Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt Sagsøgte 1 (direktør og bestyrelsesmedlem i selskab), Sagsøgte 2 (selskabets revisor) og sagsøgte revisionspartnerselskab har pådraget sig erstatningsansvar over for sagsøgende bank

Retten i HerningCivilsag1. instans4. december 2023
Sagsnr.: 3064/23Retssagsnr.: BS-8813/2021-HER
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Herning
Rettens sagsnummer
BS-8813/2021-HER
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
3064/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantSøren Schjunk Bergenser; PartsrepræsentantLotte Eskesen; PartsrepræsentantMads Klindt Kjærgaard Sørensen; PartsrepræsentantRune Strøm Danvold; PartSydbank A/S

Dom

RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 4. december 2023

Sag BS-8813/2021-HER

Sydbank AS

(advokat Lotte Eskesen)

mod

Sagsøgte 1

(advokat Rune Strøm Danvold)

og

Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) (advokat Søren Schjunk Bergenser)

og

Sagsøgte 2

(advokat Søren Schjunk Bergenser)

(advokat Mads Klindt Kjærgaard Sørensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 2. marts 2021.   

Sagen drejer sig om dels, hvorvidt Sagsøgte 1 som direktør og bestyrelsesmedlem i Virksomhed A/S 1 (herefter selskabet) under

2

udførelsen af sit hverv har handlet forsætligt eller uagtsomt og påført sagsøge-ren, Sydbank A/S (herefter Sydbank), skade og som følge heraf skal betale er-statning til Sydbank, jf. selskabslovens § 361, stk. 1, og dels, hvorvidt Sagsøgte 2, som selskabets revisor under udførelsen af sit hverv har handlet forsætligt eller uagtsomt og påført Sydbank skade og som følge heraf skal betale erstatning til Sydbank, jf. selskabslovens § 361, stk. 2, herunder om Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) er erstatningsansvarlig efter selskabslovens § 361, stk. 3.

Selskabet anmodede den 10. juni 2015 via sin revisor Sydbank om at indsende en ny garanti til Rejsegarantifonden på 6,5 mio. kr., der skulle erstatte en tidli-gere stillet bankgaranti på 30 mio. kr. Ved en ekspeditionsfejl i banken blev ga-rantien på 30 mio. kr. ikke genkaldt hos Rejsegarantifonden, og Rejsegarantifon-den anmodede i forlængelse af selskabets konkurs Sydbank om at indfri garan-tien på 30 mio. kr.

Der skal under sagen tages stilling til, om direktør Sagsøgte 1 og revisor Sagsøgte 2 var bekendt med, at Rejsegarantifonden havde opretholdt garantien på 30 mio. kr. og aflagde misvisende årsrapporter for 2016-2019 samt tilbageholdt væsentlige informationer om garantiens størrelse overfor Sydbank og derved har pådraget sig et erstatningsansvar, herunder hvilken betydning det skal tillægges, at banken ikke genkaldte garantien i 2015. I det omfang, der er handlet ansvarspådragende, skal der tages stilling til, om de sagsøgtes ad-færd er årsag til bankens tab, og om tabet var påregneligt. Endeligt skal der ta-ges stilling til, om der er grundlag for at nedsætte et eventuelt krav eller helt at lade det bortfalde.   

Sydbank har nedlagt påstand om, at de sagsøgte in solidum, subsidiært pro rata og mest subsidiært alternativt tilpligtes at betale 19.421.840,75 kroner med til-læg af procesrenter fra sagens anlæg.

Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Sagsøgte 1 har overfor Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 nedlagt påstand om friholdelse, i det omfang han bliver dømt til at betale et beløb til Sydbank, herunder friholdelse for renter og pålagte sagsomkostninger.

Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

3

Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 har overfor Sagsøgte 1 nedlagt påstand om friholdelse, i det omfang revisionen bliver dømt til in solidum med Sagsøgte 1 at betale et beløb til Sydbank, subsidiært delvist friholdelse.

Sydbank har opgjort sin påstand således:

Den udbetalte garanti30.000.000,00 kr.

Dækning via sikringskontoen 6.630.810,00 kr.

Dækning via modregning via   

selskabets frie konti3.947.349,25 kr. 

I alt19.421.840,75 kr.

Oplysningerne i sagen

Indledende oplysninger

Virksomhed A/S 1 blev stiftet den 1. juli 1998. Den 26. november 1998 indtrå-dte Sagsøgte 1 som bestyrelsesformand i selskabet, og selskabet fik navnet Virksomhed A/S 2. Den 14. november 2005 indtrådte Person 1 som bestyrelsesformand og Sagsøgte 1 blev bestyrelsesmedlem. Den 24. januar 2006 indtrådte Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) som revisor. Den 23. oktober 2006 indtrådte Sagsøgte 1 som selskabets di-rektør. Selskabet ændrede sit navn til Virksomhed A/S 3 med binavnet Virksomhed A/S 2 og Virksomhed A/S 4 den 30. november 2016. Den 28. september 2018 æn-drede selskabet igen navn til Virksomhed A/S 2, hvorefter selskabet den 15. okto-ber 2018 ændrede navn til Virksomhed A/S 1. Den 29. oktober 2020 fratrådte Sagsøgte 1 som direktør og bestyrelsesmedlem. Revisionsselskabet fratrå-dte samme dato. Der blev forud herfor afsagt konkursdekret over selskabet den 23. oktober 2020.

Selskabet var datterselskab af Virksomhed ApS 1, der var dat-terselskab af Virksomhed hf 1, der var datterselskab af Virksomhed ehf 1, der var datterselskab af Virksomhed Ltd. Person 1 var den ultimative ejer af koncernen.

Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) blev stiftet den 31. januar 2014. Statsautoriseret revisor Sagsøgte 2 indtrådte samme dato som direktør og bestyrelsesmedlem. Sagsøgte 2 fratrådte som bestyrel-sesmedlem og direktør den 11. oktober 2021.   

Person 1 og Vidne 1 har været procestilvarslet under sagen.

CNA forsikringsselskab har under sagen oplyst, at der er forsikringsdækning for krav mod Sagsøgte 2 fra henholdsvis Sydbank og Sagsøgte 1.

4

Der har ikke været tegnet ledelses-/bestyrelsesmedlemsansvarsforsikring for Sagsøgte 1.   

Der er under sagen indhentet responsum af 19. maj 2022 fra Finans Danmark og responsum af 6. september 2022 fra FSR - danske revisorers Responsumudvalg.

Selskabets økonomiske forhold ifølge årsrapporterne fra 2008-2019

Selskabets årsrapport for 2008 blev underskrevet af direktionen, Sagsøgte 1, bestyrelsen, Person 1, Sagsøgte 1 og Person 2, og revisionen, statsautoriseret revisor Sagsøgte 2, den 26. februar 2009. Årsrapporten blev samme dag fremlagt og godkendt på selskabets ordinære ge-neralforsamling. Det fremgår heraf, at selskabets nettoomsætning var 729.604.000 kr. Selskabets garantistillelse overfor Rejsegarantifonden via Syd-bank var i note 8 angivet til 30.000.000 kr., svarende til garantikravet efter da-gældende rejsegarantifondslovens § 8, stk. 7, nr. 12. Selskabets samlede garan-tier via Sydbank var 36.254.906 kr. I note 10 var der om pantsætninger og sik-kerhedsstillelser anført, at der til sikkerhed for selskabets mellemværende med banken var stillet sikkerhed i en deponeringskonto med et indestående pr. 31. december 2008 på 28.021.000 kr.   

Det fremgår af selskabets årsrapporter for 2009-2014, at selskabets garantistil-lelse overfor Rejsegarantifonden via Sydbank i alle årene var 30.000.000 kr. Sel-skabets nettoomsætning, samlede garantier via Sydbank og sikkerhedsstillelse overfor banken var i årene angivet således:

2009:

Nettoomsætning723.581.000 kr.

Samlede garantiforpligtelser40.728.547 kr.

Samlede sikkerhedsstillelse via deponeringskonto,   

værdipapirdepot, sikringskonto33.000.000 kr.

2010:

Nettoomsætning760.945.000 kr.

Samlede garantiforpligtelser41.430.447 kr.

Samlede sikkerhedsstillelse via deponeringskonto,   

værdipapirdepot, sikringskonto33.092.000 kr.

2011:

Nettoomsætning756.554.000 kr.

Samlede garantiforpligtelser46.655.604 kr.

Samlede sikkerhedsstillelse via deponeringskonto,   

værdipapirdepot, sikringskonto23.070.000 kr.

5

2012:

Nettoomsætning776.444.000 kr.

Samlede garantiforpligtelser46.524.682 kr.

Samlede sikkerhedsstillelse via deponeringskonto,   

værdipapirdepot, sikringskonto23.849.000 kr.

2013:

Nettoomsætning760.483.000 kr.

Samlede garantiforpligtelser44.338.305 kr.

Samlede sikkerhedsstillelse via deponeringskonto,   

værdipapirdepot, sikringskonto22.433.000 kr.

2014:

Nettoomsætning744.726.000 kr.

Samlede garantiforpligtelser51.686.425 kr.

Samlede sikkerhedsstillelse via deponeringskonto,   

værdipapirdepot, sikringskonto23.092.000 kr.

Det fremgår af selskabets årsrapport for 2015, der blev underskrevet af direktio-

nen, Sagsøgte 1, bestyrelsen, Person 1, Sagsøgte 1 ogVidne 1 og revisionen, statsautoriseret revisor Sagsøgte 2,Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab), den 14. april 2016, atselskabet havde en nettoomsætning på 857.934.000 kr., og at der var stillet engaranti overfor Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr. via Sydbank. Selskabetssamlede garantiforpligtelser via Sydbank var 27.497.100 kr., og den samlede sik-kerhedsstillelse udgjorde 23.214.000 kr.Det fremgår af revisionsprotokollatet for regnskabsåret 2015, at garantien tilRejsegarantifonden var på 6,5 mio. kr. og stillet via Sydbank, som havde tagetsikkerhed i indestående og værdipapirer på 23 mio. kr.  Direktionen, bestyrelsen og revisionen var uændret i selskabets årsrapport for2016, der blev underskrevet den 12. juni 2017. Det fremgår af konklusionen i re-

visionspåtegningen:

”…

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Virksomhed A/S 3 for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016, der omfatter resulta-topgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet, samt pengestrømsop-gørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes ef-ter årsregnskabsloven.

6

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansi-elle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af koncernens og sel-skabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. ja-nuar - 31. december 2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

…”

Selskabets nettoomsætning var angivet til 999.954.000 kr., resultatet af den ordi-nære drift var angivet til -1.447.000 kr., årets resultat var angivet til 2.732.000 kr., selskabets egenkapital var angivet til 46.469.000 kr., overskudsgraden var angivet til -0,1, og soliditetsgraden var angivet til 13,7. Det fremgår videre, at der var stillet en garanti overfor Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr. via Syd-bank, og at selskabets samlede garantiforpligtelser via Sydbank var 28.155.522 kr., og den samlede sikkerhedsstillelse udgjorde 23.308.000 kr.

Direktionen, bestyrelsen og revisionen var uændret i selskabets årsrapport for

2017, der blev underskrevet den 31. maj 2018. Konklusionen i revisionspåteg-ningen var enslydende med konklusionen i årsrapporten for 2016.

Selskabets nettoomsætning var angivet til 1.515.052.000 kr., resultatet af den or-dinære drift var angivet til 15.062.000 kr., årets resultat var angivet til 19.217.000 kr., selskabets egenkapital var angivet til 64.440.000 kr., overskudsgraden var angivet til 1,0, og soliditetsgraden var angivet til 16,3. Det fremgår videre, at der var stillet en garanti overfor Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr. via Sydbank, og at selskabets samlede garantiforpligtelser via Sydbank var 27.454.000 kr., og den samlede sikkerhedsstillelse udgjorde 26.148.000 kr., hvoraf 18.248.000 ved-rørte et værdipapirdepot.

Det fremgår af ledelsens regnskabserklæring i tilknytning til årsregnskabet, at

”…

Ledelsen har i årsrapporten indarbejdet og oplyst alle forpligtelser, såvel aktuelle forpligtelser som eventualforpligtelser, og har i årsregnskabet op-lyst alle garantier og sikkerhedsstillelser over for tredjemand.

…”

Årsrapporten for 2018 er den 26. juni 2019 underskrevet af direktionen, Sagsøgte 1, bestyrelsen Person 3 (Arion Bank), Sagsøgte 1 og Person 4 (Arion Bank) og revisionen, statsautoriseret revisor Sagsøgte 2, Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab). Det frem-går af revisionspåtegningen:

”…

Konklusion

7

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Virksomhed A/S 1 for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, der omfatter resulta-topgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som selskabet, samt pengestrømsop-gørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes ef-ter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansi-elle stilling pr. 31. december 2018 samt af resultatet af koncernens og sel-skabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. ja-nuar - 31. december 2018 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift

Vi henleder opmærksomheden på noten "Andre forhold" i regnskabet, hvoraf fremgår, at selskabet har haft et tab på tDKK 156.074 i regn-skabsåret, der sluttede den 31/12 2018. Selskabets egenkapital udgør pr. 31/12 2018 tDKK 14.260. Det fremgår endvidere, at det for indeværende år er usikkert, om selskabet har tilstrækkelig likviditet til at fortsætte driften i det kommende år. Selskabets fortsatte drift er betinget af, at der opnås til-sagn om det nødvendige kapitalindskud i selskabet til at sikre driften i det kommende år. Det er dog ledelsens vurdering at et sådant tilsagn vil blive opnået, hvorfor årsregnskabet i overensstemmelse hermed er udarbejdet under forudsætning af virksomhedens fortsatte drift. Vores konklusion er ikke modificeret vedrørende dette forhold.

…”

Det fremgår af beretningen:

”…

Årets resultat

Indtil udgangen af september så man et år bag sig, hvor de danske brands havde leveret tilfredsstillende resultater, selvom det fantastiske danske sommervejr havde drillet og betydet lavere salgspriser og flere tomme pladser end normalt. Det svenske og det finske brand havde ikke leveret tilfredsstillende resultater, med det til følge, at selskabet gennem perioden løbende har justeret og nedbragt volumen på disse markeder for at ned-bringe risiko. Det svenske marked fortsatte i året med at være ustabilt og den svenske krone fortsat svag, hvilket har skadet virksomheden mere end forventet. Ledelsen tog beslutning om at nedlukke Virksomhed A/S 4's hoved-kontor i Malmø, flytte de administrative funktioner til Herning og flytte resten til København på en nu dansk adresse og her udelukkende have en mindre marketings-, salgs- og servicefunktion. Dette var gennemført og implementeret 1. maj 2018. Året har også båret præg af et fortsat højt pris-

8

niveau på hotellerne i specielt Spanien og Portugal, der har gjort det svæ-rere at få optimal og normal indtjening på rejser til disse lande. Ved årets udgang var der dog opblødning i dette, og selskabet er nu mere optimi-stisk omkring disse lande. I starten af oktober gik Flyselskab konkurs. Det ændrede alt for selskabet. Flyselskab var et søsterselskab og var selskabets hovedleverandør af flysæder. Konkursen betød et kæmpe-tab, dels på deposita, på forudbetalte flyvninger og også på andre tilgode-havender. En følge af konkursen var et ubeskriveligt stort arbejde for at lave nye aftaler med andre flyselskaber til at flyve selskabets gæster til di-verse rejsemål. Dette lykkedes på mirakuløs vis, men betød også en be-tragtelig nedgang i volumen i årets sidste kvartal, med et større tab i ind-tjening til følge. Med dette blev årets resultat særdeles utilfredsstillende. En positiv tilføjelse til dette er, at selskabets store ITinvesteringer over de seneste år, i efteråret begynder at bære frugt omkring Dynamic Packaging, hvor selskabet leverer pakkerejser til dagspriser men uden risiko og kun positivt dækningsbidrag. Det har været vigtigt for selskabet at få dette i gang for alvor, da selskabet ser dette som en stor og sikker indtægtskilde fremover.

Begivenheder i regnskabsåret

Selskabet har fortsat fokuseret omkostningsbesparelser og har da også la-vet løbende organisationsændringer som følge af at IT-systemerne fortsæt-tende giver mere effektivitet.

Pr. 1. januar var datterselskabet Udenlandsk virksomhed 1's hovedkontor i Oslo definitivt lukket ned og aktiviteterne flyttet til Herning. Pr. 1. maj var Virksomhed A/S 4's hovedkon-tor i Malmø definitivt lukket ned og aktiviteterne flyttet til Danmark. Det danske selskab har i den forbindelse overtaget det svenske selskabs Brands. Flyselskabs konkurs ramte selskabet meget hårdt og medførte store tab. Det betød også, at for at lægge afstand til Navn, beslut-tede selskabet at skifte navn fra Virksomhed A/S 3 til Virksomhed A/S 1. En nødvendig kapitalforhøjelse i forlængelse af Flyselskabs konkurs foregik i oktober 2018. Desuden blev søsterselskaberne Udenlandsk virksomhed 1, Udenlandsk virksomhed 2 og Udenlandsk virksomhed 3 indskudt ind i Virksomhed A/S 1, hvilket styrkede vær-dien af selskabet væsentligt.

Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning

Der har efter regnskabsårets afslutning været forhandlinger om fremtidig struktur og ejerskab. Det endte i juni 2019 op med et ejerskifte, hvor Arion Bank midlertidigt har overtaget ejerskabet. Der er i den forbindelse tilført ny kapital, så selskabet står godt rustet i 2019, og kan reetablere og sikre sine værdier, og er klar til processen med at etablere et nyt ejerskab, hvor banken ikke er involveret. Det er ledelsens vurdering at selskabets kapital-forhold herved vil blive reetableret. Denne proces er igangsat. Medio juni

9

er de islandske søsterselskaber Udenlandsk virksomhed 2 og Udenlandsk virksomhed 3 solgt ud af koncernen for en samlet beløb på 58 mio. DKK . Transaktionen er opført under andre tilgodehavender i nærværende regnskab.

…”

Selskabets nettoomsætning var angivet til 1.497.320.000 kr., årets resultat var angivet til -156.074.000 kr., selskabets egenkapital var angivet til 14.260.000 kr., overskudsgraden var angivet til -13,5, og soliditetsgraden var angivet til 4,2. Det fremgår videre, at der var stillet en garanti overfor Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr. via Sydbank, og at selskabets samlede garantiforpligtelser via Syd-bank var 6.577.918 kr., og der var stillet sikkerhed via en sikringskonto med et indestående på 6.731.000 kr.

Der er i note 14 til årsrapporten anført:

”…

Andre forhold

Som følge af, at selskabet i 2018 har realiseret et tab tDKK 156.074 primært på konkursen i Koncern 1, er selskabets egenkapital pr. 31/12 2018 på tDKK 14.260. Selskabets egenkapital er i efteråret 2018 forhøjet med tDKK 105.171, dels ved indskud af værdier, og dels ved indskud af likvide midler. Der henvises til omtale heraf i ledelsesberetningen.

Selskabets fortsatte drift er betinget af, at der opnås tilsagn om det nød-vendige kapitalindskud i selskabet til at sikre driften i det kommende år. Det er endvidere en forudsætning for selskabets forsatte drift, at budgettet for 2019 i alt væsentlighed kan realiseres. Det er ledelsens vurdering, at et tilsagn om kapitalindskud vil blive opnået, ligesom det er ledelsens for-ventning at budgettet for 2019 i alt væsentlighed kan realiseres.

Konsekvensen af selskabets aktuelle situation ved regnskabsaflæggelsen er, at der kan være usikkerhed omkring indregning og måling af goodwill (tDKK 48.078) og værdien af udskudte skatteaktiver (tDKK 26.180). Der henvises til omtale heraf i ledelsesberetningen.

…”

Årsrapporten for 2019 er den 1. oktober 2020 underskrevet af direktionen, Sagsøgte 1

Sagsøgte 1

Sagsøgte 1, bestyrelsen Person 3 (Arion Bank), Sagsøgte 1 og Person 4 (Arion Bank) og revisionen, statsautoriseret revisor Sagsøgte 2, Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab). Det frem-går af revisionspåtegningen:

”…

10

Afkræftende konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Virksomhed A/S 1 for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2019, der omfatter resulta-topgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet, som følge af betydeligheden af det forhold, der er beskrevet i afsnittet ''Grundlag for afkræftende konklusion'', ikke giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2019 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2019 i overens-stemmelse med årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at generalforsamlingen ikke bør godkende års-regnskabet.

Grundlaget for afkræftende konklusion

Ledelsen har aflagt koncernregnskabet og årsregnskabet under forudsæt-ning om fortsat drift. Selskabets ledelse har ikke fremlagt tilstrækkelig do-kumentation for, at koncernen og selskabet har tilstrækkelig likviditet til at sikre koncernens og selskabets forsatte drift. Koncernregnskabet og års-regnskabet burde efter vores opfattelse være udarbejdet efter realisations-princippet, og anvendt regnskabspraksis for indregning og måling af kon-cernens og selskabets aktiver og forpligtelser burde være ændret i over-ensstemmelse hermed. Det har ikke været muligt at opgøre indvirkningen heraf på koncernregnskabet og årsregnskabet.

…”

Det fremgår af beretningen:

”…

Årets resultat

Året startede på eftervirkningerne fra Flyselskabs konkurs i oktober 2018. Opgaven var, at få koncernen på ret kurs igen og tilbage til tidligere tiders styrke og genvinde kundernes tillid. Der blev brugt mange kræfter på at reetablere sommerens flyprogram, da det meste oprindeligt skulle være fløjet med netop Flyselskab. Det lykkedes at få lavet fine aftaler med Norwegian Charter og Great Dane Airlines, der begge er blevet store flypartnere.

Samtidig fortsatte vi justeringerne i Virksomhed A/S 4, vores svenske brand og i Matkavekka, vores finske brand. Vigende markeder begge steder, samt en stadig svag svensk krone gjorde det svært at drive god forretning her.

11

Vi formåede at kæmpe os igennem en svær vinter og forår takket være godt arbejde på det danske marked med Virksomhed A/S 2 og Virksomhed. Skel-sættende blev det i juni, da Arion Bank pludseligt overtog alle aktier fra selskabets hidtidige ejer.

Efter en intern due diligence, hvor alt var fint, gav den nye ejer selskabets ledelse tillid og mandat til at drive og håndtere forretningen efter ledelsen opfattelse af den rigtige måde at gøre dette på ovenpå den tidligere ejers exit. I juli lavede og effektuerede ledelsen en masterplan for firmaets frem-tid, der straks blev sat i gang. Det betød væsentlige effektiviseringer, store omkostningsbesparelser, ændringer af produktportefølje specielt på det finske marked samt en væsentlig nedbringelse af risikoprofilen især på det svenske og finske marked.

Effekten af dette kom allerede i oktober, hvor selskabet for første gang i året var bedre end budget. Dette fortsatte i hver måned resten af året og et godt stykke ind i 2020, indtil Corona-krisen ramte for alvor. Samtidig star-tede man med at kigge på den tidligere ejers politik, holdning og håndte-ring af værdiansættelsen af selskaberne i Sverige, Norge, Island og Fin-land. Dette har i regnskabet medført voldsomme nedskrivninger, så vi ef-terfølgende har et meget sundt grundlag at drive forretningen videre på.

Ovenpå en meget svær start og et år med store forandringer, er ledelsen tilfreds med de bidrag de danske brands har ydet til driftsresultatet, og især den platform der er skabt for fremtiden. Selskabet var ved årets ud-gang organisatorisk toptrimmet og så ind i et rekordår i 2020.

Kigger man på årets resultat, er det stærkt utilfredsstillende. Det kan dog henledes til eftervirkningerne af Flyselskabs konkurs samt store nedskrivninger i diverse datterselskaber.

…”

Selskabets nettoomsætning var angivet til 1.493.227.000 kr., årets resultatet var angivet til -206.036.000 kr., selskabets egenkapital var angivet til -191.776.000 kr., overskudsgraden var angivet til -8,8, og soliditetsgraden var angivet til -80,1. Det fremgår videre, at der var stillet en garanti overfor Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr. via Sydbank, og at selskabets samlede garantiforpligtelser via Sydbank var 7.578.175 kr., og der var stillet sikkerhed via en sikringskonto med et indestående på 7.731.000 kr.

Periodeopgørelser/årsudskrifter fra Sydbank 2014-2019

Det fremgår af Sydbanks periodeopgørelse af 30. december 2014, at der på sel-skabets driftskonto var et indestående på 41.633.015,82 kr., at der var en beta-

12

lingsgaranti overfor Rejsegarantifonden på 30.000.000 kr., at provisionen heraf udgjorde 7.397,26 kr., og at selskabets deponeringskonto, sikkerhedsdepot og værdipapirdepot var pantsat til sikkerhed for selskabets mellemværende med banken.

I periodeopgørelsen af 30. december 2015 fremgår det, at der på selskabets er-hvervskredit var et indestående på 19.485.376,94 kr., og at der var stillet en beta-lingsgaranti overfor Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr.

I årsudskrift for konti pr. 31. december 2016 fremgår det, at betalingsgarantien overfor Rejsegarantifonden var 6.500.000 kr.

I periodeopgørelen af 29. december 2017 fremgår det, at der på selskabets er-hvervskredit var et indestående på 8.687.028,64 kr., og at der var stillet en beta-lingsgaranti overfor Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr. Det fremgår af årsud-skrift for sikkerhedsdepot, at depotets kursværdi var opgjort til 18.274.998,54 kr.

I periodeopgørelse af 28. december 2018 fremgår det, at der på selskabets er-hvervskredit var et indestående på 9.060.302,71 kr., og at der var stillet en beta-lingsgaranti overfor Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr. Det fremgår af årsud-skrift vedrørende sikkerhedsdepoter, at investeringsbeviserne var solgt hen-holdsvis den 5. og 24. oktober 2018 til en samlet værdi på 16.955.211,75 kr., hvorefter depotet var tømt.

I periodeopgørelse af 30. december 2019 fremgår det, at der på selskabets er-hvervskredit var et indestående på 19.912.361,22 kr., og at der var stillet en beta-lingsgaranti overfor dels Rejsegarantifonden på 6.500.000 kr. og dels Nets Dan-mark A/S på 1.000.000 kr. Udenlandske garantier var angivet til 10.465,71 euro.

Der er enighed mellem parterne om, at periodeopgørelserne og årsudskrifterne er sendt til selskabet og revisionen.

Garantier til Rejsegarantifonden og sikkerhedsstillelse i banken i perioden 2008-2020

Selskabet underskrev den 6. november 2008 en regaranti overfor Sydbank på 30.000.000 kr. i anledningen af, at selskabet anmodede banken om at stille en bankgaranti på et tilsvarende beløb over for Rejsegarantifonden, jf. dagælden rejsegarantifondslovens § 8. Beløbet forfaldt på anfordring mod blandt andet forevisning af kvittering fra den begunstigede.

Sydbank udfærdigede i forlængelse heraf den 19. november 2008 en bankga-ranti for selskabet til Rejsegarantifonden i henhold til rejsegarantifondslovens §

13

8, på 30.0000.000 kr. til opfyldelse af arrangørens forpligtelse overfor Rejsega-rantifonden.

Der er om garantiens udbetaling anført:

”…

Garantisummen kan af Rejsegarantifonden forlanges udbetalt helt eller delvist. Sker udbetaling delvist, nedsættes garantisummen tilsvarende.

Pengeinstituttet kan ikke forlange dokumentation for, at betingelserne for at kræve garantisummen udbetalt er til stede, og Rejsegarantifonden er ikke forpligtet til at dokumentere, at betingelserne for at kræve garan-tisummen udbetalt er til stede.

…”

Der er om garantiens opsigelse anført:

”…

Pengeinstituttet kan opsige garantien med 3 måneders varsel. I så fald er Rejsegarantifonden berettiget til at forlange garantibeløbet udbetalt med mindre arrangøren forinden har stillet anden af Rejsegarantifonden god-kendt garanti eller sikkerhed.

…”

Den 10. juni 2015 fremsendte Person 5 fra Rejsegarantifonden en mail til revisor Vidne 2, Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab), hvoraf det fremgår, at Rejsegarantifondsloven ændres fra den 1. juli 2015, og at selskabet kunne få nedsat deres garanti fra 30.000.000 kr. til 6.500.000 kr. Mailen blev videresendt til Vidne 3, Sydbank, samme dag vedhæftet en ny garantistillelse til underskrift og indsendelse. Det fremgår af den vedhæftede garanti, at garantisummen udgjorde 6.500.000 kr.

Det fremgår af bankens interne forretningsgange om garantier om ændring af garantier:

”…

3. Ændring af bestående garanti

Må ikke ophæves. Der er udstedt ny garanti dd.mm.åååå p.gr.a. af æn-dring.

Tilføj Afventer-tekst i eKredit af spærring på konto og i KIS skal slettes, når gammel garanti kommer retur

14

NB. Ved etablering sender Afdeling 1 originalgarantien til garanti-modtager under forudsætning af, at vi får den tidligere garanti re-tur.

4. Hvem sender garantien

Vi fremsender garantien til begunstigede medmindre vi har fået besked fra afdelingen de selv fremsender.

Anvend fremsendelsesbrevet, som er dannet ved udskrivning af garan-tien.

NB: fremsendelsesbrevet skal dannes i Word, når:

1. Garantien skal fremsendes attention til nogen

2. Garantien erstatter tidligere stillet garanti og fremsendes under forud-sætning af vi får denne retur, hvis det ikke er angivet på brevet dannet ved udskrivning af garantien.

…”

Koncernens CFO Vidne 1 anmodede i en mail af 7. juli 2015 banken om at nedsætte selskabets sikkerhedsstillelse som følge af, at garantien skulle nedsættes. Områdedirektør Vidne 4, Sydbank, besvarede mailen den 9. juli 2015 med forslag om, at selskabets sikkerhedsstillelse blev nedsat med 10 mio. kr., således at sikkerhedsstillelsen herefter udgjorde 13 mio. kr. svarende til 42 % af de samlede kreditfaciliteter på 31 mio. kr. efter nedsættelsen af garan-tien.

Selskabet underskrev herefter den 10. juli 2015 en regaranti til banken på 6.500.000 kr. til sikkerhed for banken i anledningen af bankgarantien overfor Rejsegarantifonden.   

Der foreligger imidlertid ingen dokumentation for, at banken herefter udstedte en ny garanti til Rejsegarantifonden, og garantien blev på grund af en ekspedi-tionsfejl ikke videresendt af banken til Rejsegarantifonden. Banken modtog hel-ler ikke garantien på 30.000.000 kr. retur fra Rejsegarantifonden, men ændrede i forbindelse med ekspeditionen garantiens størrelse i bankens systemer til 6.500.000 kr. Garantiens størrelse stod herefter uændret i bankens systemer frem til selskabets konkurs i oktober 2020 og selskabet betalte i hele perioden provision i forhold til et garantibeløb på 6.500.000 kr.   

Rejsegarantifonden sendte den 18. maj 2017 kl. 14.24 en mail til revisor Sagsøgte 2 med spørgsmål om ”antal pax der er afrejst med fly på en pakke-rejse fra en dansk lufthavn” for 1. kvartal 2017. Mailen var vedhæftet en fil med en garantioversigt. Mailen blev samme dag kl. 15.10 videresendt til revisor

15

Vidne 2, der dagen efter videresendte mailen til Person 6, der var ansat i selskabet. Det fremgik blandt andet af den vedhæftede fil:

”…

Rejsegarantifonden

Garantioversigt stamkort for 1242 * Virksomhed A/S 3 CVR nr. 1 Stillet garanti……: 30.000.000,00

AkkumuleretBeregnet garanti

Alm… 1.210.380.532,0011.500.000,00

Tot… 1.210.380.532,0011.500.000,00

….

År kv. Dato …. garantibeløb

2017 17.05.1711.500.000,00 2016 27.01.1710.500.000,00 2016 10.11.1610.500.000,00 2016 10.08.1610.500.000,00 2016 23.09.1610.500.000,00 2015 10.02.167.500.000,00 2015 10.11.157.500.000,00 

…”

Revisor Vidne 2 forespurgte i mail af 5. oktober 2017 selska-bets økonomichef Person 6 om størrelsen på garantien til Rejsegaranti-fonden. Person 6 oplyste i en mail samme dato, at garantien var ”uæn-dret på DKK 6,5 mio” .

Der er i en samarbejdsplan mellem selskabet og Sydbank fra oktober/november 2017 blandt andet anført, at der skulle afholdes kvartalsvise møder. Det fremgår videre af planen:

”…

We have noted that an additional guarantee of around DKK 1m may be required vis-à-vis the Danish Travel Guarantee Fund as a result of an in-creased level of activities.

…”

Vidne 5 fra Rejsegarantifonden sendte den 9. januar 2018 en mail vedhæftet en fil til selskabets direktør Sagsøgte 1 og revisor Sagsøgte 2 med et varsel om krav om en forhøjet garanti efter rejsegarantifondslo-vens § 19. Det fremgår blandt andet af mailen:

”…

16

Som I kan se af vedlagte rating, er koncernens rating markant forværret -dog med udgangspunkt i 2016 tallene. Jeg er med på, at jeg i første om-gang plejer at drøfte tingene med dig Sagsøgte 2, men fordi fondens risiko beløbsmæssigt fra nu af og frem til sommerferien må antages at være stærkt stigende, og fordi I skal have den fornødne tid til at afgive en udta-lelse, har jeg valgt at sende jer en skrivelse i stedet.

…”

Det fremgår af varslingsskrivelsen blandt andet:

”…

Vi har som bekendt revurderet fondens risiko ved gennemgang af årsrap-porten for Koncern 2 for 2016. Vi er klar over, at tallene efter-hånden er gamle, men da I først offentliggør tallene for 2017 i sensomme-ren 2018, og da fondens risiko er stærkt stigende i foråret og sommeren 2018, er vi nødt til at revurdere vores risiko på nuværende tidspunkt.

Som I ved, anvender vi en rating beregnet med Moody's RiskCalc. Den vedlægges som bilag 1 og tildeler i 2016 koncernen ratingen B2, hvilket er betydeligt dårligere end i 2015, hvor ratingen var Baa3.

Det er vores vurdering, at en Moody's RiskCalc-rating på B2 betyder, at der er en særlig risiko for, at fonden vil lide tab, og derfor må I forvente, at fondens bestyrelse vil træffe afgørelse om, at I skal afdække fondens ri-siko, jf. § 19 i rejsegarantifondsloven.

Hvis vi ikke hører fra jer senest den 19. januar 2018, vil sagen blive fore-lagt fondens bestyrelse ud fra vores vurdering på det foreliggende grund-lag. I må i givet fald forvente, at fondens bestyrelse vil træffe beslutning om, at I skal afdække fondens risiko med fuld afdækning.

Hvis vi modtager en udtalelse fra jer senest den 19. januar 2018, vil sagen blive forelagt fondens bestyrelse sammen med jeres udtalelse. Herefter træffer bestyrelsen beslutning om, hvorvidt I skal afdække fondens risiko, og om det skal ske med fuld eller delvis afdækning.

…”

Vidne 1 sendte i forlængelse heraf den 13. januar 2018 en mail til re-visor Sagsøgte 2 om, at de var nødt til at overbevise Rejsegarantifonden om, at de skulle ”recalculate” tallene fra 2016 igen.

Der var herefter dels en telefonisk- og dels en mailkorrespondance mellem Vidne 5 fra Rejsegarantifonden og revisor Sagsøgte 2 fra

17

den 15.- 19. januar 2018 om genberegning af ratings. Parterne holdt endvidere den 18. januar 2018 et møde om beregningerne.

Selskabet sendte den 19. januar 2018 en opfølgning på mødet til Rejsegaranti-fonden. Det fremgår blandt andet heraf:

”…

Tak for behageligt møde i går omkring Virksomhed A/S 3's garantistil-lelse. Til stede ved mødet var Vidne 6, Person 5 og Vidne 5 fra Rejsegarantifonden, statsautoriseret revisor Sagsøgte 2 fra Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) samt ejer Person 1 og administre-rende direktør Sagsøgte 1 fra Virksomhed A/S 3. Vi fik mulighed for at forklare den enorme forandringsproces, vi har været igennem og om de nødvendige investeringer, vi har taget specielt i 2016 og de konsekvenser, det har haft for selskabet. Vi fremlagde desuden den glædelige udgang af det, hvor vi har set en markant forbedring i 2017 og et estimat for 2018, hvor resultatet af investeringerne for alvor vil vise sig gennem fremra-gende økonomisk resultat.

…”

Direktør Sagsøgte 1 og revisor Sagsøgte 2 fik herefter den 24. ja-nuar 2018 tilsendt Rejsegarantifondens afgørelse af samme dato. Det fremgår blandt andet heraf:

”…

Afgørelse:

Fondens bestyrelse har besluttet, at Virksomhed A/S 3 skal stille forhøjet garanti i henhold til rejsegarantifondslovens § 19 med en afdækningspro-cent på 50%, da selskabets nuværende rating iht. Moody’s RiskCalc er Ba2. Det er en vigtig forudsætning, at garantien stilles uden pant i selskabets omsætningsaktiver, idet det ellers vil øge konkurssandsynligheden, og dermed forringe ratingen, hvilket i givet fald vil resultere i krav om fuld afdækning.

Selskabet kan også acceptere et af følgende alternativer:

1. Konsolidering:

Ifølge den afdækningstabel, fondens bestyrelse har fastsat, skal ratingen være Baa3 eller bedre, førend der alene skal stilles ordinær garanti. Vi har som tidligere oplyst foretaget beregninger af størrelsen af et evt. kapita-lindskud, som ville sikre en forbedring af ratingen fra Ba2 til Baa3.

18

Vores beregninger viser, at der skal indskydes i omegnen af Euro 15,5 mio., førend ratingen er tilfredsstillende, så det vurderes at der kun skal stilles ordinær garanti.

I har - efter at ratingen blev beregnet - redegjort for, at Euro 1,3 mio. af kreditkorttilgodehavendet skal indregnes som ”Cash & Cash Equiva-lents” , hvilket mindsker kravet til konsolideringen fra Euro 15,5 mio. til Euro 14,2 mio.

Som bekendt udgør selskabets ordinære garanti p.t. kr. 30 mio., men den kan sættes ned til kr. 13,5 mio., hvis vi modtager en revisorerklæring for 2017, som bekræfter de indberettede fakturerede omsætningstal for 1. - 4. kvartal 2017. Hvis en direkte konsekvens heraf er, at de samlede pantsæt-ninger kan sættes ned med ca. Euro 2,2 mio., og vi modtager dokumenta-tion for, at det er sket, vil kapitalkravet blive mindsket tilsvarende, dvs. til ca. Euro 12,0 mio.

Kapitalindskuddet skal forbedre egenkapitalen og likviditeten i koncernen – dvs. det skal være en kapitalforhøjelse eller ansvarlig lånekapital. Hvis sidstnævnte anvendes, skal vi modtage dokumentation for, at lånet ikke kan tilbagebetales, førend ratingen tilsiger det.

Garantistillelse:

Garantien skal dog til hver en tid som minimum udgøre det i lovens § 8 stk. 5 fastsatte beløb i forhold til den fakturerede omsætning, pt. kr. 13,5 mio. (dog kr. 30 mio. indtil der foreligger en revisorerklæring for 2017).

…”

Der var efterfølgende i starten af februar 2018 en mailkorrespondance mellem revisor Sagsøgte 2 og Rejsegarantifonden om, hvordan afgørelsen kunne efterleves. Revisor Sagsøgte 2 sendte i forlængelse heraf den 8. februar 2018 en mail til selskabets direktør Sagsøgte 1, hvoraf det blandt andet fremgår:

”…

Jeg tror ved nærmere eftertanke, at det vil være uklogt at gøre andet på nuværende tidspunkt end blot bekræfte overfor RGF at der vil blive ind-skudt EUR 9,7M ved en kontant kapitalforhøjelsen jf. oplyst af nedenstå-ende mail.

Kapitalforhøjelsen på EUR 10M vil blive gennemført som en kontant kapi-talforhøjelse via moderselskabet Virksomhed hf 2 og er tilvejebragt ved….?

19

Det kan samtidig oplyses, at ledelsen den 8. februar 2018 har indgået aftale med Arion Bank om frigøreles af et beløb på EUR 10 M som banken nedskriver ved gældseftergiveles overfor Virksomhed hf 1. Der er tilsvarende indgået aftale med Landsbankir den 7. februar 2018 om nedskrivelse kortfristet gæld med yderligere EUR 4,0M.

Endelig kan det oplyses, at selskabet hovedaktionær omkonventerer ca EUR 2,8M fra lån til egenkapital.

Virksomhed hf 1's kapitalforhold vil herefter blive styrket med kontant kapitalindskud på EUR 10M og gældsreduktion på ca. EUR 16,8M.

Selskabets egenkapital kan herefter pr. 31/12 2017 opgøres til XX M og sel-skabets frie likvide beholdning vil udgøre EUR xx M.

Der vedlægges indhentede bekræftelse fra såvel Arion Bank og Lands-bankir som fra selskabets hovedaktionær på ovenstående. Det forventes at endelige dokumenter fra bankerne er os i hænde indenfor 14 dage, efter-som vi har fået oplyst at bankernes ekspeditions- og dokumentationstid i sådanne typisk tager 14 dage.

Ledelsen i PTG betragter herefter sagen for afsluttet.

Herudover har vi problemet med den ordinære garantibeløb på 30 mio. DKK. Beløbet skulle pr. 31/12 2017 have været ca. 14,5 mio. DKK og er kun 9,5 mio. kr. Vidne 5 kan sagtens finde på at forlange ekstra indskud pr. 31/12 2017 på forskelsbeløbet, og kræve at Sydbank skal underskreve tidli-gere fremsendte erklæringer omkring garantiens størrelse. Vi har indtil vi-dere ignoreret denne skrivelse og problemstilling, og jeg tror at det er klo-gest blot at lukke sagen nu uden yderligere vigør.

Jeg mener bestemt ikke at vi på nogen som helst måde skal se igennem fin-gre med den sidste måneds udfordringer, men jeg mener at vi skal tage den kamp op når kapitalforholdene er styrket bedre.

RGF’s tanker og vurderinger i såvel den aktuelle sag som i andre sager som vi har kæmpet mod Vidne 5 har været komplet uforudsigelige. RGF holder 100 % på deres ret, og kan og vil impelthed ikke forstå den aktuelle sag som det har været for PTG organisationen i den sidste måned. Nævner du noget med at man lige var ved kanten af det tilladelige, eller på anden måde tænder en tanke om selskabets aktuelle udfordringer overfor RGF vil og kan han kræve yderligere sikkerhed.

20

I princippet kan RGF trække stikket ud på mandag, hvorfor det er min er-faring at man skal forinden kampen skal have en skriftlig bekræftelse fra RGF på at den aktuelle ”situation” er lukket. RGF er altid i sin gode ret til at genoptage sagen. RGF’s going concern definition og konkursrisiko vur-dering på hhv. 12 måneder (likviditet) og 5 år (egenkapital) er ikke i tråd med den vurdering som banker og andre anvender. PTG anvender Moo-dys model, og sådan er det bare. Se blot de seneste bemærkninger fra Vidne 5. Det har vist sig af RGF total ignorer koncernens aktuelle situa-tion og gennemførte omstrukturering.

Den senere kamp bliver at påvirke bestyrelsen om at verdenen ikke kan styres gennem Moodys, men herom senere.

…”

Selskabet indsendte herefter den 9. februar 2018 en mail med forslag til konsoli-dering til Rejsegarantifonden. Mailen blev sendt cc til blandt andet revisor Sagsøgte 2. Det fremgår blandt andet af selskabets forslag:

”…

Der er i Fondens skrivelse af 24. januar 2018 redegjort for en reduktion af det oprindelige krav på EUR 15,5 M til EUR 14,2M efter at have fremsendt redegørelse for at et beløb på EUR 1,3-1,4 M skal indregnes som "cash and cash equivalents" i anvendte kalkulationsmodel.

Herudover er der indgået aftale med et af selskabets bankforbindelser Landsbankinn den 6. februar 2018 om nedskrivelse af kortfristet gæld med EUR 4,0M til 0, hvilket yderligere reducerer størrelsen af kapitalkravet til EUR 9, 70M jf. mail af 7 /2 2018 fra Vidne 5.

Det kan samtidigt oplyses, at ledelsen den 7. februar 2018 har indgået af-tale med moderselskabets hovedbank Arion Bank om frigørelse af et påløb på EUR 10 M, som banken nedskriver ved en gældseftergivelse overfor Virksomhed ehf 1. Dette vil påvirke egenkapitalen positivt med EUR 7,8M efter regulering af udskudt skat.

Endelig kan det oplyses, at selskabet hovedaktionær konverterer ca. EUR 2,8M fra lån til egenkapital.

Moderselskabet Virksomhed ehf 1 vil derudover bidrage med EUR 3,3M ved en kontant kapitalforhøjelse.

21

Virksomhed ehf 1's kapitalforhold vil herefter blive styrket med kontant kapitalindskud på EUR 3,3M, og en gældskonvertering på ca. EUR 14,6M dvs. med i alt ca. EUR 17,9M.

…”

Den 21. februar 2018 sendte direktør Sagsøgte 1 en mail til Rejsegarantifon-den med selskabets hovedtal for 2017 og budget for 2018 samt månedsregnskab for januar. Han oplyste blandt andet ”alt i alt en stor fremgang og en god start

på året” .Mailen blev sendt i kopi til revisor Sagsøgte 2 og koncerndi-

rektør Person 1.

Rejsegarantifonden traf den 22. februar 2018 en ny afgørelse vedrørende kravet om ekstraordinær forhøjelse af garantien. Det fremgår blandt andet af afgørel-sen:

”…

Fonden henviser til bestyrelsens afgørelse af 24. januar 2018, hvor vi oply-ste, at fonden krævede garantien ekstraordinært forhøjet, med mindre I gennemførte et af fondens forslag til alternativer.

Et af alternativerne tog udgangspunkt i, at ratingen skulle forbedres til Baa3 svarende til en konkurssandsynlighed, som er lavere end 0,66%, hvil-ket ifølge vores beregning via Moodys RiskCalc var ensbetydende med be-hov for et indskud af kapital på i omegnen af Euro 15,5 mio. Vi kommen-terer udelukkende på dette alternativ, idet vores løbende dialog siden 24. januar 2018 udelukkende har omhandlet dette.

Administrerende direktør Sagsøgte 1 og bestyrelsesformand og ejer Person 1 sendte den 9. februar 2018 et forslag til konsolide-ring, som omfatter en række tiltag, der både forbedrer likviditeten og øger egenkapitalen. Størstedelen af forbedringen af egenkapitalen vil efter det oplyste komme fra nedskrivning af bankgæld. Fondens bestyrelse har no-teret sig dette men finder det usædvanligt, idet nedskrivning af gæld sæd-vanligvis vil ske på baggrund af en akut økonomisk krise i en virksomhed og således ikke i en virksomhed, der netop har gennemført en turnaround.

Afgørelse:

Fondens bestyrelse har besluttet at acceptere selskabets ledelses forslag til konsolidering af 9. februar 2018, såfremt følgende forudsætninger kan op-fyldes:

1. Vi skal senest den 27. februar 2018 modtage regnskabsmateriale for Koncern 1 svarende til det I tidligere har fremsendt for

22

Koncern 2. Vi vil herefter beregne en rating i Moodys RiskCalc af denne koncern, som skal have en rating lig med eller bedre end Baa3. Vi beregner ratingen hurtigst muligt efter at vi har modtaget regnskabsmate-rialet.

2. Alle tiltag ift. forbedring af kapitalberedskabet skal være gennemført se-nest den 1. marts 2018, jf. jeres skrivelse af 9. februar 2018, og vi skal mod-tage dokumentation herfor senest denne dato.

…”

Selskabets direktør Sagsøgte 1 og bestyrelsesformand Person 1 sendte samme dato et brev til Rejsegarantifonden, hvori de påpegede en række forhold, som de mente fonden havde misforstået med anmodning om en revurdering.

Rejsegarantifonden traf den 27. februar 2018 en ny afgørelse i sagen om forhøjet garantistillelse. Det fremgik heraf blandt andet:

”…

Accept af alternativ til krav om afdækning af fondens risiko ved forhø-jet garantistillelse

Fonden henviser på ny til bestyrelsens afgørelse af 24. januar 2018, hvor vi oplyste, at fonden krævede garantien ekstraordinært forhøjet, med mindre I gennemførte et af fondens forslag til alternativer.

Afgørelse:

Fondens bestyrelse har besluttet at acceptere selskabets ledelses forslag til konsolidering af 9. februar 2018 og 22. februar 2018, såfremt følgende for-udsætninger opfyldes:

1. Alle tiltag i forhold til forbedring af kapitalberedskabet på nær frasalg af kapitalandele skal være gennemført senest den 1. marts 2018, jf. jeres skri-velse af 9. februar 2018, og vi skal modtage dokumentation herfor senest denne dato.

2. Salg af kapitalandele skal være afsluttet senest ved udgangen af marts 2018.

3. I skal fortsætte med at sende månedsvis opfølgning, da bestyrelsen øn-sker at følge udviklingen i indtjeningen og kapitalstrukturen. Næste op-følgning er ultimo februar 2018, som skal sendes inden udgangen af marts 2018.

4. I skal udarbejde et koncerndiagram for hele koncernen - dvs. ikke kun for Koncern 2. Dette skal sendes sammen med månedsopfølg-ningen for februar 2018.

5. Vi skal indlede en dialog om, hvordan vi får indregnet risikoen forbun-det med flyselskabet på en optimal måde ift. at få fastlagt en retvisende

23

konkurssandsynlig og samtidig sikre, at ligebehandlingsprincippet er op-fyldt. Denne risiko skal fuldt ud indregnes efter sommerferien 2018, når vi foretager en fornyet kreditrating. Det er vores opfattelse, at dette forment-lig vil kræve afholdelse af yderligere møder, hvor vi drøfter problemstil-lingen, inden vi lægger os fast på en metode i denne sag.

Endelig har bestyrelsen vurderet, at det må være formålstjenligt for begge parter at udskyde en endelig indregning af risikoen forbundet med flysel-skabet til efteråret 2018, da det i så fald giver os den fornødne tid til at drøfte, hvorledes denne risiko bliver indregnet på den mest optimale måde jf. ovenstående.

…”

Vidne 1 sendte den 22. marts 2018 en mail til revisor Sagsøgte 2 og direktør Sagsøgte 1 vedhæftet moderselskabernes to garantier af henholdsvis 8. juli 2009 og 15. februar 2017 overfor Rejsegarantifonden. Det fremgår af mailen:

”…

FYI. I have been digging into PTG guarantees in general and I did find 2 parent guarantees to RGF. There is no amount on these guarantees but can explained why they always mentioned higher guarantee amount than we have from Sydbank to RGF.

…”    

Der var i slutningen af september 2018 en mailkorrespondance mellem rejsega-rantifonden, bestyrelsesformand Person 1 og Vidne 1 om selskabernes nye ”corporate structure” .

Den 3.-4. oktober 2018 havde selskabets økonomichef Person 6 en mail-korrespondance med Vidne 3 fra Sydbank om salg af værdipapirer. Det fremgår af mail af 4. oktober 2018 fra Person 6:

”…

Umiddelbart skal vi fremadrettet have garantien overfor Rejsegarantifon-den DKK 6,5 mio. og betalingsgarantien overfor IATA DKK 2,5 mio. Vil du undersøge om vi kan lukke garantien på 10.465,71?

…”

Sydbank og Vidne 1 korresponderede videre den 8. oktober 2018 om salget af værdipapirer og frigivelse af et beløb fra det pantsatte depot som følge af, at selskabets garantiforpligtelser overfor Global Risk Management A/S (der i årsrapport for 2017 var angivet til 6.208.000 kr.) og Celestial Aviation Trading (der i årsrapporten for 2017 var angivet til 12.199.000 kr) var indfriet, og

24

Vidne 3 oplyste i en mail af 9. oktober 2018 sendt til Vidne 1, cc økonomichef Person 6 og Vidne 4 fra Sydbank:

”…

Both the guarantees are now paid out and we have transferred the free de-posits to account Konto nr. 1.

We have calculated the deposits as followed:

6.500.000 DKK RGF

2.469.000 DKK IATA

77.918 DKK letter of lndemnity Ulster Bank

9.046.918 DKK Total excl. Mastercard

Deposits:

4.500.000 DKK Account Konto nr. 2

5. 781.360 DKK Depot Konto nr. 3 (security value 4.625 tkr.)

Released amounts:

2.200.000 DKK

2.794.911 DKK

4.994.911 DKK Total realed amounts

…”

Der blev herefter den 9. oktober 2018 frigivet 4.994.911,02 kr. til selskabets driftskonto, og der blev efterfølgende den 30. oktober 2018 frigivet et beløb på 1.091.753,28 kr. til selskabets driftskonto i forbindelse med, at selskabet solgte ud af sit værdipapirdepot, svarende til differencen mellem den kursværdi ban-ken medtog værdipapirerne til i beregningen af sikkerhedsstillelsen og værdi-papirernes faktiske værdi. Den 21. december 2018 blev der endvidere frigivet et beløb på 2.469.000 kr. til selskabets driftskonto i forbindelse med, at selskabets garantiforpligtelser overfor IATA ophørte. Der blev således i oktober-december 2018 fra selskabets sikkerhedsstillelse overfor banken frigivet i alt 8.555.664,30 kr.

I perioden fra den 1.-17. oktober 2018 var der en korrespondance mellem Rejse-garantifonden og revisor Sagsøgte 2 omkring selskabets garantistillelse, hvor Rejsegarantifonden afviste at nedsætte garantikravet. Rejsegarantifonden anførte således i mail af 17. oktober 2018:

”…

Vi mener ikke at der p.t. er grundlag for at sætte garantien ned. Årsagen hertil er at vi ikke har kunne beregne en konkurssandsynlig som er til-fredsstillende. Vi har i princippet sat vores sagsbehandling på pause den 28/9-18, da forpligtede os til jeres løsningsmodel.

25

To andre krav som skal være opfyldt er følgende:

1. der skal være sendt en nyere revisorerklæring vedrørende de seneste indberetninger af faktureret salg omfattet af vores dækning. Hvis kon-kurssandsynligheden var tilfredsstillende ville jeg også skulle bruge en re-visorerklæring for Q12018 — Q302018.

2. Det vil også være et krav at Arion Bank har en kredit rating på mini-mum Baa3. Har du info om bankens kredit rating?.

Hvis dette krav er opfyldt, skal I nu og her være velkommen til at flytte garantien fra Sydbank til Arion Bank, såfremt I stiller den samme garanti på kr. 30 mio. Herefter kan vi på et senere tidspunkt se på en nedsættelse af garantien.

…”

Mailen blev videresendt samme dag til selskabets direktør Sagsøgte 1. Re-visor Sagsøgte 2 havde umiddelbart forinden sendt en mail med emnet ”VS: Registrered: Ordinær garanti” til direktøren om garantikravet, hvoraf det fremgår:

”…

Se venligst nedenstående. Garantikravet er 30 mio. DKK.

3,0 mio Eur = 22,5 mio. DKK + 6,5 i Sydbank = 29,0. Der mangles derfor 1,0 mio. kr.

…”

Direktør Sagsøgte 1 sendte senere samme dag en mail til revisor Sagsøgte 2, hvor af fremgår:

”…

Jeg tænker at sende denne til Vidne 5.

Hej Vidne 5

Som vi har talt om, så forstår bankfolkene på Island ikke helt, hvordan Rejsegarantifonden virker og arbejder i Danmark. Det ville derfor være en stor hjælp, hvis du kunne sende en mail til Person 1 og jeg, hvor du skriver nogenlunde som følger:

To whom it may concern

26

We - Rejsegarantifonden - hereby declare, that we will not demand further guarantee blocks for Virksomhed A/S 1, than what is already guaran-teed.

After first quarter 2019 we will evaluate - and if revenue is falling over a period and thereby also the risk for Rejsegarantifonden - we will look into decreasing the guarantee.

Sagsøgte 2, tænk lige dette igennem og kom med kommentarer.

…”

Vidne 1 sendte efterfølgende den 18. oktober 2018 en mail til Vidne 3, Sydbank:

”…

About the RGF guarantee for Virksomhed A/S 2. Arionbank is willing to give Sydbank a guarantee to cover the DKK 6.500.000 guarantee you have is-sued to RGF. You would therefore still have the RGF guarantee in place but covered 100% by Arionbank to Sydbank. With this you should be able to release the DKK 6,5 blocked account. Please commnet.

…”

Vidne 3 bad herefter afdelingsdirektør Person 7, Sydbank om en drøftelse af mailen, hvorefter han senere samme dag skrev en mail til Vidne 3, hvor han afviste muligheden for at ombytte kontante sikker-heder med en bankgaranti fra Arion Bank med henvisning til, at forudsætnin-gen hele tiden havde været, at garantien var fuldt afdækket.   

Rejsegarantifonden og bestyrelsesformand Person 1 drøftede den 18.-19. oktober 2018 garantikravet. Direktør Sagsøgte 1 fik ligeledes til-sendt korrespondancen. Rejsegarantifonden anførte i mail af 18. oktober 2018:

”…

It will be our recommendation to the Board that the Danish Fuarantee Fund will not at the moment demand further guarantee blocks for Virksomhed A/S 1 than what the company has already provided at the mo-ment (DKK 30 mio.), provided that the following conditions are met:

…”

Person 1 besvarede samme dag mailen og Rejsegarantifonden an-modede herefter den 19. oktober 2018 om yderligere materiale, hvortil Person 1 senere samme dag i en mail, der tillige var sendt til direktør Sagsøgte 1 og cc blandt andet revisor Sagsøgte 2, skrev til Rejsegaran-tifonden:

27

”…

I will send this to you today, including the confirmations from the audi-tors. I assume then, that we can replace the bank guarantee to RGF, for DKK 6.500.000,-, that we currently have from Sydbank, and provide the same guarantee amount from Arion Bank.

Please confirm, so I can start the process.

…”    

Rejsegarantifonden besvarede umiddelbart herefter mailen således:

”…

You currently have a guarantee for DKK 30 mil from Sydbank. You can provide us with a guarantee from Arion Bank on the same amount. I just talked to Sagsøgte 1 regarding the matter. He will explain the rest.

…”

Person 1 besvarede umiddelbart herefter mailen med:

”…

Dear Vidne 5.

We keep all unchanged.

…”

Mailkorrespondancen blev sendt cc til blandt andet direktør Sagsøgte 1, revisor Sagsøgte 2 og Vidne 1.

Den 21. oktober 2018 var der en mailkorrespondance mellem revisor Sagsøgte 2 og Rejsegarantifonden, der blev sendt cc til direktør Sagsøgte 1, re-visor Vidne 2 og Vidne 1 om garantiforpligtelsen, herunder om muligheden for at nedskrive garantirammen ”til det forventede niveau” . Rejsegarantifonden anførte i forhold til garantistillelsen:

”…

Nej, det gælder efter min opfattelse ikke den anden vej. Vi har drøftet dette mange gange, så jeg forstår ikke at dette spørgsmål kan blive ved med at dukke op.

Som alle er bekendt har fonden — på meget kort tid — accepteret en løs-ning, hvor vi undlader at kræve forhøjet garanti. Den løsningsmodel skal så godkendes af hele fondens bestyrelse den 25/10. Hvis vi alene så på vo-

28

res risikomodel, ville der efter min opfattelse ikke være nogen tvivl om, at I var blevet mødt med et krav om en større garanti.

Samtidig hermed ønsker I at flytte den ordinære garanti fra en bank til en anden. I spørg så samtidig om I må sætte garantien ned. Det mener jeg ikke er rimeligt, idet modellen indikerer behov for en højere garanti. Hvis bestyrelsen den 25/10 accepterer ikke at kræve yderligere vil det samtidig betyde, at det er fordi de mener at situationen er af forbigående karakter. Efter min opfattelse kan den ordinære garanti først blive sat ned, når I op-fylder alle kapitalkrav — dvs. hvor Moodys Riskcalc også vil konkludere, at der kun skal stilles ordinær garanti.

…”

I mail af 25. oktober 2018, der blev sendt til Person 1, direktør Sagsøgte 1 og cc revisor Sagsøgte 2 oplyste Rejsegarantifonden, at fonden havde drøftet garantispørgsmålet på et møde den 25. oktober 2018, og at fonden havde accepteret ikke at kræve ”further guarantee blocks before 30th September 2019” på nærmere angivne betingelser.

Vidne 1 bad efterfølgende i mail af 2. november 2018 revisor Sagsøgte 2 om at ringe til Vidne 5 fra Rejsegarantifonden og få ham til at godkende følgende:

”…

As you know the plan was to release the DKK 6,5M blocked cash before year end (Sydbank RGF guarantee) and that is part of the assumption that Vidne 5 had that blocked cash would not exceed €750K. It is clear now that we are not able to release the DKK 6,5million. Therefore Arionbank is willing to lend us 1 million EUR to cover this missing liquidity. But they want to make sure that RGF agrees on this due to their assumption. For RGF this should not be an issue since we will be keeping the same level of free cash with this (even €220K higher). Please give me a call when you are available.

nok   blocked blocked 

guarantee   cash local cash eur 

Udenlandsk virksomhed 110.000.000 2.500.000 € 263.158

Finland  500.000 125.000 € 125.000

Sweden  11.100.000 2.775.000 € 269.417

Denmark   6.500.000 6.500.000 € 872.483 Total € 1.530.059 Requirement   € 750.000 Over flow € 780.059

29

Additional lending from Arionbank to cover € 1.000.000

…”

Senere den 2. november 2018 sendte Person 1 en mail til Rejsega-rantifonden, cc Vidne 1:

”…

In order for us to keep the existing facilities with Sydbank, including the guarantee to RGF unchanged, we have accepted from Arion, that instead of them replacing the bank guarantee from Sydbank, and releasing the blocked cash of 6,5 MDKK, Arion will simply loan us the amount of 1 MEUR, and we keep all the current facilities and guarantees unchanged. This is just a clean way of processing this, but I just need your confirma-tion that you accept this, this keeps the liquidity the same in Virksomhed A/S 1.

Please be so kind to confirm, so we can proceed in processing this.

…”

Rejsegarantifonden besvarede senere samme dag mailen således:

”…

In order to answer your quistion I just need to be sure what you mean. As you know restricted cash must not exceed EUR 0.75 mil. Will you still meet this requirement?.

And is the loan of 1 MEUR long term ?

…”

Hvorefter Person 1 svarede tilbage til Rejsegarantifonden:

”…

Yes, the restricted cash simply stays the same, no change there. This is additional long term loan – 3 years, to the excising facilities. Then the financing in complete.

…”

Vidne 5 fra Rejsegarantifonden bekræftede herefter, at han ikke kunne se noget problem i forslaget.

Rejsegarantifonden sendte den 30. januar 2019 på ny en varslingsskrivelse til selskabet om forhøjet garantistillelse efter rejsegarantifondslovens § 19, idet økonomien i koncernen var utilfredsstillende, idet der blev forventet, at der blev realiseret et resultat før skat på EURO 1,4 mio.

30

Den 20. juni 2019 tiltrådte Arion Bank sit pant i selskabet Virksomhed hf 1, hvorefter Vidne 1 og Person 1 samme dag udtrådte af bestyrelsen i selskabet (Virksomhed A/S 1).

Forud for selskabets konkurs den 23. oktober 2020 var der en mailkorrespon-dance mellem revisor Person 8, direktør Sagsøgte 1 og Rejsegarantifon-den, hvor revisoren oplyste, at der var væsentlig forskellighed i opfattelsen af størrelsen af den garanti, der var stillet. Revisoren anmodede Rejsegarantifon-den om at fremsende kopi af originalgarantien og Sagsøgte 1 om at få be-kræftet oplysningerne i årsrapporten om garantiens størrelse fra Sydbank. Rej-segarantifonden fremsendte herefter den 4. oktober 2020 kopi af garantien på 30.000.000 kr. fra 2008, hvorefter Sagsøgte 1 få minutter efter besvarede mailen med ”Sjovt!!!!!” .   

Selskabet blev den 23. oktober 2023 taget under konkursbehandling efter, at sel-skabet forinden havde været under rekonstruktion, der imidlertid måtte opgi-ves, da der ikke kunne findes tilstrækkelig finansiering for selskabets oprethol-delse eller en egnet køber. Advokat 1 og Advokat 2 blev udpeget som kuratorer.

Det fremgår af telefonnotat af 28. oktober 2020 vedrørende samtale mellem Syd-bank og revisor Vidne 2:

”…

Jeg blev kontaktet af en jurist fra Sydbank.

Sydbank var blevet præsenteret for et krav på 30 mio. DKK fra Rejsegaran-tifonden i forbindelse med konkursen i Virksomhed A/S 1 den 23. okto-ber 2020.

Hun spurgte, om vi havde været involveret i nedskrivningen af garantien fra 30 mio. DKK til 6,5 mio. DKK i sommeren 2015. Jeg oplyste hende, at jeg havde sendt en mail til Vidne 3 den 12. juni 2015 omkring muligheden for at nedsætte garantien fra 30 mio. DKK til 6 mio. DKK, og at jeg ellers ikke havde været indblandet i det. Hun oplyste, at den mail havde Sydbank også fundet i deres systemer.

Hun oplyste, at Sydbanks udfordring var, at Sydbank ikke kunne doku-mentere, at anmodningen var sendt til Rejsegarantifonden og at man hel-ler ikke kunne dokumentere at garantien på de 30 mio. DKK var tilbage-kaldt. Herudover så var der ”nogen” som, i strid med de interne retnings-linjer, havde nedskrevet garantien i Sydbanks system uden dokumenta-tion for at garantien var nedskrevet.

…”

31

Rejsegarantifonden anmodede den 5. november 2020 Sydbank om at indfri ga-rantien på 30 mio. kr., idet Rejsegarantifonden ville blive påført et tab på over 30 mio. kr. som følge af konkursen.

Rejsegarantifonden bekræftede ved mail af 17. december 2020, at de havde modtaget garantibeløbet på 30 mio. kr. og derfor var klar til at returnere garan-tien i frigiven stand.

Sydbanks krav og det efterfølgende forløb

Sydbank anmeldte den 18. januar 2021 sit krav i konkursboet med 30.911.103,52 kr. Af dette beløb vedrørte de 30.000.000 kr. garantien til Rejsegarantifonden. Det fremgik af følgeskrivelsen, at der samtidig med anmeldelsen var hævet 6.630.810 kr. på selskabets sikringskonto, svarende til et af de beløb, der er fra-trukket i sagsøgerens fremsatte krav mod de sagsøgte.   

Selskabets aktiver var i cirkulæreskrivelse af 28. oktober 2020 angivet til 35.175.836,92 kr. Af dette beløb vedrørte 4.661.170,09 kr. et beløb, som Sydbank gjorde gældende skulle tilbageføres til banken.

Det fremgår af cirkulæreskrivelse af 23. februar 2021, at der på tidspunktet for rekonstruktionen indestod 3.947.349,25 kr. på selskabets frie konti hos Sydbank, og at der består en modregningsret, hvis visse betingelser er opfyldt. Beløbet er efterfølgende under boets behandling blevet frigivet til Sydbank og fratrukket i bankens fremsatte krav mod de sagsøgte.   

I kurators redegørelse nr. 2 af 23. februar 2022 fremgår det, at konkursboet har fremsat krav overfor tredjemand i en række sager for godt 150 mio. kr. Der fore-ligger ingen oplysninger under sagen, om konkursboet har fået medhold i no-gen af disse sager eller har udsigt til at få medhold i disse sager.

Det fremgår af konkursboets redegørelse nr. 4 af 23. februar 2023, at Nets har frigivet 24.300.000 kr., men fortsat tilbageholder ca. 1.000.000 kr., hvilket beløb snarest forventes frigivet.

Der har ikke under boets behandling været indledt sag om konkurskarantæne eller indledt politimæssig efterforskning.

Sydbank havde på vegne af selskabet stillet en garanti på 1 mio. kr. overfor Nets Danmark A/S til sikkerhed for betaling af ethvert beløb, som selskabet måtte være skyldig.

Det er oplyst, at saldoen på sikringskontoen i august 2023 er 1.082.800,28 kr.

32

Moderselskabets garantier overfor Rejsegarantifonden

Det islandske moderselskab Koncern 2 hf stillede den 8. juli 2009 en moderselskabsgaranti for selskabets forpligtelser overfor Rejsegarantifonden.

Det danske moderselskab Virksomhed ApS 1 stillede den 15. februar 2017 en moderselskabsgaranti for selskabets forpligtelser overfor Rejse-garantifonden til sikkerhed for ”any obligation that Virksomhed A/S 3, CVR nr. 1 [selskabet]…has or will have to Rejsegarantifonden. Der er om garantien anført:

”…

§ 1

Introduction

This warranty statement (surety) is given at the request of the Rejseganti-fond, which has estimated that the Travel Service Provider presents an in-creased risk that the Rejsegarantifonden may incur a loss, which is why the Rejsegarantifonden has demanded that the Travel Service Provider provides an increased guarantee cf. to Travel Guarantee Fund Act § 19,1

The Rejsegantifonden, the guarantor and the Travel Service Provider have agreed that the guarantor instead provides a warrant to the Rejsegaranti-fonden for the current and future claims against the Travel Service provider on the terms set out in this statement, except that the Rejsegaran-tifonden at any time is entitled to demand that the Travel Service provider provides an increased guarantee according to Travel Guarantee Fund Act § 19, 1.

…”

Virksomhed ehf 1 stillede den 19. oktober 2018 en garanti for selskabets forpligtelser overfor Rejsegarantifonden.

”…

Guarantee whereby the Guarantor assumes primary liability As security for the fulfilment of any obligation which the Tour Operator has incurred and/or may incur at a later date towards the Travel Guaran-tee Fund, the Guarantor hereby irrevocably and unconditionally assumes primary liabiity as guarantor.

…”

Moderselskabets garantier overfor Sydbank og bankens forsøg på inddrivelse af sit krav

Virksomhed ApS 1 og Virksomhed hf 1 stillede den 24. februar 2017 en garanti overfor Sydbank for enhver af selskabets forpligtel-ser overfor banken.

33

Sydbank anmeldte ved brev af 18. januar 2021 sit krav mod selskabet i moder-selskabets, Holdingselskab ApS (tidligere Virksomhed ApS 1), konkursbo. Det fremgår af konkursboets redegørelse af 10. september 2021, at der ikke er udsigt til dividende til kreditorerne.

Sydbank anmeldte ved brev af 15. februar 2021 sit krav mod selskabet i Virksomhed ehf 2. Det islandske Advokatfirma oplyste ved brev af 9. marts 2021, at kravet var anmeldt overfor det forkerte selskab, idet dette selskab havde ID-nr. 1, mens det forpligtede selskab havde ID-nr. 2. Advokaten oplyste videre, at Virksomhed hf 1, var gået konkurs den 21. december 2018, og at Person 9 blev udpeget som kurator af retten i Reykjavik.

Sydbank forsøgte herefter forgæves at anmelde sit krav ved brev af 17. marts 2021 til Person 9, men fik imidlertid brevet retur med oplysning om, at pågældende var ”gone away” .

Forklaringer

Sagsøgte 2 har forklaret, at han er 55 år gammel. Han blev udlært re-visor i 1990. Han har været i branchen siden. I november 2005 blev han statsau-toriseret revisor. Han har været revisor for selskabet siden stiftelsen i 1998. Han har kendt Sagsøgte 1 siden selskabets stiftelse. Overordnet set var der tale om en meget professionel virksomhed. Selskabets CFO, Person 6, var meget dygtig og havde styr på tingene. Sagsøgte 1 havde en fortid i ban-kverdenen. Sagsøgte 1 var den administrative type, hvor medstifteren Person 2 var sælgertypen. De to stiftede sammen selskabet. Sagsøgte 1 har altid haft stor indsigt i selskabets økonomiske forhold. Han havde styr på tallene. Garantier bruges meget i den branche, og det havde Sagsøgte 1 også stor indsigt i. Vidne 1 mødte han i efteråret 2005. Vidne 1 var en meget kapabel mand. Han var CFO for den islandske del. Vidne 1 havde styr på tingene. Han gennemgik regnskaberne i detaljer og fulgte desuden nøje den daglige drift. Vidne 1 var med i koncernle-delsen i Island. Han var Person 1's højre hånd og varetog alle hans interesser. Det var en meget professionel virksomhed, hvilket det også skulle være. Det krævede stor viden og indsigt for at være med i den verden, og det havde de. Han har haft et rigtig godt samarbejde med Sagsøgte 1 og Person 6. Han fik de oplysninger, som han skulle have. Det gjorde han også fra koncernledelsen, selvom det godt kunne tage lidt længere tid. Deloitte på Island var revisorer for moderselskabet. Han har haft et vist samarbejde med Deloitte særligt i forbindelse med indrapporteringer. Han var dog alene revisor for det danske datterselskab.

34

De fik et godt samarbejde med Vidne 5 fra Rejsegarantifonden. Samarbejdet startede i foråret 2018, da Moody´s Risk Calculator kom frem. Det var et system, som Rejsegarantifonden gik over til at anvende. Han skulle vare-tage alle analyser i den forbindelse og fik rollen med at omregne forskellige regnskabstal, således at de kunne anvendes i Moody´s. Han var inde over de regnskabstekniske vurderinger.

Han udførte også revision for andre rejseselskaber. Der var andre rejseselskaber tilknyttet revisionsfirmaet. Det var rejseselskaber, som også var registreret i Rej-segarantifonden. Det var hans opfattelse, at selskabet var en meget forsigtig ak-tør på rejsemarkedet. Selskabet ville gerne ekspandere, men det var altid med forsigtighed og efter en grundig vurdering. Dette ændrede sig ikke, da de islandske ejere kom til. Hvert datterselskab kørte stadig selvstændigt og på samme måde som hidtil. De mærkede ikke en øget risikovillighed i forbindelse med ejerskiftet.

De var et team, der foretog revisionen sammen. Vidne 2 og nogle yngre kollegaer fra revisionsfirmaet var også på opgaven. Det var ham, der underskrev regnskaberne til sidst. Deres rolle som revisorer var først og fremmest at finde ud af, hvor der særligt skulle revideres. De skulle danne sig et overblik over, hvad der var af aktiver, passiver og udgifter. Det gjorde de for at finde ud af, hvor de store fejl kunne befinde sig. Ud over de nævnte poster så kunne de hvert år trække andre poster ud til særlig revision. De så også på po-sten ”eventualforpligtelser” . Alle oplysninger var relevante, og de fulgte de re-visionsvejledninger, som de havde. De gennemgik alt. Også de poster som var af mindre værdi samlet set. Hvert år fik de en engagementsoversigt fra Syd-bank. Det var en oversigt over selskabets samlede engagement med banken. Oversigten skulle de bruge og var forpligtede til at indhente til brug for revisio-nen. Det var en naturlig del af deres revision. Der skulle indhentes et eksternt bevis. Det var ikke nok bare at få oplysningerne fra selskabet selv. De skulle indhente ekstern dokumentation til brug for revisionen. Oversigten indeholdt blandt andet oplysning om de beløb, som var blevet betalt i provision. Provisio-nen var en procentsats af garantibeløbet, så det skulle passe sammen.

Vidne 2 er også statsautoriseret revisor. Vidne 2 var den udfør-ende revisor. Vidne 2 havde ansvaret for et hold på to til tre medarbejdere. De tog ud til selskabet og gennemgik regnskaberne og udførte kontrollen. Den første kvalitetskontrol. Vidne 2 havde fingrene nede i selve materien. Hans egen rolle var mere overordnet. Han vurderede hele forretningsstrategien og stillede kon-trollerende spørgsmål til Vidne 2's udførelse af revisionen. Vidne 2 kom til ham med et regnskab og en liste over forhold, som han mente, der skulle gennemgås nær-mere. Det gjorde de så. De foretog til sidst en afsluttende vurdering. Det gjorde han sammen med Vidne 2. Han har kendt Vidne 2 i mange år. De har tidligere været kollegaer. Vidne 2 rejste videre til en anden virksomhed, og han rejste selv senere

35

videre til Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab). Vidne 2 blev efterfølgende ansat hos Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab). Han har tillid til Vidne 2. Vidne 2 er fagligt godt funderet.

Der skete en lovændring vedrørende Rejsegarantifonden i 2015. Der kom i den forbindelse en mail til Vidne 2 fra Rejsegarantifonden. Mailen angav, at der nu var mulighed for at få garantien nedskrevet. Vidne 2 orienterede ham om mailen og om, at han ville sende den videre til Sydbank. Det havde han ingen bemærknin-ger til. De havde ikke mere med dette at gøre. Han så ikke, at garantien blev un-derskrevet. Han ved heller ikke, om den blev videresendt. Han fandt ikke an-ledning til at følge op på det. I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet kunne de dog konstatere, at garantien var blevet nedsat. Der stod nu 6,5 millio-ner kroner i garantibeløb på den engagementsoversigt, som de modtog fra Syd-bank. Det var ikke deres opgave at følge yderligere op på dette.

Han har læst mailen af 18. maj 2017 fra Vidne 6 fra Rejsegarantifonden. Han sendte formentlig mailen videre til Vidne 2. Det var den udførende revisor, der havde med dette at gøre. Han åbnede ikke selv den medsendte fil.

Oplysningen om en ordinær garanti på 30 millioner kroner hæftede han sig i første omgang ikke ved i forbindelse med det brev, som kom fra Rejsegaranti-fonden den 24. januar 2018. Sagsøgte 1 ringede til ham og spurgte, om han havde set brevet. Det havde han ikke. Sagsøgte 1 var under samtalen kon-centreret om det faktum, at Rejsegarantifonden krævede et stort kapitalind-skud. Kravet om et øget kapitalberedskab var det, der fyldte alt, da de fik bre-vet. Ledelsen i selskabet var på daværende tidspunkt slet ikke enige i, at der var behov for et kapitalindskud. Ledelsen mente, at der var tilstrækkelig kapital på koncernniveau. Selskabsledelsen gik i gang med at arbejde på sagen. De modtog en skrivelse fra Rejsegarantifonden den 9. januar 2018. I skrivelsen blev det oplyst, at selskabet måtte forvente, at der ville komme et krav om kapita-lindskud. Dette ændrede sig efterfølgende, således at opgørelsen nu skulle ske på koncernniveau. Alle selskaberne skulle samlet vurderes for, om der var kapi-tal nok. Samtidig ændrede Rejsegarantifonden vurderingsmodel til Moody´s Risk Calculator. Dette var bestyrelsen i selskabet ikke enige i. Rejsegarantifon-den oplyste, at de ikke havde meget erfaring med at bruge modellen, og at de måtte tage det hen ad vejen. De andre rejseselskaber i koncernen kørte ikke ef-ter samme målestok som det danske selskab. De havde hver deres praksis. Der skulle nu pludseligt bruges samme regnskabsmodel.   

Selskabets ledelse ønskede et møde med Rejsegarantifonden. Selskabet var i samme periode i gang med en omstrukturering. Det var han og Vidne 2 ikke be-kendt med, men det blev de informeret om i forbindelse med mødet. De blev af selskabet bedt om at deltage i mødet med Rejsegarantifonden. Det sagde han ja til. På mødet deltog han selv, Person 1, Sagsøgte 1, Vidne 6

36

og Vidne 5. De to sidstnævnte var fra Rejsegarantifon-den. På mødet drøftede de den nye model. Inden mødet havde der været en mængde mails sendt frem og tilbage i en drøftelse med Rejsegarantifonden om, hvordan det nye krav kunne honoreres. På mødet med Rejsegarantifonden var der mange drøftelser. Særligt om hvad der skulle medtages i beregningerne og hvordan. Særligt kreditkortbetalingerne blev drøftet. Kreditkortselskaberne be-holder tit de indbetalte penge i otte til ti dage, hvilket gør det til et tilgodeha-vende, som selskabet har, indtil beløbet frigives. Det var ikke uvæsentligt for beregningerne, om disse betalinger fra kunderne blev sat ind som kontantbe-holdning eller som tilgodehavende. Resultatet af beregningerne var meget for-skellig afhængigt af, hvordan det blev angivet. Han fik på mødet til opgave at lave en skrivelse om, hvilke udfordringer dette gav anledning til. Mødet med Rejsegarantifonden var den 18. januar 2018, og han udfærdigede skrivelsen umiddelbart derefter. Det gjorde han, inden afgørelsen fra Rejsegarantifonden kom. De drøftede slet ikke garantien på mødet.   

Der kom en afgørelse fra Rejsegarantifonden den 24. januar 2018. Ledelsen i sel-skabet var absolut ikke enige i afgørelsen. De var overraskede både i den dan-ske ledelse og i koncernledelsen. De var uforstående overfor afgørelsen og følte, at alt, hvad der var blevet drøftet på mødet, blot var blevet tilsidesat. Ledelsens fokus var 100 procent på kravet om kapitalberedskab. De 15,5 millioner euro. Det var den del, som ledelsen fokuserede på. Der skulle gives et tilbagesvar til Rejsegarantifonden. Ledelsen valgte hurtigt at gå efter at få eftergivet kravet fra Rejsegarantifonden, selvom man ikke var enige i kravet. Der var forhandlinger med Arion Bank om eftergivelse af en gæld i den islandske del af koncernen. Det var ikke noget, som de i Danmark havde noget med at gøre. Der blev efter-givet gæld fra Arion Bank og fra hovedejeren Person 1. Der blev i alt eftergivet 3,3 millioner euro. Dette skete i starten af februar 2018. I den samme periode lavede de rigtig mange beregninger, da de stadig var uenige i kravet fra Rejsegarantifonden. De fik nøgletal fra Vidne 1 fra Island. Disse tal sendte han videre til Rejsegarantifonden for at få lavet beregninger på, hvad de forskellige scenarier ville have af betydning. Deres fokus var ene og alene på kapitalberedskabet. Rejsegarantifonden havde købt licenser hos De-loitte til at få foretaget beregningerne. Han stod selv for at analysere kapitalfor-holdene og likviditetsgraden i selskabet. Likviditetsgraden var af væsentlig be-tydning for beregningen i Moody´s. Det var den, der styrede udfaldet i forhold til, hvad kapitalkravet ville blive.

Da de nåede til den 7. - 8. februar 2018, var Sagsøgte 1 ved at være så vred over situationen, at han ønskede at gå udenom Vidne 5 hos Rejse-garantifonden. Sagsøgte 1 var meget utilfreds med den måde, som selska-bet var blevet behandlet på. Sagsøgte 1 stod for at lave et udkast til svar til Rejsegarantifonden. Det var en opgave, som han havde fået af Person 1. Udkastet til svar skulle sendes til Person 1, som så ville sende det endelige

37

svar til Rejsegarantifonden. Han drøftede situationen med Sagsøgte 1. Sagsøgte 1 gav ham en bunke papirer og bad ham om kommentarer. Det hastede, for svaret skulle sendes videre til Person 1 samme aften.

I mailen af 8. februar 2018, som han sendte til Sagsøgte 1, kommenterede han på det møde, som de havde haft. De havde på dette tidspunkt været i gang i over en måned med mange beregninger og mange drøftelser. Formålet var at sige til Sagsøgte 1, at han på et tidspunkt måtte acceptere tingenes tilstand. I mailen startede han med at kommentere på de to krav, der var blev stillet. Det endte så med kun at være 3,3 millioner euro, men det er uden betydning. På in-tet tidspunkt i forløbet havde de drøftet garantien. Han gjorde dog Sagsøgte 1 opmærksom på, at han i sit svar slet ikke kommenterede på det med de 30 millioner kroner. Sagsøgte 1 ringede til ham efter, at han havde modtaget mai-len, og de drøftede det, der stod i mailen. Sagsøgte 1 sagde, at han ikke forstod det med de 30 millioner kroner, for de havde slet ikke 30 millioner kroner i selska-bet. Sagsøgte 1 sagde, at garantien jo var blevet nedskrevet til 6,5 millioner kroner. Det fremgik af engagementsoversigten fra banken. Sagsøgte 1 sagde, at Person 6 nok skulle finde papirerne, der viste, at garantien var 6,5 millioner kro-ner. Sagsøgte 1 sagde, at han ikke vidste, hvad de 30 millioner kroner vedrørte. Sagsøgte 1 spurgte, om det kunne have noget med garantistillelsen i forhold til koncer-nen at gøre. Sagsøgte 1 endte med at sige, at han ville sende det videre til Vidne 1 på Island. Så måtte Vidne 1 tage sig af det. Brevet af 9. februar 2018 fra Sagsøgte 1 og Person 1 blev derefter sendt til Rejsegarantifonden. Brevet gav Sagsøgte 1 anledning til samtidig at udtrykke sin utilfredshed med Rejsegarantifonden.

Den 22. februar 2018 modtog de Rejsegarantifondens accept af den mulighed, som selskabet havde valgt. Vidne 5 fra Rejsegarantifonden var i den forbindelse meget nøjeregnende, hvilket jo også var hans job. Sagsøgte 1 svarede på skrivelsen fra Rejsegarantifonden og gav udtryk for, at selskabet stadig ikke var tilfredse med det, der var kommet fra Rejsegarantifonden. Sagsøgte 1 gav samtidig udtryk for, at nu havde Rejsegarantifonden alle de infor-mationer, som de skulle have for at kunne revurdere og derefter lukke sagen. Svaret herpå fra Rejsegarantifonden var, at de ændrede på nogle ting, men at der stadig var nogle usikkerheder. Vidne 5 diskuterede altid, og dette var et typisk svar fra ham. Skrivelsen fra Rejsegarantifonden fra den 27. februar 2018 var, som han så det, en genbekræftelse.

Den 22. marts 2018 kom der en skrivelse fra Vidne 1. Det var et svar på det, som Sagsøgte 1 havde spurgt ham om tilbage i februar måned. Vidne 1 vedhæftede to garantier, som var stillet af moderselskabet. De var ikke be-løbsmæssigt begrænsede. Vidne 1 bekræftede efterfølgende på telefonen, at der derudover alene var en garanti på 6,5 millioner kroner fra det danske selskab overfor Rejsegarantifonden. Han fik derfor afklaret, at garantien kun var på 6,5

38

millioner kroner. Han ved, at Sagsøgte 1 og Vidne 1 drøftede, om de 30 millioner kro-ner kunne stamme fra en værdiansættelse af moderselskabsgarantierne, men det var ikke drøftelser, som han var en del af. Han skulle kun koncentrere sig om de garantier, som det danske selskab havde udstedt. De 6,5 millioner kroner som Sydbank havde stillet på selskabets vegne.

I forhold til revisionspåtegningen og udtalelsen deri om ledelsesberetningen så fik de i den forbindelse præsenteret ledelsens beretning. De skulle udtale sig om, hvorvidt denne gav et retvisende billede, og om der var noget, der gav an-ledning til bemærkninger. Der var ikke tale om en blank påtegning på årsrap-porten for 2017 men en påtegning uden anmærkninger. Han skulle være over-bevist på det tidspunkt, hvor han underskrev påtegningen. Han kunne kun kommunikere med udenforstående gennem påtegningen. Det var hans talerør. I forbindelse med revisionen indhentede de en engagementsoversigt fra Syd-bank. Af denne fremgik en garanti på 6,5 millioner kroner. Det var et stærkt re-visionsbevis, da det kom direkte fra tredjemand til revisor. Derfor var det et meget stærkt bevis. Han har aldrig tidligere prøvet, at der har været fejl i en en-gagementsoversigt fra en bank. De kontrollerede også hvilken garantiprovision, som selskabet havde betalt til Sydbank. Den passede med en garanti på 6,5 mil-lioner kroner. De lavede desuden en kontrol på antal gæster. De indhentede le-delsens regnskabserklæring. Denne har også en høj grad af værdi for revisio-nen. I revisionsprotokollatet har han beskrevet betalingerne fra kunder, garan-tien hos Sydbank, hvor meget der var i cash og hvilke mellemregninger, der var. Ingen af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet kommenterede i den forbin-delse på oplysningen om garantien på 6,5 millioner kroner. Vidne 1 sad i bestyrelsen. Ledelseserklæringen fra det danske selskab var fra Sagsøgte 1, og der var desuden en erklæring fra ledelsen på koncernniveau. Der-udover havde han kendskab til de ubegrænsede moderselskabsgarantier, og at garantien til Sydbank blev nedsat i 2015. Det var de oplysninger, som han og Vidne 2 lagde til grund, og som de foretog deres vurderinger ud fra. Vidne 2 var enig med ham i vurderingerne.

Han blev overrasket, da han modtog mailen fra Vidne 5 fra Rejse-garantifonden den 17. oktober 2018. Han sendte mailen videre til Sagsøgte 1 og skrev, at der var et garantikrav på 30 millioner kroner. Herefter gjorde han ikke mere ved det. Hans opfattelse var, at garantien var på 6,5 millioner kroner. Han kan ikke huske, hvor de 3 millioner euro, som han nævnte i mailen og beregningen, kom fra. Det siger ham ikke umiddelbart noget.

Han blev indkaldt til et skypemøde med Person 1 og Vidne 1 den 18. oktober 2018. De ville gerne orientere om, hvilke forhandlinger der foregik på koncernniveau. Vidne 2 deltog også. Under mødet sagde Vidne 1, ”Hvad er det for noget med de 30 millioner kroner fra Sydbank?” . Det drøftede de. Der var ingen, der vidste noget. Så sagde Person 1, at de ikke havde en garanti

39

på 30 millioner kroner men kun på 6,5 millioner kroner. Han sagde selv på mø-det, at det var de nødt til at gøre noget ved. Person 1 sagde, at det skulle han nok tage sig af. Han var alligevel i gang med forhandlinger. Han bad om en bekræf-telse på dette fra Person 1. Det lovede Person 1, at han nok skulle få.   

Mailen af 19. oktober 2018 fra Person 1 til Rejsegarantifonden, hvor Person 1 skrev ”We keep all unchanged” , gav ham ikke anledning til nær-mere overvejelser. Det var dagen efter skypemødet. Han var bekendt med, at der var forhandlinger med Arion Bank og Rejsegarantifonden. Han afventede et konkret svar fra Person 1, sådan som han var blevet lovet. Mailen fra Rejsegaranti-fonden af 25. oktober 2018, til blandt andet Person 1, var efter hans opfattelse en del af de forhandlinger, der foregik på koncernniveau. Det skulle han ikke beskæftige sig på med på daværende tidspunkt. Det var ikke noget, han som dansk revisor skulle beskæftige sig med. Svaret fra Vidne 5 fra Rejsegarantifonden til Person 1, som kom den 26. oktober 2018, var efter hans opfattelse også en del af de forhandlinger, som foregik om at flytte engagementet til Arion Bank. Det drejede sig om den danske garanti. Det var hans opfattelse, at ledelsen stadig forstod det således, at garantien var på 6,5 millioner kroner.

Han fik tilbagemeldingen fra Person 1, som han bad om på skype-mødet, i en mail den 2. november 2018. Det var den bekræftelse, som han havde bedt om. Resultatet var, at man blev i Sydbank og fastholdt de eksisterende ga-rantier. Det ville altså sige garantien på 6,5 millioner kroner. Han opfattede det som konklusionen på de forhandlinger, der havde været mellem Person 1, Rejse-garantifonden og Arion Bank. Han var derefter ikke i tvivl om, at garantien i Sydbank var på 6,5 millioner kroner.

I revisionspåtegningen i årsrapporten for 2018 modificerede de påtegningen. Det var ikke en blank påtegning. Der var betingelser knyttet til selskabets fort-satte drift. Det var en alvorlig påtegning. Han påtegner mellem 250 og 300 rap-porter om året. Det sker sjældent, at der laves en sådan påtegning. Det er ikke normalt. Der går år imellem. Det var alvorligt for selskabet at få en sådan påteg-ning. De tog ikke et forbehold for de 6,5 millioner kroner i garanti. De foretog de revisionshandlinger, som de skulle. De indhentede engagementsoversigten fra Sydbank, som viste, at garantien var på 6,5 millioner kroner. De tjekkede samtidig den betalte provision, som stemte overens med de 6,5 millioner kro-ner. De havde desuden skrivelsen fra Person 1, som bekræftede en garanti på 6,5 millioner kroner. Han og Vidne 2 havde det, der skulle til for at lukke revisionen. I revisionsprotokollatet redegjorde de igen for garanti, cash og forpligtelser. In-gen i bestyrelsen tog afstand fra de oplysninger, som blev angivet.

Den islandske bank Arion Bank overtog Person 1's engagementer i 2018. Der blev holdt et møde med Arion Banks chefjurist, vicedirektør og de to

40

nye bestyrelsesmedlemmer, som også kom fra Arion Bank. Det var to dygtige og erfarne bestyrelsesmedlemmer. De havde begge tilbundsgående viden om situationen. Han lagde stor vægt på, at de ingen bemærkninger havde til, at ga-rantien var på 6,5 millioner kroner.   

Påtegningen på årsrapporten for 2019 var en afkræftende konklusion. En sådan bruges meget sjældent. De kunne ikke give en påtegning om, at selskabet ville fortsætte. Selskabets forhold gjorde, at de skulle give en afkræftende erklæring. En sådan påtegning er dødsstødet til et selskab. Selskabet gik konkurs ganske kort tid efter. I forbindelse med årsrapporten for 2019 foretog de nøjagtig de samme revisionshandlinger som de tidligere år. Vidne 2 var enig i påtegningen.

Han har ikke været rådgiver for Sydbank. Det har intet med denne sag at gøre, at han stoppede hos Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab). Han flyttede til Revisionsfirma i By. Det er en noget større virksomhed. Han er partner i selskabet og kapitalejer. Det blev han fra starten af. Han har oplyst om denne sag, inden han trådte ind i ejerkredsen. Virksomhedens faglige ud-valg har set på sagen, og han har lavet en redegørelse til dem. De drøftede sam-men situationen. Udvalget mente, at det var banken, der havde lavet en fejl, og at han havde foretaget de revisionshandlinger, han skulle. Han blev herefter lukket fuldt ind i ejerkredsen.   

Det er bestemt ikke korrekt, når Sagsøgte 1 i sit processkrift af 21. august 2023 angiver, at ”opdraget med garantinedskrivninger og garantistillelser for bl.a. Virksomhed A/S 1 var blevet uddelegeret” til revisionen. Der var ikke ind-gået nogen som helst aftale om, at de skulle indgå i processen. De var bare bud-bringere til banken. De havde ingen opgaver i forhold til dette.   

Det er korrekt, at Rejsegarantifonden ofte rettede direkte henvendelse til ham. Det var på grund af sprogbarrieren. Skulle Rejsegarantifonden kontakte kon-cernledelsen, så skulle det foregå på engelsk. Det var en udfordring. Så var det nemmere at rette henvendelse til ham. Der var også noget regnskabsteknisk i det. Han var med som cc på mange mails, men Rejsegarantifonden skrev di-rekte til ledelsen. Han er udmærket godt bekendt med lov om rejsegarantifon-den. De fik en længere redegørelse fra Vidne 5 fra Rejsegarantifon-den om denne. Han var bekendt med, at garantien som udgangspunkt skulle forøges i takt med, at omsætningen steg. Deres rolle var at indsende oplysnin-gerne til Rejsegarantifonden. Så skulle Rejsegarantifonden fortolke de indsendte tal. Han var af den overbevisning, at selskabet havde stillet en tilstrækkelig ga-ranti via garantierne fra koncernen. De så på den danske garanti på 6,5 millio-ner kroner. Det var den, som de skulle forholde sig til. Desuden så de på garan-tien fra moderselskabet. Han var af den klare overbevisning, at de manglende 3 millioner var dækket ind via moderselskabsgarantierne. Det drøftede de ikke med Vidne 5. Det var ikke en del af deres revision. Det var noget,

41

som Vidne 5 skulle tage sig af. Det var selskabets bogholder, der indsendte oplysningerne til Rejsegarantifonden. De skulle bekræfte oplysnin-gerne. Omsætningstallene blev indberettet af bogholderen i selskabet, men de var selvfølgelig godt klar, hvad tallene var.   

Han åbnede ikke de filer, der var vedhæftet mailen af 18. maj 2017 fra Vidne 6. Det ville være naturligt, at Vidne 2 sendte mailen videre til selskabets bogholder og bad hende om at svare på den. Han ved ikke, om Vidne 2 åbnede fi-lerne. De drøftede ikke, at den øgede omsætning betød, at garantien skulle øges. Vidne 2 sendte mailen til Person 6, som var inde over alt vedrørende selskabet. De svarede ikke selv Rejsegarantifonden. Det var ikke deres opgave. Han er ikke bekendt med, om der blev sendt et svar.

Han forholdt sig ikke til, hvorfor der stod 30 millioner kroner i ordinær garanti i den afgørelse, som kom fra Rejsegarantifonden den 24. januar 2018. Han blev ringet op af Sagsøgte 1 efter afgørelsen, men fokus under den samtale var alene på de 15,5 millioner euro. Ikke andet. De lavede beregningerne, og de blev sendt ind. Men de skulle ikke revidere oplysningerne. Det var Rejsegaran-tifondens opgave. Han drøftede beløbet på 30 millioner kroner med Sagsøgte 1 halvanden uge efter. Den danske ledelse kendte intet til det, og de endte med at sende det videre til koncernledelsen. Han måtte ikke selv tage di-rekte kontakt til Rejsegarantifonden. Det ville stride mod hans tavshedspligt. Han gik til selskabets ledelse for at forhøre sig. De havde et tilstrækkeligt revi-sionsbevis. Det stærkeste de kunne få. En engagementsoversigt fra banken. Den information, som han fik fra ledelsen, stemte også overens med det, der frem-gik. Der var et tilstrækkeligt revisionsbevis. De kunne ikke kræve yderligere be-vis. Han kan ikke redegøre for, hvorfor Rejsegarantifonden blev ved med at skrive 30 millioner kroner. Han har hørt, at det kunne være på grund af en værdi- eller kursansættelse af garantien, men han ved det ikke.   

De overbevisende svar, som han fik fra ledelsen, var både mundtlige og skrift-lige. Det var blandt andet mailen fra Vidne 1 den 22. marts 2018. Han havde ikke grund til at tvivle på ledelsen. Det var en meget troværdig le-delse, som også Rejsegarantifonden stolede på. Dette fremgik af de svar, som kom fra Rejsegarantifonden. Der var så mange ting i svarene fra ledelsen, som overbeviste dem om, at det var sandheden.

De beregninger, som fremgår af mailen af 8. februar 2018 fra ham til Sagsøgte 1, er beregninger, som Vidne 5 fra Rejsegarantifonden har lavet. Det vil han tro. Han kan dog ikke i dag huske, hvordan de beregninger fremkom. Det var ikke nogen af de omsætningsberegninger, som han har lavet. Han kan ikke huske, hvilke erklæringer han henviste til i mailen. Han kan ikke huske, hvad det var, han talte om i mailen til Sagsøgte 1 vedrørende de to udeståender. Der var to ben på dette. De skulle have lukket forholdet omkring

42

det med kapitalen og så det med de 30 millioner kroner. Han syntes ikke, at Sagsøgte 1 nævnte noget om det. Han ville gerne have, at Sagsøgte 1 kommenterede på det med de 30 millioner kroner. Det gjorde Sagsøgte 1 ikke i sit udkast. Det var ikke en opfordring til at lukke problemstillingen. Sagsøgte 1 skulle tage fat på spørgsmålet. Han skulle se at få lukket sagen. Det var det, han mente. Nu havde de diskuteret en hel måned. Sagsøgte 1 var nødt til at forholde sig til det, der fremgik af afgørelsen. Selvom han var vred. De diskute-rede det i den efterfølgende telefonsamtale. Sagsøgte 1 sagde, at han ikke vidste, hvad de 30 millioner kroner stammede fra. Han sagde, at det ikke var et godt nok svar. Sagsøgte 1 sendte det videre til Vidne 1, som heller ikke vidste noget om det. Det han mente var, at Sagsøgte 1 skulle tage problemstillingen op med Rejsegarantifonden. Det om de 30 millioner kro-ner. Diskussionen skulle have en ende. Det var det, han mente. Han ved ikke, hvorfor han ikke nævnte noget om koncerngarantierne. Det var uvedkom-mende på dette tidspunkt. Det var kun et udkast til en indledende drøftelse. Det var som om, at de 30 millioner kroner gled ud. De var ikke væsentlige i de drøftelser, som drejede sig om kapitalforhøjelsen.

Havde Vidne 5 fra Rejsegarantifonden sendt garantien på de 30 millioner kroner til ham, så ville han have været nødt til at præsentere dette for ledelsen. Han kan ikke svare på, om han ville have givet en blank påtegning i den situation. Det ville komme an på svaret fra ledelsen. Var han uenig med le-delsen, så skulle han tage et forbehold. Det var han forpligtet til.

Han har nok set mailen af den 19. oktober 2018 fra Person 1 til Rej-segarantifonden. Den forholdt han sig ikke ret meget til. Det var dagen efter mødet på teams. Han afventede på dette tidspunkt et svar fra Person 1. Han adresserede det efterfølgende, da han fik svaret den 2. november 2018. Det var efter, at forhandlingerne var afsluttet. Han reagerede ikke på bemærkningen fra Person 1 om, at ”We keep all unchanged” . Han tog det som en del af de afsluttede forhandlinger. Det havde ikke nogen relevans i hans verden som revisor. Mai-len fra Rejsegarantifonden til Arion Bank, som lagde til grund for forhandlin-gerne, indeholdt ikke en oplysning om de 30 millioner kroner. Det er rigtigt, at der stod 30 millioner kroner i mailen af 18. oktober 2018 fra Rejsegarantifonden, men dette var ikke den endelige udgave. Der kom flere efterfølgende udgaver, som var blevet reviderede. Oplysningen om de 30 millioner kroner udgik af den efterfølgende udgave.   

Mailen af 2. november 2018 fra Vidne 1 blev sendt for en gang for alle at slå fast, at garantien var på 6,5 millioner kroner. Efter hans overbevisning så var dette det endelige resultat af forhandlingerne. Sætningen ”keep all un-changed” relaterede sig til, at de fortsatte med Sydbank, og at garantien var på 6,5 millioner kroner. Han lagde vægt på bekræftelsen fra Person 1, som kom se-nere. Ikke så meget på det andet.

43

De mange drøftelser, som Vidne 5 fra Rejsegarantien henviste til i mailen af 21. oktober 2018, var drøftelser om, hvilke indikatorer der gjorde ud-slagene i Moody´s Risk Calculator. Drøftelserne havde intet med garantiens størrelse at gøre. Det var drøftelser om, at tallene fra 2019 og 2020 regnskaberne også skulle tages med ind i beregningerne. De tal var behæftede med så store usikkerheder, at de ikke burde tages med. Det var ikke korrespondance, der drejede sig om garantien. Det havde intet med garantien at gøre. Han har aldrig drøftet garantiens størrelse med Vidne 5. De talte kun om teknik-ken i beregningerne. Dette havde vel en betydning for garantien, men det var slet ikke det, det drejede sig om.   

Når han i mailen af 8. februar 2018 til Sagsøgte 1 skrev, at Rejsegarantifon-den kunne ”… trække stikket ud på mandag … ” så mente han, at nu skulle der træffes en afgørelse, ellers ville Rejsegarantifonden sige, at de ikke ville kæmpe mere, og at de så ville trække tilladelsen tilbage.   

Sagsøgte 1 har forklaret, at han er uddannet bankmand. Efter 5 år i ban-kverdenen kom han ind i rejsebranchen. Han har været i rejsebranchen i 39 år, heraf de seneste 25 år som direktør for Virksomhed A/S 2. Efter selskabets stiftelse var han de første år bestyrelsesformand samtidig med, at han var direktør. Han blev administrerende direktør i 2005 eller 2006. Han har mere eller mindre i hele perioden siddet i bestyrelsen.

I 2005/2006 købte Person 1 selskabet. Det gik fra at være et lille lo-kalt rejseselskab til at være en del af en stor koncern. Det var lidt af en omvælt-ning. Person 1 startede på Island med sit eget selskab. Han opkøbte mere på Island. Han opkøbte så i Sverige, Norge, Finland, Danmark og England. Den koncernoversigt, som er fremlagt i sagen, er retvisende for, hvordan koncernen var bygget op. Flyselskab kom dog først til i 2009. Person 1 var eneejer af koncer-nen.   

At drive en rejsevirksomhed er forbundet med meget praktik. Det gælder om at have ”hands on” på produkter, fly, hoteller og salg. Han brugte sine ressourcer på at samle produkter, der kunne sælges, og så sørge for, at de blev solgt. Han har fra start været omgivet af dygtige mennesker. Han har altid delegeret opga-ver ud, så han kunne have fokus på at drive virksomheden i det daglige. Der har altid været ansat gode folk omkring økonomi, salg og marketing. I mange år har han ikke brugt meget af sin tid på disse opgaver.   

Det organisationsdiagram, som er fremlagt i sagen, er retvisende for, hvordan organisationen var opbygget i 2018. Person 6 tiltrådte i 2015/2016 som økonomidirektør. Hun indtog fra starten en central position. Hun var meget dygtig og havde et stort ansvar. Hun drev økonomisiden og administrationsde-

44

len uden indblanding fra hans side. Person 10 var på den kommercielle del. Som administrerende direktør og dermed som underskriftsberettiget var han inde over nogle ting. Men Person 6 havde al kontakt til Rejsegarantifonden, revisor og koncernledelsen på Island.

Person 6 refererede mere eller mindre til Vidne 1. Vidne 1 var koncernøkonomidirektør. Han samlede tingene. Person 6 kunne sparre med Vidne 1 og også Person 1, hvis der var tale om større ting. De havde et særdeles godt samarbejde. Overordnet set besluttede Person 1 alt. Han var den øverst an-svarlige i koncernen. Person 1 var meget involveret i tingene, blandt andet pro-duktionsmæssige ting, men også økonomien.   

Island og Person 1 i særdeleshed var meget inde over beslutnin-gerne med at stille garantier. Når man har rejseaktivitet i mange lande, er der mange garantier, som samles, blandt andet over for hotelkæder og flyselskaber. Alt om garantier var samlet på Island. Eventuelle forhandlinger om garantier på koncernniveau foregik i stor stil fra Island. Hvis der blev lavet en hotelkon-trakt med en stor hotelkæde, og der skulle stilles en garanti, så blev det samlet på Island, og sådan var det med alle garantier.

Forhandlinger om garantier i det danske selskab foregik også fra Island. Han og Person 6 var nogle gange inde over for at oversætte, hvis forhandlin-gerne foregik på dansk. Så var han og Person 6 budbringere. De søgte konsu-lentbistand ved revisor og andre, hvis de havde brug for det. Det var vigtigt for dem, at tingene blev gjort rigtigt og ordentligt.   

Fra 2005/2006 og frem havde han dybest set ingenting med garantierne at gøre. Han passede den daglige drift og sørgede for, at der blev solgt nogle rejser. Han har selvfølgelig været inde over i nogle tilfælde, men han har ikke brugt meget tid på det. Person 11, daværende økonomidirektør, var inde over. Hun var meget dygtig. Hvis der var noget, der skulle underskrives, kom det forbi ham.   

Vidne 1's opgave som koncernøkonomidirektør var at samle tingene fra de forskellige lande og selskaber. Han havde en koordinerende rolle. Person 1 udstak de store retningslinjer, og Vidne 1 blev bedt om at føre Person 1's instrukser ud i livet. Vidne 1 er dygtig, men Person 1 var inde over alle store beslutninger. Han undrer sig over, at Person 1 som den øverste i selskabet og den, der tog de store økonomiske beslutninger, ikke er indstævnt i sagen.   

Hans opfattelse er, at der altid har været et godt samarbejde med Rejsegaranti-fonden. Det var i perioder udfordret af, at Rejsegarantifonden stillede nye og større krav til likviditet, kapitelforhold og lignende. Specielt i den periode, hvor Rejsegarantifonden indførte den nye beregningsmodel, Moody’s, var der udfor-dringer. De sendte løbende økonomiske oplysninger til Rejsegarantifonden i

45

form af månedsrapporter. De sendte oplysninger på det, som havde relevans i Danmark. Når der var en årsrapport, sendte de også koncernens tal med.   

Samtlige årsrapporter vedrørende selskabet i perioden 2008 til 2020 indeholdt korrekte oplysninger om garantiens størrelse. Rejsegarantifonden havde mulig-hed for at læse dem igennem. Hvis Rejsegarantifonden var uenige i oplysninger i årsrapporten om garantistørrelsen, kunne de have kommenteret det. Det har de ikke gjort.

Han har ikke sat sig meget ind i lovgivningen om rejsegarantifonden og garan-tistillelse. Overordnet set kender han lidt til loven. Han ved, at det er omsæt-ningsbestemt. Han har ikke haft behov for at kende til de præcise paragraffer. Der har været andre, der har haft til opgave at sætte sig ind den lovgivning, blandt andet Person 6. Selskabet konsulterede revisor og andre, som havde mere kendskab til det område. Skulle garantiens størrelse være anderle-des, var det Rejsegarantifondens opgave at komme med opfordring hertil. Rej-segarantifonden kiggede på de seneste 4 kvartaler.

Selskabet har haft Sydbank som fast bankforbindelse siden 2003/2004. Det har været et meget godt samarbejde. Der var gode relationer. Person 6 havde et særdeles godt samarbejde med dem, hun talte med i banken. Person 6 var talerør over for Sydbank. Han var med til det årlige bankmøde. Han var ikke involveret i noget i det daglige med Sydbank. Han er sikkert enkelte gange blevet spurgt om noget, der havde med Sydbank at gøre, men ikke noget han husker som noget specielt. Der var årlige bankmøder fra 2006 og frem. Garan-tiens størrelse, og om der skulle ske ændring heraf, var ikke et emne på de år-lige bankmøder. Møderne drejede sig om, hvordan det var gået det seneste år, hvad der forventedes for det kommende år, og om der var nye tiltag. Det var hyggelige møder. Sydbank udtrykte aldrig bekymring for engagementet. Det ville have været nærliggende at nævne, hvis det havde været tilfældet.

Han var ikke involveret i at stille den oprindelige garanti på 30 mio. til Rejsega-rantifonden i 2008. Han husker ikke at have skrevet under, men det har han jo nok som tegningsberettiget. Han har kendskab til to ubegrænsede modersel-skabsgarantier stillet af det islandske moderselskab over for Rejsegarantifon-den. Han husker ikke, hvornår den første garanti blev stillet. Han formoder, at garantien dateret 8. juli 2009 er den første af de to moderselskabsgarantier. Der har ikke i perioden 2008-2014 været tvivl om, at garantien på det tidspunkt var 30 millioner kroner. Selskabet betalte garantiprovision af 30 millioner kroner i den periode. Det fik de også løbende bekræftet.

Processen med at få nedskrevet garantien i 2015 kørte automatisk. Han sad i be-styrelsen i brancheforeningen. Han husker, at der kom en ændring. Der kom en meddelelse fra Rejsegarantifonden, som Vidne 2 reagerede

46

på, og så blev processen med at få ændret garantien sat i gang. Han var alene cc på mailen af 10. juni 2015 fra Vidne 2 til Vidne 3 til orientering. Han var ikke yderligere involveret.   

Han modtog efterfølgende bekræftelse fra Sydbank på, at nedsættelsen var gen-nemført. Vidne 3 kom ned på kontoret fysisk med en ny garanti, som han skrev under på. Det var Vidne 3's opgave at sende den ind til Rej-segarantifonden. Han hørte ikke om, at garantien ikke var nedskrevet korrekt. Selskabet havde kopi af garantien, garantiprovisionen blev ændret til provision af 6,5 millioner kroner, og alle engagementsoversigter derefter bekræftede ham i, at garantien var nedskrevet korrekt. Han hørte ikke noget fra Rejsegarantifon-den om, at de ikke havde modtaget en nedskrevet garanti. Det var der ikke no-get mærkeligt i. Han betvivlede ikke, at garantien ikke var nedskrevet korrekt.

I oktober 2020 blev han klar over, at garantien ikke var nedskrevet. I mellemti-den havde Person 1 haft nogle opgør med sin bank, og Arion Bank havde taget Person 1's aktier og var blevet ejer af koncernen. Da Arion Bank over-tog Person 1's aktier i juni 2019, ville de finde en ny ejer. Der var en aftale med en mulig ny ejer i starten af 2020. Alt var på plads. Aftalen skulle bare underskri-ves. Så kom coronapandemien, og den mulige nye ejer sprang fra. Arion Bank igangsatte en ny proces med at finde en mulig ny ejer. Der blev afholdt et af-sluttende teamsmøde i starten af oktober 2020, hvori deltog to repræsentanter for en mulige ny ejer, Vidne 5 og Vidne 6 fra Rejsegaran-tifonden, to repræsentanter fra Arion Bank, ham og Person 6. På det møde gik det op for ham, at der var noget, der var galt. Mødet var sat op for, at den mulige nye ejer kunne få nogle praktiske ting til at falde på plads i forhold til Rejsegarantifonden. Vidne 5 nævnte, at selskabets garanti over for Rejsega-rantifonden var på 30 millioner kroner. Han rettede Vidne 5 og sagde, at den rettelig var på 6,5 millioner kroner. Vidne 5 fastholdt, at den var på 30 millio-ner kroner. De kom op at diskutere om garantiens størrelse. Efterfølgende var der en af mødedeltagerne, der skrev til ham, at pågældende mistænkte, at Syd-bank havde lavet en kæmpe fejl. Fra medio 2015 og frem til starten af oktober 2020 var han af den helt klare overbevisning, at garantien var på 6,5 millioner kroner. Det fremgik af al dokumentation, de fik fra Sydbank. Han havde aldrig forestillet sig, at Sydbank kunne lave så stor en fejl og ikke få nedskrevet garan-tien korrekt over for Rejsegarantifonden.

Person 8 er revisor. Han repræsenterede den mulige nye køber på teamsmø-det i starten af oktober 2020. Det var i forbindelse med Person 8's mail af 4. ok-tober 2020 til Rejsegarantifonden og ham selv og Vidne 5's svar herpå samme dag, at han blev opmærksom på, at den oprindelige garanti på 30 millioner kroner fortsat fandtes.   

47

Person 12 var juridisk chef i Arion Bank. Person 13 var kre-ditdirektør i banken. De var blevet sat i spidsen til at håndtere ejerskabet af koncernen, da Arion Bank overtog Person 1's aktier. Fra juni 2019 og frem til oktober 2020 havde han en del kontakt med dem. Mailen af 5. okto-ber 2020 fra ham til Person 12 og Person 13 var udtryk for, at han ikke kunne tro, at Sydbank kunne lave en fejl som denne. Det var mere realistisk, at Rejsegaran-tifonden kunne lave en sådan fejl, end at Sydbank kunne gøre det. Han reage-rede kraftigt, da han blev opmærksom på, at der var en uoverensstemmelse omkring garantiens størrelse.

Der har gennem tiden ikke været meget kommunikation med Rejsegarantifon-den. Hvis der var noget, foregik det gennem Vidne 5. Vidne 5 var den, der havde med tal at gøre. Vidne 6 var den bløde. Han kan ikke huske at have haft andre samtaler med Vidne 5. Der var nogle snakke med Vidne 5 i forbindelse med implementering af den nye beregningsmodel. Han er ikke i en telefonsamtale med Vidne 5 blevet gjort opmærksom på, at garantien over for Sydbank var 30 millioner kroner. Havde han fået den oplysning, ville han have reageret. Han havde ikke grund til at tro, at årsrapporterne for 2016 og frem indeholdt forkerte oplysninger om garantiens størrelse.   

Selskabets økonomiske situation i 2016 var turbulent, fordi selskabet fik et nyt reservationssystem. Det kostede meget på bundlinjen og meget tid. Han var al-drig i tvivl om selskabets økonomi, da Person 1 stod bag selskabet på Island. Hvis der var noget, der så broget ud, eller der var mørke skyer, tog Person 1 over og fandt løsninger på problemerne.

Det var en forfærdelig tid, da flyselskabet Flyselskab gik konkurs i oktober 2018. Det var en overraskelse, at det kunne komme så vidt. Set i bakspejlet var der en god forklaring. Det var voldsomt store armbevægelser fra Person 1's side, der gjorde, at det gik så vidt. Fra at være et mindre traditionelt charterselskab med 8-9 fly, købte Person 1 26 nye fly på en messe. Det var helt uden for skiven i forhold til, hvad de ellers lavede. Person 1 sagde det var gode in-vesteringer. Det var det også, men der manglende mellemfinansieringer. Det var en turbulent tid. Han stod pludseligt med titusinder af mennesker, der skulle på ferie. Fra den ene dag til den anden skulle han finde flyløsninger, der rakte frem i tid. Al hans tid gik med at løse problemer som følge heraf i en lang periode, også ind i 2019. Det var ikke sådan lige at finde fly, som gæsterne gerne vil rejse med. Hans opgave var et finde langsigtede løsninger på flysiden, så de fik tilfredse gæster. Størstedelen af hans tid blev brugt på at løse de udfor-dringer, konkursen ved Flyselskab gav anledning til.

Han tilbageholdt ikke i perioden medio 2015 og frem til Virksomhed A/S 2's konkurs vigtig information over for Sydbank.   

48

Han kan ikke huske at have set mail af 18. maj 2017 fra Vidne 6 fra Rej-segarantifonden til Sagsøgte 2. Det lå inden for Person 6's opga-ver at håndtere en sådan henvendelse. Han tror ikke, at han på noget tidspunkt har set en oversigt fra Rejsegarantifonden som den dateret 18. maj 2017.   

Han kan ikke huske, at der inden Rejsegarantifondens mail af 24. januar 2018 til ham og Sagsøgte 2 havde været drøftelser med Rejsegarantifonden, el-ler at der havde været et møde med Rejsegarantifonden.

Brevet af 19. januar 2018 til Rejsegarantifonden var en forklaring til Rejsegaran-tifonden på, hvor selskabet var, hvilke tiltag de havde igangsat, og hvilke foran-dringer der var sket i koncernen oven på et turbulent 2016. Det var sikkert for at forklare, hvorfor kapitalberedskabet så ud, som det gjorde.

Tiden efter den 24. januar 2018 var turbulent med hensyn til krav til kapital og likviditet. Der var mange diskussioner om den nye beregningsmodel, og hvor-dan Rejsegarantifonden beregnede sin risiko. Han var involveret i diskussionen i et vist omfang, men det foregik primært fra Island. Sagsøgte 2 udfor-drede Vidne 5 omkring den nye beregningsmodel. Det havde han bedre forudsætninger for end de andre.   

Selskabet var ret uenige med Rejsegarantifonden i deres afgørelse af 24. januar 2018. De havde sat en masse tiltag i gang for at forstærke forretningen. Han var afsender på mange breve, men alt omkring kapital og likviditet var orkestreret fra Island. Det var på Island, at den opgave lå. Da han modtog afgørelsen, var hans fokus på selskabets kapitalberedskab. Afsnittet ”Som bekendt udgør sel-skabets ordinære garanti p.t. kr. 30 mio., men den kan sættes ned til kr. 13,5 mio., hvis vi modtager en revisorerklæring for 2017…” i Rejsegarantifondens af-gørelse opfattede han således, at Rejsegarantifonden havde værdiansat de to ubegrænsede moderselskabsgarantier. Han vidste, at garantien stillet af Syd-bank over for Rejsegarantifonden var på 6,5 millioner kroner. Han spekulerede ikke nærmere over, at Rejsegarantifonden nævnte en garanti på 30 millioner kroner.   

Mail af 8. februar 2018 fra Sagsøgte 2 blev sendt til ham i den periode, hvor der blev arbejdet på at tilføre selskabet ny kapital og likviditet fra Island. Mailen havde klart noget med det at gøre. Han hæftede sig ikke synderligt ved passussen om ”… problemet med den ordinære garantibeløb på 30 mio. DKK. Beløbet skulle pr. 31/12 2017 have været ca. 15,4 mio. DKK og er kun 9,5 mio. DKK. Vidne 5 kan sagtens finde på at forlange ekstra indskud pr. 31/12 2017 på forskelsbeløbet, og kræve at Sydbank skal underskreve tidligere fremsendte erklæringer omkring garantiens størrelse. Vi har indtil videre ignoreret denne skrivelse og problemstilling, og jeg tror at det er klogest blot at lukke sagen nu uden yderligere vigør.” . Moderselskabsgarantien havde en eller anden værdi.

49

Men det havde intet med garantier at gøre. Det handlede om at få kapitalen på plads fra Island. På Island var de langsomme med at få igangsat kapitaltilførs-len. Sagsøgte 2 henviste i mailen til, at nu skulle de have rykket for at få lukket kapitaltilførslen. Det skulle ud af verden, så de kunne komme videre. Han så ikke passussen som en henvisning til Sydbanks garanti. Det tænkte han ikke et sekund på. Fokus var på at få kapitalberedskabet på plads og på at få Rejsega-rantifondens godkendelse af den ekstra kapital, der blev tilført.

Han kan ikke umiddelbart huske, at han i perioden fra 8. februar til 22. marts 2018 kontaktede nogle på Island eller Vidne 1 omkring Rejsegaranti-fondens fortsatte angivelse af en garanti på 30 millioner kroner. Det kan godt være, der var faldet et ord om det på et tidspunkt. Han vidste dog med sikker-hed, at garantien var på 6,5 millioner kroner. Vidne 1 undersøgte på et tids-punkt, hvorfor Rejsegarantifonden blev ved med at nævne en garanti på 30 mil-lioner kroner, og svaret kom i Vidne 1's mail af 22. marts 2018. Han skænkede ikke Sydbanks garanti på 6,5 millioner kroner en tanke på noget tidspunkt i den forbindelse.   

Han er helt sikker på, at de havde diskuteret, hvorfor der kunne være uoverens-stemmelse mellem det, Rejsegarantifonden nævnte og det, Sydbank nævnte. Al snak om garantier var ikke noget, de brugte meget tid på. Det var ikke noget, de drøftede hver anden dag. Det var noget, der måske blev bragt op hvert halve år, hvis der var et problem forbundet med det. Han havde nok spurgt Vidne 1 til, hvorfor der var en uoverensstemmelse mellem Rejsegarantifondens og Sydbanks angivelse af garantiens størrelse. Vidne 1 sagde så, at det havde no-get med valueringen af moderselskabsgarantierne at gøre. Det var nok også det, de havde tænkt hele tiden. Han tror, at Vidne 1's mail af 22. marts 2018 er affødt af Rejsegarantifondens afgørelse af 24. januar 2018. Det var ikke noget, der var vigtigt for dem i deres dagligdag. Han havde fuld tillid til Vidne 1. Han var dyg-tig. Der var ikke nogen i selskabet, der havde en interesse i at fortie oplysninger om garantiens størrelse. Havde de skullet stille en større garanti, så havde de bare gjort det.   

Sagsøgte 2's mail af 17. oktober 2018 til ham og Person 6 blev sendt i perioden efter Flyselskabs konkurs. Al hans tid gik med at hente stran-dede gæster hjem på dette tidspunkt. Han kunne ikke huske den konkrete mail-korrespondance med Sagsøgte 2. Han kan læse, at det havde noget med kapitaltilførslen at gøre. Der skulle tilføres 3,3 millioner euro i kapital fra Island. Så var der garantien på 6,5 millioner kroner i Sydbank. Så manglede der en 1 million kroner for at få gjort Rejsegarantifonden tilfreds med det setup, der var lavet. Der blev tilført 1 million kroner mere fra Island, og så var det på plads. ”Garantikravet er 30 mio. DKK” i mailen opfattede han mere som et kapital-krav. Han tror ikke, at han foretog sig noget i anledning af mailen. Det faldt nok bare på plads fra Islands side i forhold til at finde den sidste million.

50

Person 1 tog alle beslutninger om restrukturering og -finansiering. Han afven-tede, at Person 1 fik en afklaring. Det var Person 1, der skulle komme med kapital, hvis der var behov herfor. Der var ikke andre i spil til det. Person 1 sad på alle be-slutninger i hele perioden. Der har helt sikkert været et skypemøde. Der var mange møder på det tidspunkt omkring alt muligt. Han husker ikke et konkret møde.   

Mail af 19. oktober 2018 kl. 11.38 fra Vidne 5 til Person 1 blev sendt i en periode, hvor det drejede sig om at få alting på plads. Der var drøftelser om, hvorvidt bankgarantien kunne flyttes op til Arion Bank, og generelt om Arian Bank skulle være selskabets fremtidige bankforbindelse. Rej-segarantifonden syntes, det var upraktisk med en islandsk bank. Arion Bank brugte mange ressourcer på at finde ud af, hvad Rejsegarantifonden var for en størrelse. Hans rolle var at klæde Person 1 på til at forklare den islandske bank, hvad Rejsegarantifonden var for en størrelse. Han talte med Person 1 eller Arion Bank om Rejsegarantifonden. Det havde intet med garantien at gøre. Det var ikke i spil længere, fordi Arion Bank tilbød at låne selskabet 1 million kroner i stedet for at stille garantien. Det løste problemet med den manglende kapital på 1 million kroner. Han kan ikke huske telefonsamtalen med Vidne 5, som Vidne 5 henviste til i mailen af 19. oktober 2018. Det var ikke hans opfattelse, at der blev snakket om garantiens størrelse. Han havde ingen indfly-delse på de beslutninger, der blev foretaget. Han var cc på mails til ren oriente-ring. Person 1 fandt en løsning kort tid efter. Nogle uger eller en måned efter var tingene faldet på plads. Der kom ro på.

Han kan ikke huske, om han så mail af 2. november 2018 kl. 14.27 fra Person 1 til Rejsegarantifonden. Men han fik i hvert fald afklaret med Person 1, at nu var det på plads, og at alt var som hidtil. Det var den afklaring, han afventede. Det var en stor ting for Person 1 at få det på plads, og det har han selvfølgelig været involveret i. Person 1 har garanteret ringet til ham kort tid efter, at han fik bekræftelsen fra Vidne 5. Det var hans opfattelse, at ga-rantien fortsat skulle være 6,5 millioner kroner.

I perioden fra november 2018 og frem til selskabets konkurs hørte han ikke yderligere fra Rejsegarantifonden omkring garantiens størrelse. Han hørte først noget den 4. oktober 2020. Han var ikke i tvivl om, at garantien var på 6,5 milli-oner kroner.   

Han vil ikke på nogen måde kunne betale, hvis han bliver dømt i sagen. Så vil han gå personligt konkurs. Han har en bruttoindtægt på 1,2-1,3 millioner kro-ner årligt. Privat har han et sommerhus, som er fuldt belånt. Han har et hol-dingselskab, hvor der kan realiseres cirka 1,5 millioner kroner i værdipapirer. Det skal beskattes. Han bor i en lejebolig. Han ejer ikke andet af værdi.   

51

Rejsegarantifondsloven har altid været der. Man har mere eller mindre i alle år skullet stille en garanti til Rejsegarantifonden. I mange år indbetalte man et be-løb til Rejsegarantifonden pr. rejsende i stedet for at stille en egentlig garanti. Det er noget tilbage i tid. I 2015 var han medlem af brancheforeningen. Han har været formand i to perioder. Han kan ikke huske hvilke perioder. Direktøren for brancheforeningen Person 14 er uddannet jurist og sidder også i Rejse-garantifondens bestyrelse. Person 14 orienterede om lovændringen i 2015

Han er i dag tilknyttet en virksomhed, der skal stille garanti over for Rejsega-rantifonden.

Det er nødvendigt at være registreret i Rejsegarantifonden for at drive rejsevirk-somhed. Ellers holder selskabet ikke lang tid. Han er bekendt med de overord-nede forpligtelser i rejsegarantifondsloven.   

Han var bekendt med, at der skulle stilles en garanti via en bank. De depone-rede penge i banken til sikkerhed for garantien. Han var også bekendt med, at garantien kunne stilles via forsikringsselskab. Det svenske selskab havde stillet garantien via et forsikringsselskab. Ellers var han ikke bekendt med de andre muligheder for at stille garanti. Det var 100 % hans opfattelse, at det var Rejse-garantifondens ansvar at orientere selskabet om, hvis omsætningen steg i en så-dan grad, at det ville kræve yderligere garantistillelse. Det var en opfattelse, han havde inden, og en opfattelse han har fået bekræftet erfaringsmæssigt efter-følgende.   

Han kan ikke huske de nærmere omstændigheder omkring møderne med ban-ken, der ledte til samarbejdsbeskrivelsen af 18. oktober 2017. Han kan heller ikke huske at have set samarbejdsbeskrivelserne før. Det er formentlig referat fra møderne. De blev formentlig sendt til ham og Vidne 1. De havde formentlig talt om, at der kunne komme en stigning i garantien.   

Grunden, til at omsætningen måske ville stige, var ikke, at der fra Danmark blev solgt flere rejser. Det skyldtes, at det svenske selskab kom mere og mere ind under det danske selskab. I den omsætning, der fremgik af årsrapporten 2016 for det danske selskab, var indregnet svensk omsætning. Det svenske sel-skab var garanteret af Tradius, et garantiforsikringsselskab. Der var forsikret og garantistillet over for Kammarkollegiet i Sverige, som var den svenske pendant til Rejsegarantifonden. En stor del af omsætningen foregik på det svenske mar-ked og var dermed noget, der var omfattet af den svenske garanti over for Kammarkollegiet stillet gennem Tradius. Selvom omsætningen steg i det dan-ske selskab, havde det derfor ikke nødvendigvis relevans for den danske ga-ranti over for Rejsegarantifonden. Han ved ikke, om det var drøftet med Rejse-garantifonden, at det kunne hænge sådan sammen. Det var sådan noget, Vidne 1 var meget inde over. Garantistillelsen gennem Tradius sluttede må-

52

ske i 2020. Det var hans opfattelse, at stigningen omtalt i samarbejdsbeskrivel-sen med 1 million kroner var fra 6,5 til 7,5 millioner kroner. I 2017 kom det fin-ske marked også ind. Det finske marked var også garanteret af Tradius. Det var hans fornemmelse, at der ikke skulle svares garanti over for Rejsegarantifonden for hele omsætningen, da noget af omsætningen stammede fra svenske aktivite-ter. Der var stillet garantier i andre lande over for de nationale garantifonde der også. Han havde en fornemmelse af, at ikke hele omsætningen på 1,2 milliarder kroner – baseret på 1. kvartal 2017 og de tre foregående kvartaler i 2016 som vist i Rejsegarantifondens oversigt af 18. maj 2017 - indgik i Rejsegarantifondens grundlag for at fastsætte den ordinære garanti. Det var alene den del, der ved-rørte dansk rejseaktivitet. De 1,2 mia. var ikke alt sammen dansk omsætning. Han var ret sikker på, at der i omsætningstallene indgik svensk omsætning. Hans opfattelse var, at Rejsegarantifonden tog højde for, at der var stillet en svensk garanti for en del af omsætningen og derfor ikke indregnede hele selska-bets omsætning ved beregning af garantiens størrelse. Den omsætning, der lå på salg af rejser fra Sverige, havde ikke noget med den danske Rejsegarantifond at gøre.

Sydbank fik løbende tilsendt månedsrapporter, så banken var helt opdateret på omsætningens udvikling. Øjensynligt er der ikke sket nogen opfølgning på drøftelsen i efteråret 2016 på eventuel øget garantistillelse. Der kom aldrig no-get krav fra Rejsegarantifonden om at hæve garantien.   

Han var ikke bevidst om, at Rejsegarantifonden i sin afgørelse af 24. januar 2018 i afsnittet ”Som bekendt udgør selskabets ordinære garanti p.t. kr. 30 mio., men den kan sættes ned til kr. 13,5 mio.…” omtalte garantien fra Sydbank. Han tro-ede, at det var moderselskabsgarantien, der blev omtalt. Han troede, at Rejsega-rantifonden havde værdiansat den til 30 millioner kroner. Han brugte ikke me-get tid på at tænke på det. Han vidste ikke, hvilke tanker Rejsegarantifonden havde gjort sig om garantinedsættelse. Det var heller ikke vigtigt på det tids-punkt. Det vigtige var at få bragt kapitalforholdene i orden, så de kunne komme videre.

Han troede også, at afsnittet ”Garantien skal dog til hver en tid som minimum udgøre det i lovens § 8, stk. 5 fastsatte beløb i forhold til den fakturerede om-sætning, pt. kr. 1,5 mio. (dog kr. 30 mio. indtil der foreligger en revisorerklæ-ring for 2017)" vedrørte en værdiansættelse af moderselskabsgarantien. Det var det, der hele tiden havde ligget i det. Og den var så værdiansat sådan, at der samlet set var stillet garanti på 30 millioner kroner over for Rejsegarantifonden. Han havde ikke grund til at tro andet.

Afsnittet ”… som bekræfter de indberettede fakturerede omsætningstal for 1. -4. kvartal 2017” forstod han også som omhandlende værdiansættelse af moder-selskabsgarantien. Det var den tanke, han havde gjort sig, også inden Vidne 1's

53

mail af 22. marts 2020. Når der tidligere havde været en garanti fra Sydbank på 30 millioner kroner, så kunne det være, at Rejsegarantifonden havde værdiansat moderselskabsgarantierne til 30 millioner kroner i den for-bindelse. Det var ikke noget, der blev brugt ret meget tid på. Det var ikke vig-tigt i dagligdagen. Om garantien havde været 6,5 millioner kroner, 7,5 millioner kroner eller 8,5 millioner kroner, så havde de løst det. Det havde ikke været et problem. Uanset hvilken størrelse garanti der ville skulle stilles, ville selskabet have været i stand til det. Person 1 løste altid tingene, indtil han ragede uklar med sin bank i 2019. Havde de været bevidste om, at der havde været fejl i garantistørrelsen, ville de bare have fået ændret garantien. Det ville have været en lille sag for dem. Person 1 ville måske skulle bruge 2 dage på at finde pengene et eller andet sted, men det ville være et greb i lommen for ham.   

Han kan ikke huske omstændighederne omkring afsendelse af mailen fra Sagsøgte 2 til ham den 8. februar 2018. Han kan huske, at de skulle finde en holdbar situation med hensyn til kapitaltilførsel og likviditet. Sagsøgte 2 kunne udfordre Rejsegarantifonden omkring forståelsen af den nye beregnings-model, da han havde de nødvendige forudsætninger. Han, Person 1 og Vidne 1 var af den opfattelse, at det var bedre at lade Sagsøgte 2 tale med Vidne 5, da de begge havde meget med tal at gøre. Han så mailen fra Sagsøgte 2 som en opfølgning på den diskus-sion, der havde været omkring den nye beregningsmodel og de konklusioner, som Person 1 var nået frem til med finansiering. Det lyder sandsynligt, at Sagsøgte 2 har sendt mailen i kølvandet på et besøg i virksomheden dagen in-den, hvor Rejsegarantifondens afgørelse blev drøftet.   

Når Sagsøgte 2 skrev ”Herudover har vi problemet med den ordinære garantibeløb på 30 mio. DKK. Beløbet skulle pr. 31/12 2017 have været ca. 14,5 mio. kr….” havde det ikke noget med bankgarantien at gøre. Det handlede om Rejsegarantifondens værdiansættelse af moderselskabsgarantien. Han kan ikke huske, at han dengang studsede over, hvad der stod i mailen omkring ordinær garanti. Han vidste med sikkerhed, at garantien til Sydbank var 6,5 millioner kroner. Han tænkte og havde hele tiden tænkt, at resten op til de 30 millioner kroner var dækket fuldt ind af moderselskabsgarantien. Han har ikke tænkt over, at man ikke kunne stille en moderselskabsgaranti for at dække det ordi-nære garantikrav. Hans opfattelse var, at moderselskabsgarantien var en del af den samlede sikkerhed over for Rejsegarantifonden.   

Det gik ikke op for ham, at Vidne 5 omtalte den ordinære garanti fra Sydbank i mail af 19. oktober 2018 kl. 11.38 til Person 1 med ham cc på. Mailen var også irrelevant, da tingene var faldet på plads på Island med finansiering. Han ved ikke, om han læste mailen, da han modtog den. Ga-rantispørgsmålet var ikke relevant i forhold til at få kapitalforholdene på plads, og det var det, det hele handlede om på det her tidspunkt. Havde Sydbank bedt

54

om på foranledning af Rejsegarantifonden, at garantien skulle hæves til 13,5 millioner kroner, havde de bare gjort det. Selskabet havde midler til at stille en sikkerhed på 30 mio. kr. Person 1 ville til enhver tid kunne have fundet pengene. Hans opgave ville bare have været at finde pengene på de bedste vilkår. Men garantien ville aldrig komme op på 30 millioner kroner. Det var der slet ikke omsætning til i selskabet. De har brugt meget lidt tid på at tale om garantier. Det har ikke været relevant. Det har altid været spørgsmål om kapitalforhold, som Rejsegarantifonden har rejst. Han kan ikke huske den konkrete telefonsam-tale med Vidne 5 omhandlende garantien fra Sydbank, som Vidne 5 henviser til i mailen. Han kan huske, at der har været flere telefonsamta-ler, hvor han skulle forklare Person 1, hvad Rejsegarantifonden var for en stør-relse. Han kan ikke huske, at han på nogen måde har talt med Vidne 5 om ga-rantiens størrelse. Så ville han have stillet spørgsmål til Vidne 5, da han vidste, at garantien var 6,5 millioner kroner.

Ved Vidne 1's mail af 22. marts 2018 fik han bekræftet en gang for alle, at uoverensstemmelsen mellem 6,5 og 30 millioner kroner havde noget med moderselskabsgarantierne at gøre. Han var ikke i tvivl på nogen måde. Han tror ikke, at Vidne 1 havde en dybere indsigt i rejsegarantifondsloven. Rej-segarantifonden var fuldt dækket ind ved moderselskabsgarantien og garantien fra Sydbank på 6,5 millioner kroner. Han brugte ikke mere tid på at tænke på garantier. Det fyldte ingenting i hverdagen. Han foretog sig ikke yderligere for at få bekræftet, at Vidne 1's opfattelse var korrekt. Det var der ikke behov for. Vidne 1's mail var en bekræftelse på, at han havde ret i sin antagelse. Han tror ikke, at selskabet spurgte Rejsegarantifonden om, hvorfor de blev ved med at nævne 30 millioner kroner. Det var ikke relevant ud fra den betragtning, at han var sikker på, at garantien var 6,5 millioner kroner. Havde han vidst, at Syd-bank havde lavet så stor en fejl og ikke fået nedskrevet garantien korrekt, så burde de have spurgt Rejsegarantifonden. Men det vidste han ikke. Han havde ikke i sin vildeste fantasi troet, at Sydbank kunne lave en fejl som denne.

Sagsøgte 2 og Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) var inde over mange ting. Om opgaven med hensyn til garantinedskriv-ning og garantistillelse over for Rejsegarantifonden decideret var uddelegeret til revisionen ved han ikke, men de brugte revisionen som hjælp.

Han kan ikke huske mailen af 4. oktober 2020 til Person 6, hvor han skrev ”Sjovt!!!!!” Han mente nok, hvordan kunne det lade sig gøre. Det var ikke sjovt. Det var vanvittigt. Det var på det tidspunkt, at han fandt ud af, at der var noget alvorligt galt.   

Det islandske moderselskab blev erklæret konkurs i starten af oktober 2020, må-ske lidt senere. Hele koncernen gik konkurs nogenlunde samtidig. Selskabet kom i rekonstruktion omkring den 7. oktober 2020. Efter nogle uger blev selska-

55

bet erklæret konkurs. Det er i sådan en situation, at Rejsegarantifondens forplig-telser indtræder. Han ved ikke, hvad en moderselskabsgaranti er værd, når en hel koncern går konkurs. Han vidste ikke, hvad der foregik i moderselskabet på Island. Han ved ikke, hvornår moderselskabet blev erklæret konkurs, og hvad der skete efterfølgende. Han ved ikke, om moderselskabet er gået konkurs. Det er det formentligt. Det er ikke noget, som han kender til.

Selskabet betalte en lavere garantiprovision ved en lavere garanti. Men det var fuldstændigt ligegyldigt, om der skulle betales 5.000 kr. eller 10.000 kr. om må-neden i garantiprovision, når selskabet havde en milliardomsætning. Hvis sel-skabet skulle have stillet yderligere sikkerhed, fordi der skulle have været stillet en højere garanti, ville Person 1 have fundet løsninger på det.   

I mailen af 5. oktober 2020, som han sendte til Person 12 og Person 13, gav han udtryk for, hvor stor en overraskelse det var for ham, at Sydbank havde lavet en fejl i forbindelse med nedskrivning af garantien.   

I 2019 blev Person 1 tvunget ud af sit ejerskab af koncernen. I den periode, hvor tingene faldt på plads økonomisk, og hvor han optog lån, pant-satte han en stor del af sine aktier i koncernen til Arion Bank. Det var i forbin-delse med kapitalbehovet i 2018. Det var Person 1's egen fejl, at han blev tvunget ud. Person 1 har altid kunnet finde penge. Han har ikke kendskab til hvor og hvordan. I starten af 2019 indgik han et samarbejde med Arion Bank. Forud herfor havde Person 1 i medierne givet Arion Bank skylden for Flyselskabs kon-kurs. Han havde beskyldt banken for at løbe fra en aftale om at ville mellemfi-nansiere købet af nogle fly. Arion Bank blev sure. Parterne fandt hinanden igen. De indgik aftale om afvikling af eksisterende lån og fremtidige lånemuligheder. Person 1 skulle selv komme med to millioner euro, som han skulle indskyde i pro-jektet. Person 1 havde pengene. Person 1 overførte en million euro, måske i april/maj 2019. Den anden million skulle overføres i juni måned. Person 1 var på et tids-punkt på besøg i Herning. Det er derfor, han kan huske det. Person 1 og Person 12 var uenige om nogle principielle forhold. Person 1 bad ham komme ind til ham. Person 1 fortalte, at han lige havde fået en mail på islandsk om, at hvis ikke han indbetalte en million euro den dag, ville banken tage hans aktier. Person 1 grinte og sagde, at det turde banken ikke. Han indbetalte ikke pengene i ren trods. Dagen efter tog banken hans aktier. Person 1 ville have en helt anden respekt for et krav fra Rejsegarantifonden om at forhøje garantien. Person 1 driver forretning igen i dag. Han har penge nok. Der er forskel på, om man driller en bank eller stiller sig op mod Rejsegarantifonden. Person 1 ville til enhver tid have stillet ekstra garanti over for Sydbank, hvis de havde krævet det.   

56

Vidne 4 har forklaret, at han er områdedirektør for Sydbank i Midtjylland. Han har arbejdet i banken i 22 år heraf i den nuværende stilling i 13 år. Han er bekendt med, hvem Vidne 1 er.   

Det normale forløb ved en garantistillelse vil være, at man først bliver enige om konditionerne. Så underskrives garantien af selskabet, og derefter sendes garan-tien til den garantibegunstigede. Er der en eksisterende garanti, så sker dette på betingelse af, at den eksisterende garanti bliver returneret. Garantien sendes af kunderådgiveren eller af servicecentret i banken. Dette foregår mange gange om året. Man aftaler konkret, hvem der skal stå for kopiering og fremsendelse.

Virksomhed A/S 2 var meget interesserede i at få garantien ned. For at få penge fri fra sikkerhedsstillelsen og for at få nedsat provisionen. Derfor kan han stadig hu-ske forløbet. Han svarede på grund af Vidne 3's ferie. Da lovændrin-gen kom, ønskede selskabet samtidig at få garantien nedskrevet. Nedskrivnin-gen af garantien skete i Afdeling 1. Nedskrivningen skete samme dag, som Sagsøgte 1 underskrev regarantien. De er altid to ansatte fra banken, der skri-ver under. Han kan ikke huske, om han har skrevet under på garantien. Det er sandsynligt, at han har. Hvor garantien derefter er forsvundet hen, det ved han ikke. Han gik ud fra, at der blev fulgt op på, at der kom en bekræftelse fra Rej-segarantifonden på, at garantien var nedskrevet. Det var ikke naturligt, at han selv fulgte op på den slags. Han var chef for Vidne 7 og Vidne 3. De var to rigtig dygtige medarbejdere. Han har aldrig oplevet en sådan si-tuation hverken før eller efter.

Virksomhed A/S 2 var en vigtig kunde. Han var ikke med i de daglige drøftelser med selskabet, men deltog i større ting blandt andet omkring garantistillelser. Det var helt normalt at holde et årligt møde med kunden og drøfte, hvad der var vigtigt, at der blev set på i den kommende tid. Det var i den forbindelse, der blev udarbejdet en samarbejdsplan og aftale. Det var helt klart en forhøjelse fra 6,5 millioner kroner til 7 millioner kroner, der blev omtalt i samarbejdsdoku-mentet af 18. oktober 2017. Det var kunden, der tog dette op. Det var Vidne 1, Sagsøgte 1 og Person 6. Det blev oplyst, at der blev solgt rejser i et sådant omfang, at Rejsegarantifonden ville kræve en større ga-ranti. De lyttede til kunden og stolede på de oplysninger, som de fik fra kun-den. Det var det normale at gøre. Han kan ikke huske, om der blev fulgt op på dette. Men garantien på 7 millioner kroner blev aldrig stillet. Det var helt natur-ligt og forventeligt, at kunden mindst på månedlig basis orienterede banken om væsentlige oplysninger og ændringer.

Han har aldrig set brevet af 24. januar 2018 fra Rejsegarantifonden. Han har al-drig fået nogen besked herom eller på anden måde fået viden herom. Han er dybt overrasket over oplysningerne og over, at han ikke blev orienteret om, at der var en tvist af en så væsentlig størrelse. Selskabet betalte alene provision af

57

de 6,5 millioner kroner, og sikkerhedsstillelsen var for lille. Banken havde jo fri-givet 10 millioner kroner til selskabet. Der var flere fordele for selskabet ved ikke at bringe oplysningerne frem, men han havde da forventet, at de havde gjort det. Ved en garanti på 6,5 millioner kroner skulle der også være sikkerhed og værdidepoter af mindst tilsvarende værdi. De ville ikke acceptere at frigive depotet mod en sikkerhed fra en islandsk bank. Den islandske bank havde in-gen kreditvurdering hos dem.

Havde de fået oplysningerne, så ville de have sat alt i bevægelse for at få bragt det på plads. Han ville have involveret alle i banken for at få det på plads. Der skulle kræves et kapitalindskud fra selskabet, måske kunne de fastholde nogle af selskabets likvide midler, og måske kunne de have forhandlet med Rejsega-rantifonden om en nedskrivelse af garantien. Der var flere forskellige mulighe-der for at få flere midler på sikringskontoen. Hvis de havde fået oplysningen.

Kursværdien, som blev opgjort i den mail, som Vidne 3 skrev den 9. oktober 2018 til Vidne 1, var udtryk for et øjebliksbillede. Det var sikkerhedsværdien af de 4,6 millioner kroner. Det var et mindre beløb end den egentligt opgjorte kursværdi. De ville aldrig være blevet frigivet, hvis de havde kendt til garantien på 30 millioner kroner. Det ville have været helt mærkeligt, da aftalen jo var, at garantien skulle være fuldt afdækket. Overførslen på 1.091.753,28 kroner til driftskontoen den 30. oktober 2018 var begrundet i, at sel-skabet manglede likviditet på dette tidspunkt. Selskabet ønskede at tage sikker-hedsbufferen ud ved at stille kontantsikkerhed i stedet for værdipapirsikker-hed. Ved sikkerhed i værdipapirer blev der arbejdet med en sikkerhedsmæssig overdækning. Der er ingen overdækning på kontantsikkerhed. Sydbank ville have fastholdt beløbet, hvis de havde kendt til garantien på de 30 millioner kro-ner.

Der var tidligere stillet en garanti overfor IATA. Garantien blev tilbagesendt fra den garantibegunstigede. Der var ikke længere noget krav, og beløbet blev fri-givet til selskabet. Det var de 2.469.000 millioner kroner, som blev overført den 21. december 2018.   

Han har haft få drøftelser med Sagsøgte 2 gennem årene. De drøftede blandt andet, da der kom mulighed for askeskylån. Indtrykket var, at det var Sagsøgte 2, der skulle have kontakten med Person 1, og at banken ikke måtte. Det var hans indtryk, at Sagsøgte 2 forhandlede på vegne af selskabet. De oplevede ikke ret tit, at revisoren havde denne rolle.

Det var en normal del af aftalerne med kunderne, at kunden skulle fremsende årsregnskaberne. De skulle ikke selv hente dem hos CVR. Normalt ville de også bede om de interne regnskaber. Han kan ikke huske, om det også var aftalen med denne kunde. De læste rapporterne og gik ind i dem. Nøgletallene gik vi-

58

dere til kreditafdelingen. Eventualforpligtigelser studerede de normalt nøje. Det var et vigtigt supplement til selve regnskabet. Der kunne stå oplysninger om vigtige omstændigheder der. Pantsætninger var også et vigtigt punkt, som de interesserede sig for. De ville have reageret, hvis der stod en garanti på 30 milli-oner kroner og ikke 6,5 millioner kroner. Alle røde lamper ville være blevet tændt. Det samme ville være tilfældet med et forbehold fra revisoren om, at der var et uafklaret punkt vedrørende garantistillelsen. Det ville de have reageret på omgående. De ville meget gerne have haft den oplysning.

Brevet af 24. januar 2018 fra Rejsegarantifonden indeholdt væsentlige oplysnin-ger for dem. Det var vedrørende garantistillelsen overfor Rejsegarantifonden. Det ville også have været væsentligt, selvom det ikke blev effektueret. Han ville stadig forvente at få en oplysning om, at der var varsel om forhøjelse af garan-tien, selvom det ikke blev til noget. Han ville forvente, at det ville være frem-gået af dialogen med selskabet. Isoleret set var varslet ikke en væsentlig oplys-ning, hvis ikke det blev effektueret.   

Vidne 7 og Vidne 3 var de to, der tog sig af det med garantien i 2015. De var betroede medarbejdere, og han havde fuld tillid til dem. Han fik først kendskab til uoverensstemmelsen vedrørende garantien i forbindelse med konkursen, da der kom en henvendelse fra kurator. De fulgte blandt andet med i det, der fremgik af noterne i årsrapporterne, og de fandt betryggelse i, at ga-rantien var på 6,5 millioner kroner. Det kom som en kæmpe overraskelse, da henvendelsen fra kurator kom.   

Fejlen vedrørende garantien bestod i, at der ikke forelå en skriftlig bekræftelse fra Rejsegarantifonden. Den normale procedure ved garantistillelser er, at råd-giverne bestiller de papirer, der skal til fra Afdeling 1. Det er rådgiveren, der tager sig af garantierne. Garantierne registreres både på cvr.nr. og navn. Man kan ikke se af systemet, om der foreligger en garanti eller ej. Man kan kun se, at der er bestilt en garanti, og hvornår den er bestilt. Der bliver sendt et følgebrev med garantien til den garantibegunstigede. I dette brev beder man om den gamle garanti retur. Der bliver fulgt op efter 5 dage af rådgiveren. Der rykkes for den tidligere garanti. Vedrørende denne sag så er det eneste, der foreligger, regarantien underskrevet af Sagsøgte 1. Garantien blev samtidig nedskre-vet i deres system. Var den ikke blevet det, så ville de have opdaget uoverens-stemmelsen. Deres interne forretningsgang er ikke blevet overholdt i denne sag. Havde Rejsegarantifonden fået følgebrevet fra banken, så var de blevet op-mærksomme på det.

I mail af 9. juli 2015 til Vidne 1 redegjorde han for, at bankens sam-lede garantiforpligtelser på vegne af selskabet var nedsat med et beløb svarende til det, som garantien over for Rejsegarantifonden var blevet nedskrevet med.

59

Det vil typisk være en gang om året til nytår, at der udsendes engagementsop-gørelser til kunderne. De dannes i systemerne. Der har før været mindre fejl i disse opgørelser, som kunderne har påpeget, men ikke af en karakter som i denne sag. Kunderne kan forvente, at det, der fremgår, er det, som banken har registreret.   

Han havde kendskab til garantierne fra moderselskabet. Det var garantier, som de havde krævet. De lagde vægt på disse garantier, men de lagde mere vægt på det, der var på sikringskontoen og i værdipapirdepotet. De ville ikke have frigi-vet garantierne. Det var ikke af betydning, om de var ubegrænsede, eller om de var på et større beløb. Det var selvfølgelig godt for banken, at garantierne var ubegrænsede.   

Der har været et samarbejde med Virksomhed A/S 2 i mange år. Det begyndte, inden han kom til Herning. Det var et godt samarbejde. Det var indtrykket, at selska-bet tiltagende var økonomisk presset. Dette var indtrykket senest i 2016, hvor der var udfordringer med it-systemerne. Indtrykket var også, at det danske sel-skab var i bedre stand end nogle af de andre selskaber. Han erindrer ikke, at de har anvendt Virksomhed A/S 2 som en god ”case” overfor andre kunder.

De betalte ikke bare uden videre Rejsegarantifonden. De rettede henvendelse til Rejsegarantifonden og oplyste, at garantien kun var på 6,5 millioner kroner. De fik en kopi af garantien på de 30 millioner kroner fra Rejsegarantifonden. De drøftede det med kurator, inden de betalte Rejsegarantifonden. Sagen overgik til bankens hovedsæde i Aabenraa. Der forvaltes de nødlidende kunder. Han kender intet til sagsgangen efter dette. Det var en anfordringsgaranti, så de var forpligtede til at indfri den. Han vil mene, at Afdeling 2 var involveret i spørgsmålet om betaling. Han ved, at de ville være involveret i at tage stilling til, om der skulle udbetales 30 millioner kroner. Han ved ikke, om modersel-skabsgarantierne blev kaldt. I Herning var de med til at lede arkiverne igennem for dokumentation. Han ved ikke, hvad vurderingen har været i forhold til, om der skulle være en retssag vedrørende Rejsegarantifonden og kravet. Der er tale om en sjælden fejl. Han har ikke oplevet en fejl af den karakter før. Det er ikke en god fejl.   

Fra 2015 og frem til konkursen var der i flere perioder god likviditet i selskabet. Det var den kundeansvarlige, der fik årsrapporterne ind, og han fik dem så til gennemsyn. Så han vil sige ja til, at han har læst dem. Han var herefter af den opfattelse, at garantien var på 6,5 millioner kroner. Han kan ikke sige konkret, om han har læst alt i alle de nævnte årsrapporter. Der blev lavet en beskrivelse af kunden og årsrapporten, hvor væsentlige oplysninger blev medtaget. Han ved ikke, hvorfor disse ikke er fremlagt som bilag i sagen. Det var Flyselskab, der blev drøftet askeskylån med. Men alle selskaberne blev behandlet

60

under et. Det kan have været i 2010. Han husker ikke at have drøftet forhold vedrørende Rejsegarantifonden med Sagsøgte 2.

Han ville helt klart forvente, at banken blev varslet om et krav om forhøjelse af garantien på forkant, og at selskabet havde fremlagt brevet af 24. januar 2018 fra Rejsegarantifonden. Det forhold, at det ikke endte med en forhøjelse, ændrer ikke herpå. I et samarbejde er kunden forpligtet til at give sådanne oplysninger til banken. Selskabet havde en interesse i at holde oplysningen væk fra banken, da det fra bankens side ville have afstedkommet et krav om øget sikkerhed.

Det fremgår af bankens kreditvejledninger, at der skal være en sikkerhedsmar-gin i forhold til værdipapirer. Moderselskabsgarantier medtages til 0 kroner i værdi. Både i Sydbank men formentlig også i alle andre banker. Der er ingen sikkerhed eller pant tilknyttet, og det er svært at se, om disse har nogen egentlig værdi. Der kan desuden være væsentlige mellemregninger.

Vidne 3 har forklaret, at hun har arbejdet i den finansielle sektor i cirka 35 år. En stor del af tiden har hun arbejdet med erhvervskunder. Hun er nu i Jyske Bank. Hun er uddannet merkonom og har en videreuddannelse in-denfor banksektoren. Hun var ansat i Sydbank fra 2010 til 2019. Hun havde an-svaret for kunderne. Det vil sige dialogen. Det var ikke hende, der udførte det praktiske arbejde i hverdagen.

Hun var ikke involveret i den praktiske del i forhold til garantinedskrivningen i denne sag. Det foregik, mens hun var på ferie. Da hun kom tilbage fra ferie, fo-retog hun sig det, hun plejede. Hun tjekkede mails og spurgte kollegaerne, om der var noget, som hun skulle tage sig af. Hun fik at vide, at det var der ikke. Der var ekspederet det, der skulle ekspederes. Hun fandt først ud af det med garantien, da hun blev kontaktet af advokaten om denne sag. Det var ikke pro-cedure og ikke en del af hendes job, at hun skulle tjekke op på hendes sted-fortræders arbejde. Det var det ikke i Sydbank, og det er det heller ikke, der hvor hun er i dag. Hun var seniorerhvervsrådgiver. Hun kan ikke huske, hvor mange erhvervskunder hun havde, men det var adskillige.

De lavede en samarbejdsbeskrivelse sammen med selskabet. Hun kan ikke hu-ske det konkrete møde, der blev afholdt den 17. oktober 2017 eller hvem, der var mest aktiv på mødet. Vidne 1, Sagsøgte 1 og Person 6 var altid aktive mødedeltagere alle tre. De havde mange møder. De lavede normalt en sådan samarbejdsplan i kundesager, hvor der var noget at tale om. Oplysningerne i samarbejdsplanen var oplysninger, som kunden havde fortalt om. Herunder at øget aktivitet kunne kræve yderligere garanti på 1 million kro-ner oveni garantien på 6,5 millioner kroner. Det var en oplysning, som kunden kom med på mødet. De stolede på de oplysninger, som kunden gav. Det var normal procedure.

61

Hun har ikke set afgørelsen af 24. januar 2018 fra Rejsegarantifonden før. Hun er ikke blevet orienteret om dette. Beløbet på 30 millioner kroner kommer bag på hende. Hun troede, at garantien var på 6,5 millioner kroner, og at den skulle forhøjes, ikke reduceres. Hun var af den opfattelse, at der var en løbende dialog mellem selskabet og Rejsegarantifonden om garantien, men det var ikke noget, som banken var involveret i. De blev ikke orienteret om dette.

Hun forstod mailen af 18. oktober 2018 fra Person 7 således, at det med sikkerhederne ikke var til diskussion, og at garantien skulle være fuldt af-dækket en til en. Banken havde ikke nogen garantier, der ikke var fuldt afdæk-kede. Det gjaldt også garantier til Rejsegarantifonden. Havde de fået kendskab til, at garantien overfor Rejsegarantifonden var på 30 millioner kroner, så ville de have bedt selskabet om at indbetale til fuld afdækning af beløbet, alternativt skulle der drøftes en reduktion af garantien. Der var kun to muligheder. Garan-tien skulle ned, eller selskabet skulle komme med likviditet til afdækning.

Hun kan godt huske situationen, som affødte hendes mail til Vidne 1 den 9. oktober 2018. Hun fik af og til telefonopringninger og mails fra Vidne 1 eller Person 6 om, at hun skulle frigive noget likviditet til selskabet. Det var vigtigt for selskabet. Hun havde aldrig frigivet de penge, der blev frigivet, hvis banken havde været bekendt med, at garantibeløbet var højere. I en lang periode var det vigtigste for selskabet at få et afkast af den sik-kerhed, som blev stillet overfor banken, men da likviditeten begyndte at blive stram, så ville selskabet hellere have depotet indfriet, så de kunne slippe for overdækningen. Derfor fik selskabet penge fri der. Det var de 1.091.753,28 kro-ner, som blev overført til driftskontoen den 30. oktober 2018.

Selskabet fik frigivet et beløb svarende til den garanti, banken havde stillet over for IATA, da garantien ikke længere var aktuel.

Som hun husker det, så var samarbejdet med selskabet på sædvanlig måde i forhold til at arbejde med en kunde af den størrelse. De havde en løbende dia-log om, hvordan det gik økonomisk og hvilke regnskabsoplysninger, der var. Selskabets årsregnskaber blev tilsendt banken fra selskabet. Normalt ville man få de interne regnskaber først og senere det offentliggjorte regnskab. Det var det normale. De kiggede efter alt i rapporterne. Hun så på regnskabsanalysen, og nogle gange gjorde kreditafdelingen det samme. Hun vil altid læse noterne, så det er meget sandsynligt, at hun ville have opdaget en oplysning om en garanti på 30 millioner kroner. En sådan oplysning ville de have reageret voldsomt på. Som hun husker det, så var der intet unormalt i regnskaberne for selskabet.

Hun var involveret i dialogen med selskabet. Som hun husker det, så lå de fysi-ske kundemapper ikke i Herning, men hun så, at garantien var på 6,5 millioner

62

kroner i deres system. Så var tingene, som de skulle være, tænkte hun. Hun havde ingen dialog med Rejsegarantifonden. Da opgaven lå hos en kollega, så mente hun, at det var på plads. Hun talte med Vidne 7 om, hvorvidt det hele var på plads. Det bekræftede Vidne 7. Ved oprettelse af garantier så ville banken normalt starte med at oprette en kreditsag. Derefter blev kreditten godkendt af kreditafdelingen. Dokumenterne blev derefter sendt til underskrift. Den interne forretningsgang blev fulgt. Hun kan ikke huske, om der konkret blev aftalt noget andet med denne kunde. Hun havde et godt samarbejde med Virksomhed A/S 2. Hun troede, at de havde et åbent og ærligt samarbejde. Det kan hun se nu ikke var tilfældet.   

De havde bankens risiko afdækket krone til krone, så selv om selskabet ikke var gode til at tjene penge, så var samarbejdet fint. Selskabet gik jo konkurs. Hun kan ikke huske, hvilket år hun fik ansvaret for selskabet, men hun havde ansva-ret i 2015. Som hun husker det, så har banken ikke smidt selskabet ud. Hun hu-sker heller ikke, at der har været overvejelser herom. Hun husker ikke, at der var garantier stillet fra Island. Arrangementet med selskabet var afdækket kon-tant og med værdipapirer.   

Hun kan ikke huske, om der blev holdt et tilsvarende møde om en samarbejds-plan i 2018. Det kunne der sagtens være, hvis der var nogle hængepartier, men hun kan ikke huske det.

I hvert fald når årsregnskabet skulle laves, så blev årsopgørelsen sendt fra ban-ken. De blev sendt på den måde, som kunden havde bestilt det. Hun synes ikke, at hun har oplevet fejl i disse. Hendes opfattelse er, at kunderne kan have tillid til disse opgørelser. Det er normalt at betale provision, der er afhængig af ga-rantibeløbet.   

Hun har ikke tidligere oplevet, at en garanti er blevet nedskrevet på samme måde, som det er sket i denne sag. Hun havde ikke fantasi til at forestille sig, at der var sket en nedskrivning i deres systemer, uden at proceduren for dette var blevet fulgt. Det burde ikke kunne ske. Det er grundlæggende sagsbehandling og må ikke ske.

Hun har nærlæst alle regnskaberne fra selskabet. Det gør hun altid. Hun ville kunne huske, hvis der havde været en garanti nævnt i noterne, som ikke stemte overens med de oplysninger, som hun havde. De lavede analyser af årsrappor-terne. Det mundede ud i en skriftlig analyse fra analyseafdelingen. Hun går ud fra, at disse analyser fortsat eksisterer for Virksomhed A/S 2.   

Hun mente, at hun kunne stole på Vidne 1, Sagsøgte 1 og Person 6. Hun kan ikke huske at have haft drøftelser med Sagsøgte 2.

63

Vidne 7 har forklaret, at hun var ansat i Sydbank fra 2008 til 2018 som erhvervskundemedarbejder. Hun blev bankuddannet for 33 år siden. Hun har altid været i bankverdenen.   

Hendes kollega, Vidne 3 var rådgiver for Virksomhed A/S 2. Hun hjalp Vidne 3 med de praktiske opgaver. Det var en velfungerende afdeling, hun sad i. Der var gensidig tillid på tværs af medarbejderne. Hun indhentede Sagsøgte 1's underskrift på regarantien på 6,5 millioner kroner i forbindelse med nedsættelse af garantien i 2015. Hun kan ikke huske, om hun var involveret på et tidligere tidspunkt. Det ville hun typisk ikke være. Hun indhentede under-skriften på Sagsøgte 1's kontor. Hun indhentede normalt ikke underskrif-ter. Vidne 3 var på ferie. Det skulle gå hurtigt. Det hastede for selskabet at få ga-rantien nedskrevet. Hun var vel på Sagsøgte 1's kontor i 3 minutter. Hun tog hjem på sit kontor bagefter. Hun kan ikke huske, hvad hun så foretog sig. Hun kan ikke huske, om hun indfandt sig i Afdeling 1. Det er sandsynligt, at hun gjorde. Afdeling 1 effektuerede nedskrivningen på afdelingens foranled-ning.   

Det var normalt, at garantier over for Rejsegarantifonden var på to forskellige formularer. Det var fordi, Rejsegarantifonden havde deres egen blanket. Alle andre garantier var udformet på Sydbanks brevpapir.   

Hun kan ikke huske, om der blev underskrevet en hovedgaranti i Sydbank. Det kunne sagtens falde inden for hendes ansvarsområde at sørge for, at hovedga-rantien blev underskrevet af banken. Der skulle være to underskrivere på ga-rantien. Hun kunne være den ene. Vidne 4 kunne være den anden. Han kunne godt have skrevet under. Hun kan ikke huske, om Vidne 3 skrev under sammen med hende. Hun kan ikke huske, om hun nedskrev garan-tien i systemet, eller om Afdeling 1 gjorde. Det varierede generelt, om hun på-tog sig ansvaret for at nedskrive en garanti, eller om Afdeling 1 gjorde. Hvis det hastede, gjorde de det oftest selv i afdelingen. Normalt ville man sende en original garanti pr. post, fordi man skulle have originale underskrifter. Ofte blev de også sendt pr. mail eller fax. Hun ved ikke, hvorfor der ikke forefindes et følgebrev eller en nedsat garanti i Sydbanks arkiver. Det kan være, at der ikke blev taget en kopi af garantien, som blev gemt i Sydbanks arkiver, inden originalgarantien blev sendt afsted.   

Den interne forretningsgang, om at originalgarantien sendes til garantimodta-ger under forudsætning af, at den tidligere garanti modtages retur, er ikke fulgt. Så ville de have fulgt op på, om den gamle var kommet retur. Hun har ikke oplevet noget lignende i sin tid i Sydbank. Hun havde sit fysiske arbejds-sted i Herning. Afdeling 1 sad på 2. sal i samme bygning. Det var andre med-arbejdere. Afdeling 1's hovedopgave var at producere dokumenter.   

64

Det var generelt primært Afdeling 1, der kontrollerede processerne ved nedskrivning af garantier. Afdeling 1 havde ansvaret for dokumenterne. De lavede normalvis huskedatoer i systemet for at følge op på, om gamle garantier blev modtaget retur. Hun ved ikke, om de har glemt at lave en huskedato.

Hvis kontorpigerne i selskabet havde problemer med netbank, eller der skulle bestilles et nyt kort, varetog hun sådanne opgaver. Hun var ikke med på årsmø-derne med selskabet. Hun var ikke med til kreditvurderingen. Der var drøftel-ser i banken omkring selskabets økonomi, men hun kendte ikke til de præcise drøftelser. Hun vidste godt, at der var økonomiske udfordringer i selskabet. Hun kan ikke huske nærmere om tidspunkterne.   

Engagementsopgørelserne blev skabt maskinelt. Hun kender til dem. Hun har aldrig oplevet en fejl som i denne sag. Som kunde i Sydbank kan man stole på, at der ikke er væsentlige fejl i engagementsopgørelserne. Som bankkunde ville hun selv læse modtagne engagementsopgørelser igennem. Garantiprovision be-regnes af gældende hovedstol. Provisionsbeløbet ændres, hvis garantien bliver nedsat.   

Der var en privatafdeling og en erhvervsafdeling i banken. Der var 6-8 kolle-gaer i erhvervsafdelingen. Hun havde et dagligt samarbejde med dem. De var tætte kollegaer. Funktionen rykkede på et tidspunkt til Vejle, måske i 2016 eller 2017.

Det er en ekstraordinær stor fejl, at garantien blev nedskrevet fra 30 millioner kroner til 6,5 millioner kroner, uden at Sydbank fik den gamle garanti retur fra Rejsegarantifonden. Hun forstår ikke, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om garantien er nedskrevet. Der var så meget kommunikation omkring nedskriv-ningen, både med Rejsegarantifonden og selskabet. Sydbank snakkede vist med en fra Rejsegarantifonden omkring nedskrivningen. Hun ved ikke med hvem. Sydbank har vel kontakt med alle, de agerer med, herunder Rejsegarantifonden.   

De bestilte i systemet, at der skulle dannes en engagementsopgørelse pr. regn-skabsafslutningsdato for kunden. De gjorde herefter ikke mere i banken. Der var ikke yderligere kontrol af opgørelserne. Hun ved ikke, om der var eller er noget intern revision eller kontrol i øvrigt af de oplysninger, som Sydbank regi-strerer om kunderne. I afdelingen tjekkede de ikke, om det, der stod på engage-mentsopgørelsen, var rigtigt.   

Vidne 2 har forklaret, at han er statsautoriseret revisor. Han har været ansat ved Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) i 15 år frem til den 30. september 2021. Han er fortsat i revisorbranchen. Han til-

65

hørte ikke ejerkredsen i Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab). Han var ansat revisor.   

Han blev tilknyttet Virksomhed A/S 2 i forbindelse med sin ansættelse hos Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab). Arbejdsfordelingen mellem ham og Sagsøgte 2 var således, at han sammen med sine assistenter sør-gede for at udarbejde regnskaberne, som herefter blev gennemgået med Sagsøgte 2. Han havde ikke noget med forhandlinger med Rejsegarantifonden at gøre. Han stod kun for selve regnskabet. Revisionen foregik således, at de før statusdagen den 31. december planlagde revisionen. Så foretog de kasseeftersyn og gennemgik forskellige områder. Det var den løbende revision. Det var for-skelligt fra år til år, hvilke områder der særligt blev gennemgået. Inden den 31. december havde de anmodet Sydbank om en engagementsoversigt. De gik her-efter typisk i gang igen medio februar og lavede den resterende del af revisio-nen her. De var på besøg hos selskabet både i forbindelse med den løbende re-vision og statusrevision. Nogle gange var han afsted med assistenter, og andre gange var Sagsøgte 2 med. Han betragtede Sagsøgte 2 som sin chef. Han arbej-dede under instruks fra Sagsøgte 2.   

Mailen af 10. juni 2015 fra Person 5 fra Rejsegarantifonden blev sendt til ham, fordi selskabet ikke havde nogen økonomidirektør på det tidspunkt. Den tidligere økonomidirektør var sygemeldt. Den nye, der var ansat, var endnu ikke tiltrådt. Så vidt han husker, vidste Rejsegarantifonden dette. Han vidste, at garantien kunne nedsættes på grund af ny lovgivning. Han kan ikke huske, hvad der var udløsende for garantistillelsen. I 2015 hørte han intet om, at Rejsegarantifonden ikke skulle have modtaget en nedskrevet garanti. Der var ingen indikationer på, at det skulle være tilfældet.   

Han var bekendt med, at når omsætningen i selskabet steg, så skulle garantien også stige. Han var også i 2015 bekendt med, at garantistillelsen skulle ske via pengeinstitut eller ved kontant deponering.   

Han kan ikke huske at have sendt mail af 5. oktober 2017 til Person 6. Hun var den nye økonomidirektør. Tidsmæssigt ville det passe med, at det var op til planlægningen af revisionen. Det ville passe med, at det var i forbindelse med indhentelse af engagementsoversigt fra Sydbank. Han skrev ikke mailen ud fra en erkendelse af, at der var øget omsætning i selskabet. Det havde han ingen viden om på det tidspunkt. Det var Person 6 alene, der havde omsæt-ningstallene. Det var derfor, han skrev ”hvis I skal stille yderligere garanti” . Han så først tallene i regnskabet. Rejsegarantifonden lagde ”solgt omsætning” til grund. Det svarede ikke nødvendigvis til den omsætning, som fremgik af regnskabet. ”Nettoomsætning” i regnskabet var ”afrejst omsætning” . Det skyld-tes, at der var en vis periodisering mellem tidspunktet for salg af rejsen og rej-

66

sens begyndelse. Han kan ikke huske, om han svarede på Person 6's mail af samme dato. Han kan ikke huske, om der var en indberetning i 3. kvartal 2017.   

Mail af 18. maj 2017 fra Vidne 6 til Sagsøgte 2 blev videresendt til ham, og han videresendte den til Person 6. Han ved ikke, hvorfor Rejsegarantifonden havde sendt mailen til revionsselskabet og ikke direkte til Person 6. Han åbnede ikke den vedhæftede fil. Det var en direkte forespørgsel til Person 6. Det var ikke noget, han som revisor havde noget med at gøre. Han læste, hvad der stod i mailen og sendte den så videre til Person 6. Han kan ikke huske at have set en sådan oversigt før ved andre lejligheder. Han kunne fore-stille sig, at Sagsøgte 2 havde bedt ham om at få Person 6 til at svare på spørgs-målet. Han kan ikke huske den konkrete situation. Han kunne forestille sig, at det var meningen, at Person 6 skulle svare Rejsegarantifonden direkte.   

I forbindelse med revision forholdt de sig til, at øget omsætning kunne medføre højere garantistillelse. De foretog almindelig revision, de fik engagementsopgø-relse, hvor Sydbank angav garantien til 6,5 millioner kroner, der blev betalt ga-rantiprovision svarende hertil, og forholdet omkring garanti var medtaget i re-visionsprotokollatet og i ledelsens regnskabserklæring. På et tidspunkt fik de også kendskab til to moderselskabsgarantier.   

Han kan ikke huske at have set Rejsegarantifondens afgørelse af 24. januar 2018. Han blev ikke internt i Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) af Sagsøgte 2 eller af andre gjort bekendt med, at Rejsegarantifon-den mente, at der var en garanti på 30 millioner kroner. Det var ikke noget, han drøftede med Sagsøgte 2.   

Han kan ikke huske, om han har været med på besøg hos selskabet den 7. fe-bruar 2018. Det er ikke utænkeligt henset til tidspunktet. Han kan ikke huske, at der blev drøftet noget omkring garantistillelse med Sagsøgte 1. Han har ikke drøftet med Sagsøgte 2, at Rejsegarantifonden hævdede, at der var en garanti på 30 millioner kroner. Han har ikke set mailen af 8. februar 2018 fra Sagsøgte 2 til Sagsøgte 1. Han var ikke involveret i at regne på, at garantien skulle have været 14,5 millioner kroner. Det gav ikke anledning til overvejelser om, hvorvidt garantien skulle være større end 6,5 millioner kroner, at der var en sti-gende omsætning i selskabet. Det gjorde det ikke, fordi han havde kendskab til de to moderselskabsgarantier. Det var vist i løbet af 2017, at han fik viden om disse. Han kan ikke helt huske det.   

Han kan ikke huske, om det blev undersøgt nærmere, om den ordinære garanti over for Rejsegarantifonden kunne stilles som en moderselskabsgaranti. Han kan ikke huske, om moderselskabsgarantierne var beløbsmæssigt begrænsede.

67

Han kan ikke huske, om han har set mailen af 22. marts 2018 fra Vidne 1, men han var blevet informeret om, at den fandtes. Det var formentlig fra Sagsøgte 2. Garantistillelsen over for Rejsegarantifonden skulle efter lovgivningen have været højere end 6,5 millioner kroner. I den forbindelse nævnte Sagsøgte 2 moderselskabsgarantierne.   

Han vidste, at der var forskel på den fakturerede omsætning og den indregnede omsætning i regnskabet i forhold til Rejsegarantifonden. Omsætningen på 1 milliard kroner anført i årsrapporten for 2016 kunne ikke bruges direkte til at klarlægge, hvor stor garantien skulle være over for Rejsegarantifonden. Han kan ikke huske, om det på dette tidspunkt havde noget med moderselskabsga-rantierne at gøre, at garantien ikke var højere, end den var.   

Han ved ikke, hvorfor Vidne 5 fra Rejsegarantifonden henvendte sig direkte til Sagsøgte 2 i mail af 17. oktober 2018, hvilken blev videre-sendt til Sagsøgte 1 med ham på som cc. Han var ikke en del af forhandlin-gerne med Rejsegarantifonden. Han hæftede sig ikke ved, at der stod, at garan-tikravet var 30 millioner kroner. Han læste det således, at Rejsegarantifonden havde stillet det som et krav i forbindelse med de forhandlinger, der var i gang. Mailen var sendt til ham til orientering. Han havde ikke fået nogen opgave i den forbindelse. Han læste ikke passussen i den videresendte mail ”Hvis dette krav er opfyldt, skal I nu og her være velkommen til at flytte garantien fra Syd-bank til Arion Bank, såfremt I stiller den samme garanti på kr. 30 mio. Herefter kan vi på et senere tidspunkt se på en nedsættelse af garantien” . Han var ikke involveret i spørgsmålet om garantistillelse. Han kan ikke udelukke, at han fandt et tal eller to fra årsregnskabet, hvis Sagsøgte 2 bad ham om det, men ellers var han ikke involveret.

Han læste ikke mailkorrespondancen mellem Sagsøgte 2 og Vidne 5 den 21. oktober 2018, som han var cc på. Hvis han var cc på en mail, så var det Sagsøgte 2, der lavede arbejdet. Han foretog sig kun noget, hvis han fik besked på det. Som regel læser han ikke med på mails, han er cc på. Han får mange mails i løbet af en dag. Han ved ikke, hvorfor han var cc på mailen. Han har ikke været i direkte kontakt med Rejsegarantifonden i oktober 2018. Han drøftede ikke med Sagsøgte 2, om selskabet kunne få garantien nedsat.   

Han kan godt huske mailen af 17. november 2020, som han sendte til kurator med Sagsøgte 2 cc på. Han svarede på vegne af Sagsøgte 2. Det var et svar på, hvordan de var involveret i garantinedsættelsen i 2015.   

Ved revision af årsrapporten 2017 i foråret 2018 forholdt de sig til engage-mentsoversigten fra Sydbank. Det er et stærkt eksternt revisionsbevis. Det er et af de afgørende revisionsbeviser, man kan få. De efterså også, at den garanti-provision, der var betalt, svarede til det, der skulle betales for en garanti af den

68

størrelse. De vidste derudover, at garantien var nedsat i 2015. Vidne 1's mail af 22. marts 2018 om moderselskabsgarantier havde ikke nogen be-tydning for vurderingen af garantien fra Sydbank. Ledelsens regnskabserklæ-ring for 2017 var også en del af revisionsbeviset. Oplysningen om garantiens størrelse i revisionsprotokollatet for 2017 var en oplysning, de gav til ledelsen i forbindelse med, at de skrev under på regnskabet og revisionsprotokollatet. Det skal forstås således, at ledelsen fortalte, at der var en garanti på 6,5 millioner kroner fra Sydbank.   

Han kan vedkende sig det, som fremgår af telefonnotatet af 28. oktober 2020. Han kan ikke huske, hvad juristen hed. Det er derfor, han skrev telefonnumme-ret. Navnet Vidne 8 siger ham ikke umiddelbart noget.

Han var ikke i tvivl om, at garantien fra Sydbank var på 6,5 millioner kroner. Sagsøgte 2 gjorde ham bekendt med moderselskabsgarantierne i forbin-delse med, at han havde set, at garantien egentligt skulle være lidt større på grund af omsætningstallene. Moderselskabsgarantierne dækkede differencen op til det, som garantien ifølge omsætningstallene burde være. Det havde ikke været relevant for ham at få informationer fra Rejsegarantifonden om, at de mente, at garantien var på 30 millioner kroner. Han er gennem sin uddannelse belært om stærke eksterne revisionsbeviser. De havde allerede en oplysning fra garantistiller om, hvad garantien var på. Han har ikke været i en situation, hvor han har haft begrundet mistanke om, at en oplysning i et eksternt revisionsbe-vis var urigtig. Han havde set i en mail, at der stod, at garantikravet var 30 mil-lioner kroner.   

Vidne 8 har forklaret, at hun er uddannet inden for domstolene. Hun er efterfølgende uddannet advokat. Hun var ansat i Sydbanks Afdeling 2 som advokat fra 2018 til 2021. Hun skiftede derefter tilbage til domsto-lene.   

I bankens Afdeling 2 var der en hotline, hvor filialerne kunne ringe ind, hvis der var sager, der krævede særlig juridisk opmærksomhed. En dag i okto-ber 2020, hvor hun passede hotlinen, blev hun ringet op af kreditafdelingen i Herning. De havde opdaget, at der var noget galt. Det var efter, at garantien til Rejsegarantifonden var blevet kaldt og efter, at konkursdekretet over Virksomhed A/S 2 var afsagt. Hendes opgave var at finde ud af, hvordan man skulle løse den udfordring, der var. Hun involverede hurtigt nogle af de andre jurister i af-delingen. De undersøgte tingene. Det var uforståeligt, hvordan problemet kunne opstå. De kunne se, at selskabets sikringskonto, som var tiltænkt at skulle dække garantien til Rejsegarantifonden krone for krone, var på 6,5 millio-ner kroner. Påkravet fra Rejsegarantifonden var på 30 millioner kroner. Der var stor forskel.   

69

Hun kan ikke huske, om det telefonnummer, der fremgår af telefonnotatet af 28. oktober 2020, tilhørte hende under hendes ansættelse i Sydbank. Hun talte med to revisorer omkring det tidspunkt, telefonnotatet er dateret. Det var ikke alt for lang tid efter, at de var blevet bekendt med sagen. Hun kan ikke huske navnene på dem, hun talte med. Den første revisor, hun talte med, var ikke in-teresseret i at tale. Han mente ikke, at han var involveret på nogen måde. Ind-holdet af den anden telefonsamtale er refereret i telefonnotatet. De talte i læn-gere tid, og der blev talt under lidt friere rammer. Hun kan overordnet bekræfte det, der fremgår af telefonnotatet. På tidspunktet for deres samtale var der dog ikke nogen, der endnu havde konkluderet, at de interne retningslinjer i banken var overtrådt. Da var de stadig i gang med at lede efter dokumentation, og de troede på det tidspunkt stadig på, at det fandtes. Hun har derfor ikke nævnt over for revisoren, at de interne retningslinjer var overtrådt.   

Der var ikke på noget tidspunkt nogen endelig konklusion på, hvad der måtte være sket. Retningslinjerne kunne nok være overholdt, men de kunne blot ikke fremskaffe dokumentation på det. Hun fratrådte sin stilling i Sydbank i juli 2021. Der blev brugt lang tid og mange ressourcer på at finde dokumenter frem. IT-afdelingen blev bedt om at fremskaffe slettede og gamle mails. Vidne 3 var stoppet i banken på dette tidspunkt. Hendes mailadresse var nedlagt. Der blev sendt flere forespørgsler til IT. Det tog lang tid at genskabe dette. Kom der noget løbende, blev det set igennem. Sagen blev drøftet med bankens direk-tion, da det var en alvorlig sag. Det blev også drøftet i direktionen, om der skulle udbetales i henhold til garantien, som Rejsegarantifonden kaldte.   

Det var en anfordringsgaranti. Rejsegarantifonden havde det originale doku-ment i sin besiddelse. Banken var derfor nødt til at betale. Der var mange drøf-telser omkring det spørgsmål, som hun ikke var involveret i. Sydbank konklu-derede til sidst, at den nedsatte originalgaranti formentlig var sendt med fysisk post til Rejsegarantifonden, og at der ikke var gemt en kopi. Der fandtes ikke noget fremsendelsesbrev. Hun er ikke bekendt med, hvordan opfølgningspro-ceduren foregår. Det foregår i filialen eller kreditafdelingen. Som ansat i Afdeling 2 er man ikke inde over de enkelte arbejdsprocesser. Som hun ken-der banken, er der en instruks, der fortæller arbejdsgangen. Hun har ikke i sin tid i Sydbank oplevet en lignende situation.   

Hun har været inde over processen med at gøre garantien gældende over for moderselskabet Virksomhed ehf 2. Kreditafdelingen spurgte, om det var noget, de kunne få noget ud af. Hun kan ikke huske, om hun rettede henvendelse til mo-derselskabets kurator. Men hun kan huske, at der ikke var nogen dækning i konkursboet. De kunne ikke komme nogen vegne ved at gøre et krav gældende. Hun er ret sikker på, at Sydbank anmeldte kravet i moderselskabets konkursbo. Det er ikke hende, der har tilføjet håndskriften på returkonvolutten med ”Gone away” . Det må være en af inkassokonsulenterne, måske Person 15, som har tilføjet

70

det. Det var vist hende, hun talte mest med omkring dette. Det var inkassoafde-lingens opgave at gøre kautionsforpligtelser gældende. Hun kan forestille sig, at hun nok havde drøftet med Person 15, hvad de så mere kunne gøre. Det er nok Person 15, der med håndskrift har tilføjet ”Vidne 8 mener ikke at vi kan gøre mere” .

Der er ingen tvivl om, at garantinedsættelsen ikke var kørt efter bogen, for så ville garantien kaldt af Rejsegarantifonden svare til det, der stod på sikrings-kontoen. Så et eller andet var gået galt. Det er en stor fejl, at garantien er nedskrevet til 6,5 millioner kroner i bankens system, men at den er 30 millioner kroner hos Rejsegarantifonden.

Hun sad i Afdeling 2, som behandlede henvendelser, som de kom ind på konkrete sager. Derudover var der en complianceafdeling, som tog sig af kontroller af de procedurer, der måtte være. De enkelte sager blev behandlet i filialerne. Sagen og undersøgelserne var ikke afsluttet, da hun forlod banken. Men der var noget, der ikke var foregået, som det skulle. Så ville banken have sikret, at beløbet på sikringskontoen svarede til den originale garanti.   

På det tidspunkt, hvor hun talte med revisoren den 28. oktober 2020, var hun ikke bekendt med de omstændigheder, der førte til, at Sydbank ville udtage stævning. IT-afdelingen fandt en masse mails. De gennemgik det hele. De gen-nemgik flere tusinde mails. Der var noget materiale, der fik dem til at overveje, at nogen havde haft en viden, som banken ikke havde haft. Det var i den forbin-delse, at der blev anmodet om aktindsigt. På tidspunktet for telefonsamtalen med den anden revisor var det hendes opfattelse, at han havde opfyldt sin re-visorrolle. Hun havde ingen mistanke på det tidspunkt.   

Hun overvejede altid, hvilken type sag der var tale om i forbindelse med vurde-ringen af, om der skulle gøres yderligere i forhold til at forfølge en kaution. I en sag af denne størrelse tog hun ikke beslutningen alene. De sammenholdt mulig-hederne for at forfølge kautionen, og hvad det kunne bære med sig, over for de udfordringer, der også var ved at forfølge kravet yderligere. De kom ret hurtigt frem til, at der ikke var nogen dækning i konkursboet efter moderselskabet, og derfor foretog de sig ikke yderligere. Hun er ikke i tvivl om, at hvis der havde været bare en minimal chance for, at der ville komme noget ud af det, havde man forfulgt kravet yderligere. Hun kan ikke huske, hvad de konkret foretog sig. Men sagen havde så stor bevågenhed i banken, at det var efterprøvet, hvad der kunne gøres, og hvad der i givet fald ville kunne opnås ad den vej. Det var på direktionsniveau.   

Vidne 5 har forklaret, at han har været ansat i Rejsegarantifonden siden 2004. Fra 2010 har han været tilsynschef. Han har en baggrund som cand.merc. i finansiering og regnskab. Han har haft med selskabet at gøre i mange år på grund af sin chefstilling, men særligt siden 2016 og frem.

71

Garantioversigten af 18. maj 2017 var en typisk oversigt fra det tidligere system, de anvendte i Rejsegarantifonden. Fonden skiftede system i 2018. Oversigten vi-ser, hvad der var stillet i garanti fra banken, i dette tilfælde 30 millioner kroner. De cirka 1,2 milliarder kroner var en fire kvartals faktureret omsætning, som kunden havde på daværende tidspunkt. Beregnet garanti på 11,5 millioner kro-ner var det, som kunden ville skulle stille ifølge den ordinære garantiskala på det tidspunkt. Tallene derunder viser den historiske udvikling i den beregnede garanti.   

Rejsegarantifonden har mange kunder, som stiller en garanti, der er større end den ordinære. Der kan sagtens være forskel. Det kan skyldes, at nogen er pålagt at afdække Rejsegarantifondens risiko. Der vil den stillede garanti være betyde-ligt større end den ordinære garanti. Så kan der være nogen, der tidligere har haft en højere omsætning, som har valgt ikke at nedsætte garantien, og som dermed stiller en større garanti. Der kan være forskellige årsager. Den bereg-nede garanti er minimumskravet. Hvis den stillede garanti i tredje kvartal 2015 havde været 6,5 millioner kroner, havde Rejsegarantifonden skullet kræve en yderligere garantistillelse på 1 million kroner ifølge oversigten, så den ordinære garanti var 7,5 millioner kroner.

Rejseudbyderne har selv ansvaret for at hæve garantien, men det er meget sjæl-dent, de selv gør det. Det, der typisk sker, er, at når rejseudbyderen indberetter deres omsætning til Rejsegarantifonden, og dette medfører, at omsætningen kommer over et vist niveau, kommer det på en liste, som Rejsegarantifonden kigger på hver uge. Så skriver Rejsegarantifonden til rejseudbyderen og beder dem stille en større garanti inden for rimelig tid, typisk et par uger.   

Den beregnede garanti er alene den ordinære garanti efter § 8 i rejsegaranti-fondsloven. I en konkurs skal Rejsegarantifonden dække kundernes forudbeta-linger, typisk depositum og slutbetaling. Op mod højsæson stiger rejsebureau-ernes forudbetalingsbeholdning, så der er behov for en garanti, der bliver regu-leret op til højsæsonen, som matcher det. Dertil kommer, at der også er en risiko forbundet med, om udbyderen kan stille den garanti, der er nødvendig, når kunden har indbetalt beløbet, der har resulteret i en større forudbetalingsbe-holdning. Fondens bestyrelse har derfor besluttet, at man løbende skal stille en garanti, som dækker de maksimalt forventede forudbetalinger for pakkerejser, som rejseudbyderen forventes at få inden for to måneder. Dertil er et tillæg for hjemtransportforpligtelsen, som også opstår, når en rejseudbyder går konkurs. Al dette er omfattet af rejsegarantifondslovens § 19 om forhøjet garanti. Det er objektivt konstaterbart, hvad den ordinære garanti skal være, forudsat at man opfylder kapitalkravet. Der er noget usikkerhed ved § 19. § 19 beror på en bre-dere og mere subjektiv vurdering.

72

§ 8, stk. 3, omtaler de måder, man kan stille garanti på. Rejsegarantifonden ac-cepterer ikke kaution som erstatning for en ordinær garanti. Rejsegarantifonden har kautioner af andre årsager i nogle sager. Men den ordinære garanti er lov-pligtig, og man kan ikke komme med en kaution i stedet for. Det gælder alle former for kautioner, uanset hvor mange penge der ligger bag. Rejsegarantifon-den ville have handlet i strid med loven, hvis den havde accepteret andre for-mer for garanti end de i loven nævnte.   

Rejsegarantifonden skrev ”Som bekendt” i afgørelsen af 24. januar 2018, fordi begge parter var klar over, at garantien var 30 millioner kroner. I al korrespon-dance skrev Rejsegarantifonden, hvad garantien var. Det var deres indtryk, at selskabet også vidste det. Baggrunden, for at Rejsegarantifonden i konsolide-ringsafsnittet skrev, at ”Garantien skal dog til hver en tid udgøre det i lovens § 8, stk. 5 fastsatte beløb i forhold til den fakturerede omsætning, pt. kr. 13,5 mio...” var, at den ratede koncernen. En afgørende parameter var, hvor mange aktiver selskabet havde pantsat. Han havde forudsat noget, fordi han ikke havde fået oplysningerne. Der var usikkerhed om, hvor mange pantsætninger selskabet havde. Der var ikke noget, der kunne gøre modtageren i tvivl om, hvad garantien var. Det i afgørelsen nævnte om, at garantien kunne sættes ned til 13,5 millioner kroner, hang sammen med garantioversigten, der viste, at om-sætningen medførte, at garantien skulle være af den størrelse.   

Mange rejseudbydere har præcist pantsat det, som der er i garanti. Man kan godt antage, at hvis en rejseudbyder får garantien sat ned, så får den også sat pantsætningerne ned. Afsnittet, om at garantien kunne sættes ned, var medta-get for at fortælle selskabet, at hvis det opfyldte kapitalkravet, ville en konse-kvens af det være, at det med en revisorerklæring kunne stille en lavere garanti og dermed få frigivet nogle pantsætninger. De 13,5 millioner kroner er nævnt, fordi systemet har beregnet en ordinær garanti på baggrund af de seneste fire kvartalers omsætning. Selskabet kunne ikke nøjes med at stille en garanti på 6,5 millioner kroner på dette tidspunkt.   

Det er hans opfattelse, at Sagsøgte 2 fra efteråret 2016 og frem kendte til lovgivningen om garantistillelse over for Rejsegarantifonden. Fra dette tids-punkt påbegyndte fonden mere dialog om selskabets økonomi. Det var om-kring dette tidspunkt, at driften fra Sverige og Finland blev flyttet til Danmark, hvilket betød, at omsætningen steg. Alene af den grund blev Rejsegarantifon-den mere interesseret i selskabet. Han begyndte at have en hyppigere dialog med Sagsøgte 2, herunder om garanti.

Han skrev i afgørelsen, hvad kapitalkravet ville blive mindsket med, hvis pant-sætningerne kunne sættes ned som følge af krav om en mindre garantistillelse. Der var der indbygget en forudsætning om, at der var stillet 30 millioner kroner

73

i garanti. Rejsegarantifonden efterspurgte sideløbende dokumentation for, hvad pantsætningerne egentligt var, da der var usikkerhed herom.   

I mailkorrespondancen med Sagsøgte 2 den 2. februar 2018 var det pantsætninger i bankerne, han var interesseret i. Det var alle bankerne, selska-bet måtte bruge, der var relevante, da fonden kreditvurderede hele koncernen. Han forstod Sagsøgte 2's mail sådan, at de nævnte 2,2 millioner euro henviste lige præcist til det afsnit, der var talt om i afgørelsen vedrørende pantsætninger. Han kan ikke huske, om han modtog svar på mailen af 2. februar 2018. Sagsøgte 2 mail undrede ham ikke. Han havde fokus på andre ting. Han havde fortalt, hvad der kunne forbedre vurderingen, og så var bolden på Sagsøgte 2's side. Sagsøgte 2 spurgte lidt ind til det, og der var lidt dialog om det. Han kan ikke huske, om der skete mere. Men selskabet forfulgte ikke dette værktøj yderligere med henblik på at effektuere kapitalkravet.   

Han har ikke set mail af 8. februar 2018 fra Sagsøgte 2 til Sagsøgte 1. Ud fra hans forståelse er det den stillede garanti, der må være omtalt, for den faktiske garanti skulle være mindre. Det er hans opfattelse, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 i foråret 2018 var bevidste om, at Rejsegarantifon-den henholdt sig til en stillet garanti på 30 millioner kroner, og at selskabet ikke kunne nøjes med at stille en ordinær garanti på 6,5 millioner kroner.   

Han har ikke talt med Sagsøgte 1 om garantien lige så mange gange, som han har talt med Sagsøgte 2 om den. Men da selskabet ønskede, at Arion Bank skulle stille garantien i stedet for, talte han med Sagsøgte 1 om problemstillingen.   

Han blev kontaktet af Person 1 den 18. oktober 2018, fordi selska-bet overvejede at skifte alt fra Sydbank til Arion bank, så det kun havde én bank. Det var ikke ofte, at han skrev med Person 1, men det skete et par gange. Person 1 skrev, at garantien var 6,5 millioner kroner. Der var utrolig meget korre-spondance med selskabet på dette tidspunkt, så han orkede ikke at diskutere det med Person 1. Så han ringede til Sagsøgte 1 og bad ham få styr på det. Han havde drøftet samme problemstilling med Sagsøgte 2 kort forin-den. Han fortalte Sagsøgte 1, at garantien var 30 millioner kroner. Det var lidt speci-elt, at Rejsegarantifonden havde accepteret ikke at gøre noget ved garantien og ikke havde krævet en forhøjet garanti. Det var på grund af selskabets størrelse. Fonden ville forsøge at løse situationen via forhandling. Det betød samtidig, at Rejsegarantifonden ikke ville frigive noget af den stillede garanti. Han ville have Sagsøgte 1 til at forklare Person 1, hvad der var fakta – at garantien var 30 millio-ner kroner. Og at det var det, der skulle til for at få flyttet engagementet til Arion Bank. Han kan ikke huske detaljerne i samtalen, udover at Sagsøgte 1 måtte få fixet det med Person 1. Sagsøgte 1 strittede ikke imod. Sagsøgte 1 sagde, han ville tale med

74

Person 1. Dernæst fik han den 19. oktober 2018 mailen fra Person 1 ”Dear Vidne 5, we keep all unchanged.”

Han har flere gange talt med Sagsøgte 2 om garantiens størrelse, hvor det har virket som om, at Sagsøgte 2 har glemt, hvad de tidligere havde drøftet og igen tog udgangspunkt i, at der var stillet en lavere garanti, end hvad der egentlig var. Han kan ikke huske hvor mange gange, de har talt om det, men de har talt om det et par gange. Han forstod mailen af 21. oktober 2018 fra Sagsøgte 2 som en forespørgsel om at nedsætte garantien. Eftersom han mange gange havde skrevet til Sagsøgte 2 og selskabet, at garantien var 30 millioner kroner, måtte det være en forespørgsel om at nedsætte den fra 30 millioner kroner.

Det er rigtigt, at Rejsegarantifonden løbende har modtaget regnskabsmateriale fra selskabet i forbindelse med det tilsyn, fonden førte. Han hæftede sig ikke ved, at der stod 6,5 millioner kroner i regnskaberne. Han så ikke regnskaberne. Det var hans kollega, Person 5, som gennemgik årsrapporten for det danske selskab. Rejsegarantifonden kreditvurderede hele koncernen. Det var det, der havde deres hovedfokus. Regnskaberne blev ikke drøftet internt.   

Hans mail af 2. november 2018 til Person 1 var ikke en accept af, at den stillede garanti var på 6,5 millioner kroner. Det var en meget stor sag. Denne forespørgsel havde ikke hans hovedfokus. Det er ikke usædvanligt at stille en mindre sikkerhed over for banken, end hvad garantien er på over for Rejsegarantifonden. En årsag kan være, at der er stillet sikkerhed fra tredje-mand. Det spillede en rolle, at Person 1 nævnte ”blocked cash” i sin mail. Han talte ikke om den ordinære garanti.

Rejsegarantifonden sikrede sig en moderselskabsgaranti meget tidligt i forløbet. Selskabet lavede på et tidspunkt om i strukturen. Det fik blandt andet et selskab til at købe flysæder ind. Da selskabet lavede om på strukturen, fik Rejsegaranti-fonden en ny indeståelse fra et andet selskab. Det var noget teknik for at kunne kreditvurdere hele koncernen. Det er nødvendigt, når man har cash pools eller bruger koncernejede leverandører eller lignende, så fonden kan kreditvurdere koncernen. Og så er det, at fonden sikrer sig en indeståelse også. Den skal ikke kædes sammen med ordinær garanti eller forhøjet garanti. Det er for at sikre, at kunden har alle selskaber med på kogepladen i kreditvurderingen. Derefter kigger fonden på, om selskabet opfylder kapitalkravet. Er det tilfældet, kan sel-skabet nøjes med at stille en ordinær garanti. Er det ikke tilfældet, varsler Rejse-garantifonden forhøjet garanti. Han har aldrig drøftet med selskabet, Sagsøgte 2 eller Person 1, om moderselskabsgarantierne kunne influ-ere på størrelsen af den ordinære garanti. Men han har fortalt, hvorfor selskabet skulle stille moderselskabsgarantierne. Han kan ikke huske, om selskabet har spurgt om, hvorvidt det kunne være tilstrækkeligt med den stillede garanti på

75

grund af moderselskabsgarantierne. Hvis selskabet har spurgt, har svaret været nej.   

Han havde forholdsvist ofte dialog med Sagsøgte 2. Da selskabet var i gang med mange ting, at flytte brands fra Finland og Sverige til Danmark og implementering af nyt IT-system, var Sagsøgte 2 meget involveret. Det er ikke sædvanligt, at en statsautoriseret revisor er så involveret, som Sagsøgte 2 var. Sagsøgte 2's rolle som revisor har været drøftet flere gange internt i Rejsegaranti-fonden, fordi fonden var bekymrede for hans rolle og for, om han var uafhæn-gig nok. Det sker i alle sager, hvor det er relevant. Fonden blev mere opmærk-somme på sagen og på de ting, fonden modtog fra Sagsøgte 2. Det er hans ind-tryk, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 havde en løbende og daglig dialog, fordi Sagsøgte 2 var meget involveret. Det undrede ikke, når man var bevidst om, at Sagsøgte 2 var så involveret, som han var. Det er ikke sædvanligt, at Rejsegaran-tifonden skriver direkte til revisoren. Men hvis modparten ofte kommunikerer på den måde, kan der være få sager, hvor det foregår på den måde. Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 frabad sig aldrig den direkte henvendelse. Fra efteråret 2016 og frem var det naturligt at rette henvendelse til Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 samtidig.

De andre ting, der var fokus på samtidig med drøftelserne med selskabet primo februar 2018, var selskabets koncernudlån. Rejsegarantifonden var bekymrede for boniteten af selskabets koncernudlån. Kreditvurderingen var afhængig heraf. Rejsegarantifonden kunne ikke komme til bunds i den øvelse på davæ-rende tidspunkt. I alle andre sager ville fonden have sat foden ned og sagt, at det skal vi have styr på, og ellers ville fonden have smidt selskabet ud af fon-den. Men det turde bestyrelsen ikke på grund af selskabets størrelse. Bestyrel-sen var mere indstillet på et samarbejde og en forhandling, hvor man over tid kunne finde en løsning, hvor selskabet enten fandt en investor eller kunne kon-solidere sig ved egen indtjening. Det gav mening, fordi selskabet historisk har haft en god indtjening. Det er korrekt, at der var en dialog med Sagsøgte 2 om Moody’s Risk Calculator. Sagsøgte 2 var meget interesseret i hvilke fak-torer, der kunne ændre kreditvurderingen.

Han havde drøftelser med Person 5 omkring hans gennemgang af sel-skabets regnskaber. Men hans fokus var på koncernen. Fonden fik en koncer-nopstilling fra økonomidirektøren på Island eller fra Sagsøgte 2. Rent indtjeningsmæssigt var det danske selskab meget vigtigt, men balancemæssigt var det koncernregnskabet, der var altafgørende for ham, da det danske selskab sendte alle pengene videre. Han brugte ikke meget krudt på det danske sel-skabs regnskaber. Fonden førte tilsyn med selskabet, men han gennemgik ikke tallene i detaljer. Han drøftede tallene med sin kollega. I 2017 havde selskabet en omsætning på lidt over 1 milliard kroner. Det var en stor kunde. Det var fon-dens tredjestørste kunde.   

76

De ordinære garantier var tangerende næsten som ligegyldige for et selskab af den størrelse. Typisk stiller man for eksempel 20 millioner kroner i garanti, men risikoen er 600 millioner kroner for Rejsegarantifonden i højsæsonen. Så det er en meget lille procentdel af fondens risiko, der bliver dækket. I mindre sager kan garantien næsten dække hele risikoen. Det var ikke et fokusområde for Rej-segarantifonden eller Person 5 at kigge på garantiens størrelse i regn-skaberne. Person 14 var instrueret i at kigge efter andre ting. Han har åbnet Person 5's analyser for 2015 og 2016. Han ved derfor, at Person 5 ikke har kigget på, hvad der i regnskaberne fremgik om garantistørrelse. Han havde bedt Person 14 kigge på indtjeningen og koncernens performance. Sagen havde udviklet sig til noget, fonden ikke kunne lide. Selskabet var temmelig langt fra at opfylde fon-dens krav. Derfor rettede fonden deres fokus på bonitetsvurderingen af ud-lånsaktiverne. Det er en fejl, at Person 14 ikke også har kigget på noterne i regn-skabet. Fonden arbejder på en anden måde i dag. I dag har den et detaljeret krydstjek af alle sager i den størrelsesorden.

I Person 1's mail af 2. november 2018 til ham bed han mærke i, at der stod tallet 6,5 millioner kroner, og at Person 1 anvendte udtrykket ”blocked cash” . I hans optik er det pantsætning eller sikkerhedsstillelse. Det er sjældent, at banker ikke kræver fuld sikkerhed. Men ofte kan der være sikkerhed andre steder fra. Der kan for eksempel være stillet en garanti på 15 millioner kroner, hvor der er blocked cash for 5 millioner kroner, og så stiller ejeren anden sikker-hed på 10 millioner kroner privat. Han har kun set ét eksempel på, at en bank ikke havde fuld sikkerhed for en garanti, men det er meget usædvanligt.

Der har været meget dialog om blocked cash og garanti. Han vidste, der var stillet 30 millioner kroner i ordinær garanti, og at han havde sagt det flere gange til selskabet. Rejsegarantifonden arbejdede på at forbedre selskabets nøgletal el-ler at finde det rette tidspunkt at varsle forhøjet garanti. Han kan ikke huske, at Sagsøgte 2 har nævnt et beløb på den ordinære garanti. Men i efteråret 2016 skrev han til Sagsøgte 2 omkring garantien. De talte sammen igen i 2017 og 2018 om det samme emne. Han fortalte hver gang Sagsøgte 2, hvad selskabet havde stillet af garanti, og hvordan det hang sammen, og han har også skrevet det til ham. I 2017, da årsrapporten for 2016 kom, blev fonden bekymrede for selskabets økonomi. Han sagde i telefonsamtaler og skrev til Sagsøgte 2, at det var en forudsætning, at kapitalberedskabet opfyldte kravene. De vidste begge to, at dette ikke var tilfældet. Det undrede ham, at Sagsøgte 2 blev ved med at starte en dialog om muligheden for at sætte garantien ned, når der stadig ikke var styr på kapitalberedskabet. Han fortalte ham, at der først skulle styr på ka-pitalberedskabet. Så gik der et par måneder. Så ringede Sagsøgte 2 om det samme igen, uden at kapitalberedskabet var på plads. Det undrede og irriterede ham. Det var ikke hans indtryk, at Sagsøgte 2 troede, at garantien var lavere, end den var. Sagsøgte 2 ønskede blot at sætte garantien ned. De havde drøftel-

77

sen tre gange i telefonsamtaler og derudover også på mail. Tredje gang sagde han til Sagsøgte 2, at han ikke gad bruge mere tid på det, før der var sikkerhed for, at kapitalberedskabet var opfyldt.   

Han ved ikke, hvorfor afsnittet omkring garanti på 30 millioner kroner er ud-gået i hans mail af 25. oktober 2018. Han kan ikke huske, hvad forskellen er på de to mails fra 18. og 25. oktober 2018. Det er atypisk at sende sådan nogle mails med en uges mellemrum. Han går ud fra, at det skyldes, at der havde været et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Rejsegarantifonden i mellemtiden. I 2018 var fonden bekymrede for selskabet. I realiteten opfyldte selskabet ikke betingel-serne for at være medlem af Rejsegarantifonden. Konsekvensen ville reelt være, at selskabet skulle stille forhøjet garanti efter rejsegarantifondslovens § 19. Hvis kravet ikke kunne imødegås, ville man blive slettet fra Rejsegarantifonden, og så ville selskabet gå konkurs, da det så ikke måtte drive forretning som rejsear-rangør. Det var fondens bestyrelses beslutning at gradbøje reglerne over for sel-skabet. På det tidspunkt var der bestyrelsesmøder ofte for at diskutere sagen. Det var bestyrelsens opfattelse, at det var i Rejsegarantifondens og medlemmer-nes interesse, at fonden fik lavet en aftale med selskabet og dets ejer om, hvad der skulle ske fremadrettet i stedet for, at selskabet blev slettet.

Hvis Sydbank i starten af 2017 eller i 2018 havde opsagt garantien, ville Rejsega-rantifonden have benyttet sig af muligheden for at få indbetalt beløbet. Det er han helt sikker på. Det gør fonden altid, hvis bankerne opsiger garantier. Et sel-skab får ikke lov til at være registreret i uendelig tid, hvor fonden har deres ga-ranti på deres balance. Efterfølgende ville fonden bede selskabet om at skaffe en anden garanti. Hvis selskabet ikke kunne det, ville det blive slettet. Og hvis fon-den stadig havde garantien i sin balance til den tid, ville banken få pengene til-bage. Hvis Virksomhed A/S 2 ikke havde stillet en garanti på 30 millioner kroner, ville det have krævet en ny drøftelse i fondens bestyrelse, om selskabet kunne været registreret alligevel. I og med at bestyrelsen allerede havde accepteret en situa-tion, der ikke var sædvanlig, kan man forestille sig, at det måske ville kunne lade sig gøre, men det kan han ikke svare på.

Der var stigende udlån fra selskabet i 2017. Rejsegarantifondens kreditrisiko steg. Det var i 2017, da fonden fik årsrapporten for 2016, at de for alvor blev be-kymrede. De var ikke bekymrede i 2016, da årsrapporten for 2015 kom, men sel-skabet havde ikke den bedste rating. Det blev han informeret om af Person 5, som læste rapporterne.   

Det er ikke usædvanligt, at selskaber i den størrelsesorden har cash pool og koncernudlån, men det betyder, at Rejsegarantifonden så er mere interesseret i hele koncernen, da deres risiko så afhænger af koncernens situation. For at undgå at selskaber kan spekulere i ikke at have alle aktiver med på kogepladen i forhold til den risiko, ejerne løber, så indhenter fonden altid en indeståelseser-

78

klæring fra det øverste moderselskab i koncernen for at afdække egen risiko. Hvis ejeren ikke vil afgive den, kræver Rejsegarantifonden forhøjet garanti. Hvis der mangler penge for at opfylde kapitalkravene, så plejer ejerne at konso-lidere, da det aldrig er formålstjenligt at stille en forhøjet garanti.   

Det er lidt usædvanligt, at der er stillet en garanti, der er 5 gange større end krævet. Men det har også noget at gøre med størrelsen af virksomheden. En del rejseudbydere stiller dobbelt så meget i garanti som det krævede, nogle stykker stiller tre gange så meget. Set i lyset heraf er det usædvanligt, at selskabet stil-lede en garanti, der var fem gange højere. Men det skabte ikke panderynker, at selskabet stillede en garanti, der var fem gange højere end det krævede. Han tænkte ikke nærmere over, at der i 2015 havde været mulighed for at få den ned til 6,5 millioner kroner. En garanti på 30 millioner kroner er ikke meget, når man driver en milliardforretning.

Han kan godt huske, at han har haft en telefonsamtale med blandt andet Sagsøgte 1 om garantiens størrelse primo oktober 2020. Han har også været med til et møde med en potentiel køber i samme tidsrum, hvor det kom frem, at der var en uoverensstemmelse om garantiens størrelse. Han var forundret over, at der efter så mange års debat om garantiens størrelse stadig kunne være tvivl om dette.   

Rejsegarantifonden endte med at tabe lidt mere end 100 millioner kroner på sel-skabets konkurs. En stor del af tabet var på udlån. Det var et betydeligt tab. En stor del af tabet var dækket af tabsrammen på udlån, fordi selskabet havde fået en del coronalån, da fonden havde indfriet en del af selskabets kunder hen over coronakrisen. Det har flyttet en del af fondens risiko fra almindelige forudbeta-linger over på tab på coronalån. Hele rejsebranchen indbetaler til Rejsegaranti-fonden. Rejsegarantifonden kan optage et statsgaranteret lån, hvis erhvervsmi-nisteren godkender det. Fonden vil skulle finansiere det selv midlertidigt og derefter indføre et formueopbyggende bidrag, hvor det altså i sidste ende vil være medlemmerne, der kommer til at betale. Tabet havde nok været dobbelt så stort, hvis ikke der havde været en coronatabsramme. Der er stadig risiko til-bage forbundet med diverse coronalån, der løber frem til ultimo 2026. De 30 millioner kroner fra garantien var ikke tilstrækkelige til at dække Rejsegaranti-fondens tab.   

Vidne 6 har forklaret, at hun uddannet jurist og advokat. Hun har været ansat i Rejsegarantifonden siden 1997 og fra 2010 og frem som direktør.   

Selskabet var en stor rejseudbyder, så hun har hele tiden løbende været oriente-ret om det tilsyn, Rejsegarantifonden førte – ikke på sagsbehandlerniveau, men bestyrelsen blev ofte orienteret om sagen, og hun var med til at lave orienterin-gerne til bestyrelsen. Hun var meget med og vidste meget om sagen. Rejsega-

79

rantifonden fulgte økonomien. Den har mulighed for i henhold til rejsegaranti-fondsloven at kræve en højere garanti end den ordinære garanti, hvis det skøn-nes, at kapitalberedskabet er så dårligt, at selskabet risikerer at gå konkurs. Det er i den situation, at Rejsegarantifondens forpligtelser indtræder. Rejsegaranti-fonden er en privat selvejende institution oprettet ved lov. Fonden udøver lov-bundet virksomhed. Den er revideret af Rigsrevisionen.   

Indtil 2015 havde der været to forskellige skalaer at stille garanti efter, en for al-mindelige rejseudbydere og en for store chartervirksomheder. Sidstnævnte skulle stille en væsentlig højere garanti end de almindelige rejseudbydere. Fra sommeren 2015 og frem skulle alle stille en ordinær garanti efter skalaerne i rej-segarantifondslovens § 8, stk. 5. Der var ikke længere en charterskala. Det er ikke sådan, at fonden ved en sådan garanti vil være dækket ved en rejseudby-ders konkurs. Det har været lovgivers hensigt, at alle skal stille en eller anden form for garanti, men hvis et selskab har en god økonomi, behøver garantien ikke være så høj.   

Hovedparten af de ansatte i Rejsegarantifonden fører tilsyn med, om selska-berne kan nøjes med den ordinære garanti, eller om det er nødvendigt med en forhøjet garanti. Garantien skal stilles af en bank eller et forsikringsselskab over for Rejsegarantifonden på vegne af rejseudbyderen. Kontante deponeringer vil være hos pengeinstitut. Hvis et selskab tilbød at stille en moderselskabsgaranti, ville det kun opfylde kravene i lovgivningen, hvis moderselskabet stillede ga-rantien for rejseudbyderen på fondens garantiformular. Det kan godt være tred-jepart, der stiller garantien, men det er ikke sædvanligt. Garantirekvirenten kunne for så vidt godt være moderselskabet. Men det ses utrolig sjældent. Det skal sædvanligvis altid være en anfordringsgaranti fra en bank eller kontant deponering fra en bank. Rejsegarantifonden må og kan ikke undlade at kræve den ordinære garanti stillet. Fonden kan give dispensation i henhold til rejsega-rantifondslovens § 14. Det gives stort set aldrig. Det er normalt, at rejseudbyde-ren stiller en bankgaranti for et højere beløb. Typisk fordi det koster penge at få banken til at sætte den op og ned hele tiden. Hvis man tror, at omsætning vil stige på et senere tidspunkt, lader mange blot garantien være. Rejsegarantifon-den kræver altid, at garantien stilles på deres egne vilkår. Det ses meget sjæl-dent, at forsikringsselskaber stiller garantien.   

Baggrunden for hendes mail af 18. maj 2017 til Sagsøgte 2 var, at det i forbindelse med lovændringen i 2015 kom ind i bekendtgørelsen, at pakkerej-seudbyderen kunne søge refusion for 2 kr. pr. flybillet, der indgik i en pakke-rejse. Der kom refusionsanmodninger fra alle de store rejseudbydere. Det kunne godt betale sig, at selskabernes revisor erklærede en gang om året, hvor mange pakkerejser med fly, der var solgt. Fonden har en intern kontrolregel om, at hvis der er store udsving, så skal der spørges ind til, hvorfor det kan være sådan.   

80

Rejsegarantifonden korresponderede meget med Sagsøgte 2. Han var meget tæt på selskabet. Revisorerklæringen er kommet fra ham i maj 2017. Hvis hun havde spørgsmål til den, så var det naturligt at skrive til ham. Rejsegaranti-fonden fik revisorerklæringer én gang om året både for omsætningstallet for pakkerejser og antal PAX. Hun opfattede Sagsøgte 2 som værende den reelle kontaktperson i selskabet.   

Hun vedlagde garantioversigten i mailen til Sagsøgte 2 for at vise ham tallene for PAX i Rejsegarantifondens system og det forhold, at de var lavere året før. Det var flight only-tallene, hun ønskede at vise ham. Tallene under garantibeløb var beregnet af systemet ud fra pakkerejseomsætningen i henhold til lovens § 8, stk. 5. Oversigten viser også, hvad den stillede garanti var. Der var kørsler hver uge på, om der var stillet den garanti, der skulle være. Størrelsen af garantibelø-bet blev opgjort hvert kvartal. Selskabet ville ikke kunne nøjes med en garanti på 6,5 millioner kroner efter første kvartal 2017. På det tidspunkt skulle der stil-les en garanti på 11,5 millioner kroner.   

Hun kan ikke huske, at hun har fået nogen respons på mailen. Det må hun have fået. Fonden er forpligtet til at udbetale refusionen, hvis tallene er i orden.

Hun har været medforfatter af afgørelsen af 24. januar 2018. Tilsynet lavede et udkast, som hun så. Rejsegarantifonden skrev ”Som bekendt” , fordi begge par-ter vidste, at garantien var 30 millioner kroner. Garantien var højere end det, den skulle være, og hvis det kunne være et led i, at selskabet kunne få en konso-lidering gennemført, så var det at foretrække frem for at kræve forhøjet garanti. De 13,5 millioner kroner var den omsætningsafhængige minimumsgaranti. Hun var ikke nede i detaljerne omkring pantsætninger. Hun vil tro, at Rejsegaranti-fonden vidste eller forudsatte, at garantien var afdækket med pant, og at det var derfor, at pantsætninger var nævnt i afgørelsen. Hun ved ikke, om hun har set fremsendelsesmailen til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. De vil altid sende en sådan afgørelse til et selskabs direktør. Hvis de ved, at der er en rådgi-ver, vil de også sende den til selskabets revisor.   

Der var i hvert fald ét møde mellem Rejsegarantifonden, Person 1, Sagsøgte 2 og selskabet. Sagsøgte 2 var en aktiv mødedeltager. Person 1 holdt en præsentation af, hvordan det gik, og hvad der var sket, og at det ville komme til at gå meget bedre. Der var almindelige drøftelser. Revisoren var af gode grunde meget inde i sagen. Det var derfor, at Rejsegarantifonden fortsatte sin kommunikationen med revisor efterfølgende.   

Formuleringen i garantien, om at banken ikke kan kræve dokumentation for, at betingelserne for at kræve garantisummen udbetalt er til stede, er lavet for, at Rejsegarantifonden kan få udbetalt garantien blot efter påkrav. Hun kan ikke

81

huske, at formularen har set anderledes ud. Den er bygget op efter lovens sy-stem. Rejsegarantifonden vil ikke acceptere andre garantivilkår. Fonden får af og til garantier på bankernes egne formularer. I så tilfælde vil fonden bede ban-ken udfylde garantien på Rejsegarantifondens egen formular. Det vil banken så typisk få en uge til. Fonden accepterer ikke afvigende formuleringer.

Selskabets konkursbos omstødelseskrav mod Rejsegarantifonden på 40 millio-ner kroner har ikke noget med garantistillelsen at gøre. Det vedrører en hjælpe-pakkelåneordning under corona, hvor fonden fik lovhjemmel til at udlåne penge til rejseudbydere, så de kunne betale de kunder tilbage, som ikke kom af-sted. Det tab, som Rejsegarantifonden har lidt som følge af selskabets konkurs, har oversteget garantien på 30 millioner kroner.   

Hun kan ikke huske, om hun fik svar fra Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) eller fra Person 6 på sin mail af 18. maj 2017.   

Når Rejsegarantifonden kædede pant, garanti og konsolidering så tæt sammen i et afsnit i afgørelsen af 24. januar 2018, tror hun, at det handlede om, hvorvidt garantien var afdækket ved pant. Mange gange er garantien afdækket tilsva-rende, hvad banken skal stille. Men nogle rejseudbydere har så god økonomi, at de har meget favorable vilkår i banken. Selskabet havde ikke god økonomi på dette tidspunkt, så deres garanti kunne godt være afdækket 100 procent med pant.   

Tvisten omkring omstødelige betalinger til Rejsegarantifonden på 40 millioner kroner verserer fortsat. Der verserer to sager, idet spørgsmålet på nuværende tidspunkt går på, om rette sagsøgte er Rejsegarantifonden eller Fondskassen for ekstraordinære situationer. Sagen er anlagt for sent, hvis Fondskassen for ek-straordinære situationer er rette sagsøgte. Det har ikke været forhandlet, om be-talingerne er omstødelige. Der er ikke betalt noget til konkursboet endnu.   

Hun kan huske, at hun har været med til et møde primo oktober 2020 med blandt andet Vidne 5 og Sagsøgte 1, hvor garantiens størrelse blev drøftet. Det var i forbindelse med rekonstruktionen. Hun kan ikke huske, om det kom som en overraskelse for selskabet, at der var stillet en garanti på 30 millioner kroner. Det meste af det, hun har fortalt om i dag, er andenhåndsvi-den. Hun kiggede ikke selv i regnskaberne.

Vidne 1 har forklaret, at han har en kandidatgrad i virksomhedsfi-nans. Han har arbejdet som økonomidirektør i 25 år. Han var i 12 år økonomidi-rektør for rejsekoncernen. Han startede i selskabet i 2007 og stoppede i juni 2019. Han kan huske, at loven om den danske garantifond blev ændret i 2015. Virksomhed A/S 2 indsendte en ansøgning til Sydbank om at udstede en ny garanti på 6,5 millioner kroner til Rejsegarantifonden. Banken tog 6,5 millioner kroner i

82

pant for garantien. Den eneste dokumentation, som de fik fra banken, var en engagementsoversigt. I den oversigt var der også dokumentation for, at garan-tien var på 6,5 millioner kroner. Garantien var på 6,5 millioner kroner i al den tid, hvor han var økonomidirektør for koncernen.

Han deltog ikke i mødet med Rejsegarantifonden den 18. januar 2018. Han hu-sker ikke at have set afgørelsen af 24. januar 2018 fra Rejsegarantifonden. Det vil dog være sandsynligt, at Sagsøgte 1 og Person 1 orienterede ham om afgørelsen. Han kan huske, at Rejsegarantifonden havde fundet en ny måde at beregne selskabets kapitalforhold på. Der skulle anvendes en ny bereg-ningsmodel. Han er ikke sikker på, at han hørte om de 30 millioner kroner lige i den periode, hvor afgørelsen fra Rejsegarantifonden kom, men på et tidspunkt fik han en information om noget med en garanti på 30 millioner kroner. Han kan ikke huske det nøjagtige tidspunkt for denne orientering. Det er meget sandsynligt, at han i mailen til Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 den 22. marts 2018 henviste til garantien på 30 millioner kroner. Moderselskabet havde udstedt en garanti. Det var den garanti, som han skrev om i mailen. Garantien indeholdt ikke et beløb. Den var ubegrænset. Han antog, at det var differencen mellem de to beløb, som Rejsegarantifonden så ville se på.

Hans opgave som økonomidirektør i koncernen var koordinerende. De drev selskaber i fem lande, og hvert lokalt selskab havde sin egen økonomiafdeling. Hans opgave var blandt andet at harmonisere de fem afdelingers arbejde. Alle økonomiafdelinger havde selvstændig beslutningskompetence. Også økonomi-afdelingen i det danske selskab. Han sad i bestyrelsen for det danske selskab. Der var nogen, der havde bedt ham om at se på nogle uoverensstemmelser ved-rørende garantiforholdene. De talte derfor om den danske garanti. Den var på 6,5 millioner kroner ud fra dokumentationen fra banken. Så var der hovedga-rantien, som var højere. Det var hans opfattelse, at differencen mellem de to be-løb blev udlignet ved moderselskabsgarantien. Det var garantien på 6,5 millio-ner kroner overfor Rejsegarantifonden, som blev nævnt i revisionsprotokolla-terne for det danske selskab. Derudover havde de i koncernen stillet andre ga-rantier. Sikkerheden for disse garantier bestod blandt andet af kapitalejerdele, der var pantsat. Dette var til sikkerhed for både garantien på 6,5 millioner kro-ner fra det danske selskab til Rejsegarantifonden og andre forpligtigelser i kon-cernen.   

Han kan ikke huske mailkorrespondancen mellem Person 1 og Rejsegarantifonden fra den 18. og 19. oktober 2018. Det er ikke sikkert, at han har set den første mail, men han har sikkert set den sidste mail. Han tænkte, at diskussionen var færdiggjort, og derfor skulle han ikke gøre mere ved det. Det var hans opfattelse på dette tidspunkt, at garantien overfor Rejsegarantifonden var på 6,5 millioner kroner. Da han modtog mailen af 2. november 2018 fra Rej-segarantifonden til Person 1, var han stadig af den opfattelse, at

83

garantien var på 6,5 millioner kroner. Han forstod Person 1's svar til Rejsegaranti-fonden således, at bankgarantien var på 6,5 millioner kroner, og at der var blo-cked cash for samme beløb.   

I starten af oktober 2018 gik Flyselskab konkurs, og det havde en stor betyd-ning for koncernens økonomi. Der blev brugt meget tid på at omstrukturere driften. Det blev gjort for at begrænse og indhente det tab, som de var blevet forvoldt ved konkursen. Det var Person 1, som tog alle beslutnin-ger om omstruktureringer. Han tog i det hele taget alle større beslutninger ved-rørende koncernen.

Han har aldrig oplevet en sådan proces vedrørende ansøgning om garantier før. Normalt sendes ansøgningen til banken, og har man allerede en kreditlinje, så er sagen afsluttet for selskabet. Sagen behandles herefter i bankens kreditafde-ling, som blandt andet beslutter, hvad der skal betales i provision og gebyr. Pro-cessen plejer at være helt fast. Banken udsteder selvfølgelig ikke en garanti uden, at de har sikkerheden på plads. Han har tidligere været vant til at bestille garantier, og han er meget overrasket over, at noget sådan kan ske. Han har al-drig hørt om en lignende sag.

Fra 2008 til 2014 var han ikke involveret i garantistillelsen, men de fik regel-mæssige bekræftelser fra banken på hvilke aktiver, lån med videre, som de havde. Der var møde med banken en gang om året. I forbindelse med møderne med banken var oplysningerne altid til stede. Han havde adgang til alle oplys-ninger via dokumentationen fra banken. Deri har uden tvivl stået en oplysning om en garanti på 30 millioner kroner. Efter lovændringen i 2015 var det hans opfattelse, at garantien var på 6,5 millioner kroner. Det var oplyst i al dokumen-tation fra banken. Han deltog på de årlige møder med banken. De talte om årets drift, og om de forskellige garantier de havde. De drøftede specielt på mødet i 2015 garantien, da den kunne sænkes til 6,5 millioner kroner.

Den oversigt over garantiforpligtelser, som er fremlagt i sagen, har han lavet. Han lavede regelmæssigt oversigter over de samlede garantier, som påhvilede koncernen. Dokumentet indeholder en oversigt over de garantier, som koncer-nen havde udstedt på daværende tidspunkt. Garantibeløbene ændrede sig i særdeleshed i slutningen 2018. Garantierne til IATA og Rejsegarantifonden stod tilbage som de eneste, sådan som han husker det. De øvrige garantier var blevet indfriet. Han tvivlede ikke på noget tidspunkt på, at garantien var på 6,5 millio-ner kroner.

Han kendte lovgivningen vedrørende den danske rejsegarantifond men ikke i detaljer. Der skulle indsendes dokumentation til Rejsegarantifonden, og så vur-derede fonden, hvilken garanti der skulle stilles. Han vidste, at garantien var forbundet til virksomhedens størrelse. Beregningen var blandt andet afhængig

84

af antal passagerer, men det var Rejsegarantifonden, der skulle beregne den del. Det er noget tid siden, at han har arbejdet for virksomheden, så han kan ikke umiddelbart svare på, om omsætningen steg i den periode, hvor han var økono-midirektør. Det kræver, at han ser regnskabsmaterialet. I forbindelse med års-rapporten for 2018 gjorde han sig ikke nogen overvejelser om, hvorvidt den øgede omsætning betød krav om øget garantistillelse. De sendte dokumentatio-nen ind til Rejsegarantifonden, og så skulle fonden foretage det videre. Det var desuden ikke det omsætningstal, som fremgik af årsrapporten, som direkte skulle anvendes af Rejsegarantifonden ved beregningen.

Han deltog i et møde med Rejsegarantifonden, da Flyselskab gik konkurs. Det er det eneste møde, som han kan huske at have deltaget i med Rejsegarantifon-den. Han vil tro, at det var den danske afdeling, som stod for kontakt og indbe-retning til Rejsegarantifonden. Revisionen kom ind i sagen i 2015, da den dan-ske økonomileder var på sygeorlov. Da den nye beregningsmodel kom fra Rej-segarantifonden, fik de hjælp fra revisionen til at forstå de nye beregninger. Han vil mene, at han har set brevet fra Rejsegarantifonden, hvor der blev vars-let et øget garantikrav. Det kan sagtens være, at brevet kom efter en samtale med Rejsegarantifonden. Det var Rejsegarantifondens opgave at justere garan-tien. Det var ikke hans opgave. De havde ikke modtaget nogen informationer fra Rejsegarantifonden vedrørende en ændret garanti. Der var et opfølgende møde i banken i oktober 2017. Han husker ikke, om der blev holdt et tilsva-rende møde med banken i 2018.

I forbindelse med den mail, som han sendte den 22. marts 2018 til Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1, så overvejede han ikke samtidig at spørge Rejsegaran-tifonden om, hvorfor de talte om en garanti på 30 millioner kroner.

Sikkerhedsstillelsen var oprindeligt båndlagt i obligationer. De ønskede at sælge obligationerne og i stedet stille sikkerhed kontant. De arbejdede på at få de garantier, som var stillet overfor Global Risk Management og Celestial, frigi-vet. Det var den største del. De bad aldrig om at få udbetalt penge som sådan, men det gav ikke mening at have mere sikkerhedsstillelse end krævet.   

Parternes synspunkter

Sydbank AS har i sit påstandsdokument anført:

”…

3 Anbringender

46. Det gøres overordnet gældende, at der foreligger et erstatningsret-ligt værnet tab i relation til de tre ansvarssubjekter, for hvilket de hæfter solidarisk. I det følgende afsnit 3.1 behandles

85

erstatningsbetingelsen om ansvarsgrundlag, hvorpå de øvrige erstat-ningsbetingelser om årsagssammenhæng, adækvans og tab gennemgås i de næstfølgende afsnit 3.2-3.4. Afslutningsvist begrundes det i afsnit 3.5, hvorfor de Sagsøgtes indsigelser om egen skyld og manglende tabs-begrænsning hverken bør være erstatningsfortabende eller -reduce-rende.

3.1 De Sagsøgte har handlet ansvarspådragende

47. Som beskrevet ovenfor, stod det i maj 2017 og senest primo 2018 klart for de Sagsøgte, at RGF havde opretholdt anfordringsgarantien på 30 mio. kr., og at denne ikke i juli 2015 var blevet reduceret til 6,5 mio. kr. Det ansvarspådragende forhold for samtlige de Sagsøgte rodfæster sig i netop denne viden, hvorfor der i nærværende afsnit vil blive frem-hævet en række konkrete nedslag i sagens faktum, der dokumenterer de Sagsøgtes viden herom. De Sagsøgtes forsættelige adfærd understre-ges blot af, at Selskabet grundet sin stigende omsætning i 2016 og 2017 ifølge loven skulle stille en markant større ordinær garanti end de angivne 6,5 mio. kr., hvilket de Sagsøgte var fuldt ud bekendte med.

48. Grundet revisor Sagsøgte 2's bemærkelsesværdigt tætte til-knytning til Selskabet, er de Sagsøgtes viden i denne relation sammen-faldende, idet Sagsøgte 2 også har været modtager på samtlige af de relevante e-mails, hvorfor de Sagsøgtes viden behandles samlet i det følgende afsnit.

3.1.1 De Sagsøgtes positive viden om garanti-vildfarelsen

49. Til belysningen af de Sagsøgtes konkrete viden om garantiens fakti-ske størrelse på 30 mio. kr. og ikke, som antaget af Sydbank, på 6,5 mio. kr., henvises til det i sagsfremstillingen præsenterede afsnit 2.3.2. Her er fremhævet adskillige konkrete, skriftlige eksempler fra 2018 på, at RGF eksplicit angav over for de Sagsøgte, at den ordinære garanti var på 30 mio. kr. og dermed ikke 6,5 mio. kr.

50. Efter Sydbanks aktindsigt er det blevet konstaterbart, at de Sagsøgte havde en aktuel og konkret viden om, at RGF havde opretholdt en ordi-nær garanti på 30 mio. kr. og dermed ikke blot en eftertrykkelig ”burde-viden” . Det fremgår således af interne e-mails mellem de Sagsøgte, der med egne ord tilkendegiver dette.

51. Der kan således særligt henvises til Sagsøgte 2's e-mail af 8. februar 2018 til Sagsøgte 1 (bilag 58, E side 574), som indeholder følgende passus:

86

” Herudover har vi problemet med den ordinære garantibeløb på 30 mio. DKK. Beløbet skulle pr. 31/12 2017 have været ca. 14,5 mio. DKK og er kun 9,5 mio. kr. Vidne 5 kan sagtens finde på at forlange ekstra indskud pr. 31/12-2017 på forskelsbeløbet, og kræve at Sydbank skal underskrive tidligere fremsendte er-klæringer omkring garantiens størrelse. Vi har indtil videre ignoreret denne skrivelse og problemstilling, og jeg tror, at det er klogest blot at lukke sagen nu uden yderligere vigør.”  (understregning tilføjet)

52. Denne passus vidner ikke blot om, at de Sagsøgte – naturligvis – havde forstået, at RGF henholdt sig til den 30 mio. store ordinære ga-ranti. Den vidner ligeledes om, at Revisor er opmærksom på, hvad ga-rantiens størrelse skulle være, hvis den fulgte omsætningstabellen i rejsegarantifondslovens § 8, stk. 5, nr. 7. Selskabet havde således omsat for cirka 1,5 mia. i 2017, hvilket ville have resulteret i en ordinær garanti på 14,5 mio. kr. Endvidere dokumenterer skrivelsen af 8. februar 2018, at det ikke er første gang, at de Sagsøgte har for holdt sig til denne ”problemstilling” , jf. ordene ”problemet” og ”vi har indtil videre igno-reret denne skrivelse og problemstilling” . Den konkrete viden er der-med notorisk opstået på et tidligere tidspunkt end 8. februar 2018.

53. Til yderligere belysning af de Sagsøgtes konkrete viden kan desu-den henvises til bilag 53 (E side 719), hvor Sagsøgte 2 videre-sendte en e-mail fra RGF, der anførte, at den ordinære garanti var 30 mio. kr., til Direktøren (bilag 38, E side 711) med følgende bemærkning: ”Se venligst nedenstående. Garantikravet er 30 mio. DKK.”

54. Der henvises i øvrigt til de talrige og utvetydige tilkendegivelser fra RGF til de Sagsøgte om, at den gældende ordinære garanti var 30 mio kr. (bilag 56, side 4-5 (E side 456-457), bilag 24, side 2-3 (E side 552-553), bilag 38, side 2 (E side 712) og bilag 25, side 1 og 4 (E side 737 og 740)). Disse dokumenterer i sig selv, at de Sagsøgte vidste eller burde have vidst, at garanti-eksponeringen over for RGF ikke kun var 6,5 mio. kr.

55. Det gøres gældende, at den af de Sagsøgte udviste ansvarspådra-gende adfærd skal kvalificeres som forsætlig. De Sagsøgte har været fuldt ud bevidste om, at de aflagde henholdsvis påtegnede årsregnskab, som indeholdt væsentlige fejl, navnlig i 2017- og 2018-årsrapporterne. Det skal her fremhæves, at forsætsbegrebet efter dansk ret omfatter så-vel sandsynlighedsforsæt som ”dolus eventualis” (eventualitetsforsæt). Hvis det måtte blive lagt til grund, at de Sagsøgtes adfærd ikke kan kvalificeres som forsætlig, gøres det gældende, at den som minimum må kvalificeres som groft uagtsom.

87

56. Med afsæt i denne konkrete, påviste viden fra maj 2017 for de Sagsøgte, vil først Direktørens konkrete ansvarspådragende adfærd blive behandlet (afsnit 3.1.2) og dernæst Revisionens ansvarspådra-gende adfærd (afsnit 3.1.3).

3.1.2 Direktøren har handlet ansvarspådragende

57. Sagsøgte 1 var fra 2006 direktør i Selskabet, ligesom han fra Selskabets stiftelse i 1998 frem til Selskabets konkurs i efteråret 2020 var medlem af bestyrelsen (bilag 1, E side 1031 ff.).

58. Sagsøgte 1 er som direktør og bestyrelsesmedlem underlagt selskabslovens § 361, stk. 1, hvorefter han efter en almindelig culpabe-dømmelse kan ifalde ansvar over for eksempelvis tredjemand.

59. Ledelsen har endvidere ansvaret for udarbejdelsen af Selskabets års-regnskab, herunder at dette giver et retvisende billede i overensstem-melse med årsregnskabslovens regler, jf. årsregnskabslovens § 9. Dette fremgår tillige af de faktisk aflagte årsrapporter, eksempelvis årsrap-porten for 2017, side 4 (bilag 13, E side 664), ligesom det anføres i svaret til spørgsmål 1 i responsum fra FSR af 6. september 2022.

60. Direktøren skal endvidere i henhold til selskabslovens § 118 sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens reg-ler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Di-rektionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, ef-terhånden som de forfalder. Direktionen er således til enhver tid for-pligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstede-værende kapitalberedskab er forsvarligt.

61. Det kan som gennemgået i afsnit 2.3.2 og 3.1.1 ovenfor lægges til grund, at Direktøren fra maj 2017, og senest fra primo 2018, vidste, at RGF havde opretholdt garantien på 30 mio. kr. Dermed stod det Direk-tøren klart, at oplysningerne om størrelsen af garantistillelsen overfor RGF i Selskabets årsrapporter for 2016 og frem var forkerte og misvi-sende, idet disse kun indeholdt en garantiforpligtelse fra Sydbank på 6,5 mio. kr. Disse årsrapporter indeholder således et falskt positivt ind-hold, eftersom den på vegne af Selskabet stillede garanti-eksponering reelt var hele 23,5 mio. kr. større, end årsrapporterne fejlagtigt foregav til omverdenen.

88

62. Direktøren har dermed groft tilsidesat sine forpligtelser som direk-tør, herunder med forsæt aflagt årsregnskaber indeholdende væsentlige fejl i strid med årsregnskabslovens §§ 8 og 9 samt selskabslovens § 361, stk. 1.

63. Direktøren har desuden handlet ansvarspådragende ved at tilbage-holde væsentlig information over for Sydbank. Som det fremgår af samtlige de fremlagte årsrapporter for Selskabet (2008-2019), var Syd-bank Selskabets faste pengeinstitut igennem hele perioden og af central betydning for Selskabet. Parternes tætte relation og løbende kontakt kan også udledes af samarbejdsbeskrivelse af 17. oktober 2017 (bilag 35, E side 489-493) og samarbejdsplan af 18. oktober 2017 (bilag 36, E side 503-504).

64. Det kan dokumenteres, at Direktøren forsætligt har tilbageholdt central information over for Selskabets faste bankforbindelse, som han notorisk var kommet i besiddelse af. Dette kan udledes af en række af de ovenfor gennemgåede bilag, men fremgår tydeligst af Direktørens korrespondance med revisor af 8. februar 2018 (bilag 58, E side 573-574), hvoraf det illustreres, at de Sagsøgte bevidst og aktivt arrangerer sig på en måde, hvorved de undgår at involvere Sydbank, således at Sydbank ikke får indblik i, at RGF fortsat henholder sig til en gældende ordinær anfordringsgaranti på 30 mio. kr. En strategi de Sagsøgte fast-holder igennem hele den relevante periode, hvilket lykkedes frem til Selskabets konkurs og RGF’s kald af den ordinære garanti på 30 mio. kr.

65. Hertil kommer, at Direktøren på intet tidspunkt oplyste Sydbank om, at RGF den 24. januar 2018 traf afgørelse om forhøjet sikkerhedsstil-lelse over for Selskabet, hvilket han ligeledes må have indset var en for pengeinstituttet væsentlig information, som han ikke desto mindre til-bageholdte.

66. Det gøres på den baggrund gældende, at Direktøren har handlet an-svarspådragende ved at aflægge misvisende årsrapporter i årene 2016-2019, samt ved at tilbageholde væsentlige informationer over for Selska-bets faste pengeinstitut, Sydbank. 3.1.3 Revisionen har handlet ansvar-spådragende

67. Det følger af selskabslovens § 361, stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for blandt andre revisorer. Ansvarsbedømmelsen i forhold til Sagsøgte 2 skal ske ud fra en professionsansvarsnorm baseret på et almindeligt culpaansvar.

89

68. Endvidere er Sagsøgte 2 underlagt sædvanlige reguleringer som re-visor, herunder den fra 1. januar 2017 gældende revisorlovs § 16, stk. 1.

69. Der er til brug for nærværende retssag på Sydbanks initiativ indhen-tet et responsum fra FSR, der spiller en central rolle i bedømmelsen af Revisionens ansvar. I spørgsmål 4 (side 2) blev Responsumudvalget bedt om at besvare følgende:

” Såfremt samme oplysninger som i spørgsmål 3 faktuelt lægges til grund, be-des det oplyst, om det anses for stridende mod god revisorskik og/eller god revi-sionsskik, såfremt revisor ikke inden påtegningen på årsrapporten tager skridt til at søge uoverensstemmelsen mellem i) de af revisor i januar 2018 modtagne oplysninger om en garantistillelse på 30 mio. kr. og ii) ledelsens oplysninger om garantistillelse i årsrapporten for 2017 samt bankens oplysninger som ga-rantistiller i engagementsforespørgslen, hvor garantiforpligtelsen er oplyst til 6,5 mio. kr., afdækket?”

70. Hertil svarede Responsumudvalget bekræftende: ”Såfremt det læg-ges til grund, at der var uoverensstemmelse mellem indhentede og kendte oplysninger, og forholdet af revisor vurderes som væsentligt for årsregnskabets retvisende billede, skal spørgsmål besvares bekræf-tende.” .

71. I forlængelse heraf kan det fremhæves, at Responsumudvalget i re-lation til ”væsentlighed” i spørgsmål 13 (side 5) blev adspurgt af Syd-bank om følgende:

” Såfremt det af revisor udførte revisionsarbejde havde afdækket uoverensstem-melsen i garantibeløbets størrelse (6,5 mio kr. ctr. 30 mio. kr.), ville denne fejl have været anset så væsentlig, at den burde have givet anledning til forbehold i revisionspåtegningen?”

72. Hertil svarede Responsumudvalget: ” Som spørgsmålet er formuleret, skal dette besvares bekræftende.” .

73. Der henvises herudover til besvarelserne af spørgsmål 2, 3, 7-9 samt til Sydbanks processkrift af 12. maj 2023, afsnit 2.1, hvori responsum-met, herunder de fremhævede spørgsmål, behandles indgående.

74. Det står klart, at Revisionen og Sydbank analyserer flere af FSR’s be-svarelser forskelligt. Sydbank kan imidlertid tilslutte sig Revisionens delkonklusion i Processkrift A, side 10, afsnit 1.3.4, der har følgende ordlyd:

90

” Kriteriet for, hvornår revisor ikke kan lægge en engagementsforespørgsel og ledelseserklæring til grund, er således, at revisor i forbindelse med revisionen har fået en ”begrundet formodning” om, at årsrapporten indeholder fejl. Der er tale om en bevismæssig vurdering, som må foretages af retten på baggrund af sagens bilag og forklaringer.”  (understregning tilføjet)

75. Parterne er således enige om, at Retten skal vurdere, om de frem-førte beviser, navnlig de i afsnit 3.1.1 gennemgåede, godtgør, at Sagsøgte 2 fik en ”begrundet formodning” for at RGF henholdt sig til en ordinær garanti, der var større end 6,5 mio. kr. Her ophører kon-sensus mellem parterne, idet Revisionen – i modstrid med hvad Syd-bank gør gældende – hævder, at Sydbank ikke har bevist dette (proces-skrift A, side 10, afsnit 1.3.5.).

76. For at undgå for mange gentagelser, skal der overordnet henvises til det i afsnit 2.3.2 og 3.1.1 anførte, idet det særligt må indskærpes, at der under sagen er fremkommet bilag, der dokumenterer, at Sagsøgte 2 selv italesætter ”problemstillingen” (bilag 53 (E side 719) og bilag 58 (E side 573-574), hvilket ikke blot sandsynliggør, at han opnåede en sådan ”begrundet formodning” , men derimod dokumenterer det.

77. Der skal endvidere henvises til det faktum, at de gældende regler om størrelsen på den ordinære garanti, som Sagsøgte 2 burde være – og notorisk var – bekendt med, medførte, at Selskabet allerede fra 2016 ikke kunne tillades at agere som rejseudbyder ved kun at stille en ordinær garanti på 6,5 mio. kr. Dette skyldtes, at Selskabets omsæt-ning var steget markant fra 1. juli 2015, hvor en ordinær garanti på 6,5 mio. kr. kortvarigt kunne tillades. Dette forhold understøtter blot yder-ligere, at Revisionen fik en ”begrundet formodning” om, at årsrappor-ten indeholdt fejl, idet den indeholdt den notorisk forkerte information, at Selskabet via Sydbank havde stillet en garanti på 6,5 mio. kr. over for RGF, hvilket var i modstrid med utvetydig information fra RGF og gæl-dende lov.

78. Revisionen har videre gjort gældende, at nogle af besvarelserne fra FSR kan tages til indtægt for, at Revisionen har levet op til god revisor-og revisionsskik. Dette begrundes eksempelvis med, at FSR – ikke så overraskende – bekræfter Revisionen i, at en indhentning af engage-mentsforespørgsler hos virksomhedens pengeinstitut er sædvanligt og ikke er i strid med god revisionsskik (spørgsmål D, F og K) samt at det sædvanligvis vil være i overensstemmelse med god revisionsskik at lægge engagementsforespørgsler fra virksomhedens pengeinstitut til grund (spørgsmål 5).

91

79. Det bestrides imidlertid, at der – som det gøres af Revisionen – her-fra kan sluttes modsætningsvist således, at en revisor, der forlader sig på indhentede engagementsforespørgsler, per definition ikke kan have handlet i strid med god revisionsskik. Dette følger da også eksplicit af andet led af besvarelsen på spørgsmål 5, hvor FSR i tråd med flere af de øvrige besvarelser angiver følgende:

” Såfremt revisor får begrundet formodning om, at der er fejl i årsregnskabet, der kan påvirke revisors samlede konklusion, skal revisor søge at udvide med relevante revisionshandlinger med henblik på at opnå en begrundet overbevis-ning om forholdet.”  (understregning tilføjet)

80. Tilsvarende slutter Revisionen på uberettiget vis modsætningsvist i relation til besvarelsen af spørgsmål H, hvor FSR udtaler, at det ikke er udvalgets opfattelse, at det ubetinget vil være et krav at rette direkte henvendelse til RGF og, at tilstrækkeligt revisionsbevis vil kunne opnås ved andre handlinger. Det betyder imidlertid ikke, at Revisionen har opnået en begrundet overbevisning om forholdet, idet Revisionen intet gjorde for at udvide med relevante revisionshandlinger.

81. Revisionen forsøger at præsentere de fra Sydbank modtagne oplys-ninger i form af eksempelvis engagementsforespørgsler som de nød-vendige og udvidende revisionshandlinger, hvilket bestrides. Revisio-nen har i første omgang henholdt sig til disse oplysninger, hvilket som udgangspunkt er stemmende med god revisionsskik, men når revisor får en begrundet formodning om, at disse ikke er korrekte, skal revisor foretage udvidende og relevante handlinger for at opnå en begrundet overbevisning om forholdet. Det er i en sådan situation selvsagt ikke fornødent blot at henholde sig til de samme modtagne oplysninger fra Selskabets pengeinstitut, som revisor havde gjort hidtil. Dette er i sa-gens natur ikke en udvidende handling.

82. Sagsøgte 2 skulle via udvidende revisionshandlinger have opnåede begrundet overbevisning om den åbenlyse uoverensstem-melse mellem indhentede oplysninger om en ordinær garanti på 6,5 mio. kr. og de modtagne/kendte oplysninger om en ordinær garanti på 30 mio. kr. (se hertil FSR’s besvarelse af spørgsmål 4, E side 168-169). Det kunne være ved at foranledige, at RGF og/eller Sydbank blev orien-teret om, at de gentagne informationer fra RGF vedrørende den ordi-nære garanti på 30 mio. kr., ikke harmonerede med, at Selskabet i 2015 havde været af den opfattelse, at den ordinære garanti var nedbragt til 6,5 mio. kr. og at Sydbank siden 1. juli 2015 havde ageret ud fra en op-fattelse af, at den stillede garanti var 6,5 mio. kr. Revisor foretog sig

92

imidlertid ingen udvidende revisionshandlinger, men undlod på trods heraf at tage forbehold i årsrapporten herom eller afgive supplerende oplysninger i påtegningen, som han burde have gjort, jf. FSR’s besva-relse af blandt andet spørgsmål 8 (E side 170).

83. Revisionen har således ikke kunne påvise, at revisor har søgt at ”ud-vide med relevante revisionshandlinger med henblik på at opnå en be-grundet overbevisning om forholdet.” . Emailen af 8. februar 2018 vid-ner tværtimod om, at de Sagsøgte på dette tidspunkt havde ignoreret netop denne problemstilling (bilag 58, side 2, E side 574), hvorefter Sagsøgte 2 vurderer, at ”det er klogest blot at lukke sagen nu uden yderligere vigør.” . Denne e-mail er et yderst illustrativt vidnes-byrd på, at Sagsøgte 2 havde alle muligheder for at udvide sine revisionshandlinger med henblik på at opnå en begrundet overbevis-ning om forholdet til brug for den blanke revisionspåtegning han kort efter afgav på 2017-årsrapporten, men sågar aktivt modvirkede dette ved sin rådgivning til Selskabet.

84. I modsætning til sammenlignelige erstatningssager vedrørende re-visoransvar er det væsentligt at holde sig for øje, at ansvarsgrundlaget i denne sag ikke angår en ”burde viden” , men en direkte og konkret po-sitiv viden, der udgør en forsættelig adfærd.

85. Revisionen har opsamlende handlet ansvarspådragende og i strid med god revisionsskik og god revisorskik senest i forbindelse med 2016-årsrapporten, idet Revisionen ingenlunde har udført sit arbejde med den nøjagtighed og omhu, som opgavens beskaffenhed tillod, jf. dagældende revisorlovs § 16.

3.2 Der er kausalitet mellem de Sagsøgtes ansvarspådragende adfærd og det indtrådte tab

86. Bevisbyrden for at påvise årsagssammenhæng hviler som bekendt som udgangspunkt på skadelidte. Det gøres dog gældende, at der i den konkrete sag skal anlægges en omvendt bevisbyrde henset til skadevol-dernes skyldgrad i form af forsæt, subsidiært grov uagtsomhed. Se her-til eksempelvis Lærebog i erstatningsret, Von Eyben og Isager, side 325 (medtages i Sagsøgers materialesamling) samt U.2002.2000 H (medtages i Sagsøgers materialesamling).

87. Subsidiært gøres det gældende, at bevisbyrden skal lempes henset til den af skadevolderne udviste skyldgrad.

93

88. Selv hvis Retten måtte anlægge en ligefrem bevisbyrde, gøres det imidlertid gældende, at bevisbyrden for årsagssammenhæng er løftet, hvilket begrundes nærmere i det følgende.

89. Hvis de Sagsøgte ikke havde handlet ansvarspådragende, var Syd-bank blevet bekendt med, at RGF havde fastholdt garantien på 30 mio. kr.:

- i maj 2017 (bilag 56, E side 453-457),

- Subsidiært ved aflæggelsen af 2016-årsrapporten i juni 2017 (bilag 12, E side 478),

- mere subsidiært primo 2018 (bl.a. bilag 24 (E side 551-553) og bilag 58 (E side 573-574)),

- mere subsidiært ved aflæggelsen af 2017-årsrapporten i maj 2018 (bi-lag 13, E side 679),

- mere subsidiært i oktober 2018 (bl.a. bilag 25 (E side 737ff.), bilag 38 (E side 711ff.) og bilag 53 (E side 719)), og

- mest subsidiært ved aflæggelsen af 2018-årsrapporten i juni 2019 (bi-lag 14, E side 833)

90. Uanset om Sydbank var blevet bekendt hermed medio 2017, primo 2018, medio 2018 eller senere, havde Sydbank omgående taget skridt til at eliminere den forøgede eksponering. Det er utænkeligt, at Sydbank blot havde accepteret at være eksponeret med yderligere 23,5 mio. kr. i blanco uden at reagere prompte herpå, hvis banken var blevet bragt ud af sin vildfarelse.

91. Sydbank ville herefter kunne reducere den opdagede forøgede eks-ponering på flere måder, herunder ved følgende:

a. Sydbank ville have tilbageholdt den frigivelse af 4.994.911 DKK som Sydbank de facto frigav til Selskabet i oktober 2018, jf. bilag AC, side 4 (E side 730), hvilket havde begrænset tabet med et tilsvarende beløb.

b. Sydbank kunne have krævet forhøjet sikkerhedsstillelse fra Selskabet på Sikringskontoen, Værdipapirdepotet og/eller noget helt tredje, idet der eksempelvis kan henvises til, at der på Selskabets driftskonto (Konto nr. 4) indestod cirka 11,2 mio. kr. ultimo 2017 (E 866), cirka 12,5 mio. kr. ultimo 2018 (E 866) og cirka 19,9 mio. kr. ultimo

94

2019 (E 877), og

c. Sydbank kunne have opsagt den 30. mio. kr. store garanti med tre måneders varsel, hvorefter RGF var berettiget til at forlange garantibe-løbet udbetalt, såfremt Selskabet ikke forinden havde stillet en anden af Rejsegarantifonden godkendt garanti eller sikkerhed inden for de tre måneder.

92. Det næste relevante led i vurderingen er herefter, hvad Selskabet havde været i stand til, hvis Selskabet enten var mødt med et krav om forhøjet sikkerhedsstillelse fra Sydbank og/eller, hvis garantien var ble-vet opsagt og Selskabet var tvunget til at finde en anden garantistiller for at kunne fortsætte sin virksomhed som rejseudbyder, jf. rejsegaran-tilovens § 8. Af relevans for denne vurdering, kan det supplerende op-lyses, at:

a. Et andet pengeinstitut kunne have overtaget garantistillelsen over for RGF (eksempelvis Arion Bank), idet der henvises til tilsagn herom fra RGF: ”You currently have a guarantee for DKK 30 mil from Sydbank. You can provide us with a guarantee from Arion Bank on the same amount.“ (bilag 25, side 1 (E side 737) og tilsvarende budskab i bilag 38, side 2 (E side 712)).

b. Det fremgår af årsrapporten for 2017, at koncernen ultimo 2017 havde en egenkapital på mere end 64 mio. kr. (bilag 13, E side 674).

c. Der var i februar 2017 stillet to ubegrænsede kautionsforpligtelser fra Virksomhed ApS 1 og Virksomhed hf 1 for Selskabets engagement i Sydbank, som ultimativt kunne være kaldt over for kautionisterne (bilag 49, side 1, E side 435).

d. Det fremgår tillige følgende om egenkapitalen i Selskabet af de kvar-talsvise Management Representation Letter:

- Egenkapitalen i Selskabet pr. 31. marts 2018 var positiv med cirka 55 mio. kr. (bilag II-AD, side 1, E side 621).

- Egenkapitalen i Selskabet pr. 30. juni 2018 var positiv med cirka 21 mio. kr. (bilag II-AD, side 11, E side 631), og

- Egenkapitalen i Selskabet pr. 30. september 2018 var positiv med cirka 31 mio. kr. (bilag II-AD, side 21, E side 641).

95

e. Ved starten af 2020 stod Selskabet ifølge egne oplysninger reelt med en ny ejer og var kommet så godt i gang med regnskabsåret, at de så ind i et rekordår med den bedste indtjening i koncernens levetid, jf. års-rapporten for 2019 (bilag 15, side 9, E side 890).

f. Der er flere indikationer på, at Selskabets konkurs blandt andet skyl-des COVID-19-krisen, der som bekendt først tog effekt i Danmark i for-året 2020.

93. Opmærksomheden skal afslutningsvist for dette afsnit om kausalitet henledes på, at RGF i afgørelsen af 24. januar 2018 (bilag 24, side 2, E side 552) eksplicit tilbød Direktøren og Sagsøgte 2, at den ordi-nære garanti på 30 mio. kr. kunne nedsættes til 13,5 mio. kr., hvis RGF modtog en revisorerklæring for 2017, der bekræftede de indberettede fakturerede omsætningstal for 1.-4. kvartal 2017. Dette undlod de Sagsøgte imidlertid at gøre. Forklaringen herpå kan formentlig udledes af den interne mail af 8. februar 2018 (bilag 58, E side 573-574), hvor re-visor fraråder sin klient dette, antageligt fordi Sydbank i så fald ville blive bekendt med, at RGF henholdt sig til en garanti på 30 mio. kr.

94. I en årsagssammenhængsmæssig kontekst er et realistisk alternativt hændelsesforløb herefter ligeledes, at Sydbanks tab kunne have været reduceret med yderligere 16,5 mio. kr., eftersom Sydbank kunne have fået sin eksponering over for RGF reduceret med et sådant beløb, hvis de Sagsøgte havde bragt Sydbank ud af vildfarelsen, og den ordinære garanti var blevet reduceret fra 30 mio. kr. til 13,5 mio kr. Dette udgør en alternativ tabsopgørelse, der både kan stå alene, men også kan kom-bineres med muligheden for tilbageholdelsen af det frigivne beløb stort 4.994.911 kr. i oktober 2018, jf. ovenfor, hvorefter hele det opgjorte tab kunne have været afværget.

3.3 Det lidte tab er en ædækvat følge af de Sagsøgtes ansvarspådra-gende handlinger

95. Det gøres tillige gældende, at det af Sydbank realiserede tab er en adækvat følge af de Sagsøgtes ansvarspådragende adfærd. Det beror på en misforståelse, når de Sagsøgte blander den fremsatte egen skylds-indsigelse ind i adækvansvurderingen, som det eksempelvis ses gjort i Revisionens Processkrift A, afsnit 1.6, side 13-14. Det var hverke upå-regneligt for Direktøren eller Revisionen, at deres ageren, der medførte at Sydbank ikke blev bragt ud af sin vildfarelse omkring størrelsen på den til RGF stillede garanti, forårsagede, at Sydbank led det indtrådte tab. Sydbank fik herved ikke mulighed for på fyldestgørende vis at af-dække sin reelle eksponering på 30 mio. kr. eller som minimum at for-

96

hindre, at midler blev frigivet fra Sikringskontoen til selskabets frie rå-dighed.

3.4 Det indtalte krav er dokumenteret og godtgjort

96. Sydbank var forpligtet til at indfri anfordringsgarantien med 30 mio. kr. til RGF, hvilket skete den 16. december 2020 (bilag 28, E side 993). De Sagsøgtes indsigelser om, at Sydbank udviste egen skyld ved at ind-fri den gældende anfordringsgaranti, behandles nedenfor under afsnit 3.5.1 om egen skyld.

97. Bruttotabet på 30 mio. kr. blev reduceret dels ved, at Sydbank opnå-ede delvis dækning for 6.630.810 kr. via Sikringskontoen (bilag 16, side 7 (E side 1029) og bilag 34 (E side 1007), dels ved modregning for 3.947.349,25 kr. (bilag 39 (E side 934) og bilag 40 (E side 1057), hvorved tabet i Sydbanks påstand på 19.421.840,75 kr. fremkommer.

98. De Sagsøgte har herudover anført, at tabet skal reduceres med 1,1 mio. kr. svarende til opgørelsen af de to garantier i bilag 46 (E side 1009) og bilag 47 (E side 1011), hvilket bestrides. Det var disse to garan-tier, som begrundede opretholdelsen af 1.100.000 kr. på Sikringskon-toen, som svarer til differencen mellem det på Sikringskontoen indestå-ende beløb på 7.730.810 kr., jf. bilag 16 (E side 1029), og det hævede be-løb på 6.630.810 kr. (E side 1007). Beløbet er fortsat ikke frigivet, men henstår på Sikringskontoen pr. 8. august 2023 (bilag 48, E side 1055) til afdækning af de fortsat uafklarede garantiforpligtelser. Se hertil Nets’ fortsatte tilbageholdelse af cirka 1 mio. kr., jf. bilag 39, side 62 (E side 980). Indsigelsen herom kan beløbsmæssigt kvantificeres til 1.100.000 kr.

99. Direktøren har herudover gjort gældende, at Sydbank ikke har do-kumenteret, at de to kautioner på tilstrækkelig vis er forsøgt udtømt af Sydbank (Processkrift I-A, side 11). Anbringendet stemmer ikke overens med relevant retspraksis vedrørende ledelsesansvar, herunder U.2023.945H om Roskilde Bank. Det skal desuden understreges, at Syd-bank i bilag 49 (E side 435-452) har fremlagt dokumentation for forsø-gene på inddrivelse af de to kautioner, der notorisk ikke har ført til provenu og heller ikke har udsigt til det. Sydbank har og har haft en udtalt interesse i at få reduceret sit tab via de stillede kautioner, hvilket desværre ikke har vist sig muligt. Dette skal ikke lægges Sydbank til last.

97

100. Der henvises endvidere til den opdaterede anmeldelse i konkurs-boet af 9. august 2023 (bilag 40, E side 1057), idet der endnu ikke er ud-betalt eventuel dividende fra konkursboet.

101. Det gøres derfor opsamlende gældende, at der foreligger et erstat-ningsretligt relevant tab, som de Sagsøgte hæfter for grundet deres an-svarspådragende adfærd. Som gennemgået i det følgende, ændrer de Sagsøgtes indsigelser om egen skyld og tabsbegrænsning ikke herpå.

3.5 De Sagsøgtes øvrige indsigelser bør heller ikke tages til følge

3.5.1 Ad egen skyld

102. De Sagsøgte har forsøgt at retfærdiggøre deres adfærd med, at Syd-bank i sommeren 2015 skulle have begået en fejl i forbindelse med den forudsatte reduktion af garantien på 30 mio. kr. Uanset hvordan de Sagsøgte måtte præsentere denne indsigelse, bør den rubriceres som en indsigelse om egen skyld. Det er således underordnet for eksempelvis kausalitetsvurderingen, hvad der var sket, hvis Sydbanks postulerede fejl i 2015 ikke var sket, idet det kun i en kausalitetsvurdering er afgø-rende at tænke den ansvarspådragende adfærd fra skadevolder ud. Til-svarende vil Direktørens anbringende om, at Sydbank var aftaleretligt bundet af en garanti på 6,5 mio. kr. skulle behandles som en egen-skylds-indsigelse fremsat af en skadevolder imod skadelidte i en erstat-ningssag.

103. Det er fastlagt i retspraksis og retslitteratur, at egen skyld forud-sætter en udvist culpa fra skadelidte, hvilket bestrides at være tilfældet i denne sag. Foreligger der imidlertid godtgjort egen skyld fra skade-lidte, skal skadelidtes skyldgrad vejes op mod den af skadevolderen udviste skyldgrad. Såfremt skadelidtes skyldgrad relativt til skadevol-ders er af beskeden karakter, får skadelidte fuld erstatning, jf. eksem-pelvis afgørelserne U.2006.1753H, U.2011.3010Ø og FED 1998.124 (med-tages i Sagsøgers materialesamling) samt Lærebog i erstatningsret, Von Eyben og Isager, side 476 (medtages i Sagsøgers materialesamling) og Dansk privatret, Kronborg et al., side 201-202 (medtages i Sagsøgers materialesamling).

104. Det kan lægges til grund, at Sydbank i sommeren 2015 på foranled-ning af Revisionen planlagde en gennemførelse af reduktionen af den på det tidspunkt 30 mio. kr. store garanti til 6,5 mio. kr. Det kan også lægges til grund, at dette ikke blev eksekveret, og at Sydbank ikke var klar over, at det ikke var lykkedes. Nøjagtigt hvad dette skyldes, står fortsat uafklaret hen, men det tyder på, at der har fundet en ekspe-

98

ditionsmæssig fejl sted i banken. Det kan til gengæld lægges til grund, at hverken Sydbank eller involverede medarbejdere i Sydbank havde nogen fordele ved, at en sådan fejl skulle finde sted og resultere i, at Sel-skabet i en årrække betalte en kunstigt lav garantiprovision til Sydbank samtidig med, at Sydbanks reelle eksponering over for Selskabet var væsentligt højere end den af banken bogførte og beregnede ekspone-ring, hvilket kom til udtryk i efteråret 2020.

105. Det bestrides i forlængelse heraf, at det af Direktøren indhentede responsum fra Finans Danmark kan tages til indtægt for, at der er handlet i strid med sædvanlig pengeinstitutpraksis, endsige at der er handlet groft i strid hermed, som det i Direktørens duplik uden yderligere belæg hævdes. Det skal særligt fremhæves, at Finans Dan-mark konkluderer, at der ikke kan påvises sædvanlig pengeinstitut-praksis i forhold til, hvordan et garantistillende pengeinstitut håndterer en given nedskrivning, når dette ikke er nærmere aftalt (spørgsmål 1, 2, 3 og 5). For en uddybende redegørelse herfor, henvises til Sydbanks processkrift af 12. maj 2023, afsnit 2.2.

106. Det bestrides ligeledes, at Sydbank i efteråret/vinteren 2020 udviste egen skyld, da Sydbank udbetalte anfordringsgarantien over for RGF, som hævdet af Direktøren (eksempelvis svarskriftet side 8). For det før-ste var Sydbank forpligtet til at honorere garantien på 30 mio. kr. alle-rede fordi forpligtelsen bestod i en gældende anfordringsgaranti. De Sagsøgte har ikke henvist til relevante juridiske fortolkningsbidrag, der skulle understøtte, at en garantistiller af en anfordringsgaranti retmæs-sigt skulle kunne afstå fra at betale garantien på anfordring, fordi ga-rantimodtager eksempelvis måtte være i ond tro. Allerede af den grund var Sydbank forpligtet til at indfri garantien, som det skete.

107. For det andet – og selv hvis RGF’s gode/onde tro spillede en afgø-rende rolle, hvilket bestrides – var det evident for Sydbank, at RGF gen-tagne gange og på behørig vis loyalt havde oplyst de Sagsøgte om, at de henholdt sig til en ordinær garanti på 30 mio. kr., uden at de Sagsøgte bragte hverken Sydbank eller RGF ud af vildfarelsen omkring garan-tiens størrelse. Tværtimod vidner relevante bilag om, at de Sagsøgte og Selskabets øvrige ledelse tog det til efterretning eller forholdt sig pas-sive, når RGF oplyste om, at den stillede ordinære garanti var 30 mio. kr.

108. Hertil kommer, at det er sædvanlig praksis, at rejseudbydere stiller en ”for høj” ordinær garanti, så denne ikke skal udskiftes løbende i takt med at rejseselskabets omsætning stiger (og falder). Derfor var der hel-ler ingen anledning for RGF til at fatte mistanke, da RGF i sommeren

99

2015 ikke modtog en reduceret ordinær garanti til trods for, at lovæn-dringen pr. 1. juli 2015 muliggjorde dette.

109. Der kan endvidere henvises til det faktum, at RGF loyalt tilbød Sel-skabet at reducere den ordinære garanti fra 30 mio. kr. til 13,5 mio. kr., hvilket Sagsøgte 2 og Direktøren som beskrevet ovenfor valgte at afstå fra. RGF ville derfor med rette kunne anføre, at garantistiller for så vidt angår indsigelser i hovedskyldforholdet ikke opnår bedre rettigheder end ”hovedmanden” /garantirekvirenten, hvorfor de Sagsøgtes egen onde tro ligeledes fører til samme resultat.

110. Det gøres opsamlende gældende, at der ikke er udvist egen skyld fra Sydbank. Selv hvis Retten måtte finde, at dette er tilfældet, bør det maksimalt kvalificeres som simpel uagtsomhed. En sådan simpel uagtsomhed skal herefter sammenholdes med det af de Sagsøgte udvi-ste forsæt, subsidiært grove uagtsomhed, hvilket bør føre til, at der til-kendes fuld erstatning. Mest subsidiært bør en eventuelt fastlagt egen skyld føre til en reduktion af erstatningskravet og således ikke bortfalde helt.

3.5.2 Ad tabsbegrænsningspligt

111. Tilsvarende skal Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 anbringende om manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt ikke tages til følge. Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2's synspunkt er, at Sydbank har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at inddrage yderligere udenlandske ledelsesmedlemmer fra Selskabet, navnlig Person 1 og Vidne 1. Anbrin-gendet bestrides.

112. Det er en sagsøgers prærogativ at bestemme hvem af flere mulige og solidariske ansvarssubjekter, der ønskes inddraget i en civilretlig er-statningssag, jf. eksempelvis U.2023.945H, afsnit 8 (medtages i Sagsø-gers materialesamling). En undladelse af at sagsøge mulige, solidariske ansvarssubjekter har således ingen retlig betydning, idet det da også har stået de Sagsøgte frit for at adcitere disse personer, hvis det fandtes relevant, hvilket de er afstået fra.

3.5.3 Sagsøgte 2 hæfter personligt

113. Det fremgår af selskabslovens § 361, stk. 3 at: ”Er et revisionssel-skab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, som re-visionen er overdraget til, erstatningsansvarlige.” . Det følger af Karnovs note 1618 til selskabsloven, at det valgte revisionsselskab hæfter solida-

100

risk med den revisor, til hvem revisionen er overdraget. Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 hæfter således på denne baggrund som udgangspunkt solidarisk.

114. Det fremgår endvidere af erstatningsansvarslovens § 19, stk. 3, at det er en betingelse for bortfald af ansvar, at Sagsøgte 2 som ka-pitalejer og direktør i et revisionspartnerselskab kan anses som arbejds-tager, og at skadevolder ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

…”

Sagsøgte 1 har i sit påstandsdokument anført:

”…

1 SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER

Denne sag drejer sig om, hvorvidt Sydbank kan rette erstatningskrav mod en af sine bankkunders ansatte og bankkundens revisor/revisions-selskab for en grov fejl begået internt i Sydbank relateret til manglende nedskrivning af bankgaranti over for Rejsegarantifonden.

Historik og baggrund:

Virksomhed A/S 2, CVR nr. 1, blev stiftet i 1998 som et dansk rej-seselskab. Virksomhed A/S 2 var allerede på dette tidspunkt en del af en større koncern benævnt: ”Koncern 2” med hovedsæde i Island.

Koncern 2 var en koncern med selskaber i Island, Danmark, Sverige, Finland m.v., hvoraf Virksomhed A/S 2 var en del af denne kon-cerns danske selskaber.

Virksomhed A/S 2 ændrede navn til Virksomhed A/S 3 den 30. novem-ber 2016.

Virksomhed A/S 3 ændrede navn til Virksomhed A/S 1 den 16. okto-ber 2018.

Baggrunden for dette navneskifte skyldes konkursen den 2. oktober 2018 hos Flyselskab, der var en stor del af Koncern 2. Koncern 2 ændrede derfor samtidig navn til Koncern 3.

Det fremgår af CVR-registeret, at Virksomhed A/S 1 blev taget under konkursbehandling den 23. oktober 2020, hvorefter selskabets navn dags dato er: Virksomhed A/S 1 under konkurs.

101

Problemstillingen i nærværende sag:

Nærværende sag omhandler et erstatningskrav på svimlende kr. 20 mil-lioner rejst af én af Danmarks største banker – Sydbank - over for Sagsøgte 1.

Grundlaget for det høje erstatningskrav er, at Sydbank er af den fejlop-fattelse, at Sagsøgte 1 culpøst har været i ond tro omkring størrel-sen af en garanti stillet af Sydbank over for Rejsegarantifonden.

Der blev tilbage i 2008 – efter aftale mellem Virksomhed A/S 1 og Sydbank – stillet en garanti over Rejsegarantifonden på kr. 30 millioner, jf. ekstraktens side 179.

Rejsegarantifondslovgivningen blev ændret i 2015, hvilket førte til, at Rejsegarantifonden oplyste Virksomhed A/S 1 om, at den stillede ga-ranti på kr. 30 millioner kunne nedsættes til kr. 6,5 millioner, jf. ekstrak-tens side 340.

I juni måned 2015 kontaktede Virksomhed A/S 1's revisor derfor Sydbank mhp. at få garantien over for Rejsegarantifonden nedsat til kr. 6,5 millioner, jf. ekstraktens side 339. Sydbank bekræftede dette over for Virksomhed A/S 1's revisor, jf. ekstraktens side 339.

Virksomhed A/S 1 sørgede for at stille en regaranti over for Sydbank på kr. 6,5 millioner, jf. ekstraktens side 349. Det bemærkes, at denne er stillet på Sydbanks egen garantiformular.

Sydbank sørgede for at nedskrive den stillede garanti over for Rejsega-rantifonden i sine interne systemer fra kr. 30 millioner til kr. 6,5 millio-ner, jf. ekstraktens side 386.

Sydbank udstedte herefter den nedskrevne garanti på kr. 6,5 millioner over for Rejsegarantifonden, jf. ekstraktens side 337-338. Det troede sa-gens parter i hvert fald.

Det viste sig desværre, at Sydbank grundet grove interne fejl ikke fik sendt den nedskrevne garanti til Rejsegarantifonden og/eller ikke fik sørget for at få den tidligere stillede garanti på kr. 30 millioner returne-ret.

Sydbanks manglende efterlevelse af sine egne forretningsgange om-handlende nedskrivning af garantier er bl.a. dokumenteret via ekstrak-tens side 157 (Finans Danmarks Responsum), side 344 (Sydbanks in-

102

terne forretningsgange for nedskrivning af garantier), side 917 (telefon-notat).

Sydbanks eklatante egen skyld og grove interne fejl vil blive gennem-gået i et særskilt afsnit nedenfor, men det er væsentligt at bemærke, at Sydbank gentagne gange oplyste Sagsøgte 1 om, at garantistillel-sen alene var på kr. 6,5 millioner.

I oktober måned 2020, da Virksomhed A/S 1 gik konkurs, krævede Rejsega-rantifonden udbetaling på den stillede garanti hos Sydbank, jf. ekstrak-tens side 987. Sydbank endte med at udbetale kr. 30 millioner til Rejse-garantifonden grundet dét forhold, at garantien aldrig var blevet nedskrevet til 6,5 millioner, jf. ekstraktens side 993.

Nærværende sag handler således om, at Sydbank forsøger at finde en syndebuk, der kan betale for Sydbanks egne grove fejl i form af Syd-banks manglende efterlevelse af sine egne forretningsgange i forbin-delse med nedskrivning af garantier.

Det er korrekt, at Sagsøgte 1 har været direktør for Virksomhed A/S 1, men Sagsøgte 1 har hverken været i ond tro eller bevidst undladt at informere Sydbank om størrelsen af den stillede garanti over for Rejsegarantifonden.

Erstatningsbetingelserne er derfor ikke opfyldt over for Sagsøgte 1.

Person 1:

Selvom Sagsøgte 1 har været direktør for Virksomhed A/S 1, er det vigtigt at erindre, at alle beslutninger angående Virksomhed A/S 1's økonomiske forhold, garantistillelser m.v. ikke truffet af Sagsøgte 1. Disse beslutninger blev derimod truffet af Person 1, jf. bl.a. ekstraktens side 563, 705, 737 m.fl.

Person 1 købte Virksomhed A/S 1 (dengang: Virksomhed A/S 2) tilbage i 2005.

Person 1 har sidenhen været ultimativ kapitalejer af Virksomhed A/S 1 samt ultimativ kapitalejer af Koncern 3 (den-gang: Koncern 2), jf. ekstraktens side 512.

Det var således Person 1, der stod for bl.a. den økonomi-ske styring og det økonomiske ansvar for hhv. selve koncernen og Virksomhed A/S 1.

103

Person 1 var bistået af koncernens økonomidirektør Vidne 1, men Person 1 var selv en del af Virksomhed A/S 1's bestyrelse og direktion.

Person 1 var formand for selskabets bestyrelse siden den 14. november 2005 og indtil den 20. juni 2019, jf. ekstrakten siderne 1033 og 1039.

Person 1's ejerskab over Virksomhed A/S 1 blev først termineret den 20. juni 2019, hvor Person 1 blev tvunget til at sælge koncernen til Arion Banki (en islandsk bank), jf. ekstraktens side 811 og 890.

Det var Person 1, der fra Island bestemte alt omkring bankforbindelser, andre finansielle partnere, økonomiske forhold, ga-rantier m.v.

Samtlige beslutninger truffet i nærværende sag angående den pågæl-dende garanti er ene og alene truffet af Person 1.

Sydbanks anlæggelse af sag over for Sagsøgte 1 savner derfor me-ning.

Retten kan derfor lægge til grund, at samtlige af Virksomhed A/S 1's beslutninger vedrørende garantistillelse har været truffet af Person 1, og ikke af Sagsøgte 1.

Det bemærkes hertil, at Sydbank har mere end rigeligt kendskab til samt adgang til Person 1, idet denne person fortsat har er-hvervsmæssig tilknytning til Danmark via sit ejerskab af Virksomhed ApS 2, CVR nr. 2, beliggende Adresse, 7400 Herning.

Sydbank har i øvrigt procestilvarslet Person 1 i nærvæ-rende sag, jf. ekstraktens side 1043. Herudover har Virksomhed A/S 1's revisor indkaldt Person 1 til sagen for at afgive vid-neforklaring.

Det gøres gældende, at nærværende sag reelt burde have været anlagt over for Person 1.

Retten bør derfor tillægge dette processuel skadevirkning over for Syd-bank, hvorefter kravet principalt bør bortfalde, subsidiært væsentligt nedsættes.

104

Omfattende garantier i koncernen:

Når Retten skal vurdere, hvorvidt der foreligger et ansvarsgrundlag for Sagsøgte 1, er det vigtigt for Retten at være opmærksom på Koncern 3 samtlige garantistillelser.

Der var nemlig stillet omfattende garantier i Koncern 3, jf. ek-straktens side 485 og side 691.

Det fremgår af ekstraktens side 485, at der pr. 2016 var stillet koncern-garantier svarende til et beløb på ca. kr. 337 millioner.

Det fremgår af ekstraktens side 691, at der pr. 2018 var stillet koncern-garantier for et beløb svarende til kr. 167 millioner, der var fordelt ud på 54 forskellige garantier.

Oversigterne viser med al tydelighed, at med så mange forskellige ga-rantier, kan det ikke forventes, at evt. korrespondance, der perifært an-giver en garanti på kr. 30 millioner, jf. ekstraktens side 553, burde have givet anledning til yderligere undersøgelser fra Virksomhed A/S 1 og/eller Sagsøgte 1. Tværtimod.

For det første nævnes det ikke i korrespondancen, at der er tale om en bankgaranti. Det nævnes heller ikke, at der er tale om en garanti stilles af Sydbank.

For det andet skal man erindre, at det er Koncern 3 forhold, og ikke blot Virksomhed A/S 1's forhold, der er genstand for drøftel-serne med Rejsegarantifonden.

Det bemærkes hertil, at koncernens moderselskab havde stillet to ube-grænsede moderselskabsgarantier over for Rejsegarantifonden, hvorfor størrelsen af denne kapitalisering fra Rejsegarantifondens side ikke er til at vide for Sagsøgte 1, jf. bl.a. ekstraktens side 607.

For det tredje skal man erindre, at Virksomhed A/S 2 havde deponeret et beløb hos Sydbank på kr. 6,5 millioner i kontante midler, således at Sydbank ikke havde en risiko ved at stille en bankgaranti over for Rej-segarantifonden på kr. 6,5 millioner.

Dette forhold er bl.a. understøttet af vedlagte excel-oversigt udarbejdet i november måned 2018 af Vidne 1 for koncernen, jf. ek-straktens side 771.

105

For det fjerde skal man sætte situationen i relief i forhold til den fakti-ske virkelighed. Flyselskab gik konkurs den 2. oktober 2018, hvorfor resten af året 2018 gik med fokus på, dels at få en ny koncernstruktur på plads, dels med at finde erstatningsfly til de strandede flygæster m.m.

For det femte har Sagsøgte 1 siden sommeren 2015 regnet med, at bankgarantien over for Rejsegarantifonden var nedskrevet til kr. 6,5 millioner, hvilket utallige gange er blevet bekræftet af Sydbank, både i årsoversigter, engagementsoversigter, provisionsbetalinger m.v..

Sydbank har på intet tidspunkt, siden aftalen om nedskrivning af Virksomhed A/S 1's garantistillelse, gjort andet over for Sagsøgte 1 end at bekræfte, at garantistillelsen korrekt var nedskrevet til kr. 6,5 millioner.

Sikringskontoen og værdipapirdepotet stod begge til sikkerhed for de garantier, der var udstedt af Sydbank, jf. ekstraktens side 691. En del af garantierne var stillet af Virksomhed A/S 1 på vegne af Flyselskab, som endte med at gå konkurs den 2. oktober 2018.

Grundet konkursen blev garantierne kaldt og indfriet af Sydbank. I den forbindelse sælges nogle af værdipapirerne igennem Sydbank, jf. ekstraktens side 707-708.

Sydbank kunne ikke have sat sig på værdipapirdepotet og/eller sik-ringskontoen, såfremt der var indtrådt en konkurs hos Virksomhed A/S 1 i sommeren 2018. Sikringskontoen var til dækning af stillede garan-tier, og værdipapirdepotet var værdier omkring dækning af garantier, der midlertidigt var placeret i værdipapirdepoter. Disse var således også bundet op på

sikringskontoen og garantierne.

Det følger af ekstraktens side 743, at Sydbank bl.a. overførte penge til leasingselskabet Celestial, som Flyselskab havde en garanti over for. Det ses af ekstraktens side 732, hvorledes værdipapirdepotet og sik-ringskontoen var bundet op på garantierne således, at Sydbank ikke frit kunne disponere over disse midler.

I forlængelse af den indtrådte konkurs for Flyselskab den 2. oktober 2018, krævede Rejsegarantifonden bl.a. en ændring af den ubegrænsede moderselskabsgaranti, således at denne bl.a. kom til at dække Virksomhed A/S 1.

106

Dette skete ved udstedelse af moderselskabsgaranti herom den 19. ok-tober 2018, jf. ekstraktens siderne 751-752.

Det fremgår af ekstraktens side 766, at Person 1 i forbin-delse med den nye koncernstruktur efter Flyselskabs konkurs, fore-slog Rejsegarantifonden, at den samme garanti på kr. 6,5 millioner kunne stilles via Arion Banki.

Dette blev bekræftet af Rejsegarantifonden den 2. november 2018, jf. ek-straktens side 765.

Taget i betragtning af at fremlagte korrespondance er senere i tid end f.eks. bilag 37 (ekstraktens side 725) og bilag 38 (ekstraktens side 711), vil disse bilag ikke have nogen relevans over for Sagsøgte 1.

Indholdet af bilag 38 (ekstraktens side 711) understøtter dog Sagsøgte 1's oplysninger om, at opdraget med garantinedskrivninger og garantistillelser for bl.a. Virksomhed A/S 1 var blevet uddelegeret til hhv. Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2.

Som det følger var Person 1 tilsyneladende selv i korre-spondance med Rejsegarantifonden herom, men uden at Sagsøgte 1 var involveret.

Indholdet af bilag 37 (ekstraktens side 725) ses at understøtte Sagsøgte 1's udlægning af faktum, idet følgende fremgår heraf (ekstrak-tens side 726):

”Hi Vidne 3

About the RGF Guarantee for Virksomhed A/S 2. Arion Bank is willing to give Sydbank a guarantee to cover the DKK 6.500.000 guarantee you have issued to RGF. You would therefore still have the RGF guarantee in place, but covered 100% by Arion Bank to Sydbank. With this you should be able to release the DKK 6,5 blocked account. Please Com-ment.

Best regards

Vidne 1

Det fremgår tydeligt af Vidne 1's mail, at selskabet er af den opfattelse, at der alene er stillet en garanti på kr. 6,5 millioner.

107

I stedet for at afvise, at der alene er stillet en garanti på kr. 6,5 millioner, vælger Sydbank alene at anføre, at Sydbank ønsker en garanti fra en an-erkendt større bank, jf. ekstraktens side 725.

Det kan derfor lægges til grund, at samtlige af sagens parter har været enige om, at der alene var stillet en garanti på kr. 6,5 millioner.

Egen skyld, herunder responsum fra Finans Danmark:

Det gøres gældende, at Sydbanks påstand principalt bør bortfalde, subsidiært nedsættes, da der foreligger markant egen skyld hos Syd-bank.

Indledningsvist bemærkes det, at Sydbank er én af Danmarks største banker samt at Sydbank er en SIFI-bank (systemisk vigtig bank). Syd-banks ageren skal derfor holdes op imod en professionel branchestan-dard, som er passende for én af Danmarks vigtigste banker.

Sydbank har påtaget sig – iht. aftale herom med Virksomhed A/S 1 – at nedskrive en garanti fra kr. 30 millioner til kr. 6,5 millioner uden, at dette er blevet korrekt gennemført.

Sydbank udsteder den nye garanti på kr. 6,5 millioner, men glemmer at fremsende denne til Rejsegarantifonden og/eller glemmer at sikre, at den nedskrevne garanti på kr. 30 millioner annulleres. Dette er en sær-deles grov bankfejl i forbindelse med håndtering af garantier.

Sydbank oplyser Sagsøgte 1, Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 om, at nedskrivelse af garantien er sket korrekt.

Sydbank oplyser i sine årsoversigter for 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019, at garantien over for Rejsegarantifonden alene udgør kr. 6,5 millioner, jf. ekstraktens siderne 361, 367, 371, 376 og 383.

Der er tale om stærkt kritisabelt bankarbejde, hvor det ikke bør kunne lastes ansatte hos Sydbanks bankkunder, at Sydbank ikke kan finde ud af de helt basale håndteringsregler for bankgarantier, herunder at når en garanti nedskrives, skal den tidligere garanti tilbagesendes til ban-ken, hvorefter man fremsender den nedskrevne garanti på det lavere beløb.

Der er tale om så grov en bankfejl, at et erstatningskrav over for Sagsøgte 1 helt bør bortfalde.

108

I denne relation er der blevet indhentet responsum fra Finans Danmark med besvarelse af spørgsmål relateret til Sydbanks ageren i sagen ved-rørende den pågældende garanti, der understøtter Sagsøgte 1's an-bringende angående egen skyld hos Sydbank.

Det fremgår af Finans Danmarks besvarelse, jf. ekstraktens side 163, at Sydbank – ved fremsendelse af den nedskrevne garanti på kr. 6,5 milli-oner til Rejsegarantifonden - enten burde have anmodet om at få den tidligere stillede garanti på kr. 30 millioner tilbageleveret eller gjort Rejsegarantifonden opmærksom på, at den nu fremsendte nedskrevne garanti på kr. 6,5 millioner afløste tidligere stillet garanti på kr. 30 milli-oner.

Sydbank gjorde ingen af delene.

Ovennævnte besvarelse fra Finans Danmark forudsætter selvsagt, at Sydbank faktisk har fremsendt den nedskrevne, nye garanti til Rejsega-rantifonden. Dette ses imidlertid ikke engang at være blevet dokumen-teret af Sydbank under nærværende sag. Dette er i sig selv en decideret manglende håndtering af sit ansvar, som én af Danmarks største ban-ker.

Finans Danmark har oplyst, at der ikke kan påvises sædvanlig pengein-stitutpraksis, idet pengeinstitutterne kan vælge imellem to løsninger, jf. ekstraktens side 163.

Løsning 1 indebærer, at Sydbank anmoder Rejsegarantifonden om at få den tidligere garanti på kr. 30 millioner tilbageleveret.

Denne løsning blev ikke valgt af Sydbank.

Løsning 2 indebærer, at Sydbank i forbindelse med fremsendelsen af den nye garanti på kr. 6,5 millioner gør Rejsegarantifonden særskilt op-mærksom på, at den nye garanti fremsendes til afløsning af den tidli-gere garanti på kr. 30 millioner.

Denne løsning blev heller ikke valgt af Sydbank.

Det er ydermere bemærkelsesværdigt, at Sydbank bevidst valgte ikke at følge sine egne forretningsgange omhandlende ændring af garanti, jf. ekstraktens side 344.

Det følger direkte af ekstraktens side 344 (Sydbanks interne forretnings-gange), at den gamle garanti skal returneres:

109

”Ved etablering sender Afdeling 1 originalgarantien til garantimodta-ger under forudsætning af, at vi får den tidligere garanti retur.”

Sydbanks mildest talt forkvaklede forsøg på at underkende Finans Dan-marks klare konklusion er ikke andet end en dårlig efterrationalisering.

Det kan derfor konstateres, at Sydbank har handlet groft i strid med sædvanlig pengeinstitutpraksis i forbindelse med nedskrivning af ga-rantien over for Rejsegarantifonden.

Under besvarelsen af spørgsmål 3 oplyser Finans Danmark, at det er sædvanlig pengeinstitutpraksis, at nedskrivning af en garantiforplig-telse registreres i garantistillers (Sydbanks) interne systemer, jf. ekstrak-tens side 164.

Det fremgår af ekstraktens side 386 (engagementsoversigt for 2015 fra Sydbank), at garantiforpligtelsen over for Rejsegarantifonden ses at være nedskrevet til kr. 6,5 millioner.

Dette var ikke tilfældet for engagementsoversigten for 2014, hvor ga-rantien var anført til kr. 30 millioner, jf. ekstraktens side 310.

Virksomhed A/S 1 får således ved modtagelsen af engagementsover-sigten pr. 31. december 2015 bekræftet, at Sydbank har nedskrevet ga-rantien over for Rejsegarantifonden fra kr. 30 millioner til kr. 6,5 millio-ner.

Dette faktum bekræftes flere gange årligt for hhv. 2016, 2017, 2018 og 2019, jf. ekstraktens siderne 367, 371, 376 og 383.

I 2017 deltog Virksomhed A/S 1 i årsmøde med Sydbank. Det frem-går af ekstraktens side 501, at det havde været drøftet med Sydbank, at garantien til Rejsegarantifonden skule hæves med kr. 1 million (fra kr. 6,5 millioner til kr. 7,5 millioner), da omsætningen var stigende.

Dette understøtter endvidere, at Sydbanks garanti alene var på de an-førte kr. 6,5 millioner samt at Sydbank havde foretaget nedskrivning af garantien i Sydbanks interne systemer.

Det bemærkes tillige, at Sydbank alene opkrævede provision af et ga-rantibeløb på kr. 6,5 millioner.

110

Dette fremgår tydeligt af engagementsoversigten for 2014, jf. ekstrak-tens side 310, at provisionsbetalingen er sat til kr. 7.397,26. Det fremgår samtidig af den næstkommende engagementsoversigt for 2015, jf. ek-straktens side 386, at provisionsbetalingen nedsættes til kr. 1.602,74, da garantien er blevet nedskrevet fra kr. 30 millioner til kr. 6,5 millioner.

Dette faktum bekræftes årligt for hhv. 2016, 2017, 2018 og 2019, jf. bl.a. ekstraktens siderne 371, 376 m.fl. Dette faktuelle forhold er heller ikke blevet bestridt af Sydbank.

Under besvarelsen af spørgsmål 7 oplyser Finans Danmark, jf. ekstrak-tens side 165, at den sædvanlige pengeinstitutpraksis er, at pengeinsti-tuttet (Sydbank) opkræver garantiprovision af den gældende hovedstol fra garantiforpligtelsen.

Sydbank har, som redegjort for ovenfor, alene opkrævet garantiprovi-sion af en garanti på kr. 6,5 millioner fra nedskrivning af garantiforplig-telsen skulle have fundet sted og fremadrettet.

Dette faktuelle forhold understreger, at Sagsøgte 1 har været i god tro om, at garantinedskrivningen var korrekt gennemført, da dette fremgik både af kvartals- og årsoversigter samt af den skete provisions-opkrævning. Der henvises i øvrigt til Sydbanks egen opgørelse herover, jf. ekstraktens side 730.

Det kan lægges til grund, at Sydbank desuagtet prøver at gøre sin bank-kundes ansatte ansvarlig for en fejl, hvorom Sydbank reelt selv bærer ansvaret.

Det virker besynderligt, at Sydbank forsøger at gøre Sagsøgte 1 an-svarlig for Sydbanks egne grove fejl, særligt når det tages i betragtning, at der årligt blev afholdt bankmøder med Sydbank, hvor garantiens størrelse på kr. 6,5 millioner blev gennemgået.

Efter besvarelsen fra Finans Danmark kan det lægges til grund, at Syd-bank ikke har handlet i overensstemmelse med sædvanlig god pengein-stitutpraksis ved sin stærkt mangelfulde og ansvarspådragende håndte-ring af ordre om at nedskrive bankgarantien over for Rejsegarantifon-den fra kr. 30 millioner til kr. 6,5 millioner.

Det er herudover bemærkelsesværdigt, at Sydbank på intet tidspunkt siden juli måned 2015, hvor garantinedskrivningen skulle være foreta-get, har foretaget en kontrol af, om nedskrivningen nu også var sket, som den burde.

111

Sydbank har haft mere end rig lejlighed til at foretage sådan en løbende kontrol, herunder særligt når man erindrer, at der årligt er sket løbende ændringer i forhold til, hvilke garantier Sydbank har stillet for Virksomhed A/S 1 i forhold til størrelsen af sikkerheder.

Hertil kommer, at Sydbank har udvist egen skyld, da Rejsegarantifon-den kalder den ikke-aflyste garanti på kr. 30 millioner over for Syd-bank.

Sydbank valgte i denne forbindelse straks at udbetale kr. 30 millioner til Rejsegarantifonden.

Sydbank kunne have undgået dette ved i stedet at have kontaktet Sagsøgte 1, Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og/eller Sagsøgte 2 med forespørgsel om, hvorvidt Rejsegarantifonden var berettiget til at kalde garantien.

I så fald ville Sagsøgte 1, Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og/eller Sagsøgte 2 kunne have oplyst Sydbank om, at Rejsegarantifonden havde modtaget alle års-regnskaberne (og kvartalsregnskaberne) for Virksomhed A/S 1, hvor-for Rejsegarantifonden siden 2015 har været fuldt ud bekendt med, at Virksomhed A/S 1 var af den opfattelse, at garantien var nedskrevet til kr. 6,5 millioner.

Det gøres gældende, at Rejsegarantifonden ikke har været berettiget til at kalde garantien på kr. 30 millioner, da Rejsegarantifonden har været i ond tro om berettigelsen til at kalde denne, jf. i øvrigt ekstraktens si-derne 765-766, hvor Rejsegarantifonden i november måned 2018 be-kræfter, at garantien alene er på kr. 6,5 millioner.

Rejsegarantifonden har været bekendt med, hvorledes Virksomhed A/S 1 opfattede sagen, hvorfor Rejsegarantifonden har været i ond tro ved bevidst at undlade at orientere Virksomhed A/S 1 og/eller de sagsøgte om Sydbanks fejl.

Dette forhold får selvsagt direkte betydning over for Sydbank, idet Syd-bank i så fald har udbetalt på garantien på kr. 30 millioner uden at være forpligtet hertil.

Sydbank har derfor tillige udvist egen skyld ved at betale kr. 30 millio-ner uden videre til en garantimodtager (Rejsegarantifonden), der har været i ond tro. Sydbanks grove adfærd kan ikke lastes en ansat hos en af Sydbanks kunder.

112

Sydbank er som garantiudsteder selvsagt nærmest til at bære risikoen for, at Sydbank begår grove fejl ved f.eks. at undlade at tilbagekalde den nedskrevne garanti på kr. 30 millioner.

Det bemærkes, at der er indgået en gyldig og bindende aftale imellem Sydbank og Virksomhed A/S 1 i sommeren 2015, hvor det er aftalt, Sydbank skal nedskrive bankgarantien – der er stillet over for Rejsega-rantifonden – fra kr. 30 millioner til kr. 6,5 millioner. Dette faktum er ubestridt.

Denne aftale bliver opfyldt fuldt ud fra Virksomhed A/S 1's side. Dette faktum er ubestridt.

Sydbank er af den opfattelse, at Sydbank ligeledes har opfyldt denne indgåede aftale ved at nedskrive bankgarantien. Dette faktum er ube-stridt.

Desværre viser det sig – adskillige år efter – at Sydbank ikke har op-fyldt sin del af den indgåede aftale, idet Sydbank ikke har fået nedskre-vet bankgarantien på kr. 30 millioner over for Rejsegarantifonden. Selvom både Sydbank, Virksomhed A/S 1, Sagsøgte 1, Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 i flere år har været enige om, at garantien er blevet nedskrevet til kr. 6,5 millioner.

Sydbank er på ingen måde berettiget til at gøre et krav gældende over for Sagsøgte 1, da kravet alene er begrundet i Sydbanks egne grove interne fejl.

Sydbank er rent aftaleretligt afskåret fra at annullere og/eller ophæve den indgåede aftale med Virksomhed A/S 1. Sydbank har på intet tidspunkt dokumenteret en hjemmel herfor.

Ud fra et indretningshensyn kan det lægges til grund, at Sagsøgte 1 i adskillige år har haft en forventning om, at den aftalte garanti var blevet korrekt nedskrevet til kr. 6,5 millioner.

Det kan konkluderes, at Sydbank er nærmest til at bære risikoen for egne grove fejl ved at dette ikke viser sig at være korrekt.

Det gøres tillige gældende, at Sydbank ud fra både et passivitetssyns-punkt og et forældelsesmæssigt synspunkt ikke har mulighed for at gøre sit nedlagte krav gældende adskillige år efter selve aftalens indgå-else om nedskrivning af garantien.

113

Ansvarsgrundlag:

Selvom nærværende sag har verseret i flere år for Retten, står det fortsat ikke klart for Sagsøgte 1, på hvilket grundlag han gøres erstat-ningsansvarlig over for Sydbank.

Uanset hvilket grundlag, som Sydbank påberåber sig, gøres det gæl-dende, at bevisbyrden ikke ses at være blevet løftet for, at der forefindes et ansvarsgrundlag. Sydbank ses at have gjort gældende, at Sagsøgte 1 har været i ond tro omkring størrelsen af den stillede bankga-ranti. Dette bestrides som udokumenteret og ukorrekt.

Sagsøgte 1 har ovenfor redegjort for, dels den grove fejl begået af Sydbank selv ved at undlade at aflyse den tidligere garanti på kr. 30 millioner samt dels at Virksomhed A/S 1 over flere år blev oplyst af Sydbank selv, at den stillede garanti var på kr. 6,5 millioner samt dels at Virksomhed A/S 1 alene betalte provision af en garanti på 6,5 millio-ner.

Sagsøgte 1 har selvsagt ikke været i ond tro om den stillede ga-ranti.

Sydbank har yderligere gjort gældende, at Sagsøgte 1 besad mini-mum samme viden som Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2. Dette anbringende bestrides som ukorrekt og udokumenteret. Sagsøgte 1 kan alene blive holdt ansvarlig for sin egen positive viden, men ikke for Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2's viden.

Såfremt Sydbank fastholder sit anbringende, vil det være op til Syd-bank at løfte sin bevisbyrde for, at Sagsøgte 1 de facto havde den samme viden som Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2. Denne bevisbyrde ses ikke at være blevet løftet.

Sagsøgte 1 blev først i oktober måned 2020 klar over, at Rejsega-rantifonden havde en opfattelse af, at der var stillet en garanti på kr. 30 millioner i stedet for kr. 6,5 millioner. Dette kan bevidnes af bl.a. Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab), Sagsøgte 2, Rejsegarantifonden, Arion Banki m.m., da alle disse

personer deltog på et telefonmøde herom, da man ville forsøge med en rekonstruktion af Virksomhed A/S 1, jf. ekstraktens side 915.

Dette faktuelle forhold stemmer i øvrigt godt overens med ekstraktens side 917, hvoraf det fremgår, at Sydbank, dels ikke kan dokumentere at garantien på kr. 6,5 millioner var blevet sendt til Rejsegarantifonden samt dels at Sydbank ikke kan dokumentere, at garantien på kr. 30

114

millioner var tilbagekaldt.

Dette understøttes endvidere af ekstraktens side 913-914, der er en in-tern korrespondance imellem Sagsøgte 1 og den juridiske chef hos Arion Banki dateret oktober måned 2020 angående størrelsen af garan-tien, der kom væsentligt bag på Sagsøgte 1.

Sydbank er blevet opfordret, jf. provokation I-B, til at dokumentere, at den stillede garanti på kr. 6,5 millioner er blevet sendt til Rejsegaranti-fonden.

Sydbank har ikke imødekommet denne opfordring.

Retten kan derfor ubestridt lægge til grund, dels at Virksomhed A/S 1 anmodede Sydbank om at stille en ny garanti på kr. 6,5 millioner samt dels at Sydbank stillede den nye garanti, men undlod at frem-sende denne til Rejsegarantifonden.

Efter indholdet af ekstraktens side 917 at dømme, virker dette som den oplagte konklusion, at Sydbanks grove fejl er indtruffet ved, at Syd-banks tidligere medarbejder, Vidne 3, skiftede job midt i denne ”garanti-proces” .

Det virker derfor mere end nærliggende, at Sydbanks grove fejl alene kan tilskrives, at opgaven med korrekt nedskrivning af garantien ses at være faldet imellem to stole, hvor hverken Sydbanks Vidne 3 eller Sydbanks nye medarbejder, der skulle afløse Vidne 3, har formået at færdiggøre garanti-processen på korrekt vis.

Årsagssammenhæng og adækvans:

Det er bemærkelsesværdigt, at Sydbank ved nærværende søgsmål sø-ger at gøre en ansat hos en af Sydbanks kunder erstatningsansvarlig for den grove interne fejl, der er blevet begået af Sydbank.

Det er Sydbanks ansatte selv, der har foretaget de ansvarspådragende fejl.

Det er Sydbank, der meddeler, at de har nedskrevet Rejsegarantifon-dens garanti fra kr. 30 millioner til kr. 6,5 millioner.

Dette meddeles Virksomhed A/S 1.

115

Dette bekræftes løbende i form af årsoversigter og engagementsoversig-ter, hvor garantien over for Rejsegarantifonden fra 2015 og fremefter står anført til at være kr. 6,5 millioner.

Dette bekræftes via provisionsbetalingen, der tilsvarende nedsættes så-ledes, at der kun betales provision af en garantistillelse på kr. 6,5 millio-ner.

Det er Sydbanks egne ansatte, der glemmer at tilbagekalde den tidligere garanti på kr. 30 millioner fra Rejsegarantifonden.

Det er Sydbanks egne ansatte, der glemmer at fremsende den nye ga-ranti på kr. 6,5 millioner til Rejsegarantifonden.

Hvordan skulle Sagsøgte 1 have mulighed for at opdage alle disse fejl, når Sagsøgte 1 løbende – via korrespondance fra Sydbank – får bekræftet, at garantien over for Rejsegarantifonden alene var på kr. 6,5 millioner?

Sagsøgte 1 har ikke foretaget handlinger, der fører til Sydbanks tab. Tværtimod.

Alle ansvarspådragende handlinger ligger hos Sydbank selv.

Det bestrides således, at der er årsagssammenhæng og adækvans mel-lem handlinger foretaget af Sagsøgte 1 og dét krav, som Sydbank stævner for.

Selve tabet:

Det gøres fortsat gældende af sagsøgte 1, at det nedlagte erstatnings-krav er udokumenteret.

I foråret 2018 var den økonomiske situation for Koncern 3 for-værret væsentligt, jf. ekstraktens side 519 m.fl. Likviditeten var meget stram, og den økonomiske styring var taget ud af Virksomhed A/S 1's hænder i Herning og blev styret direkte fra Island af Person 1. Den økonomiske styring var nødvendig for at tilgodese, at der var likviditet i alle koncernens selskaber.

Det fremgår af regnskabsoplysninger, at efter andet kvartal for året 2018 var underskuddet på hele 43 millioner samt egenkapitalen var væk. At egenkapitalen ikke var negativ ved udgangen af 2018 beroede alene på, at koncernens nye ejer, Arion Banki, indskød to af koncernens islandske selskaber.

116

Selve den efterfølgende konkurs for Flyselskab den 2. oktober 2018 påvirkede drastisk hele Koncern 3 i betydeligt omfang. Virksomhed A/S 1 blev pålagt et tab på over kr. 100 millioner i forbin-delse med Flyselskabs konkurs.

Virksomhed A/S 1's økonomiske forhold var allerede i 2018 for dår-lige, hvorfor en opsigelse af garantien ville have ført til en konkurs for Virksomhed A/S 1.

Dette understøttes endvidere af at revisor anførte i påtegningen for året 2018, at der var væsentlig usikkerhed om Virksomhed A/S 1's fort-satte drift, jf. ekstraktens side 818, 822, 824, 825, 835 m.fl.

Ovennævnte understøttes i øvrigt af de fremlagte regnskabsoplysnin-ger, jf. bl.a. ekstraktens side 797, 799 m.fl.

Det gøres derfor gældende, at selv hvis Sydbank måtte komme igen-nem med, at et tab kan antages at være dokumenteret, har Sydbank ikke løftet sin bevisbyrde for, at tabet ville kunne være undgået/afvær-get.

Desuagtet om Sydbank måtte overbevise Retten om, at hvis Sydbank var blevet opmærksom på sine egne fejl i forbindelse med garanti-nedskrivningen på et tidligere tidspunkt end ved Rejsegarantifondens kald af garantien, ville tabet ikke have kunne være undgået.

Sydbank ville derfor under alle omstændigheder – og desuagtet alterna-tive hypotetiske hændelsesforløb – have stået med det samme tab.

Der foreligger således ikke noget erstatningsretligt relevant tab.

Taget i betragtning af Virksomhed A/S 1's og koncernens regnskaber er det ikke realistisk, at en anden bankforbindelse ville have overtaget garantiforpligtelserne fra Sydbank. Tværtimod.

Det gøres herudover gældende, jf. tidligere afsnit herom, at Rejsegaran-tifonden har været i ond tro på tidspunktet for Sydbanks betaling af kr. 30 millioner til Rejsegarantifonden.

Rejsegarantifonden har været klar over, at Virksomhed A/S 1 var af den opfattelse, at garantien var nedskrevet til kr. 6,5 millioner. Rejsegaranti-fonden har løbende modtaget Virksomhed A/S 1's årsrapporter,

117

kvartalsoversigter m.v., hvoraf det tydeligt fremgår af disse, at der alene var stillet en garanti på kr. 6,5 millioner.

Dette er en naturlig følge af reglerne indeholdt i Rejsegarantifondslov-givningen, der berettiger Rejsegarantifonden til at kræve at modtage så-danne oplysninger fra bl.a. Virksomhed A/S 1.

Rejsegarantifonden har derfor ikke været berettiget til at kræve garan-tien på kr. 30 millioner udbetalt.

Dét forhold, at Sydbank ukritisk blot har udbetalt beløbet til Rejsega-rantifonden, medfører selvsagt, at Sydbank er afskåret fra at gøre kra-vet, og dermed det påståede tab, gældende over for Sagsøgte 1.

Det bemærkes hertil, at der faktisk var stillet en moderselskabsgaranti fra det ultimative moderselskab oppe på Island dateret den 19. oktober 2018, jf. ekstraktens side 751-752. Denne kunne have været udnyttet, hvis Sydbank ikke blot ukritisk havde udbetalt garantibeløbet til Rejsegarantifonden.

Det bemærkes hertil, at moderselskabsgarantien blev stillet i henhold til krav herom fra Rejsegarantifonden, jf. ekstraktens side 739, samt at der er tale om en garanti fra det nyoprettede moderselskab efter Flyselskabs konkurs, jf. ekstraktens side 449. Der er således ikke tale om en kautionserklæring fra et selskab, der er gået konkurs, hvilket man kan se på organisationsnummeret.

Det bemærkes hertil, jf. særligt ekstraktens side 880, at Sydbank ikke har løftet sin bevisbyrde for, hvorvidt den på denne side nævnet kau-tionserklæring reelt angår ovennævnte selskab, der ikke er under kon-kursbehandling. Det er Sydbank, der skal løfte bevisbyrden herfor, hvil-ket ikke er sket.

Det gøres derfor gældende, at Sydbank ikke har kaldt samtlige sine kautionserklæringer i nærværende sag.

Afslutningsvist gøres det gældende, at sagsøgers krav helt skal bort-falde, subsidiært væsentligt nedsættes, idet påstanden ikke har taget højde for den væsentlige dividende, der må forventes at komme Syd-bank til gode.

Det følger af ekstraktens side 920, at der påregnes at være dividende til de simple kreditorer i Virksomhed A/S 1's konkursbo.

118

Det følger allerede af cirkulæreskrivelse med redegørelse nr. 2, jf. ek-straktens side 962, at der er mange verserende sager omhandlende ude-ståender, der kan resultere i en væsentlig dividende til bl.a. Sydbank.

Det følger af redegørelse nr. 3, jf. ekstraktens side 972, at konkursboet pt. er involveret i retssager udgørende et beløb på over kr. 150 millio-ner.

Det samme følger af redegørelse nr. 4, jf. ekstraktens side 983-985. Det fremgår endda for nogle af de oplyste retssagers vedkommende, at disse er afgjort i løbet af 2023 ved dom, jf. ekstraktens side 984.

Sydbank har ikke løftet sin bevisbyrde for indholdet af de afsagte domme og/eller for at konkursboet ikke har vundet de andre retssager, herunder at konkursboet har udsigt hertil, hvorfor Sydbanks krav i sin helhed må bortfalde på denne baggrund eller væsentligt nedsættes.

Det følger endvidere af bilag 48, jf. ekstraktens siderne 1029 og 1055, at der fortsat henstår et ikke frigivet beløb på sikringskontoen (til fordel for Sydbank) på kr. 1,1 millioner. Det må forventes, at dette beløb vil blive udbetalt til Sydbank af kurator.

Tabsbegrænsning:

Det gøres gældende, at Sydbank ikke har sørget for at iagttage sin tabs-begrænsningspligt.

Sydbank har bl.a. tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at ind-drage Person 1 i nærværende sag. Det fremgår endda af ekstrakten, at Sydbank har forsøgt at procestilvarsle Person 1, men at dette ikke ses at være lykkedes forinden forældelsesfri-stens

indtrædelse, jf. ekstraktens side 1043.

Det fremgår af Sydbanks processkrift dateret den 11. august 2023, at Virksomhed hf 3 har stillet en kautionserklæring over for Sydbank, hvor Virksomhed hf 3 via denne kautionserklæring er pligtig at dække det påstå-ede tab i nærværende sag.

Det fremgår af ekstraktens side 451, at Sydbank har sendt et brev til Virksomhed hf 3, med anmodning om udbetaling på garantien.

Det fremgår af ekstraktens side 449, at brevets modtager har oplyst Sydbank om, at selskabet er under konkursbehandling hos en advokat på Island.

119

Det fremgår af ekstraktens side 452, at Sydbank har sendt et brev, der må formodes at være til konkursboets advokat, men at dette ikke ses at være kommet frem. Teksten i ekstraktens side 452 er dog alene delvis læsbar.

Det gøres gældende, at Sydbank ikke har iagttaget sin tabsbegræns-ningspligt ved alene at forlade sig på fremsendelsen af et brev til den pågældende advokat på Island. Der må selvsagt kræves flere tiltag end som sket.

Sydbank har derfor ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, hvorfor Sydbanks påståede krav i det hele må afvises, alternativt (væsentligt) nedsættes.

EAL:

Det fremgår af de afgivne processkrifter, herunder særligt ekstraktens side 1053, at både Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 har forsikringsdækning i for-hold til den nedlagte påstand fra Sydbank.

Sagsøgte 1 nyder derimod ikke denne beskyttelse, jf. ekstraktens side 941.

Der har hverken under Sagsøgte 1's ansættelse eller via andre ka-naler været sørget for forsikringsdækning for Sagsøgte 1.

I tilfælde af at Retten – mod forventning – måtte give Sydbank medhold i dennes påstand over for Sagsøgte 1, bør Sagsøgte 1 friholdes iht. bestemmelserne herom indeholdt i EAL, jf. særligt EAL §§ 19-25. Dét forhold, at Sagsøgte 1 er den eneste af sagens parter, der ikke har forsikringsdækning, skal naturligvis tillægges væsentlig betydning.

Friholdelsespåstand over for Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 – forsikringsdækning m.v.:

Som tidligere nævnt, er der tale om en særdeles grov bankfejl ved ga-rantihåndtering fra Sydbanks side, der ikke på nogen måde berettiger Sydbank til at udøve regres over for Sagsøgte 1.

I fald at Retten – mod forventning – måtte give Sydbank medhold i sit krav, gøres det gældende, at opgaven med nedskrivning af garantien var overladt til Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2, jf. ekstraktens side 339-340.

120

Det bemærkes hertil, at den sædvanlige fremgangsmåde for Rejsegaran-tifonden angående økonomiske forhold, herunder garantistillelser, var at kontakte Virksomhed A/S 1's revisor, jf. bl.a. ekstraktens siderne 537, 541, 55-562, 565-572 m.fl.

Det er ubestridt, at Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 i det hele har bistået Sagsøgte 1 i relation til garantistillelser fra Sydbank.

Det er ubestridt, at Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 har været ordregiver på ga-rantinedsættelsen fra kr. 30 millioner til kr. 6,5 millioner over for Syd-bank, jf. ekstraktens siderne 339-340.

Det kan derfor lægges til grund, at opgaven om garantinedskrivning er delegeret til Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2, der således i det interne forhold endeligt skal bære ansvaret i nærværende sag.

Det fremgår af de afgivne processkrifter, herunder særligt ekstraktens side 1053, at både Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 har forsikringsdækning i for-hold til den nedlagte påstand fra Sydbank. Sagsøgte 1 nyder derimod ikke denne beskyttelse, jf. ekstraktens side 941.

I tilfælde af at Retten – mod forventning – måtte give Sydbank medhold i dennes påstand over for Sagsøgte 1, bør Sagsøgte 1 princi-palt friholdes iht. bestemmelserne herom indeholdt i EAL, alternativt bør Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 friholde Sagsøgte 1 for Sydbanks krav bl.a. grundet dét forhold, at Sagsøgte 1 er den eneste af sagens par-ter, der ikke har forsikringsdækning, jf. særligt EAL §§ 19-25.

Uopfyldte opfordringer:

Sydbank er blevet opfordret via (provokation I-B) til at dokumentere, at den stillede garanti på kr. 6,5 millioner er blevet sendt til Rejsegaranti-fonden.

Sydbank ses ikke at have imødekommet opfordringen.

Retten kan derfor lægge til grund, dels at Virksomhed A/S 1 anmo-dede Sydbank om at stille en ny garanti på kr. 6,5 millioner for at afløse den tidligere stillede garanti på kr. 30 millioner samt dels at Sydbank stillede den nye garanti, men undlod at fremsende denne til Rejsegaran-tifonden.

Det fremgår af ekstraktens side 962 (cirkulæreskrivelse, redegørelse nr. 2) følgende:

121

”Konkursboet har fremsat krav over for Rejsegarantifonden vedrørende to betalinger foretaget af TCN på samlet ca. 40 mio. kr. i juli 2020, hvil-ket betalinger Konkursboet anser som omstødelige. Rejsegarantifonden bestrider kravet og retssag er derfor indledt.”

Sydbank er blevet opfordret til via (provokation I-C) at fremlægge for-nøden dokumentation for, dels hvilket krav der er tale om samt dels udfaldet af den pågældende retssag. Det bemærkes, at det fremgår af ekstrakten side 984, at afgørelse forventes den 9. marts 2023.

Opfordringen er fortsat ikke blevet besvaret.

Retten kan derfor lægge til grund, at konkursboet har vundet sagen, hvorefter der er blevet tilført yderligere kr. 40 mio. til konkursboet, hvorfor den kommende dividende til Sydbank bliver væsentligt større end beregnet. Kravet skal derfor rettelig nedsættes i denne forbindelse.

Det fremgår af Sydbanks processkrift dateret den 11. august 2023, at Sydbank ikke ønsker at opfylde opfordring nr. II-D, opfordring nr. II-E og opfordring nr. II-F, da der efter Sydbanks opfattelse er tale om for-trolige og interne arbejdsdokumenter. Opfordring nr. II-D til II-F er sålydende:

Sydbank opfordres (II-D) til at fremlægge ansøgning, samt bevilling i forbindelse med udstedelsen af garantien overfor Rejsegarantifonden samt (IIE) ansøgning og bevilling i forbindelse med garantierne stillet i 2016-2017 og (II-F) ansøgning og bevilling i forbindelse med garantien stillet overfor Nets i 2019.”

I hvert fald for så vidt angår opfordring nr. II-D og II-E er der ingen tvivl om, at fremlæggelsen af disse dokumenter må være et minimums-krav, når Sydbank gør et krav gældende på ca. kr. 20 mio. angående den pågældende garanti.

Sydbanks manglende opfyldelse af disse opfordringer skal selvsagt have processuel skadevirkning. Retten kan derfor lægge til grund, at Sydbanks nægtelse af at fremlægge disse dokumenter – som Sydbank unægtelig er i besiddelse af – er begrundet i, at dokumenterne skader Sydbanks sag.

Retten bør derfor lægge til grund, at Sydbank som minimum har hand-let groft uagtsomt i forbindelse med garantiudstedelsen over for Rejse-garantifonden.

…”

122

Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og statsautorise-ret revisor Sagsøgte 2 har i sit påstandsdokument anført:

”…

Anbringender:

Til støtte for Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 påstand anføres, at betingelserne for at ifalde erstatningsansvar for Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 ikke er til stede, idet

at Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 ikke har ageret i strid med god revisorskik,

at Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 ikke har udvist ansvarspådragende adfærd,

at der ikke foreligger tilstedeværelsen af fornøden årsagssammenhæng,

at der ikke foreligger tilstedeværelsen af fornøden adækvans,

at sagsøger ikke har lidt et erstatningsrelevant tab, ligesom det opgjorte tab bestrides,

at sagsøger har udvist egen skyld i et sådan omfang, at sagsøgers krav bortfalder, subsidiært må nedsættes i væsentlig grad,

at Sagsøgte 2 skal frifindes over for de af Sagsøger og Sagsøgte 1 over for ham personligt nedlagte påstande allerede som følge af retsstillin-gen i henhold til EAL § 19, stk. 3,

at Sagsøgtes eventuelle erstatningsansvar over for Sagsøger og/eller Sagsøgte 1 under alle omstændigheder bortfalder i henhold til EAL § 19, stk. 3, og

at Sagsøgte 1 i det indbyrdes forhold i en eventuel ansvarsfordeling mellem sagsøgte 1 og Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) og Sagsøgte 2 skal sagsøgte 1 bære erstatnings-pligten, idet sagsøgte 1 som daglig ledelse i selskabet har været ansvar-lig for korrespondancen som ledelse i selskabet til at varetage korre-spondancen med Rejsegarantifonden.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

123

På baggrund af mail af 10. juni 2015 fra revisionen til Sydbank sammenholdt med de samstemmende forklaringer lægger retten til grund, at selskabet via sin revisor i juni 2015 anmodede banken om at gennemføre en nedsættelse af den ordinære garanti til Rejsegarantifonden i forbindelse med en ændring af rejse-garantifondsloven, hvor det blev muligt for selskabet at nedsætte selskabets or-dinære garanti fra 30 mio. kr. til 6,5 mio. kr. Retten lægger videre til grund, at garantien overfor fonden aldrig blev nedsat, idet banken på grund af en ekspe-ditionsfejl aldrig fremsendte en ny garanti til fonden. Banken nedsatte desuag-tet garantibeløbet i deres interne systemer i forhold til selskabet og afkrævede herefter alene provision fra selskabet af et garantibeløb på 6,5 mio. kr., ligesom banken i forhold til selskabet og selskabets revisor i årene herefter på bankens årlige engagementsoversigt angav garantien til 6,5 mio. kr. Banken frigav end-videre som følge af nedskrivningen 10 mio. kr. fra selskabets sikkerhedsstillelse i banken. Efter vidneforklaringerne fra Vidne 3, Vidne 4, Vidne 7 og Vidne 8, der alle har været eller er ansat i Sydbank, må det lægges til grund, at der er tale om en helt ekstraordinær fejl, som ingen af vid-nerne tidligere eller efterfølgende har oplevet, og at fejlen let kunne have været undgået ved, at bankens interne vejledning for ændring af garantier var blevet fulgt. Det må videre lægges til grund, at hverken Sagsøgte 1 eller Sagsøgte 2 på det tidspunkt havde grund til at tro, at banken ikke forskrift-mæssigt havde fået garantien nedskrevet.

Spørgsmålet er herefter, om Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 på et tids-punkt fik kendskab til, at garantien ikke var nedskrevet, herunder om de har handlet ansvarspådragende ved ikke at oplyse om misforholdet mellem størrel-sen af den garanti Rejsegarantifonden henholdt sig til, og størrelsen af den ga-ranti selskabet havde indgået aftale med banken om, samt om oplysningerne kunne have afværget bankens tab eller dele heraf.

Selskabets økonomiske forhold i 2018

Rejsegarantifonden traf den 24. januar 2018 afgørelse om, at Virksomhed A/S 1 efter rejsegarantifondslovens § 19, skulle stille forhøjet garanti, med en af-dækningsprocent på 50 % på grund af selskabets konkursrisiko. I afgørelsen blev der angivet alternative løsningsforslag, herunder blandt andet at selskabet kunne undgå kravet ved at forøge selskabets kapitalberedskab med 15,5 mio. euro. Der var herefter i løbet af 2018 en række forhandlinger mellem selskabet og fonden om en alternativ løsning.

Det fremgår af selskabets forslag til Rejsegarantifonden af 9. februar 2018, at der var indgået aftale med Landsbankinn den 6. februar 2018 om at nedskrive kort-fristet gæld med 4 mio. euro, og at der den 7. februar 2018 var indgået aftale med moderselskabets hovedbank Arion Bank om frigørelse af et beløb på 10 mio. euro ved gældseftergivelse overfor Virksomhed ehf 1.   

124

Selskabets søsterselskab Flyselskab gik konkurs den 2. oktober 2018, og det fremgår af revisionspåtegningen i selskabets årsrapport fra 2018, at det var usikkert, om selskabet havde tilstrækkelig likviditet til at fortsætte driften, og at den fortsatte drift var betinget af, at der kunne opnås tilsagn om det nødven-dige kapitalindskud. Det fremgår videre af ledelsesberetningen, at selskabet som følge af Flyselskabs konkurs blev påført kæmpe tab, og at årets resultat var særdeles utilfredsstillende.

Retten lægger herefter til grund, at selskabets kapitalberedskab og likviditet var udfordret hele 2018, og at selskabet var afhængig af at skaffe yderligere likvidi-tet dels for at tilgodese Rejsegarantifondens krav og dels som følge af selskabets tab på søsterselskabet i forbindelse med konkursen i oktober 2018.

Ansvarsvurderingen

Det fremgår af Rejsegarantifondens afgørelse af 24. januar 2018 blandt andet, at selskabets ordinære garanti p.t. udgjorde 30 mio. kr., og at den kunne nedsættes til 13,5 mio. kr., hvis Rejsegarantifonden modtog en revisorerklæring på omsæt-ningstallene for 2017. Afgørelsen blev både fremsendt til Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1.

Efter Sagsøgte 2's forklaring sammenholdt med Vidne 1's mail af 22. marts 2018, der var vedhæftet to ikke beløbsbegrænsede modersel-skabsgarantier, lægger retten til grund, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 var klar over, at der var en divergens mellem størrelsen af den garanti, selska-bet havde indgået aftale med Sydbank om og den ordinære garanti, som Rejse-garantifonden henholdt sig til i afgørelsen af 24. januar 2018. Retten lægger vi-dere til grund, at de i forlængelse af Vidne 1's mail holdt sig i bevidst uvidenhed om, hvorfor der var denne forskel, og at det kunne have været afkla-ret ved, at Sagsøgte 1 rettede henvendelse til Rejsegarantifonden herom. Det forhold, at Vidne 1 i mailen angav, at moderselskabsgarantierne

- der var uden beløbsangivelse - kunne være forklaringen på divergensen, kan ikke føre til et andet resultat. Det støttes også af, at de begge var gjort bekendt med, at den ordinære garanti mindst skulle være 13,5 mio. kr. sammenholdt med, at garantien i Sydbank kun var på 6,5 mio. kr., og af den mail Sagsøgte 2 forinden sendte den 8. februar 2018 til Sagsøgte 1 om, at Rejsega-rantifonden sagtens kunne finde på at forlange ekstra indskud, og Sagsøgte 2's bemærkning ”jeg tror at det er klogest blot at lukke sagen nu uden yderligere vigør.” Retten finder herefter, at det er bevist, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 havde forsæt til at hemmeligholde usikkerheden om garan-tiens størrelse og afgive urigtige oplysninger herom, da årsrapporten for 2017 blev underskrevet den 31. maj 2018.

Erstatningskrav

125

Spørgsmålet er herefter, om Sydbank ville have handlet anderledes, hvis de korrekte oplysninger om garantiens størrelse havde fremgået af årsrapporten, eller det i årsrapporten var anført, at der var en divergens mellem størrelsen af den i Sydbank stillede garanti og den garanti, som Rejsegarantifonden henholdt sig til, herunder om Sydbank kunne have afværget sit tab.

Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at banken ikke ville have fri-givet de 4 beløb på i alt 8.555.664,30 kr., som banken frigav fra selskabets sikker-hedsstillelse i oktober og december 2018, hvis banken havde været bekendt med, at Rejsegarantifonden henholdt sig til garantien på 30 mio. kr. Sydbank har imidlertid ikke godtgjort, at banken herudover ville have handlet anderle-des. Retten har herved lagt vægt på, at en opsigelse af garantien kunne have be-tydet selskabets konkurs, og der er en formodning for, at banken ville forsøge at afværge dette for at undgå tab som følge af, at garantien på grund af bankens fejl ikke var blevet nedskrevet korrekt. Det findes til trods for Sagsøgte 1's forklaring heller ikke godtgjort, at garantien kunne have været afdækket ved indskud fra Person 1 – koncernens ultimative ejer. Retten har her-ved lagt vægt på, at Sagsøgte 1's forklaring ikke er underbygget og frem-står ganske usikker set i lyset af selskabets udfordringer med at opfylde Rejse-garantifondens konsolideringskrav og i lyset af koncernens økonomiske situa-tion i 2018. Selskabet oplyste som ovenfor anført således den 9. februar 2018 Rejsegarantifonden om, at moderselskabet havde fået nedskrevet sin gæld til det islandske pengeinstitut Arion Bank med 10 mio. euro ved gældseftergivelse, og at den kortfristede gæld til Landsbankinn var blevet nedskrevet med 4 mio. euro. Det efterfølgende forløb, hvor Flyselskab den 2. oktober 2018 gik kon-kurs, og hvor Arion Bank den 20. juni 2019 tiltrådte sit pant i koncernen, hvoref-ter Person 1 udtrådte af bestyrelsen, understøtter også denne usik-kerhed. Sydbank har derfor ikke godtgjort, at banken som følge af tilbagehol-delsen af oplysningerne er blevet påført et tab, der går udover de frigivne beløb.

Da garantien var stillet som en anfordringsgaranti, kunne Sydbank ikke have undladt at udbetale garantibeløbet til Rejsegarantifonden.

Da de sagsøgte har handlet forsætligt, er der ikke grundlag for at nedsætte er-statningen på grund af egen skyld. Efter sagens udfald er der endvidere ikke grundlag for yderligere nedsættelse som følge af det beløb, som banken har til-bageholdt som følge af andre garantier. Der er heller ikke grundlag for at lade kravet bortfalde som følge af, at banken ikke i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at få beløbet dækket af moderselskabsgarantierne. Der er endeligt ikke grund-lag for at frifinde de sagsøgte for tiden som følge af, at det fortsat henstår uaf-klaret, om Sydbank får udbetalt dividende i konkursboet.

126

Efter en samlet vurdering finder retten det herefter bevist, at Sydbanks tab kan opgøres til det beløb på 8.555.664,30 kr., som banken frigav i oktober og decem-ber 2018.

Da direktør Sagsøgte 1 og revisor Sagsøgte 2 har handlet forsæt-ligt, skal de betale det anførte beløb in solidum. Som følge heraf tages friholdel-sespåstandene ikke til følge.

Beløbet forrentes fra sagens anlæg.

Efter selskabslovens § 361, stk. 3, hæfter det valgte revisionsselskab, Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) solidarisk med revisor Sagsøgte 2.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal direktør Sagsøgte 1 og revisor Sagsøgte 2 inden 14 dage in solidum betale sagens omkostninger til Sydbank med i alt 626.410 kr. Beløbet omfatter 150.000 kr. til retsafgift, 350.000 kr. til udgifter til advokatbistand, 1.410 til udgifter til vidnefø-relse og 125.000 kr. til udgifter til FSR-responsum. Beløbet til dækning af udgif-terne til advokatbistand er med moms, da banken ikke er momsregistreret.   

Revisionsselskabet hæfter solidarisk med revisor Sagsøgte 2 for de idømte sagsomkostninger.

Retten har ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand lagt vægt på det be-løb, som Sydbank har fået medhold i, sagens omfang og karakter, herunder ar-bejdets omfang og det ansvar, der har været forbundet med sagens førelse.   

THI KENDES FOR RET:  

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal inden 14 dage til Sydbank A/S betale 8.555.664,30 kr. med procesrente fra den 2. marts 2021.

Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) hæfter solidarisk med Sagsøgte 2 for betaling af det anførte beløb.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Sydbank A/S betale 626.410 kr.

Sagsøgte (statsaut. revisionspartnerselskab) hæfter solidarisk med Sagsøgte 2 for betaling af sagens omkostninger.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Domsresume

Direktør i konkursramt selskab m.fl. dømt til at betale 8.555.664,30 kr.

Dom afsagt: 4. december 2023

Retten fandt, at direktøren og revisoren havde handlet ansvarspådragende ved at hemmeligholde oplysninger om størrelsen af en garanti stillet over for Rejsegarantifonden, herunder afgive urigtige oplysninger herom i forbindelse med årsrapporten for 2017

Sagsnummer: BS-8813/2021

Sagen kort fortalt

Sagsøgeren, Sydbank havde nedlagt påstand om erstatning på 19.421.840,75 kr. svarende til det tab, de mente at have lidt som følge af, at rejseselskabets direktør og revisor ikke havde gjort banken bekendt med, at Rejsegarantifonden henholdt sig til en garanti på 30 mio. kr., som Sydbank senere måtte indfri i forbindelse med rejseselskabets konkurs. De sagsøgte, direktøren, revisoren og revisionsselskabet havde påstået frifindelse.

Sagens udfald

Retten lagde til grund, at rejseselskabet via sin revisor i juni 2015 anmodede banken om at gennemføre en nedsættelse af den ordinære garanti til Rejsegarantifonden fra 30 mio. kr. til 6,5 mio. kr., men at garantien over for fonden aldrig blev nedsat på grund af en ekspeditionsfejl i banken. Banken nedsatte desuagtet garantibeløbet i deres interne systemer i forhold til selskabet og afkrævede herefter alene provision fra selskabet af et garantibeløb på 6,5 mio. kr., ligesom banken i forhold til selskabet og selskabets revisor i årene herefter på bankens årlige engagementsoversigt angav garantien til 6,5 mio. kr.

Retten fandt, at hverken direktøren i rejseselskabet eller revisoren på det tidspunkt havde grund til at tro, at banken ikke forskriftmæssigt havde fået garantien nedskrevet til 6,5 mio. kr.

Retten fandt til gengæld, at de begge i januar 2018 blev klar over, at der var en divergens mellem størrelsen af den garanti, selskabet havde indgået aftale med Sydbank om og den ordinære garanti, som Rejsegarantifonden henholdt sig til. Retten lagde videre til grund, at de holdt sig i bevidst uvidenhed om, hvorfor der var denne forskel, og at det kunne have været afklaret ved, at direktøren rettede henvendelse til Rejsegarantifonden. Retten fandt det bevist, at både direktøren og revisoren havde forsæt til at hemmeligholde usikkerheden om garantiens størrelse og afgive urigtige oplysninger herom, da årsrapporten for 2017 blev underskrevet den 31. maj 2018.

Retten fandt det dog alene godtgjort, at banken havde lidt et tab på 8.555.664,30 kr. svarende til de beløb, som banken havde frigivet fra selskabets sikkerhedsstillelse i oktober og december 2018. Det var ikke godtgjort, at banken herudover ville have haft udsigt til dækning af sit tab.

Da de sagsøgte havde handlet forsætligt, var der ikke grundlag for at nedsætte erstatningen på grund af egen skyld. Der var heller ikke grundlag for at lade kravet bortfalde som følge af, at banken ikke i tilstrækkeligt omfang havde forsøgt at få tabet dækket af nogle moderselskabsgarantier. Der var endvidere ikke grundlag for at frifinde de sagsøgte for tiden som følge af, at det fortsat henstod uafklaret, om Sydbank fik udbetalt dividende i konkursboet efter rejseselskabet. Efter selskabslovens § 361, stk. 3, hæftede revisionsselskabet solidarisk med revisoren.

Sagen blev behandlet som en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.

Sagen er anket til Vestre Landsret.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Herning den 4. december 2023.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 3061/23
Rettens sags nr.: BS-62069/2023-VLR
[IkkeAngivet]
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 3062/23
Rettens sags nr.: BS-62116/2023-VLR
[IkkeAngivet]
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 3063/23
Rettens sags nr.: BS-62127/2023-VLR
[IkkeAngivet]
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 3064/23
Rettens sags nr.: BS-8813/2021-HER
Anket
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 3064/23
Rettens sags nr.: BS-8813/2021-HER
Anket
1. instansRetten i HerningHER
DDB sags nr.: 3064/23
Rettens sags nr.: BS-8813/2021-HER
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
NaN kr.