er forsendt eller transporteret til et andet EU-land.
Fra retspraksis vedrørende manglende opfyldelse af forsendelses-/transportkravet i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1 (og til-svarende i bl.a. bestemmelsens nr. 2 og 5) kan henvises til TfS 2006, 512 (SKM2006.277.HR), TfS 2005, 367 (SKM2005.161.VLR), TfS 2007, 442 (SKM2006.128.HR), TfS 2006, 827 V, U.2008.2747 H samt U.2016.1452 H.
Det er i den nævnte retspraksis fastslået, at det er et krav for momsfrita-gelse efter bestemmelsen i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, at sælgeren/leverandøren skal dokumentere, at varerne rent faktisk er blevet forsendt eller transporteret fra Danmark til en momsregistreret erhverver i et andet EU-land.
De omhandlede påståede eksportsalg af biler opfylder ikke betingel-serne for momsfrit salg. Det er således dels udokumenteret, at der er solgt køretøjer til momsregistrerede købere (erhvervsdrivende) i andre EUlande, dels at køretøjerne er blevet transporteret til andre EU-lande.
Dertil kommer, at sagsøgeren ikke har foretaget listeindberetninger i henhold til den dagældende momslovs § 54 samt den dagældende momsbekendtgørelsens § 72, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006), for de påståede salg, hvilket indgår som en del af vurderingen af, om det er dokumenteret, om betingelserne for momsfrit salg er opfyldt, jf. U.2008.2747 H.
Sagsøgeren har til skattemyndighederne bl.a. fremsendt en udførsels-seddel og en række eksportanmeldelser.
Udførselssedlen er imidlertid udfyldt af sagsøgeren selv og ikke af en køber i et andet EU-land.
Videre er formålet med eksportanmeldelserne at opnå eksportgodtgø-relse, og ikke at virke som dokumentation for transport af varer i hen-hold til momslovens § § 34, stk. 1, nr. 1. Da der heller ikke foreligger en oversigt over hvilke biler, der skulle være solgt og transporteret til kø-bere i andre EU-lande, kan det heller ikke bekræftes, at de biler, der nævnes i udførselssedlen og eksportanmeldelserne, faktisk er udført til andre EU-lande. Der foreligger således ikke tilstrækkelig objektiv doku-
33
mentation, der viser, at de påståede køretøjer er transporteret til andre EU-lande.
Sagsøgeren har i stævningen, s. 3, anført, at køretøjerne blev afhentet i Danmark af udenlandske købere, og at afhentning blev aftalt telefonisk. Der foreligger imidlertid ikke erklæringer eller lignende fra købere af de påståede solgte biler, der dokumenterer, at købere har afhentet og udført bilerne af Danmark. Sagsøgeren har således ikke fremlagt doku-mentation for, at de påståede køretøjer blev forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Det bestrides som udokumenteret, at de påståede solgte køretøjer skulle befinde sig i Polen og Tyskland, jf. også nærmere nedenfor. Det er i øvrigt udokumenteret, hvem køberne var. Under sagen rettede sagsøgeren som beskrevet i afsnit 2.1.1 henven-delse til en polsk myndighed, der bekræftede at en række biler var in-dregistreret i Polen. Hertil bemærkes, at besvarelserne fra de polske myndigheder til sagsøgeren ikke i sig selv udgør tilstrækkelig doku-mentation for, at de påståede solgte køretøjer faktisk er udført af Dan-mark.
Der foreligger ikke en oversigt over, hvilke biler sagsøgeren solgte til Udenlandsk virksomhed 1 (eller andre eventuelle købere i Polen), eller dokumentation for, at disse biler blev transporteret til Polen. Som følge heraf kan det ikke afklares, om der er sammenfald mellem de biler, som sagsøgeren angiveligt skulle have solgt til Udenlandsk virksomhed 1 (eller andre købere i Polen) og de biler, som ifølge de polske myndigheder er indregistreret i Polen.
Besvarelserne fra den polske myndighed (bilag D) til sagsøgeren be-kræfter desuden kun, at visse køretøjer er indregistreret i Polen. Den polske myndigheds besvarelser understøtter altså ikke, at sagsøgeren har solgt de påståede køretøjer, eller at disse køretøjer er udført af Dan-mark til Polen. Det forhold, at køretøjerne var indregistreret i Polen, do-kumenterer således ikke, at bilerne er transporteret til Polen i forbin-delse med salg fra sagsøgeren. For så vidt angår det påståede salg til Udenlandsk virksomhed 1 i Polen er det således udokumenteret, at sagsøgeren har fore-taget leverancer eller transporteret biler til Udenlandsk virksomhed 1 (eller andre polske kunder), som er momsfritaget efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1.
Besvarelserne fra de polske myndigheder på SKATs verifikationsfore-spørgsler understøtter desuden, at der ikke er sket salg eller sket trans-port af de påståede køretøjer, da indehaveren af Udenlandsk virksomhed 1 har afvist at have haft samhandel med sagsøgeren, og i øvrigt var fængslet i den periode, hvor den påståede samhandel skulle have fundet sted.
34
For så vidt angår det påståede salg til Udenlandsk virksomhed 2 i Tyskland, er det også udokumenteret, at sagsøgeren har foretaget leverancer eller transporte-ret biler til Udenlandsk virksomhed 2, som er momsfritaget efter den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er dokumenteret, at der har været samhandel mellem sagsøgeren og Udenlandsk virksomhed 2, hvilket understøttes af verifikationssvaret, som de tyske myndigheder fremsendte til SKAT (bilag F).
Under de foreliggende omstændigheder, hvor der mangler oplysninger om, hvortil og til hvem bilerne påstås transporteret, kan det ikke efter-prøves, om der også reelt er sket leverancer til Udenlandsk virksomhed 1 i Polen og Udenlandsk virksomhed 2 i Tyskland (eller andre købere), og dermed ej heller om be-tingelsen, jf. den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, om at der er sket levering til erhververe, der er registreret for moms i et andet EU-land, er opfyldt.
Det bemærkes herved, at det ikke er tilstrækkeligt for at opfylde betin-gelserne i § 34, stk. 1, nr. 1, at bilerne måtte være forsendt eller transpor-teret til et andet EU-land. Hensigten med kravet om, at sælger skal sikre sig oplysninger om bl.a. køberens identitet og bopælsland, er, at skatte-myndighederne skal kunne kontrollere, hvorvidt betingelsen om, at er-hververen skal være registreret for moms i et andet EUland i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Det fremgår desuden af SKATs afgørelse (bilag A, s. 2), at sagsøgeren modtog kontant betaling, hvilken betalingsmåde skærper kravene til sagsøgerens agtpågivenhed, da sagsøgeren ikke kunne vide og kontrol-lere, hvem der faktisk betalte for køretøjerne. Dette skærper desuden sagsøgerens bevisbyrde, at de købere, som sagsøgeren efter det oplyste har solgt til, bl.a. har afvist at have købt bilerne af sagsøgeren, jf. de af SKAT indhentede verifikationssvar fra de polske og tyske skattemyn-digheder (bilag C og F).
Sagsøgeren var under de foreliggende omstændigheder ikke i god tro om den manglende opfyldelse af betingelserne for momsfritagelse i den dagældende momslovs § 34, stk. 1, nr. 1.
3.2 Vedrørende sagsøgerens subsidiære påstand
Der er ikke grundlag for at hjemvise SKATs opgørelse af momskravet, da skønnet hverken er udøvet på urigtigt grundlag eller har ført til uri-melige resultater for sagsøgeren, jf. eksempelvis U.2016.191H.
35
SKAT har ved fastsættelsen af sagsøgerens salgsmoms udøvet et skøn, med udgangspunkt i virksomhedens egen momsangivelse for eksport-salg for perioden 1. juli 2011 til 31. august 2012. Momsen af de foretagne momspligtige salg af biler har SKAT beregnet til det i stævningen nævnte beløb.
Momsen er beregnet ud fra en omsætning på kr. 6.777.435 kr. og virk-somhedens egen angivelse af moms for eksportsalg på 1.694.358 kr. for perioden 1. juli 2011 til 31. september 2012, svarende til gennemsnitligt 168.194 kr. pr. måned. For perioden 1. september 2012 til 31. december 2012 havde virksomheden ikke foretaget korrekte angivelser. SKAT fo-retog et skøn baseret på perioden 1. juli 2011 til 31. september 2012 og nedrundede salgsmomsen til 150.000 kr. pr. måned, og i alt 600.000 kr. for perioden 1. september 2012 til 31. december 2012.
Sagsøgeren har ikke fremlagt regnskaber for den relevante periode, hvorfor SKAT med rette har kunnet fastsætte momstilsvaret skønsmæs-sigt. Endvidere er skønnet baseret på virksomhedens egne momsangi-velser vedrørende eksportsalg. Der er således ikke holdepunkter for, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på urigtigt grundlag, der giver an-ledning til, at sagen hjemvises til fornyet behandling.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det følger af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der som udgangspunkt skal beta-les moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her landet. I medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, kan leverancer af varer og tjenesteydelser fritages for moms, hvis varen forsendes eller transporteres til et andet EU-land, og er-hververen er momsregistreret i et andet EU-land.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Sagsøger (Virksomhed) var en enkeltmands-virksomhed, der købte og solgte brugte biler. Virksomheden blev momsregi-stret den 18. oktober 2010. Det er uklart, hvor mange biler Sagsøger (Virksomhed) har solgt til udenlandske købere i perioden fra 1. juli 2011 til 31. december 2012.
Person 1 har forklaret bl.a., at Sagsøger (Virksomhed) primært solgte biler til en virksomhed i Polen og en virksomhed i Tyskland. Sagsøger (Virksomhed) har ved henvendelse til en polsk myndighed fået oplyst, at en række af de biler, som Sagsøger (Virksomhed) skulle have solgt til en polsk virksomhed, er indregistreret i Po-len. Af de fremlagte lister over biler, der er indregistreret i Polen, fremgår en
36
dato, der ligger forud for den periode, hvor Sagsøger (Virksomhed) drev virksomhed. Ret-ten finder derfor ikke, at de fremlagte lister dokumenterer, at bilerne er blevet indregistreret i Polen i forbindelse med et salg fra Sagsøger (Virksomhed), ligesom de frem-lagte lister ikke dokumenterer, at bilerne er blevet transporteret til Polen i for-bindelse med et salg fra Sagsøger (Virksomhed), eller af hvem og for hvis regning bilerne er blevet transporteret til Polen.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at Sagsøger (Virksomhed), som dokumentation for at bilerne var blevet solgt og udført af Danmark, fremsendte virksomhedens egne salgsfakturaer, kopier af købernes billed-id og udskrifter fra momsvalide-ringssvarene fra System for udveksling af momsoplysninger (VIES) til SKAT. Person 1 har i retten forklaret, at Sagsøger (Virksomhed) havde en kopi af ejeren af den polske virksomheds pas, ligesom de i de fleste tilfælde fik en kopi af billed-id på den chauffør, der hentede en eller flere biler i Danmark. Chaufføren hentede selv en prøveplade, og Sagsøger (Virksomhed) afleverede en kopi af salgsfakturaen, af kopien af chaufførens billed-id og af kopien af dokumentatio-nen for købet af prøvepladen til SKAT.
På baggrund af Person 1's forklaring lægger retten til grund, at Sagsøger (Virksomhed) ikke har haft dokumentation for, at de pågældende chauf-fører var ansat hos den polske virksomhed, ligesom der ikke er fremlagt anden dokumentation for samhandlen med den polske virksomhed, selv om Person 1 i retten har forklaret, at Sagsøger (Virksomhed) sendte billeder af de biler, som den polske virksomhed var interesseret i at købe, både på mail og på telefonen. Endelig har Person 1 forklaret, at alle salg til den polske virksomhed var kontantsalg.
Person 1 har forklaret, at samhandlen med den tyske virksomhed foregik på samme måde, som samhandlen med den polske virk-somhed. Både den tyske og den polske virksomhed har i forbindelse med SKATs verifikationsforespørgsler til de tyske og de polske myndigheder afvist, at der har været samhandel med Sagsøger (Virksomhed).
På denne baggrund finder retten det ikke godtgjort, at Person 1 som indehaver af Sagsøger (Virksomhed) har opfyldt betingelserne for momsfri-tagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Under disse omstændigheder finder retten det endvidere ikke godtgjort, at Person 1 som indehaver af Sagsøger (Virksomhed) har været i god tro.
Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.
Herefter tages Skatteministeriets Departements påstand om frifindelse til følge.
37
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 125.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriets Departement frifindes
Person 1 som indehaver af Sagsøger (Virksomhed) skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 125.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 17-10-2023 kl. 12:45
Modtagere: Sagsøgte Skatteministeriet Departementet, Advokat (H) David Auken, Advokat (H) René Bjerre, Person 1 som indehaver af Sagsøger (Virksomhed)