Byretten stadfæster Advokatnævnets kendelse om, at sagsøgte under Advokatnævnets behandling af sagen frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed midlertidigt

RETTEN I HELSINGØR

DOM

afsagt den 10. november 2023

Sag BS-51363/2023-HEL

Civilstyrelsen

(advokat Sune Fugleholm)

mod

Sagsøgte

(advokat Christian Laubjerg)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 13. oktober 2023.

Sagen drejer sig om domstolsprøvelse af Advokatnævnets kendelse om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed midlertidigt.

Civilstyrelsen har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 5.

oktober 2023 i sagsnummer 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330, 2022-1355, 2023-1528 og 2023-1529 stadfæstes.

Sagsøgte har nedlagt endelig påstand om, at Advokat-nævnets kendelse af 5. oktober 2023 i sagsnummer 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330, 2022-1355, 2023-1528 og 2023-1529 ophæves.

Sagen er hovedforhandlet den 7. november 2023.

Sagen er fremmet efter retsplejelovens § 147 g, stk. 2, 3. pkt., hvorefter retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af Advokatnævnets kendelse af 5. oktober, at:

”KENDELSE

Advokatrådet nedlagde ved tillægsanklageskrift af 8. maj 2023 (sagsnr.

2022-2401) påstand om, at advokat Sagsøgte under Advo-katnævnets behandling af sagerne 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330 og 2022-1355 skulle frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed midler-tidigt, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5.

Advokatnævnet besluttede ved kendelse af 19. juni 2023, at advokat Sagsøgte ikke skulle frakendes retten til at udøve advo-katvirksomhed midlertidigt.

Advokatrådet har nu i tillægsanklageskrift af 31. august 2023 (sagsnr.

2022-2401) nedlagt en supplerende påstand om, at advokat Sagsøgte under Advokatnævnets behandling af sagerne 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330, 2022-1355, 2023-1528 og 2023-1529 frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed midlertidigt, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5.

I forhold til kendelsen af 19. juni 2023 indgår nu yderligere forhold 5 og 6 i sagsnr. 2022-2401, samt sagsnr. 2023-1528 og 2023-1529 i Advokatrådets påstand om midlertidig frakendelse.

Med nærværende kendelse tager Advokatnævnet alene stilling til Advo-katrådets fornyede påstand om midlertidig frakendelse, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, idet dette spørgsmål er udskilt til særskilt behandling i med-før af § 25 i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advo-kater m.v.

Anklageskrifterne:

Sagsnr. 2022-2401

Ved anklageskrift af 11. juli 2022 (forhold 1), tillægsanklageskrift af 17.

november 2022 (forhold 2 og 3), tillægsanklageskrift af 8. maj 2023 (for-hold 4) samt tillægsanklageskrift af 31. august 2023 (forhold 5 og 6) har Advokatrådet rejst sag ved Advokatnævnet mod

advokat Sagsøgte, By

for Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, for

Forhold 1

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

ved i maj 2021 efter, at Advokat 1 havde forladt hans og advokat Sagsøgtes fælles advokatvirksomhed uberetti-get at have slettet en stor mængde elektronisk opbevarede sagsdokumen-ter, som tilhørte Advokat 1, idet de hidrørte fra sager, som Advokat 1 behandlede for sine klienter.

Forhold 2

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, s tk. 1,

ved i forlængelse af Københavns Byrets kendelse af 4. oktober 2021, hvor det blev bestemt, at advokat Sagsøgte ikke kunne møde som forsvarer for tiltalte Person 1, den 9. februar 2022 under et retsmøde i Københavns Byret, hvor straffesagen mod Person 1 skulle behandles, at have forsøgt at tage plads ved siden af tiltalte, hvoref-ter han af retsformanden blev henvist til tilhørerpladserne, og herefter ad flere omgange at have blandet sig i retshandlingen, hvilket retsformanden påtalte, og hvorefter advokat Sagsøgte blev bedt om at forlade retslokalet.

Forhold 3

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1 jf. rets-plejelovens § 143, stk. 3

ved, da Advokatrådets sekretariat, som følge af Rigsadvokatens indberet-ning af 2. juni 2022, anmodede advokat Sagsøgte om en redegørelse, at have nægtet at deltage i gennemførelsen af Advokatrådets tilsynsvirksomhed ved, til trods for flere rykkere, at have undladt at frem-komme med redegørelsen.

Forhold 4

tilsidesættelse af advokatpligterne if. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved som advokat for sagsøger i sag B-3174-12, der skulle behandles i Østre Landsret den 18. januar 2023, at have tilsidesat god advokatskik, idet ad-vokat Sagsøgte i tiden op til datoen for hovedforhandlin-gen foretog unødige retsskridt, idet han nedlagde nye påstande og anbrin-gender, der ingen sammenhæng havde med de i stævning af 3. juli 2012 nedlagte påstande, ligesom advokat Sagsøgte under ho-vedforhandlingen frafaldt de i stævning af 3. juli 2012 nedlagte påstande med den følge, at sagen i det hele blev afvist af landsretten, alt hvorved advokat Sagsøgte ikke varetog sin klients interesser på

behørig vis, herunder ydede mangelfuld juridisk bistand til sin klient og samtidig ved sin adfærd og processuelle indlæg undlod at udvise den nødvendige respekt for retten.

Forhold 5

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. § 143, stk. 10, jf. § 61, stk. 1, i vedtægt for Det Danske Advokatsamfund,

ved som advokat i perioden fra den 1. juli 2023 og frem ikke at have tegnet ansvarsforsikring i henhold til en af Advokatrådet godkendt police.

Forhold 6

tilsidesættelse af advokatpligterne, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, jf. § 143, stk. 10, jf. § 62, stk. 1, i vedtægt for Det Danske Advokatsamfund, ved som advokat i perioden fra den 1. juli 2023 og frem ikke at have stillet garanti i henhold til en af Advokatrådet godkendt garantiformular.

***

Advokatrådet har yderligere nedlagt påstand om, at advokat Sagsøgte pålægges at afholde omkostningerne til den udpegede forsvarer i medfør af § 23, stk. 5, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 20 af 17. ja-nuar 2008 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. (retteligt bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020).

Advokat Sagsøgtes forsvarer, advokat Christian Laubjerg, har nedlagt påstand om afvisning af forhold 1 og i øvrigt frifindelse over-for de af Advokatrådet nedlagte påstande, dog således at der endnu ikke er nedlagt påstand for så vidt angår forhold 5 og 6.

Sagsnr. 2022-2056

Ved anklageskrift af 17. november 2022 har Advokatrådet rejst sag ved Advokatnævnet mod

Advokat Sagsøgte, By

for at have tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet Advokatrådet i medfør af § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april

2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved be-handling af klager over advokater m.v. er indtrådt i klagesagen 2022-2056, hvor Advokat 2 på vegne af Person 2 m.fl. har klaget over advokatSagsøgtes adfærd.

Klagen er af Advokatrådet opsummeret til at omfatte følgende 8 forhold:

1. Tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

ved i forlængelse af bistand i landsskatteretten, hvor klienterne fik med-hold, at have angivet, at fire af de fem klienters krav på omkostningsgodt-gørelse var overdraget til Advokatfirma 1, selvom klienterne havde betalt salær.

2. Tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

ved gentagne gange over for klienterne at have oplyst, at den manglende omkostningsgodtgørelse var en fejl, og at advokat Sagsøgte selv ville udbetale pengene til klienterne, hvilket han ikke gjorde.

3. Tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

ved den 24. juni og den 14. oktober 2021 at have udstedt fakturaer til de fem klienter fra Advokatfirma 1 på i alt kr. 1.875.000 for ar-bejde, der ikke var udført af Advokatfirma 1, samt ved at an-vende fakturabeløbet til at modregne over for klienternes krav på omkost-ningsgodtgørelse.

4. Tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

ved at have tilbageholdt juridisk viden under sagen i Østre Landsret, som ifølge advokat Sagsøgte var væsentlig for udfaldet, og som årsag hertil henvise til klienternes manglende betaling af fakturaer.

5. Tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

ved under sagen i Østre Landsret at have undladt at følge klienternes an-visning om at søge om udsættelse af sagen på grund af en verserende sag for Højesteret, hvis afgørelse kunne få indflydelse på klienternes sag, og som årsag hertil henvise til klienternes manglende betaling af fakturaer.

6. Tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1

ved i forbindelse med sagsanlæg mod de fem klienter vedrørende faktura-kravene at have videregivet oplysninger til domstolene omfattet af advo-kat Sagsøgtes tavshedspligt, der ikke var nødvendige for sagsanlægget.

7. Tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

ved at have opkrævet et så urimeligt salær, at fremsættelsen heraf i sig selv udgør en overtrædelse af god advokatskik.

8. Tilsidesættelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1,

ved i forbindelse med sin repræsentation af de fem klienter (i regi af Advokatpartnerselskab samt senere Advokatfirma I/S 1) at have udvist smøl.

***

Advokatrådet har nedlagt påstand om, at advokat Sagsøgte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. rets-plejelovens § 147 c, stk. 8, subsidiært at advokat Sagsøgte betinget frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed, jf. retspleje-lovens § 147 c, stk. 3, mere subsidiært at advokat Sagsøgte pålægges en skærpet bøde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, efter Advokat-nævnets nærmere bestemmelser.

Advokat Christian Laubjerg har på vegne af advokat Sagsøgte nedlagt påstand om frifindelse overfor de af Advokatrådet nedlagte påstande.

Sagsnr. 2022-3330

Ved anklageskrift af 17. november 2022 har Advokatrådet rejst sag ved Advokatnævnet mod

advokat Sagsøgte, By

for at have tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet Advokatrådet i medfør af § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved be-handling af klager over advokater m.v. er indtrådt i klagesagen 2022-3330, hvor Advokat 3 på vegne af Person 3 og Skattestyrelsen har klaget over advokat Sagsøgtes ad-færd.

Der er klaget over, at advokat Sagsøgte med udtagelsen af stævning mod Person 3 personligt er gået videre end be-rettigede hensyn til varetagelse af sin klients interesser tilsiger.

***

Advokat Christian Laubjerg har på vegne af advokat Sagsøgte nedlagt påstand om frifindelse overfor de af Advokatrådet nedlagte påstande.

Sagsnr. 2022-1355

Ved anklageskrift af 26. januar 2023 har Advokatrådet rejst sag ved Advo-katnævnet mod

advokat Sagsøgte, By

for at have tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet Advokatrådet i medfør af § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved be-handling af klager over advokater m.v. er indtrådt i klagesagen 2022-1355, hvor Retten i Roskilde ved Dommer 2 har klaget over advokat Sagsøgtes adfærd.

Der er klaget over, at advokat Sagsøgte har tilsidesat god advokatskik, herunder ved at undlade at følge dommerfuldmægtigens an-

visninger under et retsmøde den 9. november 2021 og tilmed at have bedt hende "holde mund", ved at have beskyldt Gældsstyrelsen for at anvende “rockermetoder," samt ved i skrivelserne til Østre Landsret og Den Sær-lige Klageret i strid med sandheden at have beskyldt dommerfuldmægti-

gen for at være partisk, for at udarbejde en retsbog indeholdende usande og misvisende oplysninger og for at fremsætte upassende og krænkende kommentarer om advokat Sagsøgtes virke som advokat.

***

Advokat Christian Laubjerg har på vegne af advokat Sagsøgte nedlagt påstand om afvisning af klagen, subsidiært frifindelse over-for de af Advokatrådet nedlagte påstande.

Sagsnr. 2023-1528 og 2023-1529

Ved anklageskrifter af 29. juni 2023 har Advokatrådet rejst to sager ved Advokatnævnet mod

advokat Sagsøgte, By

for at have tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet Advokatrådet i medfør af § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved be-handling af klager over advokater m.v. er indtrådt i klagesagerne 2023-1528 og 2023-1529, hvor Advokat 1 har klaget over advokat Sagsøgtes adfærd.

Der er klaget over, at advokat Sagsøgte har tilsidesat god advokatskik, dels ved for egen vinding og mod bedre vidende at anlægge retssager ved anvendelse af partsnavne, der ikke eksisterer (sagsnr. 2023-1528), dels ved at føre en åbenbart grundløs privat straffesag mod Advokat 1 med det formål at omtale Advokat 1 som "strafferetligt tiltalt"(sagsnr. 2023-1529).

***

Advokatrådet har i begge sager nedlagt påstand om, at advokat Sagsøgte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8, subsidiært at advokat Sagsøgte betinget frakendes retten til at udøve advokatvirksom-hed, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 3, mere subsidiært at advokat Sagsøgte pålægges en skærpet bøde, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1, efter Advokatnævnets nærmere bestemmelser.

Advokat Christian Laubjerg har på vegne af advokat Sagsøgte nedlagt påstand om frifindelse overfor de af Advokatrådet nedlagte påstande i begge sager.

Advokatnævnets kendelse af 19. juni 2023:

Af Advokatnævnets kendelse af 19. juni 2023 om midlertidig frakendelse fremgår bl.a. følgende:

"Sagsfremstilling:

Denne kendelse indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, men sa-gernes samtlige bilag samt indlæg fra parterne er indgået ved Advokat-nævnets vurdering.

Advokat Sagsøgte, der er født i 1978, modtog advokatbe-skikkelse den 3. september 2007.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har advokat Sagsøgte siden 17. maj 2011 drevet en enkeltmandsvirksomhed med CVR nr. 1. Fra den 1. februar 2012 blev virksomheden drevet som advo-katvirksomhed under navnet Advokatfirma 2. Den 5. marts 2021

skiftede virksomheden navn til Advokatfirma 3, og den 22. juni 2021 skiftede det navn til Advokatfirma 1, som virksomheden også for nuværende hedder.

Fra den 12. november 2018 drev advokat Sagsøgte sam-men med Advokat 1 og Advokat 4 AdvokatpartnerselskabAdvokatpartnerselskabAdvokatpartnerselskab med CVR nr. 2. Selska-

bet blev den 17. september 2020 taget under frivillig likvidation.

I perioden fra den 20. juli 2020 og frem til selskabet ophør den 16. februar 2021 drev advokat Sagsøgte endvidere advokatvirksom-hed i Advokatfirma I/S 1 med CVR nr. 3 sam-men med Advokat 1.

Advokat Sagsøgte drev fra den 16. februar 2021 og frem advokatvirksomhed fra Advokatfirma 1.

Sagsnr. 2022-2401

Forhold 1

Advokatfirma I/S 1 (CVR nr. 3) ophørte den 16. februar 2021 som følge af uoverensstemmelser mellem advokat Sagsøgte og Advokat 1. Der opstod i den forbindelse en tvist mellem advokaterne om bl.a. udlevering af klientdata.

Vestre Landsret bestemte ved kendelse af 10. maj 2021, at Advokat 1 skulle sættes i besiddelse af eller gives adgang til klient-data, som advokat Sagsøgte var i besiddelse af eller havde adgang til.

Der blev herefter gennemført en række umiddelbare fogedforretninger ved Københavns Byret med henblik på at få advokat Sagsøgte til at udlevere klientdata til Advokat 1, og der blev bl.a. truffet afgørelse om, at sagen skulle fremmes.

Af en rapport fra it-firmaet Apento udarbejdet i august 2021 fremgår bl.a. af konklusionen:

"Det kan konkluderes at der i maj 2021 er aktivitet eller sletning på næ-sten 4000 filer, hvoraf ca. 3600 filer ligger i tilbageholdelse og må for-modes forsøgt slettet.

Disse filer stammer i følge rapporten oprindeligt fra Legis365 (optræder som "SharePoint-app") og er herefter slettet af medarbejdere fra Udeladt via SharePoint. "

Ved e-mail af 21. oktober 2021 til advokat Sagsøgte an-førte Advokatrådets sekretariat bl.a.:

"Såvel Vestre Landsret som Østre Landsret har ved kendelse pålagt dig at udlevere nærmere angivne dokumenter til Advokat 1. Kendelserne vedlægges.

Din tilbageholdelse af disse dokumenter er i strid med god advokatskik, og du anmodes om straks at udlevere dokumenterne og inden 5 dage fra dato at dokumentere over for Advokatrådets sekretariat, at udlevering har fun-det sted."

Som svar på ovenstående e-mail skrev advokat Sagsøgte den 25. oktober 2021 bl.a.:

"Du skriver "Din tilbageholdelse af disse dokumenter". Kan du venligst dokumentere denne påstand, tak."

Der er til sagen også fremlagt en rapport fra it-firmaet team.blue af 11.

november 2021, hvoraf det fremgår bl.a.:

"Formålet med undersøgelsen er at bekræfte hvad der er sket med de rele-vante data tilhørende sagerne specificeret i bilag "Bilag 1 - Oversigt over klienter (19665714_1).pdf'

[..]

Opsummering:

Uden at have kendskab til hvad der er foregået partnerne imellem, så er den tekniske konklusion på undersøgelsen at data er blevet fjernet meget specifikt for alle sager omtalt i Bilag 1, uden at andre sager er berørt.

Data fra disse sager er blevet kopieret/flyttet til brugeren Brugernavn 1's OneDrive folder og herefter slettet.

Da datagrundlaget ikke er komplet historisk, kan vi ikke dokumentere de præcise handlinger der er foretaget, men kan med meget stor overbevis-ning sige al data er fjernet fra Legis365 mapperne metodisk og præcist og flyttet til Brugernavn 1's OneDrive, hvor efter disse er slettet.

Der er ingen spor eller antydninger af at partneren Apento skulle have be-rørt data på nogen måde, tvært i mod har Apento opsat yderligere historik, så data faktisk er sikret længere og derved beskyttet bedre.

Vores bedste vurdering af at få de omtalte sagsdata tilbage er at få Brugernavn 1 til at forklare hvor dokumenterne findes i dag, da disse er

slettet/flyttet fra Brugernavn 1's personlige bruger og han derfor vil være eneste der kan forklare entydigt hvad der er sket med data.

Kan Brugernavn 1 ikke besvare dette, så må data anses for slettet og dermed tabt."

Advokatnævnet afsagde den 22. december 2021 kendelse i sag 2021-1127, hvor Advokat 1 havde klaget over advokat Sagsøgte. Advokatnævnet fandt bl.a., at advokat Sagsøgte groft havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved ikke at efterkomme Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021, hvorefter han uberettiget havde tilbageholdt Advokat 1's klientoplysninger og sagsdokumenter.

Den 7. marts 2022 behandlede fogedretten i Københavns Byret en anmod-ning fra Advokat 1 om, at advokat Sagsøgte blev sat i forvaring efter retsplejelovens § 497, stk. 2, indtil han gav oplysninger om adgangen til de omhandlede sagsoplysninger. Under sagen blev Person 4, der var medejer af it-firmaet Apento, og Person 5, der var teknisk direktør i it-firmaet team.blue, afhørt som vidner.

Person 4 forklarede bl.a.:

"Foreholdt Apentos rapports pkt. 6.1. om sletning af næsten 4000 filer i maj 2021 forklarede han, at det kan være Sagsøgte eller hans ITmand, der slettede disse filer, idet Sagsøgte havde adgang til dette på det tidspunkt.

Apento havde en konsulent, som har haft et teamsmøde med Sagsøgte, hvor det blev diskuteret, hvordan man flytter filer, inkl. Metadata fra et sharepoint site til et andet. Der skal nemlig gøres noget specielt, for også at flytte metadataene, når man flytter noget ud af Legis. Det er derfor korrekt, at Apento har undervist Sagsøgte i, hvordan man flytter data ud af Legis. Det kan anvendes til at flytte data ud af området, så Advokat 1 ikke kan tilgå det længere."

Person 5 forklarede bl.a.:

"Han søgte på de sagsnumre, der fremgår af bilag 1. De data, der blev fun-det, kiggede han på, og tjekkede om de passede med det antal han havde fået oplyst af Apento og Advokat 1. Når han så på det, kunne han se, at selve mapperne lå der, men alle de numre, der vedrørte de i sa-gen relevante sagsnumre ikke var i mapperne. Når han søgte i alt historisk data, kunne han se, at de eneste referencer, der var til de sagsnumre, var

til en bruger der hed Brugernavn 1. Når han ledte efter data vedrørende de relevante sagsnumre (bilag 1), så var ingen af dem i de relevante mapper.

De kan ikke være forsvundet af sig selv, for så skulle alt i mapperne være væk, og her var det kun specifikt de relevante sagsnumre, der så ud til at mangle. Han kunne se, at det var flyttet af Brugernavn 1 brugeren.

Det tekniske han kan se er, at når data bliver slettet, så ryger det i en skraldespand, efter det er der ekstra hold af data som Microsoft har indsat. Det er en ekstra sikkerhedsfunktion. Han kan se, at data er slettet fra den bruger, der hedder Brugernavn 2. Han kan se, at dataene først er blevet flyttet over til Brugernavn 2 og at de derefter er slettet fra dennes brugers personlige Onedrive. Det kan kun være brugeren Brugernavn 2 selv, der har gjort det. Det kan ikke være en anden bruger, med det login.

Den data team.blue kunne finde og genskabe, er den Apento allerede har fundet. Alt det, der ellers skulle være der, er der ikke.

Han kan vedstå sig sin konklusion i rapporten om, at den eneste mulighed for at skaffe dataene er ved at få Brugernavn 2 til at forklare, hvad der er sket med dataene."

Fogedretten i Københavns Byret bestemte ved kendelse af 7. marts 2022, at begæringen om at sætte advokat Sagsøgte i forvaring ikke skulle tages følge. Af kendelsen fremgår bl.a.:

"Advokat Sagsøgte har under strafansvar flere gange og ligeledes dags dato forklaret, at han ikke er besiddelse af den klientdata, som han blev pålagt at udlevere til Advokat 1 ved Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021.

Der er fremlagt en rapport fra team.blue af 11. november 2021, hvoraf det blandt andet fremgår, at data er blevet fjernet meget specifikt for alle sager omtalt i Bilag 1, uden at andre sager er blevet berørt, at data fra disse sa-ger er blevet flyttet til brugeren Brugernavn 1's Onedrive folder og herefter slettet.

Det fremgår videre, at: "Vores bedste vurdering af at få de omtalte sags-data tilbage er at få Brugernavn 1 til at forklare hvor sagsdokumenterne fin-des i dag, da disse er slettes/flyttet fra Brugernavn 1's personlige bruger og han derfor vil være eneste der kan forklare entydig hvad der er sket med data.

Kan Brugernavn 1 ikke besvare dette, så må data anses for slettet og dermed tabt".

Sagsøgte har forklaret blandt andet, at flere har haft ad-gang til hans bruger til IT-systemet. Han har videre forklaret, at han ikke kan give oplysninger om, hvor dataene er, og at det ikke er rigtigt, at han har flyttet dataene over på sin egen Onedrive folder. På baggrund af denne forklaring og konklusionen i rapporten af 11. november 2021, finder ret-ten, at der er en vis sandsynlighed for, at dataene er slettet og dermed tabt.

På baggrund heraf og på baggrund af det af advokat Sagsøgte anførte sammenholdt med rapporten fra team.blue og vidneforklarin-gerne, finder retten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynlig-gjort, at advokat Sagsøgte kan afgive oplysninger om, hvor den i sagen omhandlede data kan findes."

Forhold 2 og 3

Ved brev af 2. juni 2022 foretog Rigsadvokaten en indberetning af advokat Sagsøgte til Advokatrådets sekretariat. Der blev i denne redegjort for en række omstændigheder opstået i forbindelse med to rets-møder i en straffesag. Af indberetningen fremgår bl.a.:

"Det er min vurdering, at flere af forholdene omtalt ovenfor kan være i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Advokat Sagsøgte har således påtaget sig en sag, som han har haft en personlig tilknytning til, ligesom han i forbindelse med, at han blev privatantaget som forsvarer i sagen, og ved rettens fremsendelse af sa-gens akter undlod at gøre retten og anklagemyndigheden opmærksom på sin personlige tilknytning til sagen.

Hertil kommer, at advokat Sagsøgte - uanset at retten be-stemte, at han ikke kunne møde som forsvarer under sagen - mødte op i retten, og at han - uanset at retten indskærpede, at tilhørere på ingen måde måtte forstyrre retshandlingen - bl.a. instruerede tiltalte i, hvordan han skulle forholde sig under retssagen, og afbrød og fremkom med kommenta-rer flere gange undervejs. Dette fik retten til efter flere indskærpelser at anmode ham om at forlade retslokalet og - efter at han returnerede og fort-satte med at forstyrre retshandlingen - at tilkalde en retsbetjent og anmode retsbetjenten om at assistere med at få ham til at forlade retslokalet."

På baggrund af indberetningen anmodede Advokatrådets sekretariat om at få indsigt i de til sagen tilhørende retsbøger fra Københavns Byret, og disse blev den 20. juni 2022 fremsendt til Advokatrådets sekretariat.

Af Københavns Byrets retsbog fra den 27. september 2021 fremgår bl.a.:

"Advokat Sagsøgte var mødt som privatantaget forsva-rer.

Anklageren bemærkede, at man netop var blevet opmærksom på, at Sagsøgte er personligt involveret i sagen, og at man derfor ikke mener, at han kan møde som forsvarer for tiltalte i sagen.

Anklageren henviste til, at det fremgår af sagens akter, at Sagsøgte var til stede ved den begivenhed, hvor tiltalte blev sigtet for at have forstyrret den offentlige orden. Sagsøgte er derfor involveret i den i sagen omhandlede hændelse og han har personlige rela-tioner til vidnerne. Han har dermed selv en aktie i sagen og bør derfor ikke møde som forsvarer.

Adspurgt oplyste Sagsøgte, at det er korrekt, at han var til stede ved den i sagen relevante episode, hvor også hans søn var til stede. Han har ikke et personligt forhold til tiltalte, som han dog kender gennem hans professionelle virke.

Det er korrekt, at han har en personlig relation til det ene vidne, idet [vid-net] er hans søns morfar."

Københavns Byret fastslog ved kendelse af 4. oktober 2021 under henvis-ning til de grundlæggende retsplejemæssige hensyn bag retsplejelovens § 734, stk. 1, set i sammenhæng med retsplejelovens § 126 og de advokateti-ske regler om interessekonflikter, at advokat Sagsøgte havde en sådan personlig tilknytning til straffesagen, tiltalte og vidnet, at han ikke kunne møde som forsvarer for tiltalte.

Straffesagen blev behandlet den 9. februar 2022. Af Københavns Byrets retsbog fra den 9. februar 2022 fremgår bl.a.:

"En anden tilhører ønskede at tage plads ved siden af tiltalte, men blev henvist til tilhørerpladserne, da der ved siden af tiltalte alene sidder den-nes advokat.

Tilhøreren oplyste, at han var advokat.

Retten konstaterede, at det var advokat Sagsøgte, der ved rettens tidligere kendelse har fået afvist, at han kan møde som forsvarer for tiltalte. Advokat Sagsøgte blev henvist til at sætte sig på tilhørerpladserne.

[...]

Advokat Sagsøgte blandede sig i retshandlingen under vidnet [...] forklaring og fik at vide, at han som tilhører skal holde sig i ro. Da han fortsatte med at blande sig, fik han at vide, at hvis han fortsatte, skulle han forlade retslokalet.

[…]

Advokat Sagsøgte blev bedt om at forlade retten, idet han fortsat blandede sig i retshandlingen.

Advokat Sagsøgte forlod retten

[…]

I forbindelse hermed kom advokat Sagsøgte igen til stede og blandede sig i retshandlingen, hvilket blev påtalt.

Rettens vagter blev tilkaldt."

Ved brev af 4. juli 2022 til advokat Sagsøgte anmodede Advokatrådets sekretariat om en redegørelse, jf. retsplejelovens § 143. Han blev navnlig bedt om at redegøre for, hvorfor han ikke fandt anledning til at oplyse retten eller anklagemyndigheden om sin tilknytning til den kon-krete straffesag samt for sin adfærd i forbindelse med retsmødet den 9. fe-bruar 2022. Han fik frist til den 8. august 2022.

Ved brev af 12. august 2022 blev advokat Sagsøgte rykket, og der blev fastsat en ny frist til den 22. august 2022 for fremsendelse af re-degørelsen.

Der pågik herefter korrespondance mellem advokat Sagsøgte og Advokatrådets sekretariat om bl.a., hvorvidt Advokatrådet over-holdt EMRK artikel 6, samt om grundlaget for, at Advokatrådets sekreta-riat kunne anmode om en redegørelse.

Advokatrådets sekretariat rykkede den 25. august 2022 på ny advokat Sagsøgte for fremsendelse af redegørelsen og oplyste, at han måtte forvente at blive indklaget for Advokatnævnet, såfremt han ikke senest den 31. august 2022 fremsendte redegørelsen.

Advokat Sagsøgte oplyste den 27. august 2022, at han ville stævne Advokatrådet.

Advokatrådet har oplyst, at advokat Sagsøgte ikke har fremsendt den efterspurgte redegørelse.

Forhold 4

Ved brev af 10. februar 2023 fremsendte præsidenten for Østre Landsret en indberetning til Advokatrådets sekretariat. Med henvisning til rets- og dombogsudskrifter i sag B-3174-12 fandt han, at der for Advokatrådet var anledning til at overveje, om advokat Sagsøgte evnede at varetage sine klienters interesser behørigt.

Af de fremsendte rets- og domsbogsudskrifter i sag B-3174-12 fremgår bl.a., at advokat Sagsøgte repræsenterede en erhvervskli-ent (herefter A) i en sag anlagt mod Skatteministeriet vedrørende bl.a. ud-bytteskat. Sagen, der var en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 3. april 2012, var anlagt ved Københavns Byret den 3. juli 2012, hvor A ned-lagde følgende påstande:

- Principalt 1: Sagsøgte skal tilpligtes at betale 5.570.493 kr. til sagsøger med tillæg af procesrente af 4.469.226 kr. fra 26. marts 2007 til betaling sker og med tillæg af procesrente af 1.101.266,96 kr. fra 31. marts 2008 til betaling sker.

- Principalt 2: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger er berettiget til at få tilbagebetalt indeholdt udbytteskat for årene 2002-2007.

- Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling for ligningsmyndighederne med bemærkning om, at A er berettiget til at få tilbagebetalt indeholdt udbytteskat for årene 2002-2004 eller for årene 2005-2007.

Ved kendelse af 6. september 2012 blev sagen grundet dens principielle karakter henvist til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen blev herefter udsat til EU-Domstolens dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16 (Fidelity Funds m.fl.) og senere Højesterets dom af 24. juni 2021 (gengivet i UfR 2021.4184H). Sagerne vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt tre udenlandske investeringsinstitutter havde krav på at få tilbagebetalt den udbytteskat, der blev indeholdt af deres udbytte fra aktier i danske selskaber i årene 2000-2009. Højesteret fandt, at de udenlandske investe-ringsinstitutter ikke havde ret til tilbagebetaling af de indeholdte udbyt-teskatter og stadfæstede derved landsrettens dom.

Den 31. august 2021 opfordrede Skatteministeriet A til at redegøre for, på hvilken vis sag B-3174-12 adskilte sig fra Fidelity Funds-sagerne, der ved Højesterets dom var afgjort til Skatteministeriets fordel. Denne opfordring

blev ikke fulgt af A. Sagen blev herefter berammet til hovedforhandling den 18. januar 2023 (én dag).

Advokat Sagsøgte anmodede den 21. november 2022 på vegne af A om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmålet om, hvorvidt Østre Landsret var uafhængig, jf. EU-Charterets art. 47. Ved kendelse af 8. december 2022 afviste landsretten at tage anmodningen til følge.

Den 21. december 2022 anmodede advokat Sagsøgte på vegne af A om, at der blev afsat seks dage til hovedforhandlingen, idet spørgsmålet om landsrettens uafhængighed krævede at blive behandlet over fem dage, og det materielle én dag. Af anmodningen fremgik endvi-dere:

"1. Domstolen er ikke: 1) en "ret oprettet ved lov", 2) uafhængig og 3) upartisk i henhold til EMRK artikel 6, EUcharterets artikel 47, ICCPR ar-tikel 14 og den danske grundlov.

2. Med hensyn til, om domstolen er en domstol oprettet ved lov. Domsto-lene handler uden for deres jurisdiktion; der er ingen klare regler for over-dragelse eller omplacering af en sag til en bestemt dommer, en dommer kan udskiftes uden at give en tilstrækkelig begrundelse, og dommere ud-vælges ikke på grundlag af fortjeneste, hvorfor de ikke opfylder kravene til teknisk kompetence og moralsk integritet.

3. Der er alvorlige strukturelle mangler med hensyn til, hvordan danske dommere forfremmes, og der er tilsyneladende partiskhed i domstolen for den danske stat.

4. Der er ikke den nødvendige personlige og institutionelle uafhængighed, dvs. både en mangel på (i) sindstilstanden, som angiver en dommers uigennemtrængelighed for ydre pres som et spørgsmål om moralsk integri-tet, og det danske system for forfremmelse af dommere giver resultater, der er uforenelig med formålet og formålet med EMRK artikel 6 mv. 5. Udnævnelsen af domstolens medlemmer er baseret på kammeratskab og korporatisme.

6. Der er mangler i garantierne mod pres udefra, dvs. mangel på tilstræk-kelige garantier, der sikrer dommernes uafhængighed inden for retsvæse-net og i forhold til deres dømmende overordnede. Den udøvende magt til-deler kun 1,33 - 4 % af det anbefalede budget til retsvæsenet. Dansk lov-givning indeholder ingen regler for fordeling af sager til dommere inden for domstolene, hvilket betyder, at sager fordeles af retspræsidenterne efter eget skøn. Hvad angår karriereudvikling og disciplin, er landsrettens befø-jelser den vigtigste faktor

7. Domstolen fremstår ikke som uafhængighed, fordi de regelmæssigt bru-ger det samme advokatfirma som den udøvende magt.

8. Ingen uafhængig disciplinærdomstol. Og ingen uafhængig gennemgang af Disciplinærnævnet. Ingen omtale.

9. Ingen uddannelse i EMRK.

10. Medlemmer af den udøvende magt behandles mere fordelagtigt end an-dre. Der er ingen ansvarlighed.

11. Vidner: fem retspræsidenter, 10 ikke faste dommere, 6 højesteretsdom-mere, 10 ordinære dommere, 5 medlemmer af retsrådet, 10 MEP' er"

Landsretten fastholdt den 3. januar 2023 den berammede hovedforhand-ling den 18. januar 2023 og bemærkede bl.a., at det af advokat Sagsøgte anførte om domstolenes uafhængighed ikke sås at have nogen sammenhæng med de i stævningen af 12. juli 2012 nedlagte på-stande eller anbringender.

Ved påstandsdokument af 11. januar 2023 nedlagde advokat Sagsøgte på vegne af A to sideordnede påstande om landsrettens habilitet. Han anførte til støtte herfor bl.a.:

"Der er grundlag for at antage, at østre Landsret ikke er uafhængig. Ikke "oprettet ved lov". Og partisk.

Nærværende sag illustrerer dette, men nedenstående forhold fører i fore-ning til, at landsretten ikke er uafhængig, og ikke oprettet ved lov:

1. Østre Landsret, anvender fast samme advokat som modparten nærvæ-rende sag B-3174-12.

2. Østre landsret afskærer fuldstændig bevisførelse vedrørende sagens af-gørende spørgsmål i strid med fx Wierzbicki v. Poland, 2002, § 45. 3. Østre Landsret giver Skatteministeriet medhold i 92% af alle sager 4. I det tilfælde staten ønsker at afhøre vidner, tillades dette undtagelses-frit. I det tilfælde borgerne ønsker at afhøre vidner, følger landsretten sta-tens protester nærmest per refleks.

5. Østre Landsret anvender bevisbyrderegler, der pålægger borgeren bevis-byrden i langt de fleste tilfælde overfor staten, og bevisbyrden er tungere end almindelige sager mellem to private

6. Østre Landsret tillader staten en skønsmargen, mens borgerne ikke gi-ves nogen skønsmargen

7. Østre Landsret anvender hyppigt den fremgangsmåde at udelade bor-gernes favorable processtof mens statens processtof normalt fuldt ud ind-lemmes.

8. Østre Landsret begrunder sjældent afvisning af borgernes mest fa-vorable anbringender

9. Østre Landsrets dommere har for langt hovedpartens vedkommende tidligere været ansat hos den udøvende magt.

10. Østre Landsret overtræder CILFIT-doktrinen i stort set alle EU-sager 11. Østre Landsrets procesledelse er til fordel for den udøvende magt, fx i forbindelse med præjudiciel forelæggelse.

12. Østre Landsret overholder på visse områder ikke retsplejeloven syste-matisk, og er dermed "Ikke oprettet ved lov".

13. Østre Landsret gennemgående træk ved landsretten anvendelse af praksis fra EMD er, at landsretten med ganske få undtagelser systematisk undviger at bringe den retspraksis, der udvikles af EMD, under anven-delse ved landsrettens afgørelser. Landsrettens omgang med EMRK som retskilde, i et meget stort antal tilfælde må betegnes som ulovlig og kon-ventionsstridig.

De netop gennemgåede forhold har en betydning, som indebærer, at Der anmodes om en præjudiciel forelæggelse af spørgsmålet om hvorvidt Østre Landsret er uafhængig jf. EUcharteret artikel 47. Tilsvarende gælder for Landsskatteretten.

Højesteret nåede i dom i sagen 59/2019 frem til, at præmis 84 i C-480/16, skal "forstås" som et krav om, at en udenlandsk investeringsforening "be-taler skat til de danske skattemyndigheder".

Højesterets afslag på præjudiciel forelæggelse strider imod CILFIT og CIL-FIT ll.

Og Højesteret fortolkning strider imod fx den tyske Bundesfinanzhofs forelæggelsesanmodning i C-537/20, punkt 32.

Den Tyske Bundesfinanzhof er således ikke enig i, at præmis 84 skal for-stås som skat til Danmark/Tyskland. Manglende forelæggelse heraf er både et brud på CILFIT og CILFIT II. Landsrettens manglende uafhæn-gighed dokumenteres af, at landsretten ikke spørger EU-Domstolen om fortolkningen af præmis 84 i C-480/16."

Sagen blev hovedforhandlet den 18. januar 2023. Af udskrift fra Østre Landsrets retsbog fra den 18. januar 2023 fremgår bl.a.:

"Advokat Sagsøgte oplyste, at sagsøger ønsker at afhøre et vidne.

Retsformanden bemærkede, at det ikke fremgår af tidsplanen, at [A] vil føre et vidne.

Advokat Sagsøgte fastholdt anmodningen om vidneførsel og oplyste på forespørgsel, at han ikke vil oplyse navnet på vidnet, men at det skal være en advokat, der på borgersiden har ført flest sager ved Østre Landsret med det offentlige som modpart.

Retsformanden anmodede på ny om navnet på det ønskede vidne og temaet for afhøringen.

Advokat Sagsøgte fastholdt, at han ikke vil oplyse navnet, men at vidnet skal afgive forklaring om domstolenes manglende uafhæn-gighed.

Retsformanden anmodede advokat Sagsøgte om at oplyse, hvilke påstande der nedlægges.

Advokat Sagsøgte nedlagde herefter nedennævnte to sideordnede påstande, der fremgår af påstandsdokumentet:

1.Østre Landsrets tre dommere viger deres sæde

2. Der udmeldes sagkyndige habile dommere med kendskab til EU-retten.

Advokat Sagsøgte oplyste, at der endvidere er en subsi-diær påstand.

Retsformanden bemærkede, at denne ikke fremgår af påstandsdokumentet. Advokat Sagsøgte bemærkede, at det netop følger af rets-plejeloven, at påstande nedlægges ved hovedforhandlingens start og oply-ste, at han derfor nu ville sende påstanden på mail.

Advokat Sagsøgte oplyste videre, at den subsidiære på-stand er følgende:

"Højesterets fortolkning af præmis 84 i Fidelity-dommen [EU-domstolens dom af 21. juni 2018 i sag C-480/16 (Fidelity Funds m.fl.)] forelægges for EU-domstolen."

På retsformandens forespørgsel oplyste advokat Sagsøgte, at det var [A's] påstande i sagen.

På advokat [...] forespørgsel oplyste advokat Sagsøgte, at de påstande, der fremgår af stævningen, ikke nedlægges i sagen. Det er alene de to sideordnede påstande samt den subsidiære påstand, som lands-retten skal tage stilling til.

Advokat [...] oplyste, at sagsøgtes påstande herefter er afvisning, subsi-diært frifindelse, idet sagsøgeren med de nu nedlagte påstande ingen retlig interesse har i at få prøvet disse, idet de i stævningen nedlagte påstande om sagens realitet er frafaldet.

Parterne havde lejlighed til at komme med supplerende bemærkninger.

Efter votering tilkendegav retsformanden, at landsretten er enig i, at [A] ikke har nogen retlig interesse i at få påkendt de nu nedlagte påstande. Landsretten vil derfor afvise sagen.

Landsretten optog sagen til dom."

Østre Landsret afviste ved dom af 24. januar 2023 sagen. Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår bl.a.:

"[A] har under hovedforhandlingen begrænset sine påstande til alene at angå et spørgsmål om landsrettens uafhængighed og en anmodning om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. De i stævningen af 3. juli 2012 nedlagte påstande om prøvelse af landsskatterettens kendelse af 3. april 2012 er således frafaldet, og [A] har ikke i øvrigt nedlagt nogen på-stand, der knytter sig til en prøvelse af kendelsen eller spørgsmål angående [A's] krav på tilbagebetaling af udbytteskat. [A] har som følge heraf ikke nogen retlig interesse i at få prøvet de nedlagte påstande om habilitet og præjudiciel forelæggelse, hvorfor sagen afvises.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger betale 130.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen-syn til sagens omfang og forløb."

Advokatrådets sekretariat anmodede den 16. marts 2023 advokat Sagsøgte om en redegørelse, jf. retsplejelovens § 143. Han blev bedt om at redegøre for sin adfærd under sag B-3174-12, herunder skulle han redegøre for og dokumentere, at de nye påstande om Østre Landsrets ha-bilitet samt frafald af de i stævning af 3. juli 2012 oprindelige nedlagte på-stande, var afstemt med hans klient, og at han under sagen havde vareta-get sin klients interesser i overensstemmelse med retsplejelovens § 126, stk. 1.

Ved e-mail af 21. marts 2023 besvarede advokat Sagsøgte henvendelsen og oplyste bl.a.:

"Jeg kan oplyse, at mine klienter, herunder nogle af verdens største virk-somheder, har givet mig mandat til at nedlægge påstande og anbringender om, at de danske domstole ikke opfylder helt basale retsstatsprincipper som fx uafhængighed. Alle udenlandske klienter og advokater finder det åben-bart, at danske domstole ikke kan anvende samme faste husadvokat som den udøvende magts advokat. Vi har som advokater en forpligtelse til at sikre, at domstolene er uafhængige. Jeg beder Advokatsamfundet betragte dette som en whistleblower-anmeldelse, og beder Advokatsamfundet agere på dette fundamentale brud på basale retsstatsprincipper. Jeg vil antage, at mine internationale klienter gerne stiller op til møde - i udlandet —for at drøfte, hvordan der kan rettes op på, at Danmark i udlandet betragtes som en 'bananrepublik'. Vi har i hvert fald alle en interesse i, at dette håndte-res. Såfremt Advokatsamfundet ikke vil agere på dette, ønsker jeg også en skriftlig bekræftelse herpå. Som det fremgår af akterne, så er der andre overtrædelser end blot brugen af samme advokat. Jeg kan i øvrigt oplyse, at brugen af advokaten er ret omfattende.

Som nævnt er jeg blevet anmodet om at gøre synspunktet gældende om manglende uafhængighed, hvilket er helt sædvanligt i andre lande, herun-der Polen, Ungarn, UK og Holland. Mine klienter ser med undren på, hvordan danske domstole kan undgå at besvare dette spørgsmål, men fore-give, at det ikke findes. Jeg er nu i den heldige situation, at synspunktet vil blive prøvet i udlandet, da jeg i nogle af de vedlagte sager er lykkedes med at få flyttet sagsomkostningerne til udlandet, hvorefter en udenlandsk domstol skal vurdere, om de danske domstole opfylder retsstatsprincip-perne. Mine klienter er meget begejstrede for, at dette strategisk har været muligt. Jeg er overbevist om, at Advokatsamfundet vil støtte mig i dette så vigtige arbejde, så de danske borgere kan få afgjort, om de danske domstole er uafhængige. Det er klart, at Østre Landsret i indberetningen ikke har forstået dette, da dette jo er en hemmelig strategi, som landsretten ikke skulle kende, da landsretten så havde fundet på såkaldte 'julelege'. Lands-retten er derfor enten ikke kvikke nok — eller også forsøger de at intimi-dere mig.

Intimideringen består i, at de danske domstole systematisk udsætter advo-kater for intimiderende adfærd, såfremt de sætter spørgsmålstegn ved den dømmende eller udøvende magt. Dette whistleblowede jeg allerede 30. juni 2020 til Advokatsamfundet, men Advokatsamfundet oplyste, at de ikke be-skyttede individuelle advokater imod domstolenes intimiderende adfærd. Dette er ikke blot i strid med internationale regler, men også i strid med den arbejdsgruppe, som Advokatsamfundet deltager i vedrørende haras-sment of lawyers. Jeg beder Advokatsamfundet bekræfte, at de ikke beskyt-ter advokater imod harassment fra domstolenes side.

Jeg beder endvidere Advokatsamfundet oplyse, hvorfor Advokatsamfundet har medvirket til at fratage bestallingen fra alle de advokater, der i offent-ligheden mest højlydt er gået imod staten.

Hertil kommer, at mange af de nævnte sager i indberetningen berører et juridiske spørgsmål om systemisk forskelsbehandling, der strider imod EU Charteret og ICCPR Artikel 14. Borgere behandles processuelt dårligere end staten i retssager imod staten.

Er Advokatsamfundet tilhænger af, at borgerne behandles dårligere end staten i processuelt sammenhæng?

Hertil kommer, at ikke nok med, at Advokatsamfundet aktivt og servilt medvirker til at fratage bestallingen, når domstolene beder herom, så rejser Advokatsamfundet heller ikke den mest oplagte Nævnssag overhovedet: Kammeradvokatens overtrædelse af de advokatetiske reglers § 8, stk. 2, nr. 5.

Der er således så mange forhold, som Tilsynet skal se på — uden forskels-behandling. Tilsynet er - som også anklagemyndigheden – underlagt for-buddet mod 'prosecutorial bias'. Jeg beder derfor tilsynet om at oplyse følgende:

1. hvordan sikrer Tilsynet ligebehandling af advokatfirmaerne? 2. Hvordan sikrer Tilsynet, at alle advokater behandles efter samme prak-sis?

3. Hvordan sikrer samfundet, at rådsmedlemmerne har den højeste etiske standard?

4. Hvordan overholder Advokatsamfundet whistleblower-reglerne? 5. Vil Tilsynet undersøge, om Nævnets egen advokat havde opdragsbreve med alle i sagen BS- 53060/2022-KBH?

URWwWNP

Såfremt Tilsynet har yderligere spørgsmål til sagen eller ønsker yderligere dokumentation for ovenstående er jeg naturligvis til rådighed. Jeg formid-ler også gerne et møde med mine klienter i udlandet, såfremt Tilsynet øn-sker at høre, hvordan udenlandske globale virksomheder betragter de dan-ske domstole.

Jeg imødeser svar på ovenstående."

Der pågik i perioden fra den 21. marts til den 12. april 2023 en e-mailkorre-spondance mellem advokat Sagsøgte og Advokatrådets sekretariat, som fortsat anmodede advokat Sagsøgte om at dokumentere, at hans adfærd i den konkrete sag B-3174-12, herunder frafald af de oprindeligt nedlagte påstande, var i overensstemmelse med

hans klients interesser. Sekretariatet anførte, at dette kunne ske ved en skriftlig tilkendegivelse fra hans klient eller fremlæggelse af korrespon-dance eller lignende. Af korrespondancen fremgår bl.a., at advokat Sagsøgte tilbød et møde med klienterne i udlandet, hvilket se-kretariatet afslog med henvisning til, at der alene var anmodet om skriftlig dokumentation til brug for behandlingen af tilsynssagen. Den 6. april 2023 anførte advokat Sagsøgte bl.a.:

"I blander jer i min sagsførelse — uanset om I påstår det modsatte. I bry-der også de forvaltningsretlige regler.

Jeg har tilbudt jer dokumentation, men denne har I ikke taget imod.

Jeg kan ikke fremsende skriftlig rådgivning til mine klienter, det er ulov-ligt, og det gælder særligt, når det sker til en offentlig myndighed, som min klient jo har som modpart. Hertil kommer, at I ikke opfylder tavsheds-pligten eller GDPR reglerne, hvorfor jeg også af den grund, ikke kan frem-sende noget om min rådgivning.

Jeg foreslår, at vi spørger Advokatsamfundets responsumudvalg om, hvor-vidt jer er forpligtiget til at fremsende rådgivning til en offentlig myndig-hed. Er I enige i denne fremgangsmåde, eller ønsker I fortsat at være bed-revidende?"

Sagsnr. 2022-2056

Advokat Sagsøgte bistod fra december 2016 Person 2 og dennes to børn og to børnebørn med en skattesag. Han påtog sig sagen i regi af Advokatfirma 2 (nu Advokatfirma 1).

Sagen angik værdiansættelse og dermed beregning af gaveafgift af ejen-dommen Adresse, København, som Person 2 i de-cember 2015 overdrog til sine 2 børn Person 6 og Person 7 og til sidstnævntes 2 børn Person 8 og Person 9. Købesummen udgjorde samlet 32.300.000 kr., svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct.

SKAT (nu Skattestyrelsen) fandt ved afgørelser af 9. januar 2017, at han-delsværdien udgjorde samlet 61.750.000 kr., svarende til den værdi, som Person 2 tre måneder forinden overdragelsen havde erhvervet ejen-dommen for, og at de 2 børn og 2 børnebørn derfor skulle gavebeskattes, fordi de havde købt ejendommen for en pris, som afveg fra handelsvær-dien.

På vegne af Person 2 og dennes to børn og to børnebørn (herefter Person 2 m.fl.) påklagede advokat Sagsøgte den 31. marts 2017 afgørelserne til Landsskatteretten.

Ved Landsskatterettens afgørelser af 28. september 2018 ændredes SKATs afgørelser, idet Landsskatteretten fandt, at værdien skulle fastsættes i overensstemmelse med den aftalte overdragelsessum på 32.300.000 kr.

På vegne af Skatteministeriet indbragte Kammeradvokaten den 21. decem-ber 2018 Landsskatterettens afgørelser for domstolene, idet det var Skatte-ministeriets opfattelse, at handelsværdien udgjorde 61.750.000 kr., og at der derfor skulle ske gavebeskatning i overensstemmelse med SKATs af-gørelser.

Advokat Sagsøgte repræsenterede også Person 2 m.fl. i forbindelse med sagens indbringelse for retten. Det fremgår af sa-gens bilag, at advokat Sagsøgte under denne sag bistod i regi af Advokatpartnerselskab og senere Advokatfirma I/S 1.

Advokat Sagsøgte nedlagde i svarskrift af 3. maj 2019 på vegne af Person 2 m.fl. påstand om frifindelse for Skatteministeriets påstand om betaling af yderligere gaveafgift og anførte bl.a., at de havde et retskrav på, at ejendommen kunne overdrages i overensstemmelse med værdiansættelsescirkulæret og 15 %-reglen.

Ved kendelse af 14. maj 2019 blev sagen grundet dens principielle karakter henvist til Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.

Ved fem fakturaer af 19. august 2020 (fakturanr. 307, 308, 309, 310 og 311) opkrævede Advokatfirma 2 salærer hos Person 2 samt den-nes børn og børnebørn for sin bistand til landsskatteretssagen. Person 2 blev opkrævet et salær på 437.500 kr. inkl. moms, og de 2 børn og 2 børnebørn blev hver opkrævet 62.500 kr. inkl. moms.

Fakturaerne blev betalt den 20. august 2020.

Der pågik den 20. og 21. august 2020 en e-mailkorrespondance mellem til advokat Sagsøgte og Person 2 omkring udbetaling af omkostningsgodtgørelse til børn og børnebørn. Person 2 anførte bl.a.:

"Det er mig der har lagt ud/betalt, og det er mig der skal have omkost-ningsdækningen for alle.

[…]

Af hensyn til kontrol af at Skat refunderer korrekt, finder jeg det bedst at du modtager refusionen fra børn og børnebørn, og derefter overfører belø-bene til mig.

Min del kan overføres direkte fra Skat til mig.

Mail venligst kopier af udbetalings anmodninger til Skat, til mig."

Ved e-mail af 24. august 2020 anførte advokat Sagsøgtes advokatsekretær til Person 2 m.fl., at hun ville søge om omkost-ningsgodtgørelse for de udstedte fakturaer af 19. august 2020 hos Skat-testyrelsen, og at der blev ydet omkostningsgodtgørelse med 100%. De ville alle modtage en e-mail med et link til signering af ansøgningen.

Af de fremlagte ansøgninger om omkostningsgodtgørelse fremgår bl.a., at der blev ansøgt om godtgørelse for 100 % af salæret til landsskatteretssa-gen, og at bistanden blev ydet af Advokatfirma 2. Der var i de fire ansøgninger for børn og børnebørn klikket "Ja" på spørgsmålet: "Er kravet på omkostningsgodtgørelse overdraget til bistandsyder?"

Person 2 modtog efterfølgende sin omkostningsgodtgørelse, hvori-mod de fire børn og børnebørn ikke modtog deres.

I en meddelelse til retten af 3. september 2020 anmodede advokat Sagsøgte om, at hovedforhandlingen, der var berammet til den 28. og 29. september 2020 blev omberammet bl.a. pga. sygdom hos ham samt andre personlige forhold. Der pågik i den efterfølgende periode korre-spondance herom, idet modparten protesterede mod omberammelse. Ho-vedforhandlingen blev herefter aflyst.

Fra oktober til december 2020 var der mellem retten og sagens parter kor-respondance om berammelse af sagen, herunder om hvor mange dage der skulle afsættes, dog uden at der blev opnået enighed.

Ved e-mail af 16. december 2020 til advokat Sagsøgte an-førte Person 2:

"Ingen af mine børn eller børnebørn kan se at refusionen fra Skat er gået ind.

De har alle i E boks fået besked om de 62500kr er bevilget. Hvad kan der være sket?"

Advokat Sagsøgte besvarede e-mailen senere samme dag og anførte:

"Skattestyrelsen har nedsat mit salær i en anden sag (der tidligere er ble-vet udbetalt) og modregnet i dine børn og børnebørns sager. Jeg får over-ført pengene til dig efter jeg har været i Højesteret på fredag (realistisk mellem jul og nytår). Beklager!"

Ved e-mail af 4. januar 2021 til advokat Sagsøgte rykkede Person 2 for omkostningsgodtgørelse, og han spurgte ind til sagens berammelse.

Senere samme dag svarede advokat Sagsøgte bl.a.:

"Jeg bekræfter, at hvis pengene ikke udbetales til dine børn/børnebørn in-den 14 dage, 18. januar, så udbetaler jeg modregningen i de fire sager, som Skattestyrelsen har modregnet i.

Den 31. december 2020 og 22. januar 2021 skrev advokat Sagsøgte til Skattestyrelsen og anførte bl.a.:

"Jeg henviser til dit modregningsbrev af 2. december 2020. I gør gældende, at selvom der er tale en fejl, så kan I godt modregne.

I kan ikke modregne, hvis der er tale om en fejl. At der er tale om en fejl fremgår af vedhæftede fakturaer, hvor du kan se, at mine klienter allerede 20. august 2020 har betalt de fulde fakturaer. Derfor skal mine klienter selvsagt have udbetalt omkostningsgodtgørelsen. Jeres modregning er på dette grundlag ikke lovlig.

Såfremt I fastholder modregningen anmoder jeg om klagevejledning."

Der var i januar 2021 fortsatte berammelsesdrøftelser mellem retten og parterne.

Ved meddelelse af 25. januar 2021 anmodede advokat Sagsøgte Østre Landsret om at notere nyt CVR-nr.: CVR nr. 3 — Advokatfirma I/S 1.

Person 2 rykkede ved e-mail af 2. april 2021 advokat Sagsøgte for udbetaling af omkostningsgodtgørelse til hans børn og børnebørn.

Ved faktura af 24. juni 2021 (fakturanr. 334) opkrævede Advokatfirma 1 et aconto salær hos Person 2 på 625.000 kr. inkl. moms, der om-fattede bistand til Østre Landsretssagen. Det fremgik, at der var anvendt 139 timer på sagen, som var anvendt på gennemgang af stævning, udar-bejdelse af svarskrift, juridiske undersøgelser, gennemgang af sagsmateri-ale, opfordringer, replik, og møde.

Ved fremsendelse af fakturaen anførte advokat Sagsøgte bl.a.:

"Hermed den lovede aconto-faktura. Jeg beklager, at den har ventet så længe. Du skal selvfølgelig kun betale den del, som der ikke er modregnet i. Har du selv en opgørelse, eller skal jeg få tjekket de nøjagtige tal?

Herefter søger vi om omkostningsgodtgørelse, hvor du får fuld transport. Når pengene så er modtaget, så skal vi vil have mankoen, så alle har fået sit, ikke? Jeg beklager endnu en gang. Det har været et forfærdeligt år, hvor to kompagnoner har opført sig modbydeligt på alle måder.

Til info har vi grundforsket de sidste 3-4 måneder vedrørende et anbrin-gende i din sag, som ikke er blevet fremsat af nogen advokat endnu. Vi har i den forbindelse luftet det for en højesteretsdommer, der på skrift har blåstemplet synspunktet. Uanset hvad du vælger, så håber vi, at vores un-dersøgelser kan bæres videre. Med Vestre Landsrets dom, så er synspunk-tet blevet endnu vigtigere."

Advokat 2 skrev ved e-mail af 30. juni 2021 til advo-kat Sagsøgte og anførte bl.a.:

"Person 2 har bedt mig om min mening i forhold til vedhæftede faktura, hvorfor jeg retter henvendelse til dig. Jeg forsøgte først at ringe men kom ikke igennem, hvorfor det bliver til en mail i stedet for.

Fakturaen fremstår som en acontofaktura for behandlingen af landsretssa-gen indtil videre. Den er udstedt af Advokatfirma 1. Umiddelbart må en stor del af arbejdet være leveret af Advokatpartnerselskab, som nu er under likvidation. Er kravet på Person 2 tiltransporteret Advokatfirma 1 fra Advokatpartnerselskab ?

Videre er fakturaen på 500.000 kr. ex moms. Jeg vil gerne se tidsregistre-ringen, som ligger til grund herfor. Umiddelbart fremstår sagen som kørt på de samme synspunkter som for landsskatteretten, hvorfor beløbet måske fremkommer en lille smule større end forventet på nuværende tidspunkt.

Dog fremhæver du noget "grundforskning". Kunne du være så venlig at redegøre for denne og bistanden leveret i den forbindelse?

Finansieringen af fakturaen foreslås håndteret ved en ansøgning om om-kostningsgodtgørelse kombineret med en modregning med Person 2 og hans families krav på tidligere modtaget omkostningsgodtgørelse, som Skat har anvendt i sin modregning over for Advokatpartnerselskab. Jeg har to udfordringer med modregningen. For det første kan jeg ikke se, at Skat lovligt kan anvende Person 2's og familiens krav på omkost-ningsgodtgørelse over for Advokatpartnerselskab, da Person 2 og hans familie aldrig har overdraget adkomsten til omkostnings-godtgørelseskravet til Advokatpartnerselskab (jf. SKM2013.512.LSR). Selvom Skat kunne bruge omkostningsgodtgørelsen som modregning over for Advokatpartnerselskab (hvilket ikke er tilfældet), så fremstår Person 2's og familiens krav på Advokatpartnerselskab ikke som gensidigt i forhold til faktu-raen udstedt af Advokatfirma 1. Jeg må derfor insistere på, at Person 2 og familiens krav på omkostningsgodtgørelse udbetales til dem.

Endeligt er jeg lidt beklemt ved at skulle godkende en acontofaktura på nuværende tidspunkt. Retssagen for landsretten er blevet udsat grundet lidt uheldige omstændigheder, som ikke skyldes min klient, og i den nuvæ-rende situation hersker der som følge heraf lidt uklarhed omkring retssags-strategien m.v. Person 2 og familien vil meget gerne betale for den modtagne bistand, men henset til sagens forløb frem til nu samt de foreliggende uklarheder ville de sætte pris på at kunne foretage en samlet afregning, når sagsførelsen er afviklet, og der foreligger en dom. Det er familiens håb, at du vil være behjælpelig hermed."

Der pågik fra juli til oktober 2021 en omfattende e-mailkorrespondance mellem advokat Sagsøgte og Advokat 2. Af denne fremgår bl.a., at Advokat 2 på vegne af Person 2 anmodede om, at der til Østre Landsret blev an-modet om udsættelse på Højesterets dom i en anden lignende sag. Advokat 2 anmodede på ny om at få en redegørelse for den af advokat Sagsøgte omtalte "grundforskning." Deru-dover efterspurgte han fortsat en redegørelse for det opkrævede salær på 625.000 kr. inkl. moms, herunder anmodede han om time/sagsregistrering på samtlige ydelser leveret til Person 2 under sagen fordelt ud på de tre medvirkende CVR-numre, samt dokumentation for, at fakturaen kunne udstedes af Advokatfirma 1. Han anførte, at dette kunne ske f.eks. ved at fremlægge samtykke fra de to andre advokater, som havde været indblandet i de øvrige selskaber. Det var Advokat 2's opfattelse, at hvis betaling alene skete til Advokatfirma 1

, medvirkede de reelt til ikke at vederlægge de to tidligere rådgiv-ningsvirksomheder, som efter hans umiddelbare opfattelse var dem, der reelt havde leveret arbejdet, og hvor advokat Sagsøgte havde en tvist med de tidligere kompagnoner. Endelig rykkede han for modtagelse af omkostningsgodtgørelse til de fire børn og børnebørn.

Advokat Sagsøgte anførte om spørgsmålet relateret til den udstedte faktura bl.a.:

"Sagerne blev overdraget fra P/S til I/S for ca. et år siden. Denne overdra-gelse har Skattestyrelsen 'godkendt' ved at udbetale omkostningsgodtgø-relse til I/S i en sag, hvor arbejdet var lavet af P/S. Efter den ene interes-sent ikke længere er en del af I/S'et så har jeg spurgt Skattestyrelsen, om hvorledes vi forholder os med timerne i I/S. De har lovet svar efter 19. juli 2021 men jeg tør ikke sige, hvornår præcist.

[…]

Som nævnt har Person 2 og familien 100% omkostningsgodtgørelse, så det eneste afgørende er, om Skattestyrelsen vil udbetale vedr. en regning ud-stedt til et givet firma.

[…]

Person 2 bad om en aconto-regning, jf. din mail af 2. september 2021, som netop er en aconto-regning. Jeg vil gerne kreditere denne og sende en reg-ning for en given tidsperiode, hvis regningen 1) betales og 2) der er enig-hed om perioden. Fx kan vi sende en regning for arbejde fra 17. februar 2021 og frem, der ubestridt vedrører det fremadrettede firma?"

Til spørgsmålet om uddybning af den omtalte grundforskning anførte ad-vokat Sagsøgte:

"Helt enig, der er som jeg vidst nævnte blot ikke betalt for dette arbejde endnu. Det fremlægges selvfølgelig, når der er betalt. Dette arbejde er end-videre udført i mit nye regi, så der kan ikke være tvivl om kreditor vedrø-rende dette arbejde."

Til spørgsmålet om manglende udbetaling af omkostningsgodtgørelse an-førte han bl.a.:

"Det er aftalt med Person 2, at disse skulle modregnes i vores betydelige tilgodehavende i sagerne. Derfor blev der også udstedt en aconto faktura på 500.000 kr. efter anmodning fra Person 2."

Ved e-mail af 9. september 2021 anførte advokat Sagsøgtes advokatfuldmægtig til Advokat 2 og Person 2 bl.a.:

"Skattestyrelsen har i dag besluttet, at ansøgninger om omkostningsgodt-gørelse fra Advokatfirma 1, CVR nr. 1, der vedrører bistand udført både før og efter skæringsdatoen den 17. februar 2021, dvs. også bi-stand udført i Advokatfirma I/S 2 (tidligere Advokatfirma I/S 1), CVR nr. 4, sker udbetaling for hele perioden til CVR nr. 1."

Som svar herpå anførte Advokat 2 den 10. septem-ber 2021 bl.a.:

"Vi vil gerne se dokumentation for denne afgørelse.

Vi vil videre gerne specifikt have dokumenteret, hvordan den afgørelse skulle kunne indebære, at Person 2 obligationsretligt kan betale med frigørende virkning til Advokatfirma 1, henset til at det civilretlige mellemværende imellem de involverede tre CVR-numre, som har leveret til Person 2, fremstår som henhørende under de danske domstole. Jeg er navnlig inter-esseret i, hvordan Skat skulle kunne have hjemmel til at træffe en afgørelse med virkning for de involverede CVR-numre."

Den 13. oktober 2021 opsagde Advokat 2 på vegne af Person 2 m.fl. samarbejdet med advokat Sagsøgte. Han anførte i e-mailen bl.a.:

"På vegne af min klient opsiger jeg hermed samarbejdet med Dem. Opsi-gelsen er begrundet i, at min klient ikke har tillid til Dem.

Min klient har konkret bedt Dem om at søge udsættelse med landsretssa-gen, som De repræsenterer ham i, eftersom en lignende sag om samme tema står over for at skulle behandles i Højesteret. Videre har De oplyst at have væsentlig viden om tvisten og min klients mulighed for at få et gun-stigt udfald (omtalt som "grundforskning" af Dem), som jeg har opfordret Dem til at fremlægge. De har valgt at nægte begge anmodninger med hen-visning til en ikke betalt faktura. De tilbageholder således væsentlige ydel-ser både af processuel karakter (min klients ønske om ansøgning om ud-sættelse) samt materiel bistand (i form af anvendelsen af Deres fulde viden om retsområdet herunder den del, De omtaler som "grundforskning").

De begrunder Deres tilbagehold med, at min klient ikke har betalt en reg-ning på 500.000 kr. ex moms til Advokatfirma 1. Så vidt min klient ved, er størstedelen af bistanden leveret af Advokatpartnerselskab, ligesom De i en periode har leveret ydelser fra et interes-sentskab, som De drev sammen med en anden advokat efter ophør af akti-viteterne i Advokatpartnerselskab men før igang-sætning af sagsbehandling i regi af Advokatfirma 1. Jeg fremhæver, at fakturaen (nr. 334) omhandler juridisk assistance med gennemgang af stævning, udarbejdelse af svarskrift, juridiske undersøgelser, gennemgang af sagsmateriale, opfordringer, replik og møde. Alle disse ydelser fremstår som leveret til og med sensommer/efteråret 2020, i hvilken periode De le-verede ydelserne fra Advokatpartnerselskab.

Min klient mener sig ikke forpligtet til at betale noget beløb aconto. Videre har jeg på min klients vegne anmodet Dem om at redegøre for, hvor stort Deres samlede salærkrav i sagen er, og hvilke selskaber salæret skal afreg-nes overfor. De er blevet anmodet om at fremlægge tidsregistreringen i sa-gen. De er videre blevet foreslået at indhente samtykke fra Deres tidligere partnere til, at min klient kunne foretage evt. afregning over for Advokatfirma 1 uden risiko for, at min klient senere skulle blive ramt af salærkrav fra nogle af de to rådgivningsvirksomheder, hvorfra De tidligere har leveret rådgivning.

De har samlet set nægtet at imødekomme min klient på samtlige punkter, idet De således ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for salæ-rets berettigelse, at det med rette kan opkræves af Advokatfirma 1, ligesom De ikke har begrundet, hvorfor salæret kan opkræves på nuvæ-rende tidspunkt.

Det spiller videre en rolle, at landsretssagen oprindeligt var berammet til hovedforhandling ultimo 2020 men blev aflyst som følge af Deres sygemel-ding. Dette har selvsagt virket fordyrende, og dette forhold understreger min klients behov for indblik i, hvordan salærkravet fremkommer.

Herudover har De efter min bedste bedømmelse anvendt salærgodtgørelse på en kritisabel måde. De repræsenterer således ikke blot min klient i oven-nævnte skattesag men tillige en række af hans børn og børnebørn. Disse øvrige klienter har efter mine oplysninger modtaget salærgodtgørelse fra skattemyndighederne grundet det succesrige udfald af sagen i Landsskat-teretten, idet dette beløb efter mine oplysninger udgør mellem 200.000 kr. og 300.000 kr. De har telefonisk oplyst mig om, at disse øvrige slægtninge med NEM-ID underskrev en blanket, hvorved kravene på salærgodtgø-relse blev overdraget til Dem eller Deres virksomhed. De har videre telefo-nisk forklaret, at Skattestyrelsen har anvendt de til Dem overdragne salær-

godtgørelsesfordringer til modregning med Skattestyrelsens egen fordring på Dem eller Deres selskab. Min klient har i denne forbindelse udleveret kopi af Deres e-mail af 04.01.2021 til min klient, hvori De anfører:

"Hej Person 2

Godt nytår. Jeg bekræfter, at hvis pengene ikke udbetales til dine børn/børnebørn inden 14 dage, 18. januar, så udbetaler jeg modregningen i de fire sager, som Skattestyrelsen har modregnet i."

Min klient forklarer, at hans slægtninge trods gentagne rykkere over for Dem fortsat ikke har set disse refusioner, ligesom han på det bestemte fast-holder, at De ikke har levet op til Deres løfte i Deres e-mail af 04.01.2021.

Af disse grunde ser min klient sig ikke beredt til at fortsætte rådgivnings-forholdet, der forudsætter en tillid, som ikke længere kan begrundes, når Deres handlinger tages i betragtning. Min klients nye advokat er Advokat 5, og jeg opfordrer Dem til at medvirke til en konstruktiv sagsoverdragelse.

Videre giver jeg Dem hermed en frist på tre uger med Deres svar på oven-stående punkter. I Deres svar opfordrer jeg Dem til navnlig at forholde Dem til:

-Hvad er Deres samlede salærkrav for bistanden med landsretssagen?

-Hvorledes er salærkravet begrundet? I denne forbindelse opfordrer jeg Dem til at fremlægge tidsregistreringen for Deres bistand.

- Hvorledes er fordelingen af retten til salær på de rådgivningsvirksomhe-der, fra hvilke De har leveret bistanden?

- Fremlæg dokumentation for min klients slægtninges overdragelse af salærgodtgørelseskrav til Dem/Deres virksomhed, således at det kan verificeres, at Skattestyrelsens modregning er sket på baggrund af, at fordringerne på salærgodtgørelse vitterligt er overdraget til Dem og der-med berettiget kan anvendes af Skattestyrelsen i modregning.

- Fremlæg en redegørelse for, hvordan De vil refundere min klients slægt-ninge Deres krav på salærgodtgørelse (min klient accepterer ikke modreg-ning, hvorved min klients slægtninges krav på Dem for salærgodtgørelse anvendes af Dem til modregning på salærkrav fremsat over for min kli-ent)."

Ved fakturaer af 14. oktober 2021 (fakturanr. 422, 423. 424, 425) opkrævede Advokatfirma 1 et salær på 312.500 inkl. moms hos hver af de fire børn og børnebørn, i alt 1.250.000 kr. inkl. moms. Salæret omfattede bi-stand til Østre Landsretssagen, herunder gennemgang af stævning, udar-

bejdelse af svarskrift, juridiske undersøgelser, gennemgang af sagsmateri-ale, opfordringer, processkrifter og møder.

Ved Østre Landsrets dom af 29. november 2021 blev Skatteministeriets på-stande taget til følge. Landsretten fandt, at den reelle handelsværdi ved overdragelsen i december 2015 udgjorde 61.750.000 kr. svarende til over-dragelsessummen i købsaftalen af 16. september 2015, og at det derfor var denne værdi, som skulle lægges til grund ved beregningen af gaveafgift.

Advokat Sagsøgte / Advokatfirma 1 anlagde heref-ter sager mod Person 2 m.fl. vedrørende salærkravene opkrævet ved fakturaer af 24. juni 2021 og 14. oktober 2021. Person 2 m.fl. anmo-dede om, at sagerne blev sambehandlet.

Henholdsvis den 16. og 20. december 2021 skrev advokat Sagsøgte meddelelser på minretssag i de fem sager. Han anførte bl.a.:

"Ved meddelelse af 7. december 2021 har de sagsøgte i ovenstående sager anmodet om, at sagerne sambehandles i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1. Retten har herefter fastsat frist til den 16. december 2021 for sagsø-gers bemærkninger til meddelelsen af 7. december 2021.

Sagsøger bemærker kort, at de sagsøgte er omfattet af den gaveafgiftsplig-tige kreds i boafgiftslovens § 22, og at betaling af udgifter til advokat kon-kret udgør en gave, som der skal svares afgift af. De sagsøgte er netop ble-vet dømt i Østre Landsret som havende unddraget gaveafgift mellem samme gaveafgiftskreds for et tocifret millionbeløb.

Det er sagsøgers vurdering, at sagerne ikke bør sambehandles, idet en sambehandling vil vanskeliggøre skatteforvaltningens muligheder for kor-rekt opgørelse og pålæg af gaveafgift, hvilket sagsøger ikke ønsker at med-virke til.”

Den 24. januar 2022 skrev advokat Sagsøgte følgende meddelelse på minretssag i Person 6's sag.

"For så vidt angår de to spørgsmål, som sagsøgte rejser: 1) betaler én eller flere parter hinandens advokatudgifter, og 2) overstiger betalingerne den skattefri grænse, bemærkes særskilt følgende:

Ad 1) Vi er bekendt med, at én eller flere parter betaler andres udgifter. Vores advokattavshedspligt forbyder os umiddelbart at redegøre mere ud-dybende herfor, men i første omgang kan sagsøgte enten give tilladelse til uddybning eller erklære sig enig i vores udtalelse.

Ad 2) Vi er bekendt med, at der tidligere er sket maksimering af gave op til den skattefri grænse mellem parterne. Der henvises igen til advokattavs-hedspligten. For så vidt angår kontrolmuligheden, så må det være vanske-ligt for Skattestyrelsen at vurdere, hvor meget af en advokats salær for fem sambehandlede sager, der vedrører den ene skattepligtige i forhold til den anden."

Den 9. maj 2022 indstævnede Advokat 2 på vegne af de fire børn og børnebørn Advokatfirma 1. Han nedlagde påstand om, at Advokatfirma 1 til hver af de fire sagsøgere skulle tilpligtes at betale 62.500 kr. inkl. moms, svarende til den manglende udbetalte om-kostningsgodtgørelse.

Den 8. juni 2022 indgav Advokat 2 på vegne af Person 2 m.fl. en klage til Advokatnævnet over advokat Sagsøgtes adfærd.

Efter afslutning af skriftsvekslingen i klagesagen forelagte Advokatnæv-nets sekretariat den 9. september 2022 klagen for Advokatrådet, i medfør af § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnæv-nets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over ad-vokater m.v.

Den 4. oktober 2022 meddelte Advokatrådet, at de ønskede at indtræde i sagen mod advokat Sagsøgtes med påstand om fraken-delse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Sagsnr. 2022-3330

På vegne af sin klient, Deutsche Bank, anmodede advokat Sagsøgte den 13. januar 2021 Skattestyrelsen om aktindsigt. Af anmod-ningen fremgår bl.a.:

"Jeg er advokat for Deutsche Bank og anmoder om aktindsigt i SKTSTs sag vedr. banken vedr. erstatningsansvar".

Aktindsigtsanmodningen blev behandlet i Skattestyrelsens enhed for Straffeproces og Aktindsigt, og specialkonsulent Person 3 medvirkede ved behandlingen heraf.

Under Skattestyrelsens behandling af aktindsigtsanmodningen blev sags-behandlingstiden forlænget af flere omgange, herunder ved e-mails af 19. februar, 5. marts, 6. april og 4. maj 2021, der blev sendt af specialkonsulent Person 3. Af begrundelsen for den forlængede sagsbe-

handlingstid fremgik bl.a., at Skattestyrelsen, forud for modtagelsen af ad-vokat Sagsøgtes anmodning om aktindsigt, havde modta-get et stort antal aktindsigtsanmodninger, herunder anmodninger af kom-pleks karakter, som var under behandling. Forlængelsen af sagsbehandlin-gen blev yderligere begrundet med, at advokat Sagsøgtes anmodning om aktindsigt var af kompleks karakter, og at denne - på grund af dokumenternes omfang - forudsatte en tidskrævende gennem-gang af disse, samt at Kammeradvokaten, og eventuelt Undersøgelses-kommissionen om Skat, skulle inddrages i sagen.

Den 4. maj 2021 klagede advokat Sagsøgte på vegne af Deutsche Bank over sagsbehandlingstiden til Skatteankestyrelsen.

Ved afgørelse af 22. juni 2021 konstaterede Skatteankestyrelsen, at Skat-testyrelsen ikke havde overholdt fristen for behandling af anmodningen om aktindsigt, og at der ikke sås at være oplyst om årsager, der med rette kunne begrunde en så væsentlig overskridelse af fristen.

Ved e-mails af 5. juli og 3. september 2021 orienterede Skattestyrelsen ved specialkonsulent Person 3 på ny advokat Sagsøgte om, at sagsbehandlingstiden blev forlænget.

Den 1. oktober 2021 udtog advokat Sagsøgte på vegne af Deutsche Bank stævning mod Person 3 personligt med angivelse af hendes privatadresse. Advokat Sagsøgte ned-lagde på vegne af Deutsche Bank påstand om, at Person 3 skulle tilpligtes at anerkende, at hun havde handlet erstatningspådra-gende over for sagsøger. Til støtte for påstanden anførte advokat Sagsøgte, at Person 3 havde handlet ansvarspådra-gende ved ikke at respektere Skatteankestyrelsens afgørelse af 22. juni 2021, herunder ved ikke at leve op til sædvanlig god embedsmandsskik.

Advokat Sagsøgte fremsendte den 2. oktober 2021 en e-mail til Person 3's arbejdse-mail, i hvilken stævningen var vedhæftet. Han anførte bl.a.:

"Se venligst vedhæftede. Det burde være undgået."

Ved svarskrift af 29. november 2021 nedlagde Advokat 3 på vegne af Person 3 principal påstand om afvisning, subsi-diært frifindelse. Han anførte til støtte herfor, at Deutsche Bank ikke havde en retlig interesse i en pådømmelse af spørgsmålet om, hvorvidt Person 3 var personligt erstatningsansvarlig for de hand-linger, hun udførte på vegne af Skattestyrelsen, og at hun ikke var rette

sagsøgte, idet søgsmålet måtte rettes mod Skatteforvaltningen som den udøvende myndighed. Det blev endvidere gjort gældende, at søgsmålet hovedsageligt var chikanøst begrundet. Person 3 anmo-dede om, at spørgsmålene om retlig interesse og rette sagsøgte skulle ud-skilles til særskilt forlods behandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1.

Skattestyrelsen traf afgørelse om aktindsigt den 10. januar 2022.

Af advokat Sagsøgtes replik af 28. januar 2022 fremgår bl.a., at sagen alene omhandlede, om Person 3 havde handlet culpøst, hvilket han fandt oplagt, og at hun åbenbart var rette sagsøgte. Advokat Sagsøgte anførte endvidere:

"For god ordens skyld bemærkes, at sagsøger på ingen måde ønsker at chikanere sagsøgte, hvilket i øvrigt er en grov beskyldning og ej heller godtgjort. Særligt når det fremgår af betænkningen, at der skal påvises culpa vedrørende embedsmanden personligt.

Hertil kommer, at sagsøger ikke ønsker at stævne unødvendigt, og såfremt sagen anlægges mod Skattestyrelsen i stedet for Person 3 som skadevolder, vil det som nævnt forudsættes, at det først afgøres, hvor-vidt Person 3 har handlet culpøst. Dette er udtryk for simpel procesøkonomi og 'et skridt ad gangen'.

Sagsøger har dog intet imod at rette nærværende sag mod Skattestyrelsen i stedet for Person 3, såfremt sagsøger kan få en processuel erklæring om, at staten altid er rette sagsøgte i sager vedrørende statens erstatningsansvar, herunder at Skattestyrelsen erklærer, at sagsøger ikke først behøver at få en afgørelse om, hvorvidt Person 3 har handlet culpøst, ligesom sagsøger skal have mulighed for at kunne afhøre Person 3."

Advokat 3 afgav på vegne Person 3 duplik i sagen den 9. februar 2022, hvori det afslutningsvis blev bemærket, at Deutsche Banks søgsmål mod hende personligt påvirkede hende i betyde-lig grad, hvorfor hun gerne så sagen afsluttet hurtigst muligt.

Retten i Lyngby besluttede den 21. marts 2022 at udskille spørgsmålene om retlig interesse og rette sagsøgte til særskilt forlods behandling og fore-slog syv tidspunkter i juni måned til afholdelse af en delhovedforhandling i sagen.

Der blev den 23. marts 2022 afholdt telefonisk retsmøde, hvor berammelse af delhovedforhandling blev drøftet. Af retsbogen fremgår bl.a., at advo-

kat Sagsøgte ikke ønskede sagen berammet til nogle af de tidspunkter i juni 2022, som retten havde tilbudt, og at han ikke ønskede at foreslå andre tidspunkter for en delhovedforhandling i juni måned.

Herefter fastsatte Retten i Lyngby tidspunktet for delhovedforhandlingen til den 8. juni 2022 og frist for parternes påstandsdokument senest 14 dage før delhovedforhandlingen.

Den 25. maj 2022 indleverede advokat Sagsøgte på vegne af Deutsche Bank "Påstandsdokument/adcitationsstævning" til Retten i Lyngby, hvori Skattestyrelsen blev adciteret. Han nedlagde to sideord-nede principale påstande, herunder at rettens beslutning, som gengivet i retsbogen af 21. marts 2022, ikke var i overensstemmelse med retsstats-princippet, og at retten skulle afgøre sagsøgers principale påstand før spørgsmålet om afvisning. Derudover nedlagde han en subsidiær påstand om, at Retten i Lyngby ikke var en domstol i EU-charterets eller EMRKs forstand, og en mere subsidiær påstand om, at Skattestyrelsen skulle til-pligtes at anerkende, at Skattestyrelsen havde handlet erstatningspådra-gende over for sagsøger.

Sagen blev delhovedforhandlet den 8. juni 2022.

Retten i Lyngby afsagde dom i sagen den 17. juni 2022, hvorved sagen blev afvist. Af rettens begrundelse og resultat fremgår bl.a.:

"Efter retsplejelovens § 357 skal et påstandsdokument bl.a. indeholde en parts påstande og anbringender, og påstandene skal kunne rettes mod modparten i sagen.

Sagsøger oplyste under hovedforhandlingen, at påstandene er rettet mod retten og Skattestyrelsen og ikke mod sagsøgte.

Person 3 er da heller ikke angivet som procespart i på-standsdokumentet, ligesom de nedlagte påstande ikke ses at kunne gøres gældende over for Person 3.

Da påstandsdokumentet herefter ikke ses at opfylde kravene til et på-standsdokument, tages sagsøgtes påstand om afvisning til følge, jf. retsplejelovens § 360, stk. 1, jf. § 357, stk. 1.

Da de øvrige nedlagte påstande ikke er rettet mod en procespart i sagen, har retten herefter ikke fundet anledning til at tage stilling hertil og be-mærker, at artikel 13 i EMRK ikke — som af Deutsche Bank anført — for-pligter retten til at tage en tidligere afsagt beslutning under fornyet be-handling."

Ved stævning af 30. juni 2022 genanlagde advokat Sagsøgte på vegne af Deutsche Bank sagen mod Person 3 per-sonligt, idet han samtidig udtog stævning mod Skattestyrelsen og Retten i Lyngby. Han nedlagde syv sideordnede påstande, herunder bl.a., at Skat-testyrelsen og/eller Person 3 skulle tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsen og/eller Person 3 havde handlet erstat-ningspådragende over for sagsøger. Til støtte for påstandene gjorde advo-kat Sagsøgte samme anbringender gældende som i stæv-ningen af 1. oktober 2021.

Advokat 3 afgav på vegne af Person 3 svar-skrift i sagen den 25. august 2022, hvor han nedlagde de samme påstande og gjorde de samme anbringender gældende som i svarskriftet af 29.

november 2021.

Der blev afholdt forberedende møde i sagen den 22. september 2022.

Den 30. september 2022 indgav Advokat 3 på vegne af Person 3 og Skattestyrelsens en klage til Advokatnævnet over advokat Sagsøgtes adfærd.

Inden der var foretaget skriftveksling i sagen, forelagde Advokatnævnets sekretariat den 12. oktober 2022 klagen for Advokatrådet, i medfør af § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Den 14. oktober 2022 meddelte Advokatrådet, at de ønskede at indtræde i sagen mod advokat Sagsøgte med påstand om fraken-delse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Sagsnr. 2022-1355

Advokat Sagsøgte repræsenterede en klient i en konkurs-sag, som Gældsstyrelsen havde anlagt.

Sagen blev behandlet i Retten i Roskilde den 9. november 2021, hvor skif-teretten ved kendelse bestemte, at advokat Sagsøgtes kli-ent skulle tages under konkursbehandling. Af retsbogsudskrift fremgår bl.a.:

"Skifteretten bemærkede, at der den 22. oktober 2021 er skrevet til advokat

Vistisen med fastholdelse af mødet i dag, samt anmodning om oplysning om, hvorvidt hele eller dele af kravet bestrides, samt på hvilken baggrund. Der er ikke modtaget svar derpå. Dette er helt uacceptabelt.

[…]

Skifteretten bemærkede, at advokat Sagsøgte gentagne gange afbrød skifteretten og mente sig berettiget til dette, idet han bad skifteretten "holde mund".

[…]

Efter gentagne afbrydelser bemærkede skifteretten, at hvis det fortsatte, måtte advokat Sagsøgte forlade retslokalet.

[…]

Advokat Sagsøgte anførte, at Gældsstyrelsen benytter sig af rockermetoder.

[…]

Advokat Sagsøgte oplyste, at han afleverede en stævning mod Skattestyrel-sen og Gældsstyrelsen indgivet til Retten i Roskilde i går. Dette medfører, at den behandlende dommerfuldmægtig er inhabil og ikke selv kan træffe afgørelse om sin inhabilitet. Dette skete under henvisning til afgørelsen fra EMD Milonoff-dommen vedrørende spørgsmålet, om en dommer selv kan træffe afgørelse om egen inhabilitet, hvis indsigelsen er saglig.

[…]

Advokat Sagsøgtes anbringende om, at skifteretten skulle være inhabil i sagen på baggrund af en stævning indleveret til Retten i Roskilde i går tilsidesættes, idet denne indsigelse først blev fremsat, da det var op-lyst, at der ville blive afsagt kendelse om konkurs."

Advokat Sagsøgte kærede kendelsen om konkurs til Østre Landsret. Han nedlagde på vegne af sin klient påstand om, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling i skifteretten ved ny dommerfuld-mægtig, at Gældsstyrelsen skulle betale erstatning med 214.800 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, og at Gældsstyrelsen skulle betale godtgørelse for tort med 25.000 kr. med tillæg af procesrente. I brev af 5. december 2021 til landsretten anførte han bl.a.:

"Anbringender

Inhabilitet

Dommer 3, opførte sig partisk. Denne opførsel fører til, at hun er åbenbart inhabil. Vi foreslår bevisførelse vedrø-rende det passerede og dermed inhabiliteten. Hertil bemærkes, at referatet gengivet i retsbogen er både usandt og misvisende, hvilket blev påpeget al-lerede på skifteretsmødet.

Kærende ønskede at gennemgå alle gældsposter på mødet i skifteretten, jf. hertil retsbogen: "Advokat Sagsøgte ønskede sagen gennemgået, idet belø-bet på 586.800,86 kr. er helt forkert," og "Advokat Sagsøgte ønskede hele gældsoversigten gennemgået, idet der er helt klare fejl i de foreløbige fastsættelser." Kærende havde på skifteretsmødet medbragt en revisor, der kunne gennemgå alle posterne. Skifteretten afskar denne gennemgang. Vi fik således ikke lejlighed til at gennemgå tallene, hvilket både er usagligt, partisk og ansvarspådragende.

Advokat Sagsøgte blev gentagne gange afbrudt af dommerfuldmægtigen, hvilket advokat Sagsøgte bad dommerfuldmægtigen om at stoppe med. Han bad ikke dommerfuldmægtigen om at "holde mund". Referatet gengivet i retsbogen er således forkert.

[…]

Dommerfuldmægtigens sprogbrug indikerer tydeligt, at der foreligger inhabilitet, ligesom der er blevet tilført sætninger til retsbogen efterføl-gende. Både sprogbrug og efterfølgende tilførsler til retsbogen er udtryk for inhabilitet.

Brug af sætningen "det er helt uacceptabelt" er udtryk for inhabilitet. Sætningen var ikke medtaget i det referat, som dommerfuldmægtigen læ-ste op på retsmødet, hvilket understøtter synspunktet om inhabilitet.

Det samme gælder understregningen i følgende passus:

"Det blev af Gældsstyrelsen oplyst, at der i går vor telefonisk kontakt til både advokat Sagsøgte og Advokat 6, og det blev i denne samtale oplyst, at der erkendes at skyldes mellem 230.000 kr. og 150.000 kr., hvilket beløb ikke kunne betales," (min understregning)

Det understregne blev ikke læst op på retsmødet. Heller ikke det anførte om at "holde mund" og at "advokat Sagsøgte har masser af penge", blev læst op, hvilket alt sammen tyder på efterrationaliseringer og inhabilitet.

Det fremgår af retsbogen, at dekretet blev afsagt kl. 10:14 (nederst side 3),

men ifølge retsbogen blev retten sat kl. 10:14. Derudover fremgår det af det passerede i retsbogen, at der var så mange spørgsmål før kendelsen, at der ikke kan være afsagt dekret allerede kl. 10:14. Enten blev der afsagt de-kret kl. 10:14 — og så blev dekretet afsagt på et ufuldstændigt grundlag -eller også blev dekretet afsagt efter kl. 10:14, og dermed er retsbogen for-kert. Retsmødet varede indtil kl. 11, hvor retten måtte afslutte retsmødet, da et andet møde var berammet. Ca. kl. 10:50 spurgte Gældsstyrelsens ad-vokat om «dekretet er afsagt?". Dette indikerer klart, at der ikke blev af-sagt dekret kl. 10:14.

Grunden til, at tidspunktet for dekretet er vigtigt er, at dommerfuldmæg-tigen påstår, at [...] stævning af Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, som blev indleveret til retten i Roskilde den 8. november 2021, først blev frem-lagt efter dekretet var afsagt. Der er tale om en åbenbar efterrationalise-ring fra dommerfuldmægtigens side, da stævningen blev fremlagt, før op-lysningerne om fx medielicens og grøn ejerafgift blev nævnt. Dette bekræf-ter, at der er tale om en efterrationalisering ved indførsler i retsbogen. Endvidere konfererede dommerfuldmægtigen med indkærede bag om ryg-gen på kærende.

Da dommerfuldmægtigen af ovennævnte grunde må anses for at være inhabil, har kærende nedlagt påstand om hjemvisning."

Den 7. december 2021 indgav advokat Sagsøgte en klage over Dommer 3 til Den Særlige Klageret, jf. retsplejelovens § 49, stk. 1. Han anførte bl.a.:

"Dommerfuldmægtigen har under et møde i skifteretten den 9. november 2021 fremsat upassende og krænkende kommentarer om mit personlige virke som advokat. Det er min opfattelse, at dommerfuldmægtigens ageren på mødet ikke er foreneligt med dommerhvervet, og at dette som minimum bør føre til misbilligelse af dommerfuldmægtigen, jf. nærmere nedenfor.

[…]

De forhold, som efter min vurdering skal føre til misbilligelse, er:

• at dommerfuldmægtigens tone var partisk og fjendtlig allerede fra star-ten af mødet,

• at dommerfuldmægtigen gentagne gange afbrød mig på retsmødet,

• at dommerfuldmægtigen konfererede med modparten og dennes advokat om mit personlige virke som advokat,

• at dommerfuldmægtigen har citeret mine udtalelser på retsmødet forkert i retsbogen og

• at dommerfuldmægtigen har foretaget flere åbenbare efterrationaliserin-ger."

Dommer 4, der overværede retsmødet i uddan-nelsesøjemed, og Dommer 3 udarbejdede henholdsvis den 10. og 13. december 2021 notater, hvori de redegjorde for deres opfattelse af det passerede på retsmødet den 9. november 2023.

Ved kendelse af 7. januar 2022 stadfæstede Østre Landsret skifterettens

kendelse af 9. november 2021. Landsretten fandt bl.a., at der ikke på grundlag af det anførte vedrørende retsmødet den 9. november 2021 forelå omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om Dommer 3's fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 60 og 61. Landsretten fandt endvidere, at påstandene om betaling af erstatning og godtgørelse ikke kunne tages under påkendelse, idet der ikke forelå en afgørelse, der kunne gøres til genstand for kære.

Ved dom af 7. marts 2022 afsagt af Den Særlige Klageret blev advokat Sagsøgtes klage over Dommer 3 afvist. En del af klagen blev afvist fordi, at denne faldt uden for Kla-gerettens kompetence, og Klageretten fandt efter gennemgang af sagen i øvrigt ikke grundlag for at antage, at Dommer 3 under udøvelsen af sin embedsvirksomhed havde udvist usømme-ligt eller utilbørligt forhold.

Advokat Sagsøgte kærede den 21. marts 2022 Den Særlige Klagerets dom af 7. marts 2022 til Højesteret.

Den 5. april 2022 indgav Retten i Roskilde ved Dommer 2 en klage over advokat Sagsøgtes adfærd til Advokat-nævnet.

Efter afslutning af skriftvekslingen i klagesagen forelagde Advokatnæv-nets sekretariat den 28. november 2022 klagen for Advokatrådet, i medfør af § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnæv-nets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over ad-vokater m.v.

Den 7. december 2022 meddelte Advokatrådet, at de ønskede at indtræde i sagen mod advokat Sagsøgte med påstand om fraken-delse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Parternes påstande og anbringender:

Advokatrådet:

Advokatrådet har nedlagt påstand om, at advokat Sagsøgte midlertidigt frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed under Advokatnævnets behandling af sagsnr. 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330 og 2022-1355, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5.

Advokatrådet har til støtte herfor særligt gjort gældende, at der henset til det nære tidsmæssige forløb mellem klagerne samt klagernes karakter og indhold, der viser en gennemgående uacceptabel adfærd fra advokat Sagsøgtes side, herunder med klientskade til følge, konkret foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for anven-delse af en midlertidig frakendelse under Advokatnævnets behandling af sagerne.

Efter Advokatrådets opfattelse er der tale om en lang række til dels grove og løbende overtrædelser af advokatpligterne, der bl.a. vedrører sletning af sagsdokumenter, manglende medvirken til tilsyn, grundløse retsskridt, manglende klientvaretagelse, og manglende respekt for professionelle ak-tører, herunder domstolene som institution.

Advokatrådet finder, at de indbragte forhold, herunder senest forhold 4 i sagsnr. 2022-2401, viser, at advokat Sagsøgtes adfærd er til fare (også økonomisk) for både nuværende og fremtidige klienter. Ad-vokatrådet finder endvidere, at karakteren af forholdene i sagsnr. 2022-2401, sammenholdt med de øvrige tre sager, viser, at mindre indgribende midler ikke findes egnet til at afværge den fare, der består for, at advokat Sagsøgte på ny groft vil overtræde sine pligter som advo-kat.

Det er således Advokatrådets vurdering, at det er forbundet med en di-rekte og overhængende fare for, at advokat Sagsøgte groft eller gentagent vil overtræde sine pligter som advokat, hvis han fortsætter med at virke som advokat, mens Advokatnævnets afgørelse om fraken-delse afventes.

Indklagede:

Advokat Sagsøgtes forsvarer, advokat Christian Laubjerg har påstået frifindelse for Advokatrådets påstand om midlertidig fraken-delse, idet det særligt er gjort gældende, at betingelserne herfor ikke er op-fyldt.

Advokat Christian Laubjerg har til støtte herfor særligt henvist til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag LFF 2018-10-03 nr. 18 om mu-ligheden for midlertidig frakendelse under nævnsbehandlingen, at justits-ministeriet i 2007 udtalte at,

"det ikke ville være hensigtsmæssigt at give Advokatnævnet adgang til midlertidigt at frakende advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed, da en så indgribende afgørelse af hensyn til advokatens retssikkerhed burde hvile på et meget veloplyst grundlag, hvilket kan tage tid at fremskaffe".

I stedet blev der indført mulighed for et særligt kollegialt tilsyn, der efter-følgende vurderedes ikke at være tilstrækkeligt, hvorfor justitsministeriet tilsluttede sig 2018 forslaget om midlertidig frakendelse.

Det bemærkes endvidere, at midlertidig frakendelse

"kun bringes i anvendelse under særlige omstændigheder, hvor det er forbundet med en direkte, overhængende fare for klienternes midler eller overtrædelse af advokatreglerne i øvrigt, at advokaten forsætter med at fungere som advokat under sagens behandling, og hvor denne fare ikke kan afhjælpes på anden måde."

Som eksempel herpå gives, hvor Advokatnævnet tidligere har truffet afgø-relse om misbrug af klientmidler, manglende overholdelse af klientkonto-vedtægten, eller tidligere har truffet afgørelse om, at den pågældende ad-vokat ikke har overholdt reglerne om ansvarsforsikring og garanti.

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (til § 1, nr. 10) fremgår,

• at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 147 c, stk. 5, vil give Advokatnævnet mulighed for under nævnets behandling af en sag om fra-kendelse i medfør af § 147, stk. 3, efter stk. 8, midlertidigt at frakende ad-vokaten retten til at udføre sager, hvis der er overhængende fare for at ad-vokaten under sagens behandling eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat, samt

• at formålet med indførelsen af muligheden for midlertidig frakendelse under sagsbehandlingen er at kunne reagere hurtigt i tilfælde, hvor der er overhængende risiko for, at den pågældende under sagens behandling el-ler oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat eller de regler, der regulerer advokathvervet.

Sagsnr. 2022-2401, forhold 1, omhandler en tvist opstået mellem to advo-kater i forbindelse med opløsningen af en fælles advokatvirksomhed i be-gyndelsen af 2021, og advokat Sagsøgte blev pålagt en bøde på 20.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik. Advokat Sagsøgte har ikke herved disponeret på en måde, der skabte overhængende fare for hans klienter, hvilket bødesanktionen også afspej-ler. Forhold 2 og 3 omhandler et fremmøde i Københavns Byret og undla-delse af at afgive et svar. Forhold 4 udspringer af en retssag om en uden-

landsk enheds ret til at få refunderet tilbageholdt udbytteskat for årene 2002 - 2007. Allerede fordi det var udsigtsløst, at advokat Sagsøgtes klient ville få medhold i landsretssagen — efter Højesterets dom — led advokat Sagsøgtes klient ikke noget tab ved frafald af de oprindeligt nedlagte påstande, ligesom han havde mandat til at æn-dre de nedlagte påstande og fremføre nye anbringender vedrørende spørgsmålet om habilitet.

Sag 2022-2056 omhandler spørgsmål om modregning i oktober 2021, tilba-geholdsret, smøl og afkrydsning i et ansøgningsskema om omkostnings-godtgørelse indleveret i august 2020 m.m., og klienten gav, som anført i svarskriftet, udtrykkeligt advokat Sagsøgte forudgående instruks om at anmode Skattestyrelsen om at beløbene skulle overføres til ham. Omkostningsbeløbene udgjorde 4 x kr. 62.500.

Sag 2022-3330 drejer sig om et søgsmål anlagt første gang den 1. oktober 2021 mod en medarbejder i SKAT, der ifølge Skattestyrelsen havde udvist langsommelig sagsbehandling af en aktindsigtsanmodning uden oplyste årsager, der kunne begrunde dette. Der er ikke i denne sag nogen disposi-tioner, der skabte overhængende fare for advokat Sagsøgtes klient.

Sag 2022-1355 omhandler en ytring over for en dommerfuldmægtig og et anvendt tillægsord over for Gældsstyrelsen i november 2021. Der er ikke i denne sag nogen dispositioner, der skabte overhængende fare for advokat Sagsøgtes klient.

Advokat Christian Laubjerg har anført bl.a., at de omhandlede sager over-ordnet kan opdeles i to kategorier. Den ene er dispositioner, der udsprin-ger af forhold direkte mellem advokat Sagsøgte og hans klienter, og den anden er adfærd i forhold til øvrige aktører. Det er alene sag 2022-2056, hvor der er konflikt mellem advokat Sagsøgte og en klient. De resterende tre sager angår ikke det direkte klientfor-hold, idet det som anført ovenfor ikke kan lægges til grund, at indklagede i sag 2022-2401, forhold 4, har handlet i strid med klientens interesser, her-under påført klienten et tab, der ikke allerede var lidt grundet bevisets stil-ling sammenholdt med Højesterets praksis.

Advokat Christian Laubjerg har endvidere anført, at dispositionerne i sa-gerne med få undtagelser (herunder forhold 4 i sag 2022-2401) ligger år til-bage.

Tidligere sanktioner:

Advokat Sagsøgte er ved følgende tre kendelser pålagt sanktioner for tilsidesættelse af god advokatskik:

Ved Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 (sagsnr. 2021-1127)

blev advokat Sagsøgte pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik ved at rette henvendelse til en person/sel-skab, der allerede var repræsenteret af advokat, med henblik på at forsøge at få klienterne til at skifte til advokat Sagsøgte.

Ved Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 (sagsnr. 2021-1128) blev advokat Sagsøgte pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik ved at rette henvendelse til en person, der allerede var repræsenteret af advokat, med henblik på at forsøge at få kli-enterne til at skifte til advokat Sagsøgte.

Ved Advokatnævnets kendelse af 22. december 2021 (sagsnr. 2021-1188) blev advokat Sagsøgte pålagt en bøde på 20.000 kr. for groft at have tilsidesat god advokatskik ved ikke at efterkomme Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021, hvorefter han uberettiget tilbageholdt sin tidligere kompagnon, Advokat 1's klientoplysnin-ger og sagsdokumenter. Advokatnævnet fandt, at det var en skærpende omstændighed, at Advokat 1 var nødt til at indlede en fogedsag ved Københavns Byret med henblik på effektuering af Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021. Endvidere fandt Advokatnævnet, at det var en skærpende omstændighed, at advokat Sagsøgte trods fogedsagen, og trods han var bekendt med, at Advokat 1 ikke på anden måde kunne tilgå oplysninger til brug for va-retagelsen af sine klienters sager, fortsat ikke medvirkede til udlevering af klientoplysninger og data.

Advokat Sagsøgte har indbragt de tre kendelser for ret-ten. Sagerne er berammet til hovedforhandling den 24. og 25. april 2024 i Københavns Byret.

Advokatnævnets behandling:

Afgørelsen om midlertidig frakendelse har været behandlet på et møde i en afdeling af Advokatnævnet med deltagelse af 7 medlemmer, jf. § 25, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Advokat Sagsøgtes anmodning til Advokatnævnet om aktindsigt blev den 9. juni 2023 imødekommet i muligt omfang, idet dele af anmodningen fremstod uklar. Ved e-mail af 19. juni 2023 til Advokat-

nævnet har advokat Sagsøgte anført bl.a., at han "henvi-ser til seneste to afslag på aktindsigt, der i fredags er indbragt for domsto-lene, hvorfor forholdet er omfattet af forvaltningslovens § 16, stk. 4." Alle-rede da anmodningen om aktindsigt ses behandlet og imødekommet i muligt omfang, kan henvendelsen af 19. juni 2023 ikke føre til en udsæt-telse af afgørelsen i nærværende sag.

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Det følger af retsplejelovens § 147 c, stk. 5, at Advokatnævnet under be-handlingen af en sag efter retsplejelovens § 147 c, stk. 8, midlertidigt kan frakende en advokat retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis Advo-katnævnet skønner, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for frakendelse, jf. stk. 8, er opfyldt, og hvis der er overhængende fare for, at advokaten under sagens behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes, at midlertidig fraken-delse kun bringes i anvendelse under særlige omstændigheder, hvor det er forbundet med en direkte, overhængende fare for klienternes midler el-ler overtrædelse af advokatreglerne i øvrigt, at advokaten fortsætter med at fungere som advokat under sagens behandling, og hvor denne fare ikke kan afhjælpes på anden måde.

Der er for Advokatnævnet forelagt i alt fire sager, hvori der er oplysninger om en lang række forhold, som efter Advokatnævnets opfattelse viser en adfærd, der er i strid med god advokatskik, herunder også grove tilside-sættelser. Der er i de fremlagte sager oplysninger, som med den fornødne sikkerhed indikerer, at advokat Sagsøgte bl.a. har slettet sagsakter, at han ikke har medvirket til Advokatrådets tilsynsvirksomhed, uagtet at han som advokat har en ubetinget pligt hertil, at han på eget ini-tiativ har foretaget grundløse retsskridt, at han i flere tilfælde har undladt at varetage sine klienters interesser på behørig vis, og at han ikke udviser den respekt for særligt domstolene, som kan forventes af en advokat.

I sagsnr. 2022-2056 er der yderligere tale om, at advokat Sagsøgte tilbageholder omkostningsgodtgørelse, som hans tidligere klien-ter ses at have ret til at få udbetalt, og at det dermed ikke kan udelukkes, at der er fare for disse klienters midler. I sagsnr. 2022-2401, hvor advokat Sagsøgte bl.a. ses at have slettet sagsdokumenter, og hvor han har undladt at varetage sine klienters interesser, er der tilmed risiko for, at både hans egne og andre klienter lider retstab og økonomiske tab, som følge af advokat Sagsøgtes handlinger.

Advokatnævnet skønner på baggrund af sagernes omfang og karakter, at der er en begrundet mistanke om, at betingelserne for at frakende advokat Sagsøgte retten til at drive advokatvirksomhed, jf. rets-plejelovens § 147 c, stk. 8, er opfyldt.

Advokatnævnet finder, at sagernes samlede omstændigheder, herunder karakteren af advokat Sagsøgtes handlemåde og klientva-retagelse, medfører, at der er en vis risiko for, at advokat Sagsøgte under frakendelsessagens behandling fortsat vil overtræde god advokatskik.

Efter en konkret vurdering finder Advokatnævnet imidlertid, at der ikke er et fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der er en sådan over-hængende fare for, at advokat Sagsøgte under sagens be-handling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advo-kat, at betingelserne for midlertidig frakendelse er til stede.

Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at flere af de forhold, der er til be-dømmelse, ligger år tilbage i tid, og at der kun i mindre omfang ses at være fare for klienters midler. Det er også indgået i Advokatnævnets vur-dering, at den endelige frakendelsessag, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8, er berammet til behandling på møde den 26. oktober 2023.

På den baggrund finder Advokatnævnet, at det ikke er fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at der for nu er grundlag for midlertidigt at frakende advokat Sagsøgte retten til at udøve advokatvirksomhed under sa-gens behandling, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5.

Advokatrådets påstand om midlertidig frakendelse tages derfor ikke til følge.

Advokatnævnet tager stilling til, hvorvidt advokat Sagsøgte skal pålægges at betale omkostningerne til den udpegede forsvarer i forbindelse med afgørelsen i frakendelsessagen.

Herefter bestemmes:

Advokatrådets påstand om, at advokat Sagsøgte under Advokatnævnets behandling af sagen frakendes retten til at udøve advo-katvirksomhed midlertidigt tages ikke til følge."

Supplerende sagsfremstilling:

Efter Advokatnævnets kendelse af 19. juni 2023 har Advokatrådet supple-ret sagsnr. 2022-2401 med forhold 5 og 6, ligesom Advokatrådet er indt-rådt i sagerne 2023-1528 og 2023-1529.

Sagsnr. 2022-2401

Forhold 5 og 6

Codan Forsikringen A/S orienterede ved e-mail af 6. juni 2023 Advokatrå-dets sekretariat om, at advokat Sagsøgte havde opsagt sin ansvarsforsikring og garanti pr. 1. juli 2023.

Samme dag anmodede Advokatrådets sekretariatet advokat Sagsøgte om hurtigst muligt at oplyse, hvor han havde tegnet forsik-ring og garanti efter den 1. juli 2023 samt fremsende dokumentation her-for. Den 20. juni 2023 rykkede sekretariatet for svar, og advokat Sagsøgte fik en frist til den 28. juni 2023 til at fremkomme med de efterspurgte oplysninger.

I perioden fra den 27. juni til den 14. juli 2023 pågik en e-mailkorrespon-dance mellem Advokatrådets sekretariat og advokat Sagsøgte, som anførte bl.a., at Codan Forsikring A/S’ oplysninger var svigag-tige, og han efterspurgte hjemmelsgrundlaget for kravet om forsikrings-og garantistillelse. Hertil henviste Advokatrådets sekretariat til vedtægten for Det Danske Advokatsamfund §§ 61 og 62, herunder at vedtægten var godkendt af Justitsministeriet i henhold til retsplejelovens § 143, stk. 10.

Den 1. juli 2023 skrev advokat Sagsøgte bl.a.:

"Jeg kan konstatere, at Codan ikke taler sandt, og jeg er nu i dialog med Codan om dette forhold.

I relation til din uddybning vedrørende Advokatsamfundets vedtægt har jeg forstået det som, at hjemmelsgrundlaget for krav om forsikring er rets-plejelovens § 143, stk. 10.

Ved gennemlæsning af denne hjemmel kan jeg imidlertid ikke se, at den omfatter bemyndigelse til at udstede regler om sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under udøvelse af advokatvirksomhed. Jeg er derfor af den opfattelse, at der ikke er hjemmel til at kræve forsikring i Ju-stitsministeriets godkendte vedtægt/bekendtgørelse.

Jeg beder derfor Advokatsamfundet erstatte mig den forsikringssum, jeg har betalt de sidste tre år, det er ca. 300.000 kr. med rente fra om 30 dage. Pengene kan indbetales på min nemkonto, tak."

Advokatrådets sekretariat rykkede ved e-mail af 4. juli 2023 advokat Sagsøgte for oplysninger om, hvor han havde tegnet forsik-ring og garanti og meddelte en ny frist til den 7. juli 2023. Sekretariatet

gentog hjemmelsgrundlaget og henviste samtidig til Østre Landsrets dom af 24. maj 2016. Slutteligt blev advokat Sagsøgte orienteret om, at han måtte forvente at blive indbragt for Advokatnævnet for tilside-sættelse af sine advokatpligter, såfremt han fortsatte som advokat uden advokatansvarsforsikring og garanti.

Ved e-mail af 10. juli 2023 svarede advokat Sagsøgte bl.a., at han ikke fandt, at Østre Landsret havde taget stilling til det rejste juridi-ske spørgsmål og anmodede om en redegørelse for, hvorvidt spørgsmålet om hjemmel havde været rejst tidligere. Derudover anførte han:

"Som nævnt er Codans udmelding overfor jer ikke korrekt. Jeg beder jer derfor kontakte Codan og få dem til at bekræfte følgende: "Kan Codan be-kræfte, at det anførte i mail af 6. juni 2023 er i overensstemmelse med sandheden."

Jeg beder dig oplyse, om I vil tilbagebetale erstatningen frivilligt."

På den baggrund rettede Advokatrådets sekretariat den 12. juli 2023 hen-vendelse til Codan Forsikring A/S, som blev anmodet om at oplyse bl.a., om advokat Sagsøgtes advokatansvarsforsikring og ga-ranti var endegyldigt ophørt og i givet fald fra hvilken dato.

Som svar på ovenstående oplyste Codan Forsikring A/S den 13. juli 2023 til Advokatrådets sekretariat:

"Vi holder fast i vores opsigelse af kunden, og anser ikke kunden som væ-rende forsikret for advokatansvar i Codan pr. 1.7.2023."

Advokatrådets sekretariat fremsendte den 14. juli 2023 Codan Forsikring A/S' svar til advokat Sagsøgte, som blev meddelt en sidste frist til den 21. juli 2023 til at oplyse og fremsende dokumentation for, hvor han havde tegnet advokatansvarsforsikring og garanti fra den 1. juli 2023. Han blev ligeledes på ny orienteret om, at han måtte forvente at blive indbragt for Advokatnævnet, såfremt han fortsatte som advokat uden behørig advokatansvarsforsikring og garanti.

Advokatrådet har oplyst, at sekretariatet ikke efterfølgende har modtaget svar fra advokat Sagsøgte, ligesom sekretariatet ikke har modtaget oplysninger fra et forsikringsselskab om, at advokat Sagsøgte har tegnet behørig ansvarsforsikring og stillet garanti hos dem. Advokat Sagsøgte har således været uden ansvars-forsikring og garanti siden den 1. juli 2023.

Sagsnr. 2023-1528_og 2023-1529

I forbindelse med opløsning af Advokatfirma I/S 1, CVR nr. 3

CVR nr. 3, opstod en række uenigheder mellem advokat Sagsøgte og Advokat 1. Ifølge det centrale virksom-hedsregister ophørte selskabet den 16. februar 2021.

I den forbindelse havde Advokatrådets sekretariat ved brev af 22. februar 2021 anmodet begge parter om straks at iværksætte foranstaltninger, der sikrede, at klienternes interesser blev varetaget behørigt, således at klien-terne ikke led retstab.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen i Advokatnævnets kendelse af 19. juni 2023, sagsnr. 2022-2401, forhold 1, som er gengivet ovenfor.

Advokat 1 har oplyst, at han primo marts 2021 flyt-tede de klientmidler, som tilhørte hans klienter, til en ny klientkonto i sin nye advokatvirksomhed, og at det var hans opfattelse, at han herved handlede korrekt og som foreskrevet af Advokatrådets sekretariat.

Ved stævning af 16. august 2021 anlagde "Advokatfirma I/S 2 v/ ad-vokat Sagsøgte" sag mod Advokat 1

ved Københavns Byret (BS 30591/2021). Sagen blev anlagt under CVR nr. 3. Advokatfirma I/S 2 v/ advokat Sagsøgte nedlagde påstand om, at Advokat 1 skulle tilpligtes at betale en bøde efter rettens skøn. Til støtte for påstanden blev det bl.a. gjort gældende, at Advokat 1 ulovligt havde taget sig selv til rette og herved overtrådt straffelovens § 294, og at han på utilbørlig måde havde anvendt egenmagt ved at overføre klientkontomidler fra Advokatfirma I/S 1's klientkonto til sin egen klientkonto i det af ham ny-etablerede advokatfirma.

I forbindelse med en tvist mellem advokat Sagsøgte og Advokat 1 om bl.a. udlevering af klientdata frem-sendte advokat Sagsøgte e-mail af 16. august 2021 til Pro-cesbevillingsnævnet, hvori han anførte bl.a.:

"Jeg kan oplyse, at Advokat 1 er strafferetligt tiltalt for hævninger på klientkontoen for over 1,7 mio. kr., hvorfor jeg heller ikke vil gå indgående ind i Advokat 1's forhold til sandheden."

Endvidere fremsendte advokat Sagsøgte den 15. septem-ber 2021 en e-mail til Fogedretten i Københavns Byret, hvor han om Advokat 1 anførte bl.a.:

"Manden er kriminel

[…]

Fogedretten har selv modtaget dokumentation for, at han har brudt brev-hemmeligheden. Endda mellem advokater. Det er hamrende strafbart. Manden er også strafferetligt tiltalt. Vi bør alle holde os på armslængde af ham, også retten. Ingen af os skulle nødig medvirke til de strafbare hand-linger."

Advokat 1 blev bekendt med stævningen af 16. au-gust 2021 ved Københavns Byrets velkomstbrev af 26. oktober 2021.

Ved e-mails af 1. og 3. november 2021 til Københavns Byret gjorde Advokat 1 gældende, at søgsmålet anlagt den 16. august 2021 af "Advokatfirma I/S 2" skulle afvises af retten. Han anførte til støtte herfor bl.a., at I/S'et med CVR nr. 3 var opløst, hvorfor I/S'et og dermed sagsøger ikke længere bestod, at Advokatfirma I/S 2 kun havde én interessent, nemlig advokat Sagsøgte — hvorfor I/S'et var en nullitet, at I/S'et, som Advokat 1 og advokat Sagsøgte etablerede i 2020, og som de hver ejede 50 % af, ingen retlig interesse havde i at sagsøge Advokat 1, samt at Københavns Byret ikke var rette værneting, idet Advokat 1 var bosiddende i Aarhus. Advokat 1 blev af Københavns Byret opfordret til at kvittere for stæv-ningen samt til at gøre sine synspunkter gældende via domstolenes sagsportal.

I en e-mail af 11. januar 2022 til Københavns Byret skrev Advokat 1, at han netop havde deltaget i et forberedende telefonisk rets-møde (i en anden sag), hvor advokat Sagsøgte flere gange havde udtalt, at Advokat 1 var "strafferetligt tiltalt".

Advokat 1 anførte, at dette var forkert, og han bad dommeren notere i retsbogen fra retsmødet, at advokat Sagsøgtes flere gange fremkom med nævnte udsagn.

Den 22. juli 2022 modtog Advokat 1 et (nyt) velkomst-brev fra Københavns Byret. Det fremgik bl.a., at Københavns Byret havde modtaget en stævning under samme sagsnr. hos retten (BS-30591/2021), hvor sagsøger var ændret til "Advokatfirma I/S 1."

Af Københavns Byrets retsbog af 18. november 2022 fremgår bl.a.:

"Retten bemærker, at der ved automatisk indhentning af oplysninger fra offentlige registre til Domstolenes sagsportal er sket en ændring af sagsø-gerens betegnelse fra oprindeligt Advokatfirma I/S 2 til Advokatfirma I/S 1 med samme cvr.-nr. Det fremgår ikke af rettens sagsbe-handlingssystem, hvornår denne ændring nærmere har fundet sted. Ret-ten har ikke herved taget stilling til ændringen.

Sagsøgeren har i brev af 4. oktober 2021 med hensyn til spørgsmålet om sagsøgerens identitet gjort gældende blandt andet, at det rettelig er "Advokatfirma I/S 2 v. advokat Sagsøgte", der har indgivet stævningen, hvilket efter "sædvanlig fremgangsmåde" betyder, at både Advokatfirma I/S 2 og Sagsøgte er sagsøgere.

[…]

Retten skal herved meddele sagsøgeren frist til den 5. december 2022 til yderligere bemærkninger til spørgsmålet om sagsøgerens rette identitet. Herunder ønskes det oplyst, om sagsøgeren har en anmodning om at æn-dre partsbetegnelsen fra den i stævningen angivne sagsøger "Advokatfirma I/S 2" til den betegnelse, der er anvendt i dokumentet med sup-plerende sagsoplysninger betegnet "stævning", "Advokatfirma I/S 2 v. advokat Sagsøgte" eller eventuelt bare til Sagsøgte. Det bemærkes, at retten ikke "kan garantere, at Sagsøgte kan ind-tale et erstatningskrav personligt mod Advokat 1 i nærvæ-rende sag uden at overtræde klientkontovedtægten samt være straffri".

Retten skal inden for samme frist anmode om sagsøgerens bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt Advokatfirma I/S 2 er proceshabil eller ophørt. Herunder ønskes en konkret henvisning til den "faste praksis", der påberåbes til støtte for, at Advokatfirma I/S 2 kan fortsætte som en-keltmandsvirksomhed.

Endelig skal retten inden for samme frist anmode sagsøgeren om at rede-gøre for, hvorvidt den yderligere påstand om overtrædelse af straffelovens § 263 er undergivet privat påtale fra Advokatfirma I/S 2."

Ved brev af 15. december 2022 til Københavns Byret ændrede advokat Sagsøgte partsbetegnelsen til "Advokatfirma 1 v.

advokat Sagsøgte". Han anførte endvidere, at Advokatfirma 1 havde videreført I/S'et, hvorfor der kunne ske videreførelse af sagen som ved fusion eller ved død, og at Advokatfirma I/S 2's private på-taleret også var overtaget af Advokatfirma 1 v. advokat Sagsøgte

Den 6. april 2023 indgav sagsøger, som blev angivet til "Advokatfirma I/S 2," processkrift vedrørende proceshabilitet. Af processkriftet frem-går bl.a.:

"Vi har modtaget aktindsigt fra Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen ved-rørende nedlukningen af Advokatfirma I/S 2, som vedlægges som bilag 8- 11.

Det fremgår heraf, at Advokat 1 — der netop er taget i at af-give falsk forklaring ved Københavns byret i en anden sag vedrørende for-hold med stor betydning for Østre Landsret — har skrevet til Erhvervssty-relsen 11. november 2021 uden den anden medinteressents vidende og meddelt Erhvervsstyrelsen oplysninger, der mod bedre vidende ikke er kor-rekte, herunder at I/S'er opløst, samt at I/S'et udførte svigagtige handlin-ger.

Det fremgår endvidere af korrespondancen, at Advokat 1 un-derskriver en blanket, hvor han angiver at kunne repræsentere I/S'et egen-hændigt i forbindelse med opløsning. Dette strider både imod selskabsret-ten og vedtægterne. Det fremgår af blanketten, at underskriver "erklærer", at oplysningerne er korrekte. Denne sandhedserklæring er underlagt stra-fansvar, hvorfor sagsøgte har begået endnu en strafbar handling, hvorefter han herefter må betegnes som serieforbryder.

Det er ejendommeligt, at Københavns Byret medvirker til, at serieforbry-deren unddrager sig straffeansvar i nærværende sag, samt selv overtræder kravet om "rimelig tid" i EMRK artikel 6."

Den 25. april 2023 indgav Advokat 1 klage til Advokatnævnet over advokat Sagsøgtes adfærd.

Den 3. maj 2023 forelagde Advokatnævnets sekretariat klagen for Advoka-trådet, i medfør af § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 548 af 28. april 2020 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.

Den 6. juni 2023 meddelte Advokatrådet, at de ønskede at indtræde i sa-gerne mod advokat Sagsøgte med påstand om fraken-delse af retten til at udøve advokatvirksomhed.

Advokatrådet har til sagen fremlagt retsbog af 21. juni 2023 fra Køben-havns Byret, hvoraf det fremgår, at retten besluttede at afvise sagen (BS-30591/2021), idet Advokatfirma I/S 2 savnede den fornødne part-sevne til at optræde som sagsøger i en retssag. Af retsbogen fremgår

bl.a.:

"Advokat Sagsøgte har anmodet om, at partsbetegnelsen for sagsøgeren ændres fra "Advokatfirma I/S 2" til "Advokatfirma 1 v. advokat Sagsøgte".

Retten afsagde

KENDELSE

Denne sag er anlagt den 16. august 2021 af Advokatfirma I/S 2, CVR nr. 3, mod Advokat 1.

Det fremgår imidlertid af cvr-registeret, at Advokatfirma I/S 2 var ophørt den 16. februar 2021, hvilket er 6 måneder forud for sagens anlæg.

Retten lægger på baggrund af registreringen om ophør til grund, atAdvokatfirma I/S 2 er ophørt med at have partsevne pr. den 16. fe-bruar 2021.

En berigtigelse af partsbetegnelsen for sagsøgeren, som advokat Sagsøgte har anmodet om, vil indebære, at sagsøgeren skifter iden-titet.

Retten finder, at en sådan ændring ligger ud over, hvad der uden samtykke fra modparten kan afhjælpes i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 2, jf. § 348, og sagens omstændigheder i øvrigt taler heller ikke for at tillade ændringen. Der er herefter ikke grundlag for at imødekomme an-modningen fra advokat Sagsøgte.

Det, som advokat Sagsøgte i øvrigt har anført om fejl hos Skattestyrelsen og ukorrekte oplysninger hos Erhvervsstyrelsen, sagsbe-handlingsfejl samt praksis vedrørende videreførelse af sager ved fusion og dødsboer, kan ikke føre til et andet resultat.

THI BESTEMMES:

Det tillades ikke at ændre identiteten på sagsøgeren fra "Advokatfirma I/S 2" til "Advokatfirma 1 v. advokat Sagsøgte".

Parternes påstande og anbringender:

Advokatrådet:

Advokatrådet har til støtte for påstanden om, at advokat Sagsøgte midlertidigt frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed un-der Advokatnævnets behandling af ovenstående sager, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, særligt gjort gældende, at der med forhold 5 og 6 i sagsnr.

2022-2401 er en begrundet mistanke om, at advokat Sagsøgte groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og at der foreligger det fuldt tilstrækkelige grundlag for midlertidigt at frakende ham retten til at udøve advokatvirksomhed under sagens be-handling, jf. retsplejelovens § 147, stk. 5.

Advokatrådet har herved navnlig lagt vægt på, at der er tale om helt aktu-elle forhold, der i høj grad bringer klientmidler i fare. Det er efter Advoka-trådets opfattelse en skærpende omstændighed, at advokat Sagsøgte ikke ved sin adfærd har givet udtryk for at have forstået de verserende klagesagers alvor, men ganske kort tid efter Advokatnævnets kendelse af 19. juni 2023 på ny tilsidesætter sine advokatpligter.

Advokatrådet har henvist til, at manglende overholdelse af reglerne om ansvarsforsikring og garanti er fremhævet som et eksempel i forarbejderne til indsættelsen af retsplejelovens § 147 c, stk. 5, på, at der kan træffes afgø-relse om midlertidig frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, jf. lov nr. 1540 af 18/12/2018, de almindelige bemærkninger, pkt. 4.3.

Det er Advokatrådets klare opfattelse, at det henset til sagsforløbet og den vedlagte e-mailkorrespondance må lægges til grund, at advokat Sagsøgte ikke har vist nogen intention om at tegne ansvarsforsik-ring og stille garanti før sagens afgørelse. Derimod er advokat Sagsøgtes adfærd og dispositioner efter Advokatrådets opfattelse et fortsat tegn på, at han hverken ønsker eller evner at rette op, og at han ikke udviser den respekt over for Advokatrådets lovbestemte tilsyn, som der må forventes af en advokat.

Advokatrådet har endvidere anført, at omfanget og karakteren af de alle-rede indbragte sager - sammenholdt med de ny forhold forhold - samlet set udgør tilstrækkeligt grundlag for at nedlægge påstand om, at advokat Sagsøgte skal frakendes retten til at udøve advokatvirk-somhed midlertidigt.

Advokatrådet finder herunder - henset til karakteren af de nu indbragte forhold - at det ikke er forsvarligt at afvente den allerede berammede fra-kendelsessag den 26. oktober 2023, idet Advokatrådet vurderer, at der er overhængende fare for, at advokat Sagsøgte vil begå flere overtrædelser af de pligter, som stillingen som advokat medfører, og at der er et behov - herunder økonomisk - for at beskytte nuværende og nye

klienter herimod. Det bemærkes tillige, at det af advokat Sagsøgtes hjemmeside, Advokatfirma 1, fremgår, at han har ansvars-forsikring og garantiordning hos Codan Forsikring A/S, samt at det af for-retningsbetingelserne og hans engelske hjemmeside fremgår, at Advokatfirma 1 har ansvarsforsikring og garanti hos Tryg Forsikring A/S.

Indklagede:

Advokat Sagsøgtes forsvarer, advokat Christian Laubjerg, har påstået frifindelse for Advokatrådets påstand om midlertidig fraken-delse.

Advokat Christian Laubjerg har overordnet gjort gældende, at en afgø-relse om midlertidig frakendelse, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, og en af-gørelse om frakendelse efter § 147 c, stk. 8, begge varer indtil nævnsafgø-relsen er endelig eller retten har truffet afgørelse om opsættende virkning, jf. § 147 e, stk. 3. Som følge af at frakendelsessagerne er berammet til nævnsmøde den 26. oktober 2023, og at den resterende sagsbehandlings-tid derfor er meget kortvarig, er betingelserne for midlertidig frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed under sagernes behandling ikke opfyldt.

Advokat Christian Laubjerg har henvist til LFF 2018-10-03 nr. 18, bemærk-ning til nr. 10, hvoraf det fremgår, at Advokatnævnet med den foreslåede bestemmelse vil "få mulighed for midlertidigt under nævnets behandling af en sag om frakendelse i medfør af § 147 c, stk. 3, efter forslaget stk. 8, at frakende en advokat retten til at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis der er overhængende fare for, at advokaten under sagens behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat."

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser (til § 1, nr. 10) fremgår blandt andet,

• at formålet med indførelsen af muligheden for midlertidig frakendelse under sagsbehandlingen er at kunne reagere hurtigt i tilfælde, hvor der er overhængende risiko for, at den pågældende under sagens behand-ling eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat eller de regler, der regulerer advokathvervet.

Den tidligere sag vedrørende spørgsmålet om midlertidig frakendelse blev indledt ved nedlæggelse af påstand herom i anklageskrift af 8. maj 2023, og efter afgivelse af forsvarerindlæg af 5. juni 2023 blev der afsagt kendelse den 19. juni 2023; 1 måned og 11 dage efter påstanden blev ned-lagt.

Den nye supplerende påstand om midlertidig frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed for overtrædelse af de i forhold 5 og 6 be-skrevne tilsidesættelser af god advokatskik er nedlagt ved tillægsanklage-skrift af 31. august 2023 med høringsfrist den 22. september 2023.

Frakendelsessagerne er berammet til behandling på nævnsmøde den 26.

oktober 2023, svarende til 24 arbejdsdage fra den 22. september 2023, hvor der var frist til at indgive svarskrift vedrørende spørgsmålet om midlerti-dig frakendelse. Medgår der herefter ca. to uger til behandlingen af spørgsmålet om midlertidig frakendelse, vil kendelse herom foreligge i umiddelbar nær tidsmæssig sammenhæng med nævnsmødet i oktober 2023. Den resterende del af sagens behandling er således meget kort.

Advokat Christian Laubjerg har endvidere anført, at Codan Forsikring A/S' opsigelse af advokat Sagsøgtes forsikring, efter det for forsvaret oplyste, fandt sted uden angivelse af nogen specifik grund.

Advokat Sagsøgtes skadeshistorik (eller mangel på

samme) har ikke givet anledning hertil, hvorfor det har formodningen for sig, at Codan Forsikring A/S' handlemåde beror på informationer modta-get andet steds fra.

Om de retlige konsekvenser af at afvente Advokatnævnets afgørelse uden en midlertidig frakendelse har advokat Christian Laubjerg bemærket, at det kun er sagsanlæg vedrørende afgørelser truffet i medfør af § 147 c, stk. 1, der "automatisk" har opsættende virkning, jf. § 147 d, stk. 2.

Advokatnævnets afgørelse om midlertidig frakendelse "varer, indtil Ad-vokatnævnets afgørelse i sagen efter stk. 8, er endelig, eller indtil retten har truffet afgørelse i medfør af § 147 e, stk. 3," jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, sidste punktum. Retsplejelovens § 147 e, stk. 3, der har følgende ordlyd:

"Retten bestemmer på et forberedende retsmøde ved kendelse, om anmod-ning om sagsanlæg vedrørende en afgørelse truffet efter § 147 c, stk. 8 el-ler 9, har opsættende virkning. Retten kan bestemme, om kære af kendel-sen har opsættende virkning. Det forberedende retsmøde afholdes inden 4 uger efter sagens anlæg. Retten bestemmer ved dommen, hvis retten helt

eller delvis stadfæster Advokatnævnets afgørelse, om anke har opsættende virkning."

Advokatnævnets behandling:

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 1540 af 18/12/2018, de al-mindelige bemærkninger, pkt. 4.3 bl.a.:

"Et eksempel kunne være, at Advokatnævnet tidligere har truffet afgørelse om en advokat vedrørende misbrug af klientmidler, manglende overhol-delse af klientkontovedtægten eller tidligere har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke har overholdt reglerne om ansvarsforsikring og garanti. Ved den aktuelle sag, der eksempelvis omhandler manglende ansvarsfor-sikring, og hvor der er nedlagt påstand om ubetinget frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed, er der tegn på, at advokaten ikke har in-tentioner om at tegne en ansvarsforsikring før sagens afgørelse. Nævnet vil her kunne træffe afgørelse om, at advokaten frakendes sin beskikkelse under nævnets behandling af hovedsagen om ubetinget frakendelse for at beskytte nuværende eller fremtidige klienter."

Allerede ved kendelse af 19. juni 2023 fandt Advokatnævnet, at der på baggrund af de forelagte sagers omfang og karakter, var en begrundet mi-

stanke om, at betingelserne for at frakende advokat Sagsøgte retten til at drive advokatvirksomhed, var til stede.

Når dertil kommer, at det efter Advokatnævnets opfattelse kan lægges til grund, at advokat Sagsøgte ikke siden den 1. juli 2023 har været dækket af ansvarsforsikring og garanti, hvilket efter Advokatnæv-nets praksis udgør en grov tilsidesættelse af god advokatskik, der som ud-gangspunkt medfører frakendelse af retten til at udøve advokatvirksom-hed, skønner Advokatnævnet, at der er en begrundet mistanke om, at be-tingelserne for at frakende advokat Sagsøgte retten til at drive advokatvirksomhed, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 8, er opfyldt.

Advokatnævnet finder på det nu forelagte grundlag, at der er en overhæn-gende fare for, at advokat Sagsøgte under frakendelsessa-gernes behandling groft eller oftere gentagent vil overtræde sine pligter som advokat. Nævnet har særligt lagt vægt på sagernes samlede omstæn-digheder, karakteren af advokat Sagsøgtes handlemåde og klientvaretagelse, og særligt det forhold, at han ikke ses at have til hen-sigt at tegne advokatansvarsforsikring og garanti.

Det er Advokatnævnets vurdering, at faren for, at advokat Sagsøgte på ny vil handle i strid med god advokatskik under sagernes behandling, ikke kan afhjælpes på en anden og mindre indgribende måde, f.eks. ved iværksættelse af øget tilsynsvirksomhed. Nævnet har i den for-bindelse særligt lagt vægt på, at advokat Sagsøgte har ud-vist adfærden kontinuerligt i flere sager over en længere periode og op til dato, og at der ikke er noget der tyder på, at han har til hensigt at efterleve de regler og pligter, som en beskikkelseshavende advokat er omfattet af, herunder er der i sagen ikke oplysninger, der indikerer, at han vil tegne ansvarsforsikring og garantistillelse. Tværtimod må advokat Sagsøgtes e-mailkorrespondance med Advokatrådets sekretariat, herunder e-mails af 1. og 10. juli 2023, forstås således, at han ikke agter at tegne ansvarsforsikring og garantistillelse.

Det er indgået i Advokatnævnets vurdering, at advokat Sagsøgte på trods af Advokatrådets påstand om midlertidig frakendelse i anklageskrift af 8. maj 2023, samt den afsagte kendelse af 19. juni 2023, har fortsat med groft at tilsidesætte god advokatskik, og at han således ikke ses at have forstået sagernes alvor.

Advokatnævnet har endvidere lagt vægt på, at der som følge af advokat Sagsøgtes handlinger er fare for klienters midler, og at klienter lider retstab.

Hverken det forhold, at frakendelsessagerne er berammet til behandling den 26. oktober 2023, eller det anførte om opsættende virkning af evt.

sagsanlæg i forhold til nævnets afgørelse, kan føre til en ændret vurdering.

På den baggrund finder Advokatnævnet, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for midlertidig at frakende advokat Sagsøgte retten til at udøve advokatvirksomhed er til stede, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, og påstanden om midlertidig fra-kendelse tages derfor til følge.

Advokat Sagsøgte kan forlange Advokatnævnets afgø-relse indbragt for retten inden 14 dage efter modtagelse af kendelsen, jf.

retsplejelovens § 147 g. Anmodningen skal fremsættes over for justitsmini-steren.

Advokatnævnet tager stilling til, hvorvidt advokat Sagsøgte skal pålægges at betale omkostningerne til den udpegede forsvarer i forbindelse med afgørelsen i frakendelsessagen.

Herefter bestemmes:

Advokatrådets påstand om, at advokat Sagsøgte under Advokatnævnets behandling af sagen frakendes retten til at udøve advo-katvirksomhed midlertidigt tages til følge.”

Sagsøgte har under sagens forberedelse ved retten fremlagt Advokatfirma 1's police af 29. juni 2022 vedrørende Advokatansvarsforsikring hos Codan Forsikring A/S, Codan Forsikring A/S’ opsigelse af 30. maj 2023 af Advokatfirma 1's Advokatansvarsforsikring, Codan Forsikring A/S’ mail af 1. juni 2023 til Sagsøgte om skadeshistorik (med bilag) og Codan Forsikring A/S’ mail af 6. juni 2023 til Advokatsamfundet.

Codan Forsikring A/S anfører i opsigelse af 30. maj 2023 af Advokatfirma 1's Advokatansvarsforsikring blandt andet:

”…

Opsigelse af Advokatansvarsforsikring

Vi foretager løbende en vurdering af, hvilke typer af risici vi har indtegnet og de skader, der er sket i de senere år.

I forbindelse med gennemgang af din forsikring har vi konstateret at ska-deforløbet er dårligere end den forventning vi havde.

Hvad betyder det for dig

På ovennævnte baggrund opsiger vi din Advokatansvarsforsikring.

Hvilke forsikringer opsiges hvornår

Produkt Policenummer Opsigelsesdato

Advokatansvarsforsikring Police nr. 01.07.2023

I er fritstillet og kan til enhver tid opsige jeres forsikring inden opsigelses-datoen.

Har I spørgsmål, er I velkommen til at ringe til jeres forsikringsmægler.”

Af mail af 6. juni 2023 fra Codan Forsikring A/S til Advokatsamfundet fremgår:

”…

Titel: Advokatfirma 1 Police nr.

…

Sagsøgte har opsagt ovennævnte police pr 01.07.2023.

…”

Sagsøgte har den 8. og 9. november 2023 efter hoved-forhandlingen i sagen med Civilstyrelsens samtykke og rettens tilladelse frem-lagt mailkorrespondance i perioden 15. september 2023 til 25. september 2023 mellem Sagsøgte og WTW om forsikringsdækning, WTWs mail af 3. november 2023 til Sagsøgte med af-slag på forsikringstegning, CNA Insurance Company (Europe) S.As forsikrings-tilbud af 9. november 2023 til Advokatfirma 1 og Sagsøgtes mail af 9. november 2023 til CNA Insurance Company (Europe) S.A med accept af forsikringstilbud.

Forklaringer

Sagsøgte har afgivet forklaring.

Sagsøgte har forklaret blandt andet, at sagerne i Ad-

vokatnævnet har verseret i en god rum tid. Det var meningen, at sagerne skulle afgøres den 26. oktober 2023, men det skete ikke. Efter Advokatnævnets afgø-relse om midlertidig frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed be-sluttede man at udsætte mødet den 26. oktober 2023, da skriftvekslingen ikke var færdig. Der mangler i kendelsen oplysninger, som hans advokat har ind-sendt i nævnssagerne.

Vedrørende forhold 1 (sagsnr. 2022-2401) forklarede Sagsøgte

Sagsøgte, at forholdet omhandler en advokat, som er hans tidligere partner. De var begge interessenter i et I/S. Forholdet vedrører deres indbyrdes konflikt i ”skilsmissen” i I/S’et. Det var den anden part, der opsagde samarbejdet. Mod-

parten gik direkte i fogedretten med spørgsmålet om, hvem der skulle have sagsakterne. Advokatsamfundet var også involveret i sagen. Advokatsamfun-det skrev til ham, at han skulle tilbageholde sagsdokumenterne. Der opstod et spørgsmål om, hvor dokumenterne var. Han smed den tidligere partner ud af it-systemerne, da han udtrådte. Det lykkedes alligevel modparten at komme ind og slette ting i it-systemet. Han valgte derfor at oprette et nyt it-system, hvor den tidligere partner ikke havde adgang. Der pågik derefter en diskussion om, hvad der var sket med partnerens sager. Nogle it-eksperter kunne se, at sa-gerne var flyttet internt. Det er vigtigt for ham at få dette budskab frem. Der er tale om et opgør mellem to tidligere partnere, og det har ikke betydning for an-dre. Da partneren udtrådte meddelte han denne, at han gerne ville udlevere do-kumenter, hvis det hastede, f.eks. fordi advokaten skulle i Højesteret, således at klienterne ikke led et retsstab. Dette ønskede den tidligere partner ikke at med-virke til og krævede alle dokumenter udleveret. Udleveringen af alle dokumen-ter kan ikke være hastende. Det er en interessant juridisk problemstilling, når et I/S opløses. Den tilbageværende interessent overtager alle aktiver og passiver.

Oprindeligt var de tre partnere i et P/S. Da tredjemanden udtrådte, oprettede de I/S’et. Der opstod herved en gæld til den udtrædende tredjemand. Denne gæld endte hos ham, da andenmanden udtrådte.

Vedrørende forhold 2 (sagsnr. 2022-2401) forklarede Sagsøgte

, at der er tale om en faktuel sag, hvor der var vidner til stede. Det skal afklares med dem, hvad der skete. Det er påstand mod påstand. Han må gerne være advokat for en, der er nærtstående. Han respekterede afgørelse fra retten, selvom den var forkert. Han ville i stedet sidde ved siden af som bisidder. Det tog man ilde op i byretten. Det var en ung dommer, som havde første eller an-den dag på arbejde. Hun havde en erfaren hjælper med. Dommerens første sag havde været noget om aktivister og Københavns Lufthavn. Derefter kom de som den næste sag. Den erfarne dommer overtog retsledelsen. Det er ikke rig-tigt, at de skulle kalde på retsbetjente for at få ham til at forlade retslokalet. Han ville bare sikre sig, at parten huskede, at der var en optagelse fra betjentene.

Vedrørende forhold 3 (sagsnr. 2022-2401) forklarede Sagsøgte, at der på det tidspunkt var en konflikt mellem ham og Advokatrådet.

Hans indsigelser omkring forholdet er, at der er problemer med den måde, der føres disciplinærsager mod advokater. Han interesserede sig for de retnings-linjer der er for, hvordan man fører de sager. Han påpegede overfor Advokatrå-det, at han har nogle rettigheder. Det var en ”voksen” konflikt, hvor de udveks-lede nogle synspunkter om den bagvedliggende jura. Der var en heftig dialog omkring dette.

Vedrørende forhold 4 (sagsnr. 2022-2401) forklarede Sagsøgte, at denne sag handler om, at han havde en klient i et langstrakt sagsfor-løb. 2000 investeringsforeninger gjorde gældende, at de via eu-retten havde

krav på refusion af udbytteskat. Der var sager herom i hele EU, hvor der blev givet lov til refusion. Dette var den anden sag i rækken i Danmark. Højesteret gav ikke medhold i den første sag. Højesteret fortolkede EU-Domstolens præ-mis 84 i C-480/16 i et meget skatteministerielt lys. Det er ikke de danske dom-stole, der fortolker eu-retten, det er EU-Domstolen. Hele Europa diskuterede EU-Domstolens præmis. EU-Domstolen har i april 2023 måttet modificere denne præmis, da den første dom fra EU-Domstolen var uklar. Det stod klart, at Højesteret tog fejl. Hans klient sagde efter Højesteretsdommen, at de ikke skulle fastholde deres oprindelige påstand. De nedlagde derfor nye påstande for landsretten. Dette fik landsretten til at klage over ham. Han måtte ikke for kli-enten nedlægge den påstand, som Østre Landsret ønskede. Det må han nu, hvor sagen verserer for Højesteret. Han er derfor ikke en forfærdelig advokat, der ikke gør, som hans klienter ønsker. Han rådgiver selvfølgelig klienterne, hvis de indtager et helt tåbeligt synspunkt.

Vedrørende forhold 5 og 6 (sagsnr. 2022-2401) forklarede Sagsøgte

Sagsøgte

Sagsøgte, at han har haft mange advokatfirmaer på kort tid som følge af de føromtalte partnerskaber. Der var også i en periode en usikkerhed om, hvilket advokatfirma der var aktivt. De var oprindeligt tre interessenter, og to af inter-essenterne forlader. Der opstod spørgsmål om, hvorvidt der derefter var tale om en enkeltmandsvirksomhed eller hvad. Skattemyndighederne skar igennem og afregistrerede I/S’et i februar 2022. Det var dagen før, at den helt store kon-flikt opstod mellem ham og den tidligere partner. Der var en periode, hvor der var usikkerhed om virksomhedsformen. Var det et I/S eller enkeltmandsvirk-somhed, og der var usikkerhed om, hvorvidt forsikringen kørte videre. Der blev lavet en ny forsikring med ikrafttræden den 30. juni 2022 med hans enkelt-mandsvirksomhed. Han omdøbte sin virksomhed til Advokatfirma 1.

Forsikringen trådte i kraft den 30. juni eller 1. juli. Det var en stor forsikring med en dækningssum på 150 mio. kr. Han ville gerne sikre sine klienter. Han er blevet beskyldt for bare at køre uden forsikring. Advokatnævnssagerne be-gyndte at køre i sommeren/vinteren 2022. I juni 2023 bliver der også spørgsmål om midlertidig frakendelse. Forsikringsselskabet opsagde forsikringen den 30. maj 2023. På det tidspunkt verserede sagen om midlertidig frakendelse allerede. I Advokatnævnets kendelse står der, at han den 19. juni 2023 fik en advarsel, men at han alligevel fortsatte. Han vil gerne understrege, at forsikringen blev opsagt, før han fik medhold i kendelsen af 19. juni 2023. Han fik opsigelsen den 30. maj 2023. Han forstår ikke forsikringsselskabets begrundelse for opsigelsen, hvor der henvises til hans skadehistorik. Han har spurgt forsikringsselskabet hvilken. Det kom derefter frem, at der var tale om én sag. Det var en sag, der startede i april 2022, før den nye forsikring blev tegnet. Han sagde til forsik-ringsselskabet, at det ikke kunne være rigtigt. Han talte med fire eller fem per-soner hos Codan. Han gjorde gældende over for Codan, at de ikke kunne op-sige forsikringen. Det var ikke sådan, at han bare kørte videre, selvom han ikke havde forsikring. Han har holdt flere møder med Codan. Der foreligger korre-

spondance fra juni 2023 om, hvad der er op og ned i sagen. Advokatsamfundet skrev til ham, at de havde fået oplyst, at han selv havde opsagt forsikringen.

Først kunne han ikke få indsigt i, hvad Codan havde skrevet til Advokatsam-fundet. Siden fik han en kopi af mailen fra Codan, hvor der stod, at han havde opsagt forsikringen. Han fortalte Advokatsamfundet, at det ikke var rigtigt.

Han brugte meget tid på at få klarlagt, hvad der var op og ned. Først i septem-ber 2023 måtte han indse, at han skulle finde en ny forsikring. Der gik over sommeren lidt sommerferie i den. Der har været yderligere korrespondance om problemstillingen, også efter den 14. juli 2023. Han havde også korrespondance med Advokatnævnet om sagen. Nogle af de ting, som hans advokat har sendt ind i den materielle sag, er ikke kommet med i denne sag om den midlertidige frakendelse. Hans advokat har senest for to uger siden indsendt et indlæg til Advokatnævnet. Mødet i nævnet i oktober blev aflyst, fordi forholdet om for-sikring ikke var færdigskriftvekslet. I september efter sommerferien gik han i gang med at finde en ny forsikring. Det er ikke verdens letteste situation. Det første man gør er, at man skal fortælle, om man har sin bestalling og om der er advokatnævnssager. Hans generalieblad rejser en række ”red flags” . Han bru-ger et mæglerfirma for at finde en forsikring. Den 15. september 2023 tog han imod et tilbud om ny forsikring fra mæglerfirmaet. Det gik meget langsomt, og han måtte rykke dem mange gange. I fredags fik han at vide, at han ikke kunne få forsikringen, fordi han har mistet sin bestalling. Han har nu taget fat i uden-landske forsikringsselskaber. Han har fået at vide, at ingen danske forsikrings-selskaber vil tegne forsikring for ham nu. Lige efter sommerferien kiggede han på hjemlen for forsikringskravet. Der er to bestemmelser i retsplejeloven, § 126, stk. 1 og § 143, stk. 10, der skulle hjemle forsikring. Han kiggede på Advokat-samfundets vedtægter og retsplejelovens § 143, stk. 10, der skulle være hjemlen til disse. Hele vedtægten har hjemmel i retsplejelovens § 143, stk. 10. Han var næsvis og sagde, at vedtægten er vedtaget med forkert hjemmel. Sideløbende hermed var han i gang med at finde en ny forsikring. I kendelsen lægges der vægt på, at han ikke vil have en forsikring. Sådan er det ikke, han stiller bare spørgsmålstegn ved hjemlen. Hans handlinger bærer præg af, at han gerne vil sikre sine klienter. Hans sag mod Codan om opsigelsen af forsikringen er lige blevet afvist i byretten. Han har stadig en dialog med Codan og hans krav på forsikringsdækning indtil 30. juni 2024. Det fremgår af forsikringsbetingelserne, at forsikringen kan opsiges til hovedforfald med en måneds varsel, dog tidligst efter 1 år. Dette betyder, at der tidligst kan ske opsigelse efter den 30. juni 2023. Det næste hovedforfald vil herefter være 30. juni 2024. Codan kunne ikke op-sige forsikringen den 30. maj 2023 med forfald den 30. juni 2023. Dette er i strid med aftalen. Denne dialog har han haft med Codan. Han ved ikke, hvorfor for-sikringen blev opsagt. En forklaring kan være, at Alm. Brand opkøbte Codans portefølje med forsikringer, og at man måske på denne baggrund ønskede, at nogle af de store forsikringer skulle ophøre. Han vil gerne have en dialog med Codan, der måske kan acceptere en forsikring på et mindre niveau. Advokat-nævnet har aldrig set policen. De har derfor ikke oplyst sagen tilstrækkeligt.

Advokatnævnet skulle have kigget i policen. Der står i policen, at Advokatsam-fundet kan pålægge Codan at fortsætte med forsikring. Dette er en standard-klausul, der skal sikre klienterne. Det ville have givet god mening, at Advokat-samfundet havde pålagt Codan at fortsætte policen. Det er en fejl, at de ikke har set policen.

Parternes synspunkter

Civilstyrelsen har i det væsentlige henholdt sig begrundelsen for Advokatnæv-nets kendelse af 5. oktober 2023.

Civilstyrelsen har supplerende gjort gældende blandt andet, at baggrunden for Codan Forsikring A/S’ opsigelse af forsikringen er uden betydning. Det afgø-rende i sagen er, at Sagsøgte ikke har en gyldig, vir-kende forsikring. Klienter skal sikres at kunne få deres tab erstattet, og hvis de henvender sig til Codan Forsikring A/S vil de få deres krav afvist. Sagsøgte har fortsat ikke tegnet ansvarsforsikring og stillet ga-ranti, og hans forklaring herom til hovedforhandlingen kan ikke føre til en an-den vurdering. Civilstyrelsen bestrider, at Advokatnævnet ikke har oplyst sa-gen tilstrækkeligt.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand i det væsentlige gjort gældende, at processen i Advokatnævnet ikke opfylder officialmaksimens krav om oplysning af sagen. Den manglende oplysning af sagen har medført, at han står i en svær situation. Det er uvist, om Advokatsamfundet ville have på-beråbt sig den særlige klausul overfor Codan Forsikring A/S om opretholdelse af forsikringen. På denne baggrund er afgørelsen ugyldig. Advokatnævnet er underlagt de forvaltningsretlige regler, og de er ikke overholdt. I kendelsen an-føres, at der er begrundet mistanke om, at betingelserne for at frakende ham retten til at drive advokatvirksomhed. Begrundet mistanke er nærmest straffe-retligt, og han er ikke tiltalt for noget strafferetligt. Advokatnævnet har ikke set eller læst Codan Forsikring A/S’ police, herunder om policen kunne opsiges med udløb den 30. juni 2023, og der er ikke tage stilling til, om forsikringen skulle fortsætte af hensyn til klienterne. Forsikringen blev opsagt den 30. maj 2023 før Advokatnævnets kendelse i den 19. juni 2023, hvor han blev frifundet. Forsikringsspørgsmålet var derfor ikke et nyt forhold. En sag mod Codan For-sikring A/S kan tage lang tid, og det skal hans klienter ikke lide under. Han har derfor forsøgt at få en forsikring, og han forsøger stadig. Han fik et forsikrings-tilbud den 15. september 2023, som han sagde ja tak til. Først i fredags fik han at vide, at tilbuddet ikke længere var gældende. Hans hovedanbringende er, at sa-gen ikke er oplyst tilstrækkeligt. Han er klar over, at der løbende har været kor-respondance i sagen, men Advokatnævnet skal have det fulde grundlag, før de dømmer ham. Der er så meget opmærksomhed omkring sagen, at det er klart, at ingen har lyst til at rører ham lige nu i den situation, som han står i. Proces-sen skal være i orden. Han tager sig ekstremt meget af sine klienter. De forhold,

hvor der er klaget over ham, har ikke noget med klienter at gøre. Han går langt for sine klienter, og det kan godt blive en torn i øjet på staten. De fleste klager er fra dommere, Kammeradvokaten og Rigsadvokaten. Der er én klientklage fra en velhavende familie, der ønskede at lave et generationsskifte. Han vandt sa-gen for familien i Landsskatteretten. De skiftede advokat, før de tabte i landsret-ten. Familien ville derefter ikke betale deres regning til ham. Mange sager i Ad-vokatnævnet handler om penge. Hvis en part ikke ønsker at betale regningen, finder man på nogle indsigelser, hvorefter man måske kan få ret i ikke at betale regningen. Han undersøgte nogle ting, der ville have medført, at familien kunne vinde i Højesteret. Behovet for beskyttelse af hans klienter kunne være klaret ved, at Codan Forsikring A/S blev pålagt at opretholde forsikringen. Han mener, at han fortsat har forsikring hos Codan Forsikring A/S, og alligevel har han arbejdet på at tegne en ny forsikring, og han har modtaget tilbud herpå.

Der er ikke noget, der bestyrker, at han fortsætter med at lave nye ting. Hvis han får ret i forhold til Codan Forsikring A/S, er klienterne dækket frem til for-sikringens udløb den 30. juni 2024. Det vigtigste er at sikre klienterne. Han kan fremlægge dokumentation for sine bestræbelser på at indhente nye forsikringer. Han har respekteret Advokatnævnets midlertidige afgørelse. Han kalder sig derfor ikke advokat, og han går ikke i retten for klienter nu. Han har pillet ad-vokattitlen ud af brevpapiret og kalder sig ikke et advokatfirma. Han har sagt til sine klienter, at det er en hurtig proces, og at han p.t. ikke kalder sig advokat. Han kan leve med den midlertidige afgørelse som følge af den hurtige proces.

Advokatnævnet har ikke set mailen fra ham, hvor han sagde ja til forsikringstil-buddet den 15. september 2023. Kendelsen er åbenbart forkert og bygger på for-kert faktum. Forhold 1-4 er ikke grove nok til en midlertidig frakendelse, og i forhold 5-6 har Advokatnævnet ikke bedt om policen. Den er ikke fremlagt.

Retten skal afveje, hvad Advokatnævnet har haft adgang til. Der skal være en li-gebehandling af parterne. Det er ikke ubestridt, at han ikke er dækket af forsik-ring. Hans standpunkt er, at han fortsat er dækket af forsikringen i Codan For-sikring A/S. Det er ikke lykkedes ham at tegne en ny forsikring. Der sker ikke partshøring af kendelsen inden afsigelsen. Ingen afgørelser i Advokatnævnet overholder partshøringsreglerne. Advokatnævnet er underlagt forvaltningslo-vens regler. Nævnet skal derfor komme med et forslag til afgørelse, så man kan se, hvad de lægger til grund. Det gør nævnet ikke. Der udveksles synspunkter, det kontradiktoriske princip, men nævnet går ud over dette princip og ind i det inkvisitoriske princip, men uden at partshøre. Hvis de havde set et forslag til af-gørelsen om, at der ikke var indikation på tegning af ny forsikring, ville de have fremlagt dette.

Rettens begrundelse og resultat

Retten tiltræder af de af Advokatnævnet anførte grunde og tillige efter de nu fremkomne oplysninger, at advokat Sagsøgte under Advokatnævnets behandling af sagen frakendes retten til at udøve advokat-virksomhed midlertidig, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, jf. § 147 g, stk. 1, 2. pkt.

Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Civilstyrel-sen med 25.000,00 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og 750,00 kr. til dækning af retsafgift, i alt 25.750,00 kr. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af advokatudgift er der taget hensyn til sagens karakter, omfang og forløb.

Civilstyrelsen er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Advokatnævnets kendelse af 5. oktober 2023 i sagsnummer 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330, 2022-1355, 2023-1528 og 2023-1529 om, at advokat Sagsøgte under Advokatnævnets behandling af sagen frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed midlertidig, stadfæstes.

Sagsøgte skal inden 14 dage til Civilstyrelsen betale sagsomkostninger med 25.750,00 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 10-11-2023 kl. 12:35

Modtagere: Sagsøger Civilstyrelsen, Sagsøgte, Advokat (H) Kasper Mortensen, Advokat (H) Christian Laubjerg

Byretten stadfæster Advokatnævnets kendelse om, at sagsøgte under Advokatnævnets behandling af sagen frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed midlertidigt

Sagens oplysninger

Dom

Øvrige sagsoplysninger