Retsbog
Vestre Landsret holdt den 9. april 2011 kl. 11.00 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Bjerg Hansen, John Lundum og Dorte Jensen.
Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten.
V.L. S–0827-11
Anklagemyndigheden
mod
Sigtede,
født Dato 1980
Fremlagte bilag:
Udskrift af retsbogen for Retten i Viborg med bilag.
Den 8. april 2011 har byretten afsagt kendelse om fortsat frihedsberøvelse af Sigtede i medfør af udlændingelovens § 50, stk. 2.
Kendelsen er kæret af Sigtede, som har begæret kæremålet forhandlet mundtligt.
Landsretten finder ikke, at Sigtede har krav på mundtlig forhandling af kæremålet om fortsat frihedsberøvelse, idet udlændingelovens § 50, stk. 2, ikke henviser til lovens § 35 eller retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling, og idet det i udlændingelovens § 50, stk. 3, er bestemt, at kære sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.
Landsretten besluttede, at kæremålet ikke skal forhandles mundtligt, jf. retsplejelovens § 972, stk. 2, og fastsatte frist til den 14. april 2011 for advokat Claus Bonnez til eventuelt
at fremkomme med et skriftligt indlæg om kæremålet.
- 2 -
Sagen udsat.
Bjerg Hansen