Dom
KØBENHAVNS
BYRET
DOM
afsagt den 18. september 2023
Sag BS-7685/2022-KBH
Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg - selvejende institution (advokat Mads Balsby Wilkens)
mod
Sagsøgte
(advokat Peter Schønning)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 25. februar 2022.
Sagen vedrører, om Sagsøgte er forpligtet til at tilbagebetale et kontantbeløb, som Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg - selvejende institution (herefter
benævntKunsten) stillede til rådighed for Sagsøgte til reetablering af
værkerne” Værk 1” (2007) og ”Værk 2
Værk 2” (2010) til brug for udlån af værkerne til Kunstens Udstilling” .
Sagen vedrører dernæst, om Sagsøgte fra Kunsten er berettiget til vederlag, erstatning og godtgørelse efter ophavsretslovens § 83 angående værket ”Værk 3” , som Sagsøgte leverede til udstillingen i stedet for de aftalte værker.
Kunsten har nedlagt påstand om, at Sagsøgte til Kunsten skal betale 532.549 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.
2
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgte har dernæst nedlagt selvstændig påstand om, at Kunsten til Sagsøgte skal betale 550.000 kr. med tillæg af procesrente fra indgivelse af duplikken.
Kunsten har nedlagt påstand om frifindelse over for Sagsøgtes selvstændige påstand.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Der blev den 28. juni 2021 indgået låneaftaler mellem Kunsten og Sagsøgte vedrørende værkerne ”Værk 1” (2007) og ”Værk 2” (2010) til brug for Kunstens udstilling benævnt ”Udstilling” . Det fremgår af aftalerne bl.a., at ejeren, der i aftalerne er angivet som Sagsøgte, gav tilladelse til reproduktion af værket i publikationer samt trykte og/eller elektroniske medier.
Det fremgår af en udlægskvittering af 28. juni 2021 underskrevet af både Kun-sten og Sagsøgte bl.a.:
”…
Udlægget vedrører: Midlertidig reetablering af værkerneVærk 2Værk 2
Værk 2 og Værk 1 til udstillingen Udstilling (Periode) og skal tilbagebetales til Kunsten ved endt udstilling ultimo januar 2022.
Udlæg kr.: 532.549
…”
Det fremgår dernæst af udstillingskontrakt af 28. juni 2021 bl.a.:
”…
1. KONTRAKT MELLEM
Sagsøgte
&
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
…
I forbindelse med udstillingen Udstilling på Kunsten i Periode.
…
3
3. ØKONOMI
…
3.3 Kunsten afholder udgifter ifm. produktionen for tilpasning af værk/vær-ker specifikt til udstillingen. Alle udgifter skal godkendes af – og afholdes af Kunsten. Udgifter beløber sig cirka på 6.000 euro inkl. rejser, ophold, forplej-ning og [catering].
4. VISNINGSVEDERLAG
4.1 Kunsten udbetaler senest 14 dage efter udstillingens afslutning visnings-vederlag. Kunsten ansøger Slots- og Kulturstyrelsen om refusion af visnings-vederlag.
5. KUNSTNERHONORAR
5.1 Kunsten udbetaler 10.000 kr. i honorar for arbejdet med at tilpasse indlån til udstillingen.
6. UDSTILLINGENS INDHOLD
6.1 Udstillingen bliver vist i Område i Periode.
6.2 Udstillingen vil indeholde værkerneVærk 2,
2010 og Værk 1, 2010 i en tilpasset installation til Kunsten.
6.3 Kunsten stiller penge til rådighed til den midlertidige visning af vær-kerne Værk 2, 2010 og Værk 1, 2010. Pengene skal returneres til Kunsten efter endt udstilling.
…
10. KATALOG
10.1 Kunstneren stiller sine værker til rådighed for fotografering og gengi-velse i den/de publikationer, der udgives i forbindelse med udstillingen uden at Kunsten skal ansøge om tilladelse til dette eller betale afgift til Copydan.
11. KOMMUNIKATION, PR & MARKEDSFØRING
…
11.2 Kunstneren stiller rettigheder til brug af billedmateriale til rådighed til Kunstens hjemmeside, sociale medier, udstillingsfolder, undervisningsmate-riale, invitationer, plakater, postkort og markedsføring af udstillingen uden omkostninger.
4
11.3 Kunsten vil få en fotograf til at dokumentere udstillingen.
…
13. ÆNDRINGER ELLER AFLYSNING.
13.1 Ændringer i eller i forbindelse med kontrakten er kun mulig med en skriftlig aftale underskrevet af begge parter.
…”
Det er ubestridt mellem parterne, at kontrakten, jf. også låneaftalerne og sagens materiale i øvrigt, vedrører ”Værk 1” (2007) og ikke ”Værk 2” (2010) som anført i pkt. 6.2 og pkt. 6.3.
Det fremgår af Sagsøgtes mail af 22. september 2021 til Kunsten bl.a.:
”…
håber at mit værk er ankommet fra rammemanden i Berlin
jeg har valgt at lave et nyt værk til udstillingen i stedet for at vise de to hen-holdsvis 14 og 11 år gamle værker. Værket tager udgangspunkt i/responde-rer med både jeres udstillings koncept og de værker, som vi oprindeligt havde planlagt at vise, værkets titel er:
Værk 3 (Værk 1, 2007 and Værk 2 2010), 2021
…
da der nu er tale om ”et” værk er det vigtigt at de to ”tomme” rammer hæn-ger på samme væg, som i øvrigt hele tiden har været meningen/det vi har af-talt
…”
Det fremgår af en artikel fra dr.dk dateret Dato 1 bl.a.:
”…
Værket er, at der mangler en halv million, sagde Sagsøgte, da han i dag var i P1 Morgen.
…
Ifølge aftalen skal pengene leveres tilbage, når udstillingen ender. Men det kommer ikke til at ske, siger Sagsøgte.
- Nej, det gør det ikke. Værket er, at jeg har taget deres penge, siger han.
…
Det nye værk er en protest mod de aflønningsforhold, som museet tilbød, si-ger Sagsøgte. Ifølge kunstneren ville det koste ham 25.000 kr. ud af egen
5
lomme at genetablere de to tidligere værker, som er lavet i andre anlednin-ger.
- Hvorfor skal vi vise et værk, der handler om Danmark og Herning for 11 år siden, eller ét, der handler om Østrigs forhold til en bank for 14 år siden? spørger han.
I stedet fik han ideen til et nyt værk til udstillingen ”Udstilling” , der netop handler om vores forhold til arbejde og penge.
- Hvorfor laver jeg ikke et værk, der handler om min egen arbejdssituation?
Så det gjorde han.
- Og jeg opfordrer andre mennesker, som har ligeså kummerlige arbejdsfor-hold som mig, til at gøre det samme. Hvis de sidder på et eller andet lortejob og ikke får penge og faktisk bliver bedt om at give penge for at gå på arbejde, så tag af kassen og stik af. Det er en generel opfordring, siger han til P1.
Vidne 1, direktør for Kunsten, erkender, at Sagsøgte har skabt et in-teressant kunstværk.
- Jeg vil give Sagsøgte helt ret i, at der er skabt et værk i sin egen ret, som faktisk kommenterer på den udstilling, vi har. Men det er så ikke den aftale, vi havde, siger han.
Bør han så ikke have lov til at beholde den halve million kroner?
Nej, Sagsøgte skal ikke have de penge, for det er ikke en del af aftalen, siger Vidne 1.
Han afviser dog, at Kunsten i Aalborg ikke skulle have tilbudt kunstneren en fair betaling.
- Sagsøgte får et visningsvederlag, som vi søger hjem fra staten, han får 10.000 kroner ifølge kontrakten, og så dækker vi udgifter op til 6.000 euro, siger han.
…
Sagsøgte siger, at pengene ikke kommer tilbage, men afviser, at der er tale om tyveri.
- Nej, det er ikke tyveri. Det er kontraktbrud, og kontraktbrud er en del af værket, siger han.
…”
6
Det fremgår af mail af 8. oktober 2021 fra Vidne 1 til Sagsøgte bl.a.:
”…
Det fremgår såvel af aftale om udlæg, som selve udstillingskontrakten, at de midler Kunsten har stillet til rådighed i forbindelse med retableringen af værkerne, skal tilbageleveres til Kunsten efter endt udstilling – altså Dato 2.
Værkerne ”Værk 1 2007” og “Værk 2 2010” leveres imidlertid ikke af dig som aftalt til den på-gældende udstilling. I stedet leveres to ”rene” lærreder i ramme med titlen ”Værk 3” . Denne ensidige ombytning af værker i henhold til de to låneaftaler og udstillingskontrakten udgør en, efter museets opfat-telse, væsentlig misligholdelse af de foreliggende aftaler med Kunsten, og udløser for Kunsten en række mulige beføjelser.
Kunsten kan således blandt andet vælge såvel at hæve, som at fastholde afta-lerne parallelt med, at der fordres erstatning for det tab, Kunsten måtte lide, som konsekvens af den konstaterede misligholdelse.
Kunsten har efter omstændighederne valgt at modtage og udstille den man-gelfulde ydelse i form af værket ”Værk 3” .
Jeg skal imidlertid meddele, at Kunsten ved nærværende fastholder den ind-gåede aftale og således fordrer, at du omgående leverer de to værker til ud-lån, som du aftalemæssigt er forpligtet til at levere.
…”
Det fremgår af Sagsøgtes mail af 2. november 2021 til Vidne 1 bl.a.:
”…
jeg stiller mig uforstående overfor jeres ide om at vi nu skal destruere det nye værk for at lave de to værker klar, som vi oprindeligt havde aftalt at udstille – sådan at forstå at den lille af de to rammer som indgår i det nye værk i vir-keligheden er den samme ramme som jeg ville skulle bruge for at genetablere Værk 1 – værket fra 2007
at gøre det synes jeg vil være lidt kunsthistorisk hasarderet.. jeg mener at de-struere et værk der har opnået så kolossal global opmærksomhed…
7
desuden mener jeg at i ved at hænge værket op og inddrage det i udstillin-gen, har accepteret det, og at det derfor virker underligt hvis i samtidigt vil gøre krav på at få de værker som det nye værk tog udgangspunkt i leveret til jeres udstilling
…”
Forklaringer
Vidne 1, Sagsøgte, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet forklaring.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han har været direktør for Kunsten siden januar 2020. Der var løbende drøftelser om, hvilke kunstnere man planlagde at invitere til de enkelte udstillinger. Det var museumsinspektørerne, som stod for selve udstillingerne. Han blev orienteret om, at Sagsøgte blev inviteret til at medvirke til udstillingen ”Udstilling” , herunder blev han orienteret om, at Sagsøgte havde behov for lån af penge til de udstillede værker. Det var lidt forud for mailkorrespondancen af 28. juni 2021 mellem Vidne 3 og Sagsøgte, at han blev orienteret herom. Kunsten havde tilstrækkelig likviditet til at kunne stille pengene til rådighed i udstillingsperioden.
Der blev udarbejdet en udlægskvittering af 28. juni 2021, som blev fremsendt til Sagsøgte. Vidnet bad specifikt om, at dette dokument blev lavet. Det blev derudover tilføjet til udstillingskontrakten, at pengene skulle retur til Kunsten.
Foreholdt Sagsøgtes mail af 28. juni 2021 forklarede vidnet, at Kunsten var indstillet på at afholde beløb, som blev udlagt af Sagsøgte. Hvis omkostnin-gen til indramning havde begrænset sig til 6.000 euro, ville Kunsten have betalt for dette. Kunsten krævede dog fakturaer for afholdte omkostninger, før de kunne foretage betaling for udlæg.
Foreholdt Sagsøgtes mail af 22. september 2021 forklarede vidnet, at han ikke selv var til stede, da kassen med ”Værk 3” ankom i ste-det for de aftalte værker, men han blev informeret hurtigt herom af medarbej-dere på museet. Vidnet sagde i den forbindelse, at de lige skulle tage det stille og roligt, fordi udstillingen først skulle åbne den 24. september 2021. Han ved ikke, om nogen fra Kunsten kontaktede Sagsøgte den 22. september 2021.
Vidnet havde en telefonsamtale med Sagsøgte den 23. september 2021. Vid-net blev foreholdt fra gengivelsen heraf angivet i stævningen:
”Vidne 1: Hej Sagsøgte. Du har givet os noget lidt andet, end vi har bedt dig om. Sagsøgte: Jeg har været så nervøs for, hvordan I ville tage det.
8
Vidne 1: Du har jo overrasket os, og vi vil gerne have det værk, vi har aftalt, men vi har valgt, at vi hænger værket op, men som sagt så vil vi gerne vide, hvornår det aftalte værk leveres.
Sagsøgte: Nu må vi se, om I opfører jer ordentligt, så må vi se, hvad der sker. Vidne 1: Jeg må indrømme, at du overrasker os, og nogle er chokerede – men jeg har også smilet lidt. Herudover så kan jeg referere min kommunikationschef, der siger ”Jeg kan virkelig godt lide Sagsøgtes kunst, men han er også pisseirrite-rende.
Sagsøgte: Haha, ja sådan er der nogle, der har det.
Vidne 1: Jeg kan se, at I har meldt jer til åbningen i morgen. Jeg håber at se jer. Sagsøgte: Jeg tror ikke vi når det. Er på vej ud at rejse.
Vidne 1: Nå Sagsøgte, jeg skal nå en flyver, men jeg glæder mig til at se de aftalte værker på museet snart.
Sagsøgte: (Griner) ja nu må vi se.
I gengivelsen af den pågældende samtale refererer ”Vidne 1” til sagsøgers direktør, Vidne 1, og ”Sagsøgte” til sagsøgte.”
Vidnet bekræftede, at dette var en korrekt gengivelse af essensen af telefonsam-talen. Vidnet bad om de værker, Kunsten havde bestilt, og han tænkte både på udstillingen og på, hvor pengene var. Museumsinspektørerne ville gerne have de aftalte værker, da de skulle indgå i en temaudstilling, som havde taget lang tid at forberede. Han bad derfor om at få de aftalte værker, og dermed samtidig de udlånte penge, leveret til Kunsten.
Sagsøgte er kendt for at være en kunstner, som arbejder performativt. Vid-net tænkte derfor, at det kunne være, det var for en periode, de aftalte værker ikke blev leveret. Han havde ikke forestillet sig, at det var ment sådan, at Kun-sten aldrig skulle have pengene retur.
Han sagde under samtalen, at de glædede sig til at få de aftalte værker, samt at de ville hænge det modtagne værk op, indtil de modtog de andre, da udstillin-gen skulle åbne dagen efter.
Sagen begyndte herefter at køre i medierne, og både vidnet og Sagsøgte udtalte sig hertil. Han havde kun få sms-samtaler med Sagsøgte mellem den 23. september og 8. oktober 2021. Det vedrørte medieinteressen, herunder skrev vidnet til Sagsøgte, at han ikke ville udlevere hans telefonnummer til nogen, medmindre han selv var interesseret heri.
Vidnet skrev mailen af 8. oktober 2021 for at få dialogen tilbage i en formel ramme, som ikke foregik i medierne. Sagsøgte svarede på denne mail den 2. november 2021. Vidnet havde ikke direkte korrespondance med Sagsøgte herefter, men han havde korrespondance med Sagsøgtes gallerist frem
9
til den 16. januar 2022. Denne vedrørte, om man kunne finde en løsning på sa-gen.
Sagsøgte sagde på intet tidspunkt, at Kunsten ikke måtte hænge de mod-tagne rammer op og bad heller ikke museet om at pille dem ned. Han reagerede heller ikke på, at museet tog billeder af rammerne.
Det er museets fotograf, som har taget billederne vist på ekstraktens side 89 og 90. Billederne lå i en pressemappe under udstillingen, hvor de kunne hentes. Der lå også billeder af de andre værker i udstillingen. Billederne kunne frit hen-tes, og man skulle ikke betale for at bruge dem. Det var kun billeder, som Kun-sten selv havde taget, som blev lagt i pressemappen. Såfremt billederne blev hentet fra Kunstens hjemmeside, blev der gjort opmærksom på ophavsretten.
Kunsten kontrollerede ikke, om der var nogen, som tog billeder af de udstillede værker. Man måtte generelt gerne fotografere de udstillede værker, men det var ikke tilladt at sælge billederne videre. De professionelle aktører kendte til reg-lerne om ophavsret.
Kunsten bad ikke Ritzau Scanpix tage billeder i nærværende sag. Der blev fore-taget et interview på stedet, og han mener, han så en meddelelse, hvor der ind-gik billede af værket. Det var ikke noget, som Kunsten påtalte over for Ritzau Scanpix.
Der var meget medieomtale af Kunsten som følge af udstillingen med ”Værk 3” , men det var ikke noget, som kunne måles på antallet af besø-gende, og Kunsten målte ikke øget omsætning i øvrigt. Der var en uge, hvor der var stigende besøg på hjemmesiden, men så normaliserede det sig igen bagef-ter.
Foreholdt Sagsøgtes opfattelse i sagen forklarede vidnet, at han ikke me-ner, at Kunsten har anerkendt det som en præmis for værket, at pengene var væk for evigt. Kunsten gjorde hele tiden opmærksom på kontrakten og fast-holdt, at de skulle have pengene retur.
Afhørt af sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at det er hans opfattelse, at Kun-sten i henhold til den oprindelige kontrakt kunne tage billeder af Sagsøgtes værk og lægge det i pressemappen. Sagsøgte har også bedt om honorar i henhold til den oprindelige kontrakt.
Kunstens ret til kommunikation og markedsføring er altid medtaget i kontrak-ten med kunstnerne. Der er som oftest en gensidig interesse mellem museet og kunstneren i at skabe omtale for at få besøgende til udstillingerne.
10
Foreholdt at Kunsten under nærværende sag har bestridt, at ”Værk 3” er et ophavsretligt beskyttet værk, forklarede vidnet, at han ikke er jurist. Han har tidligere udtalt i interviews, at ”Værk 3” er et værk i sin egen ret, men han forholder sig til kontrakten.
Han har ikke nærmere oplysninger om, hvor meget billederne af ”Værk 3” fra Kunstens pressemappe blev brugt. Kunsten videresolgte ikke billederne. Han så, at der var meget medieomtale af sagen, men der var også perioder, hvor han ikke fulgte med i medieomtalen. Det var både i Kunstens og Sagsøgtes interesse, at der var medieomtale.
Han har ikke viden i forhold til Ritzau Scanpix’ eventuelle salg af billeder. Kun-sten gjorde ikke indsigelse i forhold til Ritzau Scanpix. En eventuel indsigelse skulle komme fra Sagsøgte.
Sagsøgte har forklaret bl.a., at han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og laver udstillinger i både indland og udland. Han laver kon-ceptkunst og har flere gange foretaget ændringer i værker, han har lavet. Han har tidligere bl.a. udstillet et lydværk i Oslo med optagelser af vittigheder på tyrkisk og til en udstilling i Tokyo lavet en indramning af en kopi af et Rolex-ur. Han har modtaget flere priser for sin kunst, herunder har han modtaget en pris for ”Værk 3” .
Han lavede oprindeligt værket ”Værk 1” til en so-loudstilling i Wien, mens ”Værk 2” første gang blev lavet til en udstilling i Herning. Efter udstillingerne blev pengesedlerne i rammerne demonteret.
Han blev kontaktet af Kunsten vedrørende udstilling af værkerne på deres kommende udstilling. Han kunne ikke skaffe de penge, som skulle være i ram-merne og fik dem så overført.
Han havde dog svært ved at skaffe de penge, han skulle lægge ud i forbindelse med indramningen, der skulle ske i Berlin. Han skulle både lægge ud for selve indramningen og for omkostningerne ved at tage til Berlin. Han var på grund af karantænereglerne på det tidspunkt nødt til at være i Berlin i en uge, ligesom han skulle have en assistent med på grund af en forudgående bilulykke. Samlet ville han have haft udgifter på små 100.000 kr. hertil. Han fik så en bedre værk-idé, som var at tage pengene fra Kunsten og returnere de to tomme rammer.
De tomme rammer stod på depot i København og blev lukket med finish i Ber-lin. Han fik ikke dækket de udgifter, han havde hertil. Han havde heller ikke sendt faktura herfor til Kunsten.
11
Den kunstneriske idé tog udgangspunkt i det koncept, der var på udstillingen, hvor han fik lavet en historie om en, som bare tog pengene og løb. Samtidig stod han med et akut pengeproblem selv.
De to rammer, som blev udstillet på Kunsten, var de oprindelige rammer. Der sad en masse stykker taperester i rammerne, fra hvor pengene havde siddet ved tidligere udstillinger. Der var således ikke tale om helt tomme rammer. Det var en del af værket, at han tog pengene og ikke leverede dem tilbage. Han gjorde det helt fra starten klart, at han ville beholde pengene. Det er også derfor, vær-kets titel er ”Værk 3” . Han sagde på intet tidspunkt til Kun-sten, at han ville betale pengene tilbage. Tværtimod gjorde han det klart, at han ikke ville betale pengene tilbage og fastholdt dette.
Det lå implicit i aftalen med Kunsten, at de kunne bruge billeder af værket på deres hjemmeside og til interne ting. Han havde dog ikke givet tilladelse til brug af billeder af værket i det omfang, det faktisk skete. Han fik foretaget en undersøgelse hos Infomedia, som viser, at historien om værket samlet nåede frem til 2,45 mia. mennesker.
Han så selv omtalen af sagen i adskillige medier. Typisk blev der i forbindelse med omtalen også bragt et billede af værket.
Han foretog selv køb af et billede af værket hos Getty Images. Kvitteringen her-for er fremlagt på ekstraktens side 120. Han foretog købet, da han var i tvivl om, hvad det kostede at købe et billede af værket. Han fik efterfølgende fremsendt oversigten på ekstraktens side 122 fra Getty Images, der viser, hvor mange gange der var sket download fra Getty Images af billedet af værket.
Forevist ekstraktens side 119 viser dette fotos af værket, som kan købes gennem Ritzau Scanpix. Man kan på nogle af de pågældende billeder se, hvorledes der fortsat sidder tape i rammen fra de tidligere udstillinger.
Afhørt af sagsøgers advokat forklarede Sagsøgte, at hans mail af 28. juni 2021 opsummerer, hvad der var brug for af likvider. Han orienterede om, at han skulle have en assistent med til Berlin. Kunsten sagde, han kunne sende en regning med det samme, men den person som skulle foretage indramningen, sendte først fakturaen efter, han havde det faktuelle timetal. Han skulle ikke selv betale for indramningen, før han fik fakturaen.
Han fik overført pengene til indramningen den 28. juni 2021. Han var ikke på det tidspunkt på vej til Berlin. Det var han først i september 2021. Det var mel-lem den 28. juni 2021 og til han tog til Berlin i september 2021, at han gik med overvejelserne til det nye værk. Han havde fornemmelsen af, at der lå et vigtigt kunstværk i det.
12
Han har nedlagt selvstændig påstand, fordi Ritzau Scanpix tog billeder af vær-ket og solgte det. Billederne af værket blev handlet for et meget større beløb, end det han selv har gjort gældende i nærværende sag. Han har skrevet til Ritzau Scanpix og forespurgt til salget. Han har endnu ikke rejst krav over for Ritzau Scanpix.
Det er hans opfattelse, at omtalen har gavnet hans karriere.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er kommerciel direk-tør i Ritzau Scanpix. De første 14 dage lå de pågældende billeder i nyhedstjene-sten, hvor medierne kunne få adgang. Der var i den periode 35 downloads. Herefter blev billederne flyttet til arkiv, hvor de kunne købes enten via abonne-ment eller ved styksalg. Der var her 107 downloads via abonnement og 18 løs-salg. Herudover skete der gennem internationale partnere i alt 69 salg. Samlet set var der således i alt 229 gange sket downloads eller salg af billederne.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun er museumsinspektør på Kunsten. Hun arbejdede som kurator på udstillingen ”Udstilling” . Hun kendte Sagsøgtes værker og tog indledningsvist kontakt til ham, for at få lov til at låne værket ”Værk 2” , da hun syntes, det passede per-fekt ind i udstillingen. Det var Sagsøgte indforstået med, og der var mail-korrespondance herom som fremlagt i sagen. Hun havde også samtaler herom med Sagsøgte ved siden af mailkorrespondancen. Det var allerede i 2020 på tale, at Kunsten skulle skaffe sedlerne til værket, hvorefter de skulle have dem tilbage efter udstillingen. Det var klart i kommunikationen, at det var således det skulle være.
Den 28. juni 2021 var der mailkorrespondance mellem hende og Sagsøgte vedrørende udstillingen af værkerne ”Værk 2” og ”Værk 1” . Det var på det tidspunkt aftalt, at Kun-sten skulle låne Sagsøgte pengene til værkerne. Derudover var det aftalt, at Kunsten ville afholde udgifter til hotel, diæter mv. De krævede dog en faktura for, at udgifterne var blevet afholdt, før de kunne foretage betaling til Sagsøgte og kunne ikke betale beløbene herfor forud. Det var ikke noget, som Sagsøgte gav udtryk for utilfredshed over.
I forlængelse af mailkorrespondancen den 28. juni 2021 blev kvitteringen for udlæg dateret samme dag udarbejdet og underskrevet. Det var vidnet, der ud-arbejdede kvitteringen for udlæg. Der var ikke spørgsmål til formuleringen fra Sagsøgtes side.
Vidnet har dernæst skrevet udstillingskontrakten af 28. juni 2021, herunder har hun indskrevet punkt 6.3. Den blev sendt sammen med låneaftalerne og før
13
kvitteringen for udlægget. Heller ikke udstillingskontraktens indhold gav an-ledning til bemærkninger fra Sagsøgte.
Parternes synspunkter
Kunsten har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”…
ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres som hovedanbringender gældende:
at sagsøger for sagsøgte har udlagt DKK 532.549,00 til brug for retablering af værkerne ”Værk 1, 2007” og ”Værk 2, 2010” ,
at sagsøgte aftalemæssigt og kontraktuelt er forpligtet til at tilbageføre det ud-lagte beløb til sagsøger senest den 16. januar 2022,
at der ikke består noget legalt, kontraktuelt eller andet grundlag for sagsøgtes tilegnelse af det udlagte beløb,
at der ikke hverken udtrykkeligt eller stiltiende af sagsøger er anerkendt et ”værk” omfattende den omstændighed, at sagsøgte uretmæssigt vælger at til-egne sig de midler, der er stillet til rådighed for retablering af to navngivne værker,
at sagsøgte følgelig er pligtig til sagsøger at tilbageføre det udlagte beløb på DKK 532.549,00 med tillæg af renter fra sagens anlæg,
at sagsøgte ensidigt har valgt til udstillingen ”Udstilling” at fremsende ”Værk 3…” i stedet for værkerne angivet i parternes aftale, jfr. bilag 1, 2 og 6,
at sagsøgte således selv i relation til udlåning til udstilling har valgt, at det le-verede skal træde i stedet for det aftalte,
at vilkår for indlån af udstilling af det leverede følgelig er identisk med vilkå-rene i bilag 1, 2 og 6,
at der ikke af sagsøger er sket tilsidesættelse af sagsøgtes ophavsrettigheder eller andet,
at der ikke er grundlag for at afkræve sagsøger andet og yderligere vederlag eller krav, end hvad der følger af de indgåede indlåns- og udstillingsaftaler,
at den omstændighed at andre – eksempelvis Ritzau – måtte have krænket sagsøgtes ophavsret, ikke kan lastes sagsøger eller komme denne til skade,
at sagsøgte selv er forpligtet til at påtale eventuelle krænkelser såfremt konse-kvenser heraf ønskes håndhævet, og
14
at det er i øvrigt helt overordnet bestrides, at ”Værk 3…” er et af ophavsretslovens §1 beskyttet værk.
Såfremt Retten måtte finde at sagsøger har krænket sagsøgtes ophavsret til ”Værk 3…” gøres gældende:
at sagsøgte ikke har påvist et tab, hvorfor der ikke er grundlag for erstatning.
Den eneste der må antages at have haft en kommerciel fordel, af den af sagsøgte initierede happening, er sagsøgte selv,
at godtgørelse i henhold til ophavsretsloven alene er relevant, såfremt kunst-nerens identitet eller et værk har lidt overlast, hvilket ikke kan siges at være tilfældet i nærværende sag,
at et vederlag skal afspejle rettighedshavers sædvanlige honorarer for rets-mæssig ydelse, et vederlag der er identificeret i parternes aftale om de værker der skulle have været leveret til udstillingen.
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”…
ANBRINGENDER
ad påstand 1 (sagsøgers betalingspåstand)
Parterne indgik i juni 2021 en udstillingskontrakt (bilag 6). Det fremgår af pkt. 6.2, at Kunsten skulle udstille to af Sagsøgtes værker: ”Værk 2” (2010) og ”Værk 1” (2007), som begge er karakteriseret ved at have monteret kontantbeløb.
Ifølge pkt. 6.3 stillede Kunsten penge til rådighed for den midlertidige visning af de to kunstværker; det hedder i klausulen: ”Pengene skal re-turneres til Kunsten efter endt udstilling.” Der anvendes ikke udtryk som ”lån” eller lignende.
I september 2021 meddeler Sagsøgte Kunsten, at han i stedet for de to aftalte værker har lavet et nyt værk med titel ”Værk 3” , jf. bilag 7. Selve kunstværket består af dels to rammer uden pen-gesedler, jf. bilag D, dels det forhold, at de modtagne penge ikke retur-neres.
Kunsten modtager Sagsøgtes nye værk og vælger at acceptere dette og hænge det op på udstillingen. Det sker lige op til ferniseringen den 24. september 2021. Det nye kunstværk tildeles en central placering i udstillingen, jf. bilag A.
Sagsøgte gør gældende, at parterne med denne korrespondance og sagsøgers ageren de facto har indgået en ny udstillingsaftale, som træ-der i stedet for den hidtidige udstillingskontrakt (bilag 6). Ved indgå-
15
else af den nye aftale må parterne anses at have accepteret bortfald af rettigheder og forpligtelser efter den hidtidige aftale. Der foreligger ikke i dagene omkring den 24. september 2021 nogen accept fra Sagsøgte om at ville fastholde den hidtidige udstillingskontrakt.
Det er navnlig Kunstens blotte accept af at modtage og udstille det nye værk, ”Værk 3” , der indebærer, at der må anses at være indgået en ny aftale. Hvis sagsøger skulle have opretholdt kravet på returnering af pengene, skulle Kunsten enten have afvist det nye værk og fastholdt den indgåede udstillingskontrakt eller have krævet en udtrykkelig accept fra Sagsøgtes side om returnering af pengene uanset accept af levering af et andet kunstværk.
Først den 8. oktober 2021 (bilag 8) fastholder Kunsten krav om returne-ring af pengene, hvilket afvises af Sagsøgte den 2. november (også bilag 8).
Kunstens direktør, Vidne 1's, udtalelser i P1 (bilag B) bekræf-ter, at Kunsten fandt at der var skabt et værk ”i sin egen ret” , og at vær-ket kan ”noget endnu mere” , når kunstneren ikke returnerer pengene.
Sagsøgers betalingspåstand er i strid med sagsøgers accept af kunstvær-ket ”Værk 3” .
Sagsøgte gør gældende, at de fremlagte låneaftaler (bilag 1 og 2) og ud-stillingskontrakten (bilag 6) ikke er gældende længere, da det udstillede Værk 3” , endte med at være et andet, end de værker, der er nævnt med titler i de pågældende aftaler. Sagsøgte kan imidlertid anerkende, at det kan lægges til grund, at hvis der var blevet indgået tilsvarende aftale mellem museet og kunstneren om det faktisk udstillede værk, ville indholdet heraf have svaret til de nævnte aftaler. Da det udstillede værk ikke indeholder pengesedler, kan der ikke i den nye mundtlige aftale anses at gælde nogen klausul om, at Kunsten stil-ler penge til rådighed og om returnering af disse penge, jf. pkt. 6.3 i bi-lag 6.
Sagsøger har i processkrift 2 anerkendt, at Kunsten skylder Sagsøgte visningsvederlag og kunstnerhonorar, som enten bliver modreg-net, hvis sagsøger får medhold i sin betalingspåstand, eller udbetalt til sagsøgte, hvis sagsøger ikke får medhold i sin betalingspåstand. Retten anmodes under alle omstændigheder at optage dette forhold i sine præ-misser.
ad påstand 2 (sagsøgtes betalingspåstand)
Som bilag E er fremlagt et eksempel på Ritzau Scanpix’ salg af et af bil-lederne Sagsøgtes værk fra udstillingen via Getty Images. Ritzau Scanpix stiller et antal billeder af Sagsøgtes Værk 3” til rådighed på sin salgstjeneste på internettet. Ritzau Scanpix har desuden distribueret billederne til et stort antal fotodistributører, bl.a. Getty Images. Der henvises til bilag D.
16
Det gøres gældende, at Ritzau Scanpix’ tilrådighedsstillelse og salg af billeder af Sagsøgtes kunstværker udgør en krænkelse af Sagsøgtes ophavsret, da dette salg ikke sker med ophavsmandens samtykke.
Det gøres gældende, at Kunsten har et selvstændigt ansvar og/eller et medvirkensansvar for denne ophavsretskrænkelse ved at have give Ritzau Scanpix tilladelse til fotograferingen og ikke efterfølgende at have forhindret salget af billederne med Sagsøgtes værk. Der er tale om en videreoverdragelse af de rettigheder, Kunstens havde er-hvervet fra Sagsøgte, og/eller et medvirkensansvar for Ritzau Scan-pix’ retsstridige salg af billederne. Kunsten vidste eller burde vide, at Ritzau Scanpix ville sælge reproduktioner af billederne uden at gøre Kunstens samtykke betinget af, at Ritzau Scanpix indhentede samtykke hos ophavsmanden, Sagsøgte.
Museets ansvar bekræftes af indholdet af sagsøgers processkrift 1, hvor sagsøger s. 2 nederst påberåber sig vilkårene i aftalerne i bilag 1, 2 og 6. Museet har således anset sig berettiget til, i kraft af aftalevilkårene, at give Ritzau Scanpix lov til at tage billeder af ”Værk 3” og sælge disse billeder til tredjemand. Sagsøgte gør gældende, at vilkå-rene i aftalerne ikke giver Kunstens ret til at disponere over Sagsøgte ophavsrettigheder som sket.
Sagsøgtes selvstændige modpåstand drejer sig også om de billeder, som Kunsten selv har fået taget af Sagsøgtes kunstværk og distribueret i strid med aftalte vilkår.
Vilkårene i de tre aftaler i bilag 1, 2 og 6 om ophavsrettigheder kan som nævnt ovenfor vedr. påstand 1 de facto anerkendes som gældende mel-lem parterne.
Udstillingskontrakten (bilag 6) giver i pkt. 10 museet ret til at gengive værket i udstillingskataloget. Pkt. 11.2 giver museet ret til at bringe bil-leder af værket på ”Kunstens hjemmeside, sociale medier, udstillings-folder, undervisningsmateriale, nyhedsbreve, invitationer, plakater, po-stkort og markedsføring af udstillingen” . Dette må forstås som en ret for museet til at gengive værket på egne medier og i eget materiale.
Der er ikke i disse bestemmelser i kontrakten nogen klausul om ret til at give tredjemand lov til at gengive billeder af værket, dvs. til at videre-overdrage rettighederne. Der henvises herved til ophavsretslovens § 56, stk. 2.
Ifølge kontraktens pkt. 11.3 vil Kunsten ”få en fotograf til at dokumen-tere udstillingen” . Kunsten fik sin egen fotograf, Person 1, til at tage billeder af det udstillede kunstværk ”Værk 3” . Der er ikke i denne bestemmelse nogen klausul om ret til at bringe billeder af Sagsøgtes kunstværk i tredjemands medier, hvilket er sket. Klausulen om ret til reproduktion i låneaftalerne (bilag 1 og 2) må for-stås i overensstemmelse med bestemmelserne om reproduktionsret i udstillingskontrakten.
17
Det kan konstateres, at Kunsten har taget initiativ til, at Ritzau Scanpix ved fotograf Person 2 kort tid efter ferniseringen kom ind på museet og tog billeder af værket med henblik på tilrådighedsstillelse på billedbureauet Ritzau Scanpix og salg af billederne til tredjemand (me-dier m.v.). Hvis ikke Kunsten har taget initiativet, har Kunsten under alle omstændigheder accepteret, at billedbureauet tog disse billeder på museet, og Kunsten må anses at have været klar over, at billederne af ”Værk 3” derved ville kunne erhverves af medier m.v. hos Ritzau Scanpix. Det kan konstateres, at Kunsten i hvert fald ikke ef-terfølgende har protesteret over for Ritzau Scanpix.
Det gøres gældende, at tredjemand ikke må fotografere kunstværker i Kunstens samling uden Kunstens samtykke, og at gengivelse af så-danne billeder også kræver Kunstens samtykke. Dette fremgår af print fra Kunstens hjemmeside fremlagt som bilag J. Heraf fremgår også, at det er et vilkår, at det påhviler tredjemand (her Ritzau Scanpix) at ind-hente tilladelse hos rettighedshaveren (her Sagsøgte). Disse vilkår bekræfter sagsøgers selvstændige ansvar/medvirkensansvar for den op-havsretskrænkende gengivelse af billeder af sagsøgtes kunstværk.
Dette er grundlaget for sagsøgtes selvstændige modpåstand. Kravet er vederlag, erstatning og godtgørelse efter ophavsretslovens § 83.
Sagsøgte gør følgende gældende vedr. størrelsen af det selvstændige modkrav, 550.000 kr.
Sagsøgte har kontaktet Ritzau Scanpix og forsøgt at få oplysninger om salgstallene, men dem har Ritzau Scanpix ikke ønsket at oplyse. Der henvises til korrespondance i marts 2023, der er fremlagt som bilag F. Som bilag G er fremlagt den forudgående korrespondance i september-oktober 2022.
Sagsøgtes ønske om oplysninger drejer sig ikke om fremlæggelse af in-terne dokumenter eller omsætningstal, men om at oplyse cirka hvor mange billeder af værket ”Værk 3” , Ritzau Scanpix har solgt.
Kommerciel direktør hos Ritzau Scanpix, Vidne 2, er indkaldt som vidne for at afgive forklaring vedr. følgende tema som angivet i vidnestævningen:
”Oplysning om et cirkatal for Ritzau Scanpix’ salg af billeder (taget af fotografen Person 2) af Sagsøgtes kunstværk ”Værk 3” under udstilling af kunstværket på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021. Cirkatallet skal vedrøre hele perioden fra tilrådighedsstillelse af billederne hos Ritzau Scanpix til datoen for vidneforklaringen og skal indbefatte såvel direkte salg til medier m.v. i Danmark og udlandet som salg via fotodistributører og an-dre tredjemand. Der ønskes ikke oplysning om omsætning, navne på købere eller distributører eller andre oplysninger end nævnte cirkatal.”
18
Som bilag H er fremlægges en oversigt over Getty Images’ salg af bille-det, jf. bilag E, i perioden september 2021 til marts 2022. Dokumentet vi-ser 57 salg til seks lande til en formodet pris på DKK 3.000 kr. ekskl. moms, i alt ca. 171.000 kr.
Som det fremgår af bilag E er Ritzau Scanpix’ salgspris 3.000 kr. Uanset om den andel af dette beløb, som skal tilkomme ophavsmanden til det kunstværk, der gengives på billederne, er en tredjedel eller to tredje-dele, er omfanget af salget så massivt, at det langt overstiger kravet på 550.000 kr.
Sagsøgte har ikke fremlagt oplysninger om omfanget af brugen af Kun-stens egne billeder af Sagsøgtes værk. Sagsøgte har således ikke imødekommet sagsøgers opfordring 3 (svarskriftet s. 3) om at oplyse, hvor mange gange museets egne billeder af kunstværker er blevet vide-resolgt eller videregivet.
Som bilag I er fremlagt Kunstens årsberetning for 2021. På s. 7 omtales udstillingen af ”Værk 3” . Det gøres gældende, at Kun-sten har fået mere national og international opmærksomhed som følge af udstillingen og dens offentlige omtale og et stigende antal besø-gende, således at sagsøger har tjent penge på sagen.
Beløbet på 550.000 er skønsmæssigt og reduceret af procesøkonomiske grunde og for at skære sagen til i forhold til Kunstens ansvar.
Det er ikke korrekt, når det i sagsøgers processkrift 1 gøres gældende, at godtgørelse efter ophavsretslovens § 83 kun kommer på tale, såfremt ”kunstnerens integritet eller et værk har lidt overlast” . Godtgørelse ef-ter § 83, stk. 3, forudsætter alene en forsætlig eller uagtsom krænkelse af ophavsmandens ophavsrettigheder, hvilket er tilfældet i denne sag.
Til sidst i processkrift 2 af 2. juni 2023 gør sagsøger gældende, at ”Værk 3” er et beskyttet værk. Det har under hele sagen væ-ret forudsat af sagens parter, at der foreligger et beskyttet kunstværk; på s. 2 i replikken anføres det, at Kunsten har anerkendt det modtagne værk ”som et selvstændigt værk” . Principalt gøres det gældende, at sagsøgtes krav i modpåstanden gælder, uanset om det er et beskyttet værk eller ej. Subsidiært gøres det gældende, at det inter partes er aftalt, at der er tale om et beskyttet kunstværk. Mest subsidiært gøres det gæl-dende, at ”Værk 3” har værkshøjde og dermed nyder beskyttelse som kunstværk efter ophavsretslovens § 1.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Kunsten afholdt i Periode
kunstudstillingen ”Udstilling”. Det blev mellem Kunsten og Sagsøgte af-
19
talt, at Sagsøgte til udstillingen skulle udlåne værkerne ”Værk 1” (2007) og ”Værk 2” (2010).
Det fremgår af udstillingskontraktenaf 28. juni 2021 mellem Kunsten og Sagsøgte
Sagsøgte,at Kunsten stillede penge til rådighed til den midlertidige visning af
værkerne, samt at pengene skulle returneres til Kunsten efter endt udstilling. Det
fremgårvidere af udstillingskontrakten, at ændringer i eller i forbindelse med
kontrakten kun var muligt med en skriftlig aftale underskrevet af begge parter.
Kunsten overførte den 28. juni 2021 532.549 kr. til Sagsøgte til brug for ree-tablering af værkerne. Det fremgår af udlægskvitteringen, at beløbet skulle tilba-gebetales til Kunsten ved endt udstilling ultimo januar 2022.
Både udstillingskontrakt og udlægskvittering er underskrevet af Sagsøgte, og der foreligger således en klar aftale mellem parterne om, at beløbet skulle til-bagebetales efter endt udstilling.
Sagsøgte leverede den 22. september 2021 imidlertid værket ”Værk 3” i stedet for de aftalte værker. ”Værk 3” indeholdt ikke de penge, som Kunsten havde stillet til rådighed for værkerne ”Værk 1” (2007) og ”Værk 2” (2010), og Sagsøgte har for retten forklaret, at en del af værket var, at pengene, han havde modtaget fra Kunsten, ikke ville blive tilbageleveret. Det fremgår af sagen, at Sagsøgte i forbindelse med mediedækningen af sagen fra september 2021 og frem gav udtryk for samme synspunkt.
Retten bemærker, at Sagsøgtes levering af ”Værk 3” må anses som en mangelfuld ydelse, idet parterne havde aftalt levering af to andre værker, samt at Kunsten herefter var berettiget til at gøre sædvanlige mislighol-delsesbeføjelser gældende, herunder ved at kræve omlevering.
Kunsten modtog og udstillede ”Værk 3” , idet Kunsten over for Sagsøgte dog samtidig udtrykkeligt gjorde gældende, at der efter Kunstens opfattelse var tale om en mangelfuld ydelse og fastholdt et krav om levering af de to aftalte værker og dermed implicit de penge, som Kunsten havde stillet til rådighed for værkerne.
Der foreligger herefter ingen accept fra Kunstens side til en ændring af vilkårene
i parternesaftale, hvilken ændring i henhold til den oprindelige aftale i øvrigt
skulle være sket ved skriftlig aftale underskrevet af begge parter. Sagsøgte er derfor i henhold til den indgåede aftale forpligtet til at tilbagebetale det beløb,
derblev stillet ham til rådighed af Kunsten til at reetablere værkerne ”Værk 1
Værk 1Værk 1” (2007) og ”Værk 2
Værk 2” (2010).
20
Kunsten har dog samtidig anerkendt, at Sagsøgte er berettiget til visnings-vederlag og kunstnerhonorar i henhold til udstillingskontrakten, hvorfor et beløb på samlet 40.000 kr. modregnes i det skyldige beløb. Da der ikke er opgjort kon-krete udgifter til eventuelle udlæg afholdt af Sagsøgte, finder retten ikke grundlag for tillige at foretage modregning herfor. Kunsten gives herefter med-hold i et krav om betaling af i alt 492.549 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.
Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgte fra Kunsten er berettiget til vederlag, erstatning og godtgørelse efter ophavsretslovens § 83 vedrørende ”Værk 3” .
Det er først sent i udvekslingen af processkrifter bestridt af Kunsten, at ”Værk 3” er et af ophavsretslovens § 1 beskyttet værk. Retten finder imid-lertid, at ”Værk 3” er frembragt på grundlag af sådanne frie og kreative valg, at det opfylder kravet til værkshøjde, hvorefter det nyder beskyt-telse som kunstværk efter ophavsretslovens § 1.
Som anført ovenfor må Sagsøgtes levering af ”Værk 3” anses som en mangelfuld ydelse i henhold til det aftalte. Da parternes aftale imid-lertid ikke blev hævet, må vilkårene for indlånet af ”Værk 3” svare til de vilkår, der var gældende for Kunstens brug af de aftalte værker.
Det fremgår af udstillingskontraktens punkt 10, at kunstneren stiller sine værker til rådighed for fotografering og gengivelse i den/de publikationer, der udgives i forbindelse med udstillingen, uden at Kunsten skal ansøge om tilladelse til dette eller betale afgift til Copydan. Det fremgår dernæst af punkt 11.2, at kunstneren stiller rettigheder til brug af billedmateriale til rådighed til Kunstens hjemmeside,
sociale medier, udstillingsfolder, undervisningsmateriale,nyhedsbreve, invita-
tioner, plakater, postkort og markedsføring af udstillingen uden omkostninger, mens det af punkt 11.3 fremgår, at Kunsten vil få en fotograf til at dokumentere udstillingen.
Retten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at Kunsten har foretaget fo-tografering af eller anvendelse af fotografier af ”Værk 3” ud over, hvad Kunsten var berettiget til i henhold til udstillingskontrakten.
Retten finder det dernæst ikke godtgjort, at Kunsten har krænket eller har med-virket til en krænkelse af Sagsøgtes ophavsrettigheder som følge af Ritzau Scanpix’ fotografering af og efterfølgende salg af fotografier af ”Værk 3” . Retten bemærker herved, at en sådan krænkelse heller ikke er påtalt af Sagsøgte selv over for Ritzau Scanpix.
21
Kunsten frifindes herefter for Sagsøgtes selvstændige påstand under sagen.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald, hvorefter Kunsten dels har fået medhold i et krav om betaling af 492.549 kr., dels i påstanden om frifindelse over for Sagsøgtes selvstændige påstand om betaling af 550.000 kr., fastsat til dækning af advokatudgift med 69.000 kr. og af retsafgift i henhold til det vundne beløb med 9.500 kr., i alt 78.500 kr. Kunsten er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal til Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg – selvejende institution betale 492.549 kr. med tillæg procesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte skal til Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg - selvejende institution betale sagsomkostninger med 78.500 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
2