Dom
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 29. oktober 2010
Rettens nr. 1-1354/2010
Politiets nr. BE 0109-81190-00044-09
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1951)
Adresse
2700 Brønshøj
Sagens baggrund og parternes påstande.
Anklageskrift er modtaget den 18. februar 2010.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
færdselslovens § 118, jf. § 27, stk. 6
ved den 18. september 2009 kl. ca. 17.00 at have ført varebil Reg. nr. ad Dalgas Boulevard i sydlig retning på Frederiksberg, under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden voldt skade på person eller ting,
ved i krydset med Peter Bangs Vej at have svinget til højre, hvorved der ske-te sammenstød med en cyklist, der befandt sig i fodgængerfeltet på vej over Peter Bangs Vej, hvilket medførte lettere person- og materiel skade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1 og stk. 5, frakendes førerretten betinget.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse for påstanden om fører-retsfrakendelse.
Forklaringer.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne skoleelev Forurettede og Vidne. Forklaringerne gengives ikke i dommen, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 4, jf. § 712, stk. 1, men fremgår af retsbogen.
Std 75273
Side 2/3
Oplysninger i sagen.
Der er forevist rids og billeder fra gerningsstedet herunder af den beskadige-de cykel, ligesom der er dokumenteret uddrag af skadejournalen fra Hvidov-re Hospitals skadestue. Det fremgår heraf, at vidnet Forurettede blev ind-bragt på skadestuen på gerningsdatoen kl. 17.02. På højre fod sås hudaf-skrabninger angiveligt med smerter i højre ankel. Røntgenfotografering viste ingen fraktur.
Personlige oplysninger.
Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at han er førtidspensionist.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse.
Efter bevisførelsen og herunder særligt efter Vidnes forkla-ring lægges det til grund, at det 12-årige vidne Forurettede er kommet kø-rende på cykel i fodgængerfeltet for grønt lys og med en hastighed, der er lidt hurtigere end almindelig ganghastighed, samt at vidnet Vidne gik i samme fordængerfelt og trak sin cykel et lille stykke bag Forurettede.
Efter Vidnes vidneforklaring sammenholdt med de i øvrigt forelig-gende oplysninger lægges det videre til grund, at tiltalte foretog højresvinget med ringe hastighed, men uden at standse helt op, og at han først bemærkede drengen på cyklen umiddelbart før påkørslen med person skade og materiel skade til følge.
Tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 1.500 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 27, stk. 6.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Henset til det anførte om skyldsspørgsmålet og til, at tiltalte ikke standsede op før svingningen og overså drengen på cyklen, finder retten, at tiltalte ved sin kørsel har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorved tiltalte har forvoldt personskade og materiel skade. Herefter er betingelserne for betinget førerretsfrakendelse i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, jf. § 125, stk. 5, til stede.
Thi kendes for ret:
Side 3/3
Tiltalte straffes med en bøde på 1.500 kr.
Forvandlingsstraffen erfængsel i 6 dage.
Retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, frakendes tiltalte. Frakendelsen er betinget på vilkår, at tiltalte i 3 år fra endelig dom ik-ke fører motordrevet køretøj under sådanne omstændigheder, at førerretten skal frakendes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer