Sagen drejer sig blandet andet om, hvorvidt en afgørelse om afslag på besøg, brevveksling og telefonsamtaler er ugyldig og om, hvorvidt sagsøger fremadrettet skal meddeles tilladelse til at få besøg af og have brevveksling og telefonsamtaler med en bestemt person, og om hvorvidt det sagsøgte fængsels skrivelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og i givet fald, om afgørelsen da lider af så væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder manglende partshøring, at den må tilsidesættes som ugyldig

RETTEN I NYKØBING FALSTER

DOM

afsagt den 30. november 2023

Sag BS-52408/2022-NYK

Sagsøger

(advokat Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen)

mod

Storstrøm Fængsel

(advokat Hans August Becker)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 15. december 2022.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgtes, Storstrøm Fængsels, afgørelse af 2. de-cember 2022 (bilag 15) om, at Sagsøger, blev meddelt afslag på besøg, brevveksling og telefonsamtaler med Vidne, er ugyldig og om, hvorvidt Sagsøger fremadrettet skal meddeles tilladelse til at få besøg af og have brevveksling og telefonsamtaler med Vidne.

Sagen drejer sig også om, hvorvidt Storstrøm Fængsels skrivelse af 2. februar 2022 (bilag D) er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og i givet fald, om afgørelsen da lider af så væsentlige sagsbehandlingsfejl, herunder manglende partshøring, at den må tilsidesættes som ugyldig.

Sagen drejer sig tillige om, hvorvidt afgørelserne af 2. februar 2022 og 2. decem-ber 2022 samt reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, 55 a og 57 a, som ind-

ført ved lov nr. 157 af 31. januar 2022, strider mod Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention.

Endelig omhandler sagen, hvorvidt der er grundlag for at tilkende Sagsøger erstatning.

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Storstrøm Fængsels afgørelse af 2. december 2022, hvorefter Sagsøger blev meddelt afslag på tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med Vidne, er ugyldig.

Påstand 2:

Storstrøm Fængsel skal anerkende, at Vidne skal meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med Sagsøger i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1. pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt., subsidiært i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 2. pkt., 55 a, stk. 2, 2. pkt., og 57 a, stk. 2, 2. pkt.

Påstand 3:

Storstrøm Fængsels afgørelse af 2. februar 2022 om bortfald af samtlige Sagsøgers besøgs- og ringetilladelser samt afslag på at brevveksle er ugyldig.

Påstand 4:

Storstrøm Fængsel skal til Sagsøger betale 25.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. april 2023 til betaling sker.

Storstrøm Fængsel har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, at Østre Landsret den 26. september 2018 stadfæstede Københavns Byrets dom af 25. april 2018 og idømte Sagsøger fængsel på livs-tid. Sagsøger blev blandt andet dømt for drab, usømmelig be-handling af liget og et seksuelt overgreb af særlig farlig karakter eller i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder. Sagsøger havde væ-ret varetægtsfængslet siden den 12. august 2017 og blev efter dommen indsat til afsoning i blandt andet Herstedvester Fængsel. De overordnede rammer for de afsoningsmæssige forhold i Herstedvester Fængsel er angivet i forholdsordre

med virkning fra den 10. juli 2019, hvor det blandt andet er angivet, at Sagsøger havde adgang til beskæftigelse i værksted og havde adgang til besøg under almindelige rammer.

Den 20. oktober 2020 forsøgte Sagsøger at flygte fra Herstedve-ster Fængsel, herunder ved anvendelse af en pistolattrap og en bombeattrap, hvorefter han ved forholdsordre af 21. oktober 2020 blev overført til Storstrøm Fængsel, hvor han blandt andet blev underlagt særlig skærpet opmærksomhed med en række tiltag til følge.

Den 1. februar 2022 trådte nye bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a i kraft. Sagsøger blev den 2. februar 2022 mundtligt orienteret herom. Det fremgår således af personjournalen:

”…

Indsatte er blevet orienteret om at han fra d.0302-2022 k. 16.00 får fjernet alle besøg samt telefon tilladelser, eneste undtagelse er hans hustru

…”

Dette blev fulgt op af skrivelse af 8. februar 2022 fra Kriminalforsorgen Sjæl-land, Storstrøm Fængsel til Sagsøger, hvoraf fremgår:

”…

Du har fået inddraget dine tilladelser til besøg, brevveksling og telefon-samtaler:

Du har den 2. februar 2022 fået at vide, at alle din tilladelser til at modtage be-søg, til at modtage og sende brev og til at føre telefonssamtaler er bortfaldet.

Dette er sket på grund af den lov, der trådte i kraft den 1. februar 2022, lov nr. 157 af 31. januar 2022. Denne lov indebærer, at der er indsat en række nye be-stemmelser i straffuldbyrdelsesloven, som indskrænker livstidsdømtes og visse forvaringsdømte rettigheder, blandt andet de rettigheder, som er nævnt ovenfor.

Det følger således af de nye regler i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, § 55 a og § 57 a, at en indsat der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den pågæl-dende har været anbragt i forvaring i de første 10 år, ikke uden tilladelse kan:

• få besøg

• få lov til at brevveksle

• få lov til at føre telefonsamtaler

Du kan ikke klage over beslutningen om inddragelse af dine besøgstilladelser og tilladelser til brevveksling og til at føre telefonsamtaler.

Du kan dog søge om at få tilladelse til besøg, til at brevveksle og til at føre te-lefonsamtaler. I henhold til de nye regler, vil du efter ansøgning kunne få tilla-delse til besøg, til at brevveksle og til at føre telefonsamtaler med dine nærtstå-ende eller personer som du havde kontakt til før varetægtsfængslingen.

Du skal være opmærksom på, at det er dig, der skal kunne påvise, at du har haft kontakt med personer, der ikke er nærtstående, før varetægtsfængslingen.

…”

Herefter ansøgte Sagsøger via sin advokat den 11. februar 2022 om tilladelse til besøg og brevveksling med Vidne. Af ansøgnin-gen fremgår:

”…

Ansøgning om tilladelse til besøg og brevveksling - (vores j.nr. 5009683) Vedr. Sagsøger, CPR nr. (Født 1971)

Som advokat for ovennævnte indsatte, der er idømt fængsel på livstid, skal jeg hermed i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, ansøge om til-ladelse til, at min klient kan modtage besøg, telefonere og brevveksle med Vidne. Vedkommende kontakt havde indtil fængslets afgørelse af 8. februar 2022 ovennævnte tilladelser, og fængslet er således i besiddelse af kontaktoplysninger mv. på Vidne.

Ifølge de nævnte bestemmelser er udgangspunktet i de første 10 år af den idømte straf, at tilladelse alene kan meddeles personer, som den livstidsdømte havde kontakt til før vedkommende blev varetægtsfængslet. Ifølge forarbej-derne til loven er skæringstidspunktet for denne kontakt tidspunktet for afsi-gelsen af den kendelse, hvor den pågældende varetægtsfængsles i den sag, som senere fører til, at den pågældende idømmes livstid.

Om kravet til den kontakt, der er ført anføres i forarbejderne, at der skal være tale "indbyrdes dialog" mellem den indsatte og den pågældende kontakt.

Ifølge min klient havde han kontakt til Vidne, inden kendelsen om varetægtsfængsling. Min klient mødte således Vidne kort ef-ter han blev pågrebet af politiet den 11. august 2017. Vidne var på dette tidspunkt ansat som fængselsbetjent i Fængsel, hvor min klient blev placeret. Dagen efter den 12. august blev min klient fremstillet i grund-lovsforhør. Her mødte min klient Vidne, som havde den så-kaldte "dommervagt", hvor hun sammen med flere andre fængselsbetjente stod for transporten og sikkerheden i forbindelse med fremstillingen af min klient i grundlovsforhør. Allerede fra morgenstunden havde min klient og

Vidne kontakt og indgående dialog, og det var først hen på efter-middagen den 12. august 2017, at byretten afsagde kendelse om varetægts-fængsling.

Min klient havde således forinden kendelsen om varetægtsfængsling kontakt, herunder dialog, med Vidne, hvorfor hun ikke er omfattet i be-grænsningen i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a.

Skulle fængslet have behov for nærmere dokumentation skal opfordres fængs-let til at indhente oplysningerne om Vidnes vagtplan den 12. au-gust 2017 i Fængsel.

Kriminalforsorgen må være nærmest til at indhente denne dokumentation.

…”

Kriminalforsorgen Sjælland, Storstrøm Fængsel fremsendte den 18. februar 2022 skrivelse til Sagsøgers advokat, hvoraf blandt andet frem-går:

”…

Det følger henholdsvis af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, § 55a og § 57 a, at en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid, ikke uden tilladelse kan få besøg, brevveksle eller telefonere i de først 10 år af afsoningen. Kriminalforsorgen kan dog meddele tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med nærtstående personer eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen.

I alle tilfælde er din klients tilladelser til besøg og telefoni bortfaldet som følge af ikrafttræden af lov nr. 157 af 31. januar 2022, hvorefter det kræver tilladelse til at få besøg, brevveksle og telefonere.

Vi kan oplyse, at vi i forbindelse med lovens ikrafttræden gennemgik din kli-ents bortfaldne tilladelser for at se, om der var personer, som vi umiddelbart kunne konstatere var omfattet af den persongruppe, som din klient efter de gældende regler kan få tilladelse til at have kontakt med. Din klient har i den forbindelse fået tilladelse til at telefonere med sin ægtefælle Person 1, da hun er nærtstående, og således er omfattet af den angivne persongruppe.

For så vidt angår de øvrige personer kan din klient på ny søge om tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med disse. For at få tilladelse til kontakt med andre personer end nærtstående personer, skal din klient kunne dokumentere, at din klient har haft kontakt med vedkommende forud for varetægtsfængs-lingen.

Vi kan afslutningsvist oplyse, at vi har modtaget din anmodning af 11. februar 2022, hvor du på vegne af din klient har anmodet om, at din klient får tilla-

delse til at modtage besøg, brevveksle og telefonere med Vidne, og vi er i gang med at behandle anmodningen.

…”

I forbindelse med sagsbehandlingen i anledning af ansøgningen af 11. februar 2022 forespurgte Storstrøm Fængsel i mail af 4. marts 2022 Københavns Fængs-ler om en række forhold, som blev besvaret den 7. marts 2022. Følgende frem-går af denne korrespondance:

”…

Korrespondance udeladt

…”

Den 25. marts 2022 fremsendte Kriminalforsorgen Sjælland, Storstrøm Fængsel følgende agterskrivelse til Sagsøgers advokat:

”…

Vedrørende ansøgning om tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni

Vedrørende din klient Sagsøger, CPR nr. (Født 1971)

Du har den 11. februar 2022 ansøgt om, at Vidne meddeles tilla-delse til besøg, brevveksling og telefoni til din klient i henhold til straffuldbyr-delseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a.

Storstrøm Fængsel har behandlet din ansøgning og skal herved meddele, at vi agter at træffe følgende afgørelse:

" Kriminalforsorgen Sjælland, Storstrøm Fængsel, har behandlet din ansøgning om tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni mellem din klient Sagsøger og Vidne jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a.

Som følge af Lov nr. 157 af 31. januar 2022 om indskrænkning af livstids- og visse forvaringsdømtes rettigheder, kan en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjem-ler straf af fængsel på livstid, ikke få besøg, brevveksle eller telefonere i de første 10 år af afsoningen uden forudgående tilladelse. Det følger endvi-dere af loven, at der kan gives tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med nærstående personer og personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen.

Ifølge bemærkninger til lovsforslaget skal kontakten mellem den indsatte og den pågældende person, som der ønskes besøg, brevveksling og telefoni med, være opstået før varetægtsfængslingen. Skæringstidspunktet er afsigelsen af den kendelse, hvor den indsatte varetægtsfængsles i den sag, der fører til, at den indsatte idømmes livstid eller forvaring for en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at begrebet "kon-takt" indebærer, at der skal have været en indbyrdes dialog mellem den ind-satte, og den person, som den indsatte ønsker at have kontakt med i form af besøg, brevveksling og telefoni.

Du har i ansøgningen oplyst, at din klient og Vidne har haft kon-takt til hinanden inden kendelsen om varetægtsfængsling af din klient blev af-sagt, idet Vidne mødte din klient kort efter, han blev pågrebet den 11. august 2017. Du har oplyst, at Vidne var en del af det hold af fængselsbetjente, der transporterede din klient til retten i forbindelse med grundlovsforhøret den 12. august 2017. Du har endvidere oplyst, at der i forbindelse med transporten til retten var indgående dialog imellem din klient og Vidne, inden kendelsen om varetægtsfængsling af din klient blev afsagt om eftermiddagen den 12. august 2017.

Vi har i forbindelse med behandling af sagen indhentet oplysninger fra Krimi-nalforsorgen Hovedstaden, Københavns Fængsler. Københavns Fængsler har i den forbindelse oplyst, at Vidne var på arbejde den 12. august 2017, hvor hun var en del af det hold, der kørte "dommervagt" på dagen. Vidne var derfor én ud af otte fængselsbetjente, der transporte-rede din klient til retten i forbindelse med grundlovsforhøret af din klient.

Københavns Fængsler har endvidere oplyst, at din klient blev transporteret til retten i en større cellevogn med plads til 5 indsatte. I cellevognen er hver ind-sat låst inde i hver sin celle i bilen, og der er derfor ikke mulighed for dialog med de indsatte under kørslen til retten.

I forbindelse med retsfremstillinger i dommervagten, har Kriminalforsorgen alene ansvaret for at transportere den anholdte til og fra retten, mens det er politiet, der står for selve retsfremstillingen. Kriminalforsorgens personale er således ikke til stede i retten under fremstillingen. Ved ankomst til retten føl-ges den indsatte til et venterum, hvorefter den indsatte følges til retslokalet, hvor politiet overtager bevogtningen af den indsatte. Ifølge Københavns fængsler er den eneste mulighed for dialog med indsatte det korte tidsrum (ca. 1 minut) det taget at følge den indsatte fra venterummet til retslokalet.

På baggrund af oplysningerne i sagen finder vi det ikke godtgjort, at der forud for kendelsen om varetægtsfængsling af din klient har været den fornødne kontakt i form af indbyrdes dialog mellem din klient og Vidne. Vi vurderer ikke, at der under transporten til retten var mulighed for en ind-byrdes dialog mellem din klient og fængselsbetjentene af en sådan karakter og

omfang, at det kan danne grundlag for tilladelse til besøg, brevveksling og te-lefoni i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a.

Du har i henvendelse af 8. marts 2022 anmodet om, at få udleveret sagens ak-ter. Det følger af forvaltningslovens § 9 b, at såfremt en part under sagens be-handling fremsætter anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens behandling, indtil der er givet par-ten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.

Vi har vedlagt akterne vedrørende de oplysninger, der er indhentet fra Køben-havns Fængsler. Du får således 14 dage til at gennemgå materiale og komme med dine bemærkninger til sagen, hvorefter fængslet vil træffe endelig afgø-relse i sagen.

…”

Samme dag fremkom Sagsøgers advokat med sine bemærknin-ger hertil. Følgende fremgår heraf:

”…

Jeg har modtaget fængslets agterskrivelse af d.d. Heraf fremgår det, at fængs-let agter at meddele afslag på ansøgning om besøgstilladelse mv. til Vidne. Ifølge skrivelsen er begrundelsen herfor, at fængslet ikke finder det godtgjort, at der forud for kendelsen om varetægtsfængsling af været den "fornødne kontakt" i form af indbyrdes dialog mellem min klient og Vidne, som den 12. august 2017 forestod transporten af min klient til og fra dommervagten i Københavns Byret.

Fængslet undlader i agterskrivelsen at udtale sig nærmere om, hvilken form for kontakt, der er nødvendig, førend der efter strfbl. §§ 51 a, 55 a, 57 a, har været kontakt med den indsatte. Fængslet konkluderer blot, at der efter fængslets opfattelse ikke har været den "fornødne kontakt".

Af de specielle bemærkninger til bestemmelserne i straffulbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, hedder det vedrørende dette spørgsmål:

eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i be-stemmelsens forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsens forstand, hvis den indsatte følger på-gældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden heller ikke være til-strækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmelsens forstand, at den ind-satte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en

dialog mellem den indsatte og den pågældende person."

Bemærkningerne må forstås således, at der skal være en "indbyrdes dialog". I ordets forstand skal der således blot være ført en samtale, førend kontaktkra-vet er opfyldt. I afgrænsningen heraf anføres det da også i bemærkningerne udtrykkeligt, at det falder uden for "kontakt" i lovens forstand, hvis der er tale om envejskommunikation, f.eks. i form af beskeder på sociale medier, hvor der ikke er modtaget svar, idet dette ikke udgør en dialog. Med det anførte eksempel i forarbejderne står det klart, at der ikke stilles sådanne krav til kon-takten, som agterskrivelsen synes at indfortolke, når blot det kan sandsynlig-gøres, at der har været en dialog.

Fængslets egne undersøgelser bekræfter, at Vidne var en del af det hold af betjente, der forestod transporten af min klient til retten den 12. au-gust 2017, hvor han blev varetægtsfængslet. Det anføres endvidere, at det er politiet, der står for retsfremstillingen, og at kriminalforsorgens personale ikke er til stede i den forbindelse. Ifølge de indhentede oplysninger, der er af helt generel karakter og ikke forholder sig til fremstillingen den konkrete dag, har der været mulighed for kontakt i ca. 1 minut forbindelse med transporten mellem venterum og retslokale.

Indledningsvist bemærkes, at 1 minuts samtale i forbindelse med transport utvivlsomt opfylder betingelserne for "kontakt", som afgrænses ved (ubesva-ret) envejskommunikation på eksempelvis sociale medier.

Jeg skal endvidere bemærke, at fængslet ifølge agterskrivelsen slet ikke har hørt hverken min klient eller Vidne vedrørende omfanget af den dialog, de havde den pågældende dag, uagtet fængslets egne undersøgelser konkluderer, at der har været mulighed for dialog.

Min klient oplyser, at han mange gange i løbet af dagen havde dialog med Vidne. Det samme bekræfter Vidne.

Vidne oplyser, at hun mødte ind på vagten den 12. august 2017. Hun indledte vagten med at hente min klient i "Afdeling 1" i Fængsel, hvor de talte sammen om løst og fast, og hvor Vidne orienterede min klient om dagens fremstilling i dommervagten og besvarede i den forbindelse også flere spørgsmål fra min klient. I løbet af dagen gik de indtil flere ture med min kli-ent, og de sad i længere tid og talte sammen, idet politiet havde oplyst, at min klient muligvis var selvmordstruet. Det krævede en dybere samtale, så-ledes at Vidne kunne danne sig et indtryk af min klients tilstand. Jeg har bedt Vidne kort redegøre for det passerede den 12. au-gust 2017, når nu fængslet har undladt at høre hende. Hendes notat vedlæg-ges som bilag A.

Det må på baggrund af fængslets egne undersøgelser, de indhentede oplys-ninger om kontakten mellem min klient og Vidne utvivlsomt lægges til grund, at de inden tidspunktet for fængslingskendelsen havde ind-

byrdes dialog, og at der derved ikke er grundlag for at afskære min klients kontakt til Vidne efter strfbl. § §§ 51 a, 55 a, 57 a.

…”

Af det notat af 25. marts 2022 fra Vidne, som der henvises til i skri-velsen fremgår:

”…

Lørdag d. 12/8-2017 mødte jeg ind på min vagt i Afdeling 2 på Fængsel kl. 8:30, for at køre dommervagt sammen med Person 2, Person 3 (ældre kol-lega, husker ikke efternavnet), Person 4 og Person 5. Jeg hen-tede Sagsøger til cellevognen inde i Afdeling 1, og talte naturligvis med ham på vej ned til bilen, inden vi kørte mod Nytorvs Fængsel for dagens frem-stillinger i Dommervagten.

Person 2 og jeg fulgte i løbet af formiddagen Sagsøger op til retten for at blive vendt for en dommer inden 24 timers fristens udløb, da sagen først skulle for, som den sidste den dag. (alle de andre anholdte skulle fremstilles først).

Efter første fremstilling blev han hentet af politiet, der skulle have ham til no-get afhøring omkring nye oplysninger, inden sagen senere skulle for.

Retur igen, oplyser politiet os at Sagsøger muligvis er selvmordstruet. Sammen med min kollega Person 2 taler jeg med Sagsøger om hvordan det går og jeg giver ham en sandwich til frokost og ringer efterfølgende til hans Advokat 1, da han gerne vil tale med hende inden retsmødet.

Politiet havde allerede fortalt os at Advokat 1 gerne ville tale med Sagsøger, men hun var ikke klar over at hun kunne komme ind på Nytorvs fængsel, derfor kon-taktede vi hende, så hun kunne komme over og tale med ham.

Jeg taler med Sagsøger et par gange mere inden han skal op i retten igen, da det er længe at vente, når man er den sidste der skal fremstilles.

Person 2 og jeg følger igen Sagsøger op til retsmødet, da det endelig bliver hans tur.

Retsmødet er oprindeligt planlagt afholdt i en af de mindre sale ved bagerste elevator og ikke i det normale DV lokale, muligvis pga. politiets fremstilling af LTF lederen Person 6 i den sal.

Men da der er mange journalister og tilhørere, bliver det besluttet at rykke det til en af de større sale, ved trappen/den dybe elevator og for ikke at tage Sagsøger ud blandt mængder af mennesker for at komme derover, bliver vi bedt om at følge ham igennem kælderen, over til det nye lokale.

Dagen er i det hele taget en meget anderledes dommervagts dag, primært pga. at pladsen foran Domhuset er fyldt med sortklædte Ltf’ere da lederen Person 6, denne dag også skulle fremstilles i Dommervagten. Politiet stod for den

kørsel og der var hele dagen meget politi til stede omkring Domhuset, pga.

fremstillingen af bandelederen.

I løbet af dagen kommer Advokat 2 også med sin studen-termedhjælper og taler med Person 6 inde på Nytorvs fængsel.

Det er Person 2 og jeg der følger Sagsøger frem og tilbage hver gang, mens Person 3 pas-ser kontoret. Person 4 og Person 5 sidder det meste af tiden foran computeren.

Til sidst er det kun Person 2, Person 3 og jeg der er tilbage, da de andre er blevet hentet og er kørt retur med cellevognen. Det er så meningen at vi skal lukke dommervagten ned når Sagsøgers retsmøde er færdigt og køre ham retur til Fængsel i en af de mindre vogne. Efter kendelsen om varetægtsfængsling er afsagt og retsmødet er slut, kommer politiet dog med retur over til Nytorvs fængsel da de skal tale med Sagsøger vedr. at han skal vise dem noget på nogen søkort.

Det ender med at politiet tager ham med på stationen og efterfølgende kører de ham så retur til Fængsel. Sagsøger får resten af sin sandwich med fra kø-leskabet, hvor den har været under fremstillingen, og han takker for vores gode behandling af ham.

Jeg har helt naturligt været i dialog med Sagsøger flere gange i løbet af dagen og snakket om forskellige ting, for at få den uvante situation det er at skulle frem-stilles i Dommervagt, til at blive lidt mindre ubehagelig. Alt denne dialog fo-regik inden kendelsen om varetægsfængsling blev afsagt.

…”

For nærmere belysning af sagen blev fængselsbetjent Person 2 indkaldt til tjenstlig samtale. Det fremgår af referat herfra af 22. april 2022 blandt andet:

”…

Person 7 udleverer herefter Vidnes e-mail af 25. marts 2022, der nærmere beskriver hendes opfattelse af fremstillingen af Sagsøger den 12. august 2017.

Efter at have læste den pågældende e-mail oplyser Person 2, at han ikke kan hu-ske, at han var på vagt den pågældende dag med de kollegaer, der nævnes i e-mailen. Person 2 oplyser, at beskrivelsen i e-mailen ikke siger ham noget samt at han ikke kan huske den pågældende retsfremstilling.

Forespurgt oplyser Person 2, at beskrivelsen i e-mailen stemmer overnes med de almindelige procedurer og arbejdsopgaver der er i forbindelse med en rets-fremstilling i dommervagten, fx i forhold til udlevering af mad samt transport til og fra retslokalet.

Forespurgt oplyser, Person 2 at han godt kan huske, at et ledende medlem af LTF blev fremstillet den pågældende dag.

Person 2 oplyser endvidere, at han ikke kan huske beskrivelsen af, at han sam-men med Vidne og en anden kollega blev tilbage i dommervagten for at af-vente Sagsøgers retsmøde efter de andre var kørt retur til fængslet.

Person 2 husker ikke, at Vidne var i dialog med Sagsøger i løbet af dagen men oplyser samtidig, at det er sandsynligt at det kan være foregået sådan, da dette kan være en del af arbejdsopgaverne i dommervagten.

Person 8 spørge om, hvorvidt de øvrige kollegaer, der nævnes i e-mail af 25.

marts 2022 tillige vil blive indkaldt til en tjenstlig samtale. Person 7 oplyser, at det er der på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til.

Herefter sluttede samtalen.

…”

Den 7. juni 2022 udfærdigede Direktoratet for Kriminalforsorgen følgende no-tat, der blev sendt til Justitsministeriet, Straffuldbyrdelseskontoret:

”…

Notat vedrørende fortolkning af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1.

pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

1. Baggrunden for notatet

På baggrund af lov nr. 157 af 31. januar 2022 om ændring af straffuldbyrdel-sesloven (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettig-heder) og de nye administrative regler hertil, er der tilgået direktoratet et spørgsmål fra Område Sjælland om, hvordan reglerne konkret skal admini-streres i praksis.

Henvendelsen fra Område Sjælland vedrører konkret Sagsøger.

Sagsøger har søgt om tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med en person, der ikke er nærtstående, men som han har haft kontakt med forud for varetægtsfængslingen. Konkret er der tale om den tidligere fængselsbetjent, Vidne, som den indsatte havde kontakt med i forbindelse med anhol-delsen og fremstillingen i grundlovsforhør, hvor kendelsen om varetægts-fængsling blev afsagt. Det bemærkes i den forbindelse, at Sagsøgers kon-takt med Vidne var af professionel karakter, da pågældende alene havde kontakt med Sagsøger som led i sit daværende arbejde.

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at Vidne løbende har af-viklet besøg mv. med Sagsøger frem til 1. februar 2022, hvor alle tilladel-ser blev tilbagekaldt som følge af de nye regler.

2. Lovgrundlag og praksis

Det fremgår af de nye bestemmelser vedrørende besøg § 51 a, stk. 2, 1. pkt., brevveksling § 55 a, stk. 2, 1. pkt. samt telefoni § 57 a, stk. 2, 1. pkt., at krimi-nalforsorgen meddeler tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med nært-stående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængs-lingen.

I henhold til de specielle bemærkninger til bestemmelserne i straffuldbyrdel-seslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, fremgår følgende:

"Begrebet "kontakt" indebærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte og den pågældende person, som den indsatte enten ønsker at modtage besøg fra, brevveksling med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kontakt, og at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte og den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar - f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i bestemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsernes forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmelsernes forstand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte og den pågældende person".

3. Direktoratets fortolkning af reglerne og den konkrete sag

Direktoratet finder, at der i lovbemærkningerne til bestemmelserne alene stil-les krav om, at den indsatte skal have været i kontakt med den pågældende og at der mellem den indsatte og den pågældende, har været en indbyrdes dialog før varetægtsfængslingen.

Da den indsatte og den pågældende, som tidligere har været fængselsbetjent, i den konkrete sag har haft kontakt til hinanden og de har haft en indbyrdes di-alog før varetægtsfængslingen, vil forholdet efter direktoratets opfattelse såle-des være omfattet af ordlyden i undtagelsesbestemmelserne i straffuldbyrdel-sesloves §§ 51 a, stk. 2, 55 a, stk. 2 og 57 a, stk. 2. Dette gør sig også gældende, selvom kontakten må betragtes som led i den pågældendes arbejde som fængselsbetjent, idet der i lovbemærkningerne alene er en forudsætning for at kontaktkravet er opfyldt, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte og den pågældende før varetægtsfængslingen.

På baggrund af ovenstående finder direktoratet, at der i den konkrete sag bør meddeles tilladelse til henholdsvis besøg, brevveksling og telefoni i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

…”

Den 30. maj 2022 rykkede Sagsøgers advokat for en afgørelse i sagen, og i mail af 10. juni 2022 anførte advokaten blandt andet, at der ikke var foranstaltet nogen alternativ kontakt til Sagsøger i perioden, selvom alle kontakttilladelser var bortfaldet, og der ingen nære pårørende var. Efterfølgende er der foranstaltet besøg i fængslet fra en såkaldt besøgsven fra Røde Kors.

Kriminalforsorgen Sjælland forespurgte i mail af 16. maj 2022 Direktoratet for Kriminalforsorgen til sagen og anførte herunder blandt andet:

”…

Advokaten har gjort gældende, at der var kontakt mellem Vidne og Sagsøger forinden, og han har gjort brug af muligheden for at komme med yderligere bemærkninger. Se vedhæftede brev fra advokaten med bilag fra Vidne. Som det fremgår, oplyser Vidne, at hun inden ret-tens kendelse havde samtaler og dialog med Sagsøger. Vi har forsøgt at få indhentet bemærkninger fra KF/ og ITB, og der har været afholdt samtaler med noget af det personale, som deltog i transporten/retsfremstillingen, men der er ikke modtaget sådanne oplysninger, at vi mener at kunne afvise, at der har været den beskrevne kontakt.

Jeg har også drøftet sagen med Person 9. Vi mener at det er en fejl, at man ikke ved formuleringen af bestemmelsen og udfærdigelsen af forarbej-derne har taget højde på den foreliggende situation. Det har utvivlsomt ikke været lovgivers intention, at en livstidsdømte indsat skulle kunne få be-søg af en betjent, som har stået for bevogtningen mv. inden retten afgørelse om varetægtsfængsling. Vi andre var desværre heller ikke i høringsproces-sen tilstrækkeligt opmærksomme på problemstillingen.

Hvis vi giver et afslag, så vil advokaten givet vis inddrage dette i den civile retssag, og på den måde vil vores afgørelse kunne få betydning for udfaldet af retssagen, hvor også Direktoratet er stævnet.

Derfor vil vi gerne bede om direktoratets/evt. kammeradvokatens vurdering af, hvorvidt vi bør give tilladelse til, at Vidne kan besøge Sagsøger, eller om vi bør afprøve, om vi med henvisning til formålet med bestem-melsen, kan give afslag. Da der ikke er tale om en nærtstående, så er der ikke klageadgang.

Det vil være fint, hvis vi kan holde et Skype møde med dig/jer om sagen.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen svarede herefter følgende i mail af 13. juni 2022:

”…

Kære Person 10

I forlængelse af telefonsamtale i fredags kan følgende oplyses:

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelserne i straffuldbyr-delseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, at:

"Begrebet "kontakt" indebærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte og den pågældende person, som den indsatte enten ønsker at mod-tage besøg fra, brevveksling med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kontakt, og at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har væ-ret en indbyrdes dialog mellem den indsatte og den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar -f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i bestemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsernes forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil des-uden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmel-sernes forstand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte og den pågældende person".

Da den indsatte og den pågældende, i den konkrete sag har haft kontakt til hinanden og de har haft en indbyrdes dialog før varetægtsfængslingen, vil for-holdet efter direktoratets opfattelse således være omfattet af ordlyden i undta-gelsesbestemmelserne i straffuldbyrdelsesloves §§ 51 a, stk. 2, 55 a, stk. 2 og 57 a, stk. 2. Dette gør sig også gældende, selvom kontakten må betragtes som led i den pågældendes arbejde som fængselsbetjent og selvom dialogen har været kortvarig, idet det i lovbemærkningerne alene er en forudsætning for at kon-taktkravet er opfyldt, at der har været en indbyrdes dialog mellem den ind-satte og den pågældende før varetægtsfængslingen.

På baggrund af ovenstående finder direktoratet, at der i den konkrete sag kan meddeles tilladelse til henholdsvis besøg, brevveksling og telefoni i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

Det kan supplerende oplyses, at ovenstående er vendt med Koncern Jura, og at centerdirektør og direktør er orienteret om sagen, ligesom Justitsministeriet også er orienteret.

…”

Følgende fremgår af telefonnotat af 15. juni 2022 udarbejdet af Direktoratet for Kriminalforsorgen:

”…

Telefonnotat – samtale med Justitsministeriet

Undertegnede har d.d. talt med Person 11, Straffuldbyrdelseskontoret i Justitsministeriet, i forlængelse af direktoratets notat af 7. juni 2022 til ministe-riet. Person 11 anmodede om, at afgørelsen i den konkrete sag holdes tilbage, idet ministeriet ønsker dialog med direktoratet om fortolkningen af de nye be-stemmelser vedrørende besøg, brevveksling og telefoni.

Undertegnede anmodede ministeriet om at indkalde til et møde allerede i næ-ste uge, henset til at afgørelsen i den konkrete sag allerede har været længe undervejs.

Fængslet er d.d. orienteret om henvendelsen fra ministeriet, og at den kon-krete afgørelse må holdes tilbage.

…”

Af et mødereferat fra møde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Ju-stitsministeriet af 22. juni 2022 fremgår:

”…

JM vurderer, at der må anlægges en anden fortolkning end den, der er lagt op til ved DfKs notat af 7. juni 2022.

- Varetægtstidspunkt – her falder den besøgende under bestemmelsen

- Kontaktbegrebet – her er der tale om en ganske kortvarig kontakt

- Hele lovforslaget må ses i lyset af formålet – hensynet til retsfølelsen. Hen-synet til retsfølelsen taler imod, at livstids- og visse forvaringsdømte kan skabe et nyt liv med nye relationer. Hensynet bag reglerne. Lovteksten skal læses i lyset heraf.

- Der kan lægges en form for kvalificeret kontaktkrav ind i lovbemærknin-gerne. Få timer og alene professionel kontakt. Ikke nok til at være kvalifice-ret kontakt, som det er forudsat i lovbemærkningerne. Der er ingen tvivl om, at det er politikernes hensigt, at dette ikke skulle være omfattet.

- Beviskravet – breve eller billeder. Der kan ikke fremlægges dokumentation i denne retning.

- Stødende for retsfølelsen – der har simpelthen ikke været den kontakt, som det er forudsat i bemærkningerne

- Sammenholdes ordlyden, hensyn bag lovændring, og det anførte i be-mærkningerne om kontakt, skal der mere til, før der kan meddeles tilla-delse.

…”

Herefter sendte Direktoratet for Kriminalforsorgen et nyt notat til Justitsmini-steriet, Straffuldbyrdelseskontoret den 30. juni 2022. Heraf fremgår følgende:

”…

Notat vedrørende fortolkning af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1.

pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

1. Baggrunden for notatet

Henvendelsen fra Område Sjælland vedrører en livstidsdømt, som endnu ikke har afsonet 10 år.

Indsatte har søgt om tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med en per-son, der ikke er nærtstående, men som han har haft kontakt med forud for va-retægtsfængslingen. Konkret er der tale om en tidligere fængselsbetjent, som den indsatte havde kontakt med i forbindelse med transporten fra arresten til fremstillingen i grundlovsforhør i retten, hvor kendelse om varetægtsfængs-ling blev afsagt. Det bemærkes i den forbindelse, at indsattes kontakt med den tidligere fængselsbetjent var af professionel karakter, da pågældende alene havde kontakt med indsatte som led i sit daværende arbejde.

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at den tidligere fængselsbetjent lø-bende har afviklet besøg mv. med indsatte frem til 1. februar 2022, hvor alle tilladelser blev tilbagekaldt som følge af de nye regler.

2. Lovgrundlag og praksis

Det bemærkes indledningsvist, at det af de almindelge lovbemærkninger fremgår, at lovændringen har til formål at tilgodese helt særlige hensyn til

retsfølelsen i disse særligt grove sager, for hvilke livstidsdømte og visse forva-ringsdømte afsoner. Dette gælder for ofre og pårørende, for hvem det er krænkelse at se, hvordan sådanne dømte kunne leve et liv, hvor vedkom-mende i fængslet tilegnede sig nye relationer som andre, der lever et liv uden for kriminalforsorgens institutioner. Foruden hensynet til ofre og pårørende er der også et hensyn at tage til de mennesker, som den livstids- eller forvarings-dømte indgår en relation med. Lovgiver har i den forbindelse henvist til, at der er set eksempler på, at sådanne indsatte har indgået i relationer med unge og letpåvirkelige mennesker, som ikke kan overskue de konsekvenser, som det at for eget liv at indgå i en tæt relation med en person, som har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser.

Ifølge de specielle bemærkninger til bestemmelserne til straffuldbyrdelseslo-vens §§ 51 a, 55 a, 57 a, skal kontakten mellem den indsatte og den pågæl-dende person, som der ønskes besøg, brevveksling og telefoni med, være op-stået før varetægtsfængslingen. Skæringstidspunktet er afsigelsen af den kendelse, hvor den indsatte varetægtsfængsles i den sag, der fører til, at den indsatte idømmes livstid eller forvaring for en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid.

Endvidere fremgår det af de specielle bemærkninger, at begrebet "kontakt" in-debærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte og den på-gældende person, som den indsatte enten ønsker at modtage besøg fra, brevveksling med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid si-den der sidst har været kontakt, og at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har været en indbyr-des dialog mellem den indsatte og den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar - f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over inter-nettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i bestemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsernes forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestem-melsernes forstand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte og den pågældende per-son.

3. Direktoratets fortolkning af reglerne og den konkrete sag

Ud fra sagens oplysninger lægges det til grund, at den tidligere fængselsbe-tjent som led i sit arbejde deltog i transporten til og bevogtningen i dommer-

vagten frem til indsattes fremstilling i grundlovsforhør. På denne baggrund finder direktoratet, at den tidsmæssige betingelse for så vidt angår kontaktens opståen er opfyldt i den konkrete sag.

Uanset at det lægges til grund at den pågældende og den indsatte har haft en indbyrdes dialog forud for varetægtsfængslingen, finder direktoratet ikke, at karakteren af kontakten konkret har været af en sådan karakter, at der kan meddeles tilladelse til henholdsvis besøg, brevveksling og telefoni.

De nye bestemmelser og de specielle lovbemærkninger hertil således må læses og fortolkes i lyset af lovens klare formål om, af hensyn til retsfølelsen, at be-grænse livstids- og forvaringsdømtes muligheder for at tilegne sig nye relatio-ner. På denne baggrund må der efter direktoratets opfattelse indfortolkes et kvalificeret kontaktkrav i lovbemækrningerne.

Direktoratet finder ikke, at kontakten mellem den tidligere fængselsbetjent og den indsatte forud for varetægtsfængslingen har været af en sådan kvalificeret karakter og omfang, at den kan danne grundlag for tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni. Direktoratet har herved lagt særligt vægt på, at kon-takten mellem den indsatte og den pågældende alene opstod som led i den tidligere fængselsbetjents professionelle virke, og deres indbyrdes dialog har været begrænset, ligesom de alene har haft kontakt et begrænset antal timer forud for kendelsen om varetægtsfængslingen. Det kan således ikke antages at have været lovgivers intention, at der skal meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni, når der alene har været tale om ren professionel og meget kortvarig kontakt forud for varetægtsfængslingen.

På baggrund af ovenstående finder direktoratet ikke, at der i den konkrete sag bør meddeles tilladelse til henholdsvis besøg, brevveksling og telefoni i med-før af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

…”

Det fremgår af et såkaldt orienteringscover af 5. juli 2023, at Justitsministeren er blevet orienteret som sagen. Der har tillige været fremlagt en aktliste.

Den 2. december 2022 traf Kriminalforsorgen Sjælland, Storstrøm Fængsel afgø-relse om afslag på besøg, brevveksling og telefoni vedrørende Vidne. Følgende fremgår af afgørelsen:

”…

Afslag på besøg, brevveksling og telefoni

Vedrørende din klient Sagsøger, CPR nr. (Født 1971)

Du har den 11. februar 2022 ansøgt om, at Vidne meddeles tilla-delse til besøg, brevveksling og telefoni med din klient i henhold til straffuld-byrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a.

Storstrøm Fængsel har nu behandlet din ansøgning og skal herved meddele, at din klient meddeles afslag på besøg, telefoni og brevveksling med Vidne.

Derfor meddeles din klient afslag

Det følger af Lov nr. 157 af 31. januar 2022 om ændring af straffuldbyrdelses-loven (indskrænkning af livstids- og visse forvaringsdømtes rettigheder), at en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtræ-delse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke uden for-udgående tilladelse, kan modtage besøg, brevveksle eller telefonere i de første 10 år af afsoningen. Det følger endvidere af loven, at der kan gives tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med nærstående personer og personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen jf. § 51 a, stk. 2, 1. pkt. 1, § 55 a, stk. 2, 1. pkt. og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

Ifølge bemærkningerne til lovsforslaget skal kontakten mellem den indsatte og den pågældende person, som der ønskes besøg af, brevveksling og telefoni med, være opstået inden afsigelsen af den kendelse, hvor den indsatte vare-tægtsfængsles i den sag, der fører til, at den indsatte idømmes livstid eller for-varing for en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid. Det frem-går endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at begrebet "kontakt" inde-bærer, at der skal have været en indbyrdes dialog mellem den indsatte, og den person, som den indsatte ønsker at have kontakt med.

Kriminalforsorgsområde Sjælland har i maj 2022 fremsendt forespørgsel til Di-rektoratet for Kriminalforsorgen med henblik på afklaring af hvorledes lov nr. 157 af 31. januar 2022 skal fortolkes samt hvorledes reglerne skal administre-res i praksis.

Direktoratet har i den forbindelse oplyst, at loven skal læses og fortolkes i ly-set af lovens klare formål, hvor det fra lovgivers side blandt andet har været hensigten at begrænse livstids- og visse forvaringsdømtes muligheder for at tilegne sig nye relationer under indsættelsen af hensyn til retsfølelsen. På baggrund af formålet med loven og hensynene bag lovgivningen må der, efter direktoratets vurderingen indfortolkes et kvalificeret kontaktkrav ud fra lovbemærkningerne.

Du har i forbindelse med sagen oplyst, at din klient og Vidne har haft kontakt til hinanden, inden kendelsen om varetægtsfængsling af din kli-ent blev afsagt, idet Vidne på tidspunktet for kontakten med din klient, var ansat som fængselsbetjent, og var en del af det hold af fængselsbe-tjente, der transporterede din klient til retten i forbindelse med grundlovsfor-høret den 12. august 2017. Du har endvidere oplyst, at der i forbindelse med

transporten til retten var indbyrdes dialog imellem din klient og Vidne, inden kendelsen om varetægtsfængsling blev afsagt.

I forbindelse med sagens behandling har Storstrøm Fængsel indhentet oplys-ninger fra Københavns Fængsler, som har bekræftet, at Vidne var en af de fængselsbetjente, der transporterede din klient til retten i forbin-delse med grundlovsforhøret, hvor der blev truffet kendelse om varetægts-fængsling af din klient.

Ud fra sagens oplysninger lægges det således til grund, at din klient og Vidne etablerede kontakt med hinanden den 12. august 2017 forud for kendelsen om varetægtsfængsling af din klient.

På baggrund af en formålsfortolkning af lovgivningen og ud fra et kvalificeret kontaktkrav, er det Storstrøm Fængsels vurdering, at kontakten mellem din klient og Vidne forud for varetægtsfængslingen ikke har været af en sådan karakter eller af et sådan omfang, at det kan danne grundlag for en tilladelse til besøg, brevveksling eller telefoni efter straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt. og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

Ved vurderingen har vi særligt lagt vægt på, at kontakten blev etableret som led i Vidnes arbejde som fængselsbetjent, hvor hun havde til op-gave at transportere din klient til grundlovsforhøret den 12. august 2022, hvorfor kontakten alene har været af professionel karakter. Vi har endvidere lagt vægt på, at kontakten blev etableret umiddelbart forud for kendelsen om varetægtsfængsling af din klient blev afsagt, hvorfor kontakten har været kortvarig.

Vi har endvidere taget stilling til, om din klient i stedet kan meddeles tilla-delse til besøg, brevveksling og telefoni med Vidne efter undta-gelserne i bestemmelsernes stk. 2, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at der kan med-deles tilladelse til andre end de i 1. pkt. nævnte personer, hvis særlige om-stændigheder taler herfor.

På baggrund af samme fortolkning og hensyn som angivet ovenfor, er det Storstrøm Fængsel vurdering, at der heller ikke efter bestemmelsernes stk. 2, 2. pkt. kan meddeles tilladelse til besøg, brevveksling eller telefoni mellem din klient og Vidne.

Klagevejledning

Denne afgørelse kan ikke påklages til højere administrativ myndighed jf. straf-fuldbyrdelseslovens § 111, stk. 1.

…”

Den 26. maj 2023 traf Kriminalforsorgen Sjælland, Storstrøm Fængsel afgørelse vedrørende ansøgning om kontakt til en række andre personer. Det fremgår af afgørelsen blandt andet:

” …

For så vidt angår Person 12, har din klient i december 2022 fået tilladelse til at brevveksle med pågældende. Vi har endvidere vejledt din kli-ent om, at han via brevvekslingen må aftale med Person 12, om der endvidere skal søges om tilladelse til besøg og telefoni.

Derudover er din klient i december 2022 meddelt afslag på besøg, brevveks-ling og telefoni med Vidne.

For så vidt angår ansøgning om besøg og telefoni med de øvrige personer, kan vi henvise til vores skrivelse af 18. februar 2022, hvor vi oplyste, at din klient skal dokumentere, at han har haft kontakt med de pågældende personer forud for varetægtsfængslingen, for at der kan meddeles tilladelse til kontakt.

I forbindelse med din henvendelse af 5. september 2022, har du ikke frem-sendt nye oplysninger eller dokumentation, der påviser, at din klient har haft kontakt med de pågældende personer forud for varetægtsfængslingen, hvor-for han ikke kan få tilladelse til besøg af eller telefoni med de pågældende personer.

Der henvises til reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 51 a og § 57 a.

Vi foretager herefter ikke yderligere i forbindelse med din henvendelse.

…”

Den 30. juni 2023 afsagde Retten i Nykøbing Falster dom, hvorefter Sagsøger blev idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af straffuldbyr-delseslovens § 55 a, stk. 1, jf. § 123 b, stk. 1. Efter det oplyste er der søgt Proces-bevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen til Østre Landsret. Der er ef-ter det oplyste ikke taget stilling til ansøgningen.

Retsgrundlaget

Indsattes ret til besøg, brevveksling og telefoni er reguleret i straffuldbyrdelses-lovens kapitel 9 om indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen (§§ 46-59 b).

Ved lov nr. 157 af 31. januar 2022 blev der indført indskrænkninger af livstids-og visse forvaringsdømtes rettigheder under afsoning ved vedtagelsen af nye bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a. Bestemmelserne indskrænker livstidsdømtes ret til udgang, besøg, brevveksling og telefoni de første 10 år af afsoningen af den idømte livstidsstraf eller forvaringsdom.

Når der er forløbet 10 år, gælder de almindelige regler om besøg, brevveksling og telefoni.

Besøg

Bestemmelsen om indskrænkning af livstids- og visse forvaringsdømtes adgang til besøg efter 1. februar 2022 fremgår af straffuldbyrdelsesloven § 51 a, stk. 1-5. Af bestemmelsen fremgår følgende:

” § 51 a. Uanset § 51, stk. 1, må en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke uden tilladelse få besøg i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den pågældende har været anbragt i forvaring i de første 10 år.

Stk. 2. Kriminalforsorgen meddeler tilladelse til besøg fra nærtstående el-ler personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslin-gen. Der kan meddeles tilladelse til besøg af andre end de i 1. pkt. nævnte personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på besøg fra de personer, der er nævnt i § 51, stk. 2 og 3, og berører ikke den indsattes ret efter § 54.

Stk. 4. Besøg, som sker i overensstemmelse med stk. 1, kan underkastes de vilkår og begrænsninger, som fremgår af § 51, stk. 4, og §§ 52-54.

Stk. 5. Det påhviler den indsatte at påvise, at en person er nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.”

Brevveksling

Bestemmelsen om indskrænkning af livstids- og visse forvaringsdømtes adgang til brevveksling efter 1. februar 2022 fremgår af straffuldbyrdelsesloven § 55 a, stk. 1-5. Af bestemmelsen fremgår følgende:

” § 55 a. Uanset § 55, stk. 1, må en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke uden tilladelse brevveksle i de før-ste 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den pågæl-dende har været anbragt i forvaring i de første 10 år.

Stk. 2. Kriminalforsorgen meddeler tilladelse til brevveksling med nært-stående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægts-

fængslingen. Der kan meddeles tilladelse til brevveksling med andre end de i 1. pkt. nævnte personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på brevveksling, som sker efter § 56.

Stk. 4. Brevveksling, som sker i overensstemmelse med stk. 1, kan i øvrigt underkastes de vilkår og begrænsninger, som følger af § 55.

Stk. 5. Det påhviler den indsatte at påvise, at en person er nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.”

Telefoni

Bestemmelsen om indskrænkning af livstids- og visse forvaringsdømtes adgang til telefoni efter 1. februar 2022 fremgår af straffuldbyrdelsesloven § 57 a, stk. 1-5. Af bestemmelsen fremgår følgende:

” § 57 a. Uanset § 57, stk. 1, må en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, ikke uden tilladelse føre telefonsamta-ler i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den pågældende har været anbragt i forvaring i de første 10 år.

Stk. 2. Kriminalforsorgen meddeler tilladelse til at føre telefonsamtaler med nærtstående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Der kan meddeles tilladelse til at føre telefonsam-taler med andre end de i 1. pkt. nævnte personer, hvis særlige omstæn-digheder taler herfor.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved telefonsamtaler med de personer og myndigheder m.v., som er nævnt i § 56.

Stk. 4. Telefonsamtaler, som føres i overensstemmelse med stk. 1, kan i øvrigt underkastes de vilkår og begrænsninger, som følger af § 57.

Stk. 5. Det påhviler den indsatte at påvise, at en person er nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen” .

Forarbejder

Om formålet med indskrænkningen af livstidsdømtes og visse forvaringsdøm-tes rettigheder fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, afsnit 1:

” I de særligt grove sager, for hvilke livstidsdømte og visse forvarings-dømte afsoner, er der et helt særligt hensyn at tage til retsfølelsen. Det gælder for ofre og pårørende, for hvem det er krænkende at se, hvordan sådanne dømte kan leve et liv, hvor vedkommende i fængslet tilegner sig nye relationer som andre, der lever et liv uden for kriminalforsorgens in-stitutioner. Foruden hensynet til ofre og pårørende er der også et hensyn at tage til de mennesker, som den livstidseller forvaringsdømte indgår i en relation med. Der er således set eksempler på, at sådanne indsatte har indgået i relationer med unge og letpåvirkelige mennesker, som ikke kan overskue de konsekvenser, som det har for eget liv at indgå i en tæt rela-tion med en person, som har begået nogle af de mest alvorlige forbrydel-ser.”

Videre fremgår følgende af lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, afsnit 2.3.2:

” Indsatte, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser, og Justitsministeriet finder, at der af hensyn til retsfølelsen hos ofre og pårørende samt hensy-net til de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med, bør ske en begrænsning i sådanne indsattes muligheder for at mod-tage besøg, brevveksle og telefonere.

[…]

Set i lyset af karakteren og alvorligheden af de forbrydelser, som de ind-satte i sådanne situationer er dømt for, er der et særlig hensyn at tage til retsfølelsen hos ofre og pårørende, herunder et hensyn at tage til, at det ikke over for disse skal fremstå sådan, at livstidsdømte og visse forva-ringsdømte kan leve et tilnærmelsesvist normalt liv med kontakt til om-verdenen mv. Varetagelsen af et sådant hensyn indebærer efter Justitsmi-nisteriets opfattelse bl.a., at sådanne dømte i et tidsrum under afsoningen ikke bør kunne indgå nye relationer.

Hvad angår nye relationer, er der set eksempler på, at livstidsdømte ind-går i tætte relationer med unge mennesker, som ikke på tidspunktet for indgåelse af relationen kan overskue de konsekvenser for eget liv, som det har at indgå i en tæt relation med en person, som har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser. Der er således et beskyttelseshensyn at vare-tage over for sådanne personer.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den indsatte fortsat bør kunne have kontakt med nærtstående og andre personer, som den pågældende har været i kontakt med, før vedkommende blev varetægtsfængslet.”

Omfattet af personkredsen ”nærtstående” i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, § 55 a, stk. 2, og § 57 a, stk. 2, er ægtefæller eller samlevende, børn, børne-børn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at den kan ligestilles med disse fa-miliebånd, jf. lovforslag nr . L 76 af 10. november 2021, afsnit 2.3.3.

Tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni fra andre end nærtstående, kan gi-ves til personer, som den indsatte har opnået kontakt til før varetægtsfængslin-

gen, jf. § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

Om den nødvendige kontakt forud for varetægtsfængslingen for personer, som ikke er nærtstående, er angivet følgende i lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, afsnit 2.3.3:

” Det foreslås, at kriminalforsorgen meddeler tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni, hvis der er tale om kontakt til nærtstående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Omvendt vil der som udgangspunkt ikke blive meddelt tilladelse, hvis der er tale om kontakt med personer, som den pågældende ikke havde kontakt til før varetægtsfængslingen, det vil sige nye relationer.

[…]

Hvis der ikke er tale om nærtstående, vil det efter bestemmelserne være afgørende for, om der skal meddeles tilladelse, at den indsatte har haft kontakt til den pågældende før varetægtsfængslingen.

Begrebet »kontakt« indebærer, at der skal have været en forbindelse mel-lem den indsatte og den pågældende person, som den indsatte enten øn-sker at modtage besøg fra, brevveksle med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kontakt, og at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en årrække. Det forudsæt-tes dog, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte og den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar – f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have mod-taget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i be-stemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være til-strækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsens forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lig-nende. Det vil desuden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etable-ret kontakt i bestemmelsernes forstand, at den indsatte blot ved, hvem

den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte og den pågældende person.

[…]

Kontakten skal desuden være opstået før varetægtsfængslingen. Herved forstås tidspunktet for afsigelsen af den kendelse, hvor den pågældende varetægtsfængsles i den sag, som senere fører til, at den pågældende idømmes livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid.

[…]

Det foreslås desuden, at det påhviler den indsatte at påvise, at der er tale om en nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængs-lingen. Det indebærer, at det som klar hovedregel er op til den indsatte selv at fremskaffe oplysninger, der kan påvise dette. Der påhviler således som udgangspunkt ikke kriminalforsorgen en forpligtelse til i den forbin-delse selv at tilvejebringe oplysninger, der påviser, at der er tale om en nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.”

Kriminalforsorgen kan desuden meddele tilladelse til besøg, brevveksling og te-lefoni til andre end nærtstående og de personer, som den livstidsindsatte eller forvaringsdømte havde kontakt til før varetægtsfængslingen, hvis ”særlige om-stændigheder” taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, 2. pkt., og § 57 a, stk. 2, 2. pkt. Af lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, afsnit 2.3.3, fremgår følgende herom:

” Bestemmelsen er bl.a. tiltænkt anvendt i de situationer, hvor det kan konstateres, at den indsatte ikke har familie eller i øvrigt kontakt med an-dre, eller hvis den indsattes familie eller sådanne kontakter ikke ønsker at være i kontakt med den indsatte.

Hvis kriminalforsorgen konstaterer, at dette er tilfældet, skal det overve-jes, om den indsatte skal tilbydes kontakt til eksempelvis en besøgsven. Det er således ikke en forudsætning, at den indsatte selv spørger om lov til at kommunikere med andre end nærtstående eller tidligere kontakter, før bestemmelsen finder anvendelse. Kriminalforsorgen skal af egen drift være opmærksom på, om den indsatte bør tilbydes kontakt, hvis de oven-stående omstændigheder gør sig gældende.

Bestemmelsen er desuden tiltænkt anvendt i de situationer, hvor en rets-hjælpsorganisation eller lignende ønsker at komme i kontakt med den på-gældende indsatte for at bistå denne.

Bestemmelsen er endelig tiltænkt anvendt i de tilfælde, hvor den indsatte i øvrigt ønsker at opnå kontakt til medierne, f.eks. igennem brevveksling, for eksempelvis at gøre opmærksom på fængselsforholdene eller andre re-levante forhold.”

I forhold til de relationer, som en livstidsdømt eller forvaringsdrømt allerede havde på tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i straffuldbyrdelseslo-vens §§ 51 a, 55 a og 57 a, fremgår følgende i bemærkningerne i lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021 til § 2, stk. 1:

” Hvad angår de relationer, som de livstids- og forvaringsdømte, som er omfattet af lovforslaget, har indgået før lovens ikrafttræden, vil de fore-slåede regler i lovforslagets § 1, nr. 4, 6 og 7 finde anvendelse. Således vil der uanset at der er tale om en person, som den indsatte har haft kontakt med, skulle indhentes tilladelse efter de foreslåede bestemmelser. Det vil desuden være muligt, at kontakt afskæres, hvis der er tale om en person, som den pågældende ikke havde kontakt til før varetægtsfængslingen.

Hvad angår reglerne om, at sådanne indsatte som udgangspunkt skal af-sone i lukket fængsel i 10 år og desuden som udgangspunkt ikke må komme på udgang, vil disse regler også finde anvendelse for indsatte, der før lovens ikrafttræden måtte afsone i åbent fængsel, eller som måtte have tilladelse til regelmæssig udgang. Det bemærkes, at de foreslåede regler alene gælder, indtil der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år.”

EMRK

Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. privatliv, familie-liv og sin korrespondance. Ifølge bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig myn-dighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overens-stemmelse med loven, og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske vel-færd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sæ-deligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

I kommenteret høringsoversigt af 10. november 2021 anførte Justitsministeriet følgende:

” …

Kernen i begrebet »privatliv« er retten til en sfære, inden for hvilken den enkelte uforstyrret kan udfolde og udvikle sin personlighed. Det beskyttede privatliv omfatter i et vist omfang retten til at etablere og udvikle relationer

til andre mennesker. Artikel 8 beskytter endvidere retten til respekt for en persons

»familieliv«. Udgangspunktet for afgrænsningen af familiebegrebet i artikel 8

er den i den europæiske tradition almindelige kernefamilie, således som denne er udviklet i moderne familiepraksis. Uden for kernefamilien vil det bero på en konkret vurdering, om der mellem de pågældende personer består et familieliv beskyttet af EMRK artikel 8.

Der lægges med lovforslaget op til, at livstidsdømte og forvaringsdømte, der er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid, i de første 10 år af afsoningstiden skal ansøge om tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni, og at kriminalforsorgen kan træffe afgørelse om at nægte adgang hertil. En sådan ordning vil udgøre et indgreb i de pågældendes rettigheder efter EMRK artikel 8, stk. 1. Justitsministeriet vurderer imidlertid, at den foreslåede ordning kan begrundes af hensyn til at beskytte andres rettigheder og friheder, og at ordningen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2, finder Justitsministeriet, at der af hensyn til retsfølelsen hos ofre og pårørende samt hensynet til de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med, bør ske en begrænsning i de pågældende indsattes muligheder for at modtage besøg, brevveksle og telefonere. Det skal ses i lyset af, at de indsatte, der er omfattet af lovforslaget, har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser.

For så vidt angår ordningens proportionalitet er der ved vurderingen lagt vægt på, at kriminalforsorgen ifølge lovforslaget vil skulle meddele tilladelse til besøg af samt brevveksling og telefoni med nærtstående personer og personer, som den indsatte har etableret kontakt til før varetægtsfængslingen. Desuden kan kriminalforsorgen efter en konkret vurdering meddele tilladelse til besøg af samt brevveksling og telefoni med andre personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

De foreslåede regler om begrænsning af besøg, brevveksling og telefoni er afgrænset tidsmæssigt til at gælde, indtil der er udstået 10 år af straffetiden, eller indtil den pågældende har været anbragt i forvaring i 10 år. Det bemærkes i den forbindelse, at hensynet til ofre og deres pårørende vurderes at veje tungere i de første 10 år af afsoningstiden. Desuden vurderes nyhedsværdien om den pågældende indsatte eller person anbragt i forvaring – og dermed eventuelle nye bekendtskabers motivation til at tage kontakt på baggrund af forbrydelsen og medieomtalen heraf – at aftage over tid.

For så vidt angår EMRK artikel 14 bemærkes, at bestemmelsen indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde (f.eks. artikel 8 om ret til respekt for bl.a. privat- og familieliv), indebærer artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer bestemmelsen, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Den foreslåede ordning vil finde anvendelse på livstidsdømte og de forvaringsdømte, som er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, der hjemler straf på livstid. Efter Justitsministeriets opfattelse må denne gruppe anses for usammenlignelig med øvrige strafafsonere, hvorfor den foreslåede ordning ikke udgør forskelsbehandling af personer i sammenlignelige situationer.

Selv hvis den persongruppe, som omfattes af lovforslaget, måtte være Sammenlignelige med øvrige strafafsonere, er det vurderingen, at den

forskelsbehandling, som den foreslåede ordning er udtryk for, kan begrundes. Det

bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af pkt. 2.3.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at der – set i lyset af karakteren og alvorligheden af de forbrydelser, som de af lovforslaget omfattede livstids- og forvaringsdømte er dømt for – er et særligt hensyn at tage til retsfølelsen hos ofre og pårørende. Desuden er der et særligt hensyn at tage til de personer, som den indsatte i fremtiden måtte indgå i en ny relation med.

Som anført i bl.a. pkt. 2.3.2. i lovforslagets bemærkninger vurderes lovforslaget således at være udtryk for en rigtig balancering mellem på den ene side hensynet til retsfølelsen – samt for så vidt angår begrænsninger i muligheden for at modtage besøg, brevveksle og telefonere hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder – og på den anden side den indsattes muligheder for resocialisering og senere udslusning.

…”

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Sagsøger og Vidne.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han den 12. august 2017

blev varetægtsfængslet. Han kan godt huske, hvad der skete den pågældende dag. Det var en speciel dag i hans liv. Han havde aldrig tidligere været fremstil-let. Han kan tydeligt huske Vidne. Hele hans attitude i mødet med de ansatte i Kriminalforsorgen afspejlede, at han ikke har noget imod disse mennesker. Han ser ikke betjentene som sin modpart. Denne dag mødte han systemet første gang og ikke på nogen måde med vrede. Det var forfærdeligt, hvad der var sket. Skulle han overleve, at der var begået et drab, eller skulle han lade være med at overleve, at der var begået et drab? Han havde overvejelser om at begå selvmord. Han traf en beslutning om at se tiden an ikke mindst på baggrund af

sine samtaler med Vidne. Han havde ikke været her, hvis ikke det havde været for samtalerne med Vidne. I dag er han hver dag i tvivl om, hvorvidt det var en fejl.

Han så første gang Vidne, da han skulle ind i cellevognen. Hun stod i døren. Det var meget venligt. Han hilste pænt på hende. I bilen snakkede han ikke med hende. Han sad og tænkte over situationen. Man kan ikke tale med nogen i cel-levognen. Der skete nogle ting i løbet af dagen – også efterfølgende. Han prø-vede at undgå at blive dømt.

Der var flere samtaler med Vidne i løbet af dagen. Advokaten sagde flere gange til ham, at han ikke ville blive dømt for drab. Det er han ked af i dag.

Han var overrasket over, hvor omsorgspræget det var fra Vidnes side. Han kan ikke huske andre end Vidne fra den første dag.

Situationen var præget af, at det var noget ganske kort noget. Men de havde en omfattende dialog, der rummede mange ting og gik langt ud over at hilse på hinanden. Da Vidne senere kom på Afdeling 3 udviklede forbindelsen til Vidne sig til noget helt andet, og hun stoppede i sit job, da hun ville være med ham, indtil han blev løsladt. Han var paf over det men sagde, at hvis hun havde det sådan, så skulle hun gøre det. Frøet til dette var dog lagt allerede den 12. august 2017.

Han var varetægtsfængslet i Fængsel, Afdeling 3, isolationsafdelingen. Det var en ekstrem situation. Der var en knap, som han kunne trykke på. Så kom Vidne. De kunne tale mere fortroligt sammen. Sådan er det ikke nu. Betjen-tene kommer altid flere. Han kan ikke vende ting og tale fortroligt med nogen. Han har kun sine egne tanker og sine egne vægge at tale med.

Forholdet til Vidne udviklede sig til et venskab. Han skrev noveller, som han gav til hende hver dag. Hun ændrede sine vagter. Fængslet var ikke hans mod-part og ville ham ikke noget ondt. Han oplevede hjertevarme, og Vidne blev et af hans livs bedste venner. Der er et tillidsforhold, og han kan stole på hende.

Det var i foråret 2018, at Vidne skrev, at hun ikke ville være fængselsbetjent læn-gere. Hun kunne finde på selv at opsøge ham og trykke på knappen i cellen.

En betjent kunne tage 6 indsatte op i et køkken, hvor man sammen kunne lave mad. Det oplevede han flere gange, hvor Vidne så var i civilt. Han oplevede også, at Vidne hentede ham en time tidligere end de andre, så de kunne tale sammen alene.

Han har en møllesten af skam og skyld og rædsel i sig, som han går rundt med på grund af det, som han har gjort. Her var så et menneske, som hjalp ham med

at løfte den sten. På grund af Vidne fik han lyst til at afsone og overleve i stedet for at tage sit eget liv.

Fængslet blev opmærksom på, at deres forhold var tæt, og han blev flyttet til Storstrøm Fængsel, hvor deres brevveksling fortsatte. Vidne sagde, at hun ville stoppe sit arbejde og søge besøgstilladelse. Fængslet opsnappede nogle af bre-vene, og der begyndte nu at ske alt muligt mærkeligt. Der kom andre personer til. Alle dem, som han kender, har han kendt i mindst 5 år.

Foreholdt indholdet af ekstrakten side 276, Kriminalforsorgens skrivelse af 18. februar 2022, bekræftede han, at han mistede alle kontakttilladelser - 6 be-søgstilladelser og 7 ringetilladelser, herunder besøgs- og ringetilladelsen til Vidne. Det var disse mennesker, som han havde kontakt til på dette tidspunkt.

Afdelingslederen havde været inde og orientere ham om dette og gav ham mu-lighed for at ringe til de omhandlede personer, så han kunne sige farvel til dem.

Da han startede i Storstrøm Fængsel, var der ikke problemer med besøgstilla-delser og besøg. Han bad om at blive overført til Herstedvester, hvor han skulle søge om alle tilladelser igen. Han fik herefter afslag på alle ansøgninger – også til dem, der havde været godkendt tidligere i Storstrøm Fængsel. Han ved ikke, hvorfor dette skete. Direktoratet skrev, at han afsonede eksemplarisk, så det må være den eneste grund. Motivationen til hans flugt var, at tingene skete på denne måde. Han fik hele tiden at vide, at han afsonede snorlige, og han spurgte, hvad han gjorde galt – hvorfor fik han ikke tilladelserne tilbage? Han mistede ingenting, hvis han blev skudt i hovedet under flugtforsøget. Det var helt unødvendigt. Han kunne lige så godt have fået besøg. Efter flugtforsøget kom han tilbage til Storstrøm Fængsel. Der skulle han bare være blevet. Han fik besøg igen – dog med glasadskillelse. Det fungerede fint. Det var igen de perso-ner, som er anført på ekstrakten side 276, der kunne besøge ham og/eller ringe. Det vigtigste for ham var samtalemuligheden. Han talte dagligt i telefon med Vidne i ca. 1 time.

I februar 2022 havde han haft kontakt til de omhandlede personer i mindst 5 år.

Begge hans forældre er døde, og han har ikke kontakt til noget familie i øvrigt. Der er en enkelt person fra hans fortid, som han har telefonsamtaler med ca.

hver 14 dag. Det er relativt nyt. Det tog dog lang tid at få tilladelsen, selvom det var oplagt, at de kendte hinanden fra tidligere. Han har ikke kontakt til Person 12, da han nu er flyttet til Spanien. Han har ikke adressen til ham.

Virkningen af loven har for ham været, at alle de personer, som han havde etab-leret relationer til, blev skåret væk. Hans afsoning er en isolation.

I juli 2022 fik han tilladelse til besøg af en besøgsven. Det skete efter gentagne skrivelser til fængslet. Han har fået en Røde Kors ven – en bondemand, der hedder Person 13. Han må ikke fortælle sit efternavn. De taler om alverdens ting via besøg med glasadskillelse. Han kommer præcist hver 14. dag, og det funge-rer godt.

De kontakter, som han har mistet, har ikke kontakt til noget kriminelt netværk. Det eneste menneske han i dag har kontakt til fra sit tidligere liv, er faktisk en ”blakket” person.

I hans situation, må hans opgave være at forstå, hvad han har gjort og blive et bedre menneske. Det kan han ikke med de mennesker, som han omgås nu. Det ville han kunne med Vidne og de andre personer, som han nu er afskåret fra at have kontakt til.

Det har påvirket ham at miste kontakterne. Han er vantro. Det er nærmest en målsætning at gøre ham til et ringere menneske. Han lever i fornægtelse – han kan ikke tro, at man gør sådan i Danmark. Vidne har jo også mistet en ven. Han må heller ikke skrive med professionelle mennesker eller forskere.

Han har supplerende forklaret, at han den 12. august 2017 fik en relation til Vidne, der gik ud over ”hej og farvel” . Hun fortalte til ham, hvad der skulle ske, og at han ikke skulle være bekymret. Det hele skulle nok falde på plads. Hun sagde også, at han ville få mulighed for at ringe. Han talte følelser med hende, og hun sagde, at han kunne tale med psykolog og præst, og at fængselspersona-let nok skulle være der for ham. Hun var i situationen professionel til finger-spidserne, men de havde en dialog, der gik langt ud over en almindelig sam-tale. Hun satte sig ved siden af ham og sagde, at han skulle tage det roligt. Han kan ikke i dag huske konkret, hvad de talte om. Han vil tro, at de samlet havde samtale på omkring en time. Han kan ikke huske, hvor det foregik. Han kan heller ikke huske de andre betjente. Han kan huske, at han tænkte, at hun pas-sede på ham.

Der gik nogle dage, før han kom på Afdeling 3, og Vidne kom på Afdeling 3, hvorefter de fik etableret en kontakt. Vidne har ikke haft nogen relationer til andre indsatte. Det var første gang.

På ny foreholdt indholdet af ekstrakten side 276, Kriminalforsorgens skrivelse af 18. februar 2022, forklarede han, at den eneste, som han kendte forud for va-retægtsfængslingen, var Person 12.

Vidne var den eneste, som han havde dialog med forud for kendelsen den 12.

august 2017.

Vidne har forklaret blandt andet, at hun har arbejdet som

fængselsbetjent. I dag arbejder hun som Stilling. Hun lærte Sagsøger at kende i for-bindelse med fremstillingen i dommervagten.

Hun startede på sin uddannelse i 2005. Hun har været ansat i Fængsel frem til 2018, hvor hun sagde op. Hun har i hele perioden arbejdet som fængselsbetjent.

Hun har lavet et notat om, hvad der skete den pågældende dag. Hun mødte ind den 12. august 2017 - lørdag formiddag og kørte dommervagt. De fik de ind-satte ned til bilen. Hun hentede Sagsøger, som hun godt vidste hvem var. Hun spurgte, om han var klar. Han kom ud og spurgte hende til, hvad hun hed. Hun fortalte sit navn. Hun fortalte ham herefter om, hvad der skulle ske. Det var om praktiske ting, herunder at han nok bare skulle ”vendes” først.

Sagsøger blev transporteret ind i en cellevogn, hvor de indsatte er inde i hver deres rum. Man kan ikke samtale under dette. Hun havde først talt med Sagsøger fra hans celle og hen til vognen. De plejer at køre, så de er på Nytorv omkring kl. 9 eller 9.30. Det var en special dag, fordi Person 6 også skulle fremstilles. Det var politiet, der kørte ham. Han var ikke i cellevognen. Da de kom frem til Nytorv, blev de indsatte fulgt op til deres celler. Sagsøger blev ”vendt” for en dom-mer. På vej op til retslokalet talte hun med Sagsøger. Hun var sammen med en kol-lega. Det tog ikke særlig lang tid, så fulgte de Sagsøger tilbage til cellen. Politiet havde herefter hentet Sagsøger til afhøring, og kom tilbage med ham efter ca. en time til halvanden og sagde, at han måske var selvmordstruet. Hun gik hen til hans celle sammen med en kollega for at tale med ham. De prøvede at tale med ham. Hun sagde, at han skulle tage det roligt, og at der ikke var noget, der var afgjort endnu. Han lovede ikke at gøre noget ved sig selv. Samtalen tog nok 5-8 minutter. Efterfølgende var hun oppe ved cellen nogle gange også i forbindelse med, at hun delte mad ud. Hun spurgte ham til, at hun vidste, at han havde la-vet nogle spændende ting. Han sagde, at alt var slut, og hun sagde, at der er no-gen udenfor, der venter.

Første eller anden gang hun talte med ham, talte han om sine katte. Hun har også selv katte, og de kom til at tale herom. Sagsøger holdt meget af sine katte og var meget bekymret for dem. De talte om, at han havde fået to små katte og havde en gammel. De ”connectede” . De talte stort set ikke om sagen, andet end hun sagde, at der ikke var afgjort noget. Hun spurgte til Udeladt, og han sagde, at han var færdig med at bygge og ”at det er slut” .

Hun vil tro, at de samlet har talt sammen i måske 15-20 minutter den pågæl-dende dag.

Sagsøger var den sidste, der kom i egentligt grundlovsforhør. Det var sidst på efter-middagen. De var ovre i den bageste bygning, og de ville ikke have Sagsøger ud igennem ”journalist- mængden” .

Efterfølgende havde hun nogle vagter, hvor hun blev sendt på post. Der var hun nogle gange, der hvor Sagsøger var, og hun talte med ham. Hun havde søgt væk fra vagten. Hun søgte om at komme til Blegdammen og Afdeling 1. Det søgte hun om i efteråret 2017. Hun blev ansat her pr. 1. november 2017. Hun kom ind at gå på etagerne i Afdeling 1 og så jævnligt Sagsøger, som hun talte godt med. Hun taler med alle indsatte, men Sagsøger var god at tale med. De kom til at tale om private ting. Hun lavede mad med de indsatte, herunder Sagsøger. Det gjorde hun med dem, der fungerede godt. Deres venskab udviklede sig. Efter jul/foråret 2018 havde hun fået nogle følelser for Sagsøger. Dengang mistolkede hun det nok som forelskelse. Hun kunne tale med Sagsøger om alt. Hun besluttede sig for at søge væk og søgte ud i Arbejdsplads. Hun sagde ikke noget til Sagsøger herom. Sagsøger blev flyttet til Storstrøm Fængsel, og hun opsagde sit job som fængselsbetjent, da hun fik arbejde i Arbejdsplads. Hun havde 3 måneders opsi-gelse. Sagsøger og vidnet skrev sammen. Hun var ulykkelig over, at han var blevet flyttet. De havde ikke sagt farvel eller noget. Det var hårdt. Mens Sagsøger var i Storstrøm Fængsel, havde de kontakt pr. brev. Hun stoppede i Kriminalforsor-gen pr. 31. august 2018. Sagsøger ringede til hende den 11. september 2018 fra Her-stedvester, hvor han var blevet flyttet til. De talte sammen i 3 timer. Hun kunne ikke umiddelbart få besøgstilladelse. Alt var blevet taget fra ham. Der skete ikke noget, og der blev rykket for besøgstilladelse. Hun skrev breve til Sagsøger. I januar 2019 fik de at vide, at de havde set ansøgningen. Hun blev ca. en uge se-nere – i februar - indkaldt til en samtale hos en psykolog. Psykologen skulle for-tælle, hvad Sagsøger var dømt for og skulle tale med vidnet. Hun fortalte, hvordan det hele var foregået, og at det var hendes eget valg. Kort efter fik hun at vide, at hun kunne besøge Sagsøger, og senere fik hun to overvågede besøg og herefter almindelige besøg. Hun besøgte Sagsøger en til to gange om ugen fra april 2019.

Herudover talte de i telefon sammen dagligt. Det havde de gjort i en længere periode.

Ved besøgene fandt hun ud af, at de ikke var på et ”kæresteniveau” . Hun fandt ud af, at Sagsøger var god at tale med. De kunne tale om alting. Besøgstilladelsen blev stoppet pr. 1. oktober 2020 på grund corona.

Herefter havde Sagsøger et flugtbesøg og blev overført til Storstrøm Fængsel. De skrev breve sammen. Hun fik herefter at vide, at Sagsøger ikke fik hendes breve, da der havde været brev- og besøgskontrol. Da dette ophørte, fik Sagsøger samlet en bunke breve fra hende. Fra december 2020 kunne de igen brevveksle. Sagsøger fik ultimo januar 2021 lov til at ringe til hende en gang om ugen. Hun fik besøgstil-ladelser fra marts 2021 – men det var ”rudebesøg” . Sagsøger fik også lov til at ringe

oftere og kunne til sidst ringe til hende dagligt. Hun besøgte ham 1 til 2 gange om ugen.

Sagsøger har aldrig presset hende eller forsøgt at manipulere hende. Han har aldrig gjort hende noget som helst. Deres forhold var nærmest som et ”bror/søster for-hold” . De kunne tale om alt. De er dog ikke gået i dybden med det, som Sagsøger er dømt for. De har talt om de ting, der skete op til, at han begik forbrydelserne.

I februar 2022 stoppede det med besøg. Hun besøgte ham sidste gang 1. februar 2022, og han fik at vide, at det herefter stoppede. Han ringede og fortalte hende dette. Det har betydet, at hun har været rigtig langt nede. Sagsøger har været en rigtig god støtte for hende. I 2019 mistede hun sin far, og der var problemer med hendes mor. Sagsøger var en meget stor støtte i den forbindelse. Han var der hele tiden for hende. Hun har også været der for Sagsøger. Han kan tale med hende om alt. De har vendt hinandens tanker. De har også talt om, hvis der kom en dag udenfor fængslet. De har aldrig været uvenner.

Hun har supplerende forklaret, at deres første møde var den 12. august 2017, da hun mødte ind og hentede Sagsøger i Afdeling 1. Han skulle lige blive klar fra cellen, og de gik herefter over til transporten. Det tog nok i alt 5 minutter. De talte ikke sammen under transporten. Da de kom til Nytorv, fulgte de Sagsøger op til en celle sammen med de andre indsatte. Der var ingen samtale i den forbindelse. Sagsøger skulle herefter ”vendes” for dommeren. De talte sammen frem og tilbage fra retslokalet. Det var om praktiske forhold. Det er sædvanligt, at de følger den indsatte frem og tilbage. De var ikke med inde i retten.

Foreholdt ekstrakten side 280 – punkt 11 til 13 – forklarede hun, at hun er enig i beskrivelsen. Det var da hun hentede Sagsøger, at hun talte med ham. Fra ventecel-len til retslokalet tog det mere end 1 minut, da de ikke kunne bruge det sæd-vanlige retslokale. Herudover var der samtaler med Sagsøger ved hans celle. Første gang var hun sammen med en kollega. De andre gange var hun alene. Dørene står åbne ind til kontorerne. De er kun to hele tiden, hvis det er banderelateret.

De havde samtaler i anledning af, at det blev oplyst, at Sagsøger var selvmords-truet. Hun talte med sin kollega herom. Det er ikke noget, som de sædvanligvis noterer. Det gør de først, når de kommer hjem til afdelingen. Det oplyste hun afdelingspersonalet om. De talte med Sagsøger herom i løbet af hele dagen – også fordi der gik så længe. Hun har ikke nogen særlig uddannelse i at tale med en selvmordstruet.

Hun så Sagsøger jævnligt i perioden fra august til november. Hun så ham nogle gange tilfældig på gangen og har også transporteret ham til retspsykiatrisk i en cellevogn.

Det var først i foråret 2018, at hun indså, at hun havde en relation til Sagsøger, der gik ud over det, som det burde være. Hun har ikke haft en relation til en indsat, som hun har til Sagsøger. Det har kun været overfladisk.

Hun blev foreholdt indholdet af ekstrakten side 287 – sit eget notat – samt ek-strakten side 289 - tjenstligt forhør af Person 2 – og forklarede, at man i dommer-vagten ofte har en person, der er selvmordstruet. Folk er som anholdte pres-sede. Hun forstår ikke, hvorfor Person 2 ikke kan huske dagen, da der skete mange ting, herunder fremstillingen af Person 6. Det var en speciel dag.

Hun har ikke været inde i cellen hos Sagsøger den 12. august 2017. Hun talte med ham via den åbne dør.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

2.1. Vedrørende EMRK artikel 8:

2.1.1. Overordnet:

Det gøres til støtte for samtlige påstande overordnet gældende, at EMRK arti-kel 8 er krænket i denne sag.

Det gøres således gældende:

• at afslaget på tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni vedrørende

Vidne (bilag 15) udgør en krænkelse af EMRK artikel 8 (påstand 1 og 2),

• at afgørelsen om at inddrage samtlige sagsøgers kontakttilladelser den

2. februar 2022 udgør en krænkelse af EMRK artikel 8 (påstand 3),

• at sagsøger som følge heraf har krav på at blive økonomisk kompense-

ret som følge af enkonstateret krænkelse (påstand 4).

2.1.2. Nærmere om EMRK artikel 8:

Retten til privat- og familieliv er beskyttet i EMRK artikel 8, stk. 1. Af bestem-melsens stk. 2 følger tre overordnede betingelser for lovligt at gøre indgreb i denne ret: (1) indgrebet skal have hjemmel i national ret, (2) indgrebet skal for-følge et lovligt formål, hvilke udtømmende er opgjort i bestemmelsens stk. 2, og (3) indgrebet skal være "nødvendigt i et demokratisk samfund", hvilket overordnet set udgør en proportionalitetsafvejning af de modstående interesser.

Der er fortaget indgreb i sagsøgers rettigheder efter EMRK artikel 8, dels da sagsøger blev frataget sine eksisterende kontakttilladelser, dels da sagsøger blev nægtet kontakttilladelse.

Sagsøger bestrider ikke, at indgrebene har hjemmel i national ret, her Straffuldbyrdelseslovens (strfbl.) §§ 51 a, 55 a, og 57 a.

De vedtagne bestemmelser i strfbl. §§ 51 a, 55 a, og 57 a, er ifølge lovbemærk-ningerne tiltænkt at varetage hensynet til "retsfølelsen". Ifølge lovforslaget (L 76 af 10/11/2021) er reglerne således navnlig tiltænkt at varetage et hensyn til ofrene, som ifølge forslaget kan finde "det er krænkende at se, hvordan så-danne dømte kan leve et liv, hvor vedkommende i fængslet tilegner sig nye relationer som andre, der lever et liv uden for kriminalforsorgens institutio-ner". Ifølge bemærkningerne skal en livstidsstraf kunne "mærkes", hvilket er baggrunden for de omhandler begrænsninger.

Det er under hensyn hertil, at sagsøger ud fra en formålsfortolkning må anta-ges at være meddelt afslag på kontakttilladelse mv. til Vidne.

Hverken afslaget på kontakttilladelse til Vidne eller afgørelsen om bortfald af sagsøgers hidtidige kontakttilladelser er begrundet i ordens- el-ler sikkerhedsmæssige hensyn, hensynet til Vidne selv, eller mi-stanke om at kontakten eksempelvis benyttes til at promovere egne ugernin-ger eller lign., hvilket der da ej heller er noget grundlag for at antage.

At der skulle være noget som helst beskyttelseshensyn at tage til Vidne eller andre af sagsøgers kontakter må i det hele afvises. Hverken de konkrete afgørelser i denne sag, eller nogen af de fremlagte akter fra sagsøgte (Storstrøm Fængsel), Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Justitsministeriet viser, at der skulle være beskyttelseshensyn vedrørende de enkelte kontakter. Skulle der være et beskyttelseshensyn, må et sådan hensyn skulle påvises kon-kret i hvert enkelt tilfælde.

Foruden begrundelsen i selve afslaget bekræfter sagens øvrige akter således, at afslaget på kontakt mellem Vidne og sagsøger alene har til for-mål at varetage lovbemærkningernes hensyn til retsfølelsen og reelt har et pø-nalt sigte.

Det gøres på denne baggrund gældende, at dette ikke udgør et anerkendelses-

værdigt og dermed lovligt formål, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Det gøres således gældende, at afgørelsen om bortfald og etablerering af kontakt er ugyldigt, idet afslaget, og de bestemmelser afslaget hviler på, udgør en krænkelse af EMRK artikel 8.

Hertil kommer, at der ikke foretages nogen konkret og individuel vurdering af nødvendigheden af det pågældende indgreb vedrørende hver enkelt af sagsø-gers kontakter. Bestemmelserne i strbfl. § 51 a mv. udelukker effektivt al kon-takt til sagsøgers kontakter i en 10-årig periode.

Ifølge sagsøgte kan der ikke gøres nogen undtagelse hertil vedrørende de på-gældende personer, herunder efter strfbl. §§ 51 a, stk. 2, 2. pkt., 55 a, stk. 2, 2. pkt., og 57 a, stk. 2, 2. pkt., der ifølge sagsøgte alene hjemler adgang til kontakt med en såkaldt besøgsven.

Sagsøgte har ikke taget hensyn til, at sagsøger i en årrække før lovændringen havde haft kontakttilladelse til de omhandlede personer, herunder Vidne, og at der på tidspunktet, hvor lovændringen trådte i kraft, således ikke var tale om personer, som sagsøger ikke i forvejen kendte eller havde no-gen relation til. Sagsøger havde således etableret en nær og årelang kontakt til mange af de omhandlede personer, herunder Vidne, som han betragter som en af sine nærmeste pårørende og som en del af sin familie. Hverken lovbemærkningerne eller sagsøgtes afgørelser tager hensyn til dette.

Hertil kommer, at der er tale omfuldstændige afskæring af kontakt til alle

sagsøgers kontakter uden for fængslet. Sagsøgte har ej heller foretaget en vur-dering af, hvorvidt mindre indgribende restriktioner end fuldstændig kon-taktforbud eksempelvis kunne finde sted.

Herved forstås, at sagsøger eksempelvis kunne være meddelt afslag på be-søgstilladelse, hvis dette konkret var indiceret, men tilladelse til at telefonere, eller kontakttilladelse til enkelte af de omhandlede personer. Det bemærkes, at sagsøger ved sagsøgtes afgørelse af 2. februar 2022 om bortfald af kontakttilla-delse blev frataget alle sine kontakttilladelser.

Med strfbl. § 55 a mv. blev tillige indført en helt generel og uforkortelig peri-ode på 10 år, hvor reglerne om afskæring af kontakt er gældende.

Det gøres gældende, sagsøger samlet set derved har været udsat for et upro-

portionalt indgreb i sagsøgers rettigheder efter EMRK artikel 8, stk. 2.

2.2. Vedrørende det konkrete afslag på kontakttilladelse til Vidne (på-stand 1 og 2):

Det følger af strfbl. §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1.pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt., at en livstidsdømt ikke uden tilladelse må hhv. modtage besøg, brevveksle eller telefonere (samlet herefter benævnt "kontakttilladelse") i de første 10 år af afsoningen.

Det gøres gældende, at sagsøger burde være meddelt kontaktilladelse til Vidne, jf. strfbl §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1.pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt. Der var således ikke grundlag for at meddele sagsøger afslag, fordi Vidne er omfattet af den persongruppe, som er nævnt i de respektive bestemmelsers stk. 2, 1. pkt., idet sagsøger havde kontakt til Vidne før varetægtsfængslingen.

Det er således i lovbemærkningerne meget præcist specificeret, hvad der ifølge loven skal forstås ved "kontakt". Af de specielle bemærkninger til be-

stemmelserne i straffulbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, 57 a, hedder det vedrø-rende dette spørgsmål således:

"Begrebet »kontakt« indebærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte og den pågældende person, som den indsatte ønsker at modtage besøg fra. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kon-talt, og at der f.eks. ikke har været kontakt mellem de pågældende i en år-række. Det forudsættes dog, at der har været en indbyrdes dialog mellem den indsatte og den pågældende. Det, at enten den indsatte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar – f.eks. ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over internettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i be-stemmelsens forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsens forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmelsens forstand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte og den pågældende person."

Bemærkningerne må forstås således, at der skal have været en "indbyrdes dia-log" mellem den indsatte og den person, der søges kontakttilladelse til. I or-dets forstand skal der således blot være ført en samtale, førend kontaktkravet er opfyldt. Der er i lovforslaget foretaget en meget præcis afgrænsning. I lov-bemærkningerne anføres det således udtrykkeligt, at det falder uden for "kon-takt" i lovens forstand, hvis der er tale om kontakt i form breve eller beskeder på sociale medier, hvor der ikke er modtaget svar, idet dette ikke udgør en di-alog. Det der efter sagsøgers opfattelse må betragte som ren envejskommuni-kation. Med den anførte afgrænsning i lovbemærkningerne står det således klart, at der ikke stilles sådanne krav til kontakten, som sagsøgte har indfortol-

ket, idet den indsatte blot skal godtgøre, at denne har haft endialog med ved-

kommende forud for tidspunktet for sin varetægtsfængsling. Det af sagsøgte indfortolkede krav om "kvalificeret kontakt" er end ikke nævnt et eneste sted i lovbemærkningerne eller i lovens øvrige forarbejder, hvorfor der ikke er no-gen holdepunkter for at indfortolke et sådant krav.

Det samme gør sig gældende vedrørende kontakt af "professionel karakter", som ifølge sagsøgte ikke udgør kontakt. Ej heller dette finder støtte noget sted i lovens forarbejder.

Sagsøgte har gjort gældende, at ansatte i kriminalforsorgen (som Vidne var på daværende tidspunkt) helt falder uden for området af perso-ner, der kan opnå kontakt til livstidsdømte m.fl. Dette skyldes ifølge sagsøgte, at disse personer er særligt eksponeret og derfor må nyde en særlig beskyt-telse. Ej heller disse overvejelser ses at have støtte i lovforarbejderne. Skulle der være et særligt beskyttelseshensyn at tage til Vidne må dette ske efter en konkret vurdering, således som retsstillingen også var før vedta-gelsen af straffuldbyrdelseslovens § 51 a mv.

Afgrænsningen i lovbemærkningerne af kontaktkravet må antages med god grund at være formuleret så præcist, som tilfældet er, også for undgå at myn-dighederne skal foretage en vurdering af værdien/ægtheden af den kontakt, der måtte være etableret mellem mennesker, når blot det kan lægges til grund, at kontakten i form af dialog er etableret inden varetægtsfængslingen.

Afslaget hviler således udelukkende på en formålsfortolkning, der for sagsø-ger at se, herunder når henses til det fremlagte materiale om sagsbehandlin-gen og sagsgangen i centraladministrationen, er konstrueret til lejligheden for at meddele sagsøger afslag (usagligt).

Det bemærkes endvidere, at et afslag af den i sagen omhandlede karakter skal have sikker støtte i lovens ordlyd eller bemærkninger, hvilket efter sagsøgers opfattelse ikke er tilfældet i denne sag.

Persongruppen i 1. pkt. afgrænses foruden kontaktkravet som nævnt endvi-dere ved, at kontakten skal være etableret inden varetægtsfængslingen.

Sagsøgte har i duplikken, side 2, anført, at der ikke er enighed om, at der var "dialog" mellem Vidne og sagsøger forud for kendelsen om vare-tægtsfængsling, fordi sagsøger ikke har dokumenteret denne kontakt. Dette uagtet det i sagsøgtes egen afgørelse af 2. december 2022 (bilag 15, side 2, 3. af-snit) fremgår, at det ud fra sagens oplysninger er lagt til grund, "at din klient og Vidne etablerede kontakt med hinanden den 12. august 2017 forud for kendelsen om varetægtsfængsling af din klient." Denne begrundelse har sagsøgte fragået i forbindelse med retssagen.

Det følger af lovbemærkningerne (L 76) herom (min fremhævning):

"Kontakten skal desuden være opstået før varetægtsfængslingen.Herved for-

stås tidspunktet for afsigelsen af den kendelse, hvor den pågældende vare-tægtsfængsles i den sag, som senere fører til at den pågældende idømmes liv-stid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid. Hvis den pågældende senere løslades og varetægtsfængsles igen, vil der ved fastlæggelsen af tidspunktet skulle tages udgangspunkt i tidspunktet for den seneste varetægtsfængsling."

Det gøres gældende, at sagsøger har påvist, at der var kontakt mellem Vidne og sagsøger forud for tidspunktet for kendelsen om varetægts-fængsling, således som sagsøgte da også lagde til grund i sin egen afgørelse. Foruden bevisførelsen i retten henvises til det af Vidne udfærdi-gede "notat" (bilag 6), til Københavns Fængslers svar (bilag E) og referat af tje-nestelig samtale med fængselsbetjent Person 2 (bilag 17).

Såfremt retten ikke måtte finde, at der kan meddeles kontakttilladelse efter §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1.pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt., har sagsøger subsi-diært nedlagt påstand om, at kontakttilladelse så kan meddeles i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 2. pkt., 55 a, stk. 2, 2. pkt., og 57 a, stk. 2, 2. pkt.

Ifølge sagsøgte vil det "savne mening", at den indsatte efter 2. pkt. vil kunne modtage besøg fra personer omfattet af 1. pkt.

Hertil gøres det gældende, at undtagelsesbestemmelsen i 2. pkt.netop er til-

tænkt anvendt på personer, som er afskåret fra få kontakttilladelse efter 1.

pkt., men hvor særlige forhold gør sig gældende. Undtagelsesbestemmelsen vil være at anvende i situationer, hvor den indsatte ikke har nogen familie-medlemmer, således som tilfældet er i sagsøgers situation. Herefter vil personer afskåret i henhold til 1 pkt. kunne komme i betragtning. Sagsøgte sy-nes at fortolke undtagelsesbestemmelsen således, at den indsatte udelukkende har krav på kontakt til en besøgsven i sådan et tilfælde. Sådan kan undtagel-sesbestemmelsen imidlertid ikke fortolkes. En besøgsven er i lovbemærknin-gerne alene angivet som et "eksempel", og bestemmelsens ordlyd eller forar-bejder udelukker således ikke, at den indsatte får tilladelse til meningsfuld kontakt til omverdenen.

2.3. Særligt vedrørende afgørelse om bortfald af kontakttilladelse (påstand 3):

Ved sagsøgtes afgørelse af 2. februar 2022, senere meddelt skriftligt den 6. fe-bruar 2022 (bilag 1), bortfaldt alle sagsøgers tilladelser til kontakt mv. Det gøres gældende, at der, som anført af sagsøgte selv i skrivelse af 6. februar 2022 (bilag 1), den 2. februar 2022 blev truffet beslutning om inddragelse af sagsøgers tilladelser til besøg mv., og at dette er en afgørelse i forvaltningslo-vens forstand og ikke faktisk forvaltningsmyndighed som anført af sagsøgte.

Det gøres gældende, at afgørelsen herom er ugyldig allerede fordi sagsøger ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, stk. 1, blev hørt, inden afgørelsen om bortfald/inddragelse af kontakttilladelser blev truffet. Hørings-pligten udgør en garantiforskrift, og afgørelsen er derfor ugyldig.

Havde sagsøgte ulejliget sig hermed, havde sagsøger haft lejlighed til at frem-lægge dokumentation for, at der var personer på listen, som opfyldt betingel-serne i de vedtagne bestemmelser, og dermed ikke skulle miste kontakttilla-delse. Til støtte herfor henvises til sagsøgtes afgørelse af 26. maj 2023 (bilag 18), hvoraf det fremgår, at Person 12 rent faktisk opfyldte be-tingelserne i § 51 a mv., idet han blev meddelt kontakttilladelse i december 2022.

Det gøres endvidere gældende, at afgørelsen er ugyldig, idet der foreligger en krænkelse af EMRK artikel 8. Til støtte herfor henvises til det anførte om EMRK artikel 8 i afsnit 2.1. ovenfor.

2.4. Erstatning:

Til støtte for betalingspåstanden gøres det gældende, at EMRK artikel 8 er krænket.

Det følger af retspraksis (se bl.a. U.2017.2929H, U.2017.1314H, U.2019.4010H og U.2021.1893H), at godtgørelse for krænkelse af EMRK udbetales efter prin-cippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammenholdt med EMRK artikel 13, og at godtgørelsen udmåles i henhold til artikel 41.

Det gøres gældende, at den blotte konstatering af en krænkelse ikke er til-strækkelig, når henses navnlig til den lange periode (pt. mere end 1½ år), som sagsøger er blevet nægtet kontakt til de omhandlede personer. Den af sagsøgte påberåbte afgørelse i Tim Henrik Bruun Hansen mod Danmark, som vedrører krænkelse af processuel karakter (reelt en rettergangsfejl) af EMRK artikel 5, er ikke at sammenligne med situationen i herværende sag, hvor sagsøger blev frataget samtlige sine kontakttilladelser og derfor i en lang peri-ode de facto har været afskåret fra at tage kontakt til sine nærmeste uden for fængslet.

…”

Storstrøm Fængsel har i sit påstandsdokument anført:

”…

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres overordnet gældende, at Storstrøm Fængsels afgørelse af 2. december 2022 (bilag 15) er gyldig og lovlig og ikke udgør en overtrædelse af Sagsøgers menneskerettigheder. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Storstrøm Fængsels vurdering, hvorefter der ikke var etableret en sådan kontakt mellem Sagsøger og Vidne forud for varetægtsfængslingen af Sagsøger, at der kunne meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni. Vidne kan af samme grund ikke fremadrettet meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni.

Det gøres desuden gældende, at Storstrøm Fængsels orientering af 2. februar 2022 (bilag D) ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og at Sagsøger allerede derfor ikke burde være partshørt forud for oriente-ringen.

4.1 Storstrøm Fængsels afgørelse af 2. december 2022 om afslag på tilla-

delse til besøg, brevveksling og telefoni med Vidne var ikke ugyldig

Sagsøger har til støtte for påstand 1, 2 og 4 overordnet gjort to forhold gældende: For det første, at Vidne var omfattet af per-songruppen i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1.

pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt., da Sagsøger havde haft kontakt (i bestemmelsernes forstand) til hende forud for varetægtsfængslingen, subsi-diært efter bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, 2. pkt., og § 57 a, stk. 2, 2. pkt. For det andet, at Storstrøm Fængsels afgørelse af 2. december 2022 (bilag 15) er ugyldig, da reglerne i straffuldbyr-

delseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a samt den konkrete afgørelse er i strid med EMRK artikel 8.

4.1.1 Vidne og Sagsøger havde ikke en kontakt

i straffuldbyrdelseslovens forstand forud for varetægtsfængslingen

Sagsøger blev varetægtsfængslet ved grundlovsforhør den 12. august 2017.

Vidne havde forud for kendelsen om varetægtsfængsling en ar-bejdsrelateret interaktion med Sagsøger. Vidne ar-bejdede således som fængselsbetjent, og var en del af det hold betjente, som transporterede Sagsøger fra Fængsel til Københavns By-ret den 12. august 2017 i forbindelse med grundlovsforhøret. Vidne havde således alene professionel kontakt med Sagsøger forud for varetægtsfængslingen i kraft af sin stilling som fængselsbetjent.

Det fremgår af svar fra Københavns Fængsler af 7. marts 2022 (bilag E),at

Vidne ikke havde kontakt til Sagsøger forud for

transporten til byretten den 12. august 2017,at hun ikke havde mulighed for at

tale med ham under transporten, da han var placeret i en lille celle i en cellevogn, og at fængselspersonalet ikke var til stede under selve retsmødet el-

ler under eventuelle pauser i retten, ogat den eneste mulighed for at tale sam-

men var under gåturen fra ventecellen til Dommervagtslokalet, hvilket tager ca. ét minut. På dette ene minuts gåtur vil der efter det oplyste dog mindst være to fængselsbetjente, hvorfor en samtale om ”løst og fast” efter Køben-havns Fængslers vurdering ikke ville være mulig.

Det bemærkes, at denne beskrivelse står i kontrast til Vidnes be-skrivelse af forløbet, hvorefter hun havde været i dialog med Sagsøger ” flere gange i løbet af dagen” (bilag 6).

Videre bemærkes i denne sammenhæng, at fængselsbetjent Person 2 in-tet husker fra dagen for fremstillingen af Sagsøger i dommer-vagten den 12. august 2017, herunder hvorvidt Vidne var i dia-log med Sagsøger. Person 2 kan alene bekræfte, at Vidnes beskrivelse stemmer overens med de almindelige procedurer og arbejdsopgaver i forbindelse med fremstilling i dommervagten, og at det er sandsynligt, at det kan være foregået som beskrevet af hende (bilag 17).

Det kan derfor ikke kan lægges til grund, at kontakten med Vidne var som beskrevet i Vidnes e-mail af 25. marts 2022 (bilag 6).

På den baggrund gøres det gældende, at det kontaktkrav, som stilles i straf-fuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt., ikke kan anses for opfyldt ved den professionelle kontakt Sagsøger og Vidne har haft forud for varetægtsfængslingen, som følge af Vidnes stilling som fængselsbetjent.

Bestemmelserne om indskrænkning af livstids- og visse forvaringsdømtes ret til brevveksling, besøg og telefoni må fortolkes i lyset af lovens klare formål om bl.a. at begrænse livstids- og visse forvaringsdømtes mulighed for at etab-lere nye relationer af hensyn til retsfølelsen hos ofre og pårørende samt at be-skytte de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med. Det har således været det klare formål med loven at begrænse livstidsdømtes mulighed for at tilegne sig nye relationer.

Efter loven har den indsatte dog – som en undtagelse til ovennævnte – fortsat mulighed for kontakt med bl.a. personer, som den pågældende har været i kontakt med, før vedkommende blev varetægtsfængslet. Herved sikres det, at livstids- og visse forvaringsdømte kan opretholde kontakt til venner eller be-kendte, som de kendte forud for deres afsoning. Det omfatter ikke kontakt med ansatte i kriminalforsorgen, hvor kendskabet til hinanden er opstået i for-bindelse med varetægtsfængslingen. Undtagelsen omfatter således efter en naturlig sproglig forståelse ikke den ganske særlige situation, hvor en ansat i kriminalforsorgen ønsker privat kontakt med en livstidsdømt, når den ansatte alene har haft en professionel kontakt med den dømte i forbindelse med trans-porten til retten til behandlingen af spørgsmålet om varetægtsfængslingen.

Vidne kan således ikke som følge af sin stilling anses for at have haft en sådan kvalificeret kontakt til Sagsøger forud for vare-tægtsfængslingen den 12. februar 2017, at det opfylder kontaktkravet i straf-fuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt.

På den baggrund gøres det gældende, at Vidne ikke har krav på at blive meddelt tilladelse til besøg, brevveksling eller telefoni med Sagsøger efter bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt., idet kontakt-kravet ikke kan anses for opfyldt ved en sådan – ganske kort – professionel kontakt.

Sagsøger har i øvrigt ikke dokumenteret omfanget af den kon-takt, der skulle være etableret mellem ham og Vidne forud for kendelsen om varetægtsfængsling, herunder at denne kontakt skulle opfylde kontaktkravet i straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 1. pkt., § 55 a, stk. 2, 1. pkt., og § 57 a, stk. 2, 1. pkt. Det bemærkes, at det fremgår af straffuldbyrdel-seslovens § 51 a, stk. 5, § 55 a, stk. 5, og § 57 a, stk. 5, at det påhviler den ind-satte at påvise, at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen i lovens forstand.

Yderligere gøres det gældende, at Vidne ikke kan meddeles tilla-delse til besøg, brevveksling og telefoni efter bestemmelserne i § 51 a, stk. 2, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, 2. pkt., og § 57 a, stk. 2, 2. pkt. (om særlige omstændighe-der).

Af bemærkningerne til bestemmelserne (lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, afsnit 2.3.3) fremgår det, at bestemmelserne i de respektive stk. 2, 2. pkt., er tiltænkt anvendt i situationer, hvor det kan konstateres, at den indsatte ikke har familie eller i øvrigt kontakt med andre, eller hvis den indsattes familie el-ler sådanne kontakter ikke ønsker at være i kontakt med den indsatte. I de til-fælde vil den indsatte f.eks. kunne bevilges en besøgsven.

Det gøres i denne sammenhæng gældende, at hensynet til retsfølelsen hos ofre og pårørende samt hensynet til beskyttelsen af de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med, som er baggrunden for bestemmel-sernes stk. 1, ligeledes må føre til, at selvsamme personer, som den indsatte ønsker kontakt til, ikke kan meddeles tilladelse til kontakt efter bestemmelser-nes stk. 2, 2. pkt.

Det forhold, at den indsatte ikke har øvrige nærtstående personer, som ønsker kontakt, medfører således ikke, at den indsatte herefter frit kan vælge, at der skal meddeles kontakttilladelse efter bestemmelsernes i stk. 2, 2. pkt. til en be-stemt person, som i øvrigt er afskåret fra kontakt efter stk. 2, 1. pkt. En sådan retsstilling vil have den åbenlyst uhensigtsmæssige konsekvens, at en indsat kan bringe sig i en situation, hvor den indsatte ikke har kontakt til andre men-nesker, for derigennem at opnå tilladelse til kontakt til bestemte personer som er afskåret fra kontakt efter bestemmelsernes stk. 1.

Vidne kan således ikke meddeles tilladelse til kontakt efter be-stemmelsernes stk. 2, 2. pkt.

Det bemærkes i øvrigt, at Sagsøger i juli 2022 blev meddelt tilla-delse til en besøgsven fra Røde Kors efter straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 2. pkt. Der er således ikke grundlag for at meddele yderligere tilladelser ef-ter 2. pkt. Såfremt retten måtte finde, at der faktisk burde meddeles tilladelse til yderligere personer, gøres det gældende, at det i givet fald må være en eller flere andre end Vidne.

Samlet set er der således ikke grundlag for at meddele tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med Vidne som følge af ”særlige om-stændigheder” efter § 51 a, stk. 2, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, 2. pkt., og § 57 a, stk. 2, 2. pkt.

4.1.2 Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser skal ikke tilsidesættes, og af-

gørelsen er ikke i strid med EMRK artikel 8

Begrænsningen i livstids- og visse forvaringsdømtes ret til besøg, brevveksling og telefoni efter bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a, udgør et indgreb i den indsattes rettigheder i henhold til EMRK artikel 8, stk. 1. Bestemmelserne er imidlertid begrundet i hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder, og udgør et egnet og nødvendigt middel, jf.

EMRK artikel 8, stk. 2. Bestemmelserne er således ikke i strid med EMRK arti-

kel 8. Dette fandt Retten i Nykøbing Falster også for så vidt angår bestemmel-sen i straffuldbyrdelseslovens § 55 a ved dom af 30. juni 2023 (bilag F).

Det bemærkes desuden, at domstolene (retteligt) er meget tilbageholdende med at prøve dansk lovgivnings overensstemmelse med Menneskerettigheds-konventionen, særligt i tilfælde hvor konventionens rækkevidde ikke er klar (se hertil lovforslag nr. L 230 af 19. februar 1992, afsnit 4.1).

Af straffuldbyrdelseslovens § 51 a, stk. 2, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, 2. pkt., og § 57 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår i øvrigt, at der kan meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni med andre end de i bestemmelsernes 1. pkt. nævnte personer, hvis ”særlige omstændigheder” taler herfor. En særlig omstændig-hed i

bestemmelsernes forstand vil bl.a. også kunne være tilfældet i de situationer, hvor nægtelse ville udgøre en krænkelse af den indsattes rettigheder i henhold til EMRK artikel 8.

Medlemsstaterne er også overladt en ganske betydelig skønsmargin (”margin of appreciation”) ved fastsættelse af afsoningsregimet for livstids- og visse for-varingsdømte.

Sagsøgers anbringende om, at bestemmelserne som sådan skulle være i strid med EMRK artikel 8, må således afvises.

I forhold til selve indgrebet i Sagsøgers rettigheder efter EMRK artikel 8 bemærkes det, at indsatte, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser i det danske samfund. På den baggrund indførte lovgiver bestemmelserne i straf-fuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a af hensyn til retsfølelsen hos ofre og pårørende samt af hensyn til at beskytte de personer, som den dømte i fremti-den måtte indgå i en relation med (lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, afsnit 2.3.2). Sagsøger blev ved Københavns Byrets dom af 25. april 2018 idømt fængsel på livstid (bilag G), hvilket Østre Landsret ved dom af 26. september 2018 (bilag A) stadfæstede.

Vidne er i forhold til Sagsøger ikke omfattet af fa-miliebegrebet i EMRK artikel 8, jf. afsnit 2.2. ovenfor. Dette uagtet, at han angi-veligt betragter Vidne som ” en af sine nærmeste pårørende og som en del af sin familie” (stævningens side 8). Det bemærkes i den sammenhæng, at Sagsøger og Vidne alene kender hinanden som følge af Vidnes stilling som fængselsbetjent.

Storstrøm Fængsels afgørelse, som er truffet på baggrund af de indførte regler i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a, udgør et indgreb i Sagsøgers ret til privatliv, men det gøres gældende, at afgørelsen er nød-vendig og egnet og dermed proportional samt forfølger et lovligt formål. Stor-

strøm Fængsels afgørelse af 2. december 2022 (bilag 15) strider derfor ikke imod EMRK artikel 8.

Indgrebet i Sagsøgers rettigheder efter EMRK artikel 8 er be-grundet i de legitime hensyn, der fremgår af EMRK artikel 8, stk. 2, idet ind-grebet udgør et nødvendigt og egnet middel til at ” beskytte andres rettigheder og friheder” . Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets kommenterede hørings-oversigt af 10. november 2021, der blev oversendt til Folketinget som bilag 1 til L 76.

Indgrebet i Sagsøgers rettigheder forfølger således blandt andet det lovlige hensyn til at beskytte retsfølelsen hos de pårørende til offeret for Sagsøgers forbrydelse.

Yderligere forfølger indgrebet det lovlige hensyn at beskytte Vidne (og andre fængselsbetjente), der som fængselsbetjent må antages at have været særligt udsat i forhold til bl.a. livstidsdømte. Hensynet til at beskytte de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med, som fremgår af lovbemærkningerne, må således i væsentlig grad antages at om-fatte hende, da hun som følge af sin stilling netop var særligt eksponeret for påvirkning fra denne særlige gruppe af indsatte. I den forbindelse forfølger indgrebet ligeledes det lovlige hensyn at beskytte fængselsvæsenets integritet samt samfundets opfattelse af og tillid til fængselsvæsenet i forhold til, at per-sonalet, der er sat til at bevogte disse, som har begået nogle af de mest alvor-lige forbrydelser, ikke begynder at dyrke privat omgang med de selv samme indsatte.

Som anført ovenfor har Sagsøger siden juli 2022 haft besøg af en besøgsven fra Røde Kors, idet han ikke har familie eller øvrige kontakter omfattet af § 51 a, stk. 2, 1. pkt., der ønsker kontakt med Sagsøger. Storstrøm Fængsel har således sikret Sagsøgers ret til pri-vatliv og social interaktion gennem bevilling af en besøgsven, jf. straffuldbyr-delseslovens § 51 a, stk. 2, 2. pkt.

Sagsøger har gjort gældende, at der hverken i lovforarbejderne eller i Storstrøm Fængsels svarskrift er henvist til, at tidsgrænsen på 10 år i §§ 51 a, stk. 1, 55 a, stk. 1, og 57 a, stk. 1, er indført af sikkerhedsmæssige hensyn.

Sagsøger har i den forbindelse henvist til EMD’s domDaniele-

vich v. Russia, 19.10.2021 [31469/08], pr. 60, hvor Domstolen bl.a. beskriver ud-drag af Europarådets torturkomités (CPT) rapporter.

Det bemærkes, at den i dommen anførte beskrivelse af uddragene fra Europa-rådets torturkomités rapporter – som ikke er bindende for medlemsstaterne – ikke er udtryk for, at EMD har statueret, at der alene kan gøres indgreb i ind-sattes kontakt til omverdenen af sikkerhedshensyn. Tværtimod har EMD i samme dom, Danielevich v. Russia, 19.10.2021 [31469/08], pr. 47, anført føl-gende:

“Any restriction on a prisoner’s rights under Article 8 must be justified in each

individual case, although such justification may well be found in the considera-

tions of security, in particular the prevention of crime and disorder, which in-evitably flow from the circumstances of imprisonment” [min understregning].

Indgreb i indsattes rettigheder efter EMRK artikel 8 skal således kunne be-

grundes i de legitime hensyn i artikel 8, stk. 2. Disse legitime hensynkan såle-

des være sikkerhedshensyn, men er ikke begrænset til alene at omfatte sikker-hedshensyn. Indgrebet i Sagsøgers rettigheder efter EMRK arti-kel 8 kan således begrundes ud fra lovens klare formål om bl.a. at begrænse livstids- og visse forvaringsdømtes mulighed for at etablere nye relationer af hensyn til retsfølelsen hos ofre og pårørende, samt at beskytte de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med.

Sagsøger har til støtte for sit synspunkt om, at der er tale om en

krænkelse af EMRK artikel 8 desuden henvist til dommenKhoroshenko v. Rus-

sia, 30.06.2015 [GC] [41418/04], hvor Domstolen fandt, at en indført ordning med stærkt begrænsede kontaktmuligheder de første 10 år af afsoningen var i strid med EMRK artikel 8. Det bemærkes hertil, at dommen er helt usam-menlignelig med denne sag, idet det indførte regime bl.a. omfattede alle kon-takter, herunder også klagerens familie og nære kontakter, og blev pålagt ude-lukkende på grundlag af de indsattes straf og uafhængigt af andre faktorer.

Efter straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a, er det alene nye kontakter etableret efter kendelsen om varetægtsfængsling, som begrænses. Yderligere var der i den russiske ordning også mulighed for at 10-årsperioden kunne for-længes – men ikke afkortes – som følge af dårlig opførsel.

Yderligere har Sagsøger igen henvist til dommenDanielevich v.

Russia, 19.10.2021 [31469/08]. Hertil skal bemærkes, at der i denne dom ligele-des – i modsætning til denne sag – var tale om et totalt forbud mod telefone-ring (med undtagelse af nødsituationer), herunder til klagerens familie og nære kontakter, som blev pålagt udelukkende på grundlag af de indsattes idømte straf og uafhængigt af andre faktorer, jf. pr. 57. Denne dom er derfor også helt usammenlignelig med denne sag.

Sagsøger har desuden henvist til dommen i sagenNiemietz v.

Germany, 16.12.1992 [13710/88], hvor EMD i pr. 29 udtalte, at retten til privatliv i EMRK artikel 8 også omfatter professionelle aktiviteter. Sagsøger har i den forbindelse anført, at kontaktkravet i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a må fortolkes således, at lovgiver ikke har haft til hensigt at undtage arbejdsrelaterede relationer.

Sagen Niemietz v. Germany, 16.12.1992 [13710/88] omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en ransagning af en advokats kontor udgjorde en krænkelse af retten til respekt for privatliv i EMRK artikel 8. Medlemsstaten havde i den forbin-delse gjort gældende, at beskyttelsen efter EMRK artikel 8 ikke omfatter pro-fessionelle aktiviteter. Dette fandt Domstolen ikke grundlag for at statuere, jf. pr. 29.

Det bemærkes hertil, at Storstrøm Fængsel ikke bestrider, at professionelle ak-tiviteter og relationer opnået gennem arbejdslivet kan være omfattet af beskyt-telsesområdet i EMRK artikel 8. Det bemærkes dog, at den kontakt Sagsøger eventuelt måtte have opnået forud for kendelsen om vare-tægtsfængsling, ikke er en relation, han har opnået gennem sit arbejdsliv, men som følge af den yderst grove kriminalitet han havde begået.

Den ganske korte, professionelle kontakt, der eventuelt måtte have været mel-lem Sagsøger og Vidne forud for kendelsen om varetægtsfængsling, udgør derfor ikke en relation omfattet af beskyttelsen i EMRK artikel 8.

Det bemærkes i øvrigt, at Retten i Nykøbing Falster ved dom af 30. juni 2023 (bilag F) har taget stilling til, hvorvidt forbuddet mod Sagsøgers brevveksling var i overensstemmelse med EMRK artikel 8.

I sagen var Sagsøger tiltalt for overtrædelse af straffuldbyrdel-seslovens § 55 a, stk. 1, jf. § 123 b, stk. 1, ved i perioden september 2022 til de-cember 2022, forsætligt at have pakket og afsendt ikke under 4 breve til Vidne og en anden person (A) uden forudgående tilladelse.

Ved dommen fandt retten, at begrænsninger i Sagsøgers brevveksling udgjorde et indgreb i hans ret til korrespondance. Retten fandt imidlertid, at betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, var opfyldt, og Sagsøger blev herefter fundet skyldig i overtrædelse af straffuldbyr-delseslovens § 55 a for så vidt angår flere breve afsendt til A (bilag F, s. 21-23). Sagsøger blev dog frifundet i forhold til brevene til Vidne og et brev til A, da retten alene fandt, at der var tale om et forsøg på overtrædelse af bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 55 a, hvilket ikke straffes, jf. straffelovens § 21, stk. 3.

På denne baggrund gøres det gældende, at Storstrøm Fængsels afgørelse af 2. december 2022 (bilag 15) om afslag på kontakttilladelse med Vidne ikke er i strid med EMRK artikel 8, ligesom de indførte kontaktbegræns-ninger i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a ikke er i strid med EMRK artikel 8.

Der er derfor allerede af denne grund ikke grundlag for at tillægge Sagsøger godtgørelse. Såfremt retten måtte finde grundlag for at sta-tuere krænkelse af EMRK artikel 8, som følge af afslaget på kontakttilladelse med Vidne, gøres det gældende, at den blotte konstatering heraf vil udgøre tilstrækkelig oprejsning for Sagsøger, jf. Tim Henrik Bruun Hansen v. Denmark, 09.07.2019 [51072/15].

Sagsøger har i øvrigt gjort gældende, at der ikke i lovbemærk-ningerne er taget stilling til, hvorledes reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 51

a, 55 a og 57 a, skal implementeres over for livstidsdømte, som allerede har etableret relationer forud for bestemmelsernes ikrafttræden.

Det skal hertil bemærkes, at der i bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestem-melsen i § 2, stk. 1, i lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021 (citeret i afsnit 3.1.4) netop er taget stilling til, hvorvidt relationer, den livstidsdømte allerede havde etableret før lovens ikrafttræden, er omfattet af reglerne om besøg, brevveksling og telefoni for livstidsdømte. Af bemærkningerne fremgår såle-des, at bestemmelserne i §§ 51 a, 55 a og 57 a også vil gælde for relationer, som er etableret forud for lovens ikrafttræden.

4.2 Storstrøm Fængsels orientering af 2. februar 2022 er ikke en afgø-

relse

Det gøres gældende, at Storstrøm Fængsels mundtlige orientering af 2. februar 2022 (bilag D) ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. lovens § 2, stk. 1.

En afgørelse i forvaltningslovens forstand er en retsakt (forvaltningsakt), dvs. en udtalelse, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et fore-liggende tilfælde. Efter praksis vil en afgørelse i forvaltningslovens forstand i almindelighed være karakteriseret ved, at der er tale om en udtalelse fra en offentlig myndighed, som udstedes på offentligretligt grundlag, som rettes til en eller flere personer mv., og som går ud på ensidigt at bestemme, hvad der er eller skal være gældende ret.

Storstrøms Fængsel orienterede alene Sagsøger om ikrafttræ-delsen af de nye bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a. Det fremgår således direkte af ordlyden i §§ 51 a, 55 a og 57 a, at besøg, brevveksling og telefoni inden for de første 10 år af afsoningen fremover kræ-ver tilladelse, og at der således med lovændringen blev indført en ny tilladel-sesordning. Det fremgår endvidere af de ovenfor citerede bemærkninger til bestemmelsen i § 2, stk. 1, lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021, at allerede eksisterende tilladelser til besøg, brevveksling og telefoni også var omfattet af de nye regler i §§ 51 a, 55 a og 57 a, hvorefter der skal søges om tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni efter de nævnte bestemmelser.

Med ikrafttrædelsen af de nævnte regler den 1. februar 2022 bortfaldt Sagsøgers eksisterende rettigheder til besøg, brevveksling og telefoni, og der var derfor ingen retsvirkninger forbundet med Storstrøm Fængsels mundtlige orientering af 2. februar 2022. Der var således ikke tale om en udta-lelse, der gik ud på at fastsætte, hvad var eller skulle være gældende ret.

På den baggrund gøres det gældende, at den mundtlige orientering den 2. fe-bruar 2022 ikke er en afgørelse. Allerede af denne årsag forelå der ikke en partshøringsforpligtelse for Storstrøm Fængsel forud for orienteringen af Sagsøger, idet forvaltningslovens § 19 kun gælder i forbindelse med afgørelsessager.

Såfremt retten måtte finde, at orienteringen skal betragtes som en forvalt-ningsretlig afgørelse, gøres subsidiært gældende, at betingelser for partshø-ring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, ikke er opfyldt. I stævningen og replikken er det da heller ikke anført, hvilke oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som Sagsøger burde have været hørt over.

Selv hvis der forelå en partshøringsforpligtelse, var den manglende partshø-ring under alle omstændigheder konkret uvæsentlig, hvorfor orienteringen af 2. februar 2022 ikke er ugyldig. Det er således ikke godtgjort, at Sagsøger ved en partshøring ville være fremkommet med noget, der kunne have ført til en anden afgørelse. Det bemærkes i denne sammenhæng, at Sagsøger ej heller på nuværende tidspunkt, hvor sagen ver-serer for retten, er fremkommet med sådanne oplysninger, som kunne have ført til en anden afgørelse vedrørende hans ret til besøg, brevveksling og tele-foni den 2. februar 2022.

De indførte regler i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 5, 55 a, stk. 5, og 57 a, stk. 5, foreskriver i øvrigt, at det påhviler den indsatte at påvise, at en person er nærtstående, eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.

Storstrøm Fængsel havde derfor ingen selvstændig undersøgelses- eller hø-ringsforpligtelse i forbindelse med den mundtlige orientering af 2. februar 2022, og Sagsøger blev vejledt om, at han skulle ansøge om at bevare retten til besøg, brevveksling og telefoni, samt at han skulle dokumen-tere, at betingelserne herfor var opfyldt.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Afgørelsen af 2. december 2022 om afslag på kontakttilladelser til Vidne.

Det følger af bestemmelserne i henholdsvis straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1. pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt., at Kriminalforsorgen skal meddele tilladelse til besøg, brevveksling og telefonsamtaler til personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. ”Kontakt” er nærmere defineret i lovens forarbejder således:

Begrebet »kontakt« indebærer, at der skal have været en forbindelse mellem den indsatte og den pågældende person, som den indsatte enten ønsker at modtage besøg fra, brevveksle med eller telefonere med. Det er ikke afgørende, hvor lang tid siden der sidst har været kontakt, og at der f.eks. ikke har været kontakt mel-lem de pågældende i en årrække. Det forudsættes dog, at der har været en ind-byrdes dialog mellem den indsatte og den pågældende. Det, at enten den ind-satte eller den anden part har taget kontakt uden at have modtaget svar – f.eks.

ved at sende et brev eller ved at skrive en besked til den pågældende over inter-nettet uden at have modtaget svar – er således ikke tilstrækkeligt til, at der er tale om kontakt i bestemmelsernes forstand. Det vil i den forbindelse heller ikke være tilstrækkeligt til, at der er skabt kontakt i bestemmelsens forstand, hvis den indsatte følger pågældende på sociale medier eller lignende. Det vil desuden hel-ler ikke være tilstrækkeligt til, at der er etableret kontakt i bestemmelsernes for-stand, at den indsatte blot ved, hvem den pågældende person er, uden at der har været en dialog mellem den indsatte og den pågældende person.

Det afgørende er herefter, om der inden tidspunktet for kendelse om varetægts-fængsling har været en ”indbyrdes dialog” .

Det er ubestridt, at Vidne og Sagsøger inden afsi-gelse af kendelse om varetægtsfængsling den 12. august 2017 var i kontakt med hinanden, idet Vidne var en del af det hold af ansatte fra Krimi-nalforsorgen, der transporterede anholdte – herunder Sagsøger – fra arrest til Københavns Byret med henblik på fremstilling i grundlovsforhør.

Vidne har som vidne afgivet en forklaring om, hvad der passerede i løbet af dagen den 12. august 2017, herunder om sin kontakt til Sagsøger, og har herunder forklaret, at hun talte med Sagsøger flere gange i løbet af dagen inden kendelsen om varetægtsfængsling blev afsagt og anslået samlet i 15-20 minutter. Hun har nærmere kunnet redegøre for ind-holdet af disse samtaler. Vidnes forklaring fremtræder sikker og detaljeret, og der findes ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringen, hvorved bemærkes, at Københavns Fængslers besvarelse af en række spørgsmål den 7. marts 2022 ikke forholder sig nærmere til de konkrete omstændigheder, som Vidne har forklaret om.

Det findes herefter bevist, at Vidne og Sagsøger forud for kendelsen om varetægtsfængsling havde indbyrdes dialog i et ikke ubetydeligt omfang og således opfylder kriteriet i lovens ordlyd og forarbejder.

Retten finder ikke grundlag for ved formålsfortolkning at opstille yderligere krav til kontakten, hvorved bemærkes, at lovens ordlyd og forarbejder fremtræ-der klare, og at der er tale om lovgivning af en karakter, hvorefter afslag på kontakttilladelser bør have sikker hjemmel.

Vidne opfylder herefter betingelserne i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1. pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt., og skal meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefonsamtaler med Sagsøger.

Orienteringen af 2. februar 2022/skrivelsen af 8. februar 2022.

Spørgsmålet er, om orienteringen og/eller skrivelsen er en afgørelse i forvalt-ningslovens forstand.

Ændringen i straffuldbyrdelsesloven ved lov nr. 157 af 31. januar 2022 trådte i kraft den 1. februar 2022.

I forhold til de relationer, som en livstidsdømt eller forvaringsdømt allerede havde på tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne i straffuldbyrdelseslo-vens §§ 51 a, 55 a og 57 a, fremgår følgende i bemærkningerne i lovforslag nr. L 76 af 10. november 2021 til § 2, stk. 1:

” Hvad angår de relationer, som de livstids- og forvaringsdømte, som er omfattet af lovforslaget, har indgået før lovens ikrafttræden, vil de foreslåede regler i lov-forslagets § 1, nr. 4, 6 og 7 finde anvendelse. Således vil der uanset at der er tale om en person, som den indsatte har haft kontakt med, skulle indhentes tilladelse efter de foreslåede bestemmelser. Det vil desuden være muligt, at kontakt afskæ-res, hvis der er tale om en person, som den pågældende ikke havde kontakt til før varetægtsfængslingen.

Hvad angår reglerne om, at sådanne indsatte som udgangspunkt skal afsone i lukket fængsel i 10 år og desuden som udgangspunkt ikke må komme på ud-gang, vil disse regler også finde anvendelse for indsatte, der før lovens ikrafttræ-den måtte afsone i åbent fængsel, eller som måtte have tilladelse til regelmæssig udgang. Det bemærkes, at de foreslåede regler alene gælder, indtil der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har væ-ret anbragt i forvaring i 10 år.”

Det følger heraf, at Sagsøgers eksisterende rettigheder til besøg, brevveksling og telefonsamtaler bortfaldt den 1. februar 2022 som følge af lovens ikrafttræden, hvilket han korrekt blev orienteret om den 2. februar 2022 og efterfølgende ved skrivelse af 8. februar 2022. Der er på denne baggrund ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og der er derfor heller ikke tilsidesat en pligt til partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1.

EMRK

Det er ubestridt, at begrænsningen i livstids- og visse forvaringsdømtes ret til besøg, brevveksling og telefonsamtaler efter bestemmelserne i straffuldbyrdel-seslovens §§ 51 a, 55 a og 57 a, udgør et indgreb i den indsattes rettigheder i henhold til EMRK artikel 8, stk. 1.

Spørgsmålet er herefter, om betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Det følger af denne bestemmelse, at indgreb i udøvelsen af retten til respekt for privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrepondance kun må gøres, hvis det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets

økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Det er ubestridt, at legalitetskravet er opfyldt.

Det legitime og anerkendelsesværdige formål, der er anført i forbindelse med lovens tilblivelse, er at beskytte andres rettigheder og friheder. Det er anført, at der af hensyn til retsfølelsen hos ofre og pårørende samt hensynet til personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation med bør ske en begrænsning i de pågældende indsattes muligheder for at modtage besøg, brevveksle og telefonere, hvilket retten finder er lovlige hensyn.

Det bemærkes, at det følger af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 2. pkt., 55 a, stk. 2, 2. pkt., og 57 a, stk. 2, 2. pkt., at der kan meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefonsamtaler med andre end de i bestemmelsernes 1. pkt.

nævnte personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor, ligesom nærtstående og personer, som den indsatte har etableret kontakt til før varetægtsfængslingen, ikke er omfattet af begrænsningerne. Der er således ikke tale om en fuldstændig afskæring af kontakt til andre personer end nære pårørende, og det bemærkes i øvrigt, at Sagsøger får besøg af en besøgsven fra Røde Kors. Hertil kommer, at begrænsningen af besøg, brevveksling og telefonsamtaler er afgrænset tidsmæssigt til at gælde, indtil der er udstået 10 år af straffetiden/forvaringstiden, hvilket ses at være et relevant tidspunkt i forhold til den indsattes muligheder for resocialisering og senere udslusning.

Bestemmelserne omfatter personer, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, der hjemler straf af fængsel på livstid, og således omhandler personer, der har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser i det danske samfund. Der må antages at være overladt medlemsstaterne en ganske betydelig skønsmargen ved fastsættelse af afsoningsregimet for livstids- og visse forvaringsdømte.

Efter en samlet bedømmelse af disse omstændigheder finder retten, at betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, er opfyldt, idet indgrebet forfølger legitime og anerkendelsesværdige formål, ligesom kravet om proportionalitet er opfyldt. Retten bemærker hertil, at der ikke ses at foreligge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til støtte for, at der skulle være tale om en overtrædelse af EMRK. De af Sagsøger påberåbte afgørelser ses således ikke fuldt ud relevante i relation til afgørelsen af nærværende spørgsmål.

Det ovenfor anførte i afsnittet vedrørende orienteringen af 2. februar 2022/skrivelsen af 8. februar 2022 om betydningen af lovens ikraftræden for allerede eksisterende kontakter ændrer ikke herpå.

Kontaktbegræsningerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, 55 a, og 57 a, eller orienteringen af 2. februar 2022 er herefter ikke i strid med EMRK, hvilket heller ikke er tilfældet for afgørelsen af 2. december 2022, hvor retten imidlertid har fundet, at Storstrøm Fængsel skal anerkende, at Vidne skal meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefonsamtaler med Sagsøger i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1. pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt., hvorfor spørgsmålet om overtrædelse af EMRK ikke længere er relevant i relation hertil.

Erstatning

Til støtte for påstanden om erstatning er det gjort gældende, at der er sket en krænkelse af EMRK artikel 8. Som anført ovenfor har retten ikke fundet, at der er sket en sådan krænkelse, og der findes heller ikke i øvrigt grundlag for at til-kende Sagsøger erstatning.

Konklusion

Storstrøm Fængsel frifindes for de af Sagsøger nedlagte påstande 1, 3 og 4. Retten tager Sagsøgers påstand 2 til følge, således at Storstrøm Fængsel skal anerkende, at Vidne skal meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefonsamtaler med Sagsøger i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1. pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt.

Sagsomkostninger

Begge parter har for en del vundet sagen og for en del tabt sagen. Efter en sam-let vurdering af sagens udfald, forløb og karakter finder retten, at ingen af par-terne skal betale sagsomkostninger til modparten.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Storstrøm Fængsel, frifindes for de af Sagsøger, nedlagte påstande 1, 3 og 4.

Storstrøm Fængsel skal anerkende, at Vidne skal meddeles tilladelse til besøg, brevveksling og telefonsamtaler med Sagsøger i medfør af straffuldbyrdelseslovens §§ 51 a, stk. 2, 1. pkt., 55 a, stk. 2, 1. pkt., og 57 a, stk. 2, 1. pkt.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.

Publiceret til portalen d. 30-11-2023 kl. 13:00

Modtagere: Advokat (L) Tobias Lundholm Stadarfeld Jensen, Advokat (L) Hans August Becker, Sagsøgte Storstrøm Fængsel, Sagsøger

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Øvrige sagsoplysninger