Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt bortvisning af sagsøger var berettiget, samt om sagen skal behandles ved de almindelige domstole

Retten i SvendborgCivilsag1. instans21. november 2023
Sagsnr.: 229/24Retssagsnr.: BS-35991/2022-SVE

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Svendborg
Rettens sagsnummer
BS-35991/2022-SVE
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
229/24
Sagsdeltagere
PartstilknyttetBRUGSFORENINGERNES ARBEJDSGIVERFORENING BA; PartsrepræsentantAnne Mette Knutzen

Dom

RETTEN I SVENDBORG

DOM

afsagt den 21. november 2023

Sag BS-35991/2022-SVE

Sagsøger

(advokat Anne Mette Clausen Knutzen)

mod

Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening som mandator for Sagsøgte (Brugsforening)

(advokat Vidne 1)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 23. september 2022.   

Sagen drejer sig om hvorvidt bortvisning af sagsøger var berettiget, samt om sagen skal behandles ved de almindelige domstolene.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte (Brugsforening) skal betale 100.000,00 kr. med procesrente fra den 23. september 2022.

Sagsøgte (Brugsforening) har principalt påstået afvisning, subsidiært frifin-delse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end på-stået af sagsøger

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

2

Oplysningerne i sagen

Det fremgår ansættelseskontrakt af 28. september 2021, at Sagsøger den 1. november 2021 blev ansat som slagtersvend i Sagsøgte (Brugsforening) (herefter Sagsøgte (Brugsforening)).   

Af ansættelseskontrakten fremgår blandt andet:

” Anciennitet Din anciennitet regnes fra den 1. februar 2020.

Overenskomst og   

Andre aftaler  Dit ansættelsesforhold er omfattet af Fødevareoverenskom-sten mellem Brugsforeningen og Arbejdsgiverforening og Fødevareforbundet NNF.

Alle ansatte på denne overenskomst beskæftiget mere end 8 timer ugentligt er fra ansættelsestidspunktet ansat på funk-tionærlignende vilkår.

Arbejdstid Din ugentlige arbejdstid er 37,00 timer, der placeres efter nærmere aftale i arbejdsplan

Der er i forbindelse med indgåelsen af nærværende ansæt-telseskontrakt aftalt mellem parterne, at Fødevareove-renskomstens § 1, stk. 1, 2. afsnit fraviges, således at normal-arbejdstiden i gennemsnit over 12 uger skal udgøre den af-tale plantid, dog således at arbejdstiden i den enkelt uge ikke overstiger 45 timer.

Opsigelse Funktionærlovens regler er gældende for ansættelsesforhol-det.

De første 3 måneder af ansættelsesforholdet anses for prøve-tid i hvilken ansættelsesforholdet af begge parter kan opsi-ges med 14 dages varsel til fratræden inden prøvetidens ud-løb.”

Sagsøger havde den 4. juni 2022 åbningsvagten, der begynder kl. 06.15. Han mødte ikke på arbejde.

Han blev samme dag bortvist fra Sagsøgte (Brugsforening).   

Af bortvisningsskrivelse af 4. juni 2022 fremgår blandt andet:

3

Fratrædelse – ulovlig udeblivelse

Da du ikke er mødt på arbejde den 4. juni 2022 og da du ikke personligt har rettet henvendelse til butikken med en gyldig grund til din udeblivelse, ligesom jeg ikke har kunnet komme i kontakt med dig, betragter jeg dig om ulovligt udeble-vet og dermed fratrådt den 4. juni 2022.

Med henvisning til Funktionærlovens § 4 har vi krav på erstatning i anledning at din udeblivelse. Erstatningen udgør 1/2 månedsløn.

Kravet vil blive dækket ved modregning i tilgodehavende løn. Er der ikke dækning i lønnen, vil du modtage et girokort fra lønadministrationen.

Alternativt kan beløbet helt eller delvis modregnes i dine feriepenge. Vælger du den mulighed beder jeg dig returnere en kopi af dette brev forsynet med din un-derskrift som bekræftelse på, at du er indforstået med modregning. Du skal om-gående aflevere nøgler og andre udlånseffekter, som tilhører butikken

Hvis du har indgået aftale om bruttoløntræk for fleksible personalegoder vil afta-len automatisk ophøre ved fratrædelsen. Dersom du ønsker at fortsætte i privat regi, skal du kontakte leverandøren.

Personalekøbsordningen ophører ved fratrædelsen. Nuværende kort kan fortsat benyttes, men der vil ikke længere være tilknyttet personalerabat.”

Ved brev af 22. juni 2022 protesterede advokat Anne Mette Knutzen overfor Sagsøgte (Brugsforening) mod bortvisningen.

Forklaringer

Sagsøger og Vidne 2 har afgivet partsforklaringer og Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 8 har afgivet vidneforkla-ring.   

Sagsøger har som part forklaret, at han er 24 år og han er slagtermester i SuperBrugsen i Skårup.

Han blev kontaktet to gange af slagtermester Vidne 5 Sagsøgte (Brugsforening), og han havde to gode samtaler med Vidne 5 og Vidne 2 var til stede. Efter samtalerne talte han med sin slagtermester i Fødevareforretning , hvor han var ansat, og slagtermesteren sagde, at han skulle have sin anciennitet med.

De skrev sammen og ved den anden samtale, blev de enige om lønnen, men Vidne 2 sagde, at han ikke ville betale for overarbejde, hvilket han gik med til. Han tænkte, at han blev ansat på funktionærlignende vilkår.

4

Han begyndt i Sagsøgte (Brugsforening) den 1. november 2021, og hans arbejde var at betjene kunder, sætte mærker på købet, og betjente kunderne ved en disk i butikken. De tog ikke imod penge, da der blev betalt ved kassen. Alle i slagter-afdelingen betjente kunder, og de gik til disken, når der var kunder.   

Han havde åbningsvagt hver 4. søndag. Åbningsvagten bestod i at tænde lyset i butikslokalet, rulle gitteret op, tage rullegardinet fra køledisken og tage de gamle datovare væk. Bagerne var mødt før åbningsvagten.

Han var på arbejde den 3. juni 2021, og han skulle have haft fri kl. 19.00, men Vidne 5 spurgte om han ville blive, da der var ”Open by Night” , hvor Sagsøgte (Brugsforening) solgte grillmad udenfor. De var færdige ved 21-tiden, og de gik ind på Vidne 2's kontor, hvor han fik 2 øl. Han vil tro, at de sad på kontoret i 1-1½ time.

Vidne 7 var gået fra arbejde tidligere, da han skulle til en fødselsdag. Vidne 7 ringede og spurgte, om han ville komme til fødselsdagen. Han gik til en fød-selsdag, hvor han drak 2-3 øl. De blev enige om at gå på Værtshus. På Værtshus mødte han Vidne 3. Vidne 7 tog hjem kl. ca. 01.00, og han blev på Værtshus sammen med Vidne 3. Han drak 4-5 øl på Værtshus. Han talte med forskellige personer på Værtshus. Vidne 8, der også var på Værtshus, blev meget fuld. Han blev ikke opfordret af nogle til at tage hjem. Han uploadede et billede på de so-ciale medier kl. 03.37.

Han kunne mærke, at han havde drukket nogle øl, men han var ikke beruset.

Kl. ca. 04.00 gik han hjem til Vidne 3, der var gået lidt før. Han talte ikke med Vidne 3, da han kom, og han lagde sig på sofaen for at sove. Han satte 2 alar-mer til kl. 06.00, da han skulle møde kl. 06.15. Han mener ikke, at han havde sat telefonen på lydløs.

Han vågnede ikke af alarmerne, og det er ikke sket før i hans liv. Han vågnede lidt i 9 af sig selv. Han tog et bad og skyndte sig at gå til Sagsøgte (Brugsforening). Han var iført samme tøj som aftenen før. Før han gik så han på sin telefon, at han havde nogle ubesvarede opkald af personalet i Sagsøgte (Brugsforening), men han ringede ikke tilbage.   

Der er 4-500 meter fra Vidne 3's bopæl til Sagsøgte (Brugsforening). Undervejs ringede han 2 gange til Vidne 7, men de blev ikke taget.

På vej mod Sagsøgte (Brugsforening) så han en bil, som ligner Vidne 2's bil. Ud for Fakta ringede han til Vidne 6, men den blev ikke taget. Da han ringede 2. gang, blev telefonen taget af Vidne 2. Vidne 2 sagde ”du skal ikke komme” . Han sagde, at han stod ud for Sagsøgte (Brugsforening), men Vidne 2 sagde, at han ikke skulle komme.

5

Han tog sin bil og kørte hjem til Område. Efter han var kommet hjem, ringede Vidne 2 fra Vidne 5's telefon. Han sagde til Vidne 2 ”du har jo taget en beslutning” og Vidne 2 sagde det er rigtigt. Vidne 2 sagde, at han havde besluttet at bortvise ham. Han gik ud og slog græs. Han mødte sin nabo Vidne 4, og fortalte at han var ble-vet bortvist.   

Han er ikke medlem af fagforeningen, og han skulle først have fat i en advokat for at gøre indsigelse.

Hans far er ejer af Butik 1 .

Vidne 3 har som vidne forklaret, at han har gået i skole og været kollega med Sagsøger og de er gode venner. Han var på Værtshus med Sagsøger den 3. juni 2022, hvor de talte sammen.   

Han drak 2 øl i løbet af eftermiddagen og 5 øl på Værtshus. Sagsøger drak nogen-lunde det sammen og ingen af dem virkede berusede. Han skulle på arbejde om lørdagen, og Sagsøger fortalte, at han også skulle på arbejde. Han stod op mellem kl. 9 og 9.30. Han fik en notification fra dørovervågningen, da Sagsøger kom til og gik fra hans bolig.

Vidne 8 var også på Værtshus, og han havde drukket mere end vidnet og var fuld.   

Vidne 4 har som vidne forklaret, at Sagsøger bor til leje hos ham. Han ken-der Sagsøger som en trofast og meget arbejdsom ung mand.

Sagsøger boede til leje hos ham den 4. juni 2022, og han husker dagen. Han mødte Sagsøger i indgangen lidt over kl. 10.00, hvor Sagsøger sagde, at han var blevet bort-vist. De talte lidt om det, og Sagsøger var ked af det, da bortvisningen var kommet bag på ham. Han kunne ikke mærke på Sagsøger, at han havde været i byen afte-nen før.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at hun er uddannet jurist og advo-kat. Hun arbejder som direktør i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening. Hun er og har været med til at forhandle overenskomster med Fødevareforbun-det NNF.

Foreholdt ansættelseskontrakt for Sagsøger forklarede hun, at bagere og slagtere per definition ikke er funktionærer, da de arbejder sammen med mange funk-tionærer, er det i overenskomst aftalt på hvilke punkter funktionærlovens be-stemmelser skal finde anvendelse, og det er kun på disse steder funktionær-loven skal finde anvendelse.

6

Siden overenskomsten fra 2017 med NNF har medarbejder omfatte af funktio-nærlovens § 2 om opsigelse.

I overenskomsten henvises til reglerne i hovedaftalen mellem DA og LO om at nedsætte en afskedigelsesnævn.   

Vidne 2 har som part forklaret, at blev ansat som uddeler i Sagsøgte (Brugsforening) i 2010. Han er uddannet indenfor butik, og han har været uddeler i 31 år. Sagsøgte (Brugsforening) omsætter for 125 millioner + moms. De er 90 medarbejder heraf halvdelen unge.

Sagsøgte (Brugsforening) har en stor slagter- og delikatesseafdeling og de trækker en del kunder fra Svendborg og Tåsinge. De bruger ikke så mange præfabrikerede produkter, men laver mange slagter varer selv.

Der er slagtemesteren, der står for det daglige arbejde i slagterafdelingen. Sagsøger stod typisk bagest i produktionen, hvor man hakker kød, laver medister-pølse, pølser med videre. Han vil antage, at Sagsøger kun stod i produktionsafde-lingen.

Deres bager åbner kl. 06.30 og for at kunne betjene kunderne med andre varer, møder en medarbejder fra slagterafdelingen kl. 06.15, hvor vedkommende kø-rer gitter op med videre som forklaret af Sagsøger. Det er vigtigt, at der er en syn-lig medarbejder i slagter- og delikatesseafdelingen.   

Ved sygdom skal medarbejderen ringer til sin nærmeste leder.

Sagsøger var ikke før kommet for sent på arbejde, og han havde ikke fået nogle ad-varsler.

Den 4. juni 2022 havde han fri. Slagtermesteren kontaktede ham om at Sagsøger ikke var mødt, og han stod op og tog et bad. Han var i Sagsøgte (Brugsforening) ca. kl. 9.20. Han husker, at han kørte forbi Sagsøger, og at Sagsøger havde gå-i-byen tøj på.

Han parkerede ved døren til slagteren og gik straks ind. Da han kom ind i slag-terafdelingen, fik han at vide, at de havde i ringet mange gange til Sagsøger, men han havde ikke svaret. Han fik også at vide, at Sagsøger havde ringet tilbage, men de kunne ikke tage telefonen på grund af travlhed. Der var kaos i afdelingen, da det var dagen før grundlovsdag, og der var mange kunder.

Sagsøger ringede på Vidne 6's telefon, og han talte med SagsøgerVidne 6's telefon. Det er rigtig, at han sagde, at Sagsøger ikke skulle møde ind på arbejde, fordi han skulle finde hoved og hale på sagen.

7

Vidne 6 havde fortalt at Sagsøger havde været beruset aftenen før, og at Vidne 7 havde spurgte Sagsøger ”om ikke han skulle hjem ?” .

Slagtermesteren gjorde ham på et tidspunkt bekendt med snapbilledet på de so-cialmedier.   

Han og slagtermesteren gik over på hans kontor, hvor han fra slagtermesterens telefon ringede til Sagsøger, og sagde han var tosset over, at Sagsøger ikke var mødt som aftalte, at han havde været beruset, og det var et tillidsbrud. Han synes, at det var et tillidsbrud at gå på Værtshus hele natten, når man skal på arbejde og fjerne datovare og tale med kunder. Han besluttede at bortvise Sagsøger. Der kom en forståelse fra Sagsøgers side, og han sagde, ”det må jeg æde” .

Han kunne heller ikke af hensyn til arbejdssikkerhed have medarbejder, der havde render rundt kl. 04 om natten, til at stå med maskiner og skarpe redska-ber.

Han holdt ferie, og han så først brevet fra Sagsøgers advokat, efter han kom tilbage fra ferie. Han var overrasket over brevet fra advokaten, da de normalt ville løse sådanne konflikter med Fødevareforbundet NNF.

Han var med til ansættelsessamtalen med Sagsøger. De talte ikke om, at Sagsøger var ansat på funktionærvilkår. De drøftede hans løn, og de talte med hans tidligere arbejdsgiver. De mente ikke, at Sagsøger var klar til at blive mestersvend. Sagsøger var ansat på en joblønskontrakt, og fik ingen betaling for overarbejde., men han skulle holde fri, når der er mulighed for det.   

Han har afsendt brevet hvorefter Sagsøger skal fratrædelse. Det er et standarddo-kument, hvor han kun kan skrive lidt i brevet. Han har ikke skrevet sætningen om funktionærlovens § 4, men det er en del af standarden.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at han er slagtermester i Sagsøgte (Brugsforening), hvor han har været ansat siden 2003 og som slagtermester siden 2011.

Butikken åbner kl. 06.30, og der møder en slagter kl. 06.15, som tænder lyset, fjerner gitter, fjerner eventuelle datovare og kontrollere, at der ikke ligger varer, som ikke skal være der. De hjælper også kunder.

De vil gerne ansætte udlærte fagfolk.   

Sagsøger er slagter, og han kunne godt lide at producere varer. Hans arbejde med kunder udgjorde en mindre del af hans arbejde. Sagsøger stod bagest i slagterafde-lingens produktionslokale, og han var en god produktionsmedarbejder.

8

Sagsøger fjernede kun datovare, når han havde åbningsvagten.

Foreholdt ansættelseskontrakten forklarede han, at COOP har lavet et fødevare-koncept, som de skal følge og man som slagter og slagtermester skal skrive un-der på det. Han er sikker på, at Sagsøger har skrevet under på dem, da han også var ansat hos Fødevareforretning i Svendborg.   

Ved sygdom skal medarbejderne i slagterafdelingen ringe til ham.

Han havde skrevet sig til at arbejde den 4. juni 2022, da det var op til pinse, men Sagsøger sagde fredag den. 3. juni om aftenen, at han kunne klare det sammen med Vidne 7, så han valgte ikke at møde den 4. juni.

Vidne 6 ringede til ham den 4. juni, da han lå i sin seng. Vidne 6 sagde, at Sagsøger ikke var mødt, og at han havde været på Værtshus. Han gik i bad og cyklede til Sagsøgte (Brugsforening), hvor han mødte kl. ca. 7.30. Der var lidt kaotisk. Der var spildt lidt tid, da man havde manglet en mand om morgenen. Vidne 6 sagde, at han havde prøvet at ringe til Sagsøger. Han fik startet produktionen, hvorefter han ringede til Vidne 2.

Da han ikke kunne få fat i Sagsøger, gik han ind på snapchat, hvor han så en story, som Sagsøger havde lagt op omkring kl. 03.30 og den viste en tredje person, der sov med øl omkring sig.

Fra kl. ca. 7.10 til kl. 8.39 forsøgte han at ringe til Sagsøger, men han fik ikke kon-takt.

Vidne 2 kom til afdelingen, og de fik kontakt til Sagsøger. Telefonen var på højtaler, og han hørte Vidne 2 sige, at han havde besluttet at bortvise Sagsøger, og Sagsøger sva-rede, at han forstod det. Vidne 2 havde ham med på råd, og han kunne godt forstå Vidne 2's beslutning, da han skulle have ”et hold som han kunne stole på” , og han følte ikke at han kunne stole på Sagsøger.

Han havde en god relation til Sagsøger under hans ansættelse. Sagsøger er kommet for sent, men han har altid sagt, hvis han var for sent på den.   

Han hverken talte med Sagsøger eller så Sagsøger den 4. juni 2022.

Der blev ikke slået en ny slagtersvend stilling op, da Sagsøger blev afskediget.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at han er ansat som skæresvend ved Brugsforening. Han var ansat i Sagsøgte (Brugsforening) som lær-ling fra 2014- 2016 og som slagtermestersvend fra august 2017 til oktober 2022.   

9

Han foretog produktions opgaver, betjente kunder og fyldt varer op, men det meste af tiden foretog han produktion. Han vil anslå at mere end 50% af Sagsøgers arbejde foregik i produktionen.

Den 4. juni 2022 skulle han møde kl. 7.00, og han mødte i Sagsøgte (Brugsforening) lidt i over 6.30. Sagsøger var ikke mødt. Han åbnede butikken og fjernede datovare. Han ringede 4 gange til Sagsøger fra kl. ca. 6.30 og mellem kl. 7 og 7.30 kontaktede han Vidne 5. Vidne 7 mødte ind kl. 7.00

Vidne 7 fortalte, at han havde været sammen med Sagsøger aftenen før, og at han havde hørt, at Sagsøger fortsat var i byen.

Der havde været travlt den 3. juni og de forventede, at der også ville blive travlt den 4. juni. Han skulle ikke have været hos slagteren, men han skulle have stået i delikatessen den 4. juni.

De er typisk 2-3 medarbejder til at bemander både delikatesse og slagterafdelin-gen om søndag.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at han er uddannet gour-metslagter. I 2018 blev han ansat som lærling og senere arbejde han som svend hos Sagsøgte (Brugsforening). Han stoppede i september 2023. I dag er han ansat som slagter hos Brugsforening.

I Sagsøgte (Brugsforening) var hans arbejde primært at producere varer, og herefter fyldte han varer op og ekspederede kunder. Sagsøger lavede det samme.

Han havde en god relation til Sagsøger, og de har været sammen i fritiden.   

Den 3. juni 2022 var han til fødselsdag om aftenen. Sagsøger kom til festen, og efter festen gik de på Værtshus. Han mødte Vidne 8Værtshus, hvor de alle drak øl. Han besluttede at gå hjem mellem kl. 24.00 og 01.00, da han skulle på arbejde næste morgen. Han spurgte Sagsøger, om han ville med hjem, men det ville Sagsøger ikke. Sagsøger havde også fået noget at drikke.   

Han fik et opkald før hans alarm vækkede ham den 4. juni om morgen.   

Foreholdt ekstrakten side 147 forklarede han, at det er screenshot af hans tele-fon. ”Kaldenavn” er hans kammerat Vidne 8. Vidne 8 ringede til ham om morge-nen den 4. juni, da Vidne 8 gerne ville køres hjem. Han hentede Vidne 8 hos en kammerat. Vidne 8 nævnte kort Sagsøger, men han husker ikke, hvad Vidne 8 sagde.

Han mødte den 4. juni kl. 7. i Sagsøgte (Brugsforening). Vidne 6 fortalte, at Sagsøger ikke var mødt, og at han havde forsøgt at ringe til Sagsøger. Han ringede også efter

10

Sagsøger nogle gange. Sagsøger ringede til ham kl. 9.18, men han kunne ikke besvare opkaldet, da han var gået i gang med noget arbejde.   

Man kunne altid mærke i afdelingen, hvis der mangler en mand, og der var al-tid ekstra travlt en lørdag.

Han har fortalt Vidne 2 om Sagsøger. Han husker ikke, hvad han sagde, men det var noget med, at Sagsøger havde været i byen til lukketid.

Værtshus lukke kl. 06.00.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at han er uddannet landmand. Han har kendt Vidne 7 hele sit liv og han har lært Sagsøger at kende gennem Vidne 7.

Natten mellem den 3. og 4. juni 2022 var han på Værtshus, hvor han blandt an-det mødte Sagsøger. Der var god stemning, og der blev drukket alkohol også af Sagsøger. Han ringede til Vidne 7 den 4. juni 2022 omkring kl. 06.04, fordi han ville have Vidne 7 til at køre sig og en anden kammerat hjem. De talte om, hvorvidt Sagsøger var klar til at møde ind. Han sagde til Vidne 7, at det nok ville knibe for Sagsøger at møde ind om morgenen.

Han var beruset, og han stod længe og drak med Sagsøger, der også indtog øl og drinks, og han vil mene Sagsøger også var beruset.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

ANBRINGENDER:  

1. Sagsøgtes afvisningspåstand   

Til støtte for påstanden gøres det overordnet gældende, at Sagsøger grundet ansættelseskontrakten og hans funktioner er omfattet af funktionær-lovens bestemmelser, hvorfor der skal ske afvisning af afvisningspåstanden.   

Brugsforeningens Arbejdsgiverforening har til støtte for afvisningspåstanden henvist til Hovedaftalen af 1973.   

Det fremgår af Hovedaftalen af 1973 (bilag A) § 4, stk. 3, at klager over urimelige afskedigelser kan (min fremhævning) behandles efter Hovedaftalens regler. Det fremgår ydermere af Hovedaftalen af 1973 (bilag A) § 4, stk. 3, litra b, at hvis man som arbejdstager hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i ar-bejdstagers forhold, kan (min fremhævning) afskedigelsen kræves behandlet lo-kalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstagere.   

11

Idet Hovedaftalen anfører, at Hovedaftalenkan finde anvendelse ved afskedigel-

ser og at der kan fremsættes krav om godtgørelse efter Hovedaftalen, er det ikke ensbetydende med, at Hovedaftalen skal finde anvendelse og at der skal frem-sættes krav om godtgørelser efter Hovedaftalens regler. Det er således op til ar-bejdstager at vælge, hvorvidt arbejdstager ønsker at fremsætte et krav efter Ho-vedaftalen eller funktionærloven, såfremt funktionærloven finder anvendelse på arbejdsforholdet.   

Sagsøger har ikke anmodet eller krævet, at nærværende sag be-handles efter Hovedaftalens regler og Sagsøger har heller ikke fremsat et krav i henhold til Hovedaftalens regler, men derimod efter funktio-nærlovens regler. Hovedaftalens regler er således ikke gældende for nærværende sag, og det er derimod funktionærloven, der regulerer kravet.

Brugsforeningens Arbejdsgiverforening har endvidere henvist til dommen, der er refereret i U.2021.3721H. U.2021.3721H vedrører en sag om, hvorvidt betingel-serne i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, for at anlægge sag ved de almindelige dom-stole om tilkendelse af godtgørelse for urimelig opsigelse i henhold til Hovedaf-talens § 4, stk. 3, og om overskridelse af fristerne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b, har betydning for arbejdstagers mulighed for at få tilkendt godtgørelse efter Hovedaftalen ved de almindelige domstole.   

Det fremgår af præmisserne i U.2021.3721H, at Højesteret konkluderer, at ar-bejdstager støtter sit krav om godtgørelse på Hovedaftalens § 4, stk. 3, hvorfor der er tale om et aftalebase-ret og ikke lovbaseret krav. Højesteret konkluderer herefter, at såfremt der fremsættes et krav efter Hovedaftalen, skal Hovedaftalens betingelser herfor være opfyldte, for at kravet kan blive godkendt.   

Der er ikke nogen uenighed i Højesterets afgørelse i U.2021.3721H. Det gøres dog gældende, at dommen er uden relevans for nærværende sag, idet Sagsøgers krav er fremsat i henhold til funktionærloven og ikke Hovedaftalen, hvormed der er tale om et lovbaseret og ikke et aftalebaseret krav.   

Som anført er kravet fremsat i medfør af funktionærloven, da det er dette rets-grundlag, som Sagsøger og Sagsøgte (Brugsforening) har aftalt. Af ansættelseskontrakten fremgår det, at funktionærloven finder anven-delse på ansættelsesforholdet.   

Det følger således af ansættelseskontraktens:   

- pkt. : ”Overenskomst og andre aftaler” : ” Alle ansatte på denne overenskomst beskæftiget mere end 8 timer ugentligt er fra ansættelsestidspunktet ansat på funk-tionærlignende vilkår.”

- pkt.: ”Opsigelse” : ”Funktionærlovens regler er gældende for ansættelsesforhol-det.”

12

Sagsøger og Sagsøgte (Brugsforening) har derfor ved ansæt-telseskontraktens indgåelse aftalt, at ansættelsesforholdet, herunder opsigelse, også skal være reguleret af regelsættet i funktionærloven.   

Udover at funktionærloven finder anvendelse som følge af parternes aftale, gøres det ligeledes gældende, at sagsøger i kraft af sin stilling og funktion tillige er om-fattet af funktionærlovens § 1, litra a, jf. § 1, litra d.   

Brugsforeningens Arbejdsgiverforening har oplyst, at det hos sagsøgte er fast praksis, at der er bemanding tilstede i butikken i tidsrummet fra kl. 6.30-8.00, idet bageriet holder åbent fra kl. 6:30, og at der derfor skal være en medarbejder fra slagter- og delikatesseafdelingen tilstede allerede kl. 6:15. Denne medarbejder har ansvaret for at åbne butikken. Brugsforeningens Arbejdsgiverforening har i svar-skrift og duplik oplistet de opgaver og forudsætninger, som der kræves herfor, herunder de arbejdsopgaver, som sagsøger varetog, og der kan i det hele henvi-ses hertil. Det pointeres i den forbindelse, at det er noteret, at den medarbejder, der møder kl. 6:15 har opsynet med butikken, gør afdelingen klar til kundebesøg og fjerner datovarer således, at butikken lever op til reglerne om fødevaresikker-hed. Det pointeres yderligere, at Sagsøgers arbejdsopgaver tillige indebar kundebetjening.   

Som følge af ovenstående gøres det derfor ligeledes gældende, at Sagsøger også som følge af sine arbejdsopgaver er omfattet af funktionærloven, idet hans arbejde i tilstrækkelig overvejende grad har været beskæftiget med køb og salg. Til støtte herfor kan der bl.a. henvises til U1973.578, hvor en slagters-vend, der var beskæftiget med køb og salg fra supermarked, blev fundet omfattet af funktionærloven, og U1998.135/2, hvor en skoleelev, der var ansat i en bager, der beskæftigede sig med kundeekspedition og rengøring, blev fundet omfattet af funktionærloven.   

Det gøres derfor gældende, at der ikke skal ske afvisning af kravet, idet kravet om erstatning som følge af Sagsøgers ansættelseskontrakt og funktioner er støttet på funktionærlovens § 3, stk. 1.   

2. Uberettiget bortvisning   

Det gøres gældende, at Sagsøger er blevet uberettiget bortvist, og at han som følge heraf er berettiget til erstatning efter funktionærlovens § 3, stk. 1.   

Det gøres gældende, at Sagsøger ved et uheld kom for sent på ar-bejde.   

Sagsøger skulle d. 4. juni 2022 møde på arbejde. Sagsøger sov over sig med ca. 2 ½ time, men da han vågnede kontaktede han straks arbejdspladsen for at oplyse, at han havde sovet over sig, og at han var på vej på arbejde. Forinden Sagsøger tog på arbejde, tog han et hur-tigt bad og tog rent tøj på.   

13

Der var ikke nogen, der svarede på telefonen de første gange, han ringede og det var først, da han var på vej til arbejdspladsen, at han fik kontakt og oplyste, at han havde sovet over sig, og at han var på vej.   

Sagsøger havde dagen forinden været i byen, hvor han holdte igen med alkohol, således at han ville være i stand til at møde på arbejdet dagen efter.   

Kort inden Sagsøger når frem til arbejdspladsen, bliver han kon-taktet telefonisk af brugsuddeler Vidne 2 som oplyste, at Sagsøger ikke skulle møde op.   

Det er således ikke korrekt, som anført i bortvisningsskrivelse af d. 4. juni 2022, at Sagsøger ikke har rettet kontakt til arbejdspladsen, eller at Sagsøgte (Brugsforening) ikke har kunnet komme i kontakt med ham.   

Det fremgår af retspraksis, lovbemærkninger samt teori på området, at det ikke berettiger en arbejdsgiver at bortvise en arbejdstager, såfremt en arbejdstager sover over sig og dermed ved et uheld kommer for sent på arbejde.   

Såfremt en arbejdstager er sløset og bestandigt kommer for sent, vil en arbejdsgi-ver sandsynligvis efter at have givet arbejdstager en advarsel og forholdet ikke forbedre sig herefter kunne bortvise en arbejdstager.   

Et sådant forhold er der på ingen måde tale om i nærværende sag, idet der deri-mod er tale om et uheld.   

Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgers for sene fremmøde har haft nogen driftsmæssige konsekvenser for Sagsøgte (Brugsforening), hvilket da heller ikke er dokumenteret. Det bestrides ydermere, at Sagsøger som slagtersvend skulle have noget kendskab hertil, ligesom det gø-res gældende, at Sagsøger ikke bevidst udeblev fra sit arbejde, men at Sagsøger sov over sig ved et uheld, hvorfor han også hur-tigst muligt herefter forsøgte at komme i kontakt med sagsøgte, og at det derfor er irrelevant, hvorvidt Sagsøger var bekendt med de driftsmæs-sige konsekvenser ved udeblivelsen   

Sagsøgers adfærd kan således ikke danne grundlag for en bortvis-ning, hvormed bortvisningen er uberettiget.   

Sagsøger havde 2 måneder forinden bortvisningen fået tilbudt et job ved Butik 2. Han fortalte dette til slagtermesteren samtidig med, at han oplyste, at han ikke ville tage imod tilbuddet, da han er en reel og ærlig person, og da han var glad for sit arbejde ved Sagsøgte (Brugsforening).   

14

Det bemærkes endvidere, at Sagsøger d. 3. juni 2022 havde fri kl. 19.00, men at han blev i butikken indtil kl. ca. 21.00 uden beregning, idet han gerne udviser fleksibilitet og ihærdighed over for sin arbejdsplads. Sagsøger har som tidligere nævnt aldrig modtage en advarsel eller kritik af sit arbejde eller arbejdsmoral.   

Sagsøger fik desuden til sin sidste pu samtale oplyst af slagterme-ster, Vidne 5, at slagtermester forventede, at der ville være tale om et lang-varigt ansættelsesforhold, idet han håbede, at Sagsøger ville blive i butikken i 3-5 år.   

Sagsøgte (Brugsforening) har ikke slået en ny stilling op efter sagsøgers bortvisning, og det kan herefter formodes, at sagsøgte har ønsket at udnytte situ-ationen for billigt og hurtigst muligt at komme ned i personaleomkostninger.   

3. Erstatningens størrelse   

Sagsøger er i henhold til funktionærlovens § 3, stk. 1 berettiget til erstatning svarende til løn indtil det tidspunkt til hvilket Sagsøger lovligt kunne have været opsagt.   

I henhold til ansættelseskontrakten kunne ansættelsesforholdet tidligst være op-sagt til fratrædelse d. 30. september 2022, idet opsigelsen i henhold til ansættel-seskontrakten skal ske til udgangen af en måned med 3 måneders varsel.   

Erstatningskravet lyder hermed på løn for juni 2022 til og med september 2022 ( 4 x 25.000 kr.)   

Det bemærkes, at påstanden om erstatning er fremsat i medfør af funktionær-lovens § 3, stk. 1, hvoraf det følger, at funktionæren ved uberettiget bortvisning har krav på en erstatning svarende til lønnen indtil det tidspunkt, hvor den an-satte lovligt kunne være opsagt. Da kravet ikke er rejst efter funktionærlovens § 3, stk. 2, gælder der ikke en tabsbegrænsningspligt, hvorfor det er sagsøgers op-fattelse, at sagsøgers adfærd i perioden er uden relevans for erstatningskravets størrelse.   

Skulle retten dog alligevel finde, at Sagsøger har haft en sådan tabsbegrænsningspligt, gøres følgende gældende:   

Sagsøger har efter bortvisningen foretaget mundtlige forespørgs-ler i forhold til arbejdsgivere, der manglede slagtere.   

Sagsøger blev lovet fastansættelse ved Butik 1 pr. 1. okto-ber 2022. Butik 1 kunne ikke tilbyde en fastansættelse tidligere grundet ferielukning i henholdsvis juli og august og fordi, at Butik 1 havde for-ventninger om, at september ville blive en stille måned.”

Sagsøgte (Brugsforening) har i sit påstandsdokument anført:

15

3.  Sagsøgtes hovedanbringender

3.1  Det er sagsøgtes hovedanbringende, at der må ske afvisning af sagen alle-rede som følge af, at sagsøger ikke har iagttaget den præklusive frist i den for ansættelsesforholdet gældende hovedaftale for, hvornår krav baseret på den for ansættelsesforholdet gældende overenskomst (og ikke funktionær-loven) skal gøres gældende i en afskedigelsessag.  

Sagsøgers ansættelsesforhold er omfattet af den som bilag F fremlagte Føde-vareoverenskomst mellem Fødevareforbundet NNF og Brugsforenin-gernes Arbejdsgiverforening 2020- 2023, og dette indebærer, at et krav på erstatning for løn i opsigelsesperioden i en afskedigelsessag skal gøres gæl-dende over for arbejdsgiver i henhold til de procedureregler, der følger af § 4, stk. 3, litra b i den for overenskomstforholdet gældende Hovedaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Det følger heraf, at der gælder en frist på 14 dage fra medarbejderen, underret-tes om afskedigelsen til at anmode om og afslutte den lokale forhandling i sager, hvor det gøres gældende, at afskedigelsen er urimelig. Denne frist er ikke overholdt, da sagsøger først gjorde indsigelse gældende mod afskedi-gelsen ved anbefalet brev af 22. juni 2022, dvs. mere end 18 dage efter bort-visningens gennemførelse den 4. juni 2022.   

Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. ja-nuar 1993 er fremlagt som bilag A. Brugsforeningernes Arbejdsgiverfore-ning har tiltrådt den som bilag A fremlagte Hovedaftale mellem Dansk Ar-bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark ved Tiltrædelses-overenskomst 3.71.1 mellem Landsorganisationen i Danmark og Brugsfore-ningernes Arbejdsgiverforening af 20. september 1993 (som er fremlagt som bilag B), jf. § 1 i Hovedaftalen mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) (af 10. maj 1990 med ændringer af 22. april 1993). Hovedaftalen mellem Landsorgani-sationen i Danmark (LO) og Fælles-foreningen for Danmarks Brugsforenin-ger (FDB) (af 10. maj 1990 med ændringer af 22. april 1993) er fremlagt som bilag C.   

Eftersom der er tale om en præklusiv frist i Hovedaftalen, ville sagen – så-fremt den var blevet indbragt for Afskedigelsesnævnet – efter påstand herom være blevet afvist.

Sagen kan på denne baggrund ikke indbringes for de almindelige dom-stole, jf. U.2021.3721H (fremlagt som bilag D), og sagen må derfor afvises. Der henvises i øvrigt til U.2023.3147Ø, der bekræfter den retstilstand, der blev fastslået i U.2021.3721H. Landsretten fastslog i U.2023.3147Ø, at en sag om godtgørelse for bortvisning skal afvises fra domstolene, når kravet ikke

16

har været indbragt for og behandlet af det forligsnævn, som efter organisa-tionsaftalen var nedsat til at behandle sager om uberettiget afskedigelse af ikke-funktionærer.

U 2023.3147Ø præciserer i øvrigt, at dette gælder selvom den ansatte ikke er medlem af en lønmodtagerorganisation, som er overenskomstpart, hvil-ket yderligere understøtter, at der må ske afvisning også af den af sagsøger anlagte sag.

De ovenfor anførte domme vil indgå i den af sagsøgte udarbejdede materi-alesamling.

3.2  I tilfælde af at retten – mod forventning – måtte nå frem til, at der ikke er grundlag for at afvise sagen, gøres det gældende, at sagsøger groft har mis-ligholdt sit ansættelsesforhold som følge af ulovlig udeblivelse med den konsekvens, at det var berettiget for sagsøgte at bortvise sagsøger, og at der derfor må ske frifindelse af sagsøgte på denne baggrund.  

3.3  For det tilfælde at retten – mod forventning – måtte nå frem til, at det ikke var berettiget at bortvise sagsøger på grund af ulovlig udeblivelse, gøres det gældende, at sagsøger ikke vil have krav på minimalerstatning, jf. funk-tionærlovens § 3, stk. 1, 1. pkt., idet sagsøger ikke under sin ansættelse hos sagsøgte var funktionær ex lege, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, litra d.  

Sagsøger vil dermed alene kunne gøre krav på tabserstatning i den stipule-rede opsigelsesperiode, og et sådant krav forudsætter, at sagsøger kan godtgøre, at sagsøger har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt i perioden. Det gøres fra sagsøgtes side gældende, at sagsøger ikke har godtgjort, at han iagttaget sin tabs-begrænsningspligt, hvorfor sagsøgte derfor under alle omstændigheder må frifindes for kravet om tabserstatning i den stipu-lerede opsigelsesperiode.   

3.4  Endelig gøres det fra sagsøgtes side til støtte for den mere subsidiære på-stand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af sagsø-ger gældende, at der ved opgørelsen af et eventuelt krav på tabserstatning skal foretages fradrag for den indtægt sagsøger har oppebåret i forbindelse med det oplyste arbejde for Butik 1 i august 2022 og september 2022.  

4 .   Anbringender 

4.1  Til støtte for den nedlagte principale påstand om afvisning gøres det gæl-dende,  

ati nærværende sag er retsgrundlaget ikke funktionærloven, eftersom sagsøger under sin ansættelse hos sagsøgte ikke indtog en stilling som funktionær ex lege grundet arbejdets overvejende art/karakter, jf. Funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a – d modsætningsvis, idet sagsøger

17

ikke i overvejende grad (mere end 50 % af arbejdstiden) i sin stilling som slagtersvend hos sagsøgte varetog arbejdsfunktioner henhørende under funktionærloven, hvorfor sagsøger dermed ikke kan anses som funktionær, men derimod i overvejende grad udførte produktionsar-bejde i sin egenskab af slagter,

at sagsøger under sin ansættelse hos sagsøgte var omfattet af den for an-sættelsen gældende overenskomst (bilag F), hvor der ikke opnås an-sættelse generelt på funktionærlignende vilkår, men udelukkende delvist funktionærvilkår, hvor det specifikt fremgår under det enkelte afsnit i overenskomstens tekst,  

at bemærkningen om funktionærlignende vilkår i ansættelseskontrak-ten ikke ændrer på dette forhold, idet der netop i bestemmelsen i an-sættelseskontrakten om funktionærlignende vilkår er henvist til den for ansættelsesforholdet gældende overenskomst, hvorfor det er åbenbart, at der alene opnås funktionærlignende vilkår i det omfang, det fremgår af den for ansættelsesforholdet gældende overenskomst,  

at sagsøger under sin ansættelse hos sagsøgte derimod i henhold til den for ansættelsesforholdets gældende overenskomst, Fødevareove-renskomst mellem Fødevareforbundet NNF og Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, havde rettigheder svarende til funktionær-loven specifikt for så vidt angår løn under sygdom og opsigelsesvar-sel, men at dette ikke ændrer ved, at sagsøgers krav om betaling af løn i opsigelsesperioden baserer sig på den for ansættelsesforholdet gældende overenskomst og derfor også må behandles efter de i Ho-vedaftalen på overenskomstområdet (bilag A, bilag B og bilag C) gæl-dende regler, da sagsøgers krav de facto er et aftalebaseret – og ikke et lovbaseret – krav,  

at der således er tale om et rent aftalebaseret krav baseret på den for an-sættelsesforholdet gældende Fødevareoverenskomst mellem Fødeva-refor-bundet NNF og Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening 2020-2023 (Bilag F), og at det fremgår af overenskomstens § 20, at uover-ensstemmelser mellem medarbejder og Brugsforeningen behandles i henhold til de mellem FH og BA til enhver tid aftalte regler om be-handling af faglig strid, og dermed også den i forholdet mellem overenskomstparternes gældende Hovedaftale (Bilag A), hvor der er fastsat regler for behandling af tvister om afskedigelse af medarbej-dere,  

at den på overenskomstområdet i kraft af Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b fastsatte præklusive frist på 14 dage fra underretningen om afskedi-gelsen til at anmode og afslutte lokal forhandling om afskedigelsens rimelighed, er overskredet, idet sagsøger først gjorde skriftlig indsi-gelse mod bortvisningen, som blev gennemført den 4. juni 2022, ved anbefalet brev af 22. juni 2022, og at denne indsigelse således først

18

blev modtaget mere end 18 dage efter bortvisningen, ligesom sagsø-ger heller ikke på noget tidligere tidspunkt gjorde mundtlig indsi-gelse gældende mod den meddelte bortvisning,   

at hovedaftalens præklusive/absolutte frister for behandling af spørgs-mål om rimeligheden af en opsigelse har bindende virkning uafhæn-gigt af, om medarbejderen er medlem af den overenskomstbærende fagforening, og hovedaftalen har således – på samme måde som den for ansættelsen gældende overenskomst – bindende virkning for de af aftalen omfattede parter – herunder såvel organiserede og uorgani-serede arbejdstagere, jf. U.2021.3721H (fremlagt som bilag D), der netop vedrørte en sag om, hvorvidt betingelserne i Arbejdsretslovens § 11, stk. 2, for at anlægge sag ved de almindelige domstole i en situa-tion, hvor fristerne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b var overskredet,  

at dommen U.2023.3147Ø endvidere bekræfter retstilstanden som fast-slået i U.2021.3721H, da det også med denne seneste dom blev fast-slået, at en sag om godtgørelse for bortvisning skal afvises fra dom-stolene, når kravet ikke har været indbragt for og behandlet af det forligsnævn, som efter organisationsaftalen var nedsat til at behandle sager om uberettiget afskedigelser for ikke-funktionærer, og  

at der således må gives sagsøgte medhold i den nedlagte påstand om af-visning.  

4.2 Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand om frifindelse gøres det gæl - dende,  

at sagsøger er udeblevet ulovligt fra sin vagt den 4. juni 2022,

at sagsøger den pågældende morgen den 4. juni 2022 havde åbnings-vagten, som er særligt kritisk for butikkens drift, da sagsøger havde ansvaret for at varetage en afgørende nøglefunktion,  

at det potentielt kan have betydelige driftsmæssige konsekvenser for sagsøgtes butik, hvis den medarbejder, der har ansvaret for at åbne butikken, ikke møder til tiden, hvilket sagsøger på grund af sin ud-dannelse som slagter og erfaringsmæssige baggrund utvivlsomt var bekendt med,  

at sagsøger med sin adfærd om aftenen og natten den 3. og 4. juni 2022 valgte at bringe sig i en situation, hvor det burde have stået ham klart, at der var en ikke uvæsentlig risiko for, at han ikke ville være i stand til at møde på sin vagt kl. 6.15 den 4. juni 2022,  

at der således ikke var tale om et hændeligt uheld, som ikke kunne be-brejdes sagsøger,  

19

at varigheden af sagsøgers udeblivelse endvidere var betydelig og med-virker til at understrege grovheden i forseelsen,  

atsagsøgte (og kolleger ansat hos sagsøgte) flere gange forud for bort-visningen havde forsøgt at få kontakt til sagsøger gennem opringnin-ger på hans mobiltelefon, som imidlertid ikke blev besvaret, således som det også fremgår af de som bilag H og bilag I fremkaldte opkaldslister/støttebilag over foretagne opkald den 4. juni 2022, og

at bortvisningen af sagsøger således var berettiget, og at sagsøgte derfor må frifindes for det af sagsøger opgjorte krav på erstatning for mang-lende løn i opsigelsesperioden.  

4.3  Såfremt retten måtte nå frem til, at sagen trods fristoverskridelsen kan rea-litetsbehandles, og at bortvisningen ikke var berettiget, gøres det til støtte for den af sagsøgte nedlagte påstand om frifindelse yderligere gældende, 

at den omstændighed, at sagsøger ikke hos sagsøgte var funktionær ex lege efter funktionærlovens § 1, stk. 1, litra d indebærer, at der for sagsøgers ansættelsesforhold hos sagsøgte ikke er ret til minimaler-statning jf. funktionærlovens § 3, stk. 1 modsætningsvis,  

at opgørelsen af sagsøgers påståede krav i den stipulerede opsigelsespe-riode i stedet skal ske som almindelig tabserstatning, og sagsøger så-ledes skal kunne godtgøre, at han har iagttaget den almindelige tabs-begrænsningspligt,  

at sagsøger ikke har overholdt sin tabsbegrænsningspligt, idet sagsøger ved besvarelse af sagsøgtes procesopfordring 6 har oplyst, at sagsø-ger hverken har meldt sig ledig ved a-kassen og jobcentret i sin bopælskommune som jobsøgende, ligesom sagsøger heller ikke på anden vis har dokumenteret at have været aktivt jobsøgende i perio-den efter bortvisningen, og  

at sagsøgte således under alle omstændigheder må frifindes for det op-gjorte krav på erstatning for manglende løn i den stipulerede opsigel-sesperiode grundet sagsøgers manglende overholdelse af sin tabsbe-grænsningspligt i opsigelsesperioden.  

4.4Til støtte for den nedlagte mere subsidiære påstand om frifindelse mod be-taling af et mindre beløb end påstået af sagsøger gøres det gældende,  

at  det i sagsøgers processkrift af 7. juni 2023, som besvarelse af sagsøg-tes procesopfordring 2, fremgår, at sagsøger alene søger om erstat-ning for manglende løn i minimalerstatningsperioden, jf. funktionær-lovens § 3, stk.1, jf. funktionærlovens § 4 modsætningsvis,  

20

at den omstændighed, at sagsøger ikke hos sagsøgte var funktionær ex lege efter funktionærlovens § 1, stk. 1, litra d indebærer, at der for sagsøgers ansættelsesforhold hos sagsøgte ikke er ret til minimaler-statning jf. funktionærlovens § 3, stk. 1 modsætningsvis,  

atopgørelsen af sagsøgers påståede krav i den stipulerede opsigelsespe-riode således i stedet skal ske som almindelig tabserstatning, 8  

at  der ved opgørelsen af et eventuelt krav på tabserstatning – for det til-fælde at retten måtte nå frem til, at sagsøger har opfyldt sin tabsbe-grænsningspligt – skal foretages fradrag for den indtægt sagsøger har oppebåret i det stipulerede opsigelsesvarsel,  

at der som udgangspunkt skal foretages fradrag for alle lønindtægter i den stipulerede opsigelsesperiode,  

at dette således også gælder den af sagsøger oppebårne lønindtægt fra Butik 1, og  

at sagsøgers løn fra Butik 1 for udført arbejde i august 2022 på 1.987,00 kr. og for udført arbejde i september 2022 på 1.490,00 kr., dvs. i alt 3.477,00 kr. fremlagt i bilag 5, derfor skal fradrages i et even-tuelt krav på tabserstatning for juni (fra 4. juni), juli, august og sep-tember 2022 med det resultat, at sagsøgers lønkrav maksimalt kan opgøres til 94.600,40 kr. ”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at det er aftalt, at Sagsøgers an-sættelsesforhold er omfattet af Fødevareoverenskomsten mellem Brugsforenin-gernes Arbejdsgiverforening og Fødevareforbundet NNF.

Sagsøger er derfor - uanset om han er medlem af en fagforening - bun-det af overenskomsten.   

Retten finder ikke, at medarbejdere omfattet af overenskomsten er funktionæ-rer, men at funktionærlovens regler finder anvendelse i de tilfælde, hvor det specifikt er nævnt i overenskomsten.

Af overenskomstens § 20 fremgår:

”§ 20 Regler for faglig strid

21

Uoverensstemmelser mellem medarbejder og Brugsforeningen behandles i henhold til de mellem FH og BA til enhver tid aftalte regler om behand-ling af faglig strid.”

Af Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer § 4, stk. 3, litra b) fremgår:

”Hvis man fra arbejdstager side hævder, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller virksomhedens forhold kan afskedi-gelsen kræves behandlet lokalt mellem repræsentanter for virksomhedens ledelse og dens arbejdstager. Den lokale forhandling skal være afsluttet in-den for en frist af 14 dage fra underretning om afskedigelse.”

Sagsøger har ikke bestridt, at han modtog bortvisningsskrivelsen den 4. juni 2022.

Sagsøger kom med indsigelse mod bortvisningen den 22. juni 2022 og dermed mere end 14 dage efter han, at han var blevet underrettet om bortvis-ningen og opsigelsen. Bortvisningen har ikke været behandlet ved Afskedigel-sesnævnet, og den er ikke søgt indbragt herfor.   

Under disse omstændigheder, hvor fristen for indsigelsen mod bortvisningen er overskredet, finder retten, at sagen ikke kan behandles ved den almindelige domstole, og retten tager derfor sagsøgtes afvisningspåstand til følge.

Retten har herved ikke taget stilling til om bortvisningen og opsigelsen var be-rettiget.

Sagsøger skal som følge heraf betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte (Brugsforening).

Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald, og er til dækning af advokatudgifterne. Sagsøgte (Brugsforening) er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:  

Sagen mod Sagsøgte (Brugsforening) afvises.

Sagsøger skal til Sagsøgte (Brugsforening) betale sagsomkost-ninger med 25.000 kr.   

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 21-11-2023 kl. 13:05

Modtagere: Sagsøgte (Brugsforening), Advokat (L) Anne Mette Clausen Knutzen, Sagsøger, Advokat Vidne 1, Mandatar BRUGSFORENINGERNES ARBEJDSGIVERFORENING BA

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
100.000 kr.