Tiltale for bedrageri efter straffelovens § 279 og dokumentfalsk efter straffelovens § 171

RETTEN I ROSKILDE

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 15. oktober 2010

Rettens nr. 2A-513/2010

Politiets nr. 1200-75604-00053-08

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1986)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. januar 2010.

Tiltalte, Adresse, 4600 Køge, er tiltalt for

1.

bedrageri efter straffelovens § 279, ved omkring begyndelsen af april måned 2008, over for Post Danmark i Køge, i strid med sandheden at have oplyst, at han ikke havde modtaget en pakke, indeholdende en mobiltelefon til en værdi af ca. 5000 kroner, stilet til ham og bestilt af ham, uagtet tiltalte den 3. april 2008 solgte mobiltelefonen til Salgsbutikken ApS i Roskilde, hvorved Post Danmark som udbetalte erstatning til tiltalte for den oplyst bortkomne pakke, led et tab på 5000 kroner.

2.

dokumentfalsk efter straffelovens § 171, ved den 23. juli 2008 på Adresse, 4600 Køge, i forbindelse med fremsendelse til ASE af en bortvisning, at have ændret ordlyden i bortvisningen *)fra tiltaltes tidligere arbejdsgiver fra ”vold” til ”uvenskab” , for at undgå 3 ugers karantæne.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Post Danmark har påstået, at tiltalte skal betale 4.125 kr. i erstatning

Salgsbutikken ApS har påstået, at tiltalte skal betale 3.700 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke haft bemærkninger til erstatningskravenes størrelse.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen som følger:

"Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han i marts 2008 arbejdede som sælger i forretningen "3", hvor han fik mulighed for at bestille en medarbejdermobiltelefon. Han bestilte mobiltelefonen, men modtog aldrig pakken. Han besluttede på et tidspunkt, at han alligevel ikke ville have mobiltelefonen. En kollega, Person 1, skulle have haft mobiltelefonen. Han kontaktede administrationen i "3" og bad dem afbestille telefonen. Han fik oplyst, at mobiltelefonen var afsendt med Post Danmark. Post Danmark oplyste, at pakken var leveret, men at der ikke forelå en kvittering. Han blev vejledt om at udfylde en anmeldelsesseddel vedrørende den manglende levering.

Den 3. april 2008 var han til stede i Salgsbutikken. Han havde tidligere solgt mobiltelefoner til Vidne 2 af mærket Nokia N95. Han har aldrig solgt en Nokia E90 til Salgsbutikken. Mobiltelefoner har et IMEI-nummer, som kan bruges til identifikation af telefonen. Han har aldrig modtaget den i sagen omhandlede mobiltelefon og ved ikke, hvilket IMEI-nummer telefonen havde.

Vidne 2 og hans forhold blev noget anstrengt efter, at han solgte mobiltelefonerne til ham. Det skyldtes, at Vidne 2 ikke efterfølgende kunne få ophævet bindingen på telefonerne. Telefonerne var således låst til telefonselskabet, hvilket Vidne 2 havde været ligeglad med, da han købte dem. Da han ikke efterfølgende ville tage telefonerne tilbage, blev de uvenner.

Foreholdt forhold 1, bilag 14, forklarede tiltalte, at han aldrig har set den pågældende kreditnota. Når han handlede med Vidne 2, fik han altid kontant betaling. Denne gang ville Vidne 2 ikke betale kontant, men indsatte i stedet pengene på hans kæreste kontokort. Der blev overført 3.700 kr. til kontokortet.

Foreholdt forhold 1, bilag 1-2, forklarede tiltalte, at "3" havde telefonens IMEI-nummer og må have opgivet IMEI-nummeret, da telefonen blev meldt bortkommet. Han husker ikke i dag, om han talte telefonisk med en medarbejder i Post Danmark. Han har aldrig været i besiddelse af en

pakke med den omhandlede telefon. Han husker ikke at have talt med Vidne 2 efter salg af Nokia N95 mobiltelefonen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han på sit arbejde ofte fik mulighed for at købe en medarbejdertelefon. Medarbejdere kunne købe telefoner uden binding til teleselskabet, ligesom de ofte vandt telefoner i forbindelse med forskellige konkurrencer. Det var et godt brand for "3", at sælgerne også selv havde de nyeste mobiltelefoner. Post Danmark oplyste ikke, hvem der havde kvitteret for pakken. Det stod alene, at pakken var afleveret til "liberalt erhverv". Han bor i en lejlighed og var uforstående overfor, at telefonen skulle være afleveret til en virksomhed.

Han havde inden for ca. ½ år 2-3 gange handlet mobiltelefoner af mærket Nokia N95 med Vidne 2. Inden han blev ansat hos "3", havde han ligeledes købt telefoner af Vidne 2. Han købte ikke en telefon af Vidne 2 den 3. april 2008.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2 og forevist forhold 2, bilag 6, at han udfyldte det pågældende bilag. Han blev bedt om at fremsende bortvisningsskrivelsen til ASE, der også indkaldte ham til et møde. Han deltog herefter i et møde med Person 2, der var konsulent for ASE og hjalp ham med at udfylde ledighedserklæringen. Person 2 sagde, at han skulle give sin version af, hvad der var sket i forbindelse med bortvisningen. Han fortalte Person 2, at han ikke var tilfreds med bortvisningen og havde forsøgt at få "3" til at ændre bortvisningsgrunden.

Forevist forhold 2, bilag 5, side 1, bekræftede tiltalte, at det var den bortvisningsskrivelse han indsendte. Han havde modtaget en bortvisningsskrivelse svarende til den forevist i samme bilag side 2, men der var ingen underskrift fra Person 3. Da han blev præsenteret for bortvisningsskrivelsen, ville han ikke underskrive denne, men han fik at vide, at han alene skrev under på modtagelsen af bortskrivelsen.

Han fortalt Person 2, hvad der var sket i forbindelse med hans afskedigelse, og Person 2 sagde, at han skulle nedskrive sin version og sende den til ASE. Han mener, at Person 2 hjalp ham om at udfylde ledighedserklæringen. Person 2 vejledte ham ikke om, hvilken betydning det havde, om han var selvforskyldt bortvist. Han var ked af, at der stod, at der var tale om vold, hvilket han sagde til Person 2.

Han ændrede skrivelsen, således at der i stedet for "vold" stod "uvenskab"og i stedet for "overfald"  stod "hændelsen." Han ændrede ordene, fordi Person 2 sagde, at han skulle fremføre sin korrigerede version. Han fortalte Person 2, at han var i gang med at ændre grundlaget for bortvisningen hos "3". Han skrev derfor sin version i ledighedserklæringen og bortvisningen og sendte dokumenterne til ASE. Det var Person 2, der sagde, at han skulle angive sin version i samtlige papirer, han sendte ind til ASE.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at den rigtige årsag til hans bortvisning var en episode mellem hans kollega, Person 4, og ham. Person 4, der var homoseksuel, havde lagt an på både ham og hans kollega, Person 5, ligesom Person 4 havde forsøgt at slå splid mellem Person 5 og ham. Han meddelte butikschefen, Person 6, at han fandt Person 4's opførsel ubehagelig. En dag da han havde fri og gik forbi forretningen, mødte han Person 4, der råbte og skreg. Det endte med, at Person 4 kastede en jakke i hovedet på ham, og da han blev irriteret herover, skubbede han Person 4 væk. Det resulterede i, at Person 4 tog sine ting og grædende gik fra forretningen. Butikschefen kom til forretningen, og de talte sammen om episoden. Et par dage efter kom Person 7 i forretningen og gav ham en bortvisning for vold. Han meddelte Person 7, at han ikke ville acceptere bortvisningen. Person 7 fastholdt, at han skulle skrive under på, at han havde modtaget bortvisningen, hvilket han gjorde og forlod forretningen.

Han blev efterfølgende indkaldt til at møde hos ASE. Han medbragte bortvisningserklæringen til mødet med Person 2, og de gennemgik sammen papirerne. Han tydeliggjorde sin holdning til bortvisningen. ASE fastholdt, at han skulle have karantæne i 3 uger. Efterfølgende fik han oplyst, at karantænen var forlænget med 952 timer.

Foreholdt forhold 2, bilag 2-5, side 1, forklarede tiltalte, at der er rigtigt, at han fortalte det. Han fik alligevel karantæne. Under hele forløbet har han forsøgt at henvende sig til "3" for at få rettet bortvisningen, men han fik ingen tilbagemeldinger. Han henvendte sig gentagne gange. ASE fastholdt en karantæne.

Han indbragte sagen for Arbejdsdirektoratet, der så på sagen og gav ham medhold i, at ASE' afgørelse ikke var rigtig, da han havde kontaktet "3"så mange gange. Arbejdsdirektoratet meddelte, at han aldrig skulle have skrevet under på bortvisningen. Arbejdsdirektoratet fastholdt karantænen med den begrundelse, at han havde skrevet under på bortvisningen. Karantænen var ikke længere begrundet med vold."

Vidne 1 forklarede, at Post Danmark den 16. april 2008 modtog en reklamation om, at en modtager ikke have fået en pakke. Afsenderen erklærede, at pakken ikke var sendt retur. Modtagerens reklamation blev opfattet som en erklæring om ikke at have modtaget pakken, og derfor udbetalte de erstatning. Reklamationsblanketten er oprettet på Post Danmarks hjemmeside. Sædvanligvis indhenter Post Danmark en tro og love erklæring fra modtageren om, at pakken ikke er modtaget.

Forevist forhold 1, bilag 10, forklarede vidnet, at det er den pågældende reklamation. Det fremgår, at postbuddet har bragt pakken ud og afleveret den til Liberalt Erhverv.

Telefonens IMEI-nummer blev oplyst af afsenderen af pakken i forbindelse med reklamationens behandling. IMEI-nummeret bliver ikke nødvendigvis oplyst i forbindelse med afsendelse af pakken. Dette sker normalt først i forbindelse med, at det skal dokumenteres, hvad pakken koster. Endvidere bruges oplysningerne til at spærre telefonen.

Post Danmark anerkendte erstatningsansvaret overfor modtageren af mobiltelefonen og udbetalte erstatning med 4.125 kr. Post Danmark erstatter ikke moms, hvorfor beløbet er nedsat fra 5.100 kr.

Vidne 2 forklarede, at Tiltalte kom ind i butikken og solgte ham en mobiltelefon af mærket Nokia N95, men han fik aldrig "unlock"-koden af Tiltalte. Tiltalte havde fået telefonen gennem sit arbejde. Han stolede på, at Tiltalte havde fået telefonen på ærlig vis. Tiltalte var kommet med telefonen af mærket Nokia N95 nogle dage forinden den 3. april 2008. Denne dag kom Tiltalte med en Nokia af mærket E90. Han havde en køber til en mobiltelefon netop af mærket Nokia E90, hvilken telefon han ikke havde kunnet skaffe, og derfor ville han gerne købe telefonen. Han ringede til politiet og tjekkede IMEI-nummeret.

Vidnet foreviste en æske til en mobiltelefon.

Vidnet forklarede, at det er æsken fra den Nokia E90, han sendte til kunden. Selve telefonen er afleveret til politiet. Tiltalte var sammen med sin kæreste, da han købte telefonen. Han overførte pengene for telefonen til Tiltaltes kærestes konto. Tiltalte fortalte enten, at han havde fået telefonen via sit arbejde eller i forbindelse med en konkurrence eller som en overskudsvare. Tiltalte havde fortalt, at han arbejdede for "3". Dette fremgik også af Tiltaltes telefonsvarer, når han ringede til Tiltalte.

Foreholdt at Tiltalte har forklaret, at han den 3. april 2008 solgte en mobiltelefon af mærket Nokia N95, fastholdt vidnet, at det var en Nokia E90 han købte. Han videresolgte telefonen til kunden, der efterfølgende returnerede telefonen og fik sine penge tilbage.

Adspurgt af forsvareren og foreholdt forhold 1, bilag 5, bekræftede vidnet at have forklaret som angivet, dog har politiet byttet om på telefonmærkerne og skrevet Nokia N95 i stedet for Nokia E90.

Foreholdt forhold 1, bilag 6, bekræftede vidnet at have forklaret som anført, dog var der ikke tale om, at han byttede med en anden telefon. Han husker ikke, at Tiltalte skulle have fået en anden mobiltelefon i bytte. Han overførte således også pengene for købet til kærestens konto.

Forevist forhold 1, bilag 1-12, bekræftede vidnet, at han sendt den

pågældende e-mail. Han er helt sikker på, at han købte en mobiltelefon af mærket Nokia E90. Kreditnotaen udstedte han, da han modtog telefonen fra Tiltalte. Det er ikke sædvanligt, at han udsteder en kreditnota, når han køber en mobiltelefon. Normalt lader han sælgeren lave et bilag vedrørende salget.

Han kendte ikke Tiltalte i forvejen. Tiltalte og kæresten lignede ikke svindlere. Normalt skriver han en adressat på de kreditnotaer, han udsteder. Han må have fået oplysningen på kreditnotaen fra Tiltalte. Han kan i dag genkende Tiltalte, som den person, han købte mobiltelefonen af.

Vidne 3 forklarede, at hun i dag alene husker, at indehaveren af Salgsbutikken i Roskilde købte en mobiltelefon af Tiltalte. Pengene for telefonen blev sat ind på hendes kontokort, fordi Tiltalte havde glemt sit eget kort. Hun har en mobiltelefon magen til den telefon, Tiltalte solgte. Mobiltelefonen var af mærket Nokia N95. Tiltalte og hun havde tidligere været i Salgsbutikken 2-3 gange. Tiltalte talte med indehaveren af Salgsbutikken, men hun hørte ikke, hvad de talte om.

Hun havde i april 2008 det i sagen anførte kontonummer. Da Tiltalte havde glemt sit eget kort, bad han om at låne hendes kort. Hun ved ikke, hvorfor der på kreditnotaen står "E90". Tiltalte fortalte ikke, hvor han havde telefonen fra. Hun blandede sig heller ikke i dette.

Adspurgt af forsvareren og forevist foto af to mobiltelefoner hhv. af mærket Nokia N95 og Nokia E90 forklarede vidnet, at hun selv havde en Nokia N95. Hun har aldrig set Tiltalte med en mobiltelefon svarende til den anden telefon. Tiltalte havde fået to mobiltelefoner af mærket N95, og hun fik den ene. Hun så ikke kassen med telefonen, men Tiltalte sagde, at det var den anden Nokia N95, han havde solgt til Salgsbutikken.

Foreholdt bilag B forklarede vidnet, at hun har underskrevet erklæringen og kan vedstå indholdet.

Vidne 4 forklarede, at hun modtog sagen som en ansøgning om dagpenge. Det blev hurtigt klart, at der var noget galt med formuleringen

ibortvisningserklæringen. En medarbejder i ASE fik af tiltaltes

arbejdsgiver oplyst telefonisk, at formuleringen ikke var identisk med formuleringen i den rigtige bortvisning. Det sker jævnligt, at en sagsbehandler kontakter arbejdsgiveren, hvis der er tale om selvforskyldt bortvisning. Tiltalte oplyste efterfølgende over for ASE, at han var meget uenig i grundlaget for bortvisningen, idet han mente, at bortvisningen skyldtes uvenskab med en kollega.

Ledighedserklæringen bliver gennemgået i forbindelse med en ansøgning

om dagpenge. Når der er tale om samarbejdsproblemer, foretager ASE en afvejning af, hvad der har været den væsentligste årsag til afskedigelsen. ASE pålagde tiltalte 3 ugers karantæne på grund af bortvisning. Tiltalte indbragte ASE' afgørelse for Arbejdsdirektoratet. Da ASE i forbindelse med påklagen modtog oplysninger fra en kollega til tiltalte, meddelte ASE Arbejdsdirektoratet, at de på baggrund af de nye oplysningerne,

ikkeville have givet tiltalte den pålagte karantæne på grund af

selvforskyldt afskedigelse, men derimod karantæne fordi han ikke var fremkommet med indsigelser mod arbejdsgiveren på grund af ukorrekt bortvisningsgrund.

Sagsbehandleren Person 8 skrev et sagsnotat den 4. september 2008 og referer i notatet en samtale, tiltalte havde med sagsbehandleren Person 2. Ledighedserklæringen blev modtaget den 15 august 2008. Det fremgår ikke, hvornår bortvisningserklæringen er modtaget, men som udgangspunkt modtager ASE denne samtidig med ledighedserklæringen. Hun er ikke bekendt med, hvorvidt ASE har orienteret tiltalte om reglerne om karantæne. Hun modtog først sagen, da det viste sig, at der var uregelmæssigheder, og hun har truffet afgørelsen om, at der var tale om dokumentfalsk.

Tiltalte blev pålagt en karantæne på 962 timer svarende til ½ års dagpenge, fordi han havde ændret i dokumenterne. Tiltalte fik derudover

somnævnt 3 ugers karantæne, fordi han ikke protesterede mod

bortvisningen. Afgørelsen om karantæne på grund af dokumentfalsk er endnu ikke afgjort af Arbejdsdirektoratet. Tiltalte burde have redegjort for, at han ikke var enig i bortvisningen, men han burde ikke have ændret

idokumenterne. Det fremgår ikke af sagens akter, at

bortvisningserklæringen og ledighedserklæringen skulle være fremsendt af tiltalte med et følgebrev."

Sagens oplysninger

Der er vedrørende forhold 1 under sagen dokumenteret fra Post Danmarks anmeldelse til kostercentralen og udskrift fra GTT Track & Trace, samt tiltaltes reklamatione af 15. april 2010 og Salgsbutikkens faktura af den 3. april 2010.

Der er vedrørende forhold 2 endvidere dokumentation fra bortvisningsskrivelse af 21. juli 2008 samt tilrettet bortvisningsskrivelse af samme dato, samt Ledighedserklæring udfyldt af tiltalte samt tiltaltes brev af 3. oktober 2010 til ASE.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Efter det foreliggende, herunder Post Danmarks udskrift fra GTT Track & Trace, lægger retten til grund, at pakken med mobiltelefonen af mærket Nokia E90 blev afleveret af Post Danmark den 2. april 2008 til "Liberalt Erhver".

Efter Vidne 2's, forklaring samt indholdet af den af Salgsbutikken ApS udstedte kreditnota af 3. april 2008, lægger retten til grund, at tiltalte den 3. april 2008 solgte en Nokia E90 for 3.700 kr. til Salgsbutikken ApS ved Vidne 2. Der er herved også lagt vægt på, at beløbet på 3.700 kr. blev indsat på tiltaltes kærestes kontokort.

Tiltalte meddelte den 15. april 2008 Post Danmark, at han ikke havde modtaget telefonen, hvorefter Post Danmark udbetalte erstatning med 4.125 kr.**) til tiltalte.

Retten finder det herefter bevist, at tiltalte har modtaget ovennævnte mobiltelefon med posten og efterfølgende uberettiget formået Post Danmark til at udbetale erstatning med 4.125 kr. Det findes herefter bevist, at tiltalte med hensyn til dette beløb er skyldig i den rejste tiltale.

Forhold 2

På baggrund af tiltaltes forklaring sammenholdt med indholdet af bortvisningsskrivelsen til ASE og den originale bortvisningsskrivelse udstedt af Person 3 lægger retten til grund, at tiltalte ændrede begrundelsen i opsigelsesskrivelsen fra "vold" til "uvenskab". Retten finder, at der er tale om et dokument, som er omfattet af straffelovens § 171, idet der er tale om en skriftlig tilkendegivelse, der skulle tjene som bevis, og som i dette tilfælde ikke hidrører fra den angivne udsteder.

Det kan efter Vidne 4's, forklaring lægges til grund, at tiltalte sendte den ændrede bortvisningsskrivelse til ASE. Tiltaltes forklaring om, at han alene ændrede i skrivelsen, fordi ASE havde vejledt ham om at fremsende sin version af sagen, herunder ændre dokumenterne i overensstemmelse hermed, støttes ikke af andre oplysninger i sagen. Retten har herved også lagt vægt på Vidne 4's, forklaring om sagsforløbet, samt at tiltaltes indsigelser vedrørende bortvisningen først blev fremsat efter, at ASE havde konstateret uoverensstemmelsen mellem den fremsendte opsigelsesskrivelse og den originale.

Tiltalte har forklaret, at han modtog vejledning fra ASE i forbindelse med bortvisningen, og inden han fremsendte bortvisningsskrivelsen.

Under disse omstændigheder findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte ændrede i bortvisningsskrivelsens ordlyd for at undgå, at ASE gav ham karantæne på grund af voldsepisoden.

Det findes herefter bevist, at tiltalte har begået dokumentfalsk efter straffelovens § 171.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 279 og § 171.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet og har gode personlige forhold.

Under hensyn til den tid, der er forløbet, siden forholdene er begået, findes det ubetænkeligt at gøre straffen betinget som nedenfor angivet, jf.

straffelovens § 56, stk. 2. Retten har herved lagt lagt vægt på, at tiltalte er straffet af betydning for sagen.

Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 40 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Salgsbutikken ApS, Djalma Lunds Gaard 5A, 4000 Roskilde betale 3.700 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. oktober 2010.

Tiltalte skal inden 14 dage til Post Danmark A/S, Thistedgade 10, 2630 Tåstrup betale 4.125 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. oktober 2010.

Dommer

*) Berigtiges således, at ordene "til tiltalte" på dommens side 1 i forhold 1 udgår og

**) "til tiltalte" på dommens side 8, 3. afsnit udgår.

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1.