Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 1, da de blev afskediget fra deres stillinger

RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 26. januar 2024

Sag BS-28519/2022-HER

Dansk Journalistforbund

som mandatar for

Sagsøger 1

(advokat Asger Segel)

Dansk Journalistforbund

som mandatar for

Sagsøger 2

(advokat Asger Segel)

mod

Dansk Erhverv

som mandatar for

Sagsøgte A/S

(advokat Anette Villum Pedersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. juli 2022.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger 1 og Sagsøger 2 blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 1, da de blev afskediget fra deres stillinger som henholdsvis journalist

og redaktionssekretær på Sagsøgte A/S den 30. marts 2020.

Sagsøgeren, Dansk Journalistforbund som mandatar for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har nedlagt følgende påstande:

1. Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 blev forskelsbehand-let på grund af alder i forbindelse med afskedigelse den 30. marts 2020.

2. Sagsøgte tilpligtes til Sagsøger 1 at betale kr. 405.063,84 og til Sagsøger 2 at betale kr. 483.541,20, subsidiært et mindre beløb, med tillæg af procesrente fra den 10. februar 2022 til betaling sker.

Betalingspåstandene er opgjort således:

Sagsøger 1

1. Skalaløn 18.906,12 kr.

2. Personligt tillæg 11.531,23 kr.

3. Videreudnyttelse 341,00 kr.

4. Fri telefon 241,67 kr.

5. Sundhedsforsikring 95,67 kr.

6. Arbejdsgivers pensionsbidrag 2.639,63 kr.

7. I alt for 130 timer pr. måned 33.755,32 kr.

8. Godtgørelse svarende til 12 måneders løn 405.063,84 kr.

Sagsøger 2

1. Skalaløn 22.917,00 kr.

2. Personligt tillæg 13.758,05 kr.

3. Videreudnyttelse 341,00 kr.

4. Sundhedsforsikring 95,67 kr.

5. Arbejdsgivers pensionsbidrag 3.183,38 kr.

6. I alt for 130 timer pr. måned 40.295,10 kr.

7. Godtgørelse svarende til 12 måneders løn 483.541,20 kr.

Sagsøgte, Dansk Erhverv som mandatar for Sagsøgte A/S har nedlagt følgende påstande:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb fastsat efter rettens skøn. Renter kan tidligst tilkendes fra sagens anlæg.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger 1, Sagsøger 2, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.

Sagsøger 1 har forklaret, at han blev uddannet som journalist i 1981. Efter ud-dannelsen blev han ansat på Avis 1. I 2014 blev han ansat som jour-nalist ved lokalredaktionen i By 1. Han dækkede alt – Ringkøbing-Skjern byråd, alle udvalgene, han tog rundt til de omkringliggende byer, dækkede kul-turstof, skolestof og især meget foreningsstof. Det handlede om at være maksi-malt lokal og opsøgende. Inden 2014 havde han stort set dækket alle stofområ-der. Han var i 1981 blevet ansat til at dække alle omegnsbyerne og Karup by-råd, derefter Herning byråd og Ringkøbing Amtsråd, Regionrådet og sund-hedsstof. I By 1 skulle han levere to sider om dagen. Det var den normale standard. Han tog selv de fleste billeder. Der skulle være billeder til hver arti-kel. Hvis ikke han havde nogle på lager, måtte han tage ud og skaffe dem. De eksempler, der er i den samlede fil side 201- 224 er repræsentative for hans ar-bejde.

Han arbejdede mest fra By 1, men han startede ofte om morgenen i By 2 for at afklare med redaktionssekretæren, hvis der var nogle ting med redi-geringen, så de kunne overholde tidsfristerne. Han brugte meget aktivt loka-lerne i By 1.

Han var overrasket over, at han blev afskediget. Han vidste godt, at udbruddet af Corona havde skabt kaos i mediebranchen, og der var også blevet talt om, at de havde mistet mange annonceindtægter. Der var krise. Han havde ikke lige fulgt med, da Vidne 1 om fredagen havde meldt ud, at der skulle ske tilpasninger. Om mandagen blev han ringet op af Vidne 3, der sagde, at hun var ked af at skulle meddele ham, at han skulle afskediges, da der var problemer med økonomien. Der var nervøsitet i bladhuset over, at folk meldte annoncer fra.

Han blev fritstillet i oktober 2020. Fra marts og indtil da var der ingen ændrin-ger i hans arbejde. Han forsøgte tvært imod at ”speede lidt op” , både for at kunne yde et bidrag til, at det gik bedst muligt og på grund af sin faglige stolt-hed. Han havde også et stort kilde-net at tage hensyn til.

Det var hans indtryk, at dækningen af By 1 fortsatte på samme niveau og i samme omfang, efter han stoppede. Det var stadig to sider om dagen. Man kunne se, at By 1 var højt prioriteret. Det var Person 1, der var hans af-løser, og det var tydeligt, at Person 1 var meget ude i området. Det var ikke

overraskende, at det var Person 1, der skulle dække By 1, da Person 1 tidligere havde været hans afløser i to år.

Vedrørende oversigten i den samlede fil side 225, over hans bylines fra oktober til december 2019, krævede det hans fulde arbejdsindsats i forhold til de 30 ti-mer om ugen, han var ansat. Han havde den fordel, at han var meget erfaren i området, og i forhold til Person 1 havde han et kæmpe kilde-net. Han havde også tidligere, før 2014, afløst i området i to-tre år. Da der var en del interesse-ti-mer, ville han gerne have været op på 32 timer om ugen. Med 30 timer om ugen var han nødt til for eksempel at gå, før byrådsmøder var færdige.

På baggrund af optællingen af bylines skrevet af Person 1 i perioden fra ok-tober til december 2020, som fremgår af den samlede fil side 281, er det hans indtryk, at Person 1 må have brugt det meste af sin arbejdstid på By 1. Person 1 har altid været meget produktiv og leverede tit tre-fire artikler om By 2 til en udgivelse. Person 1 var ansat på 37 timer om ugen.

Han kunne sagtens være omplaceret og indgået som journalist et andet sted med den brede erfaring, han havde. Det er hans vurdering, at han sagtens ville have kunnet opfylde en rolle i By 2. Principielt for eksempel i stedet for Person 1. Han blev ikke spurgt, om han ville et andet sted hen. Der var ingen dialog i opsigelsesperioden.

I forhold til det, der er nævnt i protokollatet, den samlede fil side 169, om, at han ikke havde tilstrækkelige digitale kompetencer til at varetage andre stillin-ger, kan han sige, at han var totalt selvkørende i By 1. Han tog langt de fle-ste fotos og uploadede dem. Han lavede også videoindslag, når det var tids-mæssigt muligt. Han havde en grundlæggende it-viden til at kunne køre en dagsproduktion, og han har aldrig fået påtalt, at han skulle mangle it-kompe-tencer. Heller ikke antydet.

Der har ikke været medarbejderudveksling mellem redaktionerne i By 2 og By 3. Der har højst været udvekslet nogle artikler. Efter hans opfattelse er Redaktion 1 og Redaktion 2 i høj grad to selvstændige enheder.

Han var 64 år, da han blev afskediget i marts 2020. Han havde da været ansat siden 15. august 1981, ca. 39 år. Han gik ledig en periode og gik herefter på ef-terløn.

Da han blev opsagt, ringede Vidne 3 og sagde, at hun var ked af opring-ningen, men at han jo vidste, at økonomien var dårlig, og at hun derfor var nødt til at afskedige ham. Det tog 20 sekunder.

Det er nok korrekt, at han samme dag den 30. marts 2020 sendte opsigelsen til Dansk Journalistforbund til vurdering. Der var en forhandlingskonsulent, man kunne ringe til. Det var om formalia. Han ankede over, at forløbet var presset igennem, og at tillidsfolkene havde givet efter for pres og ikke havde anvendt forhandlingsklausulen på 14 dage. Det var en meget kort samtale, han havde med konsulenten. Han husker ikke, om konsulenten sagde, at han var opsagt på grund af alder. Han har givet ringet til sin tillidsrepræsentant, Vidne 2, men han husker ikke, hvad de drøftede. Han var i chok.

Han syntes fra start, at han var blevet afskediget på grund af alder. Produktivi-tetsmæssigt lå han i den høje ende. Han ved ikke, hvorfor der i øvrigt skulle være peget på ham.

Det var for at være effektiv, at han startede mindst to gange om ugen med at være på Redaktion 1 om morgenen. Der var givet en deadline kl. 8.15, hvor artiklerne skulle være klar. Det var derfor vigtigt at få samlet op på aften-møder og afklaret tvivlsspørgsmål med redaktionssekretærerne inden kl. 8.15.

Bylines er en god indikation på omfanget af en journalists arbejde. Bylines er ty-pisk større hovedhistorier, man har brugt meget tid på, og selv været ude at tage billeder til. En journalist laver også andet end bylines, for eksempel små notitser med foreningsstof. Han indgik ikke i weekend- og onlinevagter på re-daktionen i By 2, da han kun var på 30 timer om ugen. Han havde sine egne weekendopgaver i By 1. Der er både store og små artikler. Man kan ikke al-tid sige, at bylines har taget lige lang tid, men det er som sagt en god indikation på, at her er der historier, der er lagt meget vægt på og brugt tid på.

Han skrev ikke artikler til andre områder end By 1. Han skrev i få perioder selv artikler online og publicerede dem online. Det var dog sådan, at han var presset tidsmæssigt i forhold til at han kun var på 30 timer og skulle producere to sider dagligt, som er en stor produktion. Der udviklede sig den arbejdsde-ling, at redaktionssekretæren lagde artiklen op, idet han hurtigt skulle ud ad døren igen. Det var enkle manøvrer, der nok tog et minut. Han gjorde det dog selv ved folketingsvalg og lignende, hvor der var brug for en hurtig reaktion. Hans online-artikler var også de artikler, han producerede til avisen, dog ikke ved folketingsvalg og lignende. Han havde som regel ikke tidsmæssigt mulig-hed for at lave små selvstændige online artikler.

Når han havde skrevet en artikel og havde prioriteret, hvilke artikler der skulle med, overleverede han det til redaktionssekretærerne, som Sagsøger 2 var en af, og så publicerede hun den på nettet eller lagde den til tryk.

Sagsøger 2 har forklaret, at hun er uddannet fra journalisthøjskolen i Århus i 1983. Hun arbejdede herefter først 1½ år på et dagblad på Sjælland, hvor hun

dækkede Tåstrup og Ishøj kommuner. Derefter var hun på Avis 2, hvor hun fik stofområderne skole og uddannelse. Året efter begyndte hun på Avis 1, hvor hun fik ansvaret for navnestoffet, det vil sige jubilæer, bryllupper og den slags ting. Det lavede hun et par år, samtidig med at hun også dækkede andre ting, blandt andet var hun til amtsrådsmøde og på syge-huset. I 1990 blev hun spurgt, om hun havde lyst til at være redaktionssekretær. Det ville hun gerne, og som det fremgår af hendes ansættelseskontrakt, startede hun 1. oktober 1990. Det er også den stilling, hun blev afskediget fra.

I redaktionssekretariatet samler man alt stof, der skal i avisen, og man laver også siderne. Man gennemgår alt stoffet, læser det og retter fejl og ser, hvordan siderne skal se ud. I gamle dage var det en typograf. Redaktionssekretæren har haft ”sidste hånd på” . Når for eksempel Sagsøger 1 meddelte, at hans artikler var fær-dige, kunne hun gå ind i hans katalog og finde det der og arbejde med dem. Alt foregik på skærmen. Til sidst var de tre redaktionssekretærer og redaktionsche-fen i afdelingen. Den tredje redaktionssekretær, Person 2, var kommet til in-den for det seneste år til 1½. De havde indtil da været to redaktionssekretærer og redaktionschefen og før det, havde redaktionssekretariatet været større. Person 2 var kommet fra en stilling som skrivende journalist, men havde også tid-ligere været redaktionssekretær. Det er journalister, der er redaktionssekretæ-rer, og arbejdet bliver betragtet som redaktionelt arbejde. Det skal for eksempel påses, om bladets linje bliver overholdt. Er der problemer, tales der med journa-listen om det.

Afskedigelsen den 30, marts 2020 kom som en stor overraskelse for hende. Hun havde været der så mange år, at hun så det som sin avis. Hun var først fuld-stændig i vildrede. Da hun så på listen over, hvem der var blevet afskediget, kunne hun se, at det på redaktionen var Sagsøger 1 og hende. Hun vidste godt, at de var nogle af de ældste og nogle af dem, der havde været der længst. Sagsøger 1 var ældst og hun tredjeældst. Hun var også den, der havde været redaktionssekre-tær længst.

Hun har ikke tidligere hørt de kritikpunkter, som fremgår af protokollatet, den samlede fil, side 169, vedrørende overblik, hastighed, it-kompetencer og fleksi-bilitet. Hun vidste ikke, at det var det, de var blevet bedømt ud fra. Det fik hun først at vide fra Journalistforbundet, efter de havde været til møde med mod-parten.

I et redaktionssekretariat er der ”mange bolde i luften” , der skal tages stilling til, og op til deadline kan der blive pres på i forhold til tid. Der er travlt, men det er også sjovt. Hun syntes, at hun har håndteret det godt i de 30 år, hun har været i stillingen. Der har ikke været forskel på hende og de andre.

Foreholdt de begrundelser, der er anført i sagsøgtes svarskrift, den samlede fil side 55, har Sagsøger 2 forklaret, at hun ikke havde problemer med at ar-bejde i højt tempo. Det kunne godt være hårdt, men man vidste, at det var ”en bakke” , man skulle over. Det passer ikke, at hun kontinuerligt har lavet mange fejl. Hun har ikke hørt det før. Hun tror ikke, at hun havde kunnet blive i stillin-gen i så mange år, hvis det var tilfældet. De havde det sådan, at de printede si-derne og læste korrektur på hinandens arbejde. Der var ikke flere mærker for fejl på hendes sider, end der var på de andres. Siderne blev også hængt op på en snor, så alle kunne se dem, så det ville hun have bemærket. ”PAS” er de mo-derne typografer. Det var dem, der trykkede på de sidste knapper ud til trykke-riet. Hun har aldrig før hørt om, at der ikke kunne ændres på fredagsvagten på grund af hende. Der var lige så mange bolde i luften, når man sad med By 2-siderne, som med de andre ting. Nogle gange havde hun også ansvar for By 1. Hun mener, at det gik fint. Hun havde en god relation til Sagsøger 1. Han kunne være lidt svær at holde fast i, for han var hurtigt videre, og når hun så skulle spørge ham om noget, skulle hun lige hive fat i ham. Det var bare hans personlighed. Hun er qua sin alder ikke ”født til skærme” , men hun har altid lært, hvad hun skulle. Hun har deltaget i efteruddannelse på lige fod med alle andre. Der var mange ting, som hun skulle lave på ”akademiet” , såsom video, som hun ikke lavede i sin dagligdag. Hun var ”grøn” , som det hed, når man havde bestået akademiet, og hun fik ros af Vidne 3. Det er rigtigt, at hun har taget et kursus i mindfulness. En bekendt Hun har taget kursus i Mindful-ness. En bekendt havde fortalt hende om det, og da hun så det i deres god-kendte ordinære efteruddannelsesprogram, tænkte hun, at hun gerne ville prøve det. Hun har ikke stress. Hun kunne godt føle sig stresset, men der var da ingen ”røde lamper” , der lyste. Der var heller ingen af hendes chefer, der kom-menterede, at hun havde søgt det kursus.

Hun ville godt kunne flyttes til at være skrivende journalist. Det var lokaljour-nalistik, som hun havde beskæftiget sig med hele sit arbejdsliv. Dog ville hun nok ikke kunne skrive om sport.

Vedrørende stillingsopslaget den samlede fil side 311, ville hun sagtens kunne være navne-redaktør. Hun overvejede ikke selv at søge stillingen, der blev op-slået ca. et år før, hun blev afskediget. Hun var glad for jobbet som redaktions-sekretær. Der er heller ikke nogen, der har spurgt, om det var noget for hende.

I den praktiske verden var Redaktion 2 og Redaktion 1 to selvstændige redaktioner, der fungerede uafhængigt af hinanden. Redaktion 2 lavede dog udlandssiderne og de lavede bagsiden, og så byttede de dem, men det var ”vi” og ”dem” .

I 2016 havde hun en MUS-samtale med sin nærmeste chef, Vidne 4, der var redaktionschef. Forholdet til Vidne 4 havde egentlig altid været godt, men der havde været en periode, hvor hun syntes, at Vidne 4 var sur og ir-

riteret. Når hun spurgte, om der var noget, der var galt, sagde Vidne 4, at det var der ikke. Da det kom til MUS-samtalen, skrev hun det i skemaet, som samtalen blev foretaget ud fra. Det er Vidne 4, der har skrevet prosaafsnit-tene i skemaet, der er i den samlede fil side 307 - 309. Hun syntes, at hun blev ”fuldstændig kørt over” ved samtalen. Alt var galt. Alt blev kritiseret, bortset fra hendes hår og hendes vægt. Hun var totalt knust. Hun talte med tillidsman-den om det, men ønskede ikke at gå videre med det, for ikke at gøre det større. Hun syntes, at kritikken var uberettiget. Hun sendte Vidne 4 en mail, hvor hun skrev, at hun var overrasket over det, der var sagt, og at ordet ”irriteret” var blevet brugt hele tiden, men når det var sådan, Vidne 4 havde det, ville hun fokusere på det, og det gjorde hun. På det opfølgende møde, der var tre måneder efter, sagde Vidne 4, at hun var tilfreds. Kritikken fra 2016 blev ikke gentaget. Der har været MUS-samtaler efter 2016, men ikke med skemaet. Hun kunne ikke gå ind på det, da hun vidste, at hun også skulle vurdere Vidne 4. Hun syntes, at det var for risikofyldt. De aftalte herefter, at de bare tog det som en samtale.

På opsigelsestidspunktet var hun 61 år, og hun havde været ansat i 34 år.

Den 30. marts 2020 var hun syg. Hun havde ligget og sovet og vågnede. Hun så telefonen lyse og kunne se, at det var Vidne 3. Hun tænkte, at så var det nok hende. Hun ledte efter sin mand og ringede tilbage til Vidne 3, der bekla-gede, men at hun var nødt til at fyre hende. Da hun fandt ud af, hvem det ellers var, tænkte hun, at det var påfaldende, at det lige var hende og Sagsøger 1, der var nogle af de ældste.

Som det fremgår af mailen af den 31. marts 2020, den samlede fil side 315, har hun sendt sin opsigelse til Journalistforbundet til gennemsyn. Hun talte med en fra forbundet og spurgte, om det virkelig kunne være rigtigt, når hun havde været der i så mange år. Hun tror, at hun sagde, om ikke der var noget med en 25-års regel. Hun talte også med en, der gik videre med tingene. Hun fik ikke som sådan en vurdering af sin opsigelse lige med det første. Lidt senere talte hun med en forhandlingssekretær, og han sagde, at de ville gå videre med det. Hun har også haft kontakt med sin tillidsmand, Vidne 2. Hun har nævnt, at hun og Sagsøger 1 jo var de ældste. De har ikke drøftet opsigelserne i dyb-den. Det overgik til Journalistforbundet.

Efter 2016 afholdt de som sagt MUS-samtaler de følgende år som samtaler uden skemaet. Hun erindrer ikke, at Vidne 4 påtalte noget i forhold til hendes arbejde. En gang sagde Vidne 4, at de kunne starte med at tale om det, hun gerne ville tale om, og i den forbindelse nævnte hun, at hun gerne ville lidt ned i tid. Det udfyldte den samtale, ellers var det generelt noget om, hvordan Vidne 4 gerne ville have, at de prioriterede arbejdet.

Hun tænker, at hun er opsagt på grund af sin alder, fordi hun aldrig har fået kritik af sit arbejde. MUS-samtalen var i 2016, og der havde ikke været noget si-den. Hun har passet sit arbejde og har været glad for det. Hun syntes, at hun har været med i de ændringer, der er sket, og selv om det nogle gange har væ-ret presset, har det været sjovt at være med til.

Vidne 1 har forklaret, at han er 65 år. Han har været direktør i Avis 1 i 21 år. Før det var han ansat i Danske Spil i 15 år, heraf 11 år som direktør.

De har to indtægtskilder. Den ene er salg af aviser og den anden er annoncer. Kort efter pressemødet den 11. marts 2020, hvor Statsminister lukkede Danmark ned på grund af Corona, stoppede salget af annoncer brat op. Han blev kontaktet af gode kunder, der ikke ønskede at annoncere mere. Han hu-sker, at han modtog et opkald fra Center, der kostede 750.000 kr. Avissalget blev ikke berørt, da alle gerne ville vide, hvad der skete. Alle i medi-ebranchen var enige om, at det var en alvorlig situation. De var derfor nødsaget til at se på, hvordan de kunne redde virksomheden. Han bad deres salgsafde-ling, der står for salg af annoncer, om at estimere, hvad der kunne ske. De meldte tilbage, at de maksimalt kunne se 6 måneder frem. De fremlagde in-dekstal, der ud fra den økonomiske beregning viste, at de inden for den periode så ind i et tab på 32 mio. kr. Det var klart, at deres virksomhed ikke kunne over-leve, hvis de fortsatte, og derfor var de nødt til straks at gøre noget. Han ind-kaldte derfor sin ledergruppe.

Som det fremgår af oversigten, den samlede fil side 125, er Sagsøgte A/S en fondsejet virksomhed. De har en lang række datterselska-ber, som de ejer 100 procent. Det var ikke kun i Sagsøgte A/S, der skete afskedigelser. Det gjorde der også i Virksomhed A/S 1, Virksomhed A/S 2, og Virksomhed A/S 3. Det var hele koncernen, der var berørt af det. Han er admi-nistrerende direktør og ansvarshavende redaktør. Det er ham, der har det re-daktionelle ansvar i hele koncernen. Det vil sige både for Avis 1, Avis 3 og ugebladene.

Han er øverste redaktionelle og økonomiske chef. Alle medarbejderne i selska-berne er ansat i Sagsøgte A/S, hvor han er chef. På opsigelsestids-punktet den 30. marts 2020 var koncernledelsen ham selv, økonomidirektøren, to chefredaktører, hvor den ene havde sit daglige virke i By 2 områ-det, den anden i By 3, to salgsdirektører, hvor den ene havde By 2 og den anden By 3, og en koncernudviklingschef. Chefredaktør Vidne 3 sidder i koncernledelsen.

På grund af den alvorlige situation indkaldte han koncernledelsen til møde søn-dag den 15. marts 2020. Han fortalte, hvordan de skulle gribe sagen an. Han

bad salgsafdelingen om et estimat over den forventede udvikling og fortalte, at de var nødt til at lægge en spareplan, der ville påvirke driften mindst muligt af de besparelser, de valgte. Han bad sine medarbejdere i koncernledelsen om at komme tilbage tre dage senere, og de skulle arbejde ud fra et funktionalitets-princip. De skulle kigge på funktioner, fordi det var en objektiv og saglig måde at gøre det på. Han bad dem også kigge på, om der var nogle af deres produk-ter, der kunne nedlægges, og om udviklingsprojekter kunne udskydes. Det var alle steder i hele koncernen, og det skete i en samlet proces. Den 19. marts kom de tilbage med deres forslag til, hvilke områder og funktioner der kunne berø-res, og hvilke produkter de kunne nedlægge. Der kom for eksempel ikke to sek-tioner bortset fra, når der var sport, erhverv og weekend. De sammenlagde nogle ugeaviser og lukkede nogle ting på nettet. Det var, for at de kunne mat-che de 32 mio. kr. Mellem søndag og torsdag udsendte han en mail til samtlige medarbejdere om, at der skulle ske straks afvikling af ferie, fridage og afspadse-ring, og han varslede, at de tre ugers hovedferie ville kunne blive placeret fra 1. maj. Han havde også en række samtaler med bestyrelsesformanden, der accep-terede, at ejerne skulle tage 80 procent af besparelsen, og han skulle så finde 20 procent på driften. Han skulle finde 6,5 mio. kr., og det resultat var han glad for.

Han orienterede om det den 19. marts 2020, hvor han havde møde med kon-cernledelsen igen. En del af besparelsen blev fundet ved nedlæggelse af nogle produkter, resten betød, at der skulle spares 12½ stillinger. Han var meget op-mærksom på, at de skulle så lempeligt igennem som muligt. Han stod ved tav-len og skrev bruttolisten. Det er et uddrag af den, der er i den samlede fil side 139. De var langt nede, da de drøftede en lukning af Redaktion 3 med indflytning til Redaktion 1. Når de nåede frem til, at det kun var 9 medarbejdere, der skulle af-skediges, var det begrundet i, at det blev accepteret af medarbejderne, at de ville gå 5 procent ned i løn i 6 måneder. De 9 funktioner, der skulle nedlægges, drøftede de på mødet. Han manglede stadig godkendelsen af fordelingen 80 -20 fra den samlede bestyrelse. Der blev ikke på det tidspunkt sat navne på, hvem der skulle afskediges. På det her tidspunkt drøftede de kun funktioner, som det også fremgår af planchen. Det var en koncernspareplan. Medarbej-derne var ikke blevet orienteret endnu. Den 24. marts 2020 om aftenen havde han møde med bestyrelsen og dagen efter, om morgenen den 25. marts 2020, var der koncern SU, hvor medarbejderrepræsentanter fra hele koncernen var til stede. Journalisterne havde valgt deres to tillidsrepræsentanter til at være til stede. Han gennemgik det materiale, han også havde gennemgået for bestyrel-sen. Det var første gang, tillidsrepræsentanterne blev orienteret. Den 26. marts 2020 indkaldte han de to tillidsrepræsentanter til en personlig orientering, hvor han fortalte, hvilke medarbejdere der skulle afskediges. Tillidsmændene med-delte, at de ville kontakte Dansk Journalistforbund og deres medarbejderbesty-relser, hvilket var helt naturligt. De aftalte at mødes igen den 30. marts 2020.

Mandag den 30. marts 2020 forhandlede de med tillidsmændene, at en fritstil-ling i en måned erstattede den 14 dages forhandlingsperiode. Han syntes også, at alle medarbejdere skulle behandles ens, og det betød, at også medarbejderen i By 4, der ikke var medlem af Dansk Journalistforbund, blev fritstillet i en måned. Det takkede tillidsmændene for. Opsigelsen foregik i én proces. Det var ham som koncernchef, der underskrev alle opsigelser.

Han tror, at tillidsrepræsentanterne var lettede over, at der ikke skulle skæres dybere. De var lettede over, at ejerne ville tage 80 procent og anbefalede også medarbejderne at gå 5 procent ned i løn. Der var en stor samhørighed, og han fik ingen indsigelser mod planen.

Han blev meget overrasket over, at Dansk Journalistforbund 6 måneder efter indkaldte til lokalmøde, da han ikke havde fået indsigelser af nogen art. Tvært imod havde han fået ros af begge tillidsmænd for processen og planen.

Alle de medarbejdere, der er oplistet i bilag T, den samlede fil side 185 - 187 var ansat i koncernen på opsigelsestidspunktet. Koncernledelsen havde ikke udar-bejdet aldersstatistikker i forbindelse med spareplanen. De blev først udarbejdet på foranledning af Dansk Journalistforbund i forbindelse med den fagretlige be-handling.

Han kan bekræfte, at bilag Q, den samlede fil side 189, er en liste over alle de re-daktionelle medarbejdere på Avis 1 og Avis 3, som ar-bejder under Fællesoverenskomsten. Person 3 er uddannet i analytisk jour-nalistik fra Århus Universitet. Han blev i februar 2020 ansat på prøve som jour-nalistvikar i en stilling i By 5, da det var et sats at fastansætte én, der ikke var ud-dannet på Journalisthøjskolen. Stillingen var som sådan permanent, ellers havde den ikke kunnet indgå i hans spareplan. Han mener, at Person 3 skal indgå i det statistiske materiale. Da de så på redaktionen i By 5, hvor der skulle nedlægges en funktion, var der to fastansatte og Person 3 på prøve. Han valgte derfor at afskedige den midlertidigt ansatte. Han ringede selv til Person 3 og meddelte, at den stilling, som de havde stillet ham i udsigt, var de nødt til at stoppe. Person 3 var derfor en person i spareplanen præcis som de andre. Hans an-sættelse udløb i maj 2020. Hvad angår Person 4, der var medarbejder i Virksomhed A/S 1, havde Person 4 sagt op kort tid før. Han stoppede derfor det stillings-opslag, der var på vej. Derfor indgår Person 4 i planen med nedlæggelse af hendes stilling. Det er sædvanligt, at man i forbindelse med en sparerunde først ned-lægger de vakante stillinger, før der skrides til opsigelse.

Allerede den 19. marts 2020 besluttede de, at Redaktion 3 som funk-tion kunne nedlægges. Da der kun sad én person i By 1, blev det Sagsøger 1. Han gav besked om, at det skulle holdes internt. Han ønskede ikke, at der blev sat negativ omtale i gang. Det kunne betyde, at de mistede abonnenter.

By 1 ville stadig blive dækket. En journalist eller flere fra Redaktion 1 skulle dække By 1. Der ville ikke blive tildelt Redaktion 1 flere ressourcer. Selv om det ikke lyder pænt, sagde han, at de så måtte puste stoffet op, så det stadig fyldte to si-der, og sætte flere annoncer på siderne. Der var over 300 abonnenter i By 1, svarende til en indtægt på 900.000 kr. til 1 mio.kr. Dem skulle de forsvare. De beholdt lokalerne i By 1. Nogle måneder inden Corona havde de fået for-handlet huslejen ned til 2.500 kr. om måneden. Formålet var at blive i byen og vise, at de stadig var til stede. Ellers kunne snakken gå, om at Avis 1 trak sig ud, og de kunne miste abonnenter. Redaktion 3 var ikke bemandet, men skulle besøges af den, der dækkede området. Skiltet med daglige åbning-stider blev taget ned.

Bogtrykkeri, der på det tidspunkt havde tre ugeaviser i området, var også ramt af Corona. Han blev i september 2020 inviteret til møde om et digitalt samarbejde. I forlængelse heraf blev han interesseret i at overtage navnlig Avis 4. Det endte med den aftale, der fremgår af den samlede fil side 191, som blev indgået i januar 2021. På opsigelsestidspunktet den 30. marts 2020 var der ingen planer om opkøb af ugeaviserne. De opslog en stilling som lokalre-daktør i By 1, som det fremgår af den samlede fil side 159, og ansatte en i stillingen, fordi de nu også havde tre ugeaviser, som vedkommende skulle dække journalistisk. Vedkommende skulle dække By 1 som stofområde. Desuden var der en helt, helt anden situation året efter. Som det fremgår, var stillingen med tiltrædelse 1. maj 2021. Det er nødvendigt, at koncernen satser på nye markeder, når de får muligheden for det.

Han havde ikke forventet, at sagen her ville blive rejst. Alder og anciennitet har aldrig haft betydning for afskedigelserne. Det har været funktioner hele vejen igennem.

På koncernledelsesmøderne har de ikke drøftet udvælgelseskriterier. Det ene-ste, han har sagt, var, at han ønskede en kompetencevurdering, som de også har gjort det tidligere. Han talte med PAS-lederen om, hvorfor personen dér var valgt og fik en forklaring på det. Han spurgte også Vidne 3 og fik at vide, hvad kriterierne var. Han kontrollerede, at der var foretaget en kompetencevur-

dering. Han har ikke spurgt efter skriftligt materiale.Han spurgte, om vurde-

ringen var foretaget, men spurgte ikke om, hvordan den var foretaget.

Af de 32 mio. kr., der var anslået tab i en 6 måneders periode, var 24 mio. kr. indtægtstab, resten var overenskomstmæssige lønstigninger. Det gik heldigvis ikke sådan, at de mistede en indtægt på 24 mio. kr. i den periode. Det blev en del mindre, nok et sted mellem 15 og 18 mio. kr. I årene inden havde de haft overskud. I Corona-årene havde de store underskud.

Han havde selv deltaget i ansættelsessamtalen med Person 3. Han blev an-sat på en vikarkontrakt, der udløb 31. maj 2020. Det var også der, han stoppede. Det er kutyme, at de gør det sådan.

Det var en driftsmæssig beslutning at nedlægge Redaktion 3. Funktio-nen i Redaktion 3 skulle ikke eksistere. Området skulle dækkes fra Redaktion 1 på bedst mulig måde. Det ville ikke være naturligt at afskedige en anden journalist end den, der dækkede By 1, selv om By 1 fortsat skulle dækkes i det omfang, han har beskrevet. Afskedigelserne skete ud fra et funktionalitetsprin-cip. Da Sagsøger 1 var den eneste, der havde funktionen i Redaktion 3, blev det desværre ham. Var der flere medarbejdere med den samme funktion, skulle der ske en kompetencevurdering. Han kunne ikke skifte princip af hensyn til den enkelte medarbejder. De dækkede ikke By 1 i samme omfang. Volumen-mæssigt var det det samme, men det var med flere annoncer og fotos, som han har forklaret. Den funktion, der blev nedlagt, var, at der var en journalist, der udelukkende var i By 1. Det er rigtigt, at Person 1 var ansat på 37 timer om ugen.

Avis 1 modtog Corona-hjælpepakken, der blev lavet på medieom-rådet. Det var med til, at underskuddet ikke blev så stort, som de havde estime-ret.

Vidne 2 har forklaret, at han er journalist og ansat på Avis 1. Han har været tillidsrepræsentant siden efteråret 2015 eller 2016 og var det på det tidspunkt, afskedigelserne skete. Han var og er ikke tillidsrepræsen-tant for de journalister, der er ansat på Avis 3. Det er Person 5, der er det i By 3. På daværende tidspunkt var det Person 6. De sad begge med til møderne og kendte hinanden, men han var tillidsrepræsentant for sine medlemmer, og hun var for hendes. Han havde ikke noget at gøre med dem, der skulle afskediges på Avis 3. Person 6 var heller ikke ham bekendt involveret i afskedigelserne af de redaktionelle medarbejdere på Avis 1.

De fik på koncern SU-mødet at vide, at man var nødt til at spare, og det skulle gå stærkt. Man ville dog heller ikke ødelægge avisen, og man ville derfor finde nogle steder at spare, hvor det ikke kunne mærkes så meget. Han erindrer ikke, at han fik oplyst noget om udvælgelseskriterier. Han har ikke set noget om, at de enkelte medarbejdere skulle være blevet vejet op mod hinanden. Han har heller ikke spurgt til det. Han og hans kolleger har holdt sig langt uden for at diskutere navne, når nogle skulle fyres. De var ikke med i udvælgelsen. Han har ikke set nogen skriftlige dokumenter om, hvordan udvælgelsen skulle ske.

Da navnene på de medarbejdere, der skulle afskediges, blev meldt ud på det sidste møde, mener han at kunne huske, at enten han eller Person 6 spurgte, om

de var opmærksomme på, at det var to med lang anciennitet og høj alder. Han håber, at han i sit arbejde som tillidsrepræsentant er opmærksom på, om der diskrimineres.

Det er hans opfattelse, at Redaktion 2 og Redaktion 1 er to forskellige enheder. En gang imellem har de fælles projekter, for eksempel har de lige udgivet et fælles magasin om håndbold VM, og de leverer fælles ind til sportsredaktionerne. I forbindelse med projekter har nogle meget med nogle fra de andre huse at gøre. Andre har ingenting.

Som tillidsrepræsentant ville han forholde sig positivt til, hvis man havde valgt for eksempel at flytte Sagsøger 1 fra Redaktion 3 til Redaktion 1, specielt hvis det var noget den enkelte journalist kunne se sig selv i. Som udgangspunkt mener han, at både Sagsøger 2 og Sagsøger 1 kunne omplaceres til andre journalistområder. Det vil han som tillidsrepræsentant ikke protestere imod, medmindre den enkelte selv er imod det.

Han husker, at der på et af møderne blev sagt, at ”Redaktion 3 skulle lukke” , eller at der skulle ”skrues helt ned for Redaktion 3” , men hvornår og af hvem husker han ikke. Han tror, at budskabet til læserne var, at man skulle fortsætte i videst muligt omfang. Det var hans indtryk, at redaktionen skulle fortsætte, men man kan jo fortælle et ud ad til og noget andet ind ad til. Foreholdt den samlede fil side 227 – 337, tænker han, at det er en normal måde at dække Redaktion 3 på. Han har hverken den gang eller nu minutiøst læst siderne om Redaktion 3, men han tror, at det var udgangspunktet, at det skulle fortsætte langt hen ad vejen på samme måde.

Foreholdt opgørelsen over bylines af Person 1 i perioden oktober til decem-ber 2020, den samlede fil side 281, vil han forvente, at Person 1 har brugt tid på bylines. Man kan også sætte en byline på en pressemeddelelse, man har copy-pastet, men det er imod deres regler. Han går ud fra, at der ligger selv-stændigt journalistisk arbejde bag bylines. Han laver selv helt andre artikler på sporten, men han vil mene, at Person 1 har brugt størstedelen af sin arbejds-tid på at skrive det antal bylines, der fremgår af opgørelsen. Det er hans opfat-telse, at Person 1 arbejdede både fra Redaktion 3 og fra Redaktion 1. Set fra hans stol har Person 1 overtaget Sagsøger 1's opgaver, men det er jo ikke ham, der har været chef for dem og sagt, hvad de skulle. Ham bekendt har Person 1 ikke fået frataget opgaver. Person 1 var ansat på 37 timer. Man må formode, man kan lave mere på 37 timer, end på 30.

Han vil tro, at Sagsøger 2 kunne overgå til at blive skrivende journalist. Han har dog kun kendt hende som redaktionssekretær og har aldrig arbejdet sammen med hende i en anden rolle. Det er ikke så tit, man ser, at en medarbejder går fra at

arbejde i sekretariatet til at blive skrivende journalist. Man ser mere den ”anden vej” . Det kan dog godt lade sig gøre, som for eksempel med Person 2.

Han var ikke med til MUS-samtalen i 2016 mellem Sagsøger 2 og Vidne 4. Sagsøger 2 kom til ham kort efter og fortalte, at hun havde haft en ubehagelig oplevelse ved den MUS-samtale, hvor hun følte, at hun var blevet udsat for et overgreb. Hun fortalte om det, og han opfordrede hende til at gå videre med det, men det ønskede Sagsøger 2 ikke. Han talte ind i mellem med Sagsøger 2, der stadig var mærket af det, men han tror, at de formåede at få dagligdagen til at køre. Det er ikke hans indtryk, at Sagsøger 2 i 2017, 2018 og 2019 er blevet mødt med den kritik, hun fik ved MUS-samtalen i 2016. Han er i hvert fald ikke blevet præsenteret for, at der skulle være blevet givet advarsler eller påtaler til Sagsøger 2 for hendes arbejde. Det ville han som tillidsmand være blevet involveret i.

Det ”It-akademi” , der tænkes på, er nok det, hvor de skulle lære at optage vi-deoer og sætte ting hurtigere på nettet. Var der for eksempel en ildebrand, skulle den være på nettet 5 minutter efter, man havde optaget. Det er hans ind-tryk, at alle har været igennem det. Der var en prøve, man skulle bestå. Han ved ikke, om alle har bestået. Der blev snakket om, at der var nogle, der skulle op flere gange.

Hvis det står i referatet, deltog han i koncern SU-mødet den 25. marts 2020. Han husker det ikke selv. Han erindrer, at han forud for afskedigelserne blev kon-taktet af Vidne 1 og blev gjort bekendt med, hvilke medarbejdere, der skulle opsiges. Han husker ikke datoen. Vidne 1 sagde, at det skulle gå stærkt med at få afskedigelserne ført ud i livet, og at han gerne ville, at de kunne undgå den 14 dages forhandlingsfrist, der var ifølge overenskomsten. Han kontaktede Dansk Journalistforbund og drøftede henvendelsen fra Vidne 1 med dem. Han går ud fra, at han også fortalte, hvem det var, der skulle afskediges, og at han påpe-gede, at det var to med lang anciennitet. Det lyder sandsynligt, at han vendte tilbage til Vidne 1 og oplyste, at de havde krav på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a. Han drøftede ikke konkret sagen med Dansk Journalist-forbund. Forbundet talte direkte med Sagsøger 1 og Sagsøger 2.

Han blev kontaktet af Sagsøger 2 og måske også hendes mand i forbindelse med, at hun blev opsagt. På grund af Corona måtte de ikke mødes fysisk. Han husker ikke, hvad de drøftede. Han husker ikke, at han har talt med Sagsøger 1. Det er sæd-vanligt på Avis 1, at man i forbindelse med sparerunder først ned-lægger vakante stillinger, inden der foretages afskedigelser. Han har i sin tid som tillidsmand ikke oplevet, at der er nogen, der har fået skriftlige advarsler, dog måske én.

Man kan ikke én til én sige, at alle journalister har brugt samme tid på en by-line. Det kan godt være, at en journalist har brugt mindre tid end en anden.

Han arbejdede ikke i Afdeling. Han sad på den anden side af Person 1, når Person 1 var på Redaktion 1. Han vidste ikke altid, hvad Person 1 foretog sig, når han ikke ”sad på sin stol” .

Han syntes, at sparerunden i 2020 var en mærkelig proces. Det var første gang, han som tillidsmand var med til noget sådant, der var lockdown, Corona, og hele verden var gået i stå. Han tror, at han blev kontaktet af forbundet om, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 var blevet opsagt på grund af alder. Da det efter koncern SU-mø-det og inden den 30. marts 2020 på det sidste møde blev nævnt, hvem der skulle afskediges, og de nævnte det med alder og anciennitet, blev det blankt afvist af ledelsen, at alder og anciennitet var indgået i grundlaget for opsigel-serne.

Han arbejder på sportsredaktionen og Person 1 arbejder på Redaktion 1. De sidder i et storrumskontor, hvor der er en skillevæg mellem ham og Person 1. Han kan ikke se Person 1 hele tiden. De arbejder i samme lokale og møder hinanden i det daglige.

Vidne 3 har forklaret, at hun er 52 år. Hun er chefredaktør på Avis 1 og havde i sommers 25-års jubilæum. Hun har været chefredaktør i 15 år. I marts 2020 refererede redaktørerne til hende. Det var redaktionschef Vidne 4 og nyhedsredaktør Person 7.

Hun deltog i koncernledelsens møder den 15. og den 19. marts 2020. Overord-net talte de om, at besparelserne skulle ramme driften mindst muligt. På mødet den 15. marts aftalte de nogle ting i forhold til mødet den 19. marts. De var alle blevet bedt om at overveje nogle muligheder, så hun kom med et lille spareka-talog og drøftede det sammen med de andres sparekataloger. Hun kom ikke med stillinger som sådan, men kom med funktioner. Det var sportsredaktionen, redaktionssekretariatet, redaktionerne i By 6, By 7 og By 1 og fotoafdelingen. Hun troede på, at det var nogle af de steder, de kunne kigge på, hvis det skulle gå mindst muligt ud over driften. Under drøftelserne var det hendes vurdering, at det ville være mest lempeligt, at de tog én skrivende stil-ling og en redaktionssekretær i stedet for to skrivende stillinger. De kunne flytte nogle opgaver fra redaktionssekretariatet til PAS, og de fjernede nogle produk-ter. Hun var også nødt til at bede sin redaktionschef arbejde mere, end hun gjorde i forvejen.

Hun kontaktede Vidne 4 om nedlæggelse af en stilling i redaktionssekreta-riatet umiddelbart efter mødet den 19. marts 2020. De drøftede det den 20. marts 2020. De har tidligere nedlagt stillinger i den afdeling og havde nogle kri-terier, de gik efter, der var relevante for et redaktionssekretariat. Det var it-kom-petencer, hastighed, fleksibilitet og overblik. De var de eneste på redaktionen og talte flere gange om, hvem der havde de bedste kompetencer. Det var kun

mundtligt. De har ingen praksis for at skrive det ned. Det var desværre ikke før-ste gang, der skulle nedlægges stillinger. De har aldrig skrevet noget ned. I en sådan situation går hun også til afdelingschefen og hører, hvad vedkommende mener. Der var ingen, der i forbindelse med opsigelserne spurgte efter kriterier.

Den mundtlige vurdering, hun og Vidne 4 lavede, var den, der er skrevet ned på side 55 - 56 i den samlede fil. Hun og Vidne 4 var enige om, at det var Sagsøger 2, der bedst kunne undværes i redaktionssekretariatet.

Opdraget fra Vidne 1 var, at By 1 skulle dækkes i mindre omfang, men ikke så det var alt for tydeligt for læserne, da det kunne føre til opsigelser af abonnementer. Desuden skulle By 1 dækkes fra Redaktion 1. Person 7, der var Redaktør, fik at vide, at Redaktion 1 skulle dække By 1, men uden at få tilført yderligere ressourcer. Det var selvfølgelig med accept af, at det ikke kunne blive helt det samme. Der kom ikke en ny i By 1. Sagsøger 1 dækkede kun By 1. Person 1 er journalist på Redaktion 1, og han har i mange år været afløser på By 1stoffet, når Sagsøger 1 har haft ferie eller været syg. Person 1 er 64 år og har været på bladet i over 30 år. Person 1 havde de samme opgaver, som han havde haft tidligere, efter Sagsøger 1 var stoppet, men Person 7 brugte Person 1 en del i By 1. De havde beholdt kontoret for at være synlig i gadebilledet. Hun ved ikke, hvor meget Person 1 var derude. By 1 er blevet dækket i mindre omfang, end da Sagsøger 1 var der.

”Byline” betyder ”written by” . Det er større artikler, hvor journalistens fulde navn sættes på. I forbindelse med sagen er hun blevet præsenteret for bilaget på den samlede fil side 281, hvor hun forstår, at Sagsøger 1 har optalt de bylines, Person 1 har haft i oktober til december 2020. Hun vil fastholde, at man ikke kan opgøre arbejdsopgaver og dækning på grundlag af bylines. Der er meget andet i avisen end bylines. Hun synes, at det giver et forkert billede. Da bilaget nu var i sagen, har hun udfærdiget et sammenligneligt bilag. Det er i den sam-lede fil side 225. Det viser samme periode året før, hvor Sagsøger 1 var ansat. Det viser, at der er lavet flere bylines af Sagsøger 1. Hun synes, at det understre-ger, at By 1 ikke blev dækket i samme omfang.

Hun har udfærdiget bilag U, den samlede fil side 303. Det er et bilag, der viser, hvor mange siders redaktionelt stof, der har været i oktober, november og de-cember i henholdsvis 2019 og 2020. Redaktionelt indhold er al tekst, foto og illu-strationer. Alt annoncemateriale er væk. Hun synes, at det igen understreger, at de ikke har dækket By 1 i samme omfang, som da Sagsøger 1 var der. Der er 19½ sides mindre redaktionelt stof, svarende til ¼ side om dagen.

Sagsøger 1 og Person 1 havde ikke de samme arbejdsopgaver. Person 1 indgik stadig i Redaktion 1's weekend- og online vagter og dækkede også politistof.

Han var også deres Sunds-journalist og lavede online, når han havde vagt. Sagsøger 1 publicerede ikke så meget online og indgik ikke i vagter. ”It-akademiet” var et kursusforløb, hvor de prøvede at uddanne alle til at være ”totaljournali-ster” . Sagsøger 1 kom efter lidt hjælp også igennem det, men brugte det ikke me-get efterfølgende.

Redaktionen i By 2 dækker ikke længere By 1. Person 1 afløser sta-dig ved ferie eller sygdom. Efter de købte ugeaviserne, ansatte de en egnsredak-tør til at dække både ugeavisen, dagbladet og to mindre indlæg. Fra 1. maj 2021 er By 1 blevet dækket af en egnsredaktør. Sagsøger 1 har ikke søgt stillin-gen. Det var Person 7, der afholdt årlige MUS-samtaler med Sagsøger 1.

Den 30. marts 2020 opsagde hun Sagsøger 2 og Sagsøger 1. Normalvis ville de tage et møde, men på grund af Corona ringede hun til dem og sagde, at hun desværre var nødt til at opsige dem på grund af besparelser. Hun sendte en mail med opsigelsen til dem og bad dem kvittere for modtagelsen, underskrive og sende den retur. Sagsøger 2 blev meget ked af det og græd i telefonen. Sagsøger 2 spurgte hvorfor, og hun sagde, at det var på grund af besparelser. Sagsøger 2's mand tog telefonen og sagde noget med anciennitet. Da det var en drøftelse mellem hende og Sagsøger 2, sagde hun, at Sagsøger 2 gerne måtte ringe til hende igen. Sagsøger 1 sagde nå okay og at han ville tage fat i forbundet. Hun fik de mails, hvor de bekræftede modtagelsen, og at de havde sendt dem ind til forbundet. Hun fik efterfølgende opsigelserne med underskrift, og gik ud fra, at forbundet havde set dem.

Alder og anciennitet har aldrig indgået i overvejelserne om, hvem der skulle af-skediges.

Hun og Vidne 4 besluttede i fællesskab, at indstille Sagsøger 2 til afskedigelse. Det var Vidne 1, der skulle underskrive opsigelserne. På koncernledermødet drøftede de, hvem der skulle afskediges både i By 3 og By 2, i og med at de drøf-tede de sparekataloger, de hver især havde med. Hun var ikke med til at be-slutte, hvem der skulle afskediges i By 3. Der skulle spares alle steder. Hun har ikke haft noget med hverken Person 3 eller Person 4 at gøre.

Der er stadig ikke kutyme for at skrive vurderinger i forbindelse med afskedi-gelse ned. De har desværre lige været gennem en ny runde. Sagsøger 2 er ikke vur-deret op mod de andre journalister. Det har hun slet ikke overvejet, da det var en stilling i redaktionssekretariatet, der skulle nedlægges. Hun kiggede på afde-lingen. Hun ville ikke sagligt kunne begrunde at fyre en journalist for at Sagsøger 2 kunne flyttes over i den stilling. De har ikke praksis for at give advarsler.

Hun har været med til at formulere teksten i vurderingen af Sagsøger 2. Hun og Vidne 4 har skrevet det ned, da forbundet bad om det. Sagsøger 2 har ikke fået mundt-lige advarsler. De taler om problemerne og finder en løsning.

De har ikke talt med Sagsøger 2 om manglende fleksibilitet i forhold til PAS. Med hensyn til at have mange bolde i luften, er det sådan, at ting udvikler sig. Det, Sagsøger 2 kunne for 20 år siden, kan ikke bruges nu.

Hun vil mene, at de dækkede By 1 måske 15 procent mindre, end da Sagsøger 1 var der. De havde nedlagt funktionen – den dedikerede ressource til By 1. Det vil ikke stå i hans kontrakt, at han var i By 1.

Vidne 4 har forklaret, at hun har været ansat på Avis 1 siden september 2007. Hun har været redaktionschef siden 1. januar 2009. Inden da var hun 10 år ved Ringkøbing Amts Dagblad. Hun er uddannet journalist i 1997 og inden da økonom. Ud af de 26 år, hun har været journalist, har hun været le-der i 18 år.

Vidne 3 er hendes umiddelbare chef. I marts 2020 var hun selv chef for tre medarbejdere i sekretariatet. Det var Sagsøger 2, Person 2 og Person 3. Arbejdet som re-daktionssekretær består i at få det, journalisterne og fotograferne har udarbejdet som en færdig pakke, ind på siderne, så det ser pænt ud og er nemmest muligt at læse. Redaktionssekretærerne læser korrektur og sætter det op på siderne. Der er to måder, man kan sætte det op på. I gamle dage, hvor der var mere tid til at forholde sig til, hvor for eksempel billederne skulle placeres, satte man det op på den håndholdte måde. Fra 2015 blev det en layout-styret planlagt pro-duktion. Det vil sige, det blev mere ”robotiseret” . Der blev lagt nogle geome-trier ind på siderne, og artiklerne blev skrevet i nogle skabeloner. Redaktionsse-kretærarbejdet blev lidt mere ”robotarbejde” , til gengæld skulle der laves mange flere sider. Der var stor forskel på arbejdet i 2020, set i forhold til da hun og Sagsøger 2 startede.

Planlagt produktion blev indført, efter de i december 2014 havde haft en fy-ringsrunde, hvor de blev skåret to medarbejdere i sekretariatet. Planlagt pro-duktion er en mere effektiv styring af siderne, og det var den måde, de kunne klare nedskæringen på. Man forholder sig ikke så meget til, om siderne ser pæne ud. Man skal stole på, at det passer ind i geometrierne, og man skal ac-ceptere, at det skal gå stærkt. Man havde i gamle dage også lidt færre sider, der-for skulle man med planlagt produktion have ”flere bolde i luften” . Man kunne ikke nøjes med kun at lave for eksempel By 2-sider. Det stiller andre krav til medarbejderens kompetencer end for 10 år siden. Hun indgår i det daglige ar-bejde i sekretariatet.

Der er typisk én deadline i forhold til den daglige printavis, men der kan være pres på op til. På en typisk dag i redaktionssekretariatet møder de ind ved 7-ti-den, og så producerer de sider med de færdige artikler og billeder, som de put-ter ind i geometrierne og laver siderne færdige. De læser det også igennem for slåfejl og tåbeligheder. Jo færre de bliver, jo flere forskellige sider skal den en-kelte forholde sig til inden kl. 12, hvor de skal være færdige. Forsiden vil typisk være den sidste, og ellers vil siderne løbende blive gjort færdige. Alle sider skal være færdige til deadline, så det kan sagtens være superstressende den sidste halve time op til.

Efter Statsminister havde holdt sit pressemøde i marts 2020 og sendte alle hjem, blev de også sendt hjem fra Avis 1. Hun var en af dem, der sammen med sin chefredaktør fik lov at blive i huset. Man kunne godt fornemme, at de så ind i en rigtig dårlig situation. Ca. en uge efter blev hun kaldt ind på chefre-daktørens kontor og fik at vide, at der var en større spareplan på vej. Hun fik at vide, at den ramte hele koncernen. Hun erindrer ikke, at hun fik noget at vide om andre afdelinger end sin egen. For det redaktionelle i By 2 drejede det sig om to stillinger. Hun fik at vide, at den ene stilling skulle være en neddros-ling af Redaktion 3, som hun ikke havde personalansvar for. Hun fik derfor ikke yderligere at vide om det. Den anden person skulle være en i hen-des sekretariat. Hun vidste fra tidligere fyringsrunder, at når det var en person i hendes afdeling, ville hun få indflydelse på, hvem det blev. Hun kiggede på, hvilket hold der ville være det bedste at stille på den anden side af fyringsrun-den. Det drejede sig om at få de rigtige kompetencer med over, hvor der så kun var to medarbejdere, ikke om man var ”rødhåret eller 37” . Hun husker det som, at hun og chefredaktøren talte om det den dag og dagen efter, så var der en we-ekend, og herefter blev beslutningen taget om mandagen. De talte om det ud fra de kompetencer, de skulle have med over. Ud fra det opstillede de fire krite-rier. Hurtighed var ubetinget det vigtigste for hende, da de skulle være en med-arbejder mindre. Det var en løbende snak, som de havde den første og anden dag. Om kriterierne lå ”nagelfast” den første eller anden dag, husker hun ikke. Hurtighed var det vigtigste, overblik det næstvigtigste. Det handlede om at være effektiv, ikke glemme tingene, få dem gjort, få taget beslutninger og have arbejdsgange, så man huskede at få tingene gjort. Fleksibilitet handlede om, at det er en lille afdeling, og de skal servicere andre. Det kan betyde, at der er be-hov for, at der er fleksibilitet for eksempel med hensyn til, hvornår man afspad-serer. Deres vurdering af de tre redaktionssekretærer var den, der er gengivet i den samlede fil side 55 – 56. De skrev det ikke ned, fordi de ikke har kutyme for at gøre det. Uanset hvilke beslutninger, hun tager sammen med sin chefredak-tør, foregår det typisk sådan, at hun sidder i vindueskarmen inde hos chefre-daktøren. De snakker om det to-tre gange, og så har de en aftale og skriver det ikke ned. Det er der heller ikke pligt til.

Baggrunden for vurderingen af, at Sagsøger 2 var den person, de bedst kunne und-være, var, at det var hendes indtryk, at Sagsøger 2 var blevet presset både i forhold til hurtighed og antallet af fejl, lige siden de i 2015 indførte planlagt produktion, som var blevet besluttet i forbindelse med sparerunden i 2014. Det var med i vurderingen i 2020. Når man bliver presset og det går stærkt, er det også svært at få truffet de rigtige beslutninger. Det var ikke kun Sagsøger 2, der lavede fejl. Alle laver fejl, det gør hun også selv. Man må gerne lave fejl en gang og den samme fejl en gang mere, men man må ikke lave den samme fejl tre og fire gange, så har arbejdsgiveren en forventning om, at man tager sig sammen. Det var både i forhold til hurtighed og overblik.

Hun har holdt årlige MUS-samtaler med Sagsøger 2. I 2016 blev samtalen afholdt i august. Inden samtalen skal medarbejderen krydse af i et skema, der handler om alt muligt – fysisk og psykisk arbejdsmiljø, topledelsens informationsni-veau, men det handler også om, hvordan man selv synes, at man klarer det. Sagsøger 2 havde i forvejen krydset af, at hun mente, at hun udførte sit arbejde til per-fektion. Det havde hun set, og da det ikke stemte med hendes egen opfattelse, vidste hun, at det var noget, de skulle tale om. Hun havde også fortalt sin che-fredaktør, at hun skulle ind til en MUS-samtale, hvor de ikke var enige. Det un-drede hende også, at Sagsøger 2 kunne have den opfattelse, for lige siden de havde indført planlagt produktion, havde de på alle afdelingsmøder talt om, at de havde problemer med fejl og hurtighed. Det emne talte hun også med Person 3 om, da hun havde MUS-samtale med ham. Hun gik ind til samtalen med Sagsøger 2 med en indstilling om, at de skulle finde en løsning. I samme øjeblik de kom frem til emnet om hurtighed og fejl, oplevede hun, at Sagsøger 2 blev chokeret og lukkede ned. Hun fortsatte med at være løsningsorienteret. Set i bakspejlet ærg-rer hun sig over, at hun ikke opdagede, hvor meget Sagsøger 2 gik ”i sort” , for så ville hun have stoppet samtalen og sagt, at de kunne tage den dagen efter, når Sagsøger 2 var i stand til det. Hun troede bare, de var uenige. Sagsøger 2 var selvfølgelig chokeret, og hun græd. Der var en opfølgende samtale tre måneder efter og MUS-samtale hvert af de følgende år. Ved alle samtaler talte de om emnet, men det var hendes oplevelse, at det ikke var en præmis, som ”Sagsøger 2 købte” . Derfor talte de ikke meget om det. Hun talte med sin chefredaktør om det. I 2017 og 2018 tænkte hun, om det kunne være bedre, at Sagsøger 2 lavede noget andet, og på en af MUS-samtalerne foreslog hun Sagsøger 2 at søge stillingen som navneredaktør, men det havde ikke Sagsøger 2's interesse. Hun var glad for sit job og ville gerne være der. Der er ikke taget referat fra MUS-samtalerne efter 2016, for Sagsøger 2 nægtede herefter at udfylde skemaet.

Det er sådan, at alle kan tage efteruddannelse. Det har de ret til. Sagsøger 2 har altid været god til at tage efteruddannelse. Det er fuldt legalt, at noget er mere rele-vant end andet. Noget af det, Sagsøger 2 valgte, var relevant, andet var ikke.

Ved opsigelsen lagde hverken hun eller Vidne 3 vægt på alder. De talte aldrig om det. Der er valgt ud fra kompetencer.

Den opgave, hun fik af sin chefredaktør, var at vurdere de tre medarbejdere i redaktionssekretariatet op mod hinanden, og det var det, hun gjorde. De har la-vet vurderingen for alle tre. De har ikke rangeret dem fra bedst til dårligst. Sagsøger 2 lå markant i bunden. Det var grundlaget for beslutningen. Alle kom igen-nem det digitale universitet. Det var på et relativt lavt niveau. Det sagde ikke noget om Sagsøger 2's kompetencer i sekretariatet, at hun gennemførte det. Sagsøger 2 har ikke fået advarsler eller formelle påtaler for noget, hun ikke kunne. De er et hus, der ikke smider om sig med advarsler. Hvis Corona ikke var kommet, og topledelsen ikke havde bedt dem fyre en, var de fortsat uændret. Der var ingen af de tre, der var uduelige til deres job. Det var helt tilbage fra 2015, hvor de indførte planlagt produktion, og frem, at Sagsøger 2 lavede ”kontinuerlig mange fejl” , som det står i beskrivelsen på side 55 i den samlede fil. Det var supersvært for alle, og de arbejdede på at komme op i gear. Hun blev kun bedt om at tage stilling til, hvem af de tre i sin egen afdeling, hun bedst kunne undvære. Hun har derfor ikke overvejet, om Sagsøger 2 kunne flyttes til en anden stilling. Det er heller ikke noget, hun har drøftet med Vidne 3.

Det, Sagsøger 2 har givet udtryk for i skemaet den samlede fil side 309, var ikke, at hun ønskede andet arbejde. På redaktionssekretariatet var der nogle prestige-projekter som ”Vækstjylland” og ”Kulturmagasinet” , som også redigeres. Det er opgaver, de alle gerne vil have. Hun har ikke haft noget med afskedigelsen af Sagsøger 1 at gøre.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, Dansk Journalistforbund som mandatar for Sagsøger 1 og Sagsøger 2, har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for påstan-dene:

” ANBRINGENDER:

Anerkendelsespåstanden

Til støtte for den nedlagte anerkendelsespåstand gøres det gældende, at sagsøgerne i forbindelse med afskedigelsen den 30. marts 2020 blev ud-sat for forskelsbehandling på grund alder. Sagsøgerne har retlig inter-esse i at få selvstændig dom for dette, og samme interesse kan ikke til-godeses alene ved tilkendelse af en godtgørelse.

EU-Domstolen har i afgørelsen Braathens Regional Aviation AB (sag C-30/19) udtalt, at betaling af et pengebeløb ikke alene kan sikre en effek-

tiv domstolsbeskyttelse for en person, der har nedlagt påstand om, at det fastslås, at der er sket tilsidesættelse af vedkommendes ret til ligebe-handling efter fællesskabsretten.

Der gælder herefter retskrav om, at den nationale domstol kan be-dømme en anerkendelsespåstand som den nedlagte.

Forskelsbehandling

Til støtte for påstandene gøres det overordnet gældende, at afskedigel-sen af Sagsøger 1 og Sagsøger 2 den 30. marts 2020 skete i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 1, og at sagsøgerne derfor har krav på en godtgørelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1.

Det gøres videre gældende, at sagsøgerne har påvist faktiske omstæn-digheder, der giver anledning til at formode, at sagsøgernes alder var afgørende for afskedigelsen, subsidiært, at alder helt eller delvist moti-verede eller påvirkede beslutningen om afskedigelse. Sagsøgte har ikke godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket, jf. herved for-skelsbehandlingslovens § 7a.

Rammen for vurdering af forskelsbehandling

Retten skal efter forskelsbehandlingslovens § 7a tage stilling til:

1. om sagsøger har påvist faktiske omstændigheder, der giver anled-ning til at formode forskelsbehandling på grund af alder, og i bekræf-tende fald,

2. om sagsøgte har ført bevis for, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

Det afgørende i sagen er, om afskedigelsen af sagsøgerne reelt var be-grundet i eller påvirket af sagsøgernes alder. Det er sagsøgers frem-gangsmåde og de faktiske afskedigelser, der er til prøvelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelserne var sagligt begrundet, skal afgøres ved faglig voldgift, jf. arbejdsretslovens § 21 og 22, og kan ikke bedømmes under sagen eller på anden måde indgå, idet retten alene skal tage stilling til, om der er sket krænkelse af diskriminationsforbud-det i forskelsbehandlingsloven.

Ad 1 - Faktiske omstændigheder

Højesteret har med UfR 2016, side 1168H, fastslået, at den aldersmæs-sige fordeling blandt afskedigede kan udgøre sådanne faktiske omstæn-digheder, som sagsøgerne skal påvise efter forskelsbehandlingslovens § 7a. Det er en betingelse, at oplysningerne er pålidelige og tilstrækkelig signifikante.

På Avis 1 og Avis 3 blev der den 30. marts 2020 afskediget i alt syv medarbejdere, og to stilling blev nedlagt. Ud af de syv afskedigelser var fem henholdsvis 55 år, 59 år, 61 år, 61 år og 64 år. Oplysningerne stammer fra sagsøgte selv, hvorfor betingelsen om påli-delighed er opfyldt.

De ni nedlagte stillinger udgjorde ca. 6% af stillingerne (9/149). De af-skedigede syv personer udgjorde ca. 4,7% af de ansatte (7/149). Blandt journalister blev der afskediget 6% (2/33) på Avis 1; i kon-cernen blev 4,8% af journalisterne afskediget (3/63). Antallet af afskedi-gede var betydeligt både i forhold til koncernen og for faggrupperne, og derfor væsentligt.

Blandt de afskedigede journalister var en overrepræsentation af ældre personer. Ingen journalister under 60 år på Avis 1, og ingen under 55 år på Avis 3 blev afskediget, uanset at ansatte un-der disse aldersgrænser udgjorde henholdsvis 88% og 66% af de ansatte i gruppen.

Yderligere skal der skeles til, at der også for gruppen af sælgere kun blev afskediget blandt de allerældste.

Betingelsen om signifikans er dermed opfyldt, idet der også skal tages hensyn til, at afskedigelsesrunden også af sagsøgte er omtalt som bety-delig og afgørende nødvendig. Det forhold, at der i visse afdelinger blev afskediget yngre personer, ændrer ikke ved det generelle billede af, at der blev afskediget mange ældre og flere end aldersgruppens an-del berettiger til.

Vurdering på faggruppeniveau

Det er fastslået i fast retspraksis, at der ikke blot skal ses på aldersforde-lingen generelt men også i forhold til medarbejdergrupper, som kan substituere hinanden. Det er utilstrækkeligt kun at se på gennemsnitsal-der før og efter.

Yderligere skal der skelnes mellem forskellige arbejdspladser inden for samme koncern, hvilket er blandt andet er fastslået med Østre Landsret

afgørelse af 3. april 2017 vedrørende afskedigelser på flere skoler inden for samme kommune.

I gruppen af redaktionelle medarbejdere blev der i koncernen afskedi-get i alt tre personer, heraf én person på 55 år på Avis 3, og sagsøgerne på Avis 1 på henholdsvis 61 år og 64 år.

Et ønske om besparelse på det redaktionelle område på Avis 1 kunne kun gennemføres ved afskedigelser i denne faggruppe på Avis 1. Det er derfor ikke relevant at sammenligne med af-skedigelser blandt fx grafikere eller webdesignere, da faggrupperne ikke umiddelbart kunne substituere hinanden.

Blandt de redaktionelle medarbejdere på Avis 1 var sagsø-gerne henholdsvis ældst og tredjeældst. Sagsøger 1 var den ældste blandt journalisterne og havde længst anciennitet. Sagsøger 2 var den ældste blandt redaktionssekretærer og den med længst anciennitet.

Blandt de redaktionelle medarbejdere på Avis 1 udgjorde medarbejdere over 60 år ca. 12 % af de ansatte, mens alle afskedigelser blev gennemført i denne aldersgruppe. Dette viser en uforholdsmæssig høj andel af ældre blandt de afskedigede redaktionelle medarbejdere, og kan ikke være tilfældigt. Det ændrer ikke herpå, at der i andre afde-linger blev afskediget yngre personer, idet formålet med afskedigelsen af de redaktionelle medarbejdere ikke kunne opfyldes ved afskedigelse i andre faggrupper.

Der er på den baggrund påvist faktiske omstændigheder, der giver an-ledning til at formode forskelsbehandling på grund af alder. Det vil være urimeligt at kræve, at sagsøgerne skal føre bevis på anden måde.

Det er herefter sagsøgte, der skal afkræfte formodningen for alders-diskrimination ved at bevise, at sagsøgernes alder ikke indgik i beslut-ningen om afskedigelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 7a, in fine.

Ad 2 - Formodning for aldersdiskrimination ikke afkræftet

Efter praksis skal sagsøgte føre et egentligt bevis for, at sagsøgernes al-der, hverken helt eller delvist, ikke har påvirket eller motiveret afskedi-gelsen.

Udvælgelsen af, hvem der skulle udpeges til afskedigelse blandt de re-daktionelle på Avis 1, blev foretaget af Vidne 3, der er chefredaktør hos sagsøgte på Avis 1. Der var således

ikke tale om udpegning fra centralt hold. Det er derfor ikke afgørende, om der på ved afskedigelser på Avis 3 også kan påvises for-skelsbehandling.

Det skal ikke tillægges betydning, at en yngre ansat webdesigner selv havde sagt op. Stillingen er måske nedlagt, men sagsøgte havde ingen indflydelse på, at vedkommende fratrådte og skulle ikke foretage en af-skedigelse.

Det kan heller ikke tillægges betydning, at en yngre vikarjournalist med tidsbegrænset ansættelse i et halvt års tid på Avis 3 ikke fik sin ansættelse forlænget. For det første var han ikke ansat på Avis 1

Avis 1 hvor sagsøgerne arbejdede.For det andet er der ikke tale om

en afskedigelse, men et naturligt udløb af en ansættelse, der ville være

indtruffet uanset behovet for besparelse.For det tredje havde sagsøgte

ikke lovet ham ansættelse, og var ikke forpligtet til at tilbyde fortsat an-

sættelse. Der er intet fremlagt i sagen herom.For det fjerde skelner for-

skelsbehandlingslovens § 2 mellem ansættelse og afskedigelse. Mang-lende forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse skal retligt kvalificeres som manglende ansættelse og ikke en afskedigelse. Han indgik ikke i gruppen af afskedigede, uanset om sagsøgte regnede med en besparelse som følge af kontraktudløb.

Det taler imod, at formodningen er afkræftet, at sagsøgte har ment, at ingen redaktionelle medarbejder på Avis 1 under 60 år, der udgjorde ca. 88% af de redaktionelle medarbejdere, var blandt dem, der bedst kunne undværes.

Retten skal lægge vægt på, at begrundelsen for afskedigelsen alene var besparelse, og således ikke begrundet i sagsøgernes forhold. Kriterier eller vurderinger for udvælgelsen fremgår ikke af afskedigelsen eller samtidigt skriftligt materiale. Dette skal komme sagsøgte bevismæssigt til skade.

Alle oplysninger om udvælgelsesprocessen er fremkommet efter tvi-stens opstående. Der er ingen objektiv dokumentation for hvordan eller hvornår kriterierne er fastlagt, hvordan de er anvendt, hvordan medar-bejderne er vurderet i forhold til hinanden og de er umulige at efter-prøve. Det må derfor lægges til grund, at der ikke forud for afskedigel-sen har foreligget skriftligt materiale, der på fyldestgørende måde godt-gør kriteriernes indhold, anvendelse eller at sagsøgerne ikke kunne va-retage andre funktioner.

Hverken Sagsøger 1 eller Sagsøger 2 har modtaget ansættelsesretlige advarsler eller påtaler for deres arbejde eller modsat sig ønsker fra sagsøgte om efteruddannelse.

Henvisningen til, at Sagsøger 1's stilling skulle nedlægges, og at han ikke kunne omplaceres til en ledig stilling, er ikke nærmere underbygget. Retten må lægge til grund, at stillingen ikke blev nedlagt, men at opga-verne blev overført til en anden medarbejder. Retten skal navnlig lægge vægt på,

at sagsøgte fortsatte med at dække Område i et omfang sva-rende til tidligere, men arbejdet blev udført af en kollega. Dækningen fortsatte i det væsentlige uforandret i 2020 og 2021,

at sagsøgte ikke foretog sig andet i relation til det anførte om nedlæg-gelse af Redaktion 3 end afskedigelsen af Sagsøger 1,

at redaktionslokalerne i By 1 ikke blev afhændet som følge af afske-digelsen af Sagsøger 1,

at det ikke blev tilkendegivet over for omverdenen, at området ikke længere skulle dækkes, eller at stillingen var nedlagt,

at sagsøgte i 2021 endda tilkøbt yderligere udgivelser med henblik på en tættere dækning af området,

at de ændringer, der måtte være planlagt eller sket, ikke nødvendig-gjorde afskedigelse af Sagsøger 1.

For så vidt angår Sagsøger 2 bemærkes, at det anførte om udvæl-gelse på baggrund af manglende overblik, IT-kompetencer, fleksibilitet og hastighed, er bestridt af sagsøger. Påstanden er ikke underbygget af andre oplysninger. Kritikken fremgår ikke af skriftligt materiale, og kan derfor ikke lægges til grund. Der er ikke givet relevante påtaler eller ad-varsler. Det bemærkes, at MUS samtalen i 2016, hvor der blev udtrykt kritik, ikke gav anledning til yderligere og at kritikken ikke ses gen-fremsat fra 2016 – 2020. Retten kan derimod lægge til grund, at Sagsøger 2 blev inviteret til at søge en anden arbejdsfunktion mindre end ét år inden afskedigelsen, jf. svarskriftet side 10 og bilag P.

Sagsøgte har derfor ikke ført det fornødne bevis for, at afskedigelsen ikke krænkede ligebehandlingsprincippet, jf. forskelsbehandlingslovens § 7a, in fine.

Godtgørelse

Sagsøgerne har derfor krav på en godtgørelse, jf. forskelsbehandlingslo-vens § 7, stk. 1. Efter praksis udmåles godtgørelse under hensyn til navnlig anciennitet og omstændighederne i øvrigt. Henset til sagsøger-nes meget lange ancienniteter på henholdsvis 39 og 34 år samt vanske-lighederne ved at få ny beskæftigelse, bør godtgørelsen udmåles sva-rende til 12 måneders løn til hver part.

Passivitet

Kravet ikke er fortabt ved passivitet. Retten skal lægge vægt på, at sagsøger med indkaldelsen til lokalmøde den 5. oktober 2020 anførte, at afskedigelserne kunne være i strid med forskelsbehandlingsloven og udbad sig oplysninger om aldersfordelingen blandt de afskedigede. Først ved lokalmødet den 27. oktober 2020 fik sagsøgte oplysninger om alderssammensætningen, og fastholdt herefter kravet frem mod sagens anlæg.

Sagsøgte kan ikke have haft en berettiget forventning om, at der ikke ville blive rejst krav om godtgørelse. Kravet er ikke forældet, og de i retspraksis udviklede regler om passivitet kan ikke begrunde fortabelse på et tidligere tidspunkt. Endelig er sagsøgtes indsigelse herom fremsat for sent.

Rente

Kravet forrentes 30 dage fra påkrav den 11. januar 2022 (bilag 10), jf. rentelovens § 3, stk. 2. Det har ingen betydning for rentekravet, at sagsøgte afviste kravet.

…”

Sagsøgte, Dansk Erhverv som mandatar for Sagsøgte A/S, har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for påstandene:

”ANBRINGENDER

Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det gældende, at

Sagsøger findes at have udvist retsfortabende passivitet som følge af, at:

Dansk Journalistforbund bliver bekendt med sagen allerede den 26. marts 2020, hvor tillidsrepræsentanterne informerer Dansk Journalist-forbund om den forestående sparerunde samt hvilke redaktionelle me-darbejdere, der vil blive opsagt den 30. marts 2020. Dermed bliver Dansk Journalistforbund bekendte med sagen forud for, at opsigelserne fandt sted den 30. marts 2020.

Tillidsrepræsentanterne vender tilbage til sagsøgte forud for, at opsigel-serne fandt sted den 30. marts 2020 og meddelte, at Dansk Journalistfor-bund havde oplyst, at de medarbejdere der skulle opsiges, og som havde lang anciennitet, kunne have krav på en fratrædelsesgodtgørelse jf. funktionærlovens § 2a. Dansk Journalistforbund oplyste intet om, at sagsøgte i sagen fandtes at have udøvet forskelsbehandling grundet al-der, og det er sagsøgtes opfattelse, at tillidsrepræsentanterne konkret oplyste Dansk Journalistforbund om, hvilke medarbejdere der ville blive opsagt som led i spareplanen.

Såvel Sagsøger 1 som Sagsøger 2 indsendte allerede den 30. marts 2020 deres opsigelser til vurdering hos Dansk Journalistforbund jf. sa-gens bilag I og N.

Først den 5. oktober 2020, hvilket var mere end 6 måneder efter såvel Sagsøger 1 som Sagsøger 2 blev opsagt den 30. marts 2020, indkaldte Dansk Journalistforbund til et lokalt møde i sagen. Sagsøgte havde in-gen forventning herom, idet Dansk Journalistforbund forud for opsigel-serne blev afgivet, af tillidsrepræsentanterne var blevet informeret om, hvilke medarbejdere der ville blive opsagte.

Dermed finder Dansk Journalistforbund først mere end 6 måneder ef-ter, at såvel Sagsøger 1 som Sagsøger 2 blev opsagt, at sagsøgte ved udvælgelsen af Sagsøger 1 og Sagsøger 2 til opsigelse havde udøvet forskelsbehandling grundet alder.

Den 20. april 2021 blev der afholdt møde i Det Faglige Fællesudvalg. Først den 11. januar 2022 meddelte sagsøger, at de agtede at videreføre sagen og ikke før den 28. juli 2022 udtog sagsøger stævning i sagen.

Sagsøgte påberåbte sig passivitet den 29. juni 2022 og er fortsat af den opfattelse, at sagsøger har udvist passivitet i sagen.

Sagsøgte havde i sagen ingen forventning om, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ville fremsætte et krav om godtgørelse for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven mod dem, idet alder ikke indgik i kon-cernledelsens vurdering af, hvilke ni stillinger der skulle nedlægges

som led i koncernens spareplan for at imødegå et driftsunderskud på 32 mio. kr.

Sagsøgte A/S har ved afskedigelse af såvel Sagsøger 1 som Sagsøger 2 ikke udøvet hverken direkte eller indirekte forskelsbehand-ling på grund af alder.

Bevisbyrden er i den foreliggende sag på sagsøger medmindre bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingslovens § 7a bringes i anvendelse. Det gøres gældende, at der i sagen ikke er grundlag for at bringe denne bestemmelse i anvendelse, idet sagsøger ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at sagsøgte har udøvet forskelsbehandling i forbindelse med, at sagsøgte den 30. marts 2020 opsagde sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, fra deres stillinger i selskabet Sagsøgte A/S.

Til støtte herfor gøres gældende, at sagsøgte i marts 2020 var nødt til hurtigt at agere, da Danmark lukkede ned første gang som følge af corona-pandemien, og virksomheden bl.a. som konsekvens heraf, så ind i et underskud på driften i regnskabsåret 2019/2020 på 32 mio. kr. Dette var grunden til, at:

Sagsøgte iværksatte afværgeforanstaltninger og bortset fra de opsagte medarbejdere deltog alle medarbejdere i Sagsøgte A/S heri. I perioden april - september 2020 gik alle 5 % ned i løn inkl. Virksomhedens ledelse. Dette var grunden til, at sagsøgte kun nedlagde 9 stillinger den 30. september 2020.

På opsigelsestidspunktet vidste ingen, hvor længe Danmark ville være lukket ned grundet corona-pandemien, og om alt ville vende tilbage til "det sædvanlige", når landet lukkede op igen.

Koncernledelsens fokus var at få Sagsøgte A/S gennem krisen, således flest mulige af virksomhedens medarbejdere kunne beholde deres job. Såfremt ledelsen så passivt til, risikerede mange medarbejdere at miste deres arbejde.

De statistiske forhold i sagen kan ikke føre til, at reglen i forskelsbehandlingslo-vens § 7a bringes i anvendelse. Der henvises herved til det forhold, at der i en situation, hvor antallet af afskedigelser, som i denne sag er lavt, skal udvises betydelig tilbageholdenhed overfor at tillægge statistiske forhold betydning ff. Vestre Landsrets dom i U.2010.1525. Til støtte herfor gøres gældende at:

Spareplanen blev gennemført i en proces, og de ni stillinger som kon-cernledelsen på sit møde den 19. marts 2020 valgte, der skulle nedlæg-ges, blev udvalgt ud fra de 149 medarbejdere, der var ansatte i

Sagsøgte A/S, CVR nr., på opsigelsestidspunk-tet, hvilket var de medarbejdere, der er listet i sagens bilag A.

Sagens bilag A bør udgøre baggrundsdata i denne sag. Derfor kan sagsøgers udarbejdede aldersstatstikker, herunder sagens bilag 9 ikke anvendes som datagrundlag i sagen. Det præciseres, at sagsøger selv har konstrueret sine aldersstatistikker, og at disse ikke findes pålidelige og tilstrækkelig signifikante til i sig selv at skabe en formodning om for-skelsbehandling.

Aldersstatistikker bør i givet fald udarbejdes på baggrund af samtlige medarbejdere på tværs af faggrænser ansat i selskabet Sagsøgte A/S på opsigelsestidspunktet (bilag A), da dette var grundlaget for spareplanens udarbejdelse.

Medarbejderne i Sagsøgte A/S var substituer-bare, men der var i virksomheden ikke praksis for at flytte medarbej-derne rundt mellem de forskellige lokationer.

Sagsøgers udarbejdede aldersstatistikker i sagen indeholder udeluk-kende data på de redaktionelle medarbejdere, som arbejdede på Avis 1, som kun er en del af Sagsøgte A/S.

Først i sagsøgers påstandsdokument, har sagsøger udarbejdet alderssta-tistikker på tværs af faggrænser og udgivelser. Disse indeholder kun data på syv af de i alt ni stillinger, som sagsøgte nedlagde i sparerun-den. Dette datagrundlag har sagsøger selv konstrueret, og kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning.

De to stillinger, der ikke indgår i sagsøgers aldersstatistikker, er begge en del af de i alt ni stillinger, der blev nedlagte i sparerunden. De to stillinger blev be-stredet af henholdsvis journalist Person 3 og webdesigner Person 4. De to stillinger bør indgå i sagens statistiske materiale. Til støtte herfor gøres gældende, at:

Person 3 arbejdede i et fast årsværk, men var kun midlertidig ansat heri. Person 4 havde selv opsagt sin stilling. Begge stillinger var faste årsværk, der blev nedlagt i sparerunden og udgjorde samlet en be-sparelse på 1 mio. kr.

Såfremt stillingerne hvori henholdsvis journalist Person 3 og web-designer Person 4 arbejdede, ikke var blevet nedlagt, da ville koncernledelsen skulle have nedlagt to andre stillinger, da der i så fald i

spareplanen manglede besparelser for 1 mio. kr. Da de to stillinger ind-gik i spareplanen sammen med de øvrige syv stillinger, er det sagsøgtes opfattelse, at samtlige ni stillinger indgår i sagens baggrundsdata, hvor-med det er bilag A samt bilag T, der udgør baggrundsdata i sagen.

Da journalist Person 3 og webdesigner Person 4 var de me-darbejdere, der arbejdede i stillingerne på opsigelsestidspunktet, bør det være dem, der indgår i sagens baggrundsdata.

Det har formodningen imod sig, at Sagsøgte A/S ville kunne have opsagt to fastansatte medarbejdere, der ville indgå i sagens baggrundsdata, men grundet virksomheden vælger ikke at gen-besætte en ledig stilling samt tilbyde en midlertidig ansat fastansættelse i et fast årsværk, da indgår de to medarbejdere ikke i sagens baggrunds-data, der ligger til grund for sagens statistiske materiale.

Moderniseringsstyrelsen gennemførte en sparerunde grundet reducerede bevil-linger. I denne sag var baggrundsdata en samlet medarbejdergruppe på tværs af faggrupper, idet sparerunden var gennemført i en proces og på tværs af fag-grupper. Dette fremgår af Højesterets dom af 14. december 2015 (U.2016.1168). Dermed bør sagens bilag A og bilag T udgøre baggrundsdata i denne sag, idet Sagsøgte A/S gennemførte koncernens spareplan i en proces. Til støtte herfor gøres gældende, at:

Koncernledelsen besluttede den 19. marts 2020, hvilke 9 stillinger i Sagsøgte A/S, CVR nr., der skulle nedlæg-ges som led i mediekoncernens spareplan. De 9 stillinger blev udvalgt ud fra samtlige ansatte medarbejdere, sagens bilag A og bilag T.

Hverken sagsøgtes fremlagte bilag A, Q eller T indikerer nogen form for aldersdiskrimination.

Af sagens bilag A fremgår, at gennemsnitsalderen i Sagsøgte A/S den 30. marts 2020 var:

48 år ekskl. de 9 stillinger, der blev nedlagt den 30. marts 2020. 48 år inkl. de 9 stillinger, der blev nedlagt den 30. marts 2020. Dermed var gennemsnitsalderen den samme, efter de 9 stillinger var nedlagte, hvilket ikke skaber formodning for forskelsbehandling grun-det alder.

Sagsøger 1 var i aldersgruppen 59-67 år. Jf. bilag T var der fem medar-bejdere i Sagsøgte A/S, der var ældre end Sagsøger 1, heraf tre redaktionelle medarbejdere, der ikke blev opsagt den 30. marts 2020.

Sagsøger 2 var i aldersgruppen 59-67 år. Jf. bilag T var der ti medar-bejdere i Sagsøgte A/S, der var ældre end Sagsøger 2, heraf fem redaktionelle medarbejdere, der ikke blev opsagt den 30. marts 2020.

Gennemsnitsalderen på medarbejderne der arbejdede i de ni stillinger, der blev nedlagt, var 48,8 år. Gennemsnitsalderen i sagens bilag A var på opsigelsestidspunktet 48 år. Gennemsnitsalderen på de 4 redaktio-nelle medarbejdere der blev opsagt den 30. marts 2020 var 50,9 år. Gen-nemsnitsalderen i sagens bilag Q, redaktionelle medarbejdere, var på opsigelsestidspunktet 49,2 år.

Der er dermed intet i ovennævnte statistiske materiale, der giver anled-ning til at formode, at sagsøgte har udøvet forskelsbehandling på grund af alder.

Det gøres endvidere gældende, at:

Sagsøger har jf. Højesterets dom af 14. december 2015 (U.2016.1168) ikke via det fremlagte statistiske materiale i sagen skabt formodning for, at sagsøgte har udøvet aldersdiskrimination i forbindelse med, at sagsøgte den 30. marts 2020 afskedigede Sagsøger 1 og Sagsøger 2.

Det taler imod anvendelsen af forskelsbehandlingslovens § 7a, såfremt det statistiske grundlag er det eneste, sagsøger kan støtte sit krav på.

Sagsøger finder, at sagsøgte har lagt vægt på alder ved udvælgelsen af Sagsøger 1 og Sagsøger 2 til opsigelse. Der er intet i bilagene A, Q og T der indikerer dette, da gennemsnitsalderen efter de ni stillinger var nedlagte, kun faldt med o,8 år. Endvidere var der flere medarbejdere, herunder redaktionelle medarbejdere, der var ældre end såvel Sagsøger 1 og Sagsøger 2, der ikke blev opsagte, og der var flere medar-bejdere, herunder redaktionelle medarbejdere, der var yngre end Sagsøger 1 og Sagsøger 2, der blev opsagt den 30. marts 2020. Tesen, der skulle kunne bekræfte dette forhold måtte i givet fald være, at koncern-ledelsen i Sagsøgte A/S skulle have haft et skjult kriterie, der gik på, at man foretrak at afskedige medarbejdere i 6o'erne frem for at have fokus på, hvorledes virksomheden bedst muligt blev ledet gennem en helt særlig situation, som den jo stod midt i, med ned-lukningen af Danmark grundet corona-pandemien,

Det havde været direkte forskelsbehandling grundet alder, såfremt Sagsøgte A/S for at pynte på det statistiske ma-

teriale havde valgt at fravige koncernledelsen besluttede kriterier for af-skedigelse og i stedet udvalgt to yngre medarbejdere til afskedigelse.

Såfremt retten måtte finde, at bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingslovens § 7a finder anvendelse i sagen, gøres det gældende, at sagsøgte har løftet bevis-byrde for, at udvælgelsen af Sagsøger 1 samt Sagsøger 2 er sket ud fra sag-lige kriterier og ikke under inddragelse af et alderskriterium i nogen form. Til støtte herfor gøres gældende:

Sagsøgte A/S tog allerede på lokalmødet den 27. november 2020 stærk afstand fra argumentet om aldersforskelsbehand-ling. Dette fremgår af sagens bilag 4.

Sagsøgtes spareplan var en åben proces, hvori såvel koncernsamarbejdsudval-get som virksomhedens tillidsrepræsentanter var involveret. Det var vigtigt for sagsøgte, at:

Koncernsamarbejdsudvalget (KSU) blev oplyst om sagsøgtes vanske-lige økonomiske situation samt koncernledelsens fulde tilpasningsplan inkl. afværgeforanstaltninger, før de blev iværksat. Derfor afholdt sagsøgte den 25. marts 2020 KSU-møde, hvor et samlet KSU konklude-rede, at der var forståelse fra et samlet KSU til koncernledelsens tilpas-ningsplan.

Virksomhedens tillidsrepræsentanter var orienteret om spareplanen. De havde alle sæde i KSU, og blev dermed bekendte med spareplanen alle-rede den 25. marts 2020. Adm. direktør Vidne 1 orienterede per-sonligt umiddelbart efter KSU-mødet den 26. marts 2020 de enkelte til-lidsrepræsentanter om, hvilke medarbejdere indenfor deres fagområde, der ville blive afskediget den 30. marts 2020.

Tillidsrepræsentanterne på det redaktionelle område fik jf. fællesove-renskomstens § 15, stk. 2 muligheden for at påberåbe sig deres 14-dages forhandlingsret. Det var deres valg at afstå fra forhandlingsretten grun-det sagens omstændigheder.

Som led i spareplanen fandt koncernledelsen det nødvendigt at nedlægge stil-linger. Beslutningen herom var følgende:

Koncernledelsen i Sagsøgte A/S besluttede på sit møde den 19. marts 2020, hvilke 9 stillinger der skulle nedlægges som led i spareplanen som følge af corona-pandemien. De ni stillinger blev udvalgt ud fra det overordnede kriterie om, at "driften skulle berøres mindst muligt af de driftsmæssige besparelser". Koncernledelsen havde for-

muleret og besluttet kriteriet på deres møde den 15. marts 2020, hvilket var forud for opsigelserne, blev effektueret den 30. marts 2020.

Koncernledelsen havde i formuleringen og beslutningen af det overord-nede kriterie om, at "driften skulle berøres mindst muligt af de driftsmæssige besparelser" fokus på, at driftsmæssige besparelser var nødvendige, da virksomheden så ind i et estimeret driftsunderskud på 32 mio. kr. i regnskabsåret 2019/2020. Medievirksomheder har som udgangspunkt to indtægtskilder, den ene er annonceindtægter og den anden er abon-nenter og læsere. Som følge af nedlukningen af samfundet grundet cor-ona-pandemien var annonceindtægterne faldet drastisk fra den ene dag til den anden, hvorfor det var nødvendigt for virksomheden at bibe-holde sine indtægter på abonnenter og læserne så uændrede som mu-ligt.

Alder indgik ikke i koncernledelsens vurdering af, hvilke ni stillinger der skulle nedlægges som led i koncernens spareplan for at imødegå et driftsunderskud på 32 mio. kr.

Tillidsrepræsentanterne var involveret i processen, der var som følger:

Tillidsrepræsentanterne blev orienteret om, hvilke medarbejdere der konkret skulle opsiges forud for at opsigelserne fandt sted.

Tillidsrepræsentanterne havde ingen indsigelser mod opsigelserne af hverken Sagsøger 1 eller Sagsøger 2.

Begrundelsen for opsigelserne var enslydende. Begrundelsen for samt-lige opsigelser var: "årsagen til opsigelsen er besparelser som konsekvens af coronakrisen og dermed behovet for økonomiske besparelser".

Samtlige medarbejdere blev opsagt med begrundelse i virksomhedens forhold, herunder Sagsøger 1 og Sagsøger 2.

Kun to af de syv medarbejdere der blev opsagt den 30. marts 2020 har anfægtet deres opsigelser, dette er Sagsøger 1 og Sagsøger 2.

Udvælgelsen af Sagsøger 1 til afskedigelse foregik som følger:

Koncernledelsen nedlagde to lokalredaktioner i forbindelse med spare-planen. Dette var Redaktion 3, hvorpå Sagsøger 1 arbejde, og Redaktion 4, hvorpå Person 8 arbejdede. Hertil blev de to lo-kale salgskontorer i By 6 og By 8 nedlagt, hvorfor den lokale sælger hvert sted blev opsagt; dvs. Person 9 i By 6 og

Person 10 i By 8. Samme princip blev anvendt alle steder. Den der bestred stillingen, der skulle nedlægges, blev opsagt.

Sagsøger 1 var eneste medarbejder på Redaktion 3, derfor blev han opsagt den 30. marts 2020 som konsekvens af, at Redaktion 3 lukkede, og han var eneste ansatte herpå.

På opsigelsestidspunktet havde Sagsøgte A/S in-gen planer om at købe de tre ugeaviser. Først den 20. januar 2021 køber Sagsøgte A/S de tre ugeaviser, hvilket var 13 måneder efter, at Sagsøger 1 blev opsagt.

Af dommen U.2002.2026H kan udledes, at saglighedsvurderingen af en opsigelse skal foretages ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet. Derfor er det ikke relevant for denne sag, at sagsøgte mere end 13 må-neder efter, at Sagsøger 1 blev opsagt, fik muligheden for at købe ugea-viserne i By 1, og derfor ansatte en lokalredaktør i By 1.

Udvælgelsen af Sagsøger 2 til afskedigelse foregik som følger:

Forud for afskedigelsen af Sagsøger 2 den 30. marts 2020 drøftede chefredaktør Vidne 3 samt redaktionschef Vidne 4 kriteri-erne for udvælgelsen af den redaktionssekretær i By 2, der bedst kunne undværes. Kriterierne var: hurtighed i arbejdets udførelse, fleksi-bilitet, overblik og kompetencer.

Sagsøger 2 blev ud fra saglige objektive kriterier udvalgt til opsi-gelse, da en redaktionssekretærstilling skulle nedlægges.

Kriterierne for udvælgelse af hvilken redaktionssekretær der bedst kunne undværes, blev oplyst til Dansk Journalistforbund på såvel lokal-mødet samt møde i Det Faglige Fællesudvalg.

I udvælgelsen af Sagsøger 2 lagde chefredaktør Vidne 3 samt redaktionschef Vidne 4 vægt på, at redaktionen i By 2 frem-over med nu kun to redaktionssekretærer, skulle kunne varetage opga-verne effektivt og kvalificeret, således at de driftsmæssige besparelser berørte driften mindst muligt, hvormed der blev lagt vægt på det over-ordnede kriterie, der var besluttet af koncernledelsen.

Det gøres endvidere gældende:

Ledelsesretten giver arbejdsgiveren retten til at vælge, hvilke medarbej-dere der bedst kan undværes, når arbejdsgiver er nødsaget til at afske-dige medarbejdere, som følge af nødvendige økonomiske besparelser.

Det fastholdes, at en opsigelse jf. U.2002.2026H vurderes ud fra forhol-dene på opsigelsestidspunktet.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres følgende gældende:

En eventuel godtgørelse for krænkelse af forskelsbehandlingsloven skal reduceres væsentligt, idet den omstændighed at opsigelserne fandt sted som led i en nødvendig personalereduktion på grund af økonomi, ud-gør en formildende omstændighed jf. Højesterets dom af 1. oktober 2014 i sagen 322/ 2012 (Ligebehandlingsnævnet mod SAS).

Sagsøger kan jf. rentelovens § 3, stk. 4 tidligst kræve godtgørelsesbelø-bene forrentet fra sagens anlæg, idet sagsøgte jf. sagens bilag 11, side 4, afviste de af sagsøger fremsatte krav på godtgørelser jf. sagens bilag 10.

Dermed har det betydning, at sagsøgte jf. sagens bilag 11, side 4, afviste sagsøgers fremsatte krav på godtgørelser jf. sagens bilag 10. Dette med-fører, at sagsøger jf. rentelovens§ 3, stk. 4 tidligst kan kræve godtgørel-sesbeløbene i sagen forrentet fra sagens anlæg.

…”

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det, der er an-ført i påstandsdokumenterne.

Rettens begrundelse og resultat

På baggrund af de statistiske oplysninger om den aldersmæssige fordeling af de redaktionelle medarbejdere på Avis 1, sammenholdt med at de to personer, der i denne gruppe blev afskediget, var Sagsøger 1, der da var 64 år og ældst, og Sagsøger 2, der da var 61 år og tredjeældst, og sammenholdt med de statistiske oplysninger, der i øvrigt er om det redaktionelle personale, findes der påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at be-slutningen om afskedigelsen af Sagsøger 1 og Sagsøger 2 var helt eller del-vist begrundet i deres alder. Det påhviler herefter Sagsøgte A/S at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. for-skelsbehandlingslovens § 7a.

Opsigelsen af Sagsøger 1 er i den skriftlige opsigelse alene begrundet i besparel-ser som konsekvens af Corona-krisen og dermed behovet for økonomiske til-

pasninger. Koncerndirektør Vidne 1 og chefredaktør Vidne 3 har forklaret, at Redaktion 3 skulle nedlægges, og at det var baggrunden for, at valget faldt på Sagsøger 1, der var den eneste, der havde By 1 som sit faste område. Efter oplysningerne om den dækning, der fortsat var af Område, efter Sagsøger 1 var fratrådt sin stilling, og at det i øvrigt lokalemæs-sigt og over for omverdenen fremtrådte uændret, må det lægges til grund, at Sagsøger 1's opgaver blev varetaget af en kollega i et sådant omfang, at stillingen i realiteten ikke blev nedlagt.

Opsigelsen af Sagsøger 2 er i den skriftlige opsigelse også alene begrundet i besparelser som konsekvens af Corona-krisen og dermed behovet for økonomi-ske tilpasninger.

Chefredaktør Vidne 3 og redaktionschef Vidne 4 har forklaret, at der ved udvælgelsen af den medarbejder, der skulle afskediges i redaktionssekreta-riatet, blev lagt vægt på kriterierne hurtighed i arbejdets udførelse, fleksibilitet, overblik og kompetencer. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at disse krite-rier for udvælgelse ikke forud for opsigelserne har været tilkendegivet overfor tillidsrepræsentanten, eller på anden måde tilkendegivet overfor medarbej-derne. Efter bevisførelsen er det ikke bevist, at Sagsøger 2 efter MUS-samta-len i 2016 har fået yderligere kritik for sit arbejde, og hun har ikke fået arbejds-mæssige påtaler eller advarsler.

På den baggrund findes Sagsøgte A/S ikke at have løftet bevisbyrden for, at afskedigelserne af Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ikke har væ-ret helt eller delvist begrundet i deres alder. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er der-for blevet forskelsbehandlet på grund af alder i forbindelse med afskedigelserne den 30. marts 2022, og deres påstand om anerkendelse heraf tages derfor til følge, ligesom de har krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 1.

Sagsøger 1 havde på opsigelsestidspunktet været ansat ved Avis 1 i 39 år og Sagsøger 2 havde været ansat i 34 år. Under hensyn hertil og efter omstændighederne i øvrigt fastsættes godtgørelsen efter forskelsbehandlingslo-vens § 7, stk. 1, til Sagsøger 1 til 270.042 kr., og til Sagsøger 2 til 322.360 kr., svarende til 8 måneders løn. Retten har ved fastsættelsen af størrelsen anset det som en formildende omstændighed, at det må lægges til grund, at afskedigel-serne er sket som led i en nødvendig personalereduktion som følge af den øko-nomiske situation, der opstod for virksomheden ved nedlukningen på grund af udbruddet af Corona.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tillidsrepræsentanten Vidne 2 den 26. marts 2020 blev orienteret om, at det var Sagsøger 1 og Sagsøger 2, der var de redaktionelle medarbejdere på Avis 1, der

skulle afskediges, og at han orienterede Dansk Journalistforbund herom, inden opsigelserne skete den 30. marts 2020. Det lægges videre til grund, at både Sagsøger 1 og Sagsøger 2 fremsendte opsigelsen til Dansk Journalistforbund den 30. marts 2020. Der ses ikke i tidsrummet frem til Dansk Journalistforbund ved indkaldelsen af den 5. oktober 2020 indkaldte til lokalmøde i henhold til Fæl-lesoverenskomsten at have været forhandlinger eller anden kontakt om kravene mellem forbundet og Sagsøgte A/S. Under hensyn hertil og efter karakteren af kravene, findes der ikke udvist retsfortabende passivitet, selv om Dansk Journalistforbund først i indkaldelsen af den 5. oktober 2020 til-kendegav, at opsigelserne efter forbundets opfattelse var i strid med lov om for-skelsbehandling.

På baggrund af mailen af den 11. januar 2022, hvor Dansk Journalistforbund har meddelt, at der på vegne af både Sagsøger 1 og Sagsøger 2 fremsættes krav om en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, svarende til 12 må-neders løn og har anmodet om betaling med procesrente, jf. rentelovens § 3, stk. 2, tages påstanden om, at kravene forrentes med procesrente fra den 22. februar 2022 til følge.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal Dansk Erhverv som mandatar for Sagsøgte A/S til Dansk Journalistforbund som mandatar for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale sagsomkostninger med 105.500 kr. Heraf er 90.000 kr. til udgiften til advokatbistand. Beløbet er med moms, idet det er oplyst, at Dansk Journalistforbund ikke er momsregistreret. 15.500 kr. er til dækning af retsafgift.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte A/S, skal anerkende, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 blev forskelsbehandlet på grund af alder i forbindelse med afskedigelse den 30. marts 2020.

Sagsøgte A/S, tilpligtes til Sagsøger 1 at betale 270.042 kr. og til Sagsøger 2 at betale 322.360 kr. med procesrente fra den 10. februar 2022 til betaling sker.

Dansk Erhverv som mandatar for Sagsøgte A/S skal til Dansk Journalistforbund som mandatar for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale sagsomkostninger med 105.500 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Vejledning

Publiceret til portalen d. 26-01-2024 kl. 15:05

Modtagere: Advokat Anette Villum Pedersen, Sagsøgte A/S, Sagsøger 1, Advokat (L) Asger Segel, Sagsøger 2, Mandatar DANSK ERHVERV, Mandatar DANSK JOURNALISTFORBUND

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 1, da de blev afskediget fra deres stillinger

Sagens oplysninger

Dom

Øvrige sagsoplysninger