Dom
RETTEN I RANDERS
D O M
afsagt den 12. oktober 2010
Rettens nr. 22-2366/2010
Politiets nr. 4200-90312-00031-08
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
CPR nr. (Født 1986)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 16. juni 2010.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
Færdselslovens § 118, jf. § 55a, ved den 28. oktober 2008 kl. 16.35 som fører af lastbil Reg. nr. 1 og sættevogn Reg. nr. 2 ad Landevejen ved km-mrk. 206, Hadbjerg ved Hadsten, at have benyttet håndholdt mobiltelefon.
2.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 20. oktober 2008 kl. 19.10 til den 21. oktober 2008 kl. 06.40, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 22 kilometer.
3.
Straffelovens § 175, ved den 21. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 357 km, hvilket var ca. 22 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket.
4.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 21. oktober 2008 kl. 18.20 til den 22. oktober 2008 kl. 05.45, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 43 kilometer.
Std 75284
side 2
5.
Straffelovens § 175, ved den 22. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 481 km, hvilket var ca. 43 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket.
6.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 22. oktober 2008 kl. 18.45 til den 23. oktober 2008 kl. 06.30, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 14 kilometer.
7.
Straffelovens § 175, ved den 23. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 437 km, hvilket var ca. 14 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket.
8.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3 litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 23. oktober 2008 kl. 19 til den 24. oktober 2008 kl. 06.10, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 7 kilometer.
9.
Straffelovens § 175, ved den 24. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 347 km, hvilket var ca. 7 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket.
10.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 24. oktober 2008 kl. 20 til den 25. oktober 2008 kl. 05.55, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 22 kilometer.
side 3
11.
Straffelovens § 175, ved den 25. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 321 km, hvilket var ca. 22 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket.
12.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 25. oktober 2008 kl. 13.35 til den 27. oktober 2008 kl. 05.55, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 26 kilometer.
13.
Straffelovens § 175, ved den 27. oktober 2008 for at skuffe i retsforhold, i et dokument, som det ifølge lov påhvilede ham at føre, at have afgivet urigtig erklæring om antal kørte kilometer i lastbil Reg. nr. 1, angående hvilket erklæringen skulle tjene som bevis, idet han på lastbilens diagramark angav start- og slut- kilometerantal således, at han angiveligt havde kørt 347 km, hvilket var ca. 26 km mere end han reelt havde kørt under anvendelse af diagramarket.
14.
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2, ved at have ført lastbil Reg. nr. 1, i perioden fra den 27. oktober 2008 kl. 19.20 til den 28. oktober 2008 kl. 07.20, uden at have anvendt diagramark i kontrol-apparatet under kørsel af ca. 7 kilometer.
15.
Frafaldet
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og bøde.
Anklagemyndigheden har endvidere påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendel-sen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 7.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 175. Han har i det øvrige erkendt sig skyldig.
Sagens oplysninger
side 4
Tiltalte har forklaret, at han fik kørekort 10-12 dage, før han blev stoppet af politiet. Det er rigtigt, at han de anførte dage tog diagramarket ud, når han stillede anhængeren til lastbilen. Han kørte derefter hjem i trækkeren efter endt arbejdsdag. Nogle gange kørte han direkte hjem, og andre gange kørte han hjem til sin mor. Han gjorde det, fordi han på det tidspunkt ikke vidste bedre. Når han mødte igen næste morgen, startede han på en ny skive. Han tænkte ikke over, at kilometerantallet i bilen ikke passede med det anførte på skiven. Han var sikker på, at det han gjorde var i orden. Han fik instruktion i reglerne, da han tog kørekort, men han har åbenbart ikke forstået dem. Foreholdt eksempelvis bilag 1-9 har tiltalte bekræftet, at han startede kørslen ca. kl. 06.40 og kørte til kl. 18.20. Han kørte 357 km den pågældende dag.
Han startede i firmaet samme dag, som han fik sit kørekort. De aftalte, at han skulle aflevere skiverne til arbejdsgiveren hver 14. dage, hvorefter de kunne gennemgå dem sammen. Når han kom tilbage til arbejdspladsen og spændte anhængeren fra, betragtede han erhvervskørslen som slut og tog derfor diagramarket ud. Når han startede på arbejde næste dag, aflæste han kilometertælleren og skrev tallet på det nye diagramark. Foreholdt at der ikke mangler de kilometer, han har kørt uden for arbejdstiden, har tiltalte forklaret, at han ikke i dag kan huske, om han tog kilometertallet fra den foregående dags skive og skrev dette på den nye skive, eller om han skrev det nye dags kilometertal på den foregående dags skive.
Han har ikke på nogen måde vundet noget, ved at gøre, som han har gjort, da han godt kunne overholde køre- hviletidsbestemmelserne selv om diagramarket blev i lastbilen, når han kørte hjem. Det er korrekt, at han benyttede mobiltelefon som anført i forhold 1.
Vidne har som vidne forklaret, at han er tiltaltes chef. Tiltalte startede i firmaet samme dag, som han fik lastbilskørekort. Det hele gik lidt stærkt de første dag, men de havde en snak om, at han skulle overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. De aftalte, at de efter tre uger skulle gennemgå skiverne sammen. Det er normal procedure, at skiverne ligger i bilen og afleveres på kontoret efter 28 dage. Vidnet nåede ikke at tjekke tiltaltes skiver, før han blev stoppet af politiet. Selvom tiltalte havde ladet skiverne sidde i, mens han kørte hjem, ville han ikke have overtrådt køre- og hviletidsbestemmelserne. Han gennemgik ikke med tiltalte, hvordan skiverne skulle udfyldes og anvendes, idet han antog, at tiltalte havde lært dette i forbindelse med den uddannelse, han netop havde gennemgået.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig arbejder i det samme firma. Inden han blev chauffør, var han beskæftiget inden for landbrug. Han bor alene i eget hus.
Rettens begrundelse og afgørelse
side 5
Efter tiltalte erkendelse, der støttes af de øvrige oplysninger i sagen, er det bevist, at tiltalte har overtrådt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2 og færdselslovens § 55a.
Tiltalte har udfyldt diagramarkene med urigtige oplysninger, da lastbilen havde kørt nogle kilometer, der ikke fremgår af diagramarkets kilometerregistrering. Under hensyn til at tiltalte, der netop havde fået kørekort til lastbil, har været bekendt med, at diagramarkene skulle anvendes til kontrol af bl.a. køre- og hviletidsreglerne, har tiltalte herved for at skuffe i et retsforhold givet diagramarkene et urigtigt indhold, hvorfor tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 175.
Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. straffelovens § 175 og en bøde på 21.500 kr., jf. færdselslovens § 118, jf. § 55a og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, artikel 15, stk. 2.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.
Retten har lagt vægt på, at tiltalte 6 gange har overtrådt straffelovens § 175 og 7 gange har overtrådt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra c, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 3821/ 85, artikel 15, stk. 2.
Tiltalte har ført motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 4, jf. § 125, stk. 1, nr. 7. Under hensyn til at tiltalte har påført diagramarket urigtige oplysninger, er der ikke grundlag for at anvende færdselslovens § 125, stk. 4, da der ikke i en sådan situation er særlig formildende omstændigheder.
Den betingede frakendelse af førerretten medfører, at tiltalte skal bestå en kontrollerende køreprøve, jf. færdselslovens § 60, stk. 3.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage og en bøde på 21.500 kr.
Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.
side 6
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, der kræver kørekort.
Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer