Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 3. oktober 2023
Sagsfremstilling
Sagsøgeren har grundlagt Virksomhed 1 sammen med Vidne 1. Om Virksomhed 1 er oplyst følgende:
”The two friends, Vidne 1 and Lejer established Virksomhed 1 back in 1996 in the Freetown of Bydel. In 1998, Virksomhed 1 and friends built a skate park they named Sted 1. This space became the greatest meeting point for all the madness and adventures, that is still going on today. 2018 marks the 20th anniversary of Sted 1, and to
2
celebrate we chose to install a solar panel roof. Virksomhed 1 has a long hi-story of supporting underground culture in many ways. [..]”
I dag driver Virksomhed 1 forretning med salg af tøj, skateboards m.v. fra lejede lokaler beliggende Adresse 1, Bydel. Sagsøgte er lejer af Christiania af Fonden Christiania og har videreudlejet de omtvistede lokaler til sagsøgeren og Vidne 1. ”Varemærke” er den 22. juni 2018 registreret som vare-mærke tilhørende Virksomhed ApS 1.
Det ses at være ubestridt, at sagsøgeren og Vidne 1 indgik brugsretsaftale med sagsøgte i november 2014. Der er under sagen fremlagt to forskellige udgaver af en brugsretsaftale for ”Virksomhed 1” , og parterne er uenige om, hvilken der er gældende. Begge er udaterede og uunderskrevne. Af brugs-retsaftale, som efter det foreliggende har været offentliggjort i Christianias Uge-spejl nr. 44 for den 21.-28. november 2014, og som sagsøgte påberåber sig, frem-går:
”1. GRUNDLAG
Brugsretsaftale mellem området: Område 1 og Virksomhed 1 og Christianias økonomimøde.
2. BELIGGENHED
Brugsretten omfatter Butikslokale, Beliggende på Adresse 1 mlm Butik og Sted 1 lokalet er 64 m2 Brugsretten gives alene til Lejer og Vidne 1, og kan ikke videregi-ves til andre uden om Område 1.
3. ANVENDELSE
Salg af tøj, kunst, smykker, skateboards og div. Gaveartikler
4. BETINGELSER
Brugsretten gives på betingelse af:
- At brugerne efterlever Christianias grundlov.
- At brugerne deltager aktivt i Christianias organisering. [..] Brugsretten kan ikke handles / overdrages udenom fællesskabet. [..] 5. STYREFORM
Der vælges en kontaktperson i forhold til Område 1's områdemøde og huset. Denne skal fortrinsvis være christanit. [..] Kontaktperson: Vidne 1 / Lejer
[..]
10. PROCEDURE FOR GODKENDELSE
Hus / Område / Bruger vedtager brugsretsaftale.
3
Forslaget til brugsretsaftalen sættes i Ugespejlet.
[..]
Økonomimødet godkender brugsretsaftale.
Nye brugsretsaftaler og ændringer skal i ugespejlet, og godkendes af Område- Virksomheds- og Økonomi -møde.
11. Misligholdelse.
Aftalen gælder fra dens indgåelse, og skal fornys senest 5 år efter indgåelse.
Såfremt en af aftalens punkter ikke overholdes skal aftalen tages op til revision.”
Af den anden fremlagte udgave af brugsretsaftalen, som sagsøgeren påberåber sig, indeholder blandt andet følgende pkt. 5:
”5. STYREFORM
aps ?
Der vælges en kontaktperson i forhold til Område 1's områdemøde og husetDenne skal fortrinsvis være christanit.
[..]
Kontaktperson: Vidne 1 / Lejer”
Den 15. marts 2022 blev der afholdt områdemøde i Område 1 på Christiania. På om-rådemødet opsagde sagsøgte brugsretsaftalen.
Den 25. marts 2022 skrev sagsøgerens advokat, advokat Jens Christian Dreyer, følgende i en e-mail til sagsøgtes Advokat 1:
”Som advokat for Virksomhed ApS 1 retter jeg henvendelse til dig i anledning af, at Virksomhed ApS 1 på et områdemøde den 15. marts 2022 har fået opsagt de erhvervslokaler på Christiania, hvorfra Virksomhed ApS 1 driver sin forretning. Opsigelsen bevirker efter det op-lyste, at Christiania har pålagt Virksomhed ApS 1 at fraflytte lokalerne senest ved udgangen af april.
Opsigelsen blev begrundet med, at forudsætningerne for lejekon-trakten er ændret uden nærmere angivelse af hvilke forudsætnin-ger. Forudsætningerne er tillige ikke anført i referatet fra område-mødet. Det kan tillige oplyses, at Virksomhed ApS 1 ikke har modtaget en formel opsigelsesskrivelse, men alene er orienteret om opsigelsen via Lejers deltagelse på føromtalte områdemøde.
4
Det må antages at være evident, at opsigelsen er i strid med stort set samtlige Erhvervslejelovens bestemmelser om opsigelse i kapi-tel 11. På den baggrund skal jeg venligst anmode om, at du foranle-diger opsigelsen tilbagekaldt med øjeblikkelig virkning.
Såfremt jeg ikke senest den 30. d.s. har modtaget bekræftelse fra dig på, at opsigelsen er tilbagekaldt, vil jeg uden yderligere varsel ind-lede retslige skridt med henblik på at sikre Virksomhed ApS 1's forbliven i de le-jede lokaler.”
Advokat 2 svarede på vegne Advokat 1 den 30. marts 2023 følgende:
”Jeg medgiver, at der ikke har været lavet en formel opsigelse af er-hvervslejemålet.
Udlejer er imidlertid blevet opmærksom på – hvilket din mail be-kræfter – at brugen af lejemålet er overladt til en andre end Lejer og Vidne 1, nemlig til Virksomhed ApS 1.
Det har været en helt klar forudsætning for udlejer, at lejemålet alene blev anvendt af Vidne 1 og Lejer medmindre andet blev aftalt med området. Jeg vedhæfter kopi af den brugsretsaftale som Vidne 1 og Lejer sendte til Område 1 på Christiania i sen-sommeren 2014. Det er dén kontrakt som blev godkendt af det på-gældende område. Denne aftale blev godkendt på Områdemødet d. 18. november 2014 (se vedhæftede referat).
Af CVR fremgår det, at den reelle ejer af Virksomhed ApS 1 er Person 1, som udlejer aldrig har lavet en erhvervslejeaftale med.
Jeg bemærker desuden, at Virksomhed ApS 1 først er stiftet 3. november 2017, altså tre år efter lejeforholdets start, hvilket under-støtter, at det ikke har været tiltænkt, at det skulle være selskabet der skulle være lejer.
Jeg kan desuden oplyse, at Vidne 1 og Lejer vil blive anmodet om at bringe dette forhold til ophør og med varsel om, at lejemålet el-lers vil blive ophævet. Du bedes derfor venligst oplyse, om du re-præsenterer Vidne 1 og Lejer i den henseende også, hvormed jeg vil sørge for at varslet sendes til dig.”
Den 5. april 2022 skrev sagsøgtes advokat endvidere følgende:
5
”Jeg må indrømme, at jeg er uforstående over for din argumenta-tion. Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at der må have været tale om en interessentskabslignende konstruktion mellem Vidne 1 og Lejer tilbage i 2014, da de indgik aftale med Fristaden Christiania om leje af erhvervslejemål.
Men det betyder jo på ingen måder, at Christiania er forpligtet til at acceptere en udvikling fra en interessentskabslignende konstruk-tion med Vidne 1 og Lejer som personligt og solidarisk hæftende, til et anpartsselskab med en begrænset hæftelse og med en helt an-den ejerkreds. For i modsætning til hvad du anfører, så mener jeg at det er helt klart, at der ikke er tale om en tilsvarende ejerkreds, som Østre Landsret nævner.
Virksomhed ApS 1 er som jeg kan se på cvr.dk ejet af:
-Virksomhed ApS 2 med 66,67-89,99 % (Selskabet er hverken
ejet af Lejer eller Vidne 1)
-Virksomhed ApS 3 med 15 – 19,99 % (Som er ejet af Lejer
Lejer og en person ved navn Person 2)
Selskabet er med andre ord for det første slet ikke ejet af Vidne 1 og
er derudover kun i et meget begrænset omfang ejet af Lejer. Det bemærkes i den forbindelse, at sidstnævnte ikke har nogen bestem-mende indflydelse. Jeg er derfor helt uenig med dig i, at der er tale om en ”tilsvarende ejerkreds” , som ellers har været en væsentlig forudsætning for udlejer. Desuden er det væsentligt for udlejer, at der er tale om en ændring fra en virksomhedsform med personlig og solidarisk hæftelse til en selskabsform begrænset hæftelse. Deru-dover har Vidne 1's og Lejers personlige tilknytning til Christiania haft en væsentlig betydning for udlejningen af erhvervslejemålet til dem.
Påbud om ophør og varsel om ophævelse
Jeg skal på den baggrund på vegne af udlejer komme med en indsi-gelse mod Lejers overladelse af erhvervslejemålet til Virksomhed ApS 1 og anmode om, at dette forhold bliver bragt til ophør senest 05. maj 2022. Er forholdet ikke bragt til ophør inden for den frist, vil erhvervslejemålet blive ophævet, jf. erhvervsleje-lovens § 69, stk. 1, nr. 6.
Et tilsvarende varsel vil blive sendt direkte til Vidne 1, som jeg kan forstå du ikke repræsenterer.”
6
Ved e-mail af 18. april 2022 meddelte sagsøgtes advokat følgende:
”Jeg har drøftet det med min klient, og de meddeler, at de ikke er interesserede i at fortsætte lejemålet i en anden konstellation end den oprindelige med Vidne 1 og Lejer.
Det fastholdes derfor, at den ulovlige overladelse af brugen af det lejede skal bringes til ophør senest den 5. maj 2022. Ellers vil leje-målet blive ophævet med virkning straks herefter.”
Den 22. april 2022 svarede sagsøgerens advokat følgende:
”Jeg har noteret mig jeres svar, som jeg er aldeles uforstående over. Det er åbenbart i strid med erhvervslejeloven, at et lejemål ikke fortsætter, når en af de på lejekontrakten anførte fortsætter driften. Som nævnt tidligere er Vidne 1 ikke længere en del af virksomheden grundet opsigelse af hans ansættelsesforhold. Lejer som står på lejekontrakten, vil fortsætte med at drive virksomhed fra de lejede lokaler.
Jeg vil senest medio næste uge på vegne af Lejer an-lægge en retssag ved Københavns Byret med påstand om, at Chri-stiania skal anerkende, at hun kan fortsætte som lejer af lokalerne uden Vidne 1. Det må antages at være evident for de fleste, at en så-dan retssag vil falde ud til fordel for Lejer. På den baggrund vil jeg give jer en frist til mandag kl. 14:00 til at revurdere jeres stilling. Derefter er jeg instrueret i uden yderligere varsel at indlede retslige skrift.”
Stævning i sagen blev indgivet den 2. maj 2022.
Den 10. maj 2022 ophævede sagsøgte lejemålet:
”Som advokat for Fristaden Christiania skal jeg hermed meddele, at erhvervslejemålet er ophævet, da forudsætningen om at lejemå-
let skal være lejet af lejerne Lejer og Vidne 1 ikke er opfyldt inden for den fastsatte frist. Det har, som også tidligere nævnt, hele tiden været en grundlæggende for-udsætning for udlejer, at Vidne 1 også var lejer på grund af hans tilknytning og arbejde på Christiania.
Din klient skal derfor fraflytte erhvervslejemålet straks og senest in-den for 7 dage fra d.d.”
7
Den 11. maj 2022 skrev Vidne 1's advokat følgende til sagsøg-tes advokat, hvilket også blev sendt til sagsøgerens advokat:
”Jeg kan oplyse, at min klients [..] ansættelsesforhold med Virksomhed ApS 1 ophører ved udgangen af juni 2022. Vidne 1 er frit-stillet og har ikke længere adgang til butikken på Christiania. Vidne 1 har med virkning fra den 2. maj 2022 heller ikke længere ejer-skab i Virksomhed ApS 1.
Vidne 1 har derfor ikke nogen kontrol over eller indflydelse på leje-målet eller selskabets beslutninger. Han kan hverken be- eller af-kræfte ophævelsen, og han har hverken mulighed for eller intentio-ner om personligt at anlægge anerkendelsessøgsmål.
Jeg henviser til Virksomhed ApS 1.”
Involverede selskaber
Virksomhed IVS, beliggende Adresse 2, blev stiftet den 7. november 2014 og ophørte den 6. december 2016 efter konkurs. Selskabet blev ejet af sagsøgeren og Vidne 1.
Virksomhed ApS 1, Adresse 3, By, blev stiftet den 3. novem-ber 2017. Af Erhvervsstyrelsens registrering fremgår blandt andet, at Person 3 er direktør, og at Vidne 1 var medlem af bestyrel-sen frem til den 28. februar 2022, hvor han fratrådte. Endvidere fremgår, at Virksomhed ApS 2 var registreret med en ejerandel på 50-66,66 % frem til den 29. juni 2020, hvorefter ejerandelen steg til 66,67-89,99 %, og at Virksomhed ApS 3, sagsøgerens holdingselskab, er registreret med en ejerandel på 15-19,99 %. Selskabet er registreret med 2 ansatte frem til april 2022, hvorefter der for maj 2022 er registreret 1 ansat.
Virksomhed 2 er en enkeltmandsvirksomhed registreret med start-dato den 1. januar 2023.
Det er under sagen endvidere omtalt selskaberne Selskabet af 8. juni og Virksomhed ApS 4.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaringer af Lejer, Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3.
Lejer har forklaret, at hun altid har beskæftiget sig med design, produktion, distribution og brandudvikling for Virksomhed 1. Hun er autodidakt. Det
8
var helt tilbage fra 1996. Hun laver det samme i dag. Hun har boet på Christia-nia i 35 år og bor der fortsat i dag. Hun startede Virksomhed 1 med Vidne 1 i 1996. Det var mest for sjov. De opholdt sig begge i hiphopmiljøet og talte sammen og var ven-ner. De lavede musik og happenings, og hvad man nu foretog sig dengang. Sagsøgeren havde nogle venner i reklamebranchen, som prøvede at lægge de-res fornavne sammen, og det blev så til Virksomhed 1.
Samarbejdet udviklede sig, der var en umiddelbar opmærksomhed omkring mærket. I 2000 stiftede de derefter et firma med navnet Virksomhed 1 med lån fra sagsø-gerens far. De fik først kontor i Gade 1, senere rykkede de til Gade 2. De havde distributionsaftaler i Danmark og ti andre lande. De drev virksomheden i selskabsform. Men så kom finanskrisen, hvor det hele ”cras-hede” . Hun tænkte over, hvad de skulle gøre for at overleve. I Gade 3 le-jede de derefter nogle lokaler af Enhedslisten. De lå dér i otte år. I 2012 stiftede de et nyt selskab. Virksomheden havde hele tiden mere eller mindre kørt i for-skellige selskaber. Vidne 1 stod i forretningen i Gade 3, mens hun tog sig af det bagvedliggende. Efter 7-8 år fik hun mulighed for at opføre en butik på Christiania.
Huslejen i Gade 3 var steget til 25.000 kr., hvilket de ikke havde råd til. Hun tænkte, at de skulle hjem til Christiania. Ved Sted 1 stod en container. Der var en byggeplads dér. Den lå i skellet mellem tre områder, Område 1, Område 2 og Område 3. Der var en mulighed, og hun tog den. Det var i vinteren 2013. Hun prøvede at søge om lov først. Hun tænkte, at det ikke kunne være noget problem. Der var allerede en byggeplads. Vidne 1 var da ude at rejse. Spørgsmålet kom ikke op på et fællesmøde på det tidspunkt. Nogen syntes, at det var fedt, at hun var gået i gang, andre gjorde ikke. Hun støbte og byggede og brugte meget tid på butikken. I januar og fe-bruar 2014 skulle de begynde at søge. De søgte i Område 2 og Område 1. Der blev afholdt en masse møder over de næste par måneder. Der var blandt andet om-rådemøder og fællesmøder. Fællesmøder er for alle på Christiania. Det var på et fællesmøde, at de endelig fik lov. Der var både for og imod, men der var over-vejende for. De fik lov til at få de butikslokaler, hun havde bygget. De fik brugs-retsaftalen på Område 1, som var det lille område, de lå i. Vidne 3 er kasserer og mødeleder for området. Hun har altid været imod Virksomhed 1, fordi det var en ”frygtelig måde” , de kom ind på. Det var dog ikke fordi, at de ikke ville spørge om lov, men fordi de ikke vidste, hvor de skulle søge. Det var modvilligt, at Vidne 3 måtte udstede brugsretsaftalen, og det er hun aldrig kommet sig over.
Butikken har en god beliggenhed, det er lige ved Sted 2. Det er afgø-rende for den, at den ligger der. Der kommer masser af mennesker. Det er dér, der er flest folk på Christiania.
9
Det var sagsøgte, der udarbejdede brugsretsaftalen. Sagsøgeren kender ikke til, at det var en forudsætning, at Vidne 1 skulle være med. Det blev ikke drøftet. Det var hende og Vidne 1, der drev butikken. Senere fordelte de det, så han stod i bu-tikken, mens hun var på kontoret, så der var tøj at sælge. De drev virksomhe-den fra et selskab, lige siden de fik brugsretsaftalen i 2014.
Foreholdt den udgave af brugsretsaftale, hvor der under pkt. 5 er anført ”aps ?” har sagsøgeren forklaret, at hun ikke tænkte, at det var et problem at drive virk-somheden i selskabsform, når der stod sådan. Hun tænkte, at det gav hende ret til at drive det som et anpartsselskab. Der er masser af firmaer på Christiania, og de fleste virksomheder kører igennem en form for selskab. Der er i hvert fald en 20-30 stykker. Der er også firmaer med kapitalinteresser fra andre end chri-stianitter, for eksempel Bryghuset og Kvindesmedjen. Virksomhed 1 blev drevet som et selskab med cvr-nummer fra begyndelsen af brugsretsaftalen. Først var det vist fra et selskab ved navn Selskabet af 8. juni. Senere blev det til Virksomhed ApS 4. Leje-opkrævninger blev sendt til ”Virksomhed 1” . De blev også betalt fra ”Virksomhed 1” . Der var ingen indvendinger herimod.
Der opstod uenighed mellem sagsøgeren og Vidne 1 hen over årene. Først var det i forbindelse med, at Virksomhed ApS 4 gik konkurs i 2015. De manglede 1,6 mio. kr., som de skyldte forhandlere og banken. Hun og Vidne 1 hæftede personligt. Vidne 1 kunne ikke skaffe pengene og bad hende gøre det, og det lykkedes. Hun optog et personligt lån på 1,6 mio. kr. Det var, så hun kunne bevare et godt for-hold til banken og forretningspartnerne. Hun gav pengene til kurator, der delte ud derfra. Derefter betaltes lejen fra et nyt selskab, der blev etableret. Det var ingen indvendinger herover fra sagsøgte. Der var ikke noget tidspunkt, hvor der ikke blev betalt husleje.
I 2017 skulle lånet betales tilbage, og der begyndte balladen. Vidne 1 ville ikke hjælpe med at betale. Hun spurgte, om de skulle afdrage dem privat, men det ville han ikke. De var derfor nødt til at skaffe en investor. Det var, så hun kunne betale sit udestående. Det blev dog ikke helt sådan. Hun fik kun betalt halvde-len. Resten skylder hun stadig i dag. De talte med to investorer, Person 4 og Person 5, der trådte ind. De stiftede samtidig et nyt selskab, Virksomhed ApS 1. Hun og Vidne 1 blev udvandet, så de havde en ejerandel på 15 % hver, mens de to investorer havde de resterende 70 %. Virksomhed 1 lavede fortsat det samme, tøj og distribution og salg til forretninger. Det primære salg skete on-line og til forhandlere og også lidt i den fysiske butik. Det var hende og Vidne 1, der solgte fra butikken. Person 4 og Person 5 vidste godt, at butikken var hende og Vidne 1's. Lejen blev betalt fra Virksomhed ApS 1, som hun hele tiden havde sørget for. Der var ingen indvendinger herimod. Opkrævningerne blev sendt til ”Virksomhed 1” . Vidne 1 stod fortsat i butikken, mens hun tog til Spanien. Hun følte sig svigtet af sin makker og stod med en kæmpe gæld. Hun var i Spanien i 3½ år
10
frem og tilbage. Det var fra 2017 til 2021. Det blev ikke påtalt, at hun ikke var der. Der blev ikke sagt, at lejemålet ville blive ophævet, fordi hun ikke var der.
Person 4 ringede til hende efter seks måneder og sagde, at de ikke kunne arbejde med Vidne 1. Han sagde, at han og Person 5 ville sælge deres ejerandel til Person 1. Person 1 kendte sagsøgeren fra gamle dage. Han drev ”Virksomhed 3” , der havde ligget på Fisketorvet og inde i byen. Han var den første, der be-gyndte at sælge produkter fra Virksomhed 1. Hun talte derefter med Person 1, og han sagde, at han havde en god kommunikation med Vidne 1, og at de ville få det til at spille. Hun havde derefter løbende en god dialog med Person 1. I begyndelsen sagde han, at det gik godt. Senere sagde han, at Vidne 1 blev vanskeligere og vanskeligere at tale med, og at han ville have flere og flere penge. Det var 20, 25, 30 og 35.000 kr. om måneden. Hun kunne høre, at det gik dårligt for firmaet un-der corona. I 2021 sagde Person 1, at hun skulle komme hjem. På det tidspunkt skulle coronapenge betales tilbage. For at kunne betale blev der varslet en kapi-talforhøjelse fra Person 1's side. Hun og Vidne 1 skulle hver betale 60.000 kr., mens Person 1 skulle lægge 240.000 kr. Vidne 1 lagde dog ingen penge. Han blev som følge heraf udvandet til 2 %. Han indkaldte derefter til områdemøde.
Vidne 1 blev fyret. Sagsøgeren ved ikke, hvordan det skete. Det var Person 1, der gjorde det. Hun tænker, at det var fordi, at der ikke var penge til at betale 35.000 kr. om måneden. Der var ikke noget tidspunkt, hvor der ikke blev betalt husleje. Hun stod i butikken, efter at Vidne 1 stoppede.
Der kom et områdemøde den 15. marts 2022. Der blev indkaldt hertil, fordi Vidne 1 valgte ikke at kapitalforhøje og blev udvandet. Hun vidste ikke, hvad det drejede sig om, men hun kunne høre, at alle havde talt sammen forinden. På mødet lagde Vidne 1 ud ved at sige, at han ville ud af brugsretten og forretnin-gen. Det var hans eget valg, og det kunne hun ikke sige noget til. Hun sagde, at hun gerne ville fortsætte, og at hun havde lagt hele sit liv i det. Vidne 3 sagde, at kontrakten var misligholdt, når der var en investor. Sagsøgeren prø-vede at forklare, at det var deres butik, og at investoren ikke havde noget med den at gøre. De ville imidlertid bare gerne have hende opsagt. Hun fik kun fem minutters taletid. Ved afslutningen af mødet kom det frem, at Vidne 1 gerne ville realisere sig selv med egen skaterforretning. Sagsøgeren vil gå ud fra, at skater-forretningen skulle ligge i de samme lokaler. Hun fik ikke nogen opsigelse, men hun så i Ugespejlet, at hun skulle være ude inden tre uger. Hun blev ikke bedt om at rette for sig. Hun var i chok. Det, de snakkede om, var, at der var en inve-stor, og at det ikke var i Christianias ånd. Der blev også talt om, at Vidne 1 ikke længere skulle være med til at drive forretningen, men det stod der ikke noget om i brugsretsaftalen, heller ikke at det var en forudsætning for aftalen.
Der har efterfølgende været en kæmpe aktion til støtte for Vidne 1. Efter opsigel-sen og hans udtræden begyndte der en hadkampagne mod hende; hun oplever
11
herunder graffiti hver dag. Virksomhed 1-logoet er også blevet omdesignet, så der står Vidne 1 i stedet for Virksomhed 1. Hun har også oplevet knuste ruder og trusler. Det har væ-ret et hårdt år. Hun gik til advokat, fordi hun følte, at der ikke var nogen at tale med. Der var lukkede døre overalt, og hun frygtede, at fogeden ville komme at smide hende ud. Det var med ryggen mod muren og fuldt presset, at hun an-lagde nærværende retssag.
Hun ved ikke, om opsigelsen er blevet trukket tilbage.
Foreholdt påbuddet af 5. april 2022 har sagsøgeren forklaret, at hun ikke har overladt erhvervslejemålet til Virksomhed ApS 1. Der var ingen fremleje-kontrakt til Virksomhed ApS 1. Der har ikke været udfordringer i forhold til, om lejemålet skulle ud af forskellige konkursboer gennem årene. Hun har al-tid sørget for, at lejen blev betalt. Påbuddet fik hende til at stå i butikken og tage teten derfra. Hun betalte selv huslejen. Det skete lige med det samme og alle-rede i april måned 2022.
Foreholdt e-mailen fra 18. april 2022 har sagsøgeren forklaret, at hun tænkte, at der var tale om en personlige agenda. Hun var uforstående over for det, når hun er Christianit, og Vidne 1 ikke er det. Vidne 1 valgte at trække sig. Hun over-tog og fortsatte, som hun altid havde gjort. At omtale det som en ulovlig overla-delse er en mærkelig måde at omgå sandheden på for at finde en grund til at smide hende ud. Lejebetalingen har aldrig været noget problem.
Foreholdt ophævelsen af 10. maj 2022 har sagsøgeren forklaret, at hun ikke ken-der ikke til de nævnte forudsætninger. Der står ikke noget herom i brugsretsaf-talen. Det har heller ikke været nævnt på møder. Vidne 1 bor ikke på Christiania. Han flyttede for 20 år siden. Han er heller ikke vokset op på Christiania. Til-knytningen er nok bare, at han har stået i butikken. Han har ikke udført arbejde for Christiania.
Sagsøgeren har været på Christiania, siden hun var 14 år. Hun har sørget for støttearrangementer og rejst penge til de ting, der er på Christiania.
Hun var ikke med til at udforme brugsretsaftalen i 2014. Hun har læst aftalen. Hun forstår pkt. 2 således, at brugsretten alene gives til hende og Vidne 1. Hun forstår det også sådan, at den ikke kan gives videre. Hun kan godt se, hvad der står under pkt. 4. Hun har da også deltaget i Christianias aktivering. Hun har deltaget i støttearrangementer og rejst penge. Vidne 1 har også deltaget i noget med Sted 1 og støttekoncerter, hvis han har været der. Sted 1 er Område 4 bag Virksomhed 1. Sagsøgeren har støttet Sted 1, så den kunne blive bygget. Hun og Vidne 1 har deltaget i støttekoncerter til brug herfor. Det var 100 frivillige mennesker, der byggede rampen. Vidne 1 var med hertil. Det var hun også selv.
12
Hun vil tro, at sagsøgte har udarbejdet brugsretsaftalen. Hun vil tro, at hun modtog aftalen, da den blev indgået. Det er ti år siden. Virksomhed 1 er hele tiden blevet drevet i selskabsform. De er aldrig blevet spurgt om, hvorvidt Virksomhed 1 blev drevet i selskabsform.
Butikken blev drevet af hende og Vidne 1. Der var et firma ved siden af, der blev drevet i selskabsform. Hun har ikke oplyst Christiania herom; hun er aldrig ble-vet spurgt.
Hun byggede butikken, fordi der var en masse christianitter, der spurgte, hvor-for sagsøgeren ikke bare byggede butikken dér. Det var især fordi, at der stod en container, og at butikken lå ude i byen. Hun fik en masse støtte til at gøre det. Bagefter skulle hun søge om at få brugsretten til det, hun havde bygget. Hun forsøgte at søge, mens hun byggede. Der var ikke andre, der kunne have søgt samtidig. Det var et tiltag, hun gjorde. Det var hende, der søgte. Hun hu-sker ikke, hvornår Vidne 1 kom hjem. Der var dialogmøder, områdemøder og dårlig stemning fra Område 2. Der var en masse polemik. Sagsøgeren deltog i møderne, og de endte med at nå til enighed. Der kom en masse kvinder og støt-tede hende på det sidste møde. Det var mest én fra Område 2, der var imod. Det var en anden end Vidne 3. Den pågældende gik dog med til det til sidst, og så fik de deres brugsretstilladelse. Der var ikke andre betingelser, end det der står i aftalen.
I 2014 var der ikke noget, der hed Virksomhed ApS 4. Opkrævningerne blev sendt til ”Virksomhed 1” , og de blev betalt fra ”Virksomhed 1” .
I 2017 blev Virksomhed ApS 1 stiftet. Det var med Person 5 og Person 4. Hun og Vidne 1 sagde ikke noget til Christiania herom. De gav måske Christiania en ny e-mailadresse, hvor de skulle sende opkrævningerne til. Der var sket ændringer to gange før. Christianias økonomikontor sender en e-mail med lejeopkrævning hver måned. Der står til ”Virksomhed 1” og ”husleje” på opkrævningen.
Efter at det var på plads med finansieringen i 2017, tog hun til Spanien. Hun var væk indtil 2021. I perioden stod Vidne 1 i butikken. Hun levede af sin fars arv. Hun var ikke ansat. Da firmaet var ved at gå under, kom hun hjem. Kapitalfor-højelsen var i 2022. Det var vist i marts, at den blev varslet. Hun kom hjem i 2021. Hun husker ikke datoen, det var vist i efteråret/vinteren. Hun stod ikke i butikken. Det var der ikke råd til. De var ved at gå konkurs. Vidne 1 fik 35.000 kr. om måneden. Lønnen var langsomt steget. Han havde fået udbetalt løn fra vist-nok 2017. Det var Virksomhed ApS 1, der betalte lønnen.
Der blev afholdt områdemøde i marts 2022. Hun tror, at det var før områdemø-det, at Vidne 1 blev fyret, men hun ved det ikke. Hun ejer Virksomhed ApS 1
13
via et holdingselskab med 15 %. Det var Person 1's beslutning at fyre Vidne 1. Det var hun ikke inde over overhovedet. Det skete efter kapitalforhøjelsen, men før områdemødet.
Vidne 3 sagde på mødet, at det var en pige på vegne af Vidne 1, der havde indkaldt til mødet. Vidne 1 ville ikke drive butikken videre, han ville bare ud af den. Det var et forudindtaget områdemøde. Vidne 1 ville ud, og de ville tage lokalerne fra hende. Det var helt tydeligt.
På områdemødet blev det sagt, at der var en investor. Vidne 1 havde stået i bu-tikken i tre år og givet udtryk for sin side af sagen. Hun havde ikke været der i den periode. Men det var hans egen skyld, at der var kommet en investor ind. Hun sagde på mødet, at det vel ikke gjorde nogen forskel, om det var en bank eller en investor, der havde skudt penge ind. Sagsøgeren havde altid fortalt in-vestorerne, at de aldrig kunne være en del af butikken. Vidne 1 havde en kon-trakt med selskabet, og derfor kunne han fyres. Men han kunne bare været ble-vet i butikken. Han behøvede ikke at gå på områdemøde. Han ville ud af sel-skabet og ud af butikken. Det måtte hun respektere, selv om det var to forskel-lige ting. Hun sagde det til områdemødet, og Vidne 1 sagde også selv, at en inve-stor var lige som en bank. Det var hende, der sørgede for, at Vidne 1 kunne stå i butikken. Hvis han ikke stod der, måtte hun gøre det. Vidne 1 ville ikke være en del af selskabet og ud af brugsretten og ville sælge sine procenter. Man går op på områdemødet og siger, at man vil ud, og den, der vil køre videre, kører det selvfølgelig bare videre. Det skete imidlertid ikke, hun fik taget lokalet på fem minutter. Hun har ikke taget det op på fællesmødet. Hun følte, at der skete en form for spredning af et forkert budskab til hele Christiania. Hadkampagnen gik hurtigt i gang. Der er meget nepotisme på Christiania. Hun har prøvet at tale med området mange gange, men det lykkedes ikke. De stod fast. Der var ikke dialog i dette tilfælde.
Foreholdt e-mail af 25. marts 2022, hvorved advokat Jens Christian Dreyer hen-vendte sig til sagsøgte ”[s]om advokat for Virksomhed ApS 1” , og afhørt om, hvorvidt det var hende, der havde kontaktet advokaten, har sagsøgeren forklaret, at det var en rigtig hård tid for hende. Hun kontaktede advokaten, fordi hun var bange for at blive smidt ud. Hun blev spurgt, om hun ville an-lægge sagen i Virksomhed ApS 1's navn eller i eget navn. Hun ville gerne an-lægge den i eget navn, men det er rigtigt, at der til at begynde med står det, der gør i e-mailen fra advokaten. Det var Person 1, der havde råderetten i Virksomhed ApS 1. Det var hende, der kontaktede advokaten, fordi det var hendes butik. Person 1 var ikke en del af det. Hun driver nu selv butikken. De fik det hurtigt over til, at sagen skulle køre i hendes navn, da det var hende, der havde bygget butikken.
14
Foreholdt at der indtil maj 2022 var to ansatte i Virksomhed ApS 1 og deref-ter kun en, har sagsøgeren forklaret, at det vel var Vidne 1 og en anden. Hun var ikke selv ansat på noget tidspunkt. Der kom en kapitalforhøjelse, og der var ikke råd til to ansatte.
Vidne 2 har forklaret, at han har kendt sagsøgeren i 25 år. Vidnet er vokset op på Christiania. Han er uddannet tømrer og arbejder som sådan i dag. Vidnet hørte første gang om Virksomhed 1 for 20 år siden, hvor han var med til at bygge en skaterrampe på Christiania. Han var da 15-16 år. Virksomhed 1 stod for det. Vidnet kender til, hvordan butikken opstod. Det var ti år siden, at sagsøgeren henvendte sig til ham. De havde en butik i byen, men de ville gerne til Christia-nia, for det var mere jordnært. Vidnet lavede nogle skitser til butikken. Den fær-dige bygning blev lidt anderledes, men i bund og grund blev den bygget efter hans skitser.
Hvis man vil have en butik, går man til områdemøde og økonomimøde og sø-ger herom. Vidnet har deltaget i fællesmøder, hvor butikken var på dagsorde-nen. Der var vist flere fællesmøder om den. Der var en problematik om, at bu-tikken lå i skel mellem flere områder. Område 2 gjorde krav på området. Der var også enkeltpersoner, der ikke kunne lide sagsøgeren og ikke ville have det. Vidnet tror, at butikken røg over i Område 1 på fællesmødet. Vidnet deltog ikke i det pågældende fællesmøde, men han er bevidst om, at man fik grønt lys. Vidnet kender ikke til andre forudsætninger, end at huslejen skulle betales. Den store polemik gik på, hvilket område det tilhørte. Der var vist en brugsretsaftale med nogle betingelser, men den har vidnet ikke set.
Vidnet har vist haft en form for pedel/viceværts-rolle på Christiania. Når man gjorde nogen ting, tilfaldt det en at have noget at skulle have sagt. Hvis man stoppede, faldt ens status hurtigt. Tildeling af brugsretter sker på området. Der er noget, der hedder åben søgning. Alle kan søge på et butikslokale eller en bo-lig. Man har altid nogen favoritter. Det kan godt være lidt aftalt på forhånd. No-gen ting kan være besluttet, inden man kommer til områdemødet.
Han deltog ikke i områdemødet den 15. marts 2022. Han bor i et andet område. Han ved dog, hvad der foregik på mødet. Han ved, at Vidne 1 gav udtryk for, at han gerne ville realisere sig selv og have en skatershop. Punktet varede 5-8 mi-nutter. Så vidt vidnet ved, havde Vidne 1 3-4 uger forinden sagt, at han ikke ville have Virksomhed 1 mere. Det var vist fordi, at han var blevet fyret. Vidnet er i tvivl om, hvorvidt Vidne 1 sagde dette på mødet. Det lå lidt i kortene, at når han var blevet opsagt, var han også nødt til at sige det. Det er flere forskellige fra området, der har fortalt vidnet om, hvad der skete på mødet. Sagsøgeren er en af dem, der har fortalt det. Vidnet har også talt med Vidne 1 om det.
15
På Christiania er der vist et par virksomheder, der har investorer udefra. Der er for eksempel Bryghuset. Christianiacykelsmeden har vist også. Vidnet er ikke bekendt med, om virksomhederne drives i selskabsform.
Afhørt om, hvad der sker, hvis en ud af to indehavere af en brugsret stopper, har vidnet forklaret, at mange forretninger hedder det samme og har eksistere-ret mange år, selv om de har skiftet ejere, så det er normalt, at virksomheden fortsætter.
Vidnet tror, at baggrunden for ophævelsen er, at Vidne 1 er mere vellidt, end sagsøgeren er. Vidne 1 har sagt, at han skulle have lokalerne efterfølgende.
Der har været ført en hadkampagne mod sagsøgeren. Det begyndte for et års tid siden. Vidnet valgte ikke at blande sig. Det var generelt terror. Ansatte blev truet. Vidnet troede først ikke rigtig på det, men for 1-1½ måned siden byggede vidnet en bænk til butikken, og så kom der en over og overfusede ham. Vidnet mærkede da, at det var en realitet. Pågældende vidste vist ikke, hvem vidnet var, og så fik vidnet den helt store tur.
Vidne 1 var også med til at bygge ramper på Sted 1. Vidne 1's rolle var vist at styre det, herunder moralsk. Det var ikke håndværksmæssigt. Vidne 1 er en slags faderfigur. Sted 1 ligger lige bag butikken. Der er en sammenhæng mellem de to. De sidste par år har der dog ikke været så meget sammenhæng; Sted 1 gled lidt ud af hænderne på Vidne 1. Vidnet har selv stået på skateboard tidligere. Da han stoppede, holdt han op med at hænge ud ved banen, men han er altid kommet i butikken. Det var Vidne 1, der stod der. Sagsøgeren stod der ikke, men det gør hun nu.
Det var sagsøgeren, der spurgte, om hun kunne få en butik på Christiania. Hun gik til vidnet, fordi han var en, der fik tingene til at ske og havde et stort net-værk. Hans opgave var at netværke og udføre lobbyarbejde i forhold til, at bu-tikken kunne være det pågældende sted. Han stod også for en del af det bygge-tekniske og at finde håndværkere til det.
Ansøgningen kom meget højt op på Christiania. Det begyndte med at vedrøre ét område, hvor han kendte flere beboere. Da der var modvilje, røg det op på fællesmødet, hvor det var nemmere at påvirke folk. Der var flere fællesmøder. Nogen gange er tingene aftalt på forhånd, eller man har i hvert fald en god idé om, hvordan tingene ender.
Der var enkelte beboere i Område 2, der ikke ville have sagsøgeren og butik-ken. Det skyldtes personlige årsager, de kunne ganske enkelt ikke lide sagsøge-ren eller Vidne 1. Sådan er det nogen gange på Christiania.
16
Vidnet har ikke set brugsretsaftalen og var ikke involveret i tilblivelsen heraf i 2014. Han kan alene udtale sig om forudsætningerne for aftalen på grund af det, han har fået at vide fra fællesmødet. Vidnet har ikke været involveret i an-dre brugsretsaftaler, og han har ikke viden om, hvorvidt der kan være forskelle på aftalerne, men han har hørt, at det kan være tilfældet. Det, der står i brugs-retsaftalerne, bliver ofte bestemt af naboerne.
Vidnet har været pedel over stort set hele Christiania. Det er aktivistarbejde. Det er ulønnet. Han har udført arbejdet de sidste 15 år. De sidste par år har han dog trukket sig lidt grundet uddannelse og arbejde, tidligere var det 15-20 timer om ugen.
Et butikslokale skal på åbent møde. Vidnet har oplevet, at brugsretsaftaler er blevet opsagt på områdemøder. Det har dog taget mere end fem minutter. Vid-net synes, at det var mærkeligt, at Vidne 1 blev spurgt, hvad han ville, men at sagsøgeren ikke blev spurgt. Det er åbenbart for vidnet, at det var aftalt i for-vejen. Det er hans opfattelse efter 38 år på Christiania. I denne sag er der tale om to personer, der har bygget deres egen butik, hvilket gør situationen speciel.
Vidne 1 har forklaret, at han tidligere har boet på Christiania, men at det ligger 16 år tilbage. Han arbejder i dag med beton.
Varemærke er et mærke, der opstod i 1996. Det var bare et klistermærke, der opstod som et tag. Det er hans og Lejers forbogstaver. De mødtes på Christiania og så opstod mærket ud af deres venskab. Senere udviklede det sig til noget tøj. De producerede t-shirts og også skateboards. De distribuerede til forskellige butik-ker. I 1998 stiftede de et selskab. Det blev hele tiden et skridt mere seriøst. De havde også selv en butik i byen. De gik konkurs et par gange. De flyttede deref-ter ud i en container på Christiania. De fik selv containeren kørt ind. De spurgte lidt om lov; om det var cool, at den blev parkeret der. De fik vist ikke helt lov til at begynde med. Sted 1 var kommet til på det tidspunkt. De lagde containeren ved siden af. Vidnet var med til at bygge Sted 1 i 1998. Sagsøgeren var ikke med til at bygge den, men hun kom da op og spiste en pizza med de andre.
Det var i 2014, at de stillede en container ved siden af dér, hvor butikken endte med at blive bygget. De havde butikken i containeren til at begynde med. Det var vidnet, der stod og solgte tøj. Sagsøgeren havde ikke noget kontor, men ar-bejdede hjemmefra. Hun stod for produktionen af tøjet. Der var stadig en smule distribution af tøj til andre butikker. Vidnet husker ikke, hvordan fundamentet til butikken blev bygget. Han var i Bolivia for at bygge en skaterpark på det tidspunkt. Da han kom hjem, var der bygget en butik. De havde snakket om det i forvejen. De havde ikke helt spurgt Christiania, om de måtte bygge butikken. Området var en bunke jord og en parkeringsplads. Efterfølgende var der brok
17
over, at butikken ikke var bygget i økologisk træ. Der blev indkaldt til et områ-demøde i Område 1. Der var også brok over, om butikken hørte til i det ene eller an-det område. Der blev lavet en brugsretsaftale. Vidnet var involveret i at lave af-talen. Han tog noget fra en tidligere brugsretsaftale, men den var ikke god nok, og så var der noget, der blev rettet til. Han husker ikke, hvad der blev ændret, måske var det bare navnet og åbningstiderne. Han udfyldte det, der manglede. Det var hans og sagsøgerens navne, at der ikke måtte være larm og noget om oprydning og åbningstid. Der var vist tre områdemøder, hvor han deltog med udkastet, hvor det og selve det med butikken blev diskuteret. Han mener, at sagsøgeren var med på det første møde, og derefter tog han over. Folk var for og imod. Der var meget i vejen. Det blev sagt, at det ikke var fedt, den måde det var opstået på. Det blev også sagt, at butikkens udtryk heller ikke var fedt. Han bad om syndsforladelse. Han havde altid passet godt på Sted 1, og nu havde de jo bygget butikken. Da han stod i butikken inde i byen, var han ikke så meget tilknyttet Sted 1, men når man fik en butik på Christiania, kunne han feje og holde øje hver dag, herunder så der ikke blev røget for meget tjald. Det skulle være et socialt sted, hvor alle kunne komme. Det skulle være et fristed, en legeplads. Det var det, der var afgørende for, at de kunne få brugsret-ten. På områdemøder deltager man under det punkt, man hører til, og så disku-terer de andre videre bagefter. De fik svaret efter et områdemøde.
Vidnet ved ikke, om der blev talt om, at det var et ApS. Vidnet synes ikke, at det var issue. Forretningsformen kom vist ikke op. Det var vidnet og sagsøge-ren, der var tilknyttet.
Det var selskabet, Virksomhed ApS 1, der betalte huslejen. Vidnet husker ikke præcist, hvornår selskabet blev oprettet. Før det var det et andet selskab, der betalte huslejen via en PBS-aftale.
I 2017 var der to personer, der købte sig ind i vidnet og sagsøgerens selskab. Fordelingen endte med 15 % til vidnet, 15 % til sagsøgeren og 70 % til de to in-vestorer. De to investorer solgte deres andel videre til Person 1 efterfølgende. Person 1 havde på sin side flere investorer ind over. Person 1 sad således på det meste. Det sagde de ikke til sagsøgte. Vidnet var ikke stolt over at være gået konkurs endnu en gang.
Efter 2014 eller 2015 var sagsøgeren ikke rigtig involveret i Virksomhed 1. Hun fik ikke løn i det nye selskab. Vidnet så hende ikke og kan derfor ikke bekræfte, om hun boede i Spanien. Vidnet tror, at sagsøgeren var kommet hjem, før det hele skete, men han så hende ikke før på områdemødet. Det var ikke hende, der fyrede ham eller havde noget med det at gøre. Deres forhold var gledet ud i sandet, og vidnet vidste ikke, hvor sagsøgeren stod. Det var Person 1, han havde en refe-rence til og dialog med. Sagsøgeren kom forbi butikken før områdemødet og bad ham om at trække punktet på områdemødet tilbage.
18
Det var på et områdemøde, at brugsretten blev trukket tilbage. Det kan måske godt have været den 15. marts 2022. Han husker ikke, om han deltog i mødet. Han tror ikke, at han havde noget at sige, for han var blevet smidt ud. Afhørt herom på ny har vidnet forklaret, at han deltog i mødet. Sagsøgeren var også med. Der havde været mange områdemøder, og det var en trist periode i hans liv. På mødet gik det op for de andre, at det var et selskab, der ejede det. Der blev stillet alle mulige spørgsmål om, at vidnet var fyret, og at det ikke var sagsøgeren, men en fra byen, de havde fået ind som investor. Det fortalte de områdemødet. Vidnet ved ikke, om beslutningen var taget inden. Der var noget i Ugespejlet om det. De sagde hver deres ting og blev bedt om at gå. Brugsret-ten blev da opsagt. Han havde ikke noget arbejde og havde ikke noget forhold til det. Han måtte bare videre. Han blev ikke spurgt, om han ville fortsætte. Han sad tilbage med 2 %, som han valgte at afvikle. Han havde ikke noget at sige. De præsenterede deres sag og tog imod beslutningen. Man kan klage over be-slutninger til fællesmødet, der er den højeste instans.
Vidnet ved ikke, hvem der står i butikken nu, men det er en dame.
Hvis nogen vil overtage en butik, skal det slås op i Ugespejlet, og derefter skal det op på områdemødet, hvor man præsenterer sin sag og sine idéer. Område-mødet beslutter, hvem der overtager.
Han kender Vidne 3 fra Christiania. Hun bor ved Sted 2. Han har et meget godt forhold til hende. Det er ikke et tæt forhold, men de er alle én stor familie. Hun var nabo til butikken, og han har fejet hendes have og foran, som aftalen var. Vidnet kan godt lide at feje om morgenen.
Vidnet og sagsøgeren stykkede brugsretsaftalen sammen. Vidnet var bedst til det med computer. De copy-pastede fra en tidligere aftale fra Ugespejlet. De præsenterede den derefter, og så var der nogen ting, sagsøgte ikke var tilfreds med, som så blev ændret.
Der var nogen forudsætninger, hvor det var vigtigt, at han skulle holde øje med folk. Han skulle holde en god stil, og turister skulle tages godt imod. Det blev han ikke honoreret for. Vidnet tror ikke, at der står noget om det i aftalen. Han tror ikke, at man behøvede at tilføje det med tjald. Folk sagde bare, at han skulle holde en god stil og holde øje med ungerne. Det var som sådan ikke en forud-sætning for at få brugsretten, men de vidste, at han var en god dreng.
Vidnet tror ikke, at det blev nævnt, hvem der skulle drive butikken i det dag-lige, men det lå implicit i, at det var ham, der skulle holde god stil og orden. De fik senere ansat én mere.
19
Vidnet anså brugsretten for at være hans og sagsøgerens. Huslejen blev betalt fra selskabet. Selv om det tidligere selskab gik konkurs, blev det med betalingen ikke ændret. Virksomhed 1 var synonym med vidnet og sagsøgeren. Det troede Christia-nia i hvert fald. De blev imidlertid vandet mere og mere ud. Det var selskabet, der producerede og distribuerede og herunder afleverede produkter til vidnet i butikken. Det var det samme selskab, de arbejdede for. Det hele var forskellige enheder af det samme. Man må måske spørge skifteretten om, hvordan de fik brugsretten ført videre mellem selskaberne. Der havde ikke været nogen pro-blemer i den forbindelse.
Der er ikke lavet nogen fremlejekontrakt fra vidnet og sagsøgeren til de forskel-lige selskaber. Dem, der havde ejerskabet af selskaberne, betalte huslejen. I be-gyndelsen betalte han kontant 2-3 gange, men så blev det forbudt. Christiania kunne ikke se, hvor pengene kom fra, der ville bare stå Virksomhed ApS 1 og ikke, hvem der ejede det.
Han blev opsagt vistnok i april 2022. Der skulle finde en kapitaludvidelse sted den 1. marts 2022. Den var blevet oplyst i god stil og orden, og han var ved at finde penge frem til den. Den 28. marts 2022 blev han imidlertid fyret. Der skete ikke noget op til, at han blev fyret. Person 1 sagde det til ham mundtligt. Vidnet fik at vide, at Person 1 ikke kunne samarbejde med ham, og at vidnet ikke var en teamplayer. Person 1 sagde, at han ville køre det videre med sagsøgeren. Vidnet sagde, at han ikke forstod noget af det og bad om at få det på skrift. Person 1 sendte det skriftligt dagen efter. Vidnet gad derefter ikke være med til kapital-udvidelsen.
Vidnet blev fyret fra selskabet, hvor han havde en ansættelse. Han vil gå ud fra, at Virksomhed ApS 1 havde butikken. Det var i butikken, at han havde sin ansættelse. Låsene blev skiftet. Han så det som om, at det var selskabet, der havde brugsretten, når det var dem, der fyrede ham.
Vidnet havde prøvet at give udtryk for, at det ikke var selskabet, der havde brugsretten, men al regnskabsmateriale blev sendt til selskabet, så det kan kun være selskabet. Det var alle timer og afregninger, han sendte til Person 1. Vidnet var blot ansat.
Foreholdt at områdemødet var den 15. marts 2022 har vidnet forklaret, at han formoder, at det var efter, at han var fyret. Ellers var der ingen grund til at trække mødet tilbage. Han har senere fået at vide, at Vidne 3 havde indkaldt til mø-det, men han ved det ikke. Vidne 3 er områderepræsentant. Vidnet tror, at han sad foran butikken og så helt grå ud i fjæset, og så spurgte hun, hvad der var galt, hvortil han svarede, at han var blevet fyret. Han bad ikke om mødet. Han er ikke Christianit. Han var spillet ud af selskabet. Hans plan var at pakke sine ting og gå.
20
På områdemødet havde han ikke noget med brugsretten at gøre. Han tror, at han sagde, at han gerne ville ud af brugsretsaftalen. Han ville ikke have noget med det at gøre, fordi han ikke skulle være en del af det efterfølgende. Han ved ikke, om der blev sendt en skriftlig opsigelse. Han var helt ude af spillet.
Foreholdt påbuddet af 5. april 2022 har vidnet forklaret, at han tror, at han modtog noget, men han husker ikke, at det så sådan ud. Han havde ikke inter-esse i konflikten og ville ikke anfægte noget.
Det var Person 1, der fyrede ham. Når vidnet modtog varer til butikken, kom de fra Virksomhed ApS 1. Han fik løn og feriepenge fra selskabet. Han var ble-vet bedt om at forlade området.
Afhørt om, hvorfor han ikke sagde, at det var hans lejemål, har vidnet forklaret, at han tror, at han sagde det til Person 1, men hvad skulle han lave dér, hvis han ikke var med i tøjfirmaet. Han var ikke længere medejer og havde ikke noget at gøre der. Han var ikke stolt af, at de var gået konkurs. En løsning kunne være at starte en café, men det var der ikke nogen konkrete planer om. Det var ikke en mulighed, når der sad nogen andre, der havde et ejerskab. Der har ikke været nogen aftaler om, at han skulle overtage brugsretten og have en skaterbutik. Af-hørt om, hvorvidt han har givet udtryk for det som et ønske, har vidnet forkla-ret, at han tror, at han anså sin rolle for udspillet, ellers havde han anfægtet det hele.
Vidnet har set nogen t-shirts, hvor der står Vidne 1 i stedet for Virksomhed 1. Det er ikke noget, han har haft med at gøre.
Kapitalforhøjelsen var vist på 65-70.000 kr. Han deltog ikke i den, fordi han blev sagt op tre dage forinden. Han havde pengene til det. Han havde det sådan, at der så måtte ske, hvad der ville.
Vidne 3 har forklaret, at hun også kaldes Navn. Hun er områdekasserer for Område 1. Det har hun været i ca. ti år. Hun har også været det tidligere. Hun har boet på Christiania i 43 år. Som områdekasserer er hendes primære rolle at se på, at beboerne i området betaler brugsleje. Derudover er der mange andre funktioner; hun og hendes medkasserer skal for eksempel sørge for, at de ting, der sker i området, bliver italesat. De skal sørge for, at der bliver debatteret dét, der skal debatteres. Områdemøder holdes en gang om måneden. De er 14 områder på Christiania.
De har en del andre butikslokaler og virksomheder i området, som er ”down-town” Christiania. Når noget blive ledigt, har de den procedure, at de indkalder til åben søgning. Alle kan skrive en ansøgning, og så vælger de nogen ud, de
21
har lyst til at se nærmere på. De ser på, hvem der passer bedst til de givne loka-ler. Når de er enige, udfærdiger de en brugsretsaftale. Dem, der skal have den, får en skabelon med hjem, som de skal udfylde til næste områdemøde. De sen-der den udfyldte skabelon rundt på områdemødet og tilføjer, sletter og retter. Det vedrører meget adfærdsregulering. Det er sådan, det normalt foregår, og ef-terfølgende bliver brugsretsaftalen trykt i Ugespejlet og kommer så på økono-mimøde, hvor brugsretsaftalen bliver stadfæstet. Sådan er det for hele Christia-nia. Økonomimøder afholdes også en gang om måneden.
Når brugsretsaftalen er i Ugespejlet, så er det den, der gælder, medmindre øko-nomimødet kommer frem til noget andet. Det mener vidnet ikke, at de gjorde i denne sag. I denne sag var forløbet dog lidt anderledes. Der var oprindeligt ikke nogen lokaler, de kunne tildele brugsretten til. Vidne 1 og sagsøgeren kom med en container i nattens mulm og mørke og placerede den lige over for Sted 3. De havde ikke søgt om lov til det. Alle tænkte: ”Hvad var det?” Det handlede om, at Vidne 1 og sagsøgeren ville have en butik dér. Det vakte et ra-maskrig. Sagsøgte kunne ikke bare fjerne containeren igen, for den var tung. Derpå begyndte processen med at få lov til at være der. Det var en lang proces. De fik tilgivelse; det var fordi, at de havde en stærk tilknytning til skatermiljøet omkring Sted 1. Vidne 1, som var den, de snakkede med, var innovativ og god for de unge mennesker. De tænkte, at det var bedre, at de unge kunne blive holdt i hånden og have voksenkontakt. Vidne 1 havde været god til at iværksætte forskellige tiltag.
Ud over områdemøder, økonomimøder og fællesmøder er der også kontakt-gruppemøder. Her deltager repræsentanter fra alle områder, og der drøftes for-hold, der er fælles for alle områder. Virksomhed 1 var oppe på sådanne kontaktgruppe-møder. Der kom en del støtter, der talte for, at Virksomhed 1 skulle have lov til at få brugsretten. Sagsøgeren sagde, at det vist ikke gik så godt i Gade 3, at de ville ud til en lavere brugsleje, og at de så også kunne være tættere på rampen. Der gik et stykke tid, før de fik brugsretsaftalen. Butikken, der skulle bygges, skulle godkendes af kontaktgruppemødet. De fik tegninger fra Vidne 1 med en pagodeagtig bygning. Kontaktgruppen accepterede tegningerne. Der kom dog noget helt andet, en LEGO klods af et monstrum.
Da de skulle udarbejde brugsretsaftalen, gav de Vidne 1 standarden og bad ham udfylde den med de særlige forhold for Virksomhed 1. Sagsøgeren var ikke med i dette på noget tidspunkt. Da aftalen var oppe på områdemødet, adfærdsregulerede de ved at skrive, at der ikke måtte være musik uden for butikken, at de skulle adviseres ved fester m.v., og at der skulle renholdes. Brugsretten blev givet til Vidne 1 og sagsøgeren.
Vidnet husker ikke, at Vidne 1 nævnte noget om et selskab. De gik ikke dengang så meget op i selskaber. De stillede ikke krav om, at det ikke måtte være et sel-
22
skab. De fleste forretninger på Christiania drives af foreninger. Det skal være kollektivt. Det var magtpåliggende, at det var Vidne 1 og sagsøgeren, der fik brugsretten. Virksomhed 1 var synonymt med dem. Det var dem, der havde kontakten til skatermiljøet. Varemærke-brandet var enormt populært. Foreholdt brugsretsaftalens bestemmelse om, at man skulle deltage aktivt i Christianias organisering, har vidnet forklaret, at man skulle have fingrene på pulsen, vide hvad der rørte sig og skulle deltage dér, hvor det var oplagt. Man skulle vide, hvad det var at have en butik på Christiania. Man skulle byde ind med, hvad man kunne.
Man kan ikke videregive brugsretten til andre. Vidnet kender til tilfælde, hvor det har været forsøgt, og hvor sagsøgte har frataget de pågældende brugsretten. Derefter beslutter områdemødet, hvad der skal ske.
Sagsøgeren kan godt ansøge om at få brugsretten alene. Man kan altid tage det op på områdemødet. Det vil være processen. Det er områdemødet, der kan meddele en ny brugsretsaftale. Vidnet har ikke prøvet det før, men det kunne være en vej at gå, hvis omstændighederne var til det. En ny brugsretsaftale skal også godkendes på økonomimøde.
Den 15. marts 2022 blev der afholdt et områdemøde. Der var sket det i februar, at Vidne 1 var blevet fyret. Virksomhed 1 ligger lige ved Sted 4. Vidnet bor nær ved, og hun hørte, hvor forfærdeligt det var. Hun sagde til Vidne 1, at de måtte tage det op på et områdemøde, som de altid gjorde, når der var noget i gære i området. De indkaldte sagsøgeren og Vidne 1 for at høre deres forklarin-ger på, hvad der var sket. Vidne 1 sagde, at han var blevet fyret af vistnok en, der hedder Person 1, og at han havde skrevet under på, at han ikke måtte sige mere. Sagsøgeren sagde, at det var gået skidt for forretningen, og at hun var kommet hjem fra Spanien, at Vidne 1 skulle have 30.000 kr., men at der ikke var råd til det. Hun havde ikke selv stået i butikken. Hun havde ikke en gang nøglerne til butikken. De var enige på områdemødet om at opsige brugsretten. Sagsøgeren og Vidne 1 fik 1½ måned til at flytte. Vidne 1 skulle tømme butikken for det, der måtte tilhøre ham. Om natten blev der imidlertid tilkaldt låsesmed, og så blev låsene skiftet.
På områdemødet kom det frem, at Vidne 1 og sagsøgeren havde overdraget fir-maet eller størstedelen heraf til nogle investorer. Sagsøgeren sagde ikke, at de havde overdraget brugsretten til butikken til firmaet. Hun sagde, at hun var kommet hjem for at drive butikken. De havde været nødt til at sælge firmaet, og hun havde måttet fyre Vidne 1. Brugsretten var imidlertid givet til Vidne 1 og sagsøgeren, så det var helt klart, at sagsøgeren ikke kunne få den alene. Det med erhvervslejeloven gør det dog svært. Vidne 1 var blevet fyret, og der var ikke er noget, der hed Virksomhed 1 mere. Derudover var firmaet overdraget til nogen andre. Grundlaget og betingelserne for at have en brugsret var væk. Det sagde vidnet til sagsøgeren, da sagsøgeren efterfølgende ringede for at høre, hvad der
23
var blevet besluttet. Sagsøgeren spurgte da, hvad ”brugsretten” var, og hvor hun kunne få den. Vidnet svarede, at sagsøgeren gerne skulle have den selv, el-lers skulle hun henvende sig til økonomikontoret.
Vidnet sagde, at sagsøgeren var velkommen til at søge, når den kom i åben søg-ning igen. Det samme sagde hun til Vidne 1. De havde et vist ejerskab til butik-ken, fordi de havde bygget den. Dette var lidt anderledes end ellers, hvor der blev søgt om brugsret. De havde et stærkt tilknytningsforhold til lokalerne i for-hold til andre, der søgte om brugsret. Vidnet sagde til sagsøgeren, at butikken ville komme i Ugespejlet. Derefter kom der advokat på, og advokaten bad om at få noget på skrift. Da sagsøgeren indgav stævning blev alting låst i forhold til forligsmuligheder.
I foråret kom der en henvendelse om et eventuelt forlig, og vidnet sagde, at det var dejligt, hvis de kunne finde en løsning, men at det i sidste ende var noget, der skulle på områdemødet. De var således velkomne til at forelægge løsnings-forslaget på områdemødet. Rammen var, at de fik lov til at fortælle, hvad kom-promiset gik ud på. Sagsøgeren sagde, at de gerne ville trække stævningen, hvis hun fik brugsretten. På områdemødet blev det foreslået, at hun fik brugsret til en butik et andet sted. Det var sagsøgeren ikke interesseret i. På det tidspunkt var der gået 1½ år. Yderligere forligsdrøftelser blev ikke til noget.
I processen var miljøet omkring det tidligere Virksomhed 1 blevet voldsomt vrede. De re-agerede ved at lave Vidne 1-t-shirts og male Sted 1 i en anden farve, så det ikke var at forveksle med Virksomhed 1-farven. Der er begået hærværk på sagsøgerens butik. Der har været spyt, chikane og graffiti. Det har sagsøgte beklaget, for så-dan gør man ikke. Der har omvendt også været ført en personhetz mod vidnet fra den anden side, hvilket hun tager skarpt afstand. Det har været på de sociale medier. Det har måske været for at kyse hende, fordi hun skulle vidne. Det har været voldsomt og ikke rart.
Vidnets relation til Vidne 1 er, at han har været i Virksomhed 1-butikken i alle de år. Hun skulle hele tiden ned at regulere ham. For eksempel holdt han fester uden at ad-visere andre om det, og så måtte de ned for at sige, at han skulle styre sig. Rela-tionen bestod således mest i denne regulering. Vidne 1 gør bare ting og glemmer at være en god nabo. Derudover er han et meget sødt menneske. Han har malet nogle store bjælker ved hendes hus, men ellers har han ikke gjort noget for hende. Han fejede foran butikken. Han har også gjort rent ved Eventyrhaven.
Vidnet kendte ham ikke før det med containeren. Vidne 1 skulle holde øje med de unge mennesker. Der er nogen, der hænger ud, og en del ryger noget hash. Vidnet har været socialrådgiver i mange år, og de har haft kig på kredsen af skaterdrenge. Vidne 1 har været god til at sætte projekter i gang for drengene. Men så måtte de også korrigere ham for det, fordi der var ting, han ikke bare
24
kunne gå i gang med. Vidnet ved godt, at Vidne 1 har haft solgt hash i Pusher Street, og han var heller ikke på den måde sat til at sørge for, at skaterdrengene ikke røg hash, men det var bedre, at de unge skatede samtidig med. Vidne 1's ar-bejde hermed var en del af begrundelsen for, at de fik tilgivelse for at komme med containeren og bygge butikken.
Det var hende, der bad medkassereren om at sætte punktet på på områdemødet den 15. marts 2022. De talte om, at det var nødvendigt at sætte det på. Vidne 1 sagde, at han var blevet fyret, og at han accepterede opsigelsen. Han sagde også, at han havde underskrevet en fortrolighedsaftale, så han måtte ikke ud-tale sig, andet end at han var blevet fyret. Efter at Vidne 1 og sagsøgeren havde forladt mødet, overvejede de, hvad der skulle ske, og de besluttede at opsige brugsretsaftalen.
Foreholdt at Vidne 1 skulle have sagt, at han gerne ville ud af brugsretsaftalen, har vidnet forklaret, at det, der drøftedes, var, om brugsretten skulle fratages dem eller ej. Vidne 1 kunne ikke forblive i det, hvis han var blevet fyret. For sagsøgte var det et fedt, for hvis Vidne 1 og sagsøgeren ikke havde firmaet, kunne de ikke have brugsretten. De måtte godt have en tøjforretning, men de skulle opfylde brugsrettens øvrige betingelser om, at de skulle gøre det sam-men, og at det var deres firma.
Problemet var, at de ikke længere var fælles om Virksomhed 1. Vidne 1 var smidt ud, og firmaet var blevet solgt. Det ville sagsøgte ikke have. Begrundelsen var, at de ikke drev forretningen sammen. I den periode, hvor sagsøgeren var i Spanien, gik vidnet ud fra, at hun fortsat var en del af det. Efterfølgende har vidnet fun-det ud af, at de gik konkurs, men det fik sagsøgte ingenting at vide om.
Det var soleklart, at det ikke længere var Vidne 1 og sagsøgeren, der stod for det, og så kunne de ikke have brugsretten. Hvis de var kommet sammen og sagt, at nu ville de lave lidt om i stedet for drama og konflikt, hvor miljøet tog afstand fra dem, ville sagsøgte måske have accepteret det, men det var ikke det, der var tale om.
Den 15. marts 2022 opsagde sagsøgte brugsretten med virkning fra den 1. maj. Sagsøgeren bad om at få opsigelsen på skrift, og sagsøgtes daværende advokat skrev da noget. Vidnet kender ikke erhvervslejeloven, men man må nok for-holde sig til den fremover på Christiania. Sagen har givet anledning til reflek-sion i Christianiasamfundet. Vidne 1 accepterede opsigelsen, men sagsøgeren gjorde ikke.
Foreholdt påbuddet af 5. april 2022 har vidnet forklaret, at det var ok, at de først flyttede ud den 5. maj 2022. Vidnet har svært ved at svare på, hvad der gælder. De arbejder i to forskellige systemer. Et er, hvad der gælder på Christiania. No-
25
get andet er, når det går til advokater, så må det køre i det system. Vidnet er ikke blevet forelagt e-mailen. Der har været lidt kommunikation med advoka-ten. Vidnet husker dog ikke noget særligt vedrørende dette.
Foreholdt e-mails af 18. april og af 22. april 2022 har vidnet forklaret, at hun har modtaget de pågældende e-mails, hun husker ikke hvornår. Når der var antaget advokater, så kørte det i deres spor; sagsøgte havde gjort sin holdning klar.
Der er givetvis andre virksomheder på Christiania, der drives i selskabsform. De fleste er foreninger, men der er også interessentskaber og anpartsselskaber, alt efter hvad det er. Vidnet er ikke gået meget op i det. Det kan have en indfly-delse på, hvordan de tilrettelægger brugsretsaftaler. Bryghuset er de flere om. Det er et anpartsselskab. Vidnet skal ikke kunne sige, om der er andre. Det kan godt være, at Kvindesmedjen også er et anpartsselskab, men alle tre deltagere har en tæt tilknytning til Christiania. Man skal som regel bo på Christiania, men det er ikke et ufravigeligt krav. Man skal dog have en dyb relation.
Vidnet kender ikke til en fremlejekontrakt mellem sagsøgeren og Vidne 1 på den ene side og Virksomhed ApS 1 på den anden. Hun vil tro, at det er sagsøge-ren, der har betalt husleje. Den er altid blevet betalt. Nogle gange opsiger de af-taler, fordi lejen ikke er blevet betalt, men det er ikke tilfældet her. Vidnet ved ikke, hvem lejeopkrævningerne er udstedt til, men hun går ud fra, at det har været til Virksomhed 1. Vidne 1 og sagsøgeren er synonyme med Virksomhed 1.
Foreholdt e-mail af 18. april 2022 har vidnet forklaret, at sagsøgte ikke ville ac-ceptere, at sagsøgeren drev butikken videre selv. Sagsøgeren havde ikke en-gang nøglerne til butikken, men måtte bryde ind ved hjælp af låsesmed for at fortsætte med at sælge ting. Brugsretten er opsagt. Vidnet forstår ikke e-mailen. Hun husker ikke, at hun har været så tæt på korrespondancen. Det er specifikt juristeri.
Foreholdt e-mail af 10. maj 2022 har vidnet forklaret, at fristen, der omtales, vel er den 5. maj 2022.
Foreholdt påbuddet i e-mail af 5. april 2022 og at fristen går på, at man skal lade være med at overlade erhvervslejemålet til Virksomhed ApS 1, har vidnet forklaret, at hun ikke skal kunne sige, om fristen vedrører firmaet. Sagsøgte la-vede ikke nogen distinktion mellem firmaet på den ene side og Vidne 1 og sagsø-geren på den anden.
Vidne 1's tilknytning var arbejdet med skaterparken. Der var ikke andre tilknyt-ninger, der var vigtige. Vidnet vidste, at han var en del af Virksomhed 1. Hun kendte ham ikke før det. Virksomhed 1 fik tilgivelse, fordi de havde rod i et skatermiljø, der havde no-get godt kørende. Når de var aktive i det og tjente penge, var det ok. Når
26
grundlaget smuldrede, og miljøet sagde fra, var sagsøgte nødt til at opsige brugsretsaftalen.
Vidnet ved ikke, hvorfor forudsætningerne anført i ophævelsen, ikke står i brugsretsaftalen. Det er nok noget, de skal se på ved fremtidige brugsretsafta-ler.
Det var ikke vigtigt, at sagsøgeren ikke var i butikken, når Vidne 1 var der. Vid-net vidste, at sagsøgeren var i Spanien. Sagsøgeren og Vidne 1 var et makkerpar. Vidne 1 var den, der tog sig af drengene, mens sagsøgeren sikkert sørgede for, at firmaet kørte. Det troede vidnet og de andre.
Vidnet vil tro, at sagsøgeren har været i butikken efter opsigelsen. Sagsøgeren må selv kunne svare på, hvor meget hun har været der. Men der har også været andre. Først kom der en ung brasiliansk pige. Senere har Christianiabørn passet butikken.
Der er ikke nogen aftale om, hvem der skal have lokalerne bagefter. Vidne 1 har sagt, at han ikke ville søge brugsretten, og sagsøgeren har jo stævnet. Hun vil ikke afvise, at der kan være nepotisme på Christiania i forbindelse med tilde-ling af brugsretter. Folk kan have deres favoritter, men det bliver kun til noget, hvis også andre synes, at det er en god idé.
Man plejer at have en brugsretsaftale, som alle har underskrevet. For sagsøgte vil det være vidnet og medkassereren, der skulle have underskrevet. Hun hu-sker ikke, om de har gjort det i nærværende sag. Hun tror, at hun har set et ek-semplar med Vidne 1's underskrift. Aftalen er gyldig, når den har været i Uge-spejlet og er godkendt på økonomimøde. Brugsretsaftaler plejer at skulle tages op efter et par år, men det har de ikke fået gjort i nærværende sag.
Containeren stod der et stykke tid. Hun husker ikke hvor længe. Det er en del år siden. De bad om at få den fjernet. Hun husker ikke, om der kom en kvinde-gruppe og støttede op om, at sagsøgeren og Vidne 1 skulle have brugsretten.
Sagsøgeren er meget driftig, hun har bygget det op, og Vidne 1 har kørt det. Det kan vidnet godt forestille sig. Hun husker ikke, om sagsøgeren selv gik og byg-gede på butikken.
Vidnet har fundet ud af, at det var Person 1, der opsagde Vidne 1. Hun har i hvert fald set en opsigelse, og det var en anden end sagsøgte, der havde skrevet den under.
27
Hun har set e-mailen af 25. marts 2022 i sin tid. Da sagsøgte opsagde brugsret-ten, så var firmaet solgt til et ApS. Det var dem, der havde ApS’et, der kontak-tede sagsøgte.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført:
”Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende anbringender gæl-dende:
at der er tale om et erhvervsbeskyttet lejemål, idet Lejers stedlige forbli-ven i Lejemålet er af væsentlig betydning og værdi for Lejers forretning,
at eventuelle uklarheder i Lejeaftalen må fortolkes til fordel for Lejer, idet Udlejer er koncipist af Lejeaftalen,
at Lejer hverken helt eller delvist har overladt brugen af Lejemålet til andre,
at Lejer er den eneste som benytter Lejemålet,
at Udlejer uberettiget har ophævet/opsagt Lejemålet,
at det afgivne varsel og begrundelse savner mening, idet Udlejer ikke har forholdt sig til sagens faktiske forhold,
at såfremt varslet tog højde for sagens faktiske forhold, ville varslet være urimeligt, ligesom det savner proportionalitet,
at det er uvæsentligt for Udlejer, at det fremadrettet alene er Lejer der står for Lejemålet,
at Udlejer således ikke har overholdt reglerne i Erhvervslejeloven om-kring ophævelse,
at Udlejer derfor ikke er berettiget til at ophæve Lejemålet,
at Lejer i overensstemmelse med Lejeaftalens ordlyd samt koncipistreg-len er berettiget til at videreføre Lejeaften vedrørende Lejemålet uden Vidne 1's medvirken,
at Udlejers adfærd understøtter, at der ikke er tale om forhold af væ-sentlig betydning for Udlejer, idet denne på intet tidligere tidspunkt har
28
ytret over for Lejer, at Lejers adfærd skulle være problematisk for Udle-jer, og
at Udlejer har udvist en sådan grad af retsfortabende passivitet, at Lejer under alle omstændigheder er berettiget til at fortsætte brugen af Leje-målet som følge heraf.
Såfremt Retten mod forventning måtte komme frem til, at brugen af Le-jemålet uretmæssigt har været overdraget til andre, gøres det gæl-dende;
at dette forhold er irrelevant, idet ophævelsen (bilag G) ikke er begrun-det i dette forhold,
at overladelsen af brugen er ophørt inden den af Udlejer angivne frist herom den 5. maj 2022,
at Lejeaftalens ordlyd samt koncipistreglen medfører, at Lejer i princip-pet er berettiget til at drive virksomhed fra Lejemålet i selskabsform,
at Lejers eventuelle overladelse af brugen af Lejemålet til et anpartssel-skab, som denne selv er medejer og stifter af, ikke er af væsentlig betyd-ning for Udlejer, hvorfor Udlejer allerede af denne grund ikke er beret-tiget til at hæve Lejeaftalen, jf. erhvervslejelovens § 70, stk. 1,
at Udlejer ikke kan hæve Lejeaftalen som følge af Lejers eventuelle overladelse af brugen af Lejemålet til andre, jf. erhvervslejelovens §§ 69, stk. 1, nr. 6 og 70, stk. 2. Lejer har rettet eventuelle forhold inden Udlejer har ophævet, hvorfor Udlejers adgang til at hæve Lejeaftalen er afskåret i medfør af førnævnte bestemmelser, og
at Der foreligger retsfortabende passivitet fra Udlejers side, idet Udlejer har været bekendt med måden, hvorpå Lejer og Vidne 1 har drevet bu-tikken fra Lejemålet gennem hele Lejeaftalens varighed, og at Lejer har handlet i god tro. Som udslag heraf er der et væsentligt indrettelseshen-syn at tage til Lejer.
Det bestrides;
at det er en betingelse for fortsættelse af Lejemålet, at både Lejer og Vidne 1 begge er lejere af Lejemålet.
Sammenfattende gøres det således gældende, at Udlejer er forpligtet til at anerkende, at Lejer er berettiget til at fortsætte brugen af Lejemålet.”
29
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
”Det gøres gældende, at det er væsentlig misligholdelse af den indgået brugsretsaftale, at brugsretten af butikslokalet på et tidspunkt efter ind-gåelsen af aftalen, og uden Fristaden Christianias godkendelse, er ble-vet overdraget til selskabet Virksomhed ApS 1, hvorfor Fristaden Christiania var berettiget til at ophæve lejemålet, jf. erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 6.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at brugsretten blev givet under forudsætning af, at det var Lejer og Vidne 1 der alene havde brugsretten, ligesom det også var et vilkår i aftalen, at brugsretten ikke kunne overdrages til andre uden Christianias godkendelse.
Overdragelsen af brugsretten til et selskab med begrænset hæftelse er væsentlig, da der dels er tale om en ændring fra personlig hæftelse til et selskab med begrænset hæftelse, og dels da der med overdragelsen ikke længere er identitet mellem Lejer og Vidne 1 og ejerkredsen i ”Virksomhed ApS 1” .
På tidspunktet for ophævelsen var Vidne 1 ikke me-dejer af Virksomhed ApS 1, og Lejer ejede via sit hol-dingselskab, Virksomhed ApS 3 kun en mindre del af selskabet, nem-lig 15%, jfr. bilag D.
Også med henvisning til brugsretsaftalens ordlyd var det væsentligt for Fristaden Christiania, at Lejer og Vidne 1 havde overladt brugsretten til et selskab, hvor de ikke havde noget reelt ejerskab eller nogen reel indflydelse.
Det bestrides, at Fristaden Christiania har forholdt sig passivt, idet hverken Lejer eller Vidne 1 på noget tidspunkt før marts 2022 har oplyst Fristaden Christiania om, at de drev virksomhed i selskabsform, herunder at de alene var minoritetsejere af selskabet. Det er udokumenteret, at Fristaden Christiania skulle have været bekendt med dette, ligesom det også er udokumenteret, at Lejer inden fristen og inden ophævelsen rettede op på for-holdet.
Det gøres derfor også gældende, at varslet og ophævelsen har været ri-melig og proportional, hvorfor ophævelsen af brugsretten har været be-rettiget.”
30
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte har endvidere fremsat anbringende om, at opsigelsen den 15. marts 2022 var berettiget.
Rettens begrundelse og resultat
Retten bemærker indledningsvist, at allerede fordi de formelle betingelser for opsigelse af sagsøgeren i erhvervslejelovens § 65 ikke ses at være opfyldt, findes opsigelsen på områdemødet den 15. marts 2022 ikke at have været berettiget. Der henvises endvidere til sagsøgtes advokats e-mail af 30. marts 2022, hvor sagsøgte erklærede sig enig i, at der ikke var foretaget en formel opsigelse af er-hvervslejemålet.
Det fremgår af de fremlagte brugsretsaftaler, at brugsretten er givet til sagsøge-ren og Vidne 1, og at den ikke kan videregives ”uden om Område 1” .
Retten lægger efter forklaringerne afgivet af sagsøgeren og af Vidne 1 til grund, at den af hende og Vidne 1 drevne virksom-hed kom i økonomiske problemer i 2017, men at de formåede at redde virksom-heden ved at få to investorer ind samtidig med stiftelsen af selskabet Virksomhed ApS 1. De to investorers og senere Person 1's ejerandel af selskabet udgjorde 70 %.
Sagsøgeren har under sagen forklaret, at brugsretten til butikken fortsat lå hos hende og Vidne 1, uanset eksistensen af Virksomhed ApS 1. Vidne 1 har til dels givet udtryk for samme opfattelse. Dette støttes imidlertid ikke af andet i sagen og må antages at have formodnin-gen imod sig. Såvel sagsøgeren som Vidne 1 har således for-klaret, at lejen blev betalt af Virksomhed ApS 1. Det var også Virksomhed ApS 1, der betalte løn og feriepenge til Vidne 1, der stod i butikken. Vidne 1 har nærmere forklaret, at det var selskabet, der producerede og afleverede produkterne til salg i butikken, og at det var sel-skabet, han arbejdede for. Retten lægger efter forklaringen afgivet af Vidne 3 endvidere til grund, at sagsøgeren ikke selv havde nøgler til butikken. Endvidere fremgår det, at sagsøgerens advokat oprindeligt henvendte sig til sagsøgte i sagen som advokat for Virksomhed ApS 1.
Herefter og da sagsøgeren alene har en ejerandel på 15 % i Virksomhed ApS 1, finder retten efter en samlet vurdering, at sagsøgte har godtgjort, at sagsø-geren har overladt brugen af butikslokalerne til andre, uden at Område 1 har godkendt dette. Der findes ikke at være grundlag for at antage, at sagsøgte, der efter forklaringerne afgivet af sagsøgeren, af Vidne 1 og af
31
Vidne 3, først blev bekendt med ejerforholdene på områdemødet den 15. marts 2022, har udvist retsfortabende passivitet.
Spørgsmålet er dernæst, om sagsøgeren har rettet for sig, inden sagsøgte ophæ-vede brugsretten den 10. maj 2022.
Retten lægger efter forklaringerne afgivet af sagsøgeren og til dels af Vidne 3 til grund, at sagsøgeren selv har betalt huslejen allerede fra april 2022. Det lægges som foran anført endvidere til grund, at sagsøgeren satte sig i besiddelse af butikken ved at foranledige udskiftning af låsene. Sagsøgeren har endvidere forklaret, at hun selv har stået i forretningen siden. Dette støttes af forklarin-gerne afgivet af Vidne 2 og til dels af Vidne 3. Retten fin-der endelig, at sagsøgeren i tilstrækkelig grad den 22. april 2022 tilkendegav over for sagsøgte, at hun selv ville fortsætte som lejer uden Vidne 1.
Som følge af det anførte finder retten, at sagsøgeren har rettet op på forholdet inden ophævelsen af brugsretten den 10. maj 2022 for så vidt angår sagsøgerens brug af det lejede.
Under de nævnte omstændigheder finder retten endvidere efter en samlet vur-dering, at det forhold, at den anden lejer, Vidne 1, er udtrådt af virksomheden med sagsøgeren, ikke kan tillægges betydning. Retten bemær-ker herunder, at der ikke af de fremlagte brugsretsaftaler findes at fremgå en særlig forudsætning om Vidne 1's deltagelse. Ophævelsen af brugsretten findes herefter ikke at have været berettiget, jf. erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 6, jf. § 70, stk. 2.
Som følge heraf tager retten sagsøgerens påstand til følge. Det af sagsøgte i øv-rigt anførte, herunder om at sagsøgeren først stiftede en ny enkeltmandsvirk-somhed den 1. januar 2023, findes ikke at kunne føre til noget andet resultat.
I sagsomkostninger skal sagsøgte til sagsøgeren betale 30.000 kr. Beløbet udgør erstatning for retsafgift med 750 kr. og et passende beløb til dækning af sagsø-gerens udgift til advokatrepræsentation. Beløbet er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald. Der er taget hensyn til, at sagsøgte har vundet den del af sa-gen, der vedrører overladelse af lejemålet til en anden. Der er endvidere lagt vægt på, at sagen er hovedforhandlet over 1½ retsdag. Det er oplyst, at sagsøge-ren ikke er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
32
Fristaden Christiania skal anerkende, at Lejer er berettiget til at fortsætte brugen af de lejede lokaler beliggende Adresse 1, Bydel, København.
Fristaden Christiania skal til Lejer betale sagsomkostninger med 30.000 kr.
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rente-lovens § 8 a.
