Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 22. november 2023
2
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har nedlagt endelig påstand om frifin-delse.
Parterne har endvidere nedlagt påstand om, at statskassen i medfør af retspleje-lovens § 320 skal erstatte de merudgifter, som de er blevet påført som følge af, at den berammede hovedforhandling den 26. april 2023 måtte omberammes på grund af rettens forhold.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 9. januar 2019 kom Sagsøger til skade, da han i forbindelse med sit arbejde med at fastgøre et åbent vindue på en bygning på Holmen trådte til-bage og faldt.
Der er enighed om, at ulykken skete på et areal med brostensbelægning på Nyholm. Der er fremlagt følgende satellitfoto fra Google Maps af skadestedet:
Den 28. marts 2019 blev arbejdsulykken anmeldt til Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring. Hændelsen er i anmeldelsen beskrevet således:
”…
Opgave: Fastgørelse af vindue pga. storm. Under udførelse af rep. Af vindue går Sagsøger til siden ca. en ½ meter og falder i et jordfaldshul med en forskydning på min. 15 cm. i dybden, pga. faldet slår Sagsøger sit knæ og venstre skulder, Sagsøger sunder sig lidt da han har fået nyge proteser på begge knæ, rejser Sagsøger sig op, og kan dårligt såt på sine ben, Sagsøger samler sit værktøj sammen og kører til sin læge Person 1, Lægehus om natten til d10-01 for Sagsøger meget ondt i venstre skulder og
3
må tage smertestillende medicin, Sagsøger møder til normal arbejds tid kl. ca. 07.00 og foretager maling med højre hånd alene da venstre skulder ikke kan bruges optimalt
Sagsøger møder den 11-10 kl. ca. 07.00 og fortsætter som i går, Sagsøger har kon-taktet lægen pga. da smerterne i skulderen er blevet værrer
…”
I et spørgeskema indsendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 27. april 2020 har Sagsøger om skaden oplyst følgende:
”…
Hvilket arbejde var du i gang med, da du kom til skade?
Havde skruet vinduer fast for stormvejr i et indhak, da jeg skal gå træ-der jeg i et hul i brostensbelægningen, jordfaldshul, ca 30 cm. dybt.
Beskriv hvad der skete, da du kom til skade
Træder i hullet og falder. Jeg har værktøj i hænderne. Falder og lander på venstre knæ og skulder. Får skruemaskine trykket mod brystkasse
…”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den 5. februar 2021 anerkendt ulykken den 9. januar 2019 som en arbejdsskade.
Ved brev af 27. april 2021 rettede Fælles Fagligt Forbund som mandatar for Sagsøger henvendelse til Kastellet i anledning af arbejdsskaden. I kravbre-vet er jordfaldshullet beskrevet således:
”…
Imidlertid var der et jordfaldshul i belægningen på ca. 1 m2 i omkreds og 30-40 cm. i dybden, som medlemmet træder ned i. Medlemmet fal-der og pådrager sig en skulderskade.
…”
Der er under sagen enighed om, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse er rette sagsøgte.
I forbindelse med at Sagsøger fremsatte sig krav den 27. april 2021 blev der taget følgende foto af det pågældende jordfaldshul, som det så ud på dette tidspunkt. Fotoet er efter det oplyste taget den 16. juni 2021.
4
Ved brev af 5. juli 2021 afviste Forsvarsministeriets Personalestyrelse at aner-kende erstatningsansvar for Sagsøgers tilskadekomst.
I Forsvarsministeriets Personalestyrelses brev af 5. juli 2021 er der henvist til følgende oplysninger vedrørende de faktiske forhold på skadestedet, som For-svarsministeriets Personalestyrelse har modtaget fra Forsvarsministeriets Ejen-domsstyrelse:
”…
1) Kan det bekræftes, at der var et jordfaldshul i belægningen på ca. 1 m2 i omkreds og 30-40 cm i dybden den 9. januar 2019?
Under udførelse af rep. af vindue går Sagsøger til siden ca. en ½ meter og fal-der i et jordfaldshul med en forskydning på min. 15 cm. i dybden.
Ovenstående er en udskrift fra Forsvarets Arbejdsmiljø database. Der-for kan jeg ikke bekræfte at der var 30-40 cm i dybden.
2) Hvilken belægning var der på skadesstedet?
Der er brosten.
3) Var belægningen gået i stykker, der hvor hullet var?
5
Belægningen var sunket og det er det der udgør denne fordybning. Jordfaldshul.
4) Hvor lang tid før tilskadekomsten var hullet opstået?
Hele området har lunker og der er generelt niveauforskelle i belægnin-gen på Nyholm. Hvornår netop dette område er sunket, vide ikke.
5) Var Forsvaret opmærksom på hullet? Og ville hullet i bekræftende være blevet fyldt op/repareret/spærret af? Hvis nej, hvorfor?
Der er meldt sager ind til vedligehold og FM leverandør vedr. jord-faldshuller på Nyholm. Hvis disse er bemærket og til fare, er disse selv-følgeligt afmærket og/eller repareret hurtigst muligt. Om der var af-mærket på skadesstedet har jeg ikke kendskab til.
6) Kan det bekræftes, at der har været/er flere tilsvarende jordfaldshul-ler på Holmen?
Ja dette kan bekræftes. Specielt ved boldværket hvor vandet påvirker undergrunden mest.
7) Kan det bekræftes, at der tidligere har været klaget over, at civile og/eller medarbejdere er kommet til skade i forbindelse med fald i jordfaldshuller på Holmen?
Der har tidligere været fald på området, men jeg har kun kendskab til én cyklist der er væltet, men dette er kun oplysninger jeg har fået fra anden part. Om der er andre medarbejdere har jeg ikke kendskab til.
8) Såfremt Forsvaret tidligere har modtaget klager fra tilskadekomne, som er faldet i jordfaldshuller, har dette så medført eventuelle foran-staltninger for at forhindre lignende tilskadekomster? Hvis nej, hvad er så årsagen hertil?
Det er der ikke kendskab til eller modtaget klager i den periode hvor jeg har haft ansvaret for området.
9) Finder der særlige regler/forskrifter/retningslinjer for håndtering af jordfaldshuller, og blev disse i bekræftende fald fulgt? Eventuelle regler/forskrifter/retningslinjer bedes fremsendt, lige som eventuel fotodokumentation fra skadesstedet på skadestidspunktet ligeledes bedes fremsendt.
6
Der vil ved en hver lejlighed hvor der er mulighed for fare, nærved hændelser og ulykke, ske en action for at hindre dette sker. Dette kan være ved afspærring eller udbedring af jordfaldshul.
…”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøger og Vidne.
Sagsøger har forklaret, at han er uddannet Stilling 1 og Stilling 2. Han blev ansat i et flexjob i Forsvarets Ejendomsstyrelse tilbage i 2003, 2004 eller 2005. Han husker ikke det præcise årstal. Hans arbejde bestod i at foretage reparationer. Det var mest værkstedsarbejde.
Den 9. januar 2019 stormede det rigtig meget. Han blev ringet op af hans kol-lega, Vidne, der sagde, at vinduerne i gymnastikken stod og blaf-rede. Vidne bad ham om at skrue vinduerne fast, for at de ikke gik i stykker. Det var ved 8-tiden om morgenen, og der var fortsat mørkt udenfor. Han brugte skruemaskine med forlænger for at nå op til toppen af vinduerne, hvor de skulle skrues fast. Da han havde skruet et vindue fast, vendte han sig om og faldt ned i et hul. Han havde ikke umiddelbart set hullet. Hullet var ca. 30 cm. i dybden og ellipseformet. Forevist bilag C, ekstraktens side 52, er det et foto af skadesstedet. Fotoet er taget efter en reparation, og hullet så ikke sådan ud den 9. januar 2019. På det fremlagte foto er hullet væsentligt lavere.
Det sted, hvor han faldt, er offentligt tilgængeligt område. Det er et område, hvor han færdedes i forbindelse med sit arbejde. Han færdedes alle steder på Holmen. Det pågældende areal er generelt ujævnt. Han er bekendt med, at en cyklist var faldet i området få uger før, han selv kom til skade, og at der også er andre, der har vrikket rundt på foden som følge af huller og manglende belys-ning. Efter hans fald blev der opsat afspærring omkring ca. otte huller.
Han talte med sikkerhedsmanden nogle dage efter ulykken. De var sammen ude at besigtige skadesstedet 3-4 dage efter faldet. Sikkerhedsmanden tog bille-der af hullet med sin telefon, hvor der var sat en tommestok ned i hullet, så man kunne se hullets dybde. Tommestokken viste, at hullet var 28-30 cm. dybt. Bille-derne er desværre gået tabt. Han husker ikke, hvad sikkerhedsmanden hedder, men han kommer fra Svanemøllen og fungerede som sikkerhedsrepræsentant for dem alle. Han går ud fra, at sikkerhedsmanden anmeldte ulykken lige efter, de havde udfyldt papirerne. Han fik ikke udleveret eller tilsendt anmeldelses-blanketten.
7
Da forsvaret selv havde vedligeholdelsespligten for området, blev der leveret strandsand hvert år, som blev lagt ud og banket ned under fliserne for at fore-bygge, at der opstod jordfaldshuller. Efter vedligeholdelsesopgaven blev udlici-teret til Virksomhed, blev området ikke vedligeholdt på samme måde mere.
Forespurgt af advokat Jens Balle Reeder forklarede Sagsøger, at det var hans sikkerhedsrepræsentant Person 2, der udfyldte ska-desanmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Foreholdt at der i anmeldelsesblan-ketten under beskrivelse af hændelsen er anført, at jordfaldshullet var en for-skydning på min 15 cm., kan han ikke forklare hvorfor, der står det. Det var ikke ham, der havde oplyst dette. Det kan være, at Person 2 var ude at måle hullet bagefter. Det er hans opfattelse, at hullet var mere end 15 cm. dybt.
Vidne har forklaret, at han har været ansat i forsvaret fra novem-ber 1976 til april 2021. Hans primære opgaver var at have med de tekniske drift-sinstallationer at gøre. Han arbejdede sammen med Sagsøger. Deres opgaver var at tilse fejl og mangler.
Den 9. januar 2019 fik han om morgenen besked på, at der var et vindue nede ved mastekranen, der stod og smækkede. Han bad Sagsøger om at skrue vinduet fast. Kort tid efter kom Sagsøger tilbage og sagde, at han var faldet. Vidnet kørte ned til skadesstedet og besigtigede hullet. Hullet var ca. en halv til en hel meter i omkreds. Hullet var nok ca. 25 cm. dybt.
Generelt er der mange jordfaldshuller på Holmens område, herunder flere hul-ler i nærheden af mastekranen, hvor Sagsøger skulle håndtere vin-duet. Også en Virksomhed-medarbejder og en cyklist var faldet i huller i området. Disse ulykker var sket inden for et halvt år før Sagsøgers uheld den 9. januar 2019. Han kontaktede Virksomhed efter det første uheld og gennemgik sammen med en medarbejder fra Virksomhed belægningen i hele området. De indtegnede jordfaldshul-lerne på et kort og sendte en rapport til det nyoprettede Virksomhed-servicecenter i Hjørring, hvor de gjorde opmærksom på, at der var et problem. Hullerne skyld-tes, at området blev undermineret, når bølgerne skyllede ind. De områder, hvor der var sket uheld, blev efter hans henvendelse afspærret, men der blev ikke gjort noget ved årsagen til problemerne.
Forevist foto på bilag C, ekstrakten side 52, forklarede vidnet, at det passer me-get godt med, at det er et foto af skadesstedet, men hullet på fotoet er ikke lige så dybt som det hul, Sagsøger faldt i. Det kan være, man har repareret hullet ved at fylde grus under og lagt brostenen igen, og at det så er sunket lidt sammen igen efterfølgende. Opgaven med at vedligeholde arealet lå hos Virksomhed. Han har ikke kendskab til, hvorledes Virksomhed vedligeholdt arealet. Han har konsta-teret, at nogle af de huller, der var, blev udbedret med opfyldning af grus under brostenene. Skadestedet er en offentlig plads.
8
Forespurgt af advokat Jens Balle Reeder forklarede vidnet, at det hul, Sagsøger faldt i, ikke blev beskrevet i rapporten, der blev sendt til Hjørring, fordi hullet endnu ikke var der på det tidspunkt. Han havde ikke set hullet den 9. januar 2019, da han var på stedet første gang, men da han efter Sagsøgers fald kørte derned for at besigtige skadesstedet, konstaterede han, at der var et jordfaldshul.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
ANBRINGENDER
Det gøres gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for den arbejds-ulykke, der er overgået sagsøger.
Til støtte herfor gøres det gældende, at arbejdet ikke var tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i ar-bejdsmiljølovens § 38 samt at arbejdsstedet ikke var indrettet eller ved-ligeholdt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljø-lovens § 42.
Dertil kommer, at der ikke blev givet instruktion om de sikkerheds-mæssige risici, eller blev gennemført et effektivt tilsyn, jf. normerne i ar-bejdsmiljølovens §§ 16 og 17.
Det gøres i denne forbindelse gældende, at der på arbejdsstedet fore-fandtes belægning med jordfaldshuller med risiko for faldulykker samt at der ikke var foretaget forsvarlig vedligeholdelse af de arealer, hvor sagsøger kom til skade.
På ulykkesstedet var der et jordfaldshul af en sådan størrelse, som ikke burde forventes ved sædvanlig færden eller under udførelse af arbejde på arealet.
I denne forbindelse bemærkes, at det efter sagsøger opfattelse bør læg-ges til grund for vurdering af sagen, at det jordfaldshul, som sagsøger trådte ned i var af en sådan størrelse, at sagsøgte burde have sikret at hullet var blevet retableret.
Det gøres i denne forbindelse gældende, at sagsøgte burde have været bekendt med tilstedeværelse af jordfaldshullet, idet sagsøgtes medar-bejdere og civile med færden på arealet har klaget over jordfaldshuller i belægningen.
9
…”
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i sit påstandsdokument anført:
”…
3. ANBRINGENDER
3.1 Til støtte for frifindelsespåstanden
3.1.1 Ad ansvarsgrundlaget
Det gøres overordnet gældende, at Forsvarsministeriets Personalesty-relse ikke er erstatningsansvarlig for den skade, som Sagsøger pådrog sig ved faldet den 9. januar 2019.
Forsvarsministeriets Personalestyrelses ansvarsgrundlag skal bedøm-mes i henhold til dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar uden for kontrakt, dvs. ud fra en culpanorm. Culpavurderingen tager udgangspunkt i en bedømmelse af, om der er sket en tilsidesættelse af en erstatningsretlig relevant norm, dvs. en norm, der tager sigte på at forebygge skader af den indtrufne art.
Det er Sagsøger, som har bevisbyrden for, at Forsvarsministe-riets Personalestyrelse har handlet ansvarspådragende, og at der i givet fald er årsagssammenhæng mellem den påståede ansvarspådragende handling/undladelse og det fremsatte krav på kr. 35.070,00.
Den bevisbyrde har Sagsøger ikke løftet.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har ikke tilsidesat nogle an-svarsnormer i forbindelse med Sagsøgers fald den 9. januar 2019, og har heller ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende i forbin-delse
hermed. Sagsøgers fald den 9. januar 2019 må derimod anses for et hændeligt uheld, som Forsvarsministeriets Personalestyrelse ikke bærer ansvaret for.
Sagsøger har – uden at redegøre nærmere herfor – påberåbt sig, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse har tilsidesat reglerne i ar-bejdsmiljølovens § 38 (om arbejdets tilrettelæggelse og udførelse), § 45 (om tekniske hjælpemidler) og §§ 16 og 17 (om instruktion og ef-fektivt tilsyn). Forsvarsministeriets Personalestyrelse har ikke tilsidesat disse regler, og disse bestemmelser har – efter styrelsens opfattelse – be-grænset betydning for rettens bedømmelse af sagen.
10
Det centrale spørgsmål er derimod, hvorvidt bestemmelsen i arbejds-miljølovens § 42, om at arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, er blevet tilsidesat, eller om For-svarsministeriets Personalestyrelse ud fra en almindelig culpavurdering kan anses for at have handlet ansvarspådragende.
Arbejdsmiljølovens § 42 foreskriver, at:
” Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæs-sigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sund-hedsmæssig betydning, skal følges” .
Bestemmelsen har til formål at beskytte arbejdstagere mod arbejdsulyk-ker og erhvervssygdomme, jf. herved de særlige bemærkninger til § 42, smh. § 1, i lovforslag nr. 8 af 8. oktober 1975. Det er ikke nærmere præ-ciseret, hvad der ligger i et sikkerheds- og sundhedsmæssigt arbejds-sted, om end det fremgår af lovforslaget, at det afgørende er, hvilke for-mer for arbejde og arbejdsprocesser der skal udføres på det pågæl-dende arbejdssted.
Det fremgår af § 41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, at arbejdsstedet (virksomhedens be-driftsområde, herunder arealer, som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres arbejde, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1) skal hol-des forsvarligt vedlige, rent og ryddeligt, så forholdene er sikkerheds-og sundhedsmæssigt forsvarlige.
I punkt 2 i Arbejdstilsynets vejledning nr. A.1.9-1 af 5. februar 2016 om faste arbejdssteders indretning fremgår det, at bedriftsområdet skal være forsvarligt indrettet under hensyn til arbejdet og aktiviteterne, der foregår i området, og at dette gælder både indendørs og udendørs om-råder.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har ikke tilsidesat disse normer i forbindelse med Sagsøgers fald den 9. januar 2019.
Arealet med brostensbelægning på Nyholm var ikke af en sådan be-skaffenhed, at den kan anses for at have udgjort en sikkerhedsmæssig risiko.
11
Der er tale om et stort brostensbelagt område, som ligger ud til vandet, hvilket påvirker undergrunden og dermed belægningen. Området fremstår generelt med lunker og niveauforskelle i belægningen som følge af, at belægningen synker.
Belægningen fremstod den 9. januar 2019 i en tilstand, som var inden-for, hvad man kunne forvente af et sådant areal, jf. herved forudsæt-ningsvist FED1998.813Ø og Østre Landsrets dom af 2. oktober 2019 i sag B-227-19 (vedlagt ulitreret). Der kan således heller ikke stilles krav til, at et større udendørsareal overalt har en helt jævn overflade, jf. her-ved også FED.2003.3118Ø.
Der er på området tale om en belægningstype, som generelt stiller krav til opmærksomheden hos dem, der færdes på den, og det konkrete jord-faldshul gik ikke ud over, hvad man må være forberedt på i området, jf. herved bl.a. U.2018.1612V, FED2008.208V og FED2007.83Ø.
Det bemærkes, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse er opmærksom på, at dommene angår grundejeransvar.
Dommene er ikke desto mindre illustrative og relevante, da ansatte ty-pisk vil have bedre kendskab til området – arbejdspladsens beskaffen-hed – end tredjemand.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har heller ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende i forbindelse med Sagsøgers fald.
Når der konstateres lunker eller huller i belægningen er den normale procedure, at området omkring lunken/hullet afmærkes med kegler el-ler snor, og at det herefter udbedres.
Der var ikke forud for Sagsøgers fald den 9. januar 2019 hen-vendelser vedrørende det pågældende jordfaldshul fra brugere af om-rådet, og det pågældende jordfaldshul blev udbedret efter Sagsøgers fald, da Forsvarsministeriets Personalestyrelse blev bekendt med det.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har dermed ikke undladt at rea-gere på noget konkret faremoment.
Det bemærkes i øvrigt, at den bevisusikkerhed der består omkring, hvordan det pågældende jordfaldshul så ud, kommer Sagsøger, som den der har bevisbyrden for sit krav, til skade. Det forhold, at
12
Sagsøger først den 27. april 2021 (bilag 1) – næsten to år efter faldet – har rettet kravet mod Forsvarsministeriets Personalestyrelse, medfører således, at relevant bevissikring ikke længere kan ske.
Forsvarsministeriets Personalestyrelses frifindelsespåstand bør derfor tages til følge.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at Sagsøger under sit arbejde for Forsvarsministeriets Personalestyrelse den 9. januar 2019 pådrog sig en arbejdsskade, da han arbej-dede med at fastgøre et åbent vindue på en bygning på Holmen og trådte ned i et jordfaldshul, hvorved han faldt.
Der er ikke fremlagt fotos af det pågældende jordfaldshul, som det så ud på skadestidspunktet, og der er divergerende oplysninger om hullets dybde.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at området på Nyholm er et stort brostensbelagt areal, der ligger ud til vandet. Området fremstår generelt med lunker og niveauforskelle i belægningen som følge af, at belægningen synker. Sagsøger havde arbejdet på Holmen i en længere årrække og var vant til at færdes i området i forbindelse med sit arbejde.
Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse foranledigede afmærkning og udbedring af jordfaldshuller, når de modtog anmeldelse af skader i belægningen, og at der ikke forud for Sagsøgers uheld den 9. januar 2019 havde været henvendelser vedrørende det pågældende jordfaldshul. Dette understøttes af Vidnes forkla-ring om, at han ikke havde observeret hullet ca. et halvt år før ulykken, da han gennemgik belægningen i hele området, og om de tiltag, der blev foretaget efter hans indberetning af ujævnheder i belægningen.
Retten finder herefter, at Sagsøger ikke har bevist, at fordybningen i brobelægningen havde en dybde eller karakter, som gik ud over, hvad han som færdende i området måtte være forberedt på. Retten finder det endvidere ikke bevist, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse har tilsidesat dets forpligtelse til at holde arbejdsstedet forsvarligt vedlige, eller at Sagsøgers tilska-dekomst i øvrigt skyldtes ansvarspådragende forhold hos styrelsen.
13
Retten tager på den baggrund Forsvarsministeriets Personalestyrelses frifindel-sespåstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, omfang samt udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Retten har ved fastsættelsen af be-løbet navnlig lagt vægt på, at Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøgers påstand blev nedsat i replik af 21. juni 2022, og på omfanget af processkrifter samt hovedforhandlingens varighed. Forsvarsministeriets Personalestyrelse er ikke momsregistreret.
I medfør af retsplejelovens § 320 skal statskassen erstatte de udgifter, som par-terne uden egen skyld er blevet påført som følge af, at hovedforhandlingen den 26. april 2023 blev aflyst. Beløbet er fastsat skønsmæssigt til 4.000 kr. inkl. moms til Forsvarsministeriets Personalestyrelse og 3.200 kr. eksl. moms til Fagligt Fæl-les Forbund som mandatar for Sagsøger og angår de merudgifter, der har været forbundet med, at parternes advokater har skullet bruge tid på at for-berede sagen på ny forud for hovedforhandlingen den 25. oktober 2023.
THI KENDES FOR RET:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse frifindes.
Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger skal inden 14 dage til Forsvarsministeriets Personalestyrelse betale sagsomkostninger med 20.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Statskassen skal betale 4.000 kr. til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Statskassen skal betale 3.200 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger.
Publiceret til portalen d. 22-11-2023 kl. 13:04
Modtagere: Sagsøgte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Mandatar Fagligt Fælles Forbund, Sagsøger, (L) Nanna Baade, Advokat (H) Jens Balle Reeder