Sag om, hvorvidt en affaldsaktør er erstatningsansvarlig for pesticidforurening som følge af urigtige eller manglende oplysninger ved levering af industrielt spildevand

RETTEN I GLOSTRUP

DOM

afsagt den 2. februar 2024

Sag BS-59245/2019-GLO

Flux Water, Slagelse ApS (nu Flux Water ApS)

(advokat Anders Bjørn Fenger Munthe og

advokat Andreas Oxholm)

hovedintervenient Flux Water A/S (nu Flux Water ApS)

(advokat Anders Bjørn Fenger Munthe og

advokat Andreas Oxholm)

mod

Stena Recycling A/S

(advokat Peter Bang)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig overordnet om en affaldsaktørs ansvar for leverancer af spildevand, som indeholdt farlige stoffer i form af pesticider af typen neoniko-tinoider, hvorved der skete kontaminering af rensningsanlæg i Slagelse og på Prøvestenen i København.

1. Påstande

Flux Water, Slagelse ApS har under hovedforhandlingen nedlagt følgende endelige påstand:

Stena Recycling A/S tilpligtes at betale 89.418.055,67 kr. med tillæg af procesrente af 9.392.634,64 kr. fra sagens anlæg, procesrente af 63.799.877,08 kr. fra den 2. juli 2021 samt procesrente af 16.225.543,95 kr. fra den 25. september 2023.

Flux Water A/S har som hovedintervenient under hovedforhandlingen nedlagt følgende endelige påstand:

Stena Recycling A/S tilpligtes at betale 73.848.700,25 kr. med tillæg af procesrente af 58.813.130,01 kr. fra sagens anlæg og procesrente af 15.035.570,24 kr. fra den 25. september 2023.

Flux Water A/S har anført, at denne påstand er fremsat som et alternativ til Flux Water, Slagelses ApS’ påstand, og at Flux Water A/S’ krav ifølge denne alternative påstand er indeholdt i det krav, som er indtalt af Flux Water, Slagelse ApS.

Flux Water selskaberne har efter hovedforhandlingen oplyst, at selskaberne er fusioneret, og at Flux Water A/S´ påstand som følge heraf bortfalder som ”det mindre i det mere” , men at Flux Water kræver godtgørelse af sagsomkostning-er, herunder retsafgiften i forbindelse med anlægget af hovedinterventionssag-en.

Stena Recycling A/S har nedlagt påstand om frifindelse over for påstandene.

2. Retssagens forløb

Retten har modtaget stævning den 21. december 2019 og hovedinterventions-stævning den 27. juni 2022. Baggrunden for, at Flux Water A/S indleverede hovedinterventionsstævning i sagen, var ifølge det oplyste en uenighed mellem parterne i hovedsagen om, hvorvidt Flux Water, Slagelse ApS – såfremt det var Flux Water A/S, der havde et direkte krav mod Stena Recycling A/S (i det følgende Stena Recycling) – var berettiget til at indtale et sådant krav overfor Stena Recycling.

Sagen er blevet sambehandlet med en adcitationssag (Sag BS-9681/2020-GLO), som Stena Recycling anlagde mod MariboHilleshög ApS den 28. februar 2020. I

adcitationssagen fremsatte Stena Recycling påstand om, at MariboHilleshög ApS skulle tilpligtes at friholde Stena Recycling for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger, som Stena Recycling måtte blive dømt til at betale til Flux Water, Slagelse ApS og/eller Flux Water A/S under hovedsagen.

Hovedforhandlingen blev påbegyndt den 1. november 2023. Dagen før hovedforhandlingens 7. retsdag, den 20. november 2023, hævede Stena Recycling sagen over for MariboHilleshög ApS. De forklaringer, der er afgivet af vidner, som MariboHilleshög ApS har ført under hovedforhandlingen, indgår i dommen.

Under sagen har Flux Water, Slagelse ApS og Flux Water A/S flere gange æn-dret deres påstande.

Ved indlevering af stævning den 21. december 2019 mod Stena Recycling frem-satte Flux Water, Slagelse ApS påstand om betaling af 9.392.634,64 kr. med til-læg af renter samt en anerkendelsespåstand. Begge påstande vedrørte anlægget i Slagelse. Der blev samtidig taget forbehold for at ændre påstanden.

I et processkrift (replik) af 31. juli 2020 tog Flux Water, Slagelse ApS forbehold for at forhøje påstanden med de tab, der var lidt som følge af kontaminering af spildevandsanlægget på Prøvestenen , og i et processkrift af 2. juli 2021 forhøje-de Flux Water, Slagelse ApS betalingspåstanden til betaling af 72.192.511,72 kr. med tillæg af renter.

I processkrift af 25. september 2023 ændrede Flux Water, Slagelse ApS påstan-den til betaling af 103.558.799,97 kr. med tillæg af renter, og under hovedfor-handlingen har Flux Water ApS ændret påstanden til betaling af 89.418.055,67 kr. med tillæg af renter, som ovenfor anført.

Ved indlevering af hovedinterventionsstævning den 27. juni 2022 fremsatte Flux Water A/S påstand om betaling af 58.813.130,01 kr. med tillæg af renter.

Flux Water A/S forhøjede senere påstanden til betaling af 90.074.244,20 kr. med tillæg af renter, og under hovedforhandlingen har Flux Water A/S ændret på-standen til betaling af 73.848.700,25 kr. med tillæg af renter som ovenfor anført.

3. Oplysninger efter hovedforhandlingen

Flux Water, Slagelse ApS og Flux Water A/S har den 2. januar 2024 – og således efter at sagen var optaget til dom – oplyst, at der med regnskabsmæssig virk-ning fra den 1. januar 2023 er sket fusion af Flux Water, Slagelse ApS, CVR 35863737, og Flux Water ApS (tidligere Flux Water A/S), CVR 37151106, med Flux Water ApS (tidligere Flux Water A/S), CVR 37151106, som det fortsæt-

tende selskab. Det oplyste fremgår tillige af sagsresume af 29. december 2023 fra Erhvervsstyrelsen.

Da hovedintervenienten med CVR 37151106 under hele sagens forløb stedse er blevet oplyst at være Flux Water A/S, og da det først efter hovedforhandlingen er blevet oplyst, at hovedintervenienten Flux Water A/S, CVR 37151106, rettelig er et anpartsselskab, er hovedintervenienten af hensyn til overskueligheden be-nævnt som Flux Water A/S i dommen bortset fra i domshovedet og konklusion-en.

Flux Water, Slagelse ApS og Flux Water A/S er herefter i det følgende benævnt henholdsvis Flux Water Slagelse og Flux Water A/S, når det har betydning at skelne mellem de to selskaber, og er ellers benævnt med samlebetegnelsen Flux Water.

Oplysningerne i sagen

1. Overordnet om sagen og dens tvistepunkter

I juni 2019 blev det konstateret, at et vandrensningsanlæg til rensning af industrielt spildevand i Slagelse tilhørende Flux Water Slagelse var kontamineret på grund af spildevand indeholdende pesticider af typen neonikotinoider. Efterfølgende blev det konstateret, at også nogle tanke på Prøvestenen i København, som var lejet af Flux Water A/S, var kontamineret.

MariboHilleshög ApS er affaldsproducent af pesticidholdigt spildevand, der indeholder neonikotinoider. MariboHilleshög ApS havde indgået kontrakt med Stena Recycling om bortskaffelse af affaldsfraktioner. Stena Recycling har i pe-rioden fra 2016 til 2019 med bistand af transportøren Norva24, Kloak & Industriservice (i det følgende Norva24) transporteret pesticidholdigt spildevand fra MariboHilleshög ApS i Holeby på Lolland til behandling hos Flux Water Slagelse.

Det er oplyst, at 36 transporter af spildevand fra affaldsproducenten MariboHil-leshög ApS er blevet kørt til behandling i Flux Water Slagelses spildevandsrensningsanlæg i Slagelse, og at der heraf er blevet kørt seks transporter af spildevand til midlertidig oplagring i tanke på Prøvestenen, som Flux Water A/S have rådighed over.

Hovedspørgsmålet i sagen er, om Stena Recycling har handlet ansvarspådragende overfor Flux Water ved at have afleveret leverancer med pesticidholdigt spildevand, der stammede fra MariboHilleshög ApS, til behand-ling på Flux Water Slagelses anlæg, som ikke var godkendt til at modtage og behandle spildevand med pesticidrester.

Det er i den relation bl.a. omtvistet, hvilken rolle Stena Recycling har haft i henhold til affaldslovgivningen og aftaleforhold, herunder om Stena Recycling har ageret som indsamlingsvirksomhed eller forhandler og har overtaget affaldsproducentens ansvar for affaldshåndteringen, eller om Stena Recycling alene har ageret som mægler mellem affaldsproducenten MariboHilleshög ApS og spildevandsbehandleren Flux Water Slagelse.

Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt det var retvisende, at Maribo-Hilleshög ApS havde deklareret spildevandet under spildevandskoden EAK 161001, og om den af MariboHilleshög ApS oplyste spildevandskode, og/eller det forhold, at Flux Water Slagelse ApS som spildevandsbehandler i nogle til-fælde ændrede den oplyste spildevandskode, har betydning for vurderingen af ansvarsgrundlaget.

Såfremt der foreligger et ansvarsgrundlag i forhold til Stena Recycling, er det herefter spørgsmålet, om de øvrige betingelser for erstatning er opfyldt. Det er herunder omtvistet, hvorvidt det var det pesticidholdige spildevand fra Mari-boHilleshög ApS, som forårsagede en kontaminering af Flux Water Slagelses anlæg i Slagelse og en kontaminering af tankene på Prøvestenen i København, som Flux Water Slagelse rådede over. Det er desuden omtvistet, om det var på-regneligt for Stena Recycling, at Flux Water Slagelse i nogle tilfælde foretog midlertidig oplagring af spildevandet i tankene på Prøvestenen. Der er endvi-dere uenighed om, hvorvidt Flux Water Slagelse og Flux Water A/S har udvist egen skyld, eller om der foreligger accept af risiko.

Endelig er Flux Water Slagelse og Flux Water A/S´ tabsopgørelse, herunder krav om driftstab, i det hele omtvistet, og der er bl.a. tvist om, hvorvidt Flux Water Slagelse og Flux Water A/S har tilsidesat tabsbegrænsningspligten.

2. Sagens parter

Sagsøgerne Flux Water, Slagelse ApS og Flux Water A/S

Flux Water Slagelse (tidligere Flux Solutions IVS) var et datterselskab til Flux Water A/S, som var en del af Koncern. Flux Water, Slagelse har beskæftiget sig med rensning af industrielt spildevand og har haft et spildevandsrensningsanlæg, der var beliggende på lejet grund i Slagelse. Udlejer af arealet var det kommunale renseanlæg SK Spildevand A/S, og det industrielle spildevand, som Flux Water, Slagelse behandlede, blev – når det var renset – udledt til det kommunale renseanlæg SK Forsyning A/S, tidligere SK Spildevand A/S.

Det er oplyst, at Flux Water Slagelse ikke længere har nogen drift, og at anlægget i Slagelse er blevet nedtaget og bortskaffet.

Moderselskabet Flux Water A/S har efter det oplyste ejet og drevet flere industrielle rensningsanlæg i Danmark. Det er oplyst, at selskabet ikke længere har nogen egentlig drift, og at selskabet i februar 2022 har afhændet hele sin virksomhed.

Flux Water A/S lejede i perioden op til den juli 2019 og i den følgende periode en række tanke på Prøvestenen i København af Virksomhed ApS. Flux Water A/S opførte i samme periode et spildevandsanlæg på Prøvestenen, som blev taget i brug i november 2019. Virksomhed ApS var også en del af Koncern.

Sagsøgte Stena Recycling A/S

Stena Recycling er efter det oplyste en del af den svenske Stena Metall koncern. Stena Recycling driver genindvindingsvirksomhed, har hovedsæde i Brøndby og har i alt 19 afdelinger i Danmark, herunder en afdeling i Vissenbjerg på Fyn. Det er oplyst, at Stena Recyclings afdeling for farligt affald ligger i Vissenbjerg

på Fyn.I affaldsregisteret er Stena Recycling med adressen Damsbovej 20, 5492

Vissenbjerg registreret som ”Indsamlingsvirksomhed har forbehandlingsanlæg” .

Af Stena Recyclings hjemmeside fra 2023, som er fremlagt under sagen, fremgår bl.a., at Stena Recycling tilbyder en sikker, effektiv og bæredygtig løsning til farligt affald og tilbyder en pålidelig indsamling og transport af farligt affald. Det fremgår videre bl.a., at Stena Recycling årligt håndterer over 500.000 tons farligt affald.

Tidligere adciterede MariboHilleshög ApS

MariboHilleshög ApS (tidligere Danisco Seeds og Maribo Seed International ApS) er en virksomhed, som beskæftiger sig med produktion og forædling af sukkerroefrø, og som er en del af DLF koncernen. Det er oplyst, at virksomhed-en er en international forædlingsvirksomhed med et stort netværk af dattersel-skaber, salgskontorer, distributører og agenter i omkring 30 lande. Hovedkon-toret og frøfabrikken ligger i Holeby på Lolland, og MariboHilleshög ApS har ifølge det oplyste omkring 350 ansatte i henholdsvis Danmark, Sverige, Italien, Frankrig og USA.

Det er oplyst, at MariboHilleshög ApS til brug for produktionen og forædlingen af sukkerroefrø foretager coating af sukkerroefrø med pesticider, herunder pes-ticider af typen neonikotinoider, der bl.a. omfatter aktivstofferne clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam. MariboHilleshög ApS har dispensation til anvende de nævnte pesticider og er under tilsyn af Lolland Kommune.

3. Sagens forløb

3.1 Affaldsproducenten MariboHilleshög ApS’ aftaler om transport og

behandling af farligt affald

MariboHilleshög ApS havde oprindelig en samarbejdsaftale med Fortum Waste Solutions A/S (tidligere Kommunekemi A/S, og herefter kaldet Fortum) om transport og behandling af virksomhedens farlige affald. Af samarbejds-aftale af 4. december 2006 fremgår bl.a., at H1-affald deklareret som ”pesticid-holdigt skylldvand” behandles til kr. 1,25 pr. kg.

Af en kontrakt dateret den 3. maj 2011 mellem Stena Miljø A/S og MariboHilles-hög ApS, som er underskrevet af sælger Person 1 på vegne af Stena Miljø A/S og af Vidne 1 på vegne af MariboHilleshög ApS den 25. maj 2011, fremgår bl.a.:

Foto udeladt

…

Af en kontrakt af 7. juni 2016 mellem Stena Recycling og MariboHilleshög ApS fremgår bl.a.:

”

Foto udeladt

”

Af Stena Recyclings samhandelsbetingelser til kontrakten fremgår:

”

Foto udeladt

…”

Der er under sagen fremlagt 3 fakturaer for perioden april 2015 til marts 2017 fra Stena Recycling til Maribo Seed International. Af fakturaerne, som bl.a. angår ”skyllevand m/rester pesticid” og ”spildevand med 2 % farve” , er følgende fortrykt: ”I henhold til Affaldsbekendtgørelsen § 78, stk. 5 og 6,

overtager vi ansvaret for aflevering af affaldet på et registreret genanvendelsesanlæg og indberetning til Affaldsdatasystemet” .

3.2 Flux Water Slagelse – rensningsanlægget i Slagelse

Flux Water Slagelses spildevandsanlæg var opført på lejet grund.

Af en areallejekontrakt af 9. februar 2015 mellem SK Spildevand A/S som udlejer og Flux Water Slagelse som lejer fremgår, at lejemålet trådte i kraft den 1. maj 2015, at lejemålet ifølge lejekontraktens § 4 løb, indtil en af parterne skriftligt opsagde lejemålet med seks måneders varsel til udgangen af en måned, og at lejemålet var uopsigeligt i fe, år fra lejemålets ikrafttræden, dog med undtagelser af de forhold, der var anført i lejekontraktens § 16.

Af areallejekontrakten fremgår endvidere bl.a.:

”§ 16: Ekstraordinære ophørsgrunde

Uanset bestemmelsen i § 4 kan lejekontrakten opsiges i følgende tilfælde:

…

Udlejer kan i øvrigt opsige lejemålet såfremt:

…

• Anlægget giver anledning til Miljøproblemer eller hvis der i øvrigt

opleves andre gener fra anlægget.

…

Før en opsigelse i henhold til ovenstående fremsendes, tildeles der modparten en periode på 14 dage til at forsøge at afhjælpe eventuelle problemer.

Opsigelsen fra begge parter skal ske med mindst 3 måneders varsel, medmindre opsigelse sker på grund af myndighedskrav, der udelukker et sådant varsel eller der er tale om antennesystemet skaber driftsforstyrrelse for udlejer.

…

§ 19: Aflevering ved ophør

Ved lejemålets ophør fjerner lejer anlægget. Det lejede skal, ved ophør af lejemålet, afleveres i samme stand som ved den oprindelige overtagelse.

§ 20: Reetablering efter fjernelse af udstyr

Lejer er pligtig at fjerne alt udstyr der ikke længere er i brug. Dette skal ske senest 30 dage efter brug af udstyret er ophørt. Lejer skal sørge for umiddelbar reetablering af lokationen. Før reetablering skal lejer først konsultere udlejer for bl.a. at sikre sig korrekt reetablering.

…”

Den 2. marts 2015 meddelte Slagelse Kommune i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33 Flux Water Slagelse, Dalsvinget 9-11, Slagelse en miljøgodkendelse til behandling og separering af spildevand og brugt borevæske til vand, olie og brugt olieholdigt tørstof.

Den 14. september 2016 blev Flux Water Slagelse meddelt en ny miljøgodkendelse. Af denne fremgår, at virksomhedens art er ”Behandling og separering af spildevand og brugt borevæske” , at hovedaktiviteten er ”vandbehandling” , og at virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed, bilag 1, listepunkt 5.1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons pr. dag.

Af miljøgodkendelsen af 14. september 2016 fremgår videre bl.a.:

”Resume

Slagelse Kommune meddeler jf. § 33 i miljøbeskyttelsesloven miljøgodkendelse til behandling og separering af spildevand og brugt borevæske til vand, olie og brugt olieholdigt tørstof.

Flux Water ønsker at udvide kapaciteten til at maksimalt 100 tons/dag i gennemsnit. Virksomheden bliver derfor omfattet af listepunkt 5.1 b) og 5.1 d) på listen i bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen. Listepunkt 5.1 d) er omfattet af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af lis-tevirksomhed.

Miljøgodkendelsen omfatter udelukkende virksomhedens forhold i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og fritager derfor ikke virksomhedens for at indhente eventuel fornøden tilladelse i medfør af anden lovgivning. Det påhviler til enhver tid virksomhedens selv at have kendskab til bestemmelser i relevante love, bekendtgørelser med videre.

Miljøgodkendelsen indeholder generelle vilkår samt vilkår for virksomhedens drift og indretning. Desuden indeholder miljøgodkendelsen en miljøteknisk redegørelse for virksomhedens aktiviteter, samt vurdering af den miljømæssige påvirkning af omgivelserne.”

Det fremgår af miljøgodkendelsen, at Flux Water Slagelse er godkendt til at modtage og opbevare affaldsfraktioner i henhold til 65 EAK-koder, herunder affaldsfraktioner omfattet af EAK-koden 080112 ”Maling- og lakaffald, bortset fra affald henhørende under 080111” og EAK-koden 161001 ”vandigt flydende affald indeholdende farlige stoffer” .

Det er i miljøgodkendelsen oplyst, at spildevandet skal ledes til SK Forsynings spildevandsledning, og at spildevandet skal overholde emissionsværdier og

skal analyses i nærmere anført omfang i forhold til PH, suspenderet stof, COD, Arsen, Bly, Cadmium, Chrom, Kobber, Kviksølv, Nikkel, Zink, Mineralsk olie og hæmning af nitrifikation, EC50.

I miljøgodkendelsen er der ikke anført noget om pesticider.

Den 26. september 2016 rettede Stena Recycling henvendelse til Flux Water Slagelse med en forespørgsel om priser og leveringsbetingelser.

Det fremgår videre af en mail af 14. september 2017 fra direktør Person 2, Flux Water Slagelse, og en mail af 20. september 2017 fra Vidne 2, Stena Recycling, at Stena Recycling og Flux Water Slagelse på det tidspunkt indledte et samarbejde om forskellige affaldsfraktioner.

Af de nævnte mails af 14. og 20. september 2017 fra Flux Water Slagelse og Stena Recycling fremgår:

”

Foto udeladt

”

Der foreligger ikke en skriftlig kontrakt mellem Stena Recycling og Flux Water Slagelse.

Det er oplyst, at Stena Recycling med bistand af transportøren Norva24 i perio-den fra den 2. oktober 2017 – 26. juni 2019 leverede i alt 36 læs spildevand fra MariboHilleshög ApS til Flux Water Slagelse.

Stena Recycling har udstedt affaldsdeklarationer for modtagelse af spildevand fra MariboHilleshög ApS i denne periode. Der er i sagen fremlagt i alt 33 af de affaldsdeklarationer, som er udstedt af Stena Recycling til MariboHilleshög ApS, og MariboHilleshög ApS har oplyst, at de tre sidste affaldsdeklarationer mangler.

Af disse 33 affaldsdeklarationer fremgår bl.a., at affaldsmodtager er Stena Re-

, Damsbovej, 20, 5492 Vissenbjerg, kontaktperson Vidne 2, at

afsender er MariboHilleshög ApS, at transportør er Norva 24, og at beskrivelsen

af affaldet er ”Spildevand med 2 % farve, EAK Kode 161001”.Det er om affaldsdeklarationerne oplyst, at der for hver spildevandsleveranceblev udfærdiget en affaldsdeklaration i flere eksemplarer, men med varierendeindhold afhængigt af, hvem eksemplaret skulle udleveres til.Der er eksempelvis om den anden leverance af spildevand den 30. oktober 2017fremlagt følgende:En affaldsdeklaration af 30. oktober 2017, udstedt af Stena Recycling, med angi-velsen ”kopi kunde”, hvoraf fremgår bl.a., at MariboHilleshög ApS er afsender,at Stena Recycling i Vissenbjerg, med kontaktperson Vidne 2, eraffaldsmodtager, at Norva 24, er transportør, og at affaldet er beskrevet som”spildevand m 2 % farve”.Denne deklaration er fremlagt af MariboHilleshögApS.En tilsvarende affaldsdeklaration af 30. oktober 2017, udstedt af Stena Recyc-ling, med angivelsen ”kopi Flux Water”, hvor Stena Recycling i Vissenbjergmed kontaktperson Vidne 2, er anført som afsender, og hvor FluxWater Slagelse angivet som affaldsmodtager.Et tilsvarende dokument benævnt fragtbrev af 30. oktober 2017, som er udstedtafStena Recycling, svarende til de ovenfor nævnte affaldsdeklarationer, menhvor MariboHilleshög ApS er afsender og Flux Water Slagelse er affaldsmod-tager.En faktura af 31. oktober 2017, udstedt af Flux Water Slagelse til Stena Recyc-ling. Fakturaen er adresseret Vidne 2, Vissenbjerg, og af fakturaenfremgår bl.a., at nummer er ”161001” og at der under beskrivelsen er anført:

”Vandigt flydende affald. Leveret fra Vissenbjerg den 30-10-2017 Transportør Norva24 FWA07896” . Flux Water Slagelse har vedrørende en del af de øvrige leverancer, der stammer fra MariboHilleshög ApS, fremlagt kopi af de affalds-deklarationer, som Flux Water Slagelse har modtaget fra Stena Recycling i for-bindelse med leverancerne.

Der er i sagen fremlagt enkelte håndskrevne deklarationer, som er udstedt af Flux Water Slagelse og Flux Water A/S, og svarende til de omhandlede leveran-cer, hvoraf det fremgår, at kunden/affaldsproducenten er ”Maribo … Holeby” . Endvidere er der fremlagt enkelte affaldsdeklarationer fra Stena Recycling, hvor afsenderen med håndskrift er rettet fra Stena Recycling til MariboHilleshög ApS.

Den 12. april 2018 aftalte Person 2, Flux Water Slagelse, og Vidne 2, Stena Recycling, et møde den 19. april 2018 i Vissenbjerg.

I en mail af 8. maj 2018 skrev Vidne 2 til Person 2, at han ved-hæftet sendte ”datablad på blå farve i spildevand, ca. 2 til 3 % farve med vand” .

Af databladet – Safety data Sheet fremgår bl.a.:

”…

1.1 Product identifier

Product name: APE FRE BL15:3 DISP

Product code: BPD0015

Trade name: APE Free Blue 15:3 Dispersion Index number:

…”

Den 28. juni 2019 sendte Slagelse Kommune et forvarsel om forbud mod udledning af spildevand til Slagelse Renseanlæg. Det fremgår, at baggrunden for forvarslet om forbud var, at Slagelse Kommune i det rensede spildevand fra Flux Water havde målt for høje koncentrationer af pesticider i form af neonikotinoider (Imidakloprid, Thiamethoxam og Chlotianidin).

Forvarslet blev den 1. juli 2019 fulgt op at en endeligt forbud, hvoraf fremgår:

”Forbud mod udledning af spildevand til Slagelse Renseanlæg Slagelse Kommune har i det rensede spildevand fra Flux Water målt meget høje koncentrationer af neonikotinoider (Imidaklorpid, Thimethoxam, Chlotianidin), som er ekstrem toksisk overfor vandlevende organismer. Derfor påvirker udledningen fra Flux Water både slamkulturen i Slagelse Renseanlæg og dyrelivet i vandløbene Jernbjerg å og Tude å, hvor spildevandet fra Slagelse Renseanlæg udledes til.

Flux Water er ikke miljøgodkendt til at behandle og med spildevandet ud lede neonikotinoider til Slagelse Renseanlæg.

På den baggrund varslede Slagelse kommune forbud mod udledning af spildevand fra Flux Water til Slagelse Renseanlæg d. 28. juni 2019. Grundet udledningens alvorlige karakter og ekstreme høje værdier af neonikotinoider, som påvirker både renseanlæg og miljø, blev der givet et kort varsel af forbuddet.

I varslingen af forbuddet oplyste Slagelse Kommune om virksomhedens ret til at udtale sig i sagen, således at virksomhedens synspunkter kan indgå i overvejelserne om forbuddet. Virksomheden har i den forbindelse

fremsendt en redegørelse, som beskriver, hvilken kilde som kan være år-sag til de målte mængder af neonikotinoider og en handlingsplan for verificering af kilden og rensning af procesanlæg m.m.

Forbuddet gælder fra tirsdag d. 2. juli 2019 indtil virksomheden har dokumenteret overfor Slagelse Kommune, at kilden til forureningen med neonikotinoider er klarlagt og fjernet.

Herudover er det en forudsætning for, at Slagelse Kommune vil overveje at ophæve forbuddet, at Flux Water:

• fremsender en procedure til Slagelse Kommune, som beskriver,

hvordan virksomheden fremadrettet vil sikre, at der ikke modtages og behandles stoffer, som virksomheden ikke er miljøgodkendt til. Proceduren skal godkendes af Slagelse Kommune.

• fremsender et årskontrolprogram for spildevandsudledningen til

Slagelse Kommune, hvor der skal analyseres for neonikotinoider (Imidaklorpid, Thiamethoxam, Chlotianidin).

Årskontrolprogrammet skal godkendes af Slagelse Kommune.

• at Flux Water sikrer, at der ikke udledes neonikotinoider, som er

ophobet i virksomhedens procesanlæg og rørsystemer.

Dokumentation for dette samt bortskaffelsen af evt. affald og rensevand til godkendt modtager, skal fremsendes til Slagelse Kommune.

Forbuddet meddeles i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 1, og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. § 69, stk. 3.

Slagelse Kommune skal desuden gøre Flux Water opmærksom på, at virksomheden har ret til aktindsigt i sagen.

…

Baggrund for forbud mod udledning af spildevand

Slagelse Kommune og SK Forsynings deltager i EU-projektet "Less is Mo-re", som omhandler spildevandsrensning af lægemidler og andre miljøfarlige stoffer. I den forbindelse er der bl.a. blevet målt meget høje koncentrationer af såkaldte neonikotinoider (Imidaklorpid, Thiamethoxam, Chlotianidin) i udløbet fra Slagelse Renseanlæg.Iindløbet til Slagelse Renseanlæg måles samme stoffer i væsentlig mindre koncentrationer.

For at lokalisere kilden, er der bl.a. målt for neonikotinoiderne i det rensede spildevand fra Flux Water og resultaterne viser, at der måles ekstreme høje værdier.

…

Som det fremgår af tabel 1, er PNEC-værdien (værdier større end PNEC giver effekter på vandlevende organismer) den 20/6-2019 for imidacloprid overskredet 58.470 gange, for thiamethoxam 57.680 gange og for chlotianidin 3.285 gange. Altså nogle ekstreme høje overskridelser af PNEC-værdien. Hertil skal bemærkes, at for thiamethoxam har det kun været muligt at detektere en brøkdel af mængden.

Neonikotinoider renses ikke i et traditionelt renseanlæg som Slagelse Renseanlæg. Selvom der i renseanlægget trods alt sker en fortynding af stofferne, er PNEC-værdien i udløbet fra Slagelse Renseanlæg den 11/3-2019 for imidacloprid overskredet 338 gange, for thiamethoxam 438 gan-ge og for chlotianidin 5 gange.

Det skal bemærkes et flertal af EU-landene d. 19. april 2018 stemte for et totalt forbud mod udendørs brug af de tre stoffer bl.a. på grund af stoffernes ekstreme toksicitet og persistens.”

Ved brev af 28. juni 2019, og således samme dag som forvarslet blev meddelt Flux Water Slagelse, opsagde SK Spildevand A/S areallejekontrakten med Flux Water Slagelse. Af opsigelsesbrevet fremgår:

” SK Spildevand A/S fremsender hermed opsigelse af areallejekontrakt af februar 2015 med tilhørende allonge (kontrakten) med henvisning til § 4 i kontrakten, således at arealet i henhold til kontraktens § 19 skal være reetableret til samme stand, som ved den oprindelige overtagelse senest 31.12.2019.

Herudover skal SK Spildevand A/S med henvisning til kontraktens § 16 oplyse om, at kontraktens særlige opsigelsesbestemmelse forventes anvendt, idet anlægget ejet af lejer giver anledning til endog meget alvorlige miljøproblemer i recipienten Jernbjerg å og Tude å, jf. Slagelse kommunes

"Forvarsel om forbud mod udledning af spildevand til Slagelse renseanlæg" af d.d.

Endelig skærpet opsigelse må forventes fremsendt 14 dage fra dags dato, idet lejer i den 14 dages periode må forsøge at afhjælpe problemet. Ifald den særligt skærpede opsigelse effektueres skal arealet i henhold til kontraktens § 19 skal være reetableret til samme stand, som ved den oprindelige overtagelse senest 30.09.2019.

…”

Ved brev af 15. juli 2019 skrev Flux Waters advokat til Stena Recycling:

”…

FUND AF NEONIKOTINOIDER I FLUX WATERS UDLEDNING – INVITATION TIL BESIGTIGELSE

Jeg er blevet bedt af Flux Water A/S (Flux Water) om at rette henvendelse til Stena Recycling A/S (Stena), efter at Flux Water har modtaget et påbud fra Slagelse Kommune om øjeblikket at indstille Flux Waters drift.

Formålet med dette brev er dels at orientere Stena om forureningen samt invitere til en besigtigelse på Flux Waters anlæg i Slagelse.

Fund af neonikotinoider hos Flux Water

Slagelse Kommune har i en række prøver taget fra udledninger af spildevand fra Flux Waters anlæg i Slagelse, kunne måle mængder af neonikotinoider i spildevandet. Flux Water har ikke tilladelse til at modtage, behandle eller udlede neonikotinoider.

Jeg henviser til den aftale om modtagelse af spildevand, der blev indgået mellem Stena og Flux Water den 20. september 2017. Flux Water har grund til at antage, at neonikotinoiderne stammer fra leverancer modtaget fra Stena. Stena skal derfor være opmærksom på, at en eller flere af de leverandører/kunder som Stena modtager spildevand fra, kan levere produkter, der ikke passer på den EAKkode, der er oplyst.

Flux Water er i øjeblikket ved at få laboratorieundersøgt det forurenede spildevand.

…

Opfordring til deltagelse i besigtigelse og samarbejde

Flux Water har anmodet besigtigelsesmand Vidne 3 fra firmaet Niras til at besigtige Flux Waters anlæg med henblik på at afdække omfanget af skaden samt identificere mulige afhjælpningsmuligheder. Besigtigelsen finder sted d. tirsdag d. 16. juli kl. 14.00.

Flux Water inviterer Stena til at deltage i besigtigelsen af anlægget med henblik på at varetage Stenas interesser i sagen. Hvis ikke Stena kan deltage i besigtigelsen og i øvrigt måtte ønske at besigtige anlægget, bedes dette foretaget inden torsdag d. 18. juli 2019 kl. 12.00, da oprensningen af anlægget forventes påbegyndt herefter. Stena bedes meddele undertegnede hurtigst muligt om, der er ønske herom.

Flux Water er, af hensyn til at begrænse sit driftstab, nødt til at påbegynde oprensningen hurtigst muligt.

…”

Den 16. juli 2019 blev der afholdt en besigtigelse på Flux Waters anlæg i Sla-gelse med deltagelse af repræsentanter for Flux Water, Stena Recycling, IBKA A/S og NIRAS A/S.

NIRAS A/S, som var Flux Waters rådgiver, har i den forbindelse udarbejdet et besigtigelsesnotat.

Af et besigtigelsesnotat af 17. juli 2019 vedrørende Flux Water Slagelse fremgår:

” 1 Baggrund

Flux Water A/S modtager og behandler industrielt spildevand. I forbindelse med tilledning fra Flux Water’s anlæg til Slagelse Renseanlæg er der konstateret indhold af neonikotinoider (Clothianidin, Imidacloprid og Thiamethoxam). Dette har medført et strakspåbud, 2. juli, fra Slagelse Kommune om, at anlægget stoppes indtil videre. På baggrund af dette har NIRAS modtaget en henvendelse fra Andreas Oxholm, Hafnia Law Firm, og på vegne af Flux Water bedt NIRAS om, at besigtige Flux Water’s lokalitet Dalsvinget 9 i Slagelse. Besigtigelsen er gennemført tirsdag den 16. juli 2019 i tidsrummet 14.00-16.30.

Formålet med besigtigelsen var at kortlægge omfanget af kontamineringen af anlægget. I forlængelse af dette komme med forslag til bortskaffelse af pesticidholdigt spildevand, der er tilbage i anlægget og oprensning af anlægget. Det supplereret med et estimeret økonomisk overslag til dette.

2 Besigtigelsen

2.1 Deltagere

Person 2, Flux Water A/S

Andreas Oxholm, Hafnia Law Firm LLP

Vidne 2, Stena Recycling A/S

Person 3, Stena Recycling A/S

Person 4, IBKA A/S

Person 5, NIRAS A/S

Vidne 3, NIRAS A/S

2.2 Vejrforhold

Tørt og delvist overskyet.

2.3 Anlægsforhold

Anlægget fremstår fuldt funktionelt, men var ikke i drift under besigtigelsen.

2.4 Omfang af kontaminering

Det tilledte spildevand med bl.a. neonikotinoider er tilledt over en u-kendt periode, men Flux Water er i besiddelse af prøvearkiv af modtaget

spildevand. Flux Water har i forbindelse med strakspåbuddet, udtaget prøver til analyse af koncentrationer fra udløbsvandet. Resultaterne er endnu ikke tilgængelige. Det kan derfor ikke konkluderes, hvilke neonikotinoider og mængder der er tilbage i anlægget. Det vurderes, at anlægssammensætningen betyder, at hele anlægget er kontamineret med de nævnte tre neonikotinoider, hvis de findes i resultaterne fra udløbsvandet.

Driften oplyste under besigtigelsen, at den normale opholdstid er et døgn. På årsbasis har anlægget en gennemsnitsbelastning på cirka 62,5 m3/døgn, med en maksimal døgnbelastning på cirka 100 m3/døgn. Det vurderes, at der på baggrund af mængderne angivet på SCADA systemet er cirka 60-80 m3 kontamineret spildevand tilbageholdt i anlægget.

Uden resultaterne fra udløbsprøverne antages det, at alle komponenter herunder rør, ventiler, filtrer, kamre, pumper og anlægsdele er kontamineret med neonikotinoider. Det skønnes, at det ikke vil påvirke selve funktionaliteten af anlægget på kort sigt. Neonikotinoider vil ikke gå i forbindelse med anlægsdele, men der kan potentielt være dannet en biofilm, der skal fjernes. Da anlægget består af mange forskellige dele, vil det kræve en grundig tømning af kontamineret spildevand og efterfølgende oprensning. Det skønnes, at nogle komponenter skal udskiftes, da en rensning ikke nødvendigvis kan garantere en renhed, der overholder krav fra Slagelse Kommune.

3 Forslag til bortskaffelse og oprensning af anlæg

3.1 Bortskaffelse

Den nuværende tilbageholdte spildevandsmængde, skønnet 60-80 m3, skal bortskaffes. De tre nævnte neonikotinoider har en forholdsvis lang halveringstid, se nedenstående tabel. Derfor vil det være uden betydelig virkning, at lade spildevandet stå i systemet.

Tabel 3.1 Halveringstid for udvalgte neonikotinoider

Virkstof Halveringstid i dage

Clothianidin545

Imidacloprid191

Thiamethoxam50

Det vil være muligt at bortskaffe kontamineret spildevand til en godkendt modtagestation. I nærområdet til Flux Water ligger der to mulige aftagere; Fortum A/S (tidligere Kommune Kemi) i Nyborg eller Special Waste System A/S i Nr. Alslev. Begge virksomheder vil kunne behandle det kontamineret spildevand. Tømning skal ske med godkendt virksomhed såsom IBKA, der kan bistå med tømning og transport af kontamineret spildevand. Efter bortskaffelse anbefales det, at Flux Water

påbegynder klargøring af udstyr til en oprensning af anlægget. Det kan med fordel tørres ud i muligt omfang.

Alternativt kan der opstilles en mobil renseenhed, der med membranteknologi kan rense spildevandet og lede dette til Slagelse Renseanlæg. Restproduktet skal bortskaffes som farligt affald, men vil være i reduceret mængde i forhold til bortskaffelse uden behandling.

Det anbefales, at bortskaffelse dokumenteres med dagsrapporter, fotodokumentation og inddragelse af Slagelse Kommune samt SK Forsyning.

3.2 Oprensning af anlæg

Når anlægget er tømt, bør anlægget vurderes i forhold til udskiftning af komponenter set i relation til restlevetid. Da anlægget er kompliceret i opbygning og bestående af mange forskellige komponenter vil det kræve et særligt kendskab i forhold til oprensning. Det vil derfor være essentielt, at driften fra Flux Water deltager i oprensningen.

Det forslås at første del af oprensningen består af en gennemskylning af anlægget med varmt vand, maksimalt 40°C efter anbefalinger fra materialeproducenter. Grundet limsamlinger og materialer kan det ikke anbefales, at der benyttes renseprodukter indeholdende klorforbindelse. I forbindelse med gennemskylningen skal bundfald/slamfraktioner i tanke, kamre og lignende fjernes og bortskaffes som farligt affald. Det er ligeledes vigtigt at undersøge, hvilke trykniveauer de enkelte komponenter kan tåle inden oprensning. Gennemskylningen kan suppleres med nitrogen i rør og tanke. Denne proces kan potentielt øge rensegraden.

Anlægsdele der formodes som værende i berøring med spildevandet og slam såsom ventiler, pumper, filtre og lignende skal skilles og de enkelte dele skal renses med vand. Pakninger og filtre skal ikke renses disse udskiftes. Det kan overvejes om man skal lade producenten af dekanter gennemføre en rensning og servicering efter gennemskylningen.

Det er vigtigt at påpege, at ovenstående fremgangsmåde ikke vil give garanti for, at anlægget efterfølgende kan overholde krav stillet af Slagelse Kommune.

Inden anlægget idriftsættes gennemføres en test med rent vand, hvor der udtages en prøve, der sendes til analyse for Clothianidin, Imidacloprid og Thiamethoxam. I tilfælde af at prøverne ikke overholder krav fra Slagelse Kommune må anlæggets fremtidige drift overvejes. Såfremt kravene ikke kan overholdes efter oprensning vurderes det, at anlægget ikke er funktionsdygtigt til det formål som anlægget er designet til.

4 Økonomisk overslag

Der er fremsendt tilbud fra IBKA A/S omkring tømning og oprensning, dateret 17. juli 2019. Tilbuddet er baseret på mængder og dagspriser. Det vurderes at udgifter til bortskaffelse vil ligge på 300.000 kr. ekskl. moms. Dette er ved at bortskaffe til Fortum i Nyborg. Selve oprensning og gennemskylningen er variabel i forhold til tidsforbruget. Hvis tømning og oprensning kan udføres på 10 arbejdsdage, vil udgifterne ligge i intervallet 500.000-800.000 kr. ekskl. moms. Hertil skal tillægges udgifter til vandforbrug, strøm, udgifter til prøver og interne personaleomkostninger. Samlet set vurderes det at en tømning og oprensning vil ligge på

900.000 – 1.200.000 kr. ekskl. moms.

I tilfælde, at anlægget ikke kan oprenses således krav overholdes skønnes det, at anlægget skal nedtages/deponeres. Udgifter til dette kan ikke vurderes med nuværende grundlag. Det anbefales, at Flux Water retter henvendelse til mindst 2 virksomheder, der er miljøcertificeret, for tilbud på nedtagning og fjernelse af anlægget.

…”

Ved brev af 17. juli 2019 skrev Flux Waters advokat til Stena Recycling bl.a.:

”…

Flux Waters prøveudtagningsprocedure

I forbindelse med Flux Waters modtagelse af spildevand fra sine kunder, udtager Flux Water konsekvent en prøve af det spildevand, der bliver leveret, før det bliver afleveret i Flux Waters modtagerkar. Prøverne bliver taget således, at der tappes cirka halvdelen, inden der påbegyndes aflevering til Flux Waters modtagerkar, og resten tappes så midtvejs i modtageprocessen. Flux Water sikrer således, at prøverne udgør et repræsentativt udsnit af det modtaget spildevand.

Flux Water påfører hver prøve et unikt identifikationsnummer, som samtidig påføres den deklarationsseddel, Flux Water modtager fra sin kunde. Dette system sikrer fuldstændig sporbarhed mellem den udtagne prøve og den kunde, der har leveret spildevandet.

Flux Water gemmer disse prøver i 5 år.

Fund af neonikotinoider i prøver fra Stena Recyclings leverancer

Flux Water fik, på foranledning af Slagelse Kommunes påbud om straksophør af Flux Waters drift, testet 15 udvalgte prøver af modtaget spildevand. Blandt de 15 prøver der er blevet testet, var også prøver af spildevand modtaget fra Stena Recycling.

Flux Water modtog i går aftes svar på prøverne. Jeg vedlægger analysesvarene med billeddokumentation for de test, der er taget af prøver af spildevand modtaget fra Stena Recycling.

Der er blevet testet tre prøver. To prøver er taget 1. juli 2019. Derudover er en fra en leverance fra Stena Recycling 28. maj 2019, blevet testet. Prøverne er beskrevet som følger i laboratoriesvaret:

"Ubehandlet vand" - er det spildevand, der er taget direkte ud af Stenas lastbil den 28. maj 2019. "Ved modtagelse" - er spildevandet i modtagekaret udtaget 1. juli 2019."Renset vand" – er prøven taget 1. juli efter at spildevandet har været igennem anlægget.

Der blev i spildevandet fra Stena Recycling fundet 8.900.000 nanogram Thiamethoxam per liter, mellem 760.000 nanogram Clothianidin per liter og 2.600.000 nanogram Imidacloprid per liter.

Thiamethoxam, Clothianidin og Imidacloprid er alle kendte insektpesticider, som Flux Water ikke har tilladelse til at modtage. Tålegrænserne (PNECgrænsen) for disse insektpesticider er 8 nanogram per liter for Imidacloprid, 140 nanogram per liter for Thiamethoxam og 80 nanogram per liter for Clothianidin.

Spildevandet, Flux Water har modtaget fra Stena Recycling, overskred med andre ord de accepterede tålegrænser for insektpesticider mellem 60.000 og 325.000 gange.

Stena Recyclings mangelfulde deklarering

Stena Recycling har oplyst Flux Water, at spildevandet Stena Recycling afleverede hos Flux Water stammede fra Stena Recyclings eget anlæg i Vissenbjerg. Stena Recycling har deklareret spildevandet med EAK Kode 161001 ”Vandigt flydende affald indeholdende farlige stoffer” .

Spildevand, der indeholder Thiamethoxam, Clothianidin og Imidacloprid skal deklareres med EAK koder fra gruppen 0704 ”Affald fra fremstilling, formulering og distribution af organiske pesticider” .

Stena Recycling har afleveret spildevand med insektpesticider, Stena Recycling har været bekendt med, at Flux Water ikke må modtage, og deklareret det som spildevand, Flux Water er godkendt til at modtage. Stena Recycling har hverken oplyst hvor spildevandet stammede fra, eller hvad det reelt indeholdte.

Flux Waters tab

Som beskrevet i mit brev af 15. juli 2019, så har Stena Recyclings spildevand med neonikotinoider medført, at det pesticidindholdige spildevand har kontamineret Flux Waters renseanlæg, med den følge, at

anlægget er blevet uanvendeligt til sit formål. Slagelse Kommune har meddelt Flux Water et strakspåbud om at indstille driften, indtil der ikke længere kan måles neonikotinoider i det spildevand Flux Water udleder til SK Forsynings renseanlæg.

Flux Water har fået anlægget besigtiget og har anmodet om tilbud på dels en gennemrensning af anlægget, dels en bortkørsel af det forurenede spildevand. Flux Water afventer for nuværende besigtigelsesrapporten og tilbuddene. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om det er muligt at udbedre skaderne på anlægget i et omfang, der kan sikre, at anlægget ikke udleder flere pesticider. Det kan derfor på nuværende tidspunkt heller ikke siges, om det bliver muligt at opnå godkendelse fra Slagelse Kommune til at genoptage driften.

Flux Water lider udover oprensnings- og bortkørselstabet et dagligt driftstab. Driftstabet udgør som minimum 35.000 kr. om dagen. Flux Waters anlæg kører normalt alle ugens 7 dage. Flux Water tager forbehold for at præcisere sit driftstab.

Flux Water har derudover allerede afholdt omkostninger til laboratorie-undersøgelser, besigtigelse samt øvrige rådgiveromkostninger. Endelig lider Flux Water et betydeligt imagetab, grundet den negative pressedækning, hvilket allerede nu har resulteret i, at Flux Water har mistet en større dansk kunde.

…

Flux Water holder Stena Recycling ansvarlig for det fulde tab, Flux Water lider.

…”

Flux Water fik analyseret prøver af spildevand fra Flux Water Slagelse hos ALS Danmark A/S.

Af en analyserapport af 16. juli 2019 fra ALS Denmark A/S med foreløbige resultater af spildevand fra anlægget i Slagelse fremgår, at prøver af spildevand indeholdt Imidacloprid, Thiamethoxam og Clothianidin.

Den 18. juli 2019 forelå ALS Denmark A/S´ første endelige analyserapport vedrørende spildevandsprøverne fra anlægget i Slagelse. Af analyserapporten fremgår, at prøver af det ubehandlede spildevand indeholdt 8.900 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 760 mikrogram Clothianidin pr. liter og 2.600 mikrogram Imidacloprid pr. liter, samt at prøver af det rensede spildevand indeholdt 11.000 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 450 mikrogram Clothianidin pr. liter og 1.400 mikrogram Imidacloprid pr. liter.

ALS Danmark A/S´ anden analyserapport vedrørende spildevandsprøver fra anlægget i Slagelse forelå den 23. juli 2019. Analyserapporten vedrørte to prøver, og det fremgår, at der i den ene prøve er målt 4.200.000 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 12.000 mikrogram Clothianidin pr. liter og 16.000 mikrogram Imidacloprid pr. liter. I den anden prøve er målt 1.300.000 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 56.000 mikrogram Clothianidin pr. liter og 220.000 mikrogram Imidacloprid pr. liter.

Det er oplyst, at Stena Recycling A/S fik foretaget analyser hos Deutsche Akkre-ditierungsstelle af spildevand fra MariboHilleshög ApS

Af analyseresultatet fra Deutsche Akkreditierungsstelle af 12. september 2019 fremgår, at der i de to indsendte prøver var henholdsvis 390.000 og 510.000 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, henholdsvis 8.300 og 4.800 mikrogram Clothianidin pr. liter og henholdsvis 33.000 og 24.000 mikrogram Imidacloprid pr. liter.

Efterfølgende blev der foretaget tømning og oprensning af anlægget i Slagelse.

Den 21. december 2019 indleverede Flux Water Slagelse stævning mod Stena Recycling. Sagsanlægget vedrørte på det tidspunkt alene kontamineringen af anlægget i Slagelse.

Af et udkast til miljøgodkendelse af Flux Water Slagelse fra juli 2020 fremgår:

”…

Resume

Slagelse Kommune meddeler jf. § 33 i miljøbeskyttelsesloven miljø-godkendelse til behandling og separering af spildevand og brugt borevæske til vand og olie.

Flux Water har d. 3. juni 2020 ansøgt om ændrede vilkår i forhold til virksomhedens miljøgodkendelse meddelt den 14. september 2016.

Der er ansøgt om følgende ændringer:

1. Den nuværende udledningsmængde til Slagelse Renseanlæg reduceres fra dagligt 100 m³ til maksimalt 9,99 m³ pr. døgn.

2. Produktion (Behandling) og udledning vil foregå i tidsrummet kl. 06:00 til 18:00.

3. Følgende EAK Koder vil blive behandlet; 13 05 01, 13 05 02, 13 05 03, 13 05 06, 13 05 07, 13 05 08, 13 04 01, 13 04 03, 16 07 08, 19 08 09,

19 08 10. (Olie/Vand fraktioner)

4. Følgende EAK Koder vil blive omlastet: 01 05 04, 01 05 05, 07 01 01, 07 02 01, 07 03 01, 07 06 01, 07 07 01, 08 01 12, 08 01 15, 08 01 16, 10 01 18, 12 03 01, 16 10 01, 19 07 02, 19 13 07.

5. Driftsperiode skal opfattes som midlertidig, da SK Forsyning har opsagt lejemålet og her omtalte udledning vil stoppe senest den 31. januar

2021.

6. I perioden fra 1. februar 2021 indtil endelig fraflytning den 31. maj 2021 vil der ikke på anlægget blive udført vandbehandling og efterfølgende udledning til SK Forsyning.

7. I perioden indtil 31. maj 2021 vil Flux Water fortsat modtage, omlaste og borttransportere affald til godkendte behandlingsanlæg under hensyntagen til nuværende tilladelse, samt ovenstående punkter 1 – 5.

8. Anlæggets design (indretning) vil blive justeret så der ikke kan ske sammenblanding af produkter omtalt i punkt 3 herover. Dette for at for-hindre udledning til Slagelse Renseanlæg af andre end de i punkt 3 nævnte produkter. (Efter behandling)

Denne miljøgodkendelse skal betragtes som et supplement til virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse af 14. september 2016, dog ændres listepunktet til K201 i bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen2, da Flux Water reducerer kapaciteten på behandlingsanlægget til maksimalt 9,9 tons/dag.

Denne miljøgodkendelse fastholder virksomhedens reducerede driftsvilkår i miljøansøgningen, herunder tidsbegrænsning, daglig kapacitet, affaldstyper samt skærper vilkår til kontrol med udledning af spildevand.

…”

Det er under sagen oplyst, at anlægget i Slagelse aldrig kom i drift efter konta-mineringen.

Flux Water har fremlagt en række fakturaer vedrørende rensning af anlægget, som der er redegjort for nedenfor under Flux Waters tabsopgørelse vedrørende anlægget i Slagelse.

3.3. Flux Water A/S – anlægget på Prøvestenen

Ifølge det oplyste blev seks transporter ud af de i alt 36 transporter med spil-devand fra MariboHilleshög ApS, som skulle behandles på Flux Water Sla-gelses anlæg i Slagelse, omdirigeret til midlertidig opbevaring i tanke på Prøvestenen, som Flux Water havde rådighed over.

Det er oplyst, at der første gang skete en omdirigering af transporten med spil-devand den 27. februar 2018, og at der endvidere var omdirigeringer af trans-porter med spildevand fra MariboHilleshög ApS til Prøvestenen den 13. juli 2018, den 17. august 2018, den 19. marts 2019, den 24. april 2019 og den 28. maj 2019.

Der er mellem Stena Recycling og Flux Water enighed om, at andelen af spil-devand, der blev omdirigeret til Prøvestenen og opbevaret i tankene på Prø-vestenen, var følgende mængder spildevand:

DatoMængde kgMængde m327. februar 2018:10.56010,5613. juli 2018:6.000617. august 2018:10.34010,3419. marts 2019:9.2009,224. april 2019:7.5407,5428. maj 2019:12.40012,4I alt:56.04056,04

Den 3. juli 2019 – det vil sige efter at Slagelse Kommune overfor Flux Water Sla-gelse havde nedlagt forbud mod udledning af spildevand til Slagelse

Renseanlæg - fik Virksomhed ApS (Flux Water A/S) en miljøgodkendelse til behandling af vandbaseret flydende affald for så vidt angik Prøvestenen, Kø-benhavn.

Af miljøgodkendelsen fremgår, at lejer af arealet er Virksomhed ApS, og at anlægsejer og driftansvarlig er Flux Water A/S.

Af miljøgodkendelsen fremgår videre bl.a.:

”…

Miljøgodkendelse til Virksomhed ApS' aktivitet: Anlæg til behandling og nyttiggørelse af industrielt spildevand.

Virksomhed ApS har ansøgt om ændring af deres eksisterende anlæg og om ny hovedaktivitet på Anlæg 2, på G-vej 3, Prøvestenen i København. Virksomhed ApS lejer arealet med Anlæg 2 af Copenhagen Malmø Port (CMP). Selve anlægget ejes af Virksomhed ApS samt af Flux Water A/S (joint venture). Flux Water A/S står for driften af anlægget og har fået overdraget den afgørende økonomiske dispositionsret over dets tekniske drift.

Virksomhedens drift består i dag af et anlæg til midlertidig opbevaring af farligt affald, der er omfattet af listepunkt 5.5 i

godkendelsesbekendtgørelsen.

Virksomhed ApS ønsker at ændre denne eksisterende aktivitet og anlægget fra midlertidig opbevaring af farligt affald til rekonditionering, biologisk samt fysisk-kemisk behandling af farligt affald. Den ansøgte aktivitet er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen under pkt. 5.11:

”Virksomheder til bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:

a) Biologisk behandling

b) Fysisk-kemisk behandling

c) Blanding forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter

Virksomheder med aktivitet under listepunkt 5.1 d) er omfattet af standardvilkår

- når der bl.a. sker simpel filtrering af olieaffald og evt. andre flydende fraktioner af farligt affald for større urenheder for oplag af farligt affald i overjordiske stationære tanke på under 50 m3 pr. stk. Virksomheden har oplyst, at der skal anvendes overjordiske stationære tanke på mellem 47 m3 og 340 m3.

Som biaktivitet ønsker virksomheden at nyttiggøre det behandlede og rensede spildevand samt rent overfladevand fra tankgården (ikke-farligt affald). Denne aktivitet hører under listepunkt K206 i godkendelsesbekendtgørelsen:

” Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding” .

Da virksomheden ansøger om helt ny aktivitet, der erstatter tidligere miljøgodkendte aktivitet, gives der miljøgodkendelse efter miljø-beskyttelseslovens § 33.

…

Afgørelse og vilkår

På baggrund af det foreliggende materiale, meddeler Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Miljøbeskyttelse Virksomhed ApS miljøgodkendelse med nedenstående vilkår, jf. § 33 i miljøbeskyttelsesloven.

Københavns Kommune vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT. Endvidere vurderes, at virksomheden, under forudsætning af, at de stillede vilkår i miljøgodkendelsen overholdes, kan drives på lokaliteten uden at påføre omgivelserne forurening, der er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.

Indtil anlægget er færdigrenoveret og godkendt til brug til affaldsbehandling, listepunkt 5.1, ønsker virksomheden at fortsætte nuværende aktivitet med midlertidig opbevaring af affald, listepunkt 5.5, samt anvende godkendte tanke til opstart af bakteriekulturen, der skal være klar til den biologiske behandling af spildevand. Derfor vil den eksisterende miljøgodkendelse fra 16. november 2017 være gældende indtil den nye aktivitet opstartes og denne miljøgodkendelse tages i fuld anvendelse. Den eksisterende til modtagelse og midlertidig opbevaring af farligt affald på Anlæg 2, G-vej 3, Prøvestenen (listepunkt 5.5) vil fortsat være gældende i overgangsperioden fra meddelelse af denne miljøgodkendelse og opstart

af bakteriekultur, jf. vilkår 1.2, og indtil selve affaldsbehandlingsanlægget er blevet godkendt til affaldsbehandling (listepunkt 5.1), jf. vilkår 2.17. Herefter vil aktiviteten med midlertidig opbevaring af affald, efter virksomhedens ønske om ændre drift, udgå og erstattes af aktiviteten affaldsbehandling. Den eksisterende miljøgodkendelse (listepunkt 5.5) ophæves efter virksomhedens ønske ved påbud, når hele affaldsbehandlingsanlægget er godkendt til brug og når denne miljøgodkendelse tages i anvendelse.

Miljøgodkendelsen omfatter udelukkende virksomhedens forhold i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og fritager derfor ikke

virksomhedens for at indhente eventuel fornøden tilladelse i medfør af anden lovgivning. Det påhviler til enhver tid virksomhedens selv at have kendskab til bestemmelser i relevante love, bekendtgørelser med videre.

…”

Det fremgår af miljøgodkendelsen, at virksomheden må modtage og opbevare farligt affald, der er omfattet af en række EAK-koder, herunder koden 161001 Vandigt flydende affald indeholdende farlige stoffer.

Af miljøgodkendelsen fremgår videre bl.a., at der er ti tanke, og af en tankoversigt fremgår, hvad de enkelte tanke er designet til.

Af en analyserapport af 2. september 2019 fra ALS Denmark A/S vedrørende prøver, udtaget den 2. august 2019 fra tankene nr. 101, 102, 103, 106 og 107 fremgår, at der er målt følgende koncentrationer af Thiamethoxam, Clothianidin og Imidacloprid:

Tank nr. 101 – 1.100 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 350 mikrogram Clothianidin pr. liter og 20 mikrogram Imidacloprid pr. liter.

Tank nr. 102 – 22.000 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 1.700 mikrogram Clothianidin pr. liter og 5.600 mikrogram Imidacloprid pr. liter.

Tank nr. 103 – 6.0 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 22 mikrogram Clothianidin pr. liter og 57 mikrogram Imidacloprid pr. liter.

Tank nr. 106 – 11.000 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 1.700 mikrogram Clothianidin pr. liter og 6.400 mikrogram Imidacloprid pr. liter.

Tank nr. 107 – 65.000 mikrogram Thiamethoxam pr. liter, 320 mikrogram Clothianidin pr. liter og 1200 mikrogram Imidacloprid pr. liter.

Ved mail af 11. oktober 2019 sendte Flux Waters advokat analyseresultaterne af 2. september 2019 fra Flux Waters tankanlæg til Stena Recyclings advokat.

Af mailen af 11. oktober 2019 fremgår:

”…

Jeg vedhæfter analyseresultater taget på Flux Waters tankanlæg på

Prøvestenen.

Som det fremgår af vedhæftede er der også sket kontaminering af anlægget på prøvestenen, og indholdet af tankene skal bortskaffes og tankene skal renses for yderligere brug.

Flux Water holder hermed Stena Recycling ansvarlig for kontamineringen af tankene på Prøvestenen. Som det bliver beskrevet i dit brev, har Stena selv af flere omgange kørt spildevand direkte til Prøvestenen og, viser det sig nu, også spildevand indeholdende store mængder af neonikotinoider.

Som bekendt er anvendelsen af neonikotinoider meget begrænset, da de er forbudt til stort set ethvert formål over hele EU. De er – Flux Water bekendt – kun godkendt til roefrøproduktion i Danmark. Stena Recycling har på intet tidspunkt – trods anledning hertil – oplyst Flux Water at spildevandet indeholdt disse særligt miljøskadelige pesticider. Flux Water fastholder derfor, at Stena Recycling er erstatningsansvarlig over for Flux Water, for det tab som Flux Water måtte lide ved, Stena Recyclings manglende oplysning om indholdet af det afleverede spildevand.

Flux Water opfordrer derfor Stena Recycling til at anerkende ansvar, således at Flux Water og Stena Recycling kan arbejde sammen om at få løst udfordringerne med bortskaffelse og oprensning.

…”

Det er oplyst, at Stena Recycling afviste at være ansvarlig.

Flux Water har under sagen oplyst, at selskabet gennem Virksomhed A/S 1 indhentede et tilbud fra Fortum A/S på bortskaffelse af spildevand og slam med pesticidrester.

Af tilbud af 14. februar 2020 fra Fortum A/S til Virksomhed A/S 1 fremgår en behandlingspris pr. kg på 2,00 kr. eksklusive moms for spildevand med rester af pesticider i alt ca. 4.500 tons leveret til Fortums anlæg på Prøve-stenen, og en behandlingspris pr. kg. på 5,15 kr. eksklusive moms for slam fra tanke, der har indeholdt det nævnte spildevand, ca. 200 tons leveret til Nyborg.

Af en mail af 20. februar 2020 fra Vidne 4, Norva24, til Person 2, Flux Water fremgår følgende tilbud:

”…

Transport af 4500 tons pesticidforurenet olie/vand.

Vi kan tilbyde kørsel til 75,00 kr. pr tons. Vi forventer min. at kunne flytte 140 tons pr. dag pr. bil.

Arbejdstiden vil være 06.00 - 18.00 og der betales i dette tidsrum ikke overtid og/eller andre gebyrer.”

Den 16. februar 2020 ansøgte Flux Water A/S Københavns Kommune om god-kendelse til at udføre tests til behandling af pesticidforurenet spildevand.

Af ansøgningen af 16. februar 2020 fremgår:

"…

Med henvisning til møde og korrespondance i øvrigt omkring de muligheder Flux Water A/S (FW) har i forhold til slutdisponering af pesticid forurenet spildevand – for nuværende på lager i tanke beliggende G

Vej 3, 2300 København S – skal FW hermed bede om Kommunens godkendelse til at udføre en test som beskrevet herunder.

Test Beskrivelse:

Pesticid forurenet spildevand er konstateret i 5 lager tanke – med varierende koncentrationer.

FW vil i samarbejde med Kommunen udvælge 6 m3 fra en af de omtalte 5 lager tanke. De 6 m3 vil blive over pumpet til 6 vandtætte palletanke.

De 6 palletanke vil blive kørt til vandbehandlingsanlægget. En strækning på ca. 50 meter.

FW har valgt 6 m3 da det svarer til den nuværende produktion over 60 minutter. Testen vil således forløbe over 60 minutter. Under testen vil den normale produktion være helt stoppet. Dermed vil der ikke være udslip til recipient under testen.

Før indpumpning i filter vil der blive udført en fældning med kemi af spildevand i palletanke. Dette alene med henblik på, at undgå slam i filter.

De 6 m3 vil blive indpumpet umiddelbart før sandfilter, UV anlæg og kulfilter. Der vil således være tale om en ”worst case” behandling da materialet ikke vil blive ”fortyndet” eller på anden måde behandlet.

Efter kulfilter vil de 6 m3 blive opsamlet i 6 palletanke opstillet til formålet. Den normale anslutning til kloak vil være blokeret.

Der er således ingen risiko overfor recipient.

Den pesticid forurenede væske vil blive analyseret før og efter filter således, at resultatet kan vurderes optimalt.

Efter testen vil det opsamlede pesticid forurenede vand blive opbevaret i palletanke indtil analyse resultater foreligger.

Såfremt testen ikke forløber som forventet må det forventes, at der efterfølgende vil kunne måles en restforurening i sand- og kulfilter. Det er afgørende for testen, at Kommunen giver tilladelse til, at den oprindelige produktion/udledning kan genoptages desuagtet, at der over en kortere periode vil kunne måles forhøjede pesticid forureninger i udledt spildevand.

Det kan tilføjes, at en lignende test er udført på lignende anlæg i Slagelse under opsyn og deltagelse af Slagelse Kommune. I denne test blev der også målt før og efter filter. Før filter blev der målt pesticid i vandet – men efter filter (Sand, UV og Kul) blev der ikke målt værdier over detektions grænsen på 50 ug/l.

Kopi af analyser fra test i Slagelse er vedhæftet.

Det er på den baggrund vores vurdering, at et lignende resultat vil kunne opnås i København.

…”

I anledning af Flux Water A/S´ ansøgning stillede Københavns Kommune i en mail af 25. februar 2020 nogle spørgsmål til Biofos A/S, som driver rensnings-anlæg i København. Spørgsmålene angik bl.a., om Biofos A/S kunne acceptere, at der muligvis blev afledet oprenset spildevand, der kunne indeholde en ”kon-tamineringsrest” af pesticider i en periode, efter renseanlægget var rengjort. Biofos A/S henviste ved mail af 26. februar 2020 Københavns Kommune til at rette henvendelse til Miljøstyrelsen.

I et brev af 19. marts 2020 skrev Flux Waters advokat til Stena Recyclings advo-kat:

”…

Driftstab

Flux Waters anlæg på Prøvestenen har betydelig større driftskapacitet end anlægget i Slagelse, hvilket blandt andet skyldes større tankkapacitet. Tankkapaciteten indebærer, at Flux Water kan modtage store mængder af spildevand – herunder særligt skibslaster – til døgnbehandling på anlægget.

Imidlertid optager det kontaminerede spildevand de store lagertanke på Prøvestenen, og for tiden kan Flux Water derfor kun modtage spildevand, som Flux Water kan behandle umiddelbart efter modtagelse. Dette betyder, at Flux Waters driftskapacitet på Prøvestenen er reduceret

til cirka halvdelen af normal kapacitet. Indtil tankene er tømt og rengjort for neonikotinoider, vil Flux Waters anlæg ikke kunne opnå fuld driftskapacitet.

Flux Waters anlæg på Prøvestenen kan normalt behandle op til 350 kubikmeter spildevand i døgnet. Grundet den nuværende manglende lagerkapacitet kan anlægget imidlertid kun håndtere en varierende mængde spildevand, som i bedste fald udgør 175 kubikmeter i døgnet. Flux Water sælger i gennemsnit spildevandshåndtering til lidt over 550 kroner per kubikmeter. Flux Waters variable udgifter (rensekemikalier) beløber sig til 107,20 kroner per kubikmeter. Flux Waters merfortjeneste, udover de faste driftsudgifter, er dermed 442,80 kroner per kubikmeter spildevand.

Flux Waters anlæg blev taget i drift den 4. november 2019. Den manglen-de lagerkapacitet og dermed reducerede drift har siden da medført et dagligt tab på 77.490 kroner. Det fulde driftstab kan fra 4. november 2019 til dags dato opgøres til 10.616.130 kroner.

…

Tabsbegrænsning

Flux Water har løbende været i dialog med Københavns Kommune om, hvordan Flux Water skulle forholde sig til det pesticidforurenede spildevand i tankene på Prøvestenen med henblik på hurtigst muligt at opnå fuld driftskapacitet og undgå yderligere tab.

Flux Water har blandt andet søgt om tilladelse til at få transporteret det kontaminerede spildevand til et tankanlæg i Aalborg Kommune. Københavns Kommune vil imidlertid ikke tillade transport til et midlertidigt oplag, men alene tillade at spildevandet afleveres hos et godkendt modtageranlæg, hvor spildevandet kan behandles og neonikotinoiderne uskadeliggøres.

Flux Water har også ansøgt Københavns Kommune om tilladelse til at eksportere spildevandet til behandling i udlandet. Københavns Kommune ville ikke tillade eksport til udlandet, så længe der består behandlingsmuligheder i Danmark, hvilket blandt andet Fortum tilbyder.

Flux Water har modtaget et tilbud fra Fortum på at aftage de 4700 kubikmeter spildevandsmateriale, hvilket er vedlagt dette brev. Som det fremgår af tilbuddet, kan Fortum aftage det kontaminerede spildevand for 2000 kr. per ton og slam for 5500 kr. per ton. Flux Water har videre fået tilbud på transport af spildevandet fra Prøvestenen til Fortum, der også er vedlagt. Som det fremgår af tilbuddet, koster det 75 kr. per ton at transportere.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke fastslås, hvor meget slam der genereres ved behandlingen. Det kan variere betydeligt. Der er derfor nedenfor regnet med 400 tons slam, uden dette tal dog er endeligt.

Udgifterne til at bortskaffe affaldet til Fortum beløber sig dermed i alt til 11.952.500 kroner. I dette beløb er der endnu ikke taget højde for det rensevand, der skal benyttes til at rengøre de fem lagertanke, der også skal bortskaffes til Fortum.

For at undgå disse høje bortskaffelsesudgifter har Flux Water ansøgt Københavns Kommunen om tilladelse til selv at behandle spildevandet på deres anlæg på Prøvestenen. Københavns Kommune påtænker at forelægge dette spørgsmål Miljøstyrelsen og tilladelsen hertil afventer fortsat myndighedernes behandling.

I mellemtiden har Flux Water indhentet et tilbud på leje af en tank, der kan opbevare de 4700 tons spildevand, mens Flux Water afventer Københavns Kommunes tilladelse. Leje af tankkapaciteten vil betyde, at Flux Waters anlæg på Prøvestenen kan genoptage normal drift, og dermed minimere driftstabet. Tanken koster 150.000 kr. om måneden i leje, og hertil kommer udgifter til overførslen af spildevandet, samt rensning af tankene.

Flux Water påtænker at leje denne tank og hurtigst muligt få overført spildevandet hertil, så Flux Waters tanke på Prøvestenen kan rengøres og anlægget genoptage den fulde drift.

Flux Water inviterer Stena Recycling til at kommentere på ovenstående tabsbegrænsende tiltag.

…”

Ved brev af 27. marts 2020 besvarede Stena Recyclings advokat brevet fra Flux Water og anførte bl.a.:

”…

Det er tydeligt, at henvendelsen bygger på en grundlæggende misforståelse; nemlig at Stena Recycling A/S' ("Stena") levering af spildevand til et anlæg på Prøvestenen er sket "efter aftale med" Stena. Dette er ikke tilfældet.

…

Endelig bemærker Stena, at parterne og herunder Flux Water Slagelse ApS siden sommeren 2019 har kendt til problematikken med det pesticidholdige spildevand fra MarieboHilligshög. Flux Water Slagelse ApS har lige så længe kendt til, at man - tilsyneladende hos tredjemand -har haft opbevaret dette spildevand på nogle tankanlæg (hvorom der i øvrigt ikke foreligger nærmere information om godkendelsestidspunkt af de enkelte

tanke, idriftsætning heraf, in- og output m.v. i perioden). Når Stena nu i marts 2020 præsenteres for et erstatningskrav på et tocifret millionbeløb, må min klient stille spørgsmålstegn ved, om Flux Water Slagelse ApS også i denne relation har varetaget sin tabsbegrænsningspligt på behørig vis.

På baggrund af det ovenfor anførte afviser Stena at være ansvarlig for den opståede situation i København, og Stena ønsker derfor heller ikke at indgå i drøftelser af, hvorledes Flux Water Slagelse ApS - eller for den sags skyld andre selskaber - håndterer den opståede situation.

Stena gør opmærksom på, at Flux Water Slagelse ApS, såfremt man måtte fastholde, at Stena har et ansvar for spildevandet i København, da naturligvis også fremadrettet skal iagttage dansk rets almindelige regler om

tabsbegrænsning m.v.

…”

Den 11. juni 2020 skrev Person 2, Flux Water, til Københavns Kommune:

” …

Bortskaffelse af affald indeholdende pesticider.

Flux Water har undersøgt diverse muligheder for håndtering af pesticid forurenet materiale oplagret på G Vej 3. Herunder afholdt møde med Københavns Kommune. Vores konklusion er at vi har 2 reelle muligheder hhv.,

• Bortkørsel til ekstern behandler – Fortum, Nyborg

• Egen behandling på G Vej.

Med hensyn til Fortum, Nyborg, har vi forhandlet modtagelse, og slutdisponering hos Fortum, samt talt med Industri Service selskaber, som kan bistå med opgaven. Vi påtænker at bortkørsel startes i løbet af de kommende 30 dage. Venligst oplys hvem vi skal tage kontakt til i forhold til ”anvisning” da det er farligt affald.

Med hensyn til egen behandling har vi nu designet et prøve set up, som vi påtænker, at teste i kommende uge (uge 25). Testen vil blive baseret på vores løbende korrespondance om sagen og baseret på de erfaringer vi har fra Slagelse. Testen i uge 25 vil blive afholdt indenfor samme tankgård og mængden er baseret på 1000 liter og vil blive returneret til tanken hvorfra det udtages.

Venligst bekræft Jeres accept af dette.

Såfremt testen forløber tilfredsstillende vil vi som beskrevet herunder ansøge Miljøstyrelsen om tilladelse til en egentlig behandling af den flydende del af oplagret mængde.

…”

Københavns Kommune besvarede ved en mail, der ikke ses dateret, Flux Waters mail af 11. juni 2020 således:

”…

I ønsker at teste om jeres anlæg til rensning af vandbaseret, flydende affald, kan oprense det flydende affald, der er kontamineret med pesticider (neonicotinoider).

Vi kan forstå, at testen indgår som en del af jeres forpligtigelse til at undersøge muligheder for bortskaffelse af det kontaminerede affald.

beskrevet i jeres orientering, herunder at testvandet opsamles ogikke

afledes. Dog vil vi understrege, at viikke accepterer, at I afleder det

oprensede spildevand efter testen, da det ikke indgår i miljøgodkendelsen vilkår, eftersom I ikke ved, om I kan behandle det pesticidkontaminerede affald endnu.

…”

Flux Water indhentede en forsøgsrapport fra Norlex vedrørende rensning af pesticider hos Flux Water.

Af forsøgsrapporten fra Norlex , som er alene er dateret med årstallet 2020, men som ifølge Flux Water er fra juli 2020, fremgår:

”…

Formål

Flux Water har 4.200 m3 pesticidholdigt vand i ”karantæne” på deres renseanlæg på Prøvestenen i København, som de ønsker at behandle og udlede til kloak. Der er blevet udført forsøg på vandet, som har til formål at fjerne/reducere pesticider (neonikotinoider) til under grænseværdien på 0,1 μg/L i grundvand og drikkevand1. Forsøgene tager udgangspunkt i Flux Waters egen proces.

Indledning

Flux Water ønsker at teste om deres spildevandsrensningsanlæg kan oprense vandbaseret flydende affald med indhold af pesticider af typen neonikotinoider, herunder Thiamethoxan, Clothianidin og Imidacloprid. Testen er en Worst-case-test med høj koncentration af pesticider. I forbindelse med forsøget opsamles 500 L pesticidkontamineret affald spildevand). Flux Water overholder vilkårene i deres miljøgodkendelse,

som indebærer korrekt håndtering af affaldet og at forsøgsvandet opsamles og ikke afledes til kloakken.

Teori

Til forsøget er anvendt fire forskellige metoder i serie til at oprense det pesticidholdige spildevand. Disse metoder tager udgangspunkt i Flux Waters egne processer. De fire metoder er beskrevet nedenfor.

…

Konklusion

Det kan konkluderes at det udførte forsøg efter at have tilført spildevandet aktivt kul og UV-lys har renset spildevandet til et tilfredsstillende niveau. Resultaterne fra laboratoriet viser, at vi når ned under grænseværdien for de 3 pesticider – Clothianidin, Imidacloprid og Thiametoxam.

Det vurderes, at Flux Waters egen proces vil kunne håndtere det pesticidholdige spildevand, da aktivt kulfilter og UV-desinfektion er en del af deres egen proces.

…”

I en mail af 28. juli 2020 skrev Person 2, Flux Water, til Københavns Kommune:

”…

Med henvisning til din mail dateret 3. juli 2020 kl. 16:54 skal Flux Water A/S (FWA) hermed forespørge om det kan godkendes, at FWA i eget anlæg behandler midlertidigt oplag af pesticid forurenet spildevand på vores anlæg på G Vej 3.

Flux Water har på anlægget i Slagelse udført 2 separate test – overvåget af Slagelse Kommune – som begge bekræfter, at vores behandlingsteknik fjerner pesticider af typerne Thiamethoxam, Clothianidin og Imidacloprid til under detektionsgrænsen.

Efterfølgende er der udført en test på anlægget i København, som bekræfter samme resultat.

FWA har således 3 uafhængige test kørsler, som enstemmigt bekræfter, at indholdet af de ovennævnte pesticider ligger under detektionsgrænsen når spildevandet udledes til kloak.

Som det fremgår af vedhæftet analyse rapport indgår måling af AOXèr i vores analyse program. Her er grænsen dog 1 mg/l. Vi foreslår derfor at vi såfremt tilladelse gives, vil analysere for de specifikke pesticider Thiamethoxam, Clothianidin og Imidacloprid hver 14 dag. (Dette i tillæg til AOXèr)

Da vi kender til produktet og har fuld kontrol over tilførsel vil vi med umiddelbar effekt kunne stoppe behandling af samme produkt såfremt der mod forventning skulle være værdier af pesticider, som overskrider detektionsgrænsen i udslips vandet.

Spildevandet vil blive behandlet i følgende proces;

1. Kemisk/Mekanisk båndfiltrering – første fældning.

2. Biologisk trin

3. Kemisk/Mekanisk båndfiltrering – anden fældning.

4. Sandfilter

5. UV Filter

6. Aktivt kulfilter.

Udfældet/afvandet slam vil blive behandlet hos godkendt behandlingsanlæg.

Mængden som skal behandles er 4.700 tons. Heraf vurderes ca. 400 tons at være en sediment fase som skal bortkøres. Da vi kommer til at fælde vandet ”hårdt” forventes op til 10% afvandet slam, som ligeledes skal til anden godkendt behandler. Total mængde til bortkørsel ca. 800 tons.

…”

Ved brev af 7. september 2020 gav Københavns Kommune en engangstilladelse til rensning af pesticidholdigt vand.

Af brevet af 7. september 2020 fra Københavns Kommune til Flux Water frem-går:

”…

Engangstilladelse: Tillæg til miljøgodkendelse til rensning af

pesticidholdigt vand

Flux Water, G-vej 3, 2300 København har 4200 m3 pesticidforurenet vand oplagret hos Virksomhed ApS og har fremsendt dokumentation for effektiviteten af renseprocessen.

Virksomheder og Byliv har vurderet dokumentationen og finder, at håndtering, behandling og afledning til spildevandskloak af det konkrete oplag derved kan godkendes for det enkelte parti forurenet pesticid for-urenet vand på 4200 m3.

Virksomheder og Byliv vurderer, at der kan gives et afgrænset tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse af 3. juli 2019 til at rense partiet på baggrund af den udvidede rensemetode som fremgår af ansøgningen,

hvor der er dokumenteret, at pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter kan renses til under detektionsgrænsen og lavere end EU’s grænse for

hvornår stofferne vurderes ikke at give anledning påviselige negative effekter i vandmiljøet.

Vilkår 1:

Der må udledes renset spildevand af Clothianidin, Imidacloprid og Thiametoxam, hvor indholdet af stofferne er under detektionsgrænsen på 0,050 μg/l og under en grænseværdi på 200 ug/l for AOX.

Vilkår 2:

Virksomheden skal udtage en prøve for Clothianidin, Imidacloprid og Thiametoxam og AOX for hver 420 m3 som dokumenterer, at vilkår 1 er overholdt.

Vilkår 3:

Slammet fra rensningen af spildevandet skal udover de normale krav til bortskaffelse enten dokumenteres værende under grænseværdierne i vilkår 1 eller bortskaffes til specialforbrænding, som miljømæssigt forsvarligt kan behandle de forurenende stoffer som slammet indeholder.

…

Enhed for Virksomheder og Byliv vurderer, at Flux Waters renseprocesser kan reducere indholdet af Clothianidin, Imidacloprid og Thiametoxam til niveauer, der overholder EU’s krav.

…”

Person 2, Flux Water, skrev samme dag i en mail af 7. september 2020 til Københavns Kommune:

”…

Det fremgår af modtaget godkendelse, at Flux skal analysere udslipsvand for 3 navngivne pesticider efter behandling af 420 m3 spildevand. Desværre tager det erfaringsmæssigt ca. 3 uger at få en analyse på de navngivne pesticider, hvorfor vi har behandlet ca. 1.800 m3 inden svar på første prøve foreligger.

Ovennævnte baseret på at vi behandler ”nyt” spildevand som modtages løbende samtidigt således, at vi forventer at behandle ca. 100 m3 pesticidforurenet spildevand pr. døgn.

Vi følger selvklart vedhæftet godkendelse men vil gerne præcisere ovennævnte så vi undgår uklarheder.

…”

Ved mail af 18. september 2020 besvarede Københavns Kommune mailen af 7. september 2020 fra Person 2, Flux Water, således:

”…

Du har spurgt om tilladelse til at gå i gang med rensningen af pesticidvandet, jf. Området for Miljø og Bylivs afgørelse af 7. sept. 2020 og i den sammenhæng har du bedt om nærmere retningslinier for prøvetagning til analyse.

Området for Miljø og Byliv finder at Flux Water kan påbegynde rensningen af de 4200 m3 pesticidvand således at processen indstilles efter hver 420 m3. Af det rensede vand i slutningen af cyklussen skal der udtages en prøve til analyse jf. vilkår 2.

Emballagen med slammet fra vandrensningen skal opbevares og mærkes, således at der kan udtages prøve til analyse.

Du vil høre nærmere fra vores kolleger vedrørende håndtering af og bortskaffelse af slam, filtre mv.

Anvisning af slam til ARC kan være betinget af, at Flux Water stopper behandling af affald, der efter afvanding ikke er forbrændingsegnet, eksempelvis afsvovlingsaffald.

…”

Flux Waters advokat rettede ved brev af 11. september 2020 på ny henvendelse til Stena Recyclings advokat. Af brevet fremgår:

”…

Flux Water har den 7. september 2020 fået tilladelse af Københavns Kommune til at behandle det kontaminerede spildevand på anlægget på Prøvestenen. Efter en foreløbig opgørelse af de omkostninger, der vil være forbundet hermed (se nedenfor), er det konstateret, at dette vil være den mest økonomisk fordelagtige udbedring af de påførte skader.

Flux Water har således igangsat forberedelserne til behandling af spildevandet i overensstemmelse med den meddelte tilladelse og forventer at kunne igangsætte behandlingen inden for få dage.

Idet Flux Water holder Stena Recycling erstatningsansvarlig for meromkostningerne og øvrigt tab forbundet med behandlingen af det kontaminerede spildevand, opfordres Stena Recycling til hurtigst muligt at meddele eventuelle bemærkninger hertil. Vi henviser desuden til de nedenfor anførte uddybende bemærkninger om tilladelsen, baggrunden herfor og de forventede omkostninger.

…

Omkostninger forbundet med behandling af det kontaminerede spildevand

I henhold til de krav, som Københavns Kommune har opstillet for behandling af spildevandet, har Flux Water gennemført en række tiltag på spildevandsanlægget på Prøvestenen. Efter at have gennemført en række prøverensninger under supervision af Københavns Kommune, fik Flux Water endelig den 7. september 2020 Københavns Kommunes tilladelse til selv at behandle det pesticidholdige spildevand.

Behandling af pesticidholdigt spildevand indebærer en række meromkostninger i forhold til behandling af sædvanligt spildevand. Der er således yderligere omkostninger forbundet med hyppigere udskiftning af kulfiltre og materialer, merforbrug af kemikalier, ekstra mandetimer, yderligere sikkerhedsforanstaltninger og efterlevelse af kommunens krav om ekstra analyser og prøvetagning m.v.

Behandling af spildevand med pesticider tager betydeligt længere tid end behandling af almindeligt spildevand. Det skyldes både, at fældningsprocessen (udskillelsen af sedimenter) tager længere tid og er mere omfattende end ved almindeligt spildevand, samt de øvrige krav om hyppigere udskiftning af filtre og oprensning af anlægget, m.v. Flux Water forventer derfor, at det vil tage dobbelt så lang tid at behandle det pesticidholdige spildevand sammenlignet med spildevand uden pesticider.

Det skønnes, at Flux Waters merudgifter til behandling af spildevandet beløber sig til mellem 700 og 750 kroner per ton spildevand. Hertil kommer bortskaffelse af slam. Flux Water tager forbehold for endeligt at opgøre oprensningsudgifterne, når al spildevandet er oprenset.

Flux Water har ikke været i stand til at identificere en mere omkostningsbesparende løsning, end at Flux Water selv behandler spildevandet.

Driftstab

Vi har tidligere varslet et betydeligt driftstabskrav på vegne af Flux Water over for Stena Recycling. Driftstabet er opstået, som følge af at Flux Water ikke kan benytte de procestanke, som indeholder pesticidholdigt spilde-vand. Dette medfører, at Flux Waters driftskapacitet reduceres betydeligt. I vores brev af 20. marts 2020 antoges det, at Flux Waters anlæg på Prøvestenen ville kunne drives med 50 % kapacitet – fra 350 tons i døgnet til 175 tons i døgnet. Det har dog vist sig, at anlægget uden procestankene kun har kunnet behandle 112 tons spildevand i døgnet.

Når Flux Water har behandlet den samlede mængde af pesticidholdigt spildevand, vil Flux Water opgøre det samlede driftstabskrav. Vi vender tilbage herom.

…”

Stena Recyclings advokat besvarede ved mail af 15. september 2020 brevet fra Flux Waters advokat således:

”…

Jeg kan allerede nu afvise, at Stena Recycling A/S bærer ansvar for de beskrevne forhold. Dette skyldes først og fremmest

(i) at Stena Recycling A/S aldrig har været involveret i, indgået aftale eller truffet beslutning om, at spildevandet fra MariboHilleshög skulle omdirigeres til et for min klient ukendt anlæg på Prøvestensøen. Beslutningen herom er ene og alene truffet af Flux Water Slagelse ApS, der uden nogen form for aftale med eller forudgående varsel til Stena Recycling A/S fra gang til gang har bedt den af Stena Recycling A/S indhyrede vognmand om - når han ankom til anlægget i Slagelse for at aflæsse spildevand fra

MariboHilleshög - i stedet at køre til Prøvestensøen med spildevandet, samt

(ii) at anlægget på Prøvestensøen - så vidt vi er orienteret - i øvrigt ikke havde tilladelse til at modtage spildevand klassificeret med EAK-koden 161001.

Desuden bemærkes for den gode ordens skyld, at anlægget på Prøvestensøen - så vidt vi er orienteret – ikke ejes/drives af Flux Water Slagelse ApS, hvorfor krav i så henseende synes uvedkommende i forhold til den verserende retstvist.

…”

Flux Water oplyste i en mail af 28. oktober 2020 til Københavns Kommune, at Flux Water A/S havde gennemført behandling af 420 m3 spildevand indehol-dende rester af pesticider, og at analyseresultatet bekræftede et resultat under detektionsgrænsen. Flux Water A/S anmodede samtidig om tilladelse til at be-handle næste batch på 420 m3.

I en mail af 3. marts 2021 kl. 13.39 anmodede Person 2, Flux Water, Kø-benhavns Kommune om tilladelse til at foretage kontinuerlig behandling af det pesticidforurenede spildevand.

Af mailen af 3. marts 2021 fra Person 2, Flux Water, fremgår:

”…

Med henvisning til vedhæftet afgørelse, samt til øvrig korrespondance i sagen, skal Flux Water A/S hermed ansøge om tilladelse til at overgå til kontinuerlig behandling af pesticid forurenet spildevand midlertidigt opbevaret i egne tanke på G Vej.

Vi begrunder nærværende ansøgning med nedenstående argumenter.

1. Flux har nu behandlet 2 batch af hver 420 m3. Som aftalt er de 2 batch analyseret for pesticider og AOXèr. Analyse rapporter er fremsendt til Københavns Kommune. Vi tillader os at konkludere, at de udførte ana-lyser bekræfter de forudgående test forsøg.

2. Behandling og prøvetagning har medført en samlet behandlingstid på 6 måneder for 2 batch. Dette indikerer at behandlingstiden for den samlede mængde vil medføre et langvarigt forløb.

3. Flux Water A/S vurderer baseret på de hidtidige erfaringer, at en kontinuerlig behandling ikke vil medføre forhøjede udslips værdier. Dette kan begrundes med, at Flux i forbindelse med behandling af pesticid vand behandler med kraftigt nedsat flow i.e. 6 m3 i timen, hvilket medfører øget opholdstid i bio proces samtidigt med, at vi kører med en hårdere fældning.

4. Den hidtidige praksis med behandling i batches medfører uregelmæssig drift da vi skifter mellem 12 m2 i timen ved normal drift og 6 m3 i timen når vi behandler pesticid vand. Vi vurderer derfor at en kontinuerlig

drift vil medføre en mere regelmæssig drift med mindre forbrug af kemi. Der vil fortsat blive behandlet med max 6 m3 i timen men kontinuerligt så længe vi behandler pesticid vand.

5. Flux vil fortsat udtage en prøve efter behandling af 420 m3. (svartid ca. 14 – 21 dage) Vi har d.d. vurderet, at kontinuerlig drift vil medføre en behandling af ca. 30 m3 per dag af pesticid vand. Dette betyder at fra analyse fremsendes til svar modtages behandles maksimalt 630 m3.

6. Flux Water har en juridisk forpligtigelse til at minimere ethvert potentielt tab for modparten i den verserende sag, som fortsat pågår i det Danske retssystem.

…”

I en mail af 3. marts 2021 kl. 15.25 bekræftede Københavns Kommune dagen før at have modtaget analyseresultater for batch 2 og stillede spørgmål til detek-tionsgrænsen, men godkendte i en mail samme dag kl. 20.02 de fremsendte analyser for batch 2 og gav tilladelse til rensning af batch 3.

Ved mail af 8. april 2021 fremsendte Person 2, Flux Water analyseresulta-ter for batch 3, idet han bl.a. bemærkede, at resultatet for AOX´er var højere, og anmodede om tilladelse til behandling af batch 4.

I en mail af 12. april 2021 skrev Københavns Kommune til Person 2, Flux Water:

”…

Flux Water har med mail af 8. april 2021 fremsendt analysedata for rensning af pesticidvandet fra batch nr. 3. Flux Water gør opmærksom på overskridelse af grænseværdien på 200 μg/l for AOX.

For de tre pesticider vides ikke om grænseværdien på 50 μg/l var overholdt, idet analysens detektionsgrænse var forhøjet pga. interferens fra andre stoffer i vandet.

Området for Miljø og Byliv noterer, at rensningen af pesticidvandet hos Flux Water ikke har kunnet overholde de grænseværdier, som blev meddelt i Området for Miljø og Bylivs tilladelse af 7. september 2020. Disse

grænseværdier var baseret en laboratoriemæssig efterprøvning hos Norlex.

Området for Miljø og Bylivs opgave er at sikre at afledningen af renset vand fra Flux Water overholder miljøgodkendelsens og tilladelsens grænseværdier og sikre, at renseprocesserne hos BIOFOS ikke belastes unødigt.

Område for Miljø og Byliv kan ikke tillade, at udledningen fortsætter uden dokumentation for overholdelse af grænseværdierne stillet i spildevandstilladelsen til Flux Water.

Flux Water skal enten bortskaffe det resterende pesticidvand som affald til godkendt modtager eller indsende ansøgning til Området for Miljø og Byliv, Københavns Kommune, om reviderede vilkår for afledning af renset pesticidvand, jf. Området for Miljø og Bylivs tilladelse af 7. sept. 2020.

En ansøgning skal omfatte de tre pesticider Clothianidin, Imidacloprid og Thiametoxam samt AOX og beskrive de koncentrationer, som Flux Water vurderer at kunne overholde. Ansøgningen skal omfatte en vurdering fra en ekstern, faglig rådgiver af om denne afledning udsætter den kommunale spildevandsrensningsproces for uhensigtsmæssig belastning samt beskrivelse af hvordan Flux Waters vil dokumentere ved effekten af rensning og overholdelse af grænseværdier for udledning ved måling eller lignende.

Området for Miljø og Byliv skal gøre opmærksom, at hvis en ansøgning om revideret spildevandstilladelse ikke kan imødekommes, skal det resterende pesticidvand bortskaffes til godkendt modtager, hvilket umiddelbart vil være til destruktion.

…”

Ved mail af 7. juni 2021 sendte Niras A/S på vegne af Flux Water en ny ansøg-ning til Københavns Kommune om behandling af pesticidholdigt spildevand.

Ansøgningen var vedhæftet et notat af 7. juni 2021 fra Niras A/S om behandling af pesticidholdigt spildevand.

Af Niras A/S´ notat fremgår, at det var Niras A/S´vurdering, at Flux Water kunne rense det resterende pesticidholdige spildevand på anlægget. Foran-lediget af ansøgningen var der en korrespondance mellem Niras A/S og Kø-benhavns Kommune.

Københavns Kommune gav den 8. juli 2021 Flux Water A/S en tidsbegrænset tilladelse, der var gældende til den 1. november 2021, til behandling og moni-tering af 100 m3 pesticidholdigt spildevand på nærmere anførte vilkår.

Den 3. september 2021 sendte Niras A/S et notat om resultater og vurdering af testkørsel ved rensning af pesticidholdigt spildevand og analyseresultater fra ALS for hvert rensetrin mv til Københavns Kommune.

Af Niras A/S’ notat af 3. september 2021 fremgår:

”…

Kontinuerlig rensning af pesticidspildevand

Ud fra de opnåede gode renseeffektiviteter i Flux Waters anlæg ved testkørsel af pesticidspildevand samt tidligere vurderinger i notat fremsendt til Københavns Kommune den 6. juni 2021 vurderer NIRAS, at det resterende pesticidspildevand kan renses kontinuerligt med forventet overholdelse af de fastsatte udlederkrav for testkørslen.

Resterende vandmængde

Det er tidligere vurderet af Flux Water, at der er tale om en resterende mængde pesticidspildevand på omkring 1.000-1.500 m3, der kan renses i Flux Waters renseanlæg. Det resterende spildevand, der ikke kan renses, må køres til forbrændingsanlægget Fortum pga. indhold af bundfald/grus eller olie. Den endelige mængde af pesticidspildevand, der kan renses i anlægget, kan først endeligt vurderes, når tilførsel af spildevandet til renseanlægget pågår.

Supplerende analyser til månedsanalyser

NIRAS foreslår, at der udtages prøver af udløbsvandet løbende under kontinuerlig rensning af pesticidspildevandet i et interval svarende til behandling af tidligere kørte batches (420 m3). Det vil sige, at køres pesticidspildevandet på anlægget ved et flow på 12 m3/t, uden andet spildevand tilføres anlægget, skal der udtages prøver til analyse ca. hver anden dag. Hvis der køres ca. 6 m3/t pesticidspildevand igennem evt. sammen med andet industrispildevand, så skal der udtages prøver ca. hver 3 dag. Der skal foretages analyse af AOX’er og pesticiderne Imidacloprid, Clothianidin og Thiamethoxam.

…”

Københavns Kommune gav den 15. september 2021 Flux Water følgende tilladelse til rensning af pesticidholdigt spildevand:

”…

Kontinuert rensning af pesticidholdigt spildevand: tillæg til miljøgodkendelse for Flux Water

På baggrund af fremsendt dokumentation vurderer Københavns Kommune, at Flux Water kan foretage rensning af det resterende oplag af pesticidholdigt spildevand, 1000-15000 m3.

Københavns Kommune træffer hermed afgørelse om at det ansøgte og beskrevne tillades som tillæg til Flux Waters miljøgodkendelse af 3. juli 2019 på følgende vilkår:

1. Nærværende tilladelse omhandler et konkret oplag af pesticidvand på 1000-1500 m3 indeholdende Clothianidin, Imidacloprid og Thiametoxam og pt. under oplagring hos Flux Water, Prøvestenen, København.

2. Rensning af det omhandlede vand skal ske ved et flow på 12 m3/h.

3. Efter hver 420 m3 skal der efter ud fra kulfilteret og før afledning til offentlig kloak udtages og analyseres en prøve. Denne skal analyseres for Clothianidin, Imidacloprid, Thiametoxam og AOX.

4. Ved udledning af renset pesticidvand til kloak skal vandet overholde følgende grænseværdier:

AOX1000 μg/liter

Clothianidin0,1 μg/liter

Imidacloprid0,1 μg/liter

Thiametoxam 0,14 μg/liter

5. Analyseresultaterne skal tilsendes Enhed for Virksomheder og Byliv, Københavns Kommune, på mail.

6. Temperaturen i bioreaktoren skal overvåges, og renseprocessen skal indstilles ved temperaturfald større end 5 C.

7. Trykfaldet over kulfilteret skal overvåges, og processen skal indstilles ved øget trykfald.

8. Er renseprocessen blevet indstillet pga. uregelmæssigheder, skal Flux Water snarest muligt orientere Enhed for Virksomheder og Byliv, undersøge hændelsen og snarest muligt indsende en redegørelse for hændelsens årsager og afhjælpende foranstaltninger til Enhed for Virksomheder og Byliv.

9. Efter rensning hos Flux Water af den flydende del af pesticidvandet skal resten af flydende bestanddele og slam bortskaffes til godkendt modtager efter aftale med Københavns Kommune.

10. Flux Water skal fremsende ALS redegørelse for den fundne stigning i AOX-koncentrationen efter fældning og båndfilter 2.

…

Konklusion:

Enhed for Virksomheder og Byliv, Københavns Kommune, fastholder de hidtidige grænseværdier for Clothianidin, Imidacloprid, Thiametoxam og AOX i spildevandet fra rensningen af den konkrete batch pesticidvand. Rensningen skal foregå under forhold, som er sammenlignelige med testkørslen, dvs. 12 m3/h.

Ved rensnings af pesticidvandet skal der som hidtil udtages prøve til analyse for hver 420 m3.

Enhed for Virksomheder og Byliv, Københavns Kommune, vil stille vilkår om overvågning af temperatur i bioreaktoren og trykfald over kulfilteret og om standsning af renseprocessen ved uregelmæssigheder.

…”

Ved en virksomhedsoverdragelsesaftale mellem Flux Water A/S som sælger og Nordic Oily Waste Cph ApS som køber solgte Flux Water A/S anlægget på Prøvestenen og herunder driftsmateriel til Nordic Oily Waste Cph ApS. Der er alene fremlagt et kort uddrag af aftalen. Det er oplyst, at datoen for virksomhedsoverdragelsesaftalen var den 23. februar 2022. Af uddraget fremgår oplysning om, hvem der er sælger og køber samt oplysning om fordeling af salgssummen.

Med hensyn til fordeling af salgssummen fremgår:

”…

Fordeling af salgssum

Flux InvestApS I alt

Salgssum for bygninger på

lejet grund og driftsmateriel25.000 17.000 42.000

Nedslag grundet pesticidvand i tanke (3.000) (3.000)

Nedslag for omkostning til rensning af

pesticidvand(10.000) (10.000)

Nedslag for usikkerhed omkring

pesticidvand, opstart af anlæg(9.000) (9.000)

Til betaling 6.000 14.000 20.000"

Der er endvidere fremlagt et ikke dateret og ikke underskrevet gældsbrev om, at Nordic Oily Waste Cph ApS erkender at skylde Flux Water A/S 6 mio., og at lånet er udbetalt den 1. marts 2022.

Der er under sagen endvidere fremlagt uddrag af en resultatopgørelse Nordic Oily Waste Cph ApS for perioden 1. januar 2023 – 28. februar 2023.

4. Øvrige oplysninger

4.1 Ensidigt indhentede erklæringer fra rådgivere

Flux Water har umiddelbart før sagens anlæg indhentet en erklæring af 19. december 2019 fra rådgiveren Niras A/S. Erklæringen omhandler neonikotinoider i spildevand og herunder en beskrivelse af affaldsdefinitioner og aktører og Niras A/S´ vurderinger herunder klassificering i forhold til EAK-kode.

Stena Recycling har som en moderklæring til ovenfor nævnte erklæring indleveret en erklæring fra april 2023 fra Rambøll - Sagkyndig erklæring – del 2. Erklæringen indeholder bl.a. Rambølls beskrivelser og vurderinger af EAK-koder og klassificering af spildevand og aktørernes roller.

MariboHilleshög ApS, som tillige har været part i retssagen har fremlagt en erklæring af 2. oktober 2023 fra WSP, og erklæringen indeholder WSP´s vurdering af spildevandets klassificering under EAK-systemet.

4.2. Øvrige oplysninger vedrørende Flux Water Slagelse og Flux Water A/S

Der er under sagen fremlagt årsrapport for Flux Solutions IVS for perioden 1. juli 2014 – 30. september 2015 samt følgende årsrapporter for Flux Water Slagelse for perioden fra 1. oktober 2015 og frem til 31. december 2022.

Af en udskrift fra Flux Water Slagelses bogholderi fremgår, at der i perioden fra 1. januar – 30. juni 2019 var behandlet 6.608,96 tons spildevand til en samlet salgssum på 3.411.327,21 kr. svarende til en gennemsnitssalgspris på 516,17 kr. pr. ton.

Af en udskrift fra Flux Water A/S´ bogholderi vedrørende Prøvestenen fremgår, at der i perioden fra 1. januar – 31. december 2020 var behandlet 24.652 tons spildevand til en samlet salgssum på 13.555.893,49 kr. svarende til en gennemsnitssalgspris på 549,88 kr.

Af en udskrift fra Flux Water A/S´ bogholderi fremgår, at der i perioden fra 1. januar – 31. december 2021 var behandlet 18.252,6 tons spildevand til en samlet salgssum på 12.036.872,13 kr. svarende til en gennemsnitssalgspris på 659,46 kr.

Af månedsbudgetter for ”Flux Water A/S København + Slagelse” for perioderne januar 2021 – december 2021 og januar – december 2022 fremgår de budgetterede udgifter og indtægter for hver måned, og det fremgår bl.a., hvilke mængder spildevand som forventes behandlet de enkelte måneder.

5. Erstatningskrav

5.1. Flux Waters opgørelse af erstatningskrav vedrørende anlægget i Slagelse

Flux Water har fremsat følgende erstatningskrav vedrørende anlægget i Sla-gelse:

Udgifter vedrørende rensning af anlæg

Emballage Vaskeriet – palletanke 10 x 1.000 l:4.350,00 kr.

Toolworld – diverse rengøringsmidler:8.032,52 kr.

SWS – 21,61 tons pesticidvand + 2,3 tons kemisk affald:91.205,55 kr.

Virksomhed 1 – rørspuling:28.228,00 kr.

Norlex Systems – rådgivning:160.550,00 kr.

IBKA, tømning og rensning af anlæg:396.602,46 kr.

Niras – udgifter til besigtigelse:31.340,32 kr.

Udgifter til indkøb af ekstra udstyr:95.367,77 kr.

Brentag – ekstra kemi:4.468,71 kr.

Transportomkostninger:52.500,00 kr.

Niras – rådgivning:57.058,36 kr.

Marine Partner – bortskaffelse af sten og grus:14.985,60 kr.

Virksomhed A/S 2 – kørsel og tømning af containere:9.394,00 kr.

Marine Partner – bortskaffelse af sten og grus:12.174,40 kr.

Intertek, prøver og analyse:3.136,00 kr.

CMK Engineering – ansøgn. om ændr. af vilkår miljøgodkend. 2.250,00 kr.

Egne mandetimer (Vidne 5 og Person 6) vedr. rengøring af anlæg: 429.770,22 kr.

I alt:1.413.943,91 kr.

Ekstra tilsyn efter den 28. juni 2019

Slagelse Kommune tilsyn:92.868,41 kr.

Slagelse kommune tilsyn:33.096,16 kr.

Med fradrag af tilsynstimer før den 28. juni 2019:- 10.022,91 kr.

I alt:115.941,66 kr.

Driftstab

Driftstab for perioden 1. juli 2019 – 14. marts 2020 (100 %

driftsstop):2.840.451,38 kr.

Driftstab for perioden 15. marts 2020 – 31. maj 2021 (90 %

driftsstop):4.081.760,36 kr.

Driftstab for ydl. 5 år grundet opsigelse fra SK Forsyning:5.000.000,00 kr.

I alt:11.922.211,70 kr.

Erstatningskrav i alt

13.452.097,31 kr.

Vedrørende udgifter til rensning af anlæg har Flux Water fremlagt en række fakturaer. Vedrørende egne mandetimer er der fremlagt egne beregninger og interne faktuaer mellem Flux Water Slagelse og Flux Water A/S.

Flux Water har vedrørende kravet om erstatning for driftstab for perioden 1. juli 2019 – 31. maj 2021 udarbejdet egne beregninger, som hviler på forskellige forudsætninger.

Der er således en beregning, som hviler på forudsætninger om behandling af en daglig mængde spildevand på 70 m3 til en salgspris på 511,15 kr., variable ud-gifter pr. dag på 17.396,40 kr. og sparede lønudgifter pr. dag på 7.332,00 kr. Ifølge beregningen giver dette ved et 100 % driftsstop i en periode på 257 dage et samlet driftstab på 2.840.389,70 kr., og ved et 90 % driftsstop i en periode på 443 dage et samlet driftstab på 4.081.664,67 kr.

Der er endvidere en beregning, som bygger på forudsætninger om behandling af en daglig mængde spildevand på 36,7 m3 til en salgspris på 511,15 kr., va-riable udgifter pr. dag på 9.120,68 kr. og sparede lønudgifter pr. dag på 7.332,00 kr. Ifølge beregningen giver dette ved et 100 % driftsstop i en periode på 257 dage et samlet driftstab på 592.775,90 kr., og ved et 90 % driftsstop i en periode på 443 dage et samlet driftstab på 594.802,32 kr.

Der er endelig en beregning, som bygger på forudsætninger om behandling af en daglig mængde spildevand på 55 m3 til en salgspris på 511,15 kr., variable udgifter pr. dag på 13.668,60 kr. og sparede lønudgifter pr. dag på 7.332,00 kr. Ifølge beregningen giver dette ved et 100 % driftsstop i en periode på 257 dage et samlet driftstab på 1.827.951,05 kr., og ved et 90 % driftsstop i en periode på 443 dage et samlet driftstab på 2.511.005,96 kr.

5.2 Flux Waters opgørelse af krav vedrørende Prøvestenen i København

Flux Water har fremsat følgende erstatningskrav vedrørende anlægget på Prøvestenen:

Erstatningskrav vedr. lager/anlæg i København (Flux WaterA/S):Diverse analyser:ALS - prøver/analyse pesticid30.712,00ALS - prøver/analyse pesticid27.273,00ALS - prøver/analyse pesticid7 .520,00Tankleje og transport:65.505,00Virksomhed ApS leje af tanke Grenaa 12/201933.825,00Virksomhed ApS leje af tanke Grenaa 01-12/2020405.900,00Virksomhed ApS leje af tanke Grenaa 01-03/2021104.010,00Bioman Grenaa 12/201925.365,00Bioman Grenaa 01/202025.995,00Randers tanklager 12/201933.000,00

Randers tanklager 01-06/2020110.000,00HJ Tanklager 15.05-30.09.2020148.500,00Virksomhed ApS pesticid tanke 07-12/2019399.027,72Virksomhed ApS pesticid tanke 01-12/2020768.000,00Virksomhed ApS pesticid tanke 01-05/2021321.390,00Transport Grenaa - G-vej, Kbh48.583,50Tømning/r2.423.096,22engøring pesticid tank 106 (700 m3):Marine Partner 27,64 tons olieslam - til Fortum88.920,00Marine Partner 29,38 tons olieslam -til Fortum94.140,00Marine Partner 31,68 tons olieslam -til Fortum101.040,00Marine Partner 31,64 tons olieslam - til Fortum0,00Marine Partner = 120,34 tons (16% restprodukt)0,00IBKA Slamsuger/friskluft trailer/montør99.325,43Virksomhed A/S 3Virksomhed A/S 3 - transport København-Nyborg31.837,50Tømning/rensning pesticid tank 107 (300 m3):415.262,93Marine Partner 30,26 tons olieslam - til Fortum96.780,00Marine Partner = 30,26 tons (10% restprodukt)IBKA Slamsuger/friskluft trailer/montør76.915,46Virksomhed A/S 3Virksomhed A/S 3 - transport København-Nyborg5 .945,50Monitorering og analyser179.640,96Norlex pilotforsøg rensning pesticidvand35.955,00Niras monitoreringssystem56.520,80Niras pesticid analyser (jun. - dec. 2021)161.805,00ALS pesticid analyser (aug. 2021)15.500,00Delvis fjer269.780,80nelse af slam fra tank 101+102+103:Tank 101 -afholdte udgifter vedr fjernelse af 79,90 tons slam202.288,30Tank 102 -afholdte udgifter vedr fjernelse af 188,56 tons slam502.895,20Tank 103 -afholdte udgifter vedr fjernelse af 242,58 tons slam651.575,251.356.758,75Driftstab:Driftstab Prøvestenen til og med 15. september 202152.255.913,7052.255.913,70

Vandbehandlingsanlægget frasolgt til Nordic Oily Waste pr01.06.2022Nedslag i salgspris:Nedslag for omkostning til rensning af pesticidvand10.000.000,00Nedlagt forusikkerhed omkring pesticidvand, opstart af anlæg9.000.000,0019.000.000,00KRAV i ALT – DKK75.965.958,36

Flux Water har fremlagt en række fakturaer vedrørende udgifterne til analyser, tankleje, tra nsport, tømning og rengøring af pesticidtank 106, 107, monitorering og analyser, delvis fjernelse af slam fra tank 101, 102 og 103.

Flux Water har vedrørende kravet om erstatning for driftstab på 52.255.913,70 kr. for perio den 4. november 2019 – 15. september 2021 anført, at driftstabet for 2020 udgjor de 28.007.942 kr. svarende til 76.734,09 kr. pr. dag, og at et driftstab i 681 dage svarende til perioden 4. november 2019 – 15. september 2021 herefter udgør 52.255.913,70 kr.

Flux Water har vedrørende kravet om erstatning for driftstab udarbejdet en række egne beregninger – modeller, som er fremlagt som bilag i sagen.

Beregningerne – modellerne -som vedrører henholdsvis 2020 og 2021 - hviler på forskellige forudsætninger.

Flux Waters egne beregninger – modeller for 2020:

I beregningerne for 2020 er driftstimer pr. dag 24 timer, driftsdage pr. år 360

dage og salgspris pr. ton/m3550,00 kr. ens i beregningerne.

En beregning for 2020 er baseret på behandling af en mængde spildevand på 44.669 m3, som ifølge hjælpebilaget var den faktiske mængde spildevand, der blev behandlet. Beregningen er ifølge hjælpebilaget baseret på det faktiske for-brug af kemi mv. ved behandlingen på det kontaminerede anlæg. Ifølge bereg-

ningen er den samlede kostpris pr. behandlet m3644,15 kr., de faste omkost-

ninger pr. m3 236,41 kr., hvorefter de samlede enhedsomkostninger udgør 880,56 kr. I beregningen angiver Flux Water et overskud pr. år., og dette er ifølge denne beregning opgjort således:

Dækningsbidrag uden operatør FWA pr. år:- 4.205.606 kr.

Faste omkostninger pr. år:10.560.000 kr.

Overskud pr. år:-14.765.606 kr.

En beregning for 2020, som tilsvarende er baseret på behandling af en mængde spildevand på 44.669 m3, men hvor beregningen ifølge hjælpebilaget er baseret på det forbrug af kemi mv., som ville være medgået, hvis anlægget ikke havde været kontamineret. Ifølge beregningen er den samlede kostpris pr. behandlet

m3276,46 kr., de faste omkostninger pr. m3 236,41 kr., hvorefter de samlede

enhedsomkostninger udgør 512,86 kr. I beregningen angiver Flux Water et overskud pr. år., og dette er ifølge denne beregning opgjort således:

Dækningsbidrag uden operatør FWA pr. år:12.218.868 kr.

Faste omkostninger pr. år:10.560.000 kr.

Overskud pr. år:1.658.868 kr.

En beregning for 2020 baseret på behandling af en mængde spildevand på 86.400 m3, som ifølge hjælpebilaget var den budgetterede mængde spildevand ved fuld drift og baseret på normalt forbrug af kemi mv. Ifølge beregningen er den samlede kostpris pr. behandlet m3 274,51 kr., de faste omkostninger pr. m3 122,22 kr., hvorefter de samlede enhedsomkostninger udgør 396,73 kr. I bereg-ningen angiver Flux Water et overskud pr. år., og dette er ifølge denne bereg-ning opgjort således:

Dækningsbidrag uden operatør FWA pr. år:23.802.336 kr.

Faste omkostninger pr. år:10.560.000 kr.

Overskud pr. år:13.242.336 kr.

Flux Waters egne beregninger – modeller for 2021:

I beregningerne for 2021 er driftstimer pr. dag 24 timer, driftsdage pr. år 360

dage og salgspris pr. ton/m3660,00 kr. ens i alle beregninger.

En beregning for 2021 er baseret på behandling af en mængde spildevand på 30.672 m3, som ifølge hjælpebilaget var den faktiske mængde spildevand, der blev behandlet. Beregningen er ifølge hjælpebilaget baseret på det faktiske for-brug af kemi mv. ved behandlingen på det kontaminerede anlæg. Ifølge bereg-

ningen er den samlede kostpris pr. behandlet m3645,99 kr., de faste omkost-

ninger pr. m3 344,29 kr., hvorefter de samlede enhedsomkostninger udgør 990,28 kr. I beregningen angiver Flux Water et overskud pr. år., og dette er ifølge denne beregning opgjort således:

Dækningsbidrag uden operatør FWA pr. år:429.723 kr.

Faste omkostninger pr. år:10.560.000 kr.

Overskud pr. år:-10.130.277 kr.

En beregning for 2021, som tilsvarende er baseret på behandling af en mængde spildevand på 30.672 m3, men hvor beregningen ifølge hjælpebilaget er baseret på det forbrug af kemi mv., som ville være medgået, hvis anlægget ikke havde været kontamineret. Ifølge beregningen er den samlede kostpris pr. behandlet

m3278,30 kr., de faste omkostninger pr. m3 344,29 kr., hvorefter de samlede

enhedsomkostninger udgør 622,58 kr. I beregningen angiver Flux Water et overskud pr. år., og dette er ifølge denne beregning opgjort således:

Dækningsbidrag uden operatør FWA pr. år:11.707.649 kr.

Faste omkostninger pr. år:10.560.000 kr.

Overskud pr. år:1.147.649 kr.

En beregning for 2021 baseret på behandling af en mængde spildevand på 86.400 m3, som ifølge hjælpebilaget var den budgetterede mængde spildevand ved fuld drift og baseret på normalt forbrug af kemi mv. Ifølge beregningen er den samlede kostpris pr. behandlet m3 274,51 kr., de faste omkostninger pr. m3 122,22 kr., hvorefter de samlede enhedsomkostninger udgør 396,73 kr. I bereg-ningen angiver Flux Water et overskud pr. år., og dette er ifølge denne bereg-ning opgjort således:

Dækningsbidrag uden operatør FWA pr. år:33.306.336 kr.

Faste omkostninger pr. år:10.560.000 kr.

Overskud pr. år:22.746.336 kr.

Som ovenfor anført har Flux Water beregnet sit krav om erstatning for driftstab på 52.255.913,70 kr. for perioden 4. november 2019 – 15. september 2021 på grundlag af et beregnet driftstab for 2020 på 28.007.942 kr.

Flux Water har ifølge et hjælpebilag beregnet et driftstab på 28.007.942 kr. for 2020 ud fra differencen mellem følgende underskud/overskud ifølge egne be-regninger/modeller:

Beregning 2020 - Budgetteret fuld drift - behandling af 86.400 m3 spildevand baseret på normalt forbrug af kemi mv.: overskud 13.242.336 kr. Beregning-en/modellen er nævnt ovenfor.

Beregning 2020 - Faktisk drift -behandling af 44.669 m3 spildevand, som ifølge Flux Water var den faktiske mængde spildevand, der blev behandlet og med det faktiske forbrug af kemi mv. ved behandling på det kontaminerede anlæg: underskud 14.765.606 kr. Beregningen/modellen er nævnt ovenfor.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Person 2, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 4, Vidne 10, Vidne 3, Vidne 2, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 1, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20 og Vidne 21.

Person 2 har forklaret, at han er ansat som direktør i Nordic Oily Waste i Norge i et datterselskab til Nordic Oily Waste Stokke A/S i Danmark. Han er ansvarlig for driften i Norge og bliver også rådspurgt vedrørende anlægget på Prøvestenen og følger med i selskabet der. Før det var han administrerende direktør i Flux Water Stokke AS i Norge. Han stod også for Flux Waters’ drift på Prøvestenen og opbygning af nye anlæg i Danmark og var også ansvarlig for driften i Flux Water Slagelse. Han var med til at oprette Flux Water A/S. Han ejede 30 % af Flux Water. Han har ikke ejerandele af Nordic Oily Waste.

Han har også tidligere designet og bygget vandrensningsanlæg i både Danmark og Norge. Det var de samme typer anlæg som Flux Waters’ anlæg. Han er oprindeligt uddannet som låsesmed, hvorefter han var 11 år i marinen. Derefter kom han i 1990’erne ind i affaldsbranchen i Esbjerg, hvor han arbejdede for AGS90 og opbyggede deres virksomhed i Sverige.

Det er Nordic Oily Waste Cph, der i dag ejer anlægget på Prøvestenen. Han ved ikke, om de har ejet andre selskaber i Grenå eller andre steder. Flux Water var et selskab, der er specialiseret i at modtage industrielt spildevand. Det vil sige spildevand, man ikke må hælde i kloakken. Det omfatter de typer spildevand, som de har miljøgodkendelse til at modtage. Hovedfraktionerne af spildevand, de må modtage, er olievand, syre/baser og maling. De har kommunikeret med myndighederne om, hvad anlægget kan håndtere, og det har udmøntet sig i EAK-koder.

I Flux Water modtog de bl.a. spildevand fra petrokemisk industri og skibsindustrien. De havde hverken landbrugskunder eller såsædskunder. De måtte ikke modtage pesticidspildevand. Som det fremgår af punkt 2.7 i deres miljøgodkendelse, havde de slet ikke EAK-koder i kategori 02, der vedrører landbrugsaktiviteter af forskellig karakter. Anlægget i Slagelse kunne heller ikke tage imod medicinalspildevand. Prøvestenen kunne designes, så den ville kunne modtage og behandle det. Anlægget i Slagelse ville heller ikke kunne behandle pesticidspildevand – de havde ikke biologianlæg, som ville være nødvendigt. Deres anlæg var ren kemi. Det ville være helt klart for de professionelle aktører, når de så deres godkendelse.

De opfyldte de vilkår, der var stillet for anlægget og mere til. De har aldrig modtaget påbud i virksomheden bortset fra forbuddet i denne sag. De har også løbende lavet stikprøvekontroller og analyser. De lavede månedlige prøver, der blev sendt til analyse i et laboratorium. Når de fik en ny kunde, bad de kunden om at sende en vareprøve, som de så testede. De anvendte en fældningstest af prøven og lavede endvidere en PH-justering ved brug af kemi. De bad også om et prøvelæs, og hvis det kunne behandles i anlægget, så indgik de en aftale om leverance.

Hvis kunden efterfølgende kom og sagde, at de havde en ny type spildevand, ville de foretage samme proces. Hvis de selv vurderede, at der var tale om en ny type spildevand, ville de også undersøge det på ny. Farven på vandet har ikke i sig selv nogen betydning.

Uanset hvad der var gået forud, måtte vandet ikke læsses af, uden at der var en medarbejder fra Flux Water til stede. Der blev hver gang taget en halv liters prøve af spildevandet, som kom i en flaske. Hvis det var fra en tank, tog de 3 prøver – én til start, én halvvejs og én til sidst for at have repræsentative prøver af indholdet. Hvis det kom fra en slamsuger, var mængden mindre, og så tog de bare én prøve.

Kunden ringede senest fra landevejen og sagde, at de kom. Kunden meldte sin ankomst og skulle aflevere en affaldsdeklaration, når de ankom. Hvis kunden sagde, at det var det samme spildevand, gik de ud fra det. De tog dog stadig deres prøveflasker på en halv liter, men de lavede ikke yderligere test udover af PH-værdien. Det var et opbevarings- og sikkerhedsspørgsmål.

Man kan kun opdage, at det er et opløsningsmiddel ved lugt. De modtog ikke opløsningsmidler. De havde ikke en chance for ellers at undersøge, hvad der var i spildevandet - andet end det, der stod på deklarationen. Det var de nødt til at tro på.

Det var normalt at modtage prøver først og at sende en mail, som den, han sendte til Vidne 2 den 10. februar 2017, inden de indgik en aftale med en kunde. Det eneste usædvanlige var, at han selv hentede prøverne. Vidne 2 var der ikke, da han hentede prøverne i Brøndby. Der stod det på dunkene, som han har skrevet i mailen. De to andre dunke, de modtog, indeholdt malingvand. Det er det, der nævnes nederst i mailen. Han kunne ikke give en pris på det, fordi det var større mængder, og meget af det kom fra Jylland, så det skulle overvejes, om det skulle leveres til deres nye anlæg i Skjern, der dog aldrig kom op at køre. De drøftede, at de ville kompensere for den ekstra transport til Slagelse i stedet for til Skjern.

Han var selv på besøg to gange i Vissenbjerg, og ellers mødte han Vidne 2, når han kom med prøver i Slagelse. De foretog PH-test og fældningstest af de 7 dunke, og testene viste, at de kunne behandle det. Den ene dunk indeholdt blå væske. Han gik ud fra, at det var den samme type spildevand, de senere modtog. Han gik ud fra, at det var malingvand, fordi han gik ud fra det, der stod på dunkene. De fik ikke et datablad. De analyserede indholdet af dunkene i forhold til det, der stod i deres miljøgodkendelse. Ved malingvand og borevæske analyserede de for metaller. Det kunne indeholde for høje koncentrationer af f.eks. nikkel eller bly. Der er zink i maling, og hvis det lå længe i tankene, kunne der opstå farlige gasser. De tjekker for bl.a. VOC og H2S – det vil sige ”Volatil Organic Compounds” og svovlbrinte. Vidne 2 havde ikke oplyst, at der var farlige stoffer i noget af det spildevand, han havde hentet. Han havde heller ikke oplyst EAK-koder.

Han ved ikke, om prøverne i nogle af de 7 dunke stammede fra MariboHilleshög. Dengang arkiverede de ikke testresultatet. Derfor har de ikke kunnet fremlægge testen, hvoraf fremgik, at de kunne behandle spildevandet. Nu har myndighederne ændret reglerne, så der er 100 % sporbarhed. Vidne 2 sagde til ham, at vandet kom fra Vissenbjerg. Han spurgte også om, hvor det kom fra, da de havde problemer med at teste det, og han fik samme svar. De diskuterede ikke, hvor det tidligere havde været behandlet. Det eneste, de diskuterede, var, at Vidne 2 sagde, at deres prissætning var for høj.

De indledte i efteråret 2017 samarbejdet med Stena Recycling, som herefter leverede til deres anlæg i Slagelse og til tankanlægget i Grenå. Han så EAK-koden 161001, da han så den første deklaration. Det undrede ham, at det farvede vaskevand havde den kode. Han bad Vidne 6, der sad i deres modtagekontrol, om at kontakte Vidne 2. Vidne 6 fik bekræftet af Vidne 2, at det var malingvand, og ændrede derfor koden. Malingvand gav ikke anledning til bekymring. De var godkendt til at modtage vand med koden 161001, men det gav dem anledning til at spørge ind til, hvad det var for noget. Han besøgte Vidne 2 og fik også her at vide, at det var malingvand. De kunne behandle malingvand og lave fældningstests. De ville ikke have vand med opløsningsmidler, terpentin og citronsyre ind på anlægget. Zink var de også meget opmærksomme på. Tungmetaller og bly var ikke et problem i de koncentrationer, de forekom. Pesticider var fuldstændigt no-go, men i teorien var der jo en million stoffer, de ikke kunne modtage. De udleverede ofte en negativliste til deres kunder, og de kommunikerede helt sikkert til dem, hvilke stoffer de ikke kunne modtage. Han kan ikke huske, om han har udleveret en liste til Vidne 2, men han har i hvert fald sagt det til ham.

Der foreligger ikke en kontrakt mellem dem og Stena Recycling. Det er heller ikke normalt på aftaler om løbende mængder. De havde ikke en kontrakt svarende til den, der er indgået mellem Stena Recycling og MariboHilleshög. På

større aftaler kunne der godt være skriftlige kontrakter, og det var også sædvanligt, at der var anført EAK-kode på disse. Det er ikke ualmindeligt, at de hjælper en kunde med at skrive en EAK-kode, men det er meget usædvanligt, at de ændrer på en EAK-kode.

Da de begyndte at få leverancer fra Stena Recycling, var han meget sikker på, at spildevandet ikke var fra én affaldsproducent. Det var indlysende, at Stena indsamlede fra flere producenter og så efterfølgende leverede til dem. Han mener, at det var derfor, at de brugte EAK-kode 161001. Når Stena sagde, at de kom med malingvand, så testede de vandet. Derefter lavede de rutinetest måske hvert halve år. Det kostede ca. 2.500 kr. De havde en aftale med myndighederne om, at de skulle lave periodemæssige test fra deres kunder.

Han har mødt Person 7 én gang og har ellers altid kun talt med Vidne 2. Han talte med Vidne 2 flere gange og fik forklaret, at det var malingvand. De havde besvær med at ”fælde” vandet, fordi det var et vanskeligt produkt. Derfor fik de foretaget ekstern test hos Norlex den 15. november 2017, efter de havde modtaget det andet læs fra Stena i oktober 2017. Det var første gang, at de foretog en ekstra test. Det gjorde de, fordi fældningstesten af malingvandet krævede for meget kemi og filterbånd - meget mere end normalt. Det gjorde processen meget dyrere, så det medførte underskud. De vidste ikke hvorfor, og det var netop derfor, de sendte det ud til en ekstern test. De ville teste om en membranteknologi kunne håndtere det. De havde taget spildevandet ind til en standardpris for malingvand. Det var vanskeligt at behandle, og derfor tabte de penge på det. Han konfronterede Vidne 2 med dette og spurgte, om der var noget, han burde vide. Vidne 2 svarede, at det var malingvand. De noterede det derfor som EAK-kode 080112. Han mente, at det var indberettet med en forkert EAK-kode. De ændrede normalt ikke EAK-koder for det spildevand, de modtog. Vidne 2 sagde, at spildevandet kom fra Vissenbjerg, det vil sige fra Stena Recyclings anlæg der. Han tænkte ikke, at det var noget spildevand, Stena selv havde frembragt, men at det var spildevand, de havde indsamlet. Det er helt almindeligt i branchen. De samlede spildevand sammen fra industrikunder, og når der var et fuldt læs, kørte de det til et anlæg. De kunne godt stå anført som producenten af affaldet.

Malingvand kan komme fra mange forskellige virksomheder. Han forestillede sig ikke, at det kunne stamme fra frøbejdsning i landbrugsindustrien. Det hav-de han aldrig hørt om. Han havde en aftale med Stena om malingvand. Han havde ikke grund til at tro, at det var noget andet. Stena Recycling var en stor og professionel indsamlingsvirksomhed og fremstod mere troværdig end en lille slamsugervirksomhed, men de testede spildevandet uanset. Han havde ingen grund til mistanke om, at det var noget andet end malingvand. Han vidste ikke, at det kom fra MariboHilleshög. Han vidste ikke, hvad MariboHilleshög var for noget, inden sagen startede.

Da de samarbejdede med Stena Recycling i Slagelse, havde de ca. 25 andre kunder - heraf tre indsamlingsvirksomheder. Med indsamlingsvirksomhederne vidste de typisk ikke, hvem producenterne var. De andre kendte de til. De håndterede indsamlingsvirksomheder og de større industrikunder forskelligt, fordi de var forskellige kundekategorier for dem. De havde en direkte relation til f.eks. de større industrikunder, og ellers var relationen og kontakten til den pågældende indsamlingsvirksomhed. Det forekommer, at en indsamlingsvirksomhed løbende samler spildevand ind og opsamler fra én kunde.

Han kan ikke huske, om han spurgte, hvor spildevandet fra Stena var blevet behandlet tidligere. Han ville ikke have forventet at få et svar. Det er en snæver branche, og alle holder kortene tæt på kroppen. Den eneste indikation, han fik, var, at det blev afleveret i et spildevandsanlæg i Tune. Det fik han at vide af ejeren af anlægget i Tune. Han fortalte ham ikke, hvem der producerede det. Han ved ikke, om han vidste det.

Han ved ikke præcis, hvordan Stena håndterer deres indsamlede affald, men det er hans erfaring, at de indhenter malingvand fra en række forskellige producenter, hvilket bliver blandet sammen og derefter leveret til et anlæg. De havde også tilfælde, hvor Stena leverede hele læs direkte fra én stor kunde til dem. De tager en fældningstest hver gang, de modtager vand. Fældningstesten viste, at de kunne modtage det og behandle det. Fældningstesten blev typisk lavet af Vidne 5.

Mødet den 19. april 2018 med Vidne 2 i Vissenbjerg var et sædvanligt kundebesøg. Vidne 2 sendte efterfølgende et datablad på den blå farve, fordi han under mødet havde bedt Vidne 2 om information om, hvad der var i malingvandet. Vidne 2 sagde, at han ville prøve at fremskaffe en analyserapport, men det kunne han ikke, og så sendte han det fremlagte sikkerhedsdatablad. Han gennemgik det, da han modtog det. Da han læste databladets side 2, sektion 3, tænkte han, at problemet var, at der var alkoholer i. Han forventede, at det anførte var råproduktets indhold, som de så fik i fortyndet form. Han forstod herefter, hvorfor det var besværligt at fælde det, men det gjorde ikke, at de skulle behandle det på en anden måde. Han spurgte ikke ind til, om det indeholdt pesticider, fordi det var helt utænkeligt i hans optik.

De bad om en analyse fra Stena, men det er rigtigt, at de alene fik et datablad. Stena kom med en specifik malingstype med en karakteristisk blå farve, og det var det, Stena gav dem et datablad på. Når han spurgte, svarede Vidne 2, at det var malingvand, og at det kom fra Vissenbjerg. Stena samlede malingvand. Han vidste ikke, at det kom fra en anden adresse end Vissenbjerg på Fyn. De forholdt sig til, at Stena leverede noget vand. Han blandede sig ikke i Stenas transport. De var ikke ligeglade med det vand, de modtog. Han spurgte derfor

også Vidne 2, hvad det var for noget vand. Han og Vidne 2 mødtes mange gange. Når de havde et produkt, som de tabte penge på, spurgte de meget ind til produktet. Han havde en ambition om at udbygge samarbejdet med Stena Recycling, også gerne i Sverige. Derfor holdt han fast i at modtage vandet fra Stena, selvom det var besværligt og dyrt at rense.

De fik analyseret vandet på et laboratorium, hvor de brugte en fast pakke ud fra deres miljøgodkendelse. Det var de anførte emissionsværdier i punkt 6.4 i deres miljøgodkendelse, de undersøgte for. De kunne ikke bede om at få vandet undersøgt for alle farlige produkter. Man blev altid bedt om at specificere, hvad man ville have undersøgt vandet for.

Deklarationen af 22. november 2017, hvor der håndskrevet under kunde/affaldsproducent står ”Maribo Ceed” , gav ikke anledning til overvejelser, da spildevandet kom fra Stena Recycling. Han så først denne deklaration, da de fandt alle deklarationerne frem i forbindelse med sagen. Det er Stena Recycling, der har leveret fra Maribo, Holeby. Han gik ikke ind og googlede alle Stenas kunder, fordi der var en transportør, der havde skrevet sådan på en deklaration. I bagklogskabens klare lys ville han have reageret på denne deklaration, men han så den aldrig.

De hæftede sig ikke ved, at afsenderen stod som MariboHilleshög i et fragtbrev af 14. december 2017. De hæftede sig heller ikke ved, at Stena Recycling på en affaldsdeklaration af 2. februar 2018 var udstreget som afsender, og at der var skrevet MariboHilleshög med håndskrift ved siden af. Han ved ikke, hvorfor det er udstreget. Det var Stena Recycling, der var deres kunde. Det samme gør sig gældende med fragtbrevet dateret den 14. januar 2019. Der var ikke nogen, der hæftede sig ved, at der stod Maribo, Holeby efter Stena i deklarationen af 24. april 2019. Det var Stena, der leverede vandet. De modtog en leverance fra en kunde, de havde tillid til. Stena samlede affald i hele Danmark, hele Skandinavien. Han hæftede sig ikke ved, hvor de indsamlede fra.

De havde ikke mange kunder med 161001-koden, men de havde andre. Hvis der var kunder, som kom med en specifik forklaring om en specifik kode, kun-ne det godt være, at de testede videre, men ellers stolede de på, hvad kunden sagde. De analyserede i forhold til de koder, der var i deres miljøgodkendelser, og det havde myndighederne accepteret. De var nødt til at stole på, at kunden deklarerede korrekt. De kunne ikke tage en analyse og vente på svar i en uge hver gang. Kode 161001 kan ikke stå alene. Der skal mere forklaring til. Koden omfatter industrielt spildevand i bred forstand. Malingvand er ét produkt i en bred portefølje. De var godkendt til 15 forskellige former for affald under ma-lingkategorien. De spurgte Stena Recycling gentagne gange, og Vidne 2 sagde gentagne gange, at det var malingvand. De spurgte også konkret til koden 161001. Det var også derfor, de ændrede koden og indberettede en ændret kode

ud fra det, Vidne 2 forklarede om, at spildevandet var malingvand med 2 % maling.

Han ved ikke, hvorfor Stena ikke selv ændrede koden. Når de sendte en faktura til Stena, sendte de endvidere en deklaration, hvor EAK-koden var ændret, og en vejeseddel. Han spurgte ikke Vidne 2, hvorfor de blev ved med at bruge den EAK-kode. Han var ikke involveret i den del. De opnåede ikke nogen fordel ved at ændre EAK-koden til 080112 - tværtimod. Rent faktisk er det en billigere kode end 161001.

Han ville have følt, at Stena troede, at han var idiot, hvis han havde bedt om at tale direkte med affaldsproducenten. Vidne 2 ville utvivlsomt ikke have svaret, hvis han havde spurgt, hvem der havde produceret vandet. Vidne 2 sagde, at spildevandet var fra Vissenbjerg, når han spurgte, hvor det var fra. Derefter bad han om sikkerhedsdatabladet. Da han fik det, kunne han forstå, hvorfor de havde skrevet koden 161001, som de sagtens kunne modtage. Han vurderede koden fra en anden vinkel - f.eks. overvejede han, hvor længe indholdet skulle være i tanken, hvilke dampe det kunne udvikle, hvis der var opløsningsmidler i med videre. Det er eksempler på forhold, han skulle forholde sig til. Han mener, at det er lovligt, at de ændrede EAK-koden, og de sendte den tilbage til kunden, som ikke gjorde indsigelser.

Stena Recycling leverede også til deres anlæg i Grenå, og der kom også nogle læs ind til København. Stena leverede flere forskellige produkter –også andet end malingvand. Flux Water havde begrænset lagerkapacitet i Slagelse, og i takt med at forretningen udvidede sig, manglede de opbevaringsplads. Han indgik en aftale med Prøvestenen om, at de kunne bruge det som mellemlager ved spidsbelastninger. Det var helt almindeligt. Det var Flux Water ApS, Slagelse, der lejede tankene på Prøvestenen fra 2017-2019. Det var Virksomhed ApS, der ejede dem. Han lejede også tanke af et andet firma, Liquid Handling ApS. I sommeren 2018 eller 2019 blev Liquid Handling købt ud, og Flux Water overtog deres tanke med indhold.

Det vand, der blev kørt til opbevaring på Prøvestenen, blev løbende kørt tilbage til behandling i Slagelse. Han havde en aftale med Vidne 2 om, at de kunne køre spildevand fra Stena Recycling derind. Han er sikker på, at Stena var bekendt med, at der blev kørt spildevand fra dem til Prøvestenen. Han havde lavet en klar aftale med bl.a. Stena Recycling og Norva 24 om det på grund af den begrænsede kapacitet. Der blev ikke indgået en skriftlig aftale om det. Han talte med Vidne 2 om det. Vidne 2 var bekymret for deres lagringskapacitet og ville sikre sig, at de ikke ville afvise leverancer på grund af pladsmanglen, og derfor inviterede han Vidne 2 ind på Prøvestenen, så han kunne se deres faciliteter der. Vidne 2 var på Prøvestenen to gange.

I den daglige praksis blev det aftalt mellem Vidne 5, Norva 24 og Vidne 2, når en leverance skulle køres til Prøvestenen. Det var Stena Recycling, der betalte for transporten. De fik ikke nogen ekstraregning for det. Det er ikke hans indtryk, at Stena Recycling har betalt mere for det til Norva 24. Han har jo talt både med Norva 24 og Stena om det, og beskeden var, at det ikke medførte ekstraudgifter.

Det var ikke som sådan en aftale om leje af tankene, men de havde en aftale med Virksomhed ApS og Liquid Handling om, at de kunne bruge tankene mod betaling. Virksomhed ApS og Liquid Handling havde en godkendelse til midlertidig opbevaring af det spildevand, som Flux Water Slagelse havde tilladelse til. Det eneste, de kørte til Prøvestenen, var olievand og malingvand. Beskeden var, at man også måtte opbevare farligt affald i tankene, men ikke pesticidholdigt spildevand.

Der var andre leverancer, der blev omdirigeret til Prøvestenen. Der blev omdirigeret tusindvis af tons spildevand fra Slagelse til Prøvestenen – herunder fra Stena Recycling. Konceptet var, at det bagefter blev kørt tilbage til Slagelse. Han kan ikke svare på, hvor meget allerede var blevet kørt tilbage. Det spildevand, der blev kørt tilbage, kunne indeholde spildevand fra alle deres kunder. Der blev ikke kørt noget fra Prøvestenen til andre steder end Slagelse. De søgte om miljøgodkendelse til Grenå, men det kom aldrig i gang.

Virksomhed ApS Ap ejede tankene på Prøvestenen, og derfor står selskabet som ”lejer af areal” under stamoplysningerne i miljøgodkendelsen for Prøvestenen fra juli 2019. Han havde en aftale med ejerne og lejerne af tankene før det, og de bekræftede, at de havde tilladelse til kode 161001. Godkendelsesdatoen af 3. juli 2019 var efter, at de konstaterede forureningen i Slagelse. Der var en forskydning, inden de opdagede det i København. Han ved ikke, om myndighederne vidste, at der var problemer i anlægget, men de vidste, at der var et problem i Slagelse. De vidste også, at der var kørt læs fra Slagelse til Prøvestenen.

Det var lovligt, at de blandede spildevandet på Prøvestenen. De var et behandlingsanlæg. De modtog en bred vifte af affald, og det var en helt naturlig del af driften, at det blev blandet sammen og homogeniseret i behandlingen, så det krævede mindre kemi. Der var selvfølgelig nogle ting, der ikke kunne blandes sammen på grund af tekniske forhold. Det er hans opfattelse, at de havde tilladelse til at blande det sammen. Det var helt almindelig praksis. Det havde den konsekvens, at mængden af pesticidinficeret vand blev meget større, men de kunne ikke vide, at det var pesticidholdigt spildevand.

Han besøgte ikke Vissenbjerg, før det første læs kom fra Stena Recycling. Han ved ikke, om han vil kalde det i Vissenbjerg for et anlæg – det var i hans optik en omlastningsstation, hvor Stena Recycling indsamlede og opbevarede affald

fra deres kunder. Det var en lagerhal. Han så palletanke og tønder. Det gav et pænt indtryk. Der var ryddeligt og pænt.

Når Flux Water Slagelse udledte til SK Forsyning, overholdt de deres udslipskrav overfor SK Forsyning. Det kan f.eks. ses af analyserapporten af 18. december 2017 fra Højvang Laboratorier A/S, at der blev testet for de produkter, der også fremgår af deres miljøgodkendelse. De afleverede en kopi af deres månedlige analyser til kommunen – ikke til SK Forsyning. Der var ikke nogen store udslag, efter Stena Recycling påbegyndte leverancer til dem.

Den 28. juni 2019 blev han første gang bekendt med, at der var pesticider i vandet. Han fik helt ekstraordinært et telefonopkald fra deres faste miljøsagsbehandler i kommunen, der sagde, at han havde noget alvorligt at fortælle ham og vejledte ham om, at han ikke behøvede at sige noget, der kunne inkriminere ham. Miljøsagsbehandleren fortalte, at der i deres udledte vand var målt grænseværdier, der oversteg 450.000 gange det tilladte for pesticider. Han blev meget chokeret. Miljøsagsbehandleren sagde, at de havde undersøgt det, og at han ville sende et forvarsel om nedlukning. Der gik et kvarters tid, inden han sendte forvarslet. Han var i Sverige på det tidspunkt. Der stod i forvarslet, at der var målt høje koncentrationer af tre stoffer, han ikke kendte. Han ringede til Vidne 7 og spurgte, om han kendte de stoffer. Vidne 7 googlede dem, og så kom der noget frem om insektmidler, blå farve og et firma på Lolland. Vidne 7 spurgte, om de havde modtaget noget fra det omtalte firma, og han sagde nej. Så spurgte Vidne 7, om de havde modtaget noget med blå farve, hvortil han svarede ja. Han ringede til Vidne 5, som fandt prøveflaskerne med blå farve frem. De har 100 % sporbarhed. På alle prøveflasker står der et deklarationsnummer, så de kunne finde de relevante deklarationer. De kunne se, at de primært var fra Vissenbjerg, og at nogle få var fra Holeby. Det gav anledning til, at de meget hurtigt tog en prøve fra deres modtagekar. Stena Recycling havde senest leveret til dem få dage før. De tog også en prøve fra deres udslipvand. Derudover tog de også en prøve fra én af de blå prøveflasker. Olievand og ”scrubbervand” ville ikke kunne skabe mistanke om pesticider. De fokuserede på den blå farve.

Analyserapporten fra ALS påbegyndt den 2. juli 2019 og udskrevet den 18. juli 2019 vedrører analyser af de tre anførte prøver af vandet, altså prøverne henholdsvis ”ved modtagelse” , af ”ubehandlet vand” og af ”renset vand” . Da de så resultatet, tog de to yderligere prøver.

Fredag den 28. juni 2019, hvor de fik forvarslet, ringede han til Vidne 2 og fortalte ham, at der var noget galt, og at han skulle stoppe med at levere det blå vand øjeblikkeligt. Vidne 2 virkede oprigtigt overrasket.

Vidne 2 ringede tilbage til ham mandag morgen. Han var stadig uforstående. Han sagde, at han slet ikke kunne forstå det, fordi han havde fået at vide, at der var mindre end 1 % pesticider i vandet. Da Vidne 2 sagde det, var han ved at falde ned af stolen, fordi 1 % pesticider er et helt vildt højt niveau. Det er den samtale, der er gengivet som et telefonnotat om pesticider i en mail af 2. juli 2019 10:26. Det er skrevet af Person 8, der var driftschef i Copenhagen Oil Service. Copenhagen Oil Service var ligeledes er en del af Koncern, og han og Person 8 sad på kontor sammen på G-vej. Økonomichefen var der også. Der var rigtigt dårlig lyd på kontoret, så han satte altid telefonen på højtaler. Han fortalte ikke Vidne 2, at der var andre til stede i lokalet. Han ved ikke, hvorfor notatet blev taget. Han fik senere notatet af Person 9.

Han ringede kun til Stena Recycling, da han opdagede pesticidproblemet – og ikke til andre kunder. Han var ret sikker på, at problemet stammede fra Stena

på grund af oplysningerne, de havde, og deklarationerne.Den eneste

indikation var, at Vidne 2 sagde, at der kun var 1 % pesticid i. Det var først, da de fik analyseresultaterne, at de kunne være lidt mere sikre.

De har stadig prøveflaskerne stående på Prøvestenen. Stena Recycling og MariboHilleshög er velkomne til at komme ud og tage prøver af dem.

Han talte ikke selv med Person 10 fra SK Forsyning på det tidspunkt, hvor han sendte mailen af 28. juni 2019. Der var ikke så meget at tale om på det tidspunkt. Der blev holdt nogle møder, men dem var han ikke med til. Før forbuddet havde de et helt problemfrit forhold til SK Forsyning. I 2013 havde de prøvet at finde en lokalitet til et anlæg, og de lejede området af SK Forsyning. Der var et biologisk spildevandsrensningsanlæg i forvejen, og det var en attraktiv beliggenhed, fordi det var et lukket område. AffaldPlus lå ved siden af, og de kunne modtage deres slam og afbrænde det. Det lå også fint i forhold til deres kunder. Hvis aftalen ikke var blevet ophævet, ville de have fortsat lejemålet. Han har ingen anledning til at tro, at SK Forsyning ikke ville have fortsat lejeforholdet.

Der var en besigtigelse, hvor Niras, Stena Recycling, advokaten og han selv var til stede. Konklusionen var, at de var nødt til at skille anlægget ad. Selv det mindste hjørne af anlægget skulle renses, ellers ville de overskride grænseværdierne. Først tømte de hele anlægget og transporterede indholdet til SWS. De havde henvendt sig både til SWS og Fortum for at undersøge, hvor de fik den bedste pris. Det var ikke nemt at få nogen til at hente det. Det første problem var at få hjælp til at få det ud af anlægget. De spurgte slamsugerfirmaerne Virksomhed 2, Norva 24 og IBKA. De to første var ikke interesseret i opgaven. IBKA gik med til at hjælpe, men de ville ikke give garantier på, at de kunne rense anlægget. IBKA hjalp med at tømme anlægget,

men det var dem selv, der skilte anlægget ad. Alle rør var limede plastikrør, så rørene gik i stykker, når man skilte dem ad. Alle dele skulle berøres af rensevæske. De skilte det ad for at samle det igen. De skulle tilbage i drift. Det var Vidne 5 og Person 6, der skilte det ad. Det brugte de mange måneder på, og i den tid, de havde til overs, var de på Prøvestenen, hvor de indgik i driften.

Faktura 23028 fra SWS (Special Waste System A/S) af 23. september 2019 dækker over, at SWS modtog pumpbart pesticidvand og fast affald. De krævede, at det organiske kemiske affald blev pakket i nogle tønder, de købte af dem. Det blev forbrændt af SWS. Faktura 22758 dækker over de 120 liters tønder, de kom affaldet i, og afleverede til SWS. Det var således også en del af bortskaffelsesomkostningerne.

Faktura 145254 fra Virksomhed 1 vedrørte rørspuling af de store rør. De sugede vand op samtidig. Faktura 145451 skyldes, at de var nødt til også at leje en container.

Faktura 815386 vedrører transport af spildevand. Der blev kørt slam fra Prøvestenen til Slagelse. En decanter er det samme som en centrifuge, der bruges for at få adskilt slam fra vand. Den skulle renses og ud, så de kunne rense anlægget. Den blev kørt til Prøvestenen, fordi der var plads til, at den kunne stå der. Det er det, faktura 145734 vedrører.

Faktura 100498043 fra Bunzl vedrører det personlige sikkerhedsudstyr, som folk skulle have på, når de arbejdede med anlægget eller skulle ned i tankene og skylle dem rene. Det var som beskyttelse mod pesticiderne.

Faktura 1061194316 fra VWR vedrører et spectrofotometer, som er et analyseelement. Det, de havde, var blevet ødelagt af vandet. De købte et nyt for at lave analyser som krævet af kommunen. De købte også pipetter, bulk mm. af VWR og brugte det til at teste vandet. Det var en del af oprensningsprocessen.

De købte en kuglehane, som var en del af anlægget. Den var blevet ødelagt, da man skilte anlægget ad. Faktura 117372183 fra Virksomhed 3 er for udstyr til genopbygning af anlægget. Smøreolien blev brugt til deres pumper og udstyret. Alt var blevet destrueret.

De købte en PH-elektrode, som var udstyr installeret på anlægget. Det var til brug af reetablering af anlægget.

Spildevandet blev bortskaffet til Fortum i Nyborg. Det var Virksomhed A/S 3, der kørte, fordi IBKA kun ville køre med 8 tons ad gangen, så det var billigere

med Virksomhed A/S 3. Priserne var markedskonforme. De fik ikke nogen rabat hos Virksomhed A/S 3.

De betalte IBKA A/S for at få tømt anlægget. Hvis anlægget var fyldt, var der ca. 140 m3 i anlægget, så man kan se af faktura 414900 fra IBKA af 1. december 2019, at det var godt fyldt, da skaden skete. ”Organisk kemisk pumpbart” dækker over indholdet, men også det brugte spulevand. ”Organisk kemisk fast” er slam – det vil sige de faste partikler i vandet. Det er tørindholdet i vandet. Det er mere kompliceret at håndtere slam, så der kom et tillæg i prisen. 6,7 tons slam er ikke meget i forhold til de 124 tons pumpbart. Normalt var der 10 % slam i spildevand, de behandlede. Det er en tommelfingerregel.

Slagelse kommune var på tilsynsbesøg i 2017 og igen i 2018. Det varede 1-2 timer hver gang. De betalte ca. 25.000 kr. for tilsynet. Efter den 28. juni 2019 kom de ofte på tilsyn. De kom 4-5 gange som en opfølgning. Der var stor politisk bevågenhed.

Vedrørende driftstabet og foreholdt ”hjælpebilag 2 – driftstab Slagelse” har han forklaret, at alle deres operatører fik 235 kr. i timen. Salgsprisen pr. m3 på 511,15 kr. er en gennemsnitspris. Deres salgspriser lå imellem 500 og 570 kr. Deres variable udgifter var f.eks. kemi, filterpapir og alt, der blev brugt til driften. Det er nogenlunde retvisende for, hvad det kostede at behandle et ton spildevand i Slagelse.

En daglig mængde på 70 m3 i døgnet er baseret på erfaring og er konservativt sat. De har driftet denne type anlæg i 30 år; ikke anlægget i Slagelse men andre anlæg med samme teknik. Anlægget var designet til 100 m3 i døgnet. Det var deres forventning, at de ville komme op på det inden for en kortere periode, når de fik flere lagringsmuligheder, og anlægget kom i gang på Prøvestenen. De kom aldrig i drift igen efter forbuddet.

De fik den første miljøgodkendelse den 2. marts 2015, og først derefter begyndte de at opføre anlægget i Slagelse. Anlægget stod klar ca. et år senere – i starten af 2016. I starten var de glade, når der kom én slamsuger, men så tog det fart, og til sidst havde de ikke kapacitet nok til at modtage alt det, som deres kunder ville levere. Jo mere seriøs en kunde var, jo længere tid tog processen med at indgå et samarbejde om leverancer. Tilgangen var jævnt stigende fra starten af 2017 til starten af 2019. Senere i 2019 kunne de ikke nå at behandle alt, de modtog. I starten tog de alt, hvad de kunne få. I Slagelse havde de et mindre tankanlæg, og det var meget større på Prøvestenen. I Slagelse havde de en opbevaringskapacitet på 120 m3, og på Prøvestenen var der en opbevaringskapacitet på 960 m3. Prøvestenen var derfor helt afgørende. Nogle dage kom der ikke noget spildevand, og andre dage kom der 140 m3. Derfor kunne de ikke behandle alt hver dag, da den daglige kapacitet var på

maksimalt 100 m3. Så kørte de noget til Prøvestenen, indtil der var kapacitet til at behandle det. I perioden kørte de 70 m3, men ikke i gennemsnit.

De mængder, de tidligere fik i Slagelse, er ikke efterfølgende tilgået Prøvestenen. Kunderne var meget betænkelige ved situationen. De mistede nogle kunder, og det blev sværere at få nye kunder. Vidne 7 skrev i en mail af 12. september 2019 om, at Stena Reycling forsøgte at miskreditere Flux Water. Hans kunder fortalte også, at de havde hørt fra Stena, at de i Flux Water ikke behandlede deres affald seriøst.

Kommunen ”låste” deres tanke på Prøvestenen. Det drejede sig om 4.700 m3 spildevand, og de måtte ikke røre spildevandet i tankene. De skulle ikke skille anlægget ad på Prøvestenen. Anlægget var designet til, at al spildevand skulle gå igennem tank 101 og 102. De fyldte først den ene tank og så den anden. Derefter tømte de først den ene og så den anden. Det tog ca. 3 uger at behandle spildevand ved separeringsprocessen. De kunne imidlertid ikke længere gennemføre processen på 3 uger på grund af de ”låste” tanke, som medførte lavere kapacitet og større kemiforbrug.

Det var nødvendigt at leje andre tanke, fordi Virksomhed ApS-tankene stod aflåst. De kunne ikke udnytte dem kommercielt. Randers var et fjernlager. De manglede ca. 6.000 m3 kapacitet, så de var nødt til at have et eksternt lager, ellers ville de miste kunder. De ville ikke have afholdt de opgjorte udgifter vedrørende Randers, Grenå og Hundested, hvis de kunne have kørt normal drift på Prøvestenen.

De har afholdt store udgifter til tømning og rengøring af pesticidtankene. Prøvestenen var ligesom anlægget i Slagelse et vandbehandlingsanlæg. Olien havde ingen værdi, fordi der var pesticider i, så den blev kørt til Fortum. De kunne have behandlet olieslammen selv, hvis de havde haft kapacitet til det. Det var et problem, at pesticidvandet stod længe i tankene. Det rådnede, og så kom der meget mere slam og svovlbrinte. Det gjorde det vanskeligere at behandle, når spildevandet bundfældede sig mere.

Slagelse Flux Water ApS fik aldrig nogle bøder. Kommunerne udtrykte aldrig kritik af dem, og de fik heller ikke nogen påtaler.

I perioden fra september 2019 til februar 2020 skulle de omdesigne rørføringen for at sikre, at de kunne håndtere produktet. De skulle omstille processen, da de nu skulle ind ad bagdøren. De havde meget dialog med Københavns Kommune. Anlægget på Prøvestenen fik sin miljøgodkendelse den 4. november 2019. Hændelsen i Slagelse kom på et dårligt tidspunkt, da de var i gang med en miljøgodkendelse i både København og Grenå. Myndighederne slog bremserne i og indkaldte til møder. Han havde også en del pressehåndtering. Han tog kontakt til Københavns Kommune og fortalte, at han havde en

begrundet mistanke om, at der også kunne være pesticider i anlægget i København, og så blev tankene lukket. De blev nogle måneder forsinket i processen med at få en miljøgodkendelse, og da de startede i november 2019, var det med nedsat kapacitet og mere forbrug. Der var blevet investeret 35 mio. kr. i anlægget på Prøvestenen, og de undersøgte alle muligheder. Han bragte fire løsningsforslag op for Københavns Kommune. Det drejede sig om henholdsvis eksport, flytning til andre tanke, behandling af Fortum eller egenbehandling. Københavns Kommune ville generelt ikke have, at de flyttede det affald, der var i tankene. De måtte ikke engang flytte det til en anden tank i den samme tankgård. Ud af de fire forslag, var der kun to reelle muligheder – Fortum eller egenbehandling. De havde sikkert fået tilladelse til at køre det til Fortum i Nyborg, men det syntes kommunen ikke var en god ide. Han havde løbende telefonsamtaler og fysiske møder med flere afdelinger i kommunen. Både den afdeling, der håndterede affald, og den, der håndterede miljøgodkendelser.

De indhentede tilbuddet af 14. februar 2020 fra Virksomhed A/S 1 vedrørende levering til Fortum, fordi de ikke selv kunne levere til Fortum, da Fortum var en konkurrent. Grunden til, at de ikke havde indhentet det tidligere, var, at de var i dialog med kommunen om at finde den bedste løsning. Prisen på 2 kr. pr. kg. spildevand svarer ikke til det, de fik fra Stena Recycling for behandling af spildevand. Det var 0,48 kr. pr. kg – altså 480 kr. pr. ton. Den anførte mængde i tilbuddet svarede ikke til hans vurdering. Han regnede med – baseret på hans erfaring - at der ville være ca. 700 m3 slam i tankene. Tilbuddet dækkede heller ikke rengøring af tanke eller omkostninger til vaskevand. Det var hans estimat, at det inkl. bortskaffelse og rengøring af tanke ville koste i alt mellem 15 og 18 mio. kr. at køre det til Fortum. Det vil være meget afhængigt af slammængden. Der ville skulle bruges imellem 2500 og 4000 m3 vaskevand oveni, som også ville være forurenet med pesticider.

Der er stor forskel på prisen for spildevand og slam. Det var slamfraktionen, der gjorde, at de ikke kunne regne omkostningerne ud. Slammet lå i en 15-16 meter høj tank, og man kan hverken se eller fornemme, hvor meget af det, der er slam og vil blive betragtet som tørstof, hvilket medfører ekstra gebyr. Man ved ikke, hvornår det skiller fra vandfase til slamfase. De kører det igennem en centrifuge og adskiller det. Hvis man tager vandet ud først, skal man bagefter bruge vand til få slammet ud. Det er bedre at blande det op og tage det op samtidig. Hans frygt var, at der var mere end 10 % slam i produktet, og at det derfor ville blive dyrere. Der ville også derudover være omkostninger til at få det ud af tankene - ca. 100.0000 kr. om dagen, og eksperter kalkulerede, at det ville tage ca. 170 dage at få det ud af tankene. Flux Water kørte stort set ikke noget til Fortum. Det helt faste materiale ville skulle køres til en godkendt aftager. Det ville tage ca. et halvt års tid, hvis det skulle køres til Fortum.

Under normal drift skal de tømme tankene én gang om året til visuel kontrol. Så går man inde i tanken og ser indefra, om der var nogen skader. Det er et krav, der er kommet efterfølgende fra myndighederne. Problemet var, at der dengang lå slam, der havde ligget i tankene i 7 år. De kunne derfor ikke komme ind i tankene.

De indhentede to tilbud i alt. De fik tilbuddet fra Fortum til Virksomhed A/S 1, og så fik de også et fra Marine Partner nogenlunde samtidig. Han husker det som om, at det var helt enslydende tilbud. Det gav mening, fordi begge tilbud var givet af Fortum. De fik ikke et nyt tilbud senere i forløbet.

Det var Københavns Kommunes foretrukne løsning, at Flux Water selv behandlede spildevandet. De kunne ikke regne med at kunne behandle mere end 6 m3 i timen, men håbede på mere. Kommunen havde tidligt i processen sagt, at det ville blive under skærpet tilsyn. Omkostningerne ville ligge imellem 1.000-1.500 kr. pr. m3. De håbede, at de ville kunne tømme tankene i løbet af 2-3 måneder ved at behandle 6 m3 i timen, 24 timer i døgnet, 30 dage om måneden.

Han var samtidig ved at forhandle miljøgodkendelse, og der var et voldsomt politisk pres på kommunen. Han havde løbende dialog med kommunen allerede fra efteråret 2019. Der var indikationer fra kommunen om, at de ville få tilladelsen til at behandle spildevandet. Han håbede, at de ville få tilladelse til at behandle spildevandet i løbet af en måned, men han frygtede, at det ville tage 3 måneder. Han regnede med, at prisen for selv at behandle spildevandet ville ligge imellem 8 og 12 mio. kr. De ansøgte ikke selv Miljøstyrelsen om tilladelse. De talte med kommunen i starten. Kommunen spurgte så Biofos. De kom først i dialog med Miljøstyrelsen, da de bad om tilladelse til kontinuerlig drift. Styrelsen blev spurgt, om de måtte behandle pesticidvandet. I perioden fra februar til juni 2020 kom der ikke svar fra Miljøstyrelsen. De fik lov til at testbehandle spildevandet inden da. Han pressede på hver dag hos kommunen for at få tilladelsen. De fik i september 2020 tilladelse til at behandle 420 m3 spildevand batchvis. Det var ikke, som de havde håbet. De mente, at deres test fra Slagelse havde et sådant resultat, at de godt kunne behandle det pesticid-holdige spildevand kontinuerligt, men de skulle vente på analysesvar på hver batch. Det tog imellem 3 uger og 2 måneder at få svar på én batch. De valgte ikke at sende det til Fortum, fordi de ikke kunne gennemskue omkostningerne. Han forestillede sig ud fra den løbende dialog med kommunen, at de ville få tilladelse til kontinuerlig drift. Kommunen blev ved med at sige, at de lige ville se én batch mere først.

Ved batch nr. 3 fejlede de på en AOX-test, og så begyndte kommunen lidt forfra. AOX er et styreparameter. Det havde ikke nogen praktisk betydning som sådan. Nedbrydning af pesticider og andre ting ville kunne måles i AOX’er. Når de havde lavet tests med København Kommune, tog de et utal af prøver,

fordi kommunen var bange for, at man fortyndede sig ud af problemet og ønskede, at de rent faktisk fjernede problemet. De tester ikke med AOX-prøver for indgående vand – kun på udgående vand, og først da det blev et parameter for Københavns Kommune.

Efter batch nr. 3 bad kommunen dem om at få en uafhængig rådgiver på, som kunne udarbejde et testprogram. Han valgte Niras. Der er fremlagt regninger fra juni til oktober 2021, der vedrører dette. De ansøgte på ny om tilladelse til kontinuerlig drift og fik tilladelsen.

Grunden til, at Niras i en mail af 5. juli 2021 omtalte testkørsel af Tobramycinvand og pesticidvand, var, at de skulle teste for at undersøge, om de kunne modtage det. Tobramycinvand er spildevand fra medicinalindustrien. De ville gerne undersøge, om de kunne modtage det. Det har ikke haft nogen betydning for myndighedsforløbet i forhold til pesticidvandet.

De store underskud i Flux Water Slagelse og Flux Water A/S op til juli 2019 skyldtes, at der ikke var nogen drift i København før november 2019, så alt før da var alene omkostninger. Han ved ikke, hvorfor omkostningerne ikke er aktiveret. Han vidste, at de ville tjene penge fra 2019, fordi han har drevet sådan nogle anlæg i mange år og vidste, at de tjente penge på sådanne anlæg, fordi der var et marked. Det fremlagte regnskab fra januar og februar 2023 for Nordic Oily Waste Cph ApS vedrører kun anlægget på Prøvestenen. Det ved han, fordi han sidder i direktionen og er med til bestyrelsesmøder og følger med i det. Han tror, at omsætningen for resten af året bliver endnu bedre. Man budgetterer i øjeblikket med en indtjening på mellem 13 og 16 mio. kr. for resten af 2023. De er ved at være oppe i almindelig drift.

Tank 101 og 102 er stadig ikke tømt, fordi den nye ejer fik mulighed for at købe ekstra tankkapacitet, hvilket gjorde, at man kunne drifte næsten optimalt. Flux Water kunne ikke få lov til at købe eller leje de samme tanke, fordi det var deres konkurrent, Fortum, der ejede dem. Han ved ikke, hvorfor Nordic Oily Waste kunne købe Fortums tanke, når Flux Water ikke kunne. Man har valgt at tømme og rense de nemme tanke først. Tank 103 var mest olie. Der lå lidt sediment i bunden, men ikke noget alvorligt. De fik behandlet resten af indholdet i tanke-ne i efteråret 2021, men ikke slammet i tank 101 og 102. Slammet i de andre tan-ke er blevet kørt væk. Der er nogle tekniske problemstillinger med bortskaffelse af slammet i tank 101 og 102, fordi det er nittede tanke. Det medfører, at det skal suges 13-16 meter op og derefter ned i en bil, og at man derfor maksimalt kan udtage 10 m3 om dagen.

Det viste sig, at der var mellem 1500 og 1700 tons slam i tank 101 og 102. Han mener, at Nordic Oily Wastes estimat om, at det vil koste 17,7 mio. kr. at tømme og rense tank 101 og tank 102 er retvisende, da der er indhentet tilbud fra IBKA

og Virksomhed 4 i Århus. Han mener, at det vil tage 170 dage at tømme tank 101 og tank 102.

Koncern ville i efteråret 2021 ikke bekoste tømningen. Han fik tre forklaringer: De kunne ikke skaffe penge nok, de var i gang med et generationsskifte, og han kunne ikke garantere, at det ikke ville ske igen.

Budgetterne for ”Flux Water A/S København + Slagelse” for 2021 og 2022 er reelt for København, fordi driften var stoppet i Slagelse. De er udarbejdet i efteråret 2020. De er udarbejdet af ham i samarbejde med selskabets CFO. Han havde en samtale med Familienavn om, hvad de skulle gøre med alt det her. Der var både møder med eksterne investorer og drøftelser om, hvorvidt de skulle sælge. Det, der er anført i den grønne bjælke øverst på budgettet for 2021, tror han, er en glemt bemærkning fra CFO’en. Det indgik seriøst i deres overvejelser, om de skulle sende det til Fortum eller ej. De anførte udgifter til bortskaffelse på 8.690.000 kr. var, hvis det skulle sendes til Fortum, men de havde glemt at indberegne omkostningerne til slammet der. Den gult markerede linje var likviditeten i dette scenarie.

De traf beslutningen om at behandle spildevandet selv. Han kan ikke huske præcist hvornår. De ansøgte om kontinuerlig drift den 3. marts 2021. Niras kom først til, efter der var problemer med AOX-prøven for batch 3.

Den gult markerede linje i 2022-budgettet er udtryk for det månedlige plus på likviditeten. Det ville svare nogenlunde til det overskud, der ville være på driften, hvis der ikke længere var pesticidvand i tankene. Han mener, at det var sat konservativt lavt. Tallene er bedre nu i Nordic Oily Waste. De tabte imellem ½ og 1 mio. kr. om måneden, imens de havde pesticidvand i tankene.

De har udviklet et excel ark hen over årene for at kunne vurdere prissætningen for indkomne kunder. Han er blevet bedt om at lave nogle beregninger i denne sag, og han fandt ud af, at han bedst kunne lave beregningerne ved at bruge dette skema.

I skemaet ” København pesticidvand 5,17 m3 pr time - Total 2020 44.707 m3” er prisen på baseforbrug, syreforbrug etc. deres faktiske indkøbspriser.

Analyseomkostninger er ekstraordinær høje, hvilket skyldtes pesticidvandet. I skemaets øverste kasse til højre står der bl.a. forbrug af lud mm., og disse omkostninger er afhængige af, om de behandler spildevand med eller uden pesticidvand. Det er de faktiske forbrugsniveauer og den faktiske volumen, som de havde i 2020. Totalvolumen ” Volumen 1 pr. år” på 44.669 m3 var det, de faktiske behandlede i 2020. Salgsprisen på 550 kr. pr. ton er gennemsnitstallet for faktiske salg. Kassen i venstre spalte vedrørende forbrug pr. m3 er overført fra kassen til højre og fordelt på det faktiske forbrug.

Kostprisen på den faktiske behandlede volumen var 271,42 kr. pr. m3. Det var deres forbrug i alt og udtryk for et gennemsnit af både pesticidvand og ikke-pesticidvand. Problemet med at behandle det batchvis var, at de aldrig nåede op på noget, der lignede fuld drift. Når de kørte 420 m3 vand i tanken, lukkede de ventilen ind til tanken. De blev nødt til at køre vandet baglæns ind igennem processen. Det skabte mere slam, og det medførte også øget kemiforbrug, at de ikke kunne bruge tank 101 og 102 som modtagetankene. Det er det, regnestykket dækker. Merforbruget skyldes især det omvendte flow igennem anlægget, men også at de på grund af pesticiderne kun måtte køre en meget lav mængde igennem ad gangen. De fik 550 kr. pr. ton for at tage det ind, men som anført i skemaet under ”totaler” brugte de 880,56 kr. på at behandle det, så de havde et tab svarende til ca. 330 kr. pr ton og et underskud på godt 14,7 mio. kr.

I skemaet ” København 5,17 m3 pr time/normale kemiomk./gns salgspris 550 (2020)” er der ikke taget pesticider med. Det kan man se på, at der f.eks. er langt mindre forbrug af kemi. Han ved erfaringsmæssigt, hvad forbruget er, når de ikke har pesticider. Det er det forbrug, de har nu på anlægget. Hvis de bare havde haft samme mængde kemi, så ville de med samme kapacitet og samme mængde vand, have vendt det til et lille overskud.

I skemaet ”København budget 10 m3 pr time/gns salgspris 550 (2020)” har de øget volumen for at give et eksempel. Det er et konservativt bud på 10 m3 i timen, da anlægget faktisk er designet til 15 m3 i timen. Enhedsomkostningerne falder, fordi det kun er de variable omkostninger, der ændrer sig. De faste udgifter er de samme. Det ville betyde et overskud på godt 13,2 mio. kr.

Skemaet ”København pesticidvand 3,55 m3 pr time - Total 2021 30614 m3” vedrørende 2021 er igen baseret på et højt kemiforbrug og lav volumen, men den er lavere end i 2020, hvor de stort set kun behandlede pesticidvand.

Det samlede driftstab for 2020 er beregnet ved at tage differencen mellem det dårligste og det bedste resultat, hvilket giver 28 mio. kr. Han mener, at det er retvisende for forskellen mellem hvad de reelt tjente, og hvad de kunne have tjent.

Anlægget i Slagelse havde en anslået værdi på 6,5 mio. kr. Han antager, at det er baseret på, hvad det havde kostet at bygge det. Anlægget blev skilt ad og kørt væk. Han er bekendt med, at Nordic Oily Waste har fundet nogle af delene og taget dem i brug.

I forretningsplanen af 24. februar 2021 er det anført, at omkostninger forbundet med behandling af de 4700 m3 måtte forventes at blive 12 mio. kr., hvilket vedrørte behandlingsomkostningerne i eget anlæg. Han havde ikke overblik over omkostningerne på det tidspunkt, men noget skulle han skrive.

De havde en forventning om, at det kunne blive en god forretning, men en forretning er ikke mere værd end det, køberne vil give for den, og det ser han som begrundelsen for prisen på 6 mio. kr. ved virksomhedsoverdragelsen til Nordic Oily Waste. Han ville ikke sælge anlægget, men Familienavn vurderede, at de ikke kunne komme videre. De eksterne investorer afviste at gå ind i sagen på grund af pesticidsagen.

Vidne 5 har forklaret, at han blev ansat hos Flux Water, Slagelse ApS til at bygge anlægget. Han har tidligere bygget anlæg mange andre steder. Da de var færdige med at bygge anlægget, manglede Flux Water én til at forestå driften, og han blev ansat som driftschef. Han stod bl.a. for oplæring af nye medarbejdere, kontakt til chaufførerne og bestilling af kemi. De havde rigtig mange nye medarbejdere. De fleste havde renset vand før, men der var også nogle, der ikke havde prøvet det før.

Han var på anlægget hver dag, og det var ham, der lavede tests på det vand, der kom ind. Når der kom en tankbil, blev den bedt om at køre på vægten. Efter vejningen kørte tankbilen til modtagekarret og læssede af i modtagekarret, hvorfra der blev taget prøver af vandet. De havde en stang med et prøveglas på, som blev sat ind under strålen. Når chaufføren havde læsset af, blev bilen kørt på vægten igen. Prøveglasset blev mærket, og der blev sat tilsvarende mærke på deklarationen, som man f.eks. kan se på foto i sagen af prøveglas og deklaration mærket ”FWA 0746” . Prøveglassene blev opbevaret i en container i lagerrummet.

Det skete ofte, at en chauffør ringede, når han havde været ude at suge en brønd, og så blev deklarationen lavet, når han kom for at læsse af. Ellers havde chaufføren selv deklarationen med. Produktet fremgik af deklarationen. Chaufføren fortalte ikke, hvor han kom fra. Nogle gange vidste han godt, hvor de kom fra, men han vidste ikke altid, hvem der havde produceret spildevandet.

De har en enkelt gang konstateret uoverensstemmelse mellem deklarationen og produktet, idet de kunne lugte benzin. Aflæsningen blev da stoppet. Derudover har de ikke oplevet problemer.

De modtog forskellige produkter, herunder meget malingvand og olievand. Anlægget kunne trække tungmetallerne ud af malingvandet. De modtog ikke vand med pesticider. De fik ikke noget fra landbrug. De modtog ikke noget fra firmaer, der havde noget med landbruget at gøre. Der var ingen grund til at spørge nærmere. De måtte ikke modtage det.

Han husker det blå vand. De fik at vide, at det var vand med 2 % farve. Det var Vidne 2 fra Stena Recycling, han talte med. Hverken Vidne 2, chaufførerne

eller andre har nævnt noget om, at der kunne være pesticider i vandet, eller at det kom fra MariboHilleshög ApS. Deres kunde var Stena Recycling. Han vidste ikke, hvem producenten var, blot at spildevandet kom fra Stena Recycling. Noget af det blå vand blev på grund af pladsmangel i Slagelse kørt til Prøvestenen. Hvis der ikke var plads i Slagelse, kørte chaufføren til Prøvestenen efter at have talt med sit kontor. Han antager, at chaufføren talte med sit kontor og fik godkendt, at det blev kørt derind. Han kan også selv have talt med kontoret. Det har aldrig været et problem. Det er helt normalt, at spildevand bliver omdirigeret.

Han var på anlægget i Slagelse frem til det lukkede i 2019. Igennem hele perioden modtog de mere og mere vand og måtte køre 24 timers drift. Det var også baggrunden for, at spildevand måtte køres til mellemlager på Prøvestenen. Det var i første halvår 2019 hans indtryk, at der kom mere og mere vand.

Da anlægget i Slagelse blev lukket, arbejdede han stadig primært i Slagelse. Han hjalp med at rydde op i Slagelse. Først blev anlægget lukket helt ned. Der-på tømte de modtagekarret og alle tankene, som skulle renses. Der blev renset med klor. Anlægget stod med vandet med klor i, og de kørte recirkulation på det hele. Der var også noget, der skulle skilles ad. De har skilt en masse rør ad. På et tidspunkt blev det hele skilt ad. Rørene blev kasseret, og tankene solgt videre til genbrug. Reaktorerne blev solgt til Nordic Oily Waste til brug i Esbjerg.

I samme periode var han dog også på Prøvestenen, hvor han hjalp med at byg-ge nogle ting, men i efteråret 2019 var hans primære beskæftigelse i Slagelse.

I dag bygger han anlæg i Norge for Nordic Oily Waste, som driver forretning med rensning af spildevand på samme måde som Flux Water.

Deklarationen af 22. november 2017, hvor Maribo Seed er anført som kunde/-producent, er udfyldt af chaufføren sammen med Person 11, som var en af hans medarbejdere. Den er gået direkte videre til fakturering. Der er ikke nogen, der har forholdt sig til, at der står Maribo Seed på, når det har med Stena Recycling at gøre. De havde mange nye medarbejdere.

Fragtbrevet af 14. december 2017, hvor MariboHilleshög ApS står som afsender, er underskrevet af Person 6, som bl.a. modtog biler. Det er også gået videre til fakturering.

Deklarationen af 2. februar 2018 er underskrevet af ham selv. Det må være chaufføren, der har rettet den. Han har ikke studset over, at der stod MariboHilleshög ApS, eller tænkt over, hvem det var.

Fragtbrevet af 14. januar 2019 har han også kvitteret på, og han har taget prøverne. Han har ikke tænkt over, at der stod MariboHilleshög ApS som afsender.

Deklarationen af 24. april 2019 er kvitteret af Person 12, der var en af de folk, som tog imod bilerne. Det må være chaufføren, der i hånden har udfyldt Stena, Maribo og Holeby øverst.

Spildevandet fra Stena Recycling havde EAK-koden 161001. Han lavede fældningstest på vandet, og de kunne sagtens behandle det. Vandet er blevet testet for de tungmetaller, som de trak ud af vandet.

Anlægget i Slagelse var miljøgodkendt til at behandle spildevand med EAK-ko-de 08, som er malingvand, men også til olievand og andre typer vand, herunder også kode 161001. Han ved ikke, hvorfor der var anvendt en kode 16, når det var deklareret som malingvand. Han er ret sikker på, at de ændrede koden fra en 16 kode til en 08 kode, fordi kunden oplyste, at det var malingvand. Han ved ikke, om de måtte ændre koden. De lavede tit deklarationer på stedet. De fleste gange blev de på stedet enige om, hvad der skulle stå i deklarationerne.

Han mener ikke, at de havde andre kunder med koden 161001. Der var ikke grund til at være særligt opmærksom, når de fik en kunde med sådan en kode.

Vidne 6 har forklaret, at hun var ansat hos Flux Water, Slagelse ApS til at fakturere, tage sig af kunder, der kom på besøg, og til at foretage indberetninger.

Stena Recycling var en af kunderne. Vidne 2 var hendes kontaktperson hos Stena Recycling. Hun talte med ham i hvert fald en gang om måneden, bå-de på telefon og mail. Hun kunne kontakte ham for at få afklaret noget om prisen, og han kunne kontakte hende for at høre, om det var den rigtige mængde, hun havde skrevet.

Hun har talt med Vidne 2 om det blå spildevand med EAK-kode 161001, og Vidne 2 sagde, at det var spildevand med 2 % farve. Koden blev da ændret til en EAK-kode 080112, som var koden for malingvand, så det hang rigtigt sammen. Hun spurgte ikke Vidne 2 om EAK-koden. Vidne 2 nævnte aldrig, at der var pesticider i. De har også modtaget andet spildevand, herunder olievand, fra Stena Recycling.

Hun har sendt mailen af 20. november 2017 til Vidne 2 med emnet debitormail. Hun sendte alle fakturaer til Vidne 2, så vidt hun husker.

På fakturaen af 28. februar 2019 er produktnummeret angivet som 080112. Det er EAK-koden for malingvand, for det var det, som de fik at vide, at det var. Hun har aldrig modtaget nogen reaktion på ændringen af EAK-koden. Hun har set den tilhørende affaldsdeklaration, hvor Stena Recycling har anført EAK-koden 161001. Det ændrede de, for malingvand er malingvand. Hun ved ikke, om det var op til dem at ændre EAK-koden.

Hun hørte første gang om det med pesticider, da de blev bedt om at lukke anlægget i Slagelse. Hun havde aldrig hørt om MariboHilleshög ApS.

Hun var ansat hos Flux Water i et par år frem til 2019. I den periode kom der flere kunder, og virksomheden voksede. De overgik derfor til toholdsskift. Virksomheden var i vækst frem til lukningen.

En deklaration, som den af 22. november 2017, hvor kunden er angivet som Maribo Seed i Holeby, kom ind over hendes bord, da hun skulle bruge den til faktureringen. Denne er lavet hos Flux Water ved afleveringen, men det ville være Stenas papirer, som lå øverst, og som hun rettede sig efter, når hun skulle fakturere. Hun ved ikke, hvem der har skrevet Maribo Seed og Holeby.

Hun så ingen fragtbreve, kun deklarationer.

Hvis deklarationen af 2. februar 2018 havde været rettet og angivet MariboHilleshög ApS som afsender, da hun så den, ville hun have studset over det. Hun ville da have spurgt Person 2, hvem det kom fra, for hun skulle jo finde ud af, om hun skulle fakturere Stena Recycling.

Deklarationen af 24. april 2019 er udfyldt sammen med den medarbejder, der var på arbejde og tog imod. Hun har formentlig set deklarationen, når hun har skullet fakturere, men kan ikke huske det, og heller ikke om hun har reageret på den.

Vidne 7 har forklaret, at han er uddannet maskincivilingeniør. Han stiftede Flux Water, Slagelse ApS sammen med Person 2 og to investorer. Han var teknisk chef i selskabet frem til august 2016, hvor han fratrådte, fordi han skulle starte Norlex Systems A/S op. I en periode efter sin fratræden ydede han konsulentbistand til Flux Water. Han har været Flux Waters kontaktperson vedrørende miljøgodkendelsen af 14. september 2016, også selvom han på det tidspunkt var fratrådt.

Han var projektleder på bygningen af anlægget i Slagelse. Der var tale om konventionel vandrensningsteknologi til behandling af industrielt spildevand. Anlægget rensede olie og tungmetaller ud af vandet, som ikke måtte komme i kloakken. Anlægget kunne altså behandle farlige stoffer, men det kunne ikke

behandle pesticidholdigt spildevand. Det kan man også læse ud af miljøgodkendelsen.

Anlægget i Slagelse havde kun én modtagetank og modtog derfor al spildevand i samme modtagetank. Der kunne det klumpe og bundfælde. Der var intet i vejen for, at de forskellige affaldsfraktioner kunne behandles under ét. Derefter kom det over i behandlingsanlægget. Der var også kun ét behandlingsanlæg. Jo mere ensartet man kan få vand, jo bedre er det i forhold til belastningen af anlægget.

Når man indledte et samarbejde med en kunde, foretog man en indledende test af spildevandet. Den prøve skulle være repræsentativ. Derefter blev der taget en prøve af hvert eneste læs ved modtagelsen. Derudover fik de en erklæring om, hvilken type affald der blev leveret. Hvis der kom en slamsuger med olievand, testede de, om man kunne separere det. Det samme gjaldt for malingvand. Ved malingvand lavede de også en fældningsprøve for at se, om vandet blev klart. Man kunne så vurdere, om man var under grænseværdierne for, om det måtte komme i kloakken. Tungmetallerne kunne de også måle på stedet ved hjælp af et håndholdt apparat.

De har enkelte gange søgt særlig tilladelse hos Slagelse Kommune til at modta-ge farligt affald, som ikke var omfattet af deres miljøgodkendelse. Der henvises til miljøgodkendelsens pkt. 2.8. Det er sket, hvis de har vurderet, at de godt ville kunne behandle affaldet. De sendte da anmodningen til miljøsagsbehandler Person 13. Nogle gange sagde han ja, andre gange nej. De havde et godt forhold til kommunen.

De kontroller og tests, som de foretog hos Flux Water, var i overensstemmelse med branchestandarder, men han har ikke set andre virksomheder tage og opbevare prøver af hver enkelt leverance, således som Flux Water gjorde.

Norlex Systems A/S har på anmodning fra Flux Water lavet en forsøgsrapport af 28. november 2017. De blev bedt om at lave forsøgene, da Flux Water havde svært ved at fjerne farven fra det blå vand. Vandet lignede normalt malingvand, men det var underligt, at de ikke kunne fælde det, og at det var svært at fjerne farven. Det lykkedes dem at filtrere og fjerne farven.

Konklusionen var derfor, at det kunne behandles, men at det krævede noget mere. Han fik ikke at vide, at der var pesticider i, og de behandlede det bare i laboratoriet. Han kan ikke huske, om de fik at vide, at det var vand fra Stena. Det var ikke så vigtigt. Malingvand var de vant til at håndtere, og målet var at få fjernet farven. Spildevandet var angivet med EAK-kode 161001. Det, de var fokuseret på, var om der var terpentin i vandet, for det var næsten umuligt for dem at behandle. De bad om et dataark på malingen.

Da de testede, fandt de ingen farlige tungmetaller i vandet. Det meste maling er vandbaseret, derfor kan man næsten spise det, uden at der sker noget, men det kan indeholde opløsningsmidler i ringe grad.

De konsulentopgaver, som han forestod for Flux Water efter ansættelsens ophør, var hovedsageligt arbejde med miljøgodkendelsen og kommunikationen i forbindelse hermed, men han lavede også en del indberetninger til affaldsregistret. Efter at han stoppede hos Flux Water, var Vidne 6 ansvarlig for indberetningerne, og han hjalp hende med det, da hun ikke altid havde nemt ved det. Hun kunne godt spørge, hvilken kode der var for malingvand, men typisk havde kunden oplyst det.

Den 28. juni 2019 ringede Person 2 lettere panisk til ham og fortalte, at de havde fået en varslingsskrivelse fra kommunen, da der var fundet disse stoffer i vandet. Person 2 var meget overrasket over det. Han læste varslingsskrivelsen, og de prøvede at finde ud af, hvor det kom fra. Ved at google fandt han ud af, at stofferne blev brugt til at bejdse roesåsæd med. Forespurgt sagde Person 2, at der var kommet noget fra Maribo. Han googlede og fandt frem til virksomheden MariboHilleshög ApS. Han husker ikke, om han fandt frem til andre, der bejdsede roesåsæd. Men med de tre elementer: pesticider, blå farve og vand fra Maribo, der var kørt til Slagelse, var den hurtige konklusion, at det måtte komme fra MariboHilleshög ApS.

Han kan ikke huske, om Person 2's oplysning om, at noget spildevand kom fra Maribo, var en viden, som Person 2 havde allerede, da de talte sammen første gang. Han kan ikke huske samtalens forløb, men de fandt ret hurtigt ud af, at det kom derfra.

Forsøgsrapporten om Rensning af pesticider hos Flux Water er udarbejdet af Person 14, som er ansat hos Norlex Systems A/S. Det kan godt passe, at den er udarbejdet umiddelbart før den blev sendt til kommunen. De anså det for realistisk, at Flux Water kunne behandle det pesticidholdige spildevand selv. De lavede testene, som de plejede. De lavede en test i en lille skala og sendte resultatet til analyse. Der var fokus på kulfiltrering og UV-behandling, som fik det under grænseværdierne.

Forespurgt har han bekræftet, at det ville have været enklere og nemmere at køre alt spildevandet til Fortum. Men det ville ikke være have været billigere.

I september 2019 havde han en samtale med sin kunde Danfoss A/S omkring bortskaffelse af olieslam. Han ville gerne levere en løsning til Danfoss A/S ved at etablere en forbindelse til Flux Water. Det nævnte han for Danfoss A/S, som vendte tilbage med det svar, som er angivet i hans mail fra 12. september 2019

til Person 2. Det var ifølge Danfoss A/S Vidne 2, som skulle have nævnt, at man ikke skulle røre Flux Water med en ildtang.

Ifølge Flux Waters miljøgodkendelse skulle spildevandet overholde de emissionsværdier, der står i godkendelsens pkt. 6.4, når det blev udledt til spildevandsledningen. Når man har et oliesepareringsanlæg, tester man for de stoffer, der står i miljøgodkendelsen - det vil sige i forhold til de stoffer, som man har tilladelse til at tage ind. Når man ikke har tilladelse til f.eks. at modtage pesticider eller hormonforstyrrende stoffer, er det heller ikke noget, man tester for.

EAK-koder er ikke særlig nøjagtige og kan ikke stå alene. Hvis man i et landbrug f.eks. har en olierest, vil det få en landbrugskode, selvom det ville passe bedre under en anden kode. Hvis man kender EAK-koden og har den på sin positivliste og i øvrigt får at vide, at det er malingvand, så er alt godt.

Han mener, at man godt kan ændre EAK-koden i indberetningen, men at det er rigtigst at skrive den EAK-kode, man har fået oplyst.

Vidne 8 har forklaret, at han gennem 8 år har været underdirektør i Virksomhed A/S 3 og har ansvar for blandt andet kontrakter, salg og personale. Koncern havde via Flux Invest købt aktiemajoriteten i Flux Water. Han var ikke involveret i driften af Flux Water, men var alene involveret på et overordnet niveau.

Ved samhandel mellem forskellige selskaber i Koncern blev der handlet på markedsvilkår. Flux Water blev behandlet fuldstændig som andre virksomheder. Person 2, som var en del af ejerkredsen, var i den sammenhæng en fortrinlig vagthund, som ville reagere, hvis prisen var for høj.

Han hørte om forvarslet fra Slagelse Kommune, da det kom den 28. juni 2019. Det endelige påbud kom den 1. juli 2019, og samme dag opsagde SK Forsyning lejemålet. Begrundelsen for opsigelsen var, at der var udledt pesticidholdigt spildevand til rensningsanlægget. Det var et chok for Koncern. De havde møde med SK Forsyning, hvor de bad om en uddybning af den begrundelse. Der var ikke anden begrundelse. Området skulle ikke bruges til andet. Han vurderede, at SK Forsyning var under pres fra kommunen. Der havde ikke forud været nogen indikationer af, at der ville komme en opsigelse, tværtimod. Det var således hans indtryk, at SK Forsyning var glade for samarbejdet, og at der var en gensidig respekt, hvor det kørte stille og roligt, og personalet dagligt talte sammen.

Da anlægget på Prøvestenen blev etableret, var det meningen, at de ville bibeholde driften på anlægget i Slagelse. Det gav mening i forhold til dækning

af kunder i det vestlige, da anlægget lå centralt i forhold til dem. Da anlægget i Slagelse lukkede, flyttede kunderne ikke bare med til Prøvestenen, og han antager, at det skyldtes, at kunderne ikke ville køre så langt.

Anlægget i Slagelse blev købt for 10 mio. kr. Derudover havde de investeret i nogle haller, småbygninger, andet materiel mv. for skønsmæssigt 2 mio. kr.

Flux Water Slagelse ApS brugte Prøvestenen som mellemlager. Det var ham bekendt helt normalt og gav god mening, da leverancerne af spildevand ikke kom jævnt. Ved at anvende et mellemlager kunne de sikre udnyttelse af kapaciteten. Deres terminalchef har bekræftet, at tankene på Prøvestenen var godkendt til midlertidig opbevaring af de spildevandstyper, som Flux Water, Slagelse ApS havde tilladelse til at behandle.

Udover anlægget i Slagelse ønskede de et anlæg centralt placeret i København og med en stor kapacitet, da der var behov for mere kapacitet. Det var baggrunden for, at de investerede i anlægget på Prøvestenen. De investerede 33,5 mio. kr. i anlægget på Prøvestenen. Det fremgår af bogføringen.

Forventningen til afkastet var ca. 15 mio. kr., hvoraf Koncern efter sin ejerandel skulle have 70%.

Inden pesticidforureningen havde anlægget i Slagelse haft en løbende tilgang og fået større og større kunder og et bedre resultat. Det stoppede brat.

Han husker ikke, hvornår han blev bekendt med pesticidforureningen på Prøvestenen.

De drøftede fire muligheder i forhold til det pesticidholdige vand: egenbehandling, at sende det til Fortum, at oplagre det hele i en separat tank på Prøvestenen, ejet af Fortum, eller at eksportere det. Københavns Kommune sagde, at der kun var to muligheder, enten egenbehandling eller at køre det hele til Fortum. De blev mødt med en pris på 15. – 18. mio. kr. for at køre det til Fortum. Det så ud til, at omkostningerne ved egenbehandling ville være væsentlig mindre, og de skønnede, at de også kunne gøre det hurtigere og mere effektivt ved en egenbehandling og på den måde hurtigere kunne komme i drift. Det ville de gerne forfølge. Det gik desværre ikke som forventet. Hele miljøsagsbehandlingen var meget tung i København. De ansøgte om at få lov til at behandle vandet. Indledningsvis fik de tilladelse til at behandle en batch på 420 m3. Samtidig ansøgte de om kontinuerlig drift. De første to batches kørte fint igennem, men den tredje batch havde for høje grænseværdier, og så startede processen forfra.

Likviditetsbudgettet for 2021 blev udarbejdet i starten af 2021. Han har ikke udarbejdet det. På dette tidspunkt overvejede man stadig Fortum modellen.

Han ved ikke, om de fik et tilbud fra Fortum. Han var kun med på det overordnede plan. De forventede at få tilladelsen til egenbehandling og var overbevist om, at tilladelsen var på vej, og at de ville kunne køre det hurtigere og billigere igennem – og dermed hurtigere komme i drift. Hvis de fik kørt det igennem, forventede de ifølge budgettet at have en positiv likviditet på 1 mio.

kr.Han var ikke inde over budgettet. De drømte ikke om, at det ville tage så

lang tid.

Da Flux Water fik tilladelse til kontinuerlig behandling i september 2021, blev alt vandet behandlet. Men derved var problemet ikke løst, idet der var ophobet meget store mængder af sediment i tankene. Hvis de kunne få det væk, var de i mål, men det indebar en betydelig omkostning, som der kun var Familienavn til at betale. Han kan ikke huske beløbet, men han mener, at det ville koste lige under 10 mio. kr. Koncern var umiddelbart indstillet på at betale det, men banken sagde nej og pålagde dem at sælge Flux Water, ellers ville hele koncernen vælte. Det førte til salget af Flux Water og dele af Virksomhed ApS.

Som det fremgår af virksomhedsoverdragelsesaftalen mellem Flux Water A/S som sælger og Nordic Oily Waste Cph ApS som køber, fik Flux Invest 6 mio. kr. for salget af hele virksomheden på Prøvestenen.

Under processen med opbygning af anlægget på Prøvestenen, var de blevet kontaktet af Person 15 fra Nordic Oily Waste Cph ApS, som ønskede at indgå et samarbejde eller at købe hele eller dele af Flux Water. Det havde de afslået, da de troede på konceptet med Flux Water. Da anlægget i Slagelse blev lukket på grund af pesticidforureningen, driften på Prøvestenen var blevet væsentligt indskrænket, og banken havde sagt stop, undersøgte de markedet for interesserede købere. De gik i dialog med Person 15. De var imidlertid nu en klar ”underdog” og blev meget mødt med ”husk nu det er jer, der gerne vil sælge” . De kom frem til værdien på de 25 mio. kr., men der skulle gives to nedslag på henholdsvis 10 mio. kr. og 9. mio. kr. De fik hermed 6 mio. kr. for deres investering på 33,5 mio. kr., og der var stadig sediment i tankene. Det var udelukkende på grund af pres fra banken, at de skulle sælge. De havde ikke noget valg.

De nedslag, der blev givet i prisen, var begrundet i, at der fortsat var udgifter til oprensning af tankene. Det var Virksomhed ApS´s tanke, men de indgik i handlen. Man var desuden bekymret for, om der var sket skader på systemerne og linjeføringen.

De havde et forhandlingsforløb med Nordic Oily Waste Cph ApS omkring dis-se nedslag, men det viste sig, at Flux Waters beregninger var ligegyldige, idet Nordic Oily Waste Cph ApS var fokuserede på et tal, og hvis de ikke ramte det tal, så ville Nordic Oily Waste Cph ApS forlade forhandlingerne. Størrelsen af nedslagene blev dikteret af Nordic Oily Waste Cph ApS. Flux Water var

tvunget til at sælge, og Nordic Oily Waste Cph ApS ville gerne købe. Nordic Oily Waste Cph ApS fik således et afskrivningsgrundlag på 25 mio. kr., mod at betale 6 mio. kr. Det var det bedste Flux Water kunne få ud af det i den pågældende situation.

Vidne 9 har forklaret, at han er uddannet miljøtekniker. Han var i en årrække ansat som affaldskonsulent hos Aalborg Kommune, hvor han bl.a. beskæftigede sig med at sætte EAK-koder på affald og definere affald fra affaldsproducenter. Han blev i 2019 ansat som seniorkonsulent i det rådgivende ingeniørfirma Niras. Han er i dag ansat i et andet rådgivende ingeniørfirma.

Han har som ansat i Niras udarbejdet rapporten ”Neonikotinoider i spildevand” af 19. december 2019. Han vedstår konklusionerne i rapporten. Da han skrev vurderingen, som fremgår af pkt. 3.2.4, havde han ikke modtaget samarbejdsaftalerne mellem MariboHilleshög ApS og Stena Recycling. Efter gennemgang af samarbejdsaftalen og efter at have set eksempler på fakturaer, vil han fortsat vurdere, at Stena Recycling må anses som forhandler eller indsamler, og at det er overvejende sandsynligt, at Stena Recycling må anses som forhandler.

Det er affaldsproducentens ansvar at oplyse om EAK-kode og egenskaber mv. Forpligtelsen går videre til affaldsindehaveren, og således videre til affaldsforhandleren, når denne modtager affaldet, og affaldsforhandleren skal videregive alle oplysninger til transportør og til affaldsmodtager, som kan være et behandlings- eller bortskaffelsesanlæg.

Overordnet set har EAK-kodesystemet to funktioner. Dels giver det myndighederne mulighed for at se på hele kæden, se om tingene hænger sammen og vurdere, om der er huller i kæden. Dels giver det information fra affaldsproducent til behandler og bortskaffer. En EAK-kode kan i visse tilfælde måske stå alene, men hvis der som her er tale om EAK-koden 161001, kan koden ikke stå alene, da man skal kunne vurdere, hvorfor det er et farligt produkt. Ellers kan man ikke vide, om modtageren må tage imod produktet og behandle det. EAK-kode 161001 kan omfatte stort set alt med farligt indhold i en vandig opløsning.

De stoffer, som er angivet i sikkerhedsdatabladet, som indgår i rapporten som bilag 1, kan godt være farlige i forhold til personer og det akvatiske miljø. Som anført i rapporten mener han, at EAK-koden 020108 ville være den kode, der tydeligst beskrev, hvad man havde med at gøre, nemlig et landbrugskemikalie. Det var Niras’ vurdering, at det ville være umuligt for et modtageranlæg at få analyseret spildevand for alle de stoffer, der ikke indgår i producentens eller leverandørens oplysninger. EAK-koden 161001 kan jo indeholde alt. Hvis man

som modtager skulle analysere for alt, ville det blive et kæmpe analysearbejde, tage omkring 10-14 dage ved normal analysetid, og blive ekstremt kostbart.

Når der kommer et læs med spildevand, skal affaldsbehandleren kontrollere, om EAK-koden og affaldet passer sammen, og om der følger et datablad med. Hvis man på forhånd har fået et datablad, må man gå ud fra, at det er dette affald, man modtager. Man kan ikke analysere, når man modtager affaldet. I så fald skulle tankbilen holde hos affaldsbehandleren i 10 – 14 dage og vente på analysen.

Som anført i rapporten skulle spildevand med neonikotinoider været kørt som farligt gods af hensyn til en eventuel miljøforurening ved uheld. Med hensyn til reglerne for transport, har han ikke vurderet, om der er tale om farligt gods efter ADR/RID.

Det er ikke korrekt at ændre en EAK-kode. Den samme EAK-kode bør holdes hele vejen igennem, så man kan følge affaldet. Den kan først ændres efter en behandling. Hvis pesticidholdigt spildevand med koden 020108 blev blandet med vaskevand og fortyndet med en faktor 100, ville man stadig ikke kunne ændre koden, da vaskevandet stadig ville slå dyrelivet ihjel. Men man kunne naturligvis på et tidspunkt nå ned på en koncentration, hvor farligheden ophørte.

Han mener ikke, at man betaler forskellige afgifter eller tariffer afhængigt af EAK-koden.

En oplysning om, at der er pesticid i spildevandet, skal absolut videregives til affaldsbehandleren. Det påhviler affaldsproducenten eller affaldsindehaveren at videregive oplysningen.

Stena Recycling er registreret både som forhandler, mægler, transportør og indsamler med forbehandling. En mægler overtager ikke ansvaret for affaldet, sådan som en indsamler og forhandler gør. Det ville ikke være normalt, at en mægler ikke oplyste, hvor affaldet kom fra. Som angivet i rapporten har Stena Recycling på egne deklarationer angivet sig selv som afsender, og Flux Water har faktureret Stena Recycling. Så må Stena Recycling anses for ejer af affaldet med heraf følgende pligt til at videregive oplysninger om affaldet, herunder om at spildevandet indeholdt pesticider.

Hvis man modtager affald deklareret under den brede EAK-kode 161001, må man se på, hvilke oplysninger der følger med affaldet og spørge ind til det. Det er korrekt, at den sikreste måde at finde ud af indholdet, er at gå uden om leverandøren og spørge hos producenten, hvad spildevandet indeholder, men

det fremgår ikke, at Flux Water kunne se andet end, at Stena Recycling var leverandør af affaldet.

Han har kun set på sagen i forhold til Flux Water Slagelse. Hvis affaldet er blevet transporteret til Prøvestenen, krævede det en konkret tilladelse. Han har ikke set en sådan tilladelse. Det er rigtigt, at han i erklæringen s. 6 har anført, at virksomheder skal sikre, at affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt eller ikke-farligt affald, hvis der ikke er givet tilladelse. Det er muligt, at der forelå en tilladelse til, at affaldet på Prøvestenen blev blandet med andet affald. Det ville ikke være atypisk, at virksomheder, som behandlede spildevand, havde tilladelse til at blande farligt affald.

Han har i rapporten angivet, at Flux Water har rettet EAK-koden 161001 til koden 080112. Det må man som udgangspunkt ikke.

Ved vurderingen af om Stena Recycling var en indsamlingsvirksomhed eller forhandler, hælder han som tidligere anført mest til, at Stena Recycling var forhandler. Forhandlere skal ikke indberette til affaldsdatasystemet. Det skal indsamlervirksomheder. Han har noteret, at Stena Recycling har indberettet. Ansvaret for forskriftsmæssig bortskaffelse er imidlertid ens for forhandler og indsamler.

Det er i sidste ende kommunen, der bestemmer, hvad den rette EAK-kode er.

Vidne 4 har forklaret, at han de sidste tre år har været selvstændig med eget kloakfirma. Tidligere var han ansat hos Norva24, først som kørselsleder, siden som transportchef og fra 2017 til 2019 som driftschef. Norva24 var en relativ stor virksomhed, en af de største

slamsugervirksomheder.

Ved en transport skulle man minimum have et fragtbrev eller en deklaration, men i Norva24 krævede de altid både et fragtbrev og en deklaration, så de kun-ne se, hvem der var afsender, modtager, og hvad de kørte med.

Deklarationen var typisk i tre eksemplarer; en til afhentningsstedet, en til aflæsningsstedet og en til transportøren.

Deklarationen af 2. oktober 2017 er en Flux Water deklaration. Deklarationen af 30. oktober 2017 ligner de deklarationer, som Stena Recycling kørte med.

Stena var en stor kunde, og Norva24 kørte meget andet industrielt spildevand for Stena end det fra MariboHilleshög ApS. Vidne 2 var deres kontaktperson hos Stena, og han skrev eller talte ugentligt med Vidne 2. Ved booking af transporter sendte Vidne 2 enten en mail

eller ringede. Derpå sendte Vidne 2 affaldsdeklarationen, som han printede ud og gav chaufføren med. På affaldsdeklarationen kunne der som i deklarationen af 30. oktober 2017 være angivet ”spildevand med 2 % farve” . Vidne 2 gav ikke andre oplysninger, og han har ikke oplyst, at spildevandet indeholdt pesticider.

De første gange, man kom til et afhentningssted, blev det anvist fra hvilken tank, man skulle hente spildevandet. Efterhånden kunne man selv gå i gang med at suge, når man havde meldt sin ankomst.

Hans primære kontakt hos Flux Water var driftsleder Vidne 5. Han er jævnligt blevet omdirigeret til Prøvestenen med transporter, herunder med transporter for Stena, men han kan ikke specifikt huske, om det har været med vand fra MariboHilleshög ApS. Omdirigering af transporter skete typisk på grund af kapacitetsproblemer i Slagelse, eller fordi de vidste, at de skulle have et returlæs med fra Prøvestenen.

Han kontaktede så Vidne 2 og spurgte, om det var i orden, fordi Stena var deres kunde. Vidne 2 sagde altid, at det var i orden, så længe det ikke kostede Stena penge. Vidne 2 ville ikke betale den ekstra transporttid. Det var Norva24, der dækkede de ekstra udgifter til omdirigeringen. De ville aldrig omdirigere en transport, uden at det var blevet godkendt af kunden. Det kan man ikke.

Han skønner, at der i hvert fald har været 4-5 forskellige chauffører på fra Nor-va24´s side.

Når de kom til Slagelse med et læs, blev bilen med læsset vejet, derefter læssede man af, hvorefter den tomme bil blev vejet. Det foregik på præcis samme måde som på Prøvestenen og mange andre steder. Han ved, at der blev taget prøver, men kender ikke mere til det, da han ikke er chauffør, men kontormand. Det med prøver kendte han både fra Flux Water og Fortum. Han ved ikke, om man gjorde det alle steder.

Det var afsendervirksomheden/producenten, der fortalte, hvad der var i affaldet, og han tænker, at man normalt ville oplyse, hvis der var pesticider i, da det jo er giftigt.

Når chauffører afleverede affald, blev der ikke lavet en analyse, da det ikke kunne gøres på en time eller to.

Hans ægtefælle Person 16 var fra 29. april 2019 medejer af Flux Water med 2 ½ procent ejerskab, men er det ikke længere på grund af salget.

Han har givet tilbud på transport af 4.500 tons pesticidforurenet vand, som det fremgår af hans mail af 20. februar 2020 til Person 2. Det kunne godt være vandet fra Prøvestenen, tilbuddet vedrørte. Det kunne vel have taget omkring 30 dage, hvis de kunne sætte 4-5 biler ind, alt afhængig af længden af transporten.

Om man gør bilen ren mellem to kørsler af industrielt spildevand, afhænger af, hvad der har været i, og hvad man skal have i næste gang. Hvis man har kørt malingvand for en kunde, kan man godt hente malingvand fra en anden kunde bagefter. En vogn kan godt køre til forskellige kunder, da der er tre separate rum på en slamsuger med hænger.

Han har altid set deklarationerne fra Stena, fordi de er blevet mailet til ham. Han har ikke nødvendigvis set dem fra Flux Water. Han har som transportør ikke forholdt sig til EAK-koder, men til UN-numre for at vurdere, om der var tale om ADR-transport efter konventionerne om transport af farligt gods.

Stena fik lige som andre større kunder en favorabel pris hos Norva24. En pris på 76 kr. pr. ton var ikke unormalt, når det var tale om så store mængder. Norva24 har ikke kørt spildevand fra MariboHilleshög til Vissenbjerg.

Vidne 10 har forklaret, at han har en bachelor i international økonomi. Han har været ansat i Stena koncernen i 17 år, først som direktionsassistent, siden som salgschef. Siden 2013 har han i Stena Recycling været ansvarlig for området for farligt affald og siden 2017 også for elektronik affald.

I 2013 ansatte de Person 1 som sælger. Hun havde tidligere været ansat som sælger hos Fortum og havde god kontakt til Fortums kunder, herunder MariboHilleshög ApS. Hun kontaktede MariboHilleshög og spurgte, om de ville samarbejde med Stena, således at Stena kunne aftage alt deres affald, herunder farligt affald. Stena kunne give bedre priser på grund af deres størrelse og på grund af deres forskellige genanvendelsesanlæg.

I 2017 kom Flux Water ind som ny modtager. Alle nye behandlere skulle gennemgå en audit. Det betød, at Stena var ude og kigge på anlægget. Flux Water bestod testen. Det talte med i vurderingen, at Flux Water var koblet op på et kommunalt rensningsanlæg. Hos Stena tænkte de, at der måske også var noget kontrol fra rensningsanlæggets side. Det indgik ikke i deres aftalegrundlag, at affaldet kunne køres til Prøvestenen. Hvis han var blevet spurgt, om det var i orden at køre til Prøvestenen, ville han have svaret nej, idet de i så fald ville have skullet gennemføre en audit på Prøvestenen først.

De overvejede ikke, om de havde rollen som forhandler, indsamler eller mægler, når de indgik aftaler med kunderne. De var lidt det hele. Når de samlede ind og kørte til eget anlæg, var de indsamler. Når de kørte uden om egne lokaliteter, var de forhandler eller indsamler. Affaldet fra MariboHilleshög ApS blev kørt direkte til Flux Water.

Da Vidne 2 i juni 2019 orienterede ham om problemerne hos Flux Water, kontaktede de MariboHilleshög ApS. De tog den 12. august 2019 ned til virksomheden i Maribo, talte med Vidne 1 og Person 17 og spurgte ind til deres produkter og detektionsgrænse. De benægtede, at affaldet kunne komme fra MariboHilleshög ApS. De forklarede, at der var så lidt pesticider i, at det ikke kunne måles i vandet. Den 13. august 2019 hentede de efter aftale et læs spildevand hos MariboHilleshög ApS, som de fik testet. Målingerne viste det samme som målingerne fra Flux Water.

En audit foregår ved, at de besøger og besigtiger en virksomhed. De spørger ind til miljøgodkendelser og øvrige myndighedsdokumenter. De ser på, om der er rent og pænt, og om det er miljømæssigt forsvarligt. Man foretager typisk en audit i forbindelse med en forhandling om et fremtidigt samarbejde. Han kan ikke svare på, hvem der deltog i audit hos Slagelse ud over Vidne 2 og Person 18. Det er ikke alt, der bliver skrevet ned.

Han havde aldrig hørt om et tanklager på Prøvestenen. Han ved nu, at Vidne 2 har været på Prøvestenen, men det er ikke ensbetydende med, at de har godkendt det. De har i hvert fald ikke nogen dokumenter om Prøvestenen. Da det er en anden matrikel, skal der foretages en miljøgodkendelse. Hvis Vidne 2 har godkendt, at spildevand blev kørt til Prøvestenen, vil det være i strid med deres ISO-certificering, når stedet ikke er godkendt.

Han mener ikke, at Stena Recycling har begået en fejl ved at køre vandet til Flux Waters anlæg i Slagelse. De har foretaget en audit af anlægget, de har sikret sig, at anlægget var godkendt til den EAK-kode, som kunden havde oplyst, og de havde sendt prøver til Flux Water. Stena Recycling har derfor handlet korrekt i henhold til lovgivningen, da Flux Water Slagelse havde miljøgodkendelse til at behandle EAK-kode 161001, som indeholder farlige stoffer. Det var EAK-koden, de arbejdede efter, og efter miljøgodkendelsen kunne Flux Water behandle affaldet. Han har ikke tidligere oplevet, at der har været godkendelse på noget, som man så ikke kunne behandle.

Der kunne selvfølgelig godt være forskellige ting i farlige stoffer. Han kunne ikke vide, om anlægget kunne behandle alle farlige stoffer, men Stena Recycling havde sendt en prøve til Flux Water og fortalt alt, hvad de vidste om produktet. Stena Recycling vidste ikke, at der var pesticider i det spildevand, de fik fra MariboHilleshög ApS. Det var ikke noteret i deres system, at der var pesticider

i. Han anerkender, at det var en fejl, at der ikke stod noget i deres system om pesticider, men det er ikke hans folk, der har lavet en fejl. Hvis Stena Recyclings medarbejdere har fået at vide, at der var pesticider i spildevandet, men at det ikke kunne måles i MariboHilleshögs systemer, kan man imidlertid ikke sige, at Stena Recyclings medarbejdere har begået en fejl. De er gået ud fra den klassifikation, det havde. De har ikke selv foretaget analyser.

Det er rigtigt, at der i kontrakten fra 7. juni 2016 stod skyllevand med rester af pesticider, men det stod ikke i deres systemer. Når Stena Recyclings sælgere lavede en kontrakt, gik sælgerne til Stena Recyclings miljøeksperter.

Miljøeksperterne sørgede for, at stofferne fik et varenummer i Stena Recyclings system. I kontrakten har det Stenas varenummer 640803. Deres oprindelige kode var 40803. I kontrakten står skyllevand med rester af pesticider. Koden 640803 hedder i deres system bare vaskevand. Men da koden starter med 64, angiver det, at det indeholder farlige stoffer. Koden 640803 betyder altså vaskevand med farlige stoffer. Alle deres varenumre er koblet op på EAK-koder. De har troet, at det var farven, der var det farlige stof, ikke at der var pesticider i.

Der burde have været en klokke, der ringede, når det kom fra MariboHilleshög. Enten er det en fejl fra Stena Recyclings side, at der ikke er anført spildevand med pesticid, eller også er det på baggrund af oplysninger fra kunden, at de har vurderet, at der ikke skulle stå noget omkring pesticid. Det er ikke oplysninger, han har. Den oprindelige aftale er fra 2011. Når de fornyede en kontrakt, gik de ikke ind og kiggede på den gamle. Typisk registrerede de alle oplysninger på skabelonen i systemet. Han ved ikke, hvem der har skrevet ”spildevand med 2 % farve” .

I dette forhold var Stena Recycling enten mægler eller forhandler. Når han læser lovgivningen, kan han ikke læse sig til, hvad der er den afgørende juridiske forskel. Bemærkningen på fakturaen med henvisning til affaldsbekendtgørelsens § 78, stk. 5 og 6, er en standard, fordi de typisk er indsamler.

På faktura 1295544 af 30. juni 2016 står der ”Spildevand med 2 % farve” . Da

koden hedder vaskevand, burde der her have stået vaskevand. Når der i stedet står ”spildevand med 2 % farve” , må det være, fordi nogen har rettet det. På de følgende står der vaskevand.

Han ved ikke, om bejdset såsæd har sin egen kode. De har mulighed for at lave et special-varenummer, hvis der er noget, der skal køres specielt. De ville godt kunne registrere i deres system, at spildevand indeholdt pesticider og skulle behandles på anlæg, der kunne modtage det.

Der findes tre forskellige eksemplarer af hver deklaration. En til MariboHilles-hög ApS, en til transportøren Norva24, og en til Flux Water Slagelse. På den til MariboHilleshög stod MariboHilleshög som afsender og Stena Recycling i Vis-senbjerg som affaldsmodtager. På den til Norva24 stod MariboHilleshög som afsender og Flux Water Slagelse som affaldsmodtager. På den, som Flux Water Slagelse fik, stod Stena Recycling i Vissenbjerg som afsender og Flux Water Slagelse som modtager.

Det var normal kutyme i branchen, at man ikke oplyste, hvem der var affaldsproducent. Hvis Person 2 havde spurgt, hvem affaldsproducenten var, ville de have spurgt, hvorfor han spurgte, og det ville afhænge af begrundelsen, om de ville have oplyst det. Som udgangspunkt var det ikke noget, de oplyste, men hvis baggrunden var et problem, ville de gøre det og samtidig lave en Non Disclosure Agreement (NDA).

Hos Stena Recycling i Vissenbjerg tog de alle typer affald ind. De har et behandlingsanlæg for lysstofrør. De modtog bl.a. maling i bøtter fra forskellige kommuner. Noget maling blev kørt til udlandet til behandling, mens andet blev brændt. Der kunne ikke som monofraktion komme spildevand med 2 % farve fra adressen i Vissenbjerg.

I dag er det fifty fifty, om Stena Recycling er indsamler eller mægler. Tidligere var de i højere grad indsamler – med fordelingen 60/40.

Han ved ikke, hvad prisen var på en transport fra Maribo til Fortum, men det var dyrere end at køre et læs til Slagelse. Oprindelig havde Stena Recycling dog tre forskellige kunder i samme område, som alle skulle have noget transporteret til Fortum, og på én transport kunne der køres læs fra alle tre kunder, da vognen havde tre tanke. Derfor var den økonomiske gevinst ved at køre til Slagelse i stedet for til Fortum ikke stor. Men da Stena Recycling mistede en af kunderne i området, var det ikke længere rentabelt at køre til Fortum. Flux Water havde fået oplyst EAK-koden 161001, og det var afgørende for dem, men hvis de havde vidst, at der var pesticid i, ville de have sendt spildevandet til Fortum til forbrændning.

Hvis Person 2 havde spurgt, om der var pesticider i vandet, ville de have undersøgt det nærmere og kontaktet deres kunde, MariboHilleshög.

Han har ikke deltaget i forbindelse med indgåelse af kontrakten med Maribo-Hilleshög i 2016. Prisen på ”Skyllevand m/ rester af pesticid” på faktura 1061225, fra 30. april 2015 er 2,15 kr., mens prisen på ”Spildevand med 2% far-ve” på faktura 1295544 af 30. juni 2016 er 1,95 kr. Den prisforskel skyldes kun den nye kontrakt. Han ved ikke, hvorfor betegnelsen er ændret.

Hvis der havde været en kontrakt mellem Stena Recycling og Flux Water, ville han have været inde over den. Det var forskelligt, om de havde kontrakter med affaldsmodtagerne. Udspillet skulle være kommet fra Flux Water.

Affaldsdeklarationen af 30. november 2011, hvor Maribo Seed International ApS er afsender og Virksomhed A/S 3 er transportør, angiver ”spildevand med 2 – 3 % pesticidrester” . Det må være notorisk forkert. Det er med 2 – 3 % farvestof. Affaldsdeklarationen af 22. maj 2012, som angiver ”Spildevand med 2 – 3 % farvestof” må være retvisende. Beskrivelsen af affaldet må være på basis af oplysninger fra MariboHilleshög.

Vidne 3 har forklaret, at han er uddannet elektriker og bygnings- og infrastrukturingeniør. Han har siden læretiden beskæftiget sig med spildevand. Han har i 15 år arbejdet som rådgiver hos bl.a. Niras og Rambøll. I 2019 var han afdelingsleder i Niras. I dag er han ansvarlig for alt spildevand i Hofor. Han har sammen med Person 5 udarbejdet Niras’ besigtigelsesnotat af 17. juli 2019.

I notatets pkt. 2.4, 3. afsnit har han beskrevet muligheden for dannelse af biofilm. Hvis spildevandet har stået stille i rørene, opbygges en biofilm, som bliver hængende i rørene. Det kan pesticiderne sætte sig i. Hvis man skyller andet spildevand igennem rørene, vil biofilmen med pesticiderne bliver skyllet med.

I notatets pkt. 3.2, 2. afsnit har han angivet, at gennemskylningen af anlægget ikke må ske med for varmt vand. Rørføringen er lavet af plastmateriale, og rørene er limet sammen. Samlingerne er derfor temperaturafhængige, og derfor skal man ikke bruge for varmt vand. Det er på baggrund af temperatur og tryk, at han har skrevet 40 grader. Man vil kunne få skyllet nogle af pesticiderne ud ved 40 grader, men de tre stoffer har en rigtig lang halveringstid.

Nogle af anlægsdelene, for eksempel pakninger, som var af gummi, skulle udskiftes, da de kunne være kontamineret med pesticiderne.

Hans anbefaling var at skille anlægget ad. Noget skulle renses, andet skiftes. Det vil så få en længere restlevetid.

I forhold til de økonomiske overslag, som fremgår af pkt. 4, kunne han godt frygte, at det ville blive dyrere end angivet. Der var ikke lagt uforudsete udgifter ind, og der var relativt mange usikkerheder. Det var et økonomisk overslag i den lave ende. Hvis man begyndte at skille noget ad, var det eksempelvis usikkert, om man kunne samle det igen, når der var så mange samlinger, eller om man måtte købe noget nyt.

Ved besigtigelsen så han også rummet, hvor spildevandsprøverne blev opbevaret. Det var normalt at opbevare prøver på industrielt spildevand. Det har han set f.eks. hos Shell i Fredericia, hvor de beholdt prøverne i et år. Det samme gjaldt ikke for kommunalt spildevand.

Når man behandler spildevand, har man en udledningstilladelse med krav om, hvilke stoffer man skal måle efter. Det er kriterierne i udledningstilladelsen, man måler efter. Man måler ikke efter stoffer, som man ikke ved, er i spildevandet. Det er rigtigt svært at finde ud af, hvad det spildevand man får ind, består af. Man tester kun efter, hvad man har en særlig mistanke om, eller hvad der er fokus på. Hos Hofor tester de for eksempel ikke for pesticider. Prøverne er omfangsrige. Det var et tilfælde, at Slagelse Kommune opdagede, at der var pesticid i vandet.

Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet teknisk assistent i drift og maskiner. I 2006 blev han ansat som kørselsleder hos Stena Recycling i Vissenbjerg i afdelingen for farligt affald. Han havde ansvaret for de biler, der samlede farligt affald ind i Jylland og på Fyn. Han var senere med til at starte afdelingen i Brøndby.

På pladsen i Vissenbjerg indsamler og behandler Stena Recycling farligt affald, som kommer fra genbrugspladser og virksomheder. De modtager også maling, herunder vand med farve. Det bliver samlet op i bl.a. palletanke. Maling og malingvand bliver i emballage kørt til bl.a. Reno Nord. Der er ikke noget af det, der bliver kørt væk med slamsuger.

I 2011 begyndte Stena Recycling at hente affald hos MariboHilleshög ApS, og de havde denne kunde frem til 2019. Han var ikke involveret i kontraktindgåelsen i 2011 og havde ikke kendskab til kontrakten, men han har beskæftiget sig med MariboHilleshög siden 2011. Han har først set kontrakten fra 2011 i 2019, da sagen startede.

Han er ikke bekendt med, hvorfor der på en affaldsdeklaration fra den 30. november 2011 stod ”spildevand med 2-3 % pesticidrester” , og på en affaldsdeklaration fra maj 2012 stod ”spildevand med 2-3 % farvestof” . Han selv stod som kontaktperson på affaldsdeklarationen af 30. november 2011, men kan ikke huske at have set den. Den må have drejet sig om en anden affaldsfraktion end ”spildevand med 2-3 % malerrester” , som de senere affaldsdeklarationer angår.

Han kan ikke svare på, hvordan dette spildevand fra november 2011 blev indberettet til kommunen, eller hvorfor man i givet fald har brugt varekoden 640803 til både spildevand med pesticidrester og vaskevand med farve.

Oplysningen med beskrivelse af affaldet kom fra miljømedarbejderne, som lavede deklarationerne. På det tidspunkt var der tre eller fire miljømedarbejdere. Det var også dem, der forestod deres audit. De skulle vide, hvad der kom fra kunden.

Han var heller ikke involveret i indgåelsen af kontrakten med MariboHilleshög ApS i juni 2016.

Han tog kontakt til Flux Water første gang i september 2016 via en kontaktformular på Flux Waters hjemmeside. Han kontaktede dem, da han tænkte, at de kunne komme af med spildevandet tættere på og til en billigere pris. De skulle finde et anlæg i Danmark, som deres svenske og norske samarbejdspartnere også ville samarbejde med.

Den første henvendelse til Flux Water angik en bestemt kunde, formentlig Danish Crown. Der blev foretaget analyse af kundens spildevand, men som han skrev i mail af 12. oktober 2016, var kunden alligevel ikke interesseret, da prisen ikke var interessant. Efterfølgende var der kommunikation mellem ham og Flux Water om nogle andre affaldsfraktioner, og der blev sendt prøver. Der gik et halvt år, inden de begyndte at levere til Flux Water. Han husker ikke, om de havde kontakt med andre vandbehandlingsanlæg på Sjælland, før de kontak-tede Flux Water. Han har på et tidspunkt været i kontakt med én fra FJ Separation. Det var ikke om spildevand fra MariboHilleshög ApS.

Da de indledte samarbejdet med Flux Water, fik Flux Water nogle prøver i syv dunke, sådan som det fremgår af mailen af 30. november 2016. Det var dunke med bore-skærevæske og alkalisk rensevæske både fra Vissenbjerg og Brøndby, vandbaseret maling fra to kunder og spildevandet fra MariboHilleshög ApS. Der stod på dunkene, hvad de indeholdt, og hvilken EAK-kode det havde. Iføl-ge Flux Waters miljøgodkendelse kunne de behandle dette.

I slutningen af 2016 blev der blev lavet en audit hos Flux Water Slagelse. Det foregik ved, at fem personer fra Stena Recycling kom på besøg på Slagelse anlægget. Det var vidnet selv, to miljømedarbejdere, samt én fra både Norge og Sverige. Besøget forløb tilfredsstillende. Der var styr på miljøgodkendelse og ISO-certificering.

Ved en audit gennemgår han virksomhedens miljøgodkendelse, ISO-certificering og virksomhedens udledningskrav. Han har ikke nærmere forholdt sig til det, der i Flux Water Slagelses miljøgodkendelse pkt. 6.1 ff. er anført om et olieseparationsanlæg. Det henhører under miljømedarbejdernes kompetence.

Han tror ikke, at de hos Stena Recycling har set på, om Flux Water kunne modtage pesticidholdigt spildevand. Han vidste ikke, at der kunne være tale

om pesticidholdigt spildevand. Hvis nogen havde spurgt, om der var pesticid i spildevandet, ville han have sagt nej. Det er det samme vaskevand med farve i, som de har modtaget i hele perioden fra MariboHilleshög.

Han var ikke bange for, om der var plads nok på anlægget i Slagelse til at modtage alt det spildevand, som Stena Recycling leverede. Han og Person 2 talte ikke om det, og Person 2 nævnte heller ikke, at tankanlægget på Prøvestenen kunne blive brugt til deres fraktioner.

Han har været til møde på Prøvestenen, fordi Person 2 havde kontor der. Han var bl.a. til et møde dér i september 2017. Ved det møde deltog fem fra Ste-na Recycling; han selv, to miljømedarbejdere, bl.a. Person 18, samt en medarbejder fra Sverige og en fra Norge. Det var ikke en audit, for de var slet ikke begyndt at bygge et anlæg endnu. De blev bare vist rundt på pladsen og kiggede på faciliteterne. Person 2 fortalte om sine ideer og viste dem tankanlægget, som var ejet af Koncern. Det så ud til at blive brugt til spildevand fra Virksomhed A/S 3. Det er ikke efter aftale med ham, at der blev kørt spildevand fra Stena Recycling til Prøvestenen. I så fald ville han have set pladsens miljøgodkendelse, og der skulle være lavet en audit.

Når han i en mail af 20. september 2017 henviser til et møde, har det været dette møde på Prøvestenen. Den vandbaserede maling, der omtales i denne mail, er ikke spildevandet fra MariboHilleshög ApS, men prisen er den samme, da der i begge tilfælde er tale om maling, der skal trækkes ud af spildevand.

Person 2 spurgte på et tidspunkt, om han kunne få et datablad på det, der var i spildevandet. Det indhentede han fra Person 19 fra MariboHilleshög ApS og sendte det videre til Person 2.

Han havde ikke dialog med andre end Person 2 fra Flux Water. Vidne 6 sendte fakturaer. Han kan ikke huske, at han har talt med Vidne 6 i telefonen, men han har mødt hende i Slagelse og skrevet med hende på mail. Han kan ikke huske, at hun har brugt en anden EAK-kode. Når han fik fakturaer fra Flux Water, kontrollerede han, at prisen var korrekt. Hvis der var fejl i fakturaerne, havde han en dialog med Vidne 6 om dette på mail.

Han har ikke tænkt over, at der for eksempel på faktura 11582 af 20. november 2017 var anført nummeret ”080112” . Han troede, at det var et varenummer. Han har heller ikke studset over, at der stod ”leveret fra Vissenbjerg” . Flux Water handlede jo med Vissenbjerg.

Der var ingen hos Flux Water, der spurgte ind til, hvorfor spildevandet havde en 16 kode, og han var ikke involveret i, at de ændrede det til en 08 kode.

100

Når der skulle hentes spildevand, blev der udstedt et dokument, bestående af et fragtbrev til chaufføren, en affaldsdeklaration til kunden og en til Flux Water. På deklarationen til MariboHilleshög ApS stod MariboHilleshög ApS som afsender og Stena Recycling som affaldsmodtager. På deklarationen til Flux Water stod Stena Recycling som afsender og Flux Water som affaldsmodtager. Affaldsdeklarationen til Flux Water blev lavet sådan, at kunden, altså Flux Water, vidste, at Flux Water var modtager og som sådan stod inde for affaldet. I øvrigt var de heller ikke interesserede i, at Flux Water vidste, at MariboHilleshög ApS var affaldsafsender, da Stena Recycling gerne ville beskytte sin engrosforretning og forhindre, at Flux Water tog en af deres kunder.

Person 2 må have vidst, at spildevandet kom fra én enkelt kunde, og han må også have vidst, hvor det kom fra, for på en af deklarationerne stod der ”Maribo” . Han måtte derfor vide, hvor det kom fra. Først da der blev konstateret pesticider, spurgte Person 2, hvor spildevandet kom fra.

Stena Recycling brugte Norva24 som transportør. Det var ham, der bookede transporterne. Han havde kontakt med Vidne 14 og Vidne 4 fra Norva24. Ingen af dem har nogensinde spurgt, om en transport måtte om-dirigeres til Prøvestenen. Hvis han havde fundet ud af, at spildevandet var kørt et andet sted hen, ville han have reageret på det.

Han har ikke studset over, at det på en køreseddel fra Norva24 af 13. juli 2018 var anført, at spildevandet var kørt til Prøvestenen. Han brugte kun køresedlerne til at aflæse timerne. Han skulle bruge en vejeseddel og en køreseddel. Han fik det til attestation lige op til månedsafslutningen og har ikke studset over noget.

Det er ikke normalt, at en transportør kører noget andre steder hen end det, der er aftalt. Stena samarbejder ikke med Norva24 mere. Stena Recycling har ham bekendt ikke rejst krav mod Norva24 i anledning af denne sag.

Da der i sommeren 2019 blev fundet pesticid i vandet hos Flux Water, bad Person 2 Stena Recycling om at undersøge, om det kunne komme fra deres kunder. De undersøgte det, men umiddelbart var der ingen af deres kunder, der havde pesticid i deres spildevand. Han vendte tilbage til Person 2 med dette svar.

På fornyet opfordring fra Person 2 tog han kontakt til Person 19 hos MariboHilleshög ApS og spurgte, om der var pesticid i deres spildevand. Person 19 svarede, at der kunne være spor af pesticidrester i vandet, men ikke noget, der kunne måles. Han ringede til Person 2 og fortalte dette.

101

MariboHilleshög ApS mente i øvrigt ikke, at spildevandet kunne komme fra dem, da de påviste koncentrationer var alt for høje.

Han kan ikke huske, hvornår han talte med Person 2 om dette, men han har ikke udtalt sig, som anført i en mail af 2. juli 2019. Han har aldrig hørt om, at nogen skulle bruge pesticid til at binde farve i vandet.

Han har heller ikke udtalt sig, som påstået af Vidne 7 i en mail af 12. september 2019 til Person 2. På det tidspunkt havde han et godt samarbejde med Person 2. De talte stadig sammen, og han har ikke udtalt sig dårligt om Person 2.

Han vidste ikke, at der var pesticider i vandet og havde ikke mistanke om det. Han havde ikke set de kontrakter, der var lavet mellem Stena Recycling og MariboHilleshög ApS. Han så først kontrakterne i forbindelse med denne sag. Han udarbejdede ikke affaldsdeklarationerne. Det var miljøafdelingen, der bestemte, hvad der skulle stå.

Han var med til at beslutte eller godkende prisen, der blev aftalt med affaldsmodtageren. Det var Person 2, der vurderede, hvad han ville behandle spildevandet til. Han spurgte sælgeren, hvad de fik for spildevandet fra kunden, og vurderede herefter, om det var rentabelt. Han kunne f.eks. se på, hvad det kostede hos Fortum og i Århus, og han kunne spørge deres sælgere, i denne situation Person 1, om, hvad de fik for det. Når de fik en ny kunde, fortalte miljømedarbejderen ham, hvad det var for noget spildevand, de skulle hente hos kunden. Han havde en dialog med miljømedarbejderen om klassificeringen. Han havde ikke en dialog med sælgeren Person 1 om det. I dette tilfælde var det vaskevand med 2 – 3 % farvestof. Han fik aldrig at vide, at det var pesticidholdigt. Han ved, at pesticid kræver en helt særlig agtpågivenhed. Det ved man godt i deres organisation. Person 1 er stadig ansat som sælger hos Stena Recycling.

Han kan ikke huske, hvad de havde betalt Fortum for at modtage spildevandet fra MariboHilleshög. Han ved ikke, hvad Norva24 fik for transporten fra Lolland til Slagelse. Det var en timepris.

Han ved ikke, hvor oplysningen om pesticider i kontrakten er gået tabt i systemet. Han havde ikke kigget i kontrakten mellem Stena Recycling og MariboHilleshög. Han havde ikke adgang til kontrakterne. Det havde han ikke noget med at gøre. Det var sælgeren, der havde adgang til kontrakterne. De oplysninger, han skulle bruge, fik han fra miljømedarbejderne. De havde deres informationer fra sælgerne. Han ved ikke, om de havde adgang til kontrakterne. Det var sælgeren og miljømedarbejderne, der havde kontakten med kunden.

102

Når han kontaktede et behandlingsanlæg, fik han en pris på behandling. Denne pris gav han videre til sælgeren, som vurderede, om det var en god pris for kunden. Sælgeren havde derudover nogle transportomkostninger, som skulle dækkes, og Stena Recycling skulle også selv tjene på det. Han havde bemyndigelse til at indgå prisaftaler. De havde en bortskaffelsesgruppe i Vissenbjerg, hvor de drøftede priserne. De så på, om det var en fornuftig pris, de kunne bruge.

Når man havde indgået en ny kontrakt, ville miljøafdelingen lave en standardformular til en affaldsdeklaration, som blev lagt i systemet, og som skulle bruges fra gang til gang. Kunden, altså i denne situation MariboHilleshög, ville i første omgang kontakte sælgeren, når kunden skulle have hentet affald, men så ville han blive kontaktperson, og derefter ville de ringe til ham. Han skulle så bestille transporten og udfylde deklarationen, som blev overleveret til transportøren. Chaufføren ville så aflevere den ene kopi til MariboHilleshög, når chaufføren afhentede affaldet, og den anden kopi til affaldsanlægget, når chaufføren afleverede affaldet.

Han er ikke bekendt med, om Person 1 fortalte MariboHilleshög, at de skiftede affaldsbehandler fra Kommunekemi (Fortum) til en anden. Det var en miljømedarbejder, Person 18, der godkendte det, da de besluttede at benytte Flux Water fremover.

Vidne 11 har forklaret, at han har været ansat hos Fortum Waste Solutions A/S fra april 2016, først som sælger, nu som Commercial Director. Han har kontakten til en sælgerstab på fire og har også selv en kundegruppe på fire til fem kunder.

Da Virksomhed A/S 1 bad om tilbuddet i februar 2020, havde han en fornemmelse af, at det havde en relation til Flux Water. De havde hørt, at der var sket noget på rensningsanlægget i Slagelse. Tilbuddet blev ikke accepteret. Han mener, at der med Virksomhed A/S 1 var noget dialog frem og tilbage om prisen og om, hvor hurtigt de kunne tage det. De havde ledig kapacitet, og hvis tilbuddet var blevet accepteret, kunne de have flyttet de 4.500 tons. Deres tanke og de tanke, som Flux Water havde på Prøvestenen, lå indenfor 300 – 500 meter. Han vil tro, at én bil ville kunne nå 250 til 300 m3 om dagen. Hans umiddelbare vurdering er, at det ville kunne være flyttet inden for en uge. Prisen på transporten ville nok være omkring 50 kr. pr. ton, altså 225.000 kr. i alt.

Det er rigtigt, at der i tilbuddet var forudsat, at slammet skulle køres til Nyborg. Man kan godt suge sediment ud med en slamsuger, men det afhænger naturligvis af, hvor hårdt det er.

103

Aftalen mellem Danisco Seeds og Kommunekemi er en gammel aftale fra 2006 om H1 affald. Prisen ville nok være omkring 2.000 kr. pr. ton for behandling af pesticidholdigt affald. Det kom an på sedimentet, hvad det kostede. Han ved ikke, om Stena Recycling har leveret pesticidholdigt spildevand. Han var tilknyttet det midtjyske i 2016 og fik først senere noget med Stena Recycling at gøre.

Vidne 12 har forklaret, at hun er uddannet miljøplanlægger fra Roskilde Universitet fra 1995, og at hun har arbejdet i 17 år med kommunal administration på miljøområdet i både Frederiksberg, Ringsted og Herning Kommune. Hun har været ansat hos Rambøll i de sidste 10 år, hvor hun arbejder med rådgivning vedrørende affald og ressourcer. Hun har arbejdet med EAK-koder tidligere og har også hos Rambøll hjulpet kunder med klassificering af deres affald efter EAK-koder.

Rambøll er certificeret efter ISO-standarder, og alle dokumenter kører igennem en kvalitetskontrol, inden de bliver sendt ud af huset. Udarbejdelsen af den sagkyndige erklæring af 17. april 2023 har været et samarbejde mellem hende, som var projektleder, og Vidne 13, samt de to andre, der er nævnt i rapporten, som har kvalitetssikret erklæringen. Hun har som projektleder godkendt erklæringen. Kvalitetskontrollen går primært på selve dokumentet og konklusionerne deri. Hvis man mener, at der mangler oplysninger, eller noget er udokumenteret, vil det fremgå af kvalitetssikringen. De har ikke fået udleveret aftalegrundlaget mellem MariboHilleshög ApS og Stena Recycling. Deres rapport er udarbejdet på baggrund af Niras’ rapport med underbilag og en besigtigelsesrapport. De efterspurgte ikke mere dokumentation. Deres vurdering er ikke en juridisk vurdering af aftalegrundlaget, men en vurdering af rollerne på affaldsmarkedet. Hun har hverken set aftaler eller fakturaer mellem MariboHilleshög og Stena Recycling.

Det er stadig hendes holdning, at det er mest retvisende at karakterisere Stena Recycling som mægler. De blev i Rambøll bedt om at forholde sig til den af Ni-ras udarbejdede rapport. Begrebet indsamler eller indsamlervirksomhed anvender man hovedsageligt vedrørende genanvendeligt affald og ikke vedrørende farligt affald, som det i sagen omhandlede. En forhandler køber affaldet og sælger det videre, og det er ikke det, der er foregået her. En mægler står for at formidle en kontakt, og det har efter deres vurdering været Stena Recyclings rolle i denne sag. Stena Recycling kan ikke være indehaver af farligt affald, fordi det ikke skulle genanvendes, men skulle destrueres. Derfor kommer indsamlerbegrebet heller ikke rigtigt i spil.

Hun studsede over formuleringen i Niras’ rapport om, at Stena Recycling var ejer af affaldet. Der stod også, at Flux Water havde faktureret Stena Recycling, og at Stena Recycling havde faktureret MariboHilleshög. Hun ser det som om,

104

at Stena Recycling har formidlet en kontakt for en kunde til en affaldsbehandler. Der var noget indledende kontakt, og de har fået udleveret nogle spildevandsprøver, og hun tænker, at Flux Water har været klar over, at spildevandet kom fra en ekstern affaldsproducent. Hun tænker, at det havde set mere rigtigt ud, hvis der havde stået MariboHilleshög som afsender på affaldsdeklarationen.

Hun mener ikke, at hun har set aftalen mellem MariboHilleshög og Stena Recycling før, men det kan godt være. Hun kan ikke huske det.

Hun har ikke set fakturaen af 30. juni 2016 fra Stena Recycling til MariboHilles-hög før. Det forhold, at Stena har sendt en sådan faktura, kan give anledning til at mene, at Stena Recycling har været forhandler. Hun mener stadig, at man ikke kan foretage indsamling af farligt affald – uanset at der nederst i fakturaen henvises til affaldsbekendtgørelsen § 78.

MariboHilleshög er stadig indehaver af affaldet, når Stena Recycling har afhentet noget affald fra MariboHilleshög og faktureret MariboHilleshög for det, men Stena Recycling får en betaling for at tage det væk. Hun er enig i, at der er forskel på det ansvar, man har som affaldsproducent over for myndighederne og overfor de andre aktører. Ansvaret over for myndighederne overflyttes ikke fra affaldsproducenten til hverken forhandler eller mægler.

Det overordnede formål med EAK-koder har været at få en fælles terminologi i EU. De bruges til at kommunikere i data set-up. Den danske stat bruger dem bl.a. til at afrapportere til EU, f.eks. vedrørende statistik.

Lolland Kommune har klassificeret det omhandlede spildevand som EAK-kode 161001. Det er korrekt, at de i Rambøll har vurderet, at spildevandet burde klassificeres som EAK-kode 020108. Det er imidlertid ikke en eksakt videnskab. Forskellige fagfolk kan godt nå frem til forskellige koder. Så snart affaldet er væk fra selve affaldsproducenten, ved man ikke længere så meget om det. Det er derfor rart, at den oprindelige kilde kan ses. Det er deres begrundelse for, at det ville have været mere rigtigt at klassificere spildevandet under en landbrugskode. I denne sag ville det have medført, at det var mere sandsynligt, at man så var kommet til at tænke på pesticider, end når man havde valgt en generel spildevandskode.

Det fremgår af Flux Waters miljøgodkendelse, at de var godkendt til rigtigt mange koder i forhold til, at deres anlæg var et forholdsvist simpelt anlæg – herunder indeholdt miljøgodkendelsen mange meget brede koder og koder, der klassificeres som farligt indhold.

105

Hun synes ikke, at det er mærkeligt, at WSP Danmark A/S i deres erklæring af 2. oktober 2023 har anført, at det omhandlede spildevand skulle klassificeres som EAK-kode 161001. Der kan komme forskellige argumenter frem om, hvilken kode det skal være. Hun er ikke enig i det af WSP anførte om vaskevandet. Hendes vurdering er, at vaskevand brugt til produktionsanlægget også skal ses som en del af produktionen, og at det ville være mere retvisende at kategorisere det under en landbrugskode.

EAK-koden er den overordnede nøgle, men hvis der står ”indeholdende farlige stoffer” , skal affaldsproducenten videregive oplysninger om de konkrete farlige stoffer. Det er affaldsproducenten, der har de konkrete oplysninger om, hvad der gør affaldet farligt. Det vil være oplagt, at affaldsproducenten fortæller det-te til det næste led i kæden. Hvis man har en aftale om, at man er indsamler, overtager man som indsamler ansvaret for at sikre, at affaldet går til den korrekte behandling. Med det ansvar følger også en forpligtelse til at vide, hvilket affald man har med at gøre og oplyse affaldsmodtageren om det. Modtageren har også pligt til selv at undersøge det affald, der modtages. EAK-koden er det første skridt til at undersøge typen af affaldet, og når EAK-koden angiver, at det er farligt affald, har man en ekstra forpligtelse til at undersøge, hvorfor det er farligt.

Pesticidholdigt affald vil ikke altid skulle kategoriseres som EAK-kode 020108. Slagelse Kommune har f.eks. ment, at det skulle kategoriseres under 07-koden, hvilket også er anført i deres rapport under besvarelsen af spørgsmål 2.

”Vejledningen om EAK-koder tilknytter Danske Branchekoder” fortæller om bl.a. branchekoder, og under branchekode 01.64.00 vedrørende forarbejdning af frø/sædekorn til udsæd kan man kun bruge EAK-koderne 0201, 1501 og 2001. Det kan godt være rigtigt, at EAK-kode 161001 slet ikke nævnes i vejledningen, men man kan se, at den kan bruges, for Lolland Kommune har jo brugt den. Hvis man ikke kan finde en branchekode eller en EAK-kode, kan man falde ned i EAK-samlekoden 161001. Vejledningen er ikke en udtømmende liste.

Vidne 13 har forklaret, at hun er uddannet som kemiingeniør i 2007. Hun har arbejdet ved Kommunekemi, som nu hedder Fortum, i deres udviklingscenter i en årrække. I 2013 skiftede hun til Rambøll og har siden arbejdet med avanceret spildevandsrensning og særligt med industrielt spildevand. Hun har bl.a. hjulpet kunder med kravværdier, som er blevet stillet af kommuner.

Rambølls rapport fra april 2023 er udarbejdet i samarbejde mellem Vidne 12 og hende. Vidne 12 er affaldsekspert, og hun er spildevandsekspert, men de har også viden på tværs. De har gennemgået det sagsmateriale, de har fået, og har fået yderligere materiale i det omfang, de havde behov for det. Derefter

106

blev det sendt til kvalitetskontrol. Hun har også haft sparringsmøder undervejs med Person 20, der har lavet kvalitetskontrol på hendes del af rapporten. Til sidst blev det gennemgået igen efter kvalitetskontrollen, og derefter har Vidne 12 som projektleder endelig godkendt og underskrevet rapporten.

De har fået udleveret den del af sagen, der er vurderet relevant for deres besvarelse. De har modtaget bl.a. sagens processkrifter frem til det tidspunkt, hvor de kom på sagen, Niras´ erklæring og besigtigelsesrapport, udskrifter af deklarationsdokumenter, analyserapporter, aftaler mellem MariboHilleshög og Stena Recycling, miljøgodkendelse, sikkerhedsdatabladet vedrørende den blå farve og en del mailkorrespondance mellem Stena Recycling og Flux Water.

Hun har talt med Vidne 12 efter hendes vidneforklaring i går, og Vidne 12 var lidt forvirret. De havde fået udleveret aftalerne mellem Stena Recycling og MariboHilleshög, og hun ved, at Vidne 12 også har gennemgået dem. Hun var projektleder og har også skrevet til advokaterne vedrørende materialet og fik så aftalerne eftersendt.

Hun bekræftede, at hun har erfaring med rådgivning vedrørende vandrensningsanlæg. Flux Water havde en miljøgodkendelse til mange EAK-koder, og rigtigt mange af dem kunne indeholde forskellige farlige stoffer. Anlægget var ikke designet til at fjerne alle de stoffer. Anlægget var et simpelt forrensningsanlæg, der var egnet til at fjerne organiske partikulærstoffer. Med så mange EAK-koder skulle der derfor være en stram kontrol med, hvilket spildevand, man modtog, for at sikre, at man ikke modtog spildevand, man ikke var egnet til at modtage. Farlige stoffer kan være mange forskellige ting med mange forskellige koncentrationer. Man må ikke fortynde sig ud af farlige stoffer eller blande sig ud af tingene. Det kommer selvfølgelig an på, hvad det er for et farligt stof, om man må blande det, men som udgangspunkt blander man det ikke. Hun kan ikke svare på, om man må blande stoffer med EAK-koden 161001.

Hvis der er tale om farligt affald, må man ikke bare blande det. Man skal kunne følge det. Fortum må f.eks. ikke fylde blandet affald på en masse tanke. De må gerne have en modtagetank, hvor der må blive blandet forskellige typer affald. Der er en sondring mellem farligt affald og farlige stoffer. Tager man spildevand med blå farve og blander det sammen med andet spildevand på Prøvestenen, skal hele det sammenblandede spildevand behandles på samme måde. Hvis ét af de farlige stoffer ikke må komme i kloakken, må intet af det, der er blevet blandet med i modtagetanken, komme i kloakken.

I teorien kan man bare give spildevandet en EAK-kode, men med en kategori som 161001, er det nødvendigt, at ejeren af affaldet oplyser mere om, hvad det farlige indhold dækker over. Anlægget har selvfølgelig også et ansvar for at

107

spørge ind til indholdet. Det er mest nærliggende, at det er ejeren af spildevandet, der skal identificere, at der er pesticider i spildevandet, som anlægget ikke må behandle. Hun ved ud fra de fremsendte mailkorrespondancer kun, hvad Flux Water har spurgt Stena Recycling om vedrørende spildevandet. Hvis man ikke vidste, hvad man skulle lede efter, ville man ikke finde pesticider i vandet.

Vidne 14 har forklaret, at han var chauffør for Norva24, og at han har hentet affald hos MariboHilleshög ApS. Han havde dialog med både Stena Recycling og Flux Water, når han havde hentet affaldet. Det foregik på den måde, at Stena Recyling ringede og sagde, at de havde et læs, der skulle hentes hos MariboHilleshög, dernæst blev der sendt papirer fra Stena Recycling til hans kontor, som blev sendt videre til ham. Når han havde hentet læsset hos MariboHilleshög, ringede han til Flux Water, og så fik han at vide, om han skulle køre til Slagelse eller København. Det var spildevand med farve i. Nogle gange var farven mere kraftig end andre. Han sagde til Flux Water, hvis der var meget farve i, og så skulle det ofte køres til København, så farven kunne blive mindre. Han talte med Vidne 5 hos Flux Water, der nogle gange sagde, at der var for meget farve i, og at det skulle ind og blandes i de store tanke i København. Han forstod det som om, at det skulle blive fortyndet.

Norva24 havde en aftale med Stena Recycling om, at Stena Recycling betalte for transport til Slagelse. Han forstod det som om, at aftalen var, at Flux Water så betalte for det, når spildevandet blev kørt til København. Han informerede Stena Recycling om, at han var blevet bedt om at køre til København ved at ringe til Vidne 2. Foreholdt Vidne 2's forklaring om, at han ikke kan huske sådan en samtale, forklarede han, at han altså ringede til Vidne 2 hver gang. Vidne 2 var ligeglad, for han skulle kun betale for kørsel til Slagelse. Han formoder, at det blev faktureret, at kørslen blev omdirigeret til København, men han stod ikke selv for fakturering og ved det derfor ikke. Han lavede bare en køreseddel.

Han havde ikke viden om, at spildevandet indeholdt pesticider. Han fortalte Flux Water, at han kom med læsset fra MariboHilleshög. Han vidste, at MariboHilleshög lavede et eller andet med landbrug, men ikke andet end det. Vidne 5 studsede ikke over, at det kom fra MariboHilleshög. Der var ikke nogen alarmklokker hos ham - og heller ikke hos Vidne 5, hvad han ved af.

Han skrev på køresedlen, når et læs blev kørt til Prøvestenen. Det kunne også godt ske med andre kunder, at et læs blev omdirigeret. De ville altid informere kunden om, at læsset var blevet omdirigeret.

Vidne 15 har forklaret, at han er tidligere administrerende direktør for MariboHilleshög ApS og gik på pension den 1. april 2020. Han startede i

108

firmaet, lige da han kom fra Landbohøjskolen og arbejdede der i 1984-86, hvorefter han var ansat i et andet frøfirma i nogle år. Da han kom tilbage til MariboHilleshög i 1990, kom han med i ledergruppen, og fra 2010 til 2020 var han administrerende direktør. I MariboHilleshög forædler de sukkerroesorter til verdensmarkedet og anvender kemikalier, der ligger på frøet som et plantebeskyttelsesmiddel. De laver både forskning og udvikling samt egentlig produktion af sukkerroefrø til kunder så som landmænd og kooperativer, hovedsagelig på den nordlige del af jordkloden. De anvender bl.a.

neonikotinoider, der medfører, at det enkelte frø er beskyttet mod insekter og svampe, og at planten etablerer sig optimalt i marken. I stedet for at sprøjte hele marken til, begyndte de at anvende pesticider målrettet det enkelte frø i 1985 – nu er de helt nede på at bruge 2-3 gram pr. hektar. De har den fornødne dispensation fra Miljøstyrelsen til at anvende neonikotinoider.

Deres produktionsprocesser er indrettet således, at de er lukkede både i forhold til udledning af spildevand og luft. De har aldrig fået kritik fra myndighederne

- heller ikke vedrørende bortskaffelsen af pesticidresterne. Kommunen og Miljøstyrelsen var jævnligt på besøg og udførte tilsyn.

Vidne 1 var deres kvalitet-, sikkerheds- og miljøchef. Hun havde styr på hele analysekomplekset og myndighedsbehandling – både i forhold til Miljøstyrelsen og kommunen. Hun stod også for bortskaffelsen af affaldet.

Det var ikke ham, der havde en dialog med Stena Recycling. Det var Vidne 16, der etablerede kontakten med Stena Recycling, og Vidne 1 skrev under på kontrakten, så vidt han ved. Han var ikke nede i detaljen. Han havde ikke selv kontakt med Stena Miljø eller Stena Recycling inden denne sag. Hans indtryk var, at Stena Miljø var et meget professionelt firma.

Han hørte først om problemerne under sin sommerferie i 2019. Han har ikke set brevet om fund af neonikotinoider fra Slagelse Kommune til MariboHilleshög af 25. juli 2019. Vidne 1 ringede ham op og fortalte, at hun var blevet kontaktet af kommunen vedrørende et pesticidudslip, og at der var blevet nævnt noget om en politianmeldelse. Han bad hende om hurtigt at tage et møde med Stena Miljø. Han troede faktisk ikke på, at det kunne være sket. Han havde forstået, at Stena brugte deres tidligere affaldshåndteringsfirma – Kommunekemi – hvor affaldet blev brændt af. Han tænkte derfor, at det måtte stamme fra nogle andre, men neonikotinoider må ikke bruges i landbruget, og MariboHilleshög var det eneste anlæg i landet. Han var absolut ikke bekendt med, at Stena Recycling kørte deres spildevand til Slagelse. Da han var på ferie og langt væk, deltog han ikke selv i mødet med Stena Recycling.

109

På det tidspunkt blev sagen ikke omtalt i medierne, så vidt han husker. Der gik efterfølgende lang tid, hvor han ikke hørte mere, og hvor han regnede med, at Stena Recycling havde taget hånd om det. Det var først i december 2019, da han blev kontaktet af en journalist, at han fandt ud af, at der var en sag under opsejling. Lolland Kommune kontaktede dem ikke vedrørende et ekstraordinært tilsyn eller lignende, så vidt han ved.

Han var ikke involveret i EAK-koder og eller noget lignende på det niveau. Det var hans opfattelse, at deres spildevand var ”svagt belastet spildevand” , som han også har skrevet det i en mail til Flux Waters advokat den 19. december 2019. Det viste sig, at de i MariboHilleshög i 2023 var stoppet med at teste pesticidniveauet i spildevandet, fordi Kommunekemi ikke efterspurgte det og brændte affaldet. Det var han ikke klar over på det tidspunkt. Niveauet har sikkert varieret meget i spildevandet f.eks. i forbindelse med, at de har skiftet recepter undervejs.

Stena Recyclings repræsentant Person 1 vidste præcist, hvad de lavede. Hun kendte deres produktion og kom hos dem flere gange om året. Han var irriteret over, at spildevandet var endt, hvor det var, og at de skulle involveres i en sådan sag. Det stod helt klart, at deres vand ikke skulle ud i miljøet. De hav-de en kontrakt med Stena om, at de skulle afhente deres spildevand, der var pesticidholdigt.

Han har ikke kendskab til andre i Danmark, der brugte de samme neonikotinoider. De bruges ikke i landbruget. Der var ét firma i verden, der producerede dem. Der findes ikke noget andet anlæg i deres kaliber, og deres tre konkurrenter ligger i Tyskland, tæt på Bruxelles og så er der nogle firmaer i Rusland og Ukraine, der forsøger at gøre det samme.

Vidne 1 har forklaret, at hun er arbejdsmiljø-, miljø- og kvalitetschef hos MariboHilleshög. Hun står for at beskrive processerne og sikre, at de ansatte gør, som de skal. Hun har været ansat i firmaet i 25 år.

Det er under coatingen af frøene, der anvendes pesticider, og frøene påføres farve. Når coaterne skal renses, tilfører man vand, og det er ved skylleprocessen, at der opstår spildevand med pesticidrester. Der opstår også spildevand med pesticidrester fra rengøringen af opsamlingstanken i slurry-rummet, hvor kemikalieproduktet blandes. Spildevandet fra coating-processen udledes til to nedgravede jordtanke udenfor. Der er ikke andre tanke end opsamlingstanken i slurry-rummet og de to nedgravede tanke med pesticidholdigt skyllevand.

Det var vigtigt at orientere dem, der skulle bortskaffe affald om, at der var skyllevand med pesticidrester, så det blev håndteret korrekt. De forventede, at

110

affaldet blev afbrændt. Det var også derfor, at det stod i kontrakten, at der var tale om skyllevand med pesticider. Det har altid været klassificeres med EAK-koden 161001. Kommunen førte tilsyn og anvendte den kode. Lolland Kommune var bekendt med, at de anvendte pesticider, fordi kommunen jævnligt lavede tilsyn og modtog indberetninger vedrørende deres affald. Det var hende, der havde dialogen med Lolland Kommune. Kommunen vidste, hvordan de anvendte pesticiderne, hvilket også er beskrevet i tilsynsrapporten. Hun har drøftet EAK-koden med kommunen efterfølgende, og de mente fortsat, at det var den rigtige kode. Kommunen har heller ikke rejst kritik af deres håndtering eller lavet ekstra tilsyn efterfølgende.

Det er Stena Recycling, der har indberettet oplysningerne i virksomhedsrapport (R016), da det er affaldsindsamlere, der foretager indberetning til kommunen.

Alle medarbejdere hos MariboHilleshög var orienteret om, hvordan affaldet skulle håndteres. Det pesticidholdige spildevand blev ikke blandet med noget andet spildevand. Laboratorieaffald er heller ikke blevet blandet sammen med det pesticidholdige spildevand. Det kan det slet ikke. Det bliver ikke hentet af en slamsuger, men bliver hentet separat i nogle tanke. Stena Recycling hentede nogle gange ikke deres pesticidvand så tit, og de fik det da suget fra deres jordtanke op i nogle 1000 liters tanke, der stod på jorden ved siden af jordtankene. Det blev de nødt til for ikke at stoppe deres produktion. I de tilfælde sugede Stena Recycling op fra både jordtankene og 1000 liters-tankene ved siden af.

Inden de fik Stena som aftager, havde de en kontrakt direkte med Kommunekemi, der kom og hentede spildevandet hos dem og kørte det til afbrænding hos Kommunekemi. Hverken hun eller andre hos MariboHilleshög fik at vide, at Stena på et tidspunkt begyndte at køre det et andet sted hen end Kommunekemi.

De har ikke lavet egenkontrol af pesticidniveauet på spildevandet i hendes tid. Det blev droppet i 2003, fordi det ikke var interessant for Kommunekemi at vi-de, hvor meget pesticidindholdet var, fordi det bare blev brændt af. Mange gan-ge kunne de heller ikke måle det, da de kun kunne måle det, hvis det oversteg deres detektionsgrænse, som var 67.500 mikrogram.

Hun havde ikke selv en nævneværdig rolle ved indgåelsen af kontrakten med Stena i 2011. Det var daværende driftsleder Vidne 16, der gik på pension i 2011, der stod for forhandlingerne og møderne. Hun fik blot kontrakten forelagt og underskrev kontrakten. Inden hun underskrev, var hun særligt opmærksom på, hvilke fraktioner, der var anført, og om det var beskrevet, hvad det farlige affald var. Hun mener, at det er beskrevet retvisende i kontrakten af 3. maj 2011. De skulle være meget opmærksom på, at det

111

konkrete affald blev hentet på korrekt vis, så det var derfor det stod anført i kontrakten, at skyllevandet med rester af pesticider skulle afhentes med slamsuger.

Stena sendte affaldsdeklarationer til dem, som arbejdslederen Person 19 modtog, men hun så dem ikke. Han ringede til Stena og modtog herefter et affaldsblad. Når slamsugeren kom, gav operatøren dem det med. Slamsugeren hentede kun spildevand.

I perioden mellem 2011 og 2016 havde hun løbende kontakt med Stenas sælger, Person 1. Person 1 kom ned til dem, og så gennemgik hun deres produktionsprocesser med hende, mens de gik rundt, og de talte om deres håndtering af affald og registreringen. Hun brugte ordet pesticider, så Person 1 kunne på ingen måde have været i tvivl om, at der blev anvendt pesticider i deres produktion, og at der var pesticider i deres spildevand.

Hun så som nævnt ikke affaldsdeklarationer, men hun ville heller ikke havde studset over, at Stena Recycling stod som affaldsmodtager. Hun ville stadig have forventet, at det blev kørt til Kommunekemi. Det er Stena, der har skrevet det fortrykte i affaldsdeklarationen. Oplysningen om, at affaldet var spildevand med 2-3 % pesticider har Stena fået fra dem. Det er ikke dem, der har bedt Stena ændre det til spildevand med 2-3 % farvestof. Hun har ikke været involveret i, at Stena har ændret beskrivelsen af affaldet i deklarationerne.

I 2016 indgik de en ny kontrakt med Stena. Hun var involveret i indgåelsen af denne kontrakt med Stena, som var repræsenteret af Person 1. Hun og Person 1 gennemgik affaldsfraktionerne, og hvordan de skulle håndteres. De drøftede ikke særligt pesticiderne, for der var ikke nogen ændringer. Person 1 kunne ikke have fået det indtryk, at de ikke længere anvendte pesti-cider, og hun var også på besøg hos dem efterfølgende. Person 1 nævnte ikke, at Stena beskrev spildevandet som spildevand med 2-3 % farvestoffer i deklarationerne. Hun var ikke opmærksom på det, for hun så slet ikke deklarationerne, inden sagen begyndte. Hun forhandlede prisen for skyllevandet med pesticidrester ned, men det var fordi, at noget andet var blevet dyrere. Person 1 sagde ikke noget om, at Stena overvejede at køre spildevandet et andet sted hen. Stena har været pennefører på kontrakten, og det skulle fortsætte, som det havde været hidtil. Stena nævnte ikke, at de syntes, at EAK-koden skulle være en anden. Det er rigtigt, at hun sørgede for, at det blev fremhævet, hvordan affaldet skulle afhentes, fordi det var vigtigt for dem. Alle affaldsfraktioner blev forhandlet aktivt mellem Person 1 og hende. Person 1 sagde ikke, at prisen ville medføre, at det ikke blev sendt til forbrænding.

112

Det var vigtigt for dem, at Stena Recycling som indsamler overtog ansvaret, når de afhentede affaldet, som det fremgår af Stenas samhandelsbetingelser. Stena var ekspert, og det var vigtigt for dem, at det blev bortskaffet korrekt. Person 1 har ikke sagt noget om, at Stena ikke overtog ansvaret for spildevandet, fordi Stena kun var mægler på det punkt. Stena har aldrig givet udtryk for, at de kun skulle være mægler mellem MariboHilleshög og affaldsbehandleren. Afhentningsprocesserne fortsatte som de plejede efter 2016, og Person 1 kom stadig hos dem en til to gange om året. Person 1 vidste derfor godt, at de fortsat anvendte pesticider i produktionen.

Hun var ikke bekendt med, at spildevandet blev kørt til Flux Water - hverken i Slagelse eller på Prøvestenen. Hun kunne ikke se det på

affaldsindberetningerne til kommunen, for i rapporterne til kommunen stod der stadig, at det var sendt til afbrænding. Hun gennemgik rapporten og sammenholdt den med deres egen database om mængderne af affald. Hun kunne ikke se, hvor det blev forbrændt, men det kunne hun heller ikke tidligere, da det faktisk blev forbrændt hos Kommunekemi. Hun blev først bekendt med, at spildevandet var blevet kørt til Flux Water i Slagelse, da hun blev kontaktet af Slagelse Kommune i sommeren 2019. Det var en stor overraskelse for hende. De modtog et brev af 25. juli 2019 fra Slagelse Kommune i deres e-Boks. Hun ringede da først til deres direktør og derefter til Slagelse Kommune. Dernæst kontaktede hun Person 1 hos Stena Recycling, og så holdt de et møde med Stena, hvor Person 1 og Vidne 10 deltog fra Stena, og hvor hun selv og deres salgsdirektør deltog fra MariboHilleshög. Hun husker ikke, om Vidne 2 deltog i mødet. Mødet omhandlede udelukkende pesticidrester i spildevandet. Stena kørte meget på, om de havde brugt den rigtige EAK-kode eller ej. De forsøgte at løse det i fællesskab, for de havde jo et godt samarbejde. Person 1 var ikke overrasket over, at der var pesticidrester i spildevandet. Person 1 vidste det jo godt – det er hun ikke i tvivl om. Hun kontaktede efterfølgende både kommunen og Fortum, og de sagde begge, at de havde anvendt den rigtige kode.

De gik over til deres jordtank og tog en prøve derfra, men der var på det tidspunkt kørt en ny produktion. De kunne ikke konstatere pesticidrester over deres detektionsgrænse, hvilket betød, at der var under 67.500 mikrogram pesticid pr. liter. Hvis koncentrationen var 2-3 % pesticider, ville det svare til 20-30 mio. mikrogram pr liter. Ingen af de fremlagte analyseprøver viser over 2-3 % pesticidrester.

De fortsatte samarbejdet med Stena Recycling i et stykke tid, hvor de understregede, at spildevandet skulle køre til Fortum. I 2020 modtog de en stævning. Efterfølgende gik de tilbage til et samarbejde direkte med Fortum. De skulle fortsætte med EAK-koden 161001. Det er stadig situationen i dag. Man

113

var landet på EAK-kode 161001 før hendes tid. Som det fremgår af tilsynsrapporten havde de en drøftelse med Lolland Kommune om, hvilke EAK-koder de brugte. 02-koden var det mere koncentrerede produkt, og 161001 var det mere vandige. Det er de bejdsede frø, der omtales som landbrugskemikalieaffald indeholdende farlige stoffer med ”EAK-kode 020108” , men det er i meget højere koncentration. 08-koden var slet ikke oppe at vende. Hun har ikke stillet de store spørgsmål vedrørende EAK-koden. Det er først blevet et emne efter denne sag. Hun husker ikke, om det direkte var fremsat som et krav over for Stena, at det skulle forbrændes, men det var vigtigt for dem, at spildevandet blev håndteret korrekt.

Hun kan godt forstå, at Flux Waters testresultater har et stort spænd. De har flere forskellige slags pesticider – ikke kun de tre i sagen omhandlede. Det er deres kunde, der fortæller, hvilke pesticider, de vil have på frøene.

Pesticidindholdet i analyseresultaterne vil afhænge af forskellige forhold.

Datoen, der fremgår på MariboHilleshögs interne analyser, er tidspunktet for, hvornår det er kørt i maskinen. Der er taget flere forskellige prøver – både af slam og spildevand. En triple-test betyder, at de har testet det samme materiale tre gange. De kom ikke over deres detektionsgrænse ved nogen af prøverne. Hvis Stena havde bedt dem om at lave en test, var det denne slags test, de ville have lavet. De vidste, at der var pesticidrester i spildevandet, men det var under deres detektionsgrænse. Det var ikke vigtigt at vide det præcise niveau af pesticidrester i spildevandet, når det skulle afbrændes.

Når Person 1 var på besøg, gik de igennem både slurry-rummet og coating-rummet. Person 1 var rundt og se, hvor de generede affaldet, og hvad der kom ud af det. De vaskede slurry-rummet med vand. Det vidste Person 1 også. Der var pesticider på frøene, men der var lagt farve ud over, så man kunne godt tage en håndfuld op uden problemer.

Person 1 foreslog aldrig, at spildevandet skulle have en anden EAK-kode end 161001. Hun har heller aldrig givet udtryk for, at Stena ikke kunne eller måtte overtage deres affald. De havde ansvaret for at fortælle Stena, hvad deres affald var. Når Stena kørte væk fra dem med affaldet, var affaldet Stenas ansvar.

Når de har haft tilsyn, har kommunen aldrig kritiseret rollefordelingen mellem dem og Stena Recycling.

Hun har aldrig talt med Vidne 2. Hendes kontakt har altid været med Person 1 – indtil det møde, hvor Vidne 10 også deltog. På mødet havde de en lang diskussion om, hvorvidt de kørte med den rigtige EAK-kode, og hvad der var af pesticider i spildevandet. De spurgte til gengæld

114

Stena om, hvorfor de kørte affaldet til Flux Water i Slagelse. Hun kan ikke huske, hvad der blev svaret, men hun tror, at de havde fået en god pris. Hun kan ikke huske, om de nævnte, at de havde modtaget et brev fra Hafnia advokatfirma, men de talte om, at der var fundet neonikotinoider. De havde jo også selv fået en henvendelse fra Slagelse Kommune. Som hun husker det, gik det under mødet meget på, de havde fået at vide, at Slagelse Kommune ville politianmelde dem. Hun kan ikke huske, om det blev nævnt, at Stena var blevet mødt med et erstatningskrav. Hun hørte, at Stena var blevet inviteret til en besigtigelse af et anlæg i København, men hun kan ikke huske, hvornår hun fik det at vide. Mødet gik mere på, om det var deres affald, og om det var kørt til Slagelse. Der var ikke andre i Danmark, der lavede det samme som dem, så vidt hun ved.

Alle de anførte stoffer i deres egne testresultater er pesticider. De målte for dem alle. De andre pesticider er også miljøskadelige, men ikke i samme grad. De andre pesticider, de bruger, er også i lavere koncentration. De kan ikke måle en lavere detektionsgrænse end 67.500 mikrogram pr. liter, da de ikke har udstyr til det. Så ville de skulle have en ekstern til det. De måler det ikke i forhold til udledningsgrænse, fordi de ikke udleder noget i naturen. Analyserne kunne godt have vist noget andet, hvis de havde testet på et andet tidspunkt. Stena bad dem aldrig om en test for pesticider. Stena vidste jo godt, at der var pesticider i.

Hun har aldrig talt med Person 2 eller andre fra Flux Water inden denne sag.

De har en database med alle sikkerhedsdatablade. Det er ikke hende, der har sendt det i sagen fremlagte sikkerhedsdatablad. Det må have været Person 19. Han fik en hjerneblødning for nogle år siden og har i dag svært ved at huske på grund af det.

De kunne sagtens have sendt datablade på pesticiderne, hvis nogen havde efterspurgt det. Det er et krav, at de har alle sikkerhedsdatablade. De udleverer kun databladene på forespørgsel. Stena har fået udleveret nogle sikkerhedsdatablade, herunder vedrørende pesticider, helt tilbage i 2011 i forbindelse med, at de spurgte ind til noget vedrørende laboratorieaffaldet. Det fremlagte sikkerhedsdatablad vedrører kun den blå farve. De anvendte tre forskellige farver i deres produktion – blå, grøn og rød. Vaskevandet var blåt, fordi den blå farve trådte mere kraftigt igennem. Det ville være usandsynligt, at vaskevandet var rødt.

Vidne 16 har forklaret, at han tidligere har været driftsleder hos MariboHilleshög ApS. Han gik på pension i juni 2011. Inden da havde han været ansat i virksomheden i 37 år. Hans rolle var at stå for produktionen og

115

forestå afsendelse af restprodukter med kemikalierester til Kommunekemi. Person 1 fra Stena henvendte sig til ham og oplyste, at de havde mulighed for at fjerne MariboHilleshögs kemikalieaffald, og at de nok kunne få lidt billigere transport. Aftalen fra 2011 er skrevet af Stena, men han var med til at indgå aftalen. Stena var enig i, at ”Skyllevand m/rester pesticid” var en passende beskrivelse. De havde en aftale med Stena om, at det skulle til Kommunekemi. Han husker ikke, om de havde drøftelser om, hvilken EAK-kode, spildevandet skulle have. Person 1 gav ikke udtryk for, at punkt 6 om ansvar i Stenas standard salgs- og leveringsbetingelser ikke gjaldt for spildevandet. Det gjaldt for alle affaldsfraktioner.

Person 1 kom på besøg, og de gik kemikaliebladene igennem og talte om, hvad det var for nogle stoffer, de brugte. Han viste hende alle kemikalieblade på de produkter, de havde. Det omfattede også databladene om pesticiderne og farverne. Han kan ikke huske, om han udleverede dem til hende. Han viste hende rundt på lageret og i produktionen, og han fortalte om det, herunder at anlæggene skulle renses, og at når de blev skyllet, blev vandet ledt ud i to tan-ke, og at vandet skulle gå som pesticidholdigt skyllevand. Person 1 var godt klar over, hvor spildevandet kom fra. Han fortalte hende også, hvor laboratorieaffaldet kom fra. Det blev afhentet på en helt anden måde – i 1.000 liters tanke - ikke med en slamsuger.

De drøftede spildevandet, og han forklarede hende, at de i starten havde sendt det til Kommunekemi som kemikalieholdigt affald, som var noget dyrere. Det kostede 7-8 kr. Han kan ikke huske, hvilken EAK-kode det havde dengang. Kommunekemi henvendte sig herefter og sagde, at der var så lidt indhold af pesticider i vandet, at det kunne betragtes som pesticidholdigt spildevand, fordi det var under 2 %, og det var til en helt anden pris, hvilket også kan ses af bilag 1 til samarbejdsaftalen med Kommunekemi fra december 2006. Han kan ikke huske, om det medførte, at det fik en anden kode. Landbrugskemikalier er no-get helt andet end kemikalieholdigt affald. Han kan ikke huske, om de har drøftet med Lolland kommune, om koden 161001 var den mest passende.

Vidne 17 har forklaret, at han er uddannet smed og desuden er uddannet biokemiker hos Krüger A/S. Det var en praktisk uddannelse, som Krüger selv stod for. Det var ikke en universitetsuddannelse, men man aflagde prøver på Universitetet. Han er ansat som produktionschef hos Nordic Oily Waste. Han var tidligere ansat som driftschef hos Flux Water A/S, hvor han var fra virksomheden startede, til den lukkede. Hos Flux Water A/S stod han for at undersøge, hvilken type vand, der kom ind, indkøbe kemi, vurdere sammensætningen af kemi mv. Mens han var ansat hos Flux Water A/S, servicerede han også andre selskaber i koncernen. Han har tegnet og designet anlæggene i Slagelse og på Prøvestenen.

116

Rensningen foretages ved tilsætning af kemi og dermed ændring af PH-værdien i vandet. Der er tale om en kemisk fældning. Anlægget på Prøvestenen kunne ikke behandle og udskille pesticider. Man kan fjerne en vis procentdel ved kemisk fældning, men ikke hovedparten. Det er ”børnelærdom” i branchen.

Når man tester, er det bl.a. for at se, om man overholder udslipskravene. Man tester ikke for pesticider. Det forventer man ikke i maling.

I modtagetanke bliver de forskellige affaldsprodukter separeret. Det var samme proces på Prøvestenen. Der var behov for mellemlagring, da der nogle måneder kom meget, andre måneder ikke så meget.

I efteråret 2019 konstaterede de kontaminering på Prøvestenen. De havde pesticidvand i de to store modtagetanke, som de måtte låse. Herefter kunne de kun bruge deres 150 m3 tanke og måtte ”køre anlægget baglæns” . Det gav mindre kapacitet og var en meget dyrere proces.

Normalt lavede man først fældningen i de store tanke, hvor vandet blev separeret. Derefter blev vandet behandlet ved en proces, mens det faste materiale blev behandlet gennem en anden proces. Normalt varede processen 6 uger.

Når de kun kunne anvende deres 150 m3 tanke, måtte vandet køres gennem rensningsanlægget uden den forudgående naturlige fældning. Det betød, at de måtte tilsætte meget mere kemi, ca. 70 % mere end normalt.

Det pesticidholdige vand er blevet behandlet, men ikke slammet i tankene. Når man anvendte 70 % mere kemi, fik man tilsvarende 70 % mere slam i tankene. Derudover skete der det, at spildevandet stod og rådnede, så man var nødt til konstant at holde PH-værdien oppe ved brug af kemi for at undgå, at der opstod farlige gasser. Jo mere kemi, jo mere slam. Der var nødt til at være vand i tanken, ellers ville slammet blive til en stor betonklods.

I februar 2020, altså nogle måneder efter, at der var konstateret pesticid i tankene, sendte de første gang en ansøgning om tilladelse til egenbehandling til Københavns Kommune. De lavede nogle ændringer på anlægget for at kunne behandle det. De havde forinden lavet fældningsprøver og sendt dem til analyse for at se, om det virkede. Hvis de på det tidspunkt havde fået tilladelse til behandling i kontinuerlig drift, ville de have kunnet køre 6 m3 i timen, altså 160 m3 om dagen. Så ville rensningen have taget omkring 4-5 måneder, inklusive behandling af slamdelen, for den skulle centrifugeres for at få væsken ud af slammet. Det var slamdelen, som tog længst tid.

117

Hvis de i stedet havde fået tilladelse til at køre det hele til Fortum, kunne de kun køre med 30 m3 ad gangen. Det ville så tage 4-5 måneder og måske længere tid, eksklusive slam. Det ville tage 2-3 måneder ekstra at få behandlet slammet hos Fortum. Hvis det skulle gå hurtigt, forudsatte det, at Fortum havde en tank, der var stort nok til det. Men man kan ikke bare sende det hele af sted med mange biler. Hos Fortum skal man booke tid. Man kan heller ikke bare pumpe slam ud af en tank. Når det først har stået i så lang tid, er det blevet til en klump, man er nødt til at grave ud. Fordi slammet havde stået så længe i tanken uden cirkulation, var det begyndt at hærde i bunden. Jo længere tid slammet stod, jo hårdere blev det.

Da de fik en tilladelse til kontinuerlig drift i september 2021, begyndte de at behandle det. De var nødt til at blande med andet spildevand, fordi det havde stået så længe.

Man må godt blande forskellige typer spildevand. De blandede det med andet spildevand, der var samme affaldskategori. Det må man gerne, og det gør processen nemmere. Der er enkelte typer, man ikke må blande, men man må gerne blande for eksempel olievand med malingvand. Der er ikke tale om, at man fortynder. Der er fordele i at blande set i forhold til processen med kemi. Der er tungmetaller i begge dele.

Han har udarbejdet det regneark, som anvendes til omkostningsberegning. Det regneark anvender de, når de skal beregne, hvad det koster at køre vandet. Det er altså kostprisen for behandling. De bruger det fortsat i den nuværende virksomhed.

Øverst i venstre kasse fremgår hvor meget der er kørt igennem anlægget. Øverst til højre fremgår, hvor meget kemi der bruges. Der skal være en buffer: Jo mere vandet er rådnet, jo mere kemi skal der til. På det første ark er der beregnet med forhøjet kemiforbrug, hvilket reflekterede det kemiforbrug, som de faktisk anvendte. I anden kasse til højre er angivet priserne for kemi. Det var de priser, de fik fra forhandlerne. Priserne varierede meget. De anførte priser er de faktiske priser på det pågældende tidspunkt, altså under driften, da de skulle behandle det første batch på 400 m3. De brugte samme priser i andre regneark. Da de kun kunne køre med 6 m3 i timen, blev det dyrere.

På det næste ark er beregningen, hvis der var tale om et normalt kemiforbrug. Der er beregnet med samme priser på kemi.

Beregningerne for 2020 viser, at enhedsomkostningerne udgjorde 880 kr. pr. m3 (pr. ton). Ved normalt kemiforbrug ville enhedsomkostningerne være 512 kr. Mængden på 44.669 m3 passer nok med den mængde, de behandlede.

118

Det sidste ark vedrørende 2020 er beregningen, hvis de kunne køre med højere drift, altså 10 m3, hvilket er meget almindeligt. I dag kører de op til 14 m3 i timen. Det er også beregnet med normalt kemiforbrug, og samme faste omkostninger, men på grund af mængden bliver enhedsomkostningerne kun 396 kr. pr. m3 (pr. ton). Beregningen viser normal produktionskapacitet.

På omkostningsberegningerne for 2021 er anvendt samme priser på kemi, som på omkostningsberegningerne for 2020. Priserne på kemi varierede meget. Derfor afspejler priserne ikke den konkrete pris. Det er en generel vurdering. I øvrigt købte de ind i meget store mængder, hvilket gjorde det billigere.

I Nordic Oily Waste har de købt nye tanke, da de gamle tanke stadig er låst. De har nu mulighed for at separere vandet, inden det kommer gennem anlægget. De har købt de tanke, som Fortum ejede på Prøvestenen. De tanke har samme funktion som de låste tanke, altså som modtagetanke til separering.

Han har indsigt i kundetilgangen og er bekendt med, at de har måttet sige nej til kunder, fordi de ikke havde tilstrækkelig tankkapacitet på grund af de låste tanke. De ville have kunnet modtage betydeligt mere.

Da de i februar 2020 ansøgte kommunen om tilladelse til rensning, havde vandet allerede stået stille i meget lang tid. På dette tidspunkt måtte de forvente, at slammængden ville blive forøget. De har måttet pumpe det, der kunne pumpes. Resten må graves ud. Det er en dårlig løsning. Han ved ikke, om de har fået tilbud på tømning af tankene.

For at forhindre at der blev udviklet gasser, måtte de tilføre ekstra meget kemi. Hvis Fortum havde hentet spildevandet med det samme, så havde der været anvendt mindre kemi, og der havde været mindre slam. Han var ikke inde i processen med kommunen eller med Fortum.

I renseprocessen blandede de spildevand inden for forskellige affaldsgrupper. De blandede også vand med EAK-kode 161001, altså vandigt flydende affald med farlige stoffer. Efter deklarationen var det maling. Han antog, at der var organiske opløsningsmidler i, og at det var derfor, at det havde EAK-koden 161001 og ikke en 08-kode. Vandet var meget blåt, så han antog, at der var kobbersulfat i vandet, da det kunne være farligt. Han vidste ikke, at vandet kom fra MariboHilleshög ApS. Han lavede en fældningsprøve af vandet, men tænkte ikke over EAK-koden 161001, og at der kunne være pesticider i. Det sker tit, at vand får en kode 16, hvis man ikke ved, hvilken kode det ellers skal have.

De fik miljøgodkendelsen på Prøvestenen i juli 2019. Han ved ikke, om de før juli 2019 havde tilladelse til at blande spildevand.

119

Nordic Oily Wastes anlæg på Prøvestenen er i dag et forbedret anlæg, som er bygget op omkring deres hovedtanke. De bruger andre hovedtanke i dag og har optimeret processen.

Vidne 18 har forklaret, at hun er regnskabschef i Virksomhed A/S 3 og leder et bogholderi på fire personer. Hun har det overordnede ansvar for rapportering til ledelsen. Hun har været der i 29 år.

Når Flux Water og Virksomhed A/S 3 handlede, foregik det til markedspriser med almindelige storkundefordele.

Det er hende, der har udarbejdet den fremlagte opgørelse over ”Lønudgift i Flux Water Slagelse ApS - perioden 01.07.2019- 28.02.2020” , og de tilhørende underbilag kommer også fra deres bogholderi. De havde på daværende tidspunkt en driftsleder og tre driftsoperatører, der kørte 24 timers skift i Flux Water Slagelse. Driftslederen var ind imellem i Slagelse og nogle gange udlånt til København. Hvis de havde fortsat med normal drift i Slagelse, ville de ikke være flyttet til Prøvestenen. De ville så have ansat nogle andre til at bygge anlægget op på Prøvestenen. Hvis de ikke havde brugt deres egne folk til rengøring af anlægget i Slagelse, skulle de have ansat nogle andre til det. Alle timer, der er blevet brugt i København, er blevet viderefaktureret til København. Det er kun lønudgifter, der er brugt i Slagelse, der er indberegnet i opgørelsen.

Det er hende, der har trukket fakturaerne ud til brug for oversigten over priser og gennemsnitsprisen pr. ton i Flux Water Slagelse i perioden januar-juni 2019. Hun har beregnet den totale mængde, de har modtaget og behandlet, og den totale salgspris. Den gennemsnitlige pris pr. m3 var 516 kr. Hun kan ikke sige, hvorfor salgsprisen i hjælpebilag 2 er beregnet til 511,15 kr. Det var en anden medarbejder, der beregnede det til brug for stævningen. De betalte deres driftsoperatører en fast timeløn på 235 kr., uanset om de arbejdede dag eller nat. En timelønsfaktor på 1,3 er retvisende for den lønudgift, de havde til medarbejderne inklusive feriepenge og pension, og det er faktisk lavt sat.

De købte sig ind i Flux Water Slagelse i 2018 for 10 mio. kr., og 11 måneder senere blev værdien nedskrevet til 4.8 mio. kr. Deres investering blev ødelagt ved lukningen.

Det er også hende, der har trukket tallene ud fra fakturaerne fra Flux Water A/S’ anlæg på Prøvestenen. Hun har på samme måde som med anlægget i Slagelse beregnet den totale mængde af modtaget vand i 2020 og den totale salgssum for 2020 og har derefter beregnet den gennemsnitlige salgspris. Det er det samme for 2021. Hun har på samme måde lavet en total over mængden af

120

modtaget vand i 2021, og en total og gennemsnitlig salgspris, der var steget til 659,46 kr. De blev bedre til at få nogle bedre kunder og dyrere spildevand ind.

Årsregningen fra Hofor for perioden 20.12.2019 - 14.12.2020 med vandafledningsbidrag for 44.707 m3 er en god indikation på volumenen, da det vand, der er kommet ind, er det samme som det, der er kommet ud. I omkostningsberegningskemaet udarbejdet vedrørende Prøvestenen for 2020 svarer den anførte volumen også ca. til det, de har betalt vandafledningsbidrag for. Deres underskud i 2020 svarer til de ca. 14 mio. kr. som anført i skemaet.

Hun har været med til at lave budgetterne for 2021 og 2022 sammen med blandt andre Person 2. De er udarbejdet i primo 2021 i anledning af, at de skulle tale med banken. De skulle i banken og forklare, at de havde brug for nogle penge. Hun kan stå inde for, at de udgifter, som er anført, herunder til løn, er

retvisende for de udgifter, som de havde på det tidspunkt.Det er et meget

konservativt budget. De skulle bruge 14-15 mio. kr. fra banken. De havde en idé om, at de skulle køre vandet til Fortum på det tidspunkt.

Anlægget på Prøvestenen kostede koncernen ca. 33,6 mio. kr. De har haft et tab på 62 mio. kr. I dag har Koncern et tilgodehavende på ca. 68 mio. kr. Det var meningen, at de også skulle have lavet et tankvaskeanlæg på Prøvestenen. De troede virkelig på investeringen. Det blev de måske ved med lidt for længe, indtil banken sagde nej. De prøvede forgæves at få nogle andre investorer ind. De blev nødt til at skille sig af med forretningen, da de ellers ville gå konkurs.

De har endnu ikke modtaget nogen erstatning i forbindelse med denne sag. I 2020 aktiverede de et erstatningskrav på 18 mio. kr. på grund af koncernens økonomi. Hun ved ikke, om der var nogen forsikringsdækning.

Vidne 19 har forklaret, at han som chauffør kører slamsuger for Norva24 og har gjort det siden 2014-2015. Han har også været med til at køre for Stena Recycling med spildevand fra MariboHilleshög. Stena Recycling var deres kunde, men de kører ikke for selskabet længere. Det var Vidne 14, der stod for forbindelsen, og da han skiftede til en konkurrent, tog han Stena Recycling med.

Når de kørte til Flux Water Slagelse, afleverede de papirer fra Stena Recycling til Vidne 5. Det kunne være sådan et som den fremlagte affaldsde-klaration af 11. januar 2018. Vidne 5 kiggede på papiret, underskrev og tog en kopi, som de fik med. Der blev taget en prøve af spildevandet, inden de læssede af. Det gør man alle steder. Det er ikke normalt, at vandet bliver analyseret, inden det bliver læsset af.

121

Nogle af transporterne blev omdirigeret fra Slagelse til Prøvestenen. Han aftalte det med Vidne 4. Han ville ikke have gjort det, hvis det ikke var stemt af med Vidne 4.

Køreseddel 781803 af 27. februar 2018 vedrører ikke hans transport. Det er rigtigt, at de altid udfyldte sådan en køreseddel. Han ville skrive på køresedlen, hvis vandet blev kørt til Prøvestenen af hensyn til faktureringen. Køresedlen skulle bruges til fakturering.

Det skal fremgå af papirerne, hvor vandet kom fra. Han vil tro, at Flux Water vidste, at det kom fra MariboHilleshög. Det var Stena Recycling, der stod for papirerne. Han havde ikke fået at vide, at han ikke måtte sige, at det kom fra MariboHilleshög.

Der var aldrig nogen, der fortalte dem, at der var pesticider i vandet.

Vidne 20 har forklaret, at han har et firma i Tune, hvor han bortskaffer olie- og kemikalieholdigt vand. Hans far stiftede firmaet i 1982, og han startede selv i 1990 og overtog firmaet i 2000. Hans anlæg er et ultrafiltreringsanlæg, der kan behandle mange forskellige typer vand. Hvis han modtager en ny type affald, tester han spildevandet for at se, om han kan behandle det. Han får at vide af kunden, hvad det er for noget spildevand.

Stena Recycling leverede spildevand til ham i flere år, inden de skiftede til Flux Water. Han havde kontakt med Vidne 2 og har talt med ham personligt. Stena Recycling fik behandlet alle mulige former for olie- og kemikalieholdigt vand hos ham. Han ved ikke, om der var pesticider i det spildevand, han modtog. Det var ikke en del af hans aftale med Stena Recycling. Han ved ikke, hvor spildevandet kom fra oprindeligt. Det kom typisk fra Stena Recyclings plads, hvor det blev samlet og kørt videre i store læs. Stena Recycling stod som affaldsproducent på deklarationerne. Han kan ikke med sikkerhed sige, om han har modtaget pesticidholdigt vand eller ej. Han har modtaget spildevand med rød farve fra Stena Recycling. Han har ikke gemt nogen prøver af det for perioden.

Han ville forvente, at kunden oplyste ham om det, hvis der var pesticider i spildevandet. Han ville ikke normalt teste for det. En totalanalyse af vand er stort set umuligt og ubetaleligt.

Vidne 21 har forklaret, at han er uddannet kemiingeniør og er ansat i et analyselaboratorium, der hedder ALS, som er en del af en international koncern. Han arbejder hovedsageligt med udvikling af analyser. Han har ikke kendskab til den konkrete sag.

122

Analyserapporten af 27. april 2021 viser analyser af vandprøver, hvor der er påvist tre pesticider, her insekticider, svarende til ca. 20-30 mikrogram til 3-4 miligram pr. liter. Person 21, der har underskrevet rapporten, er en tidligere ansat kemiker.

For at foretage analyserne indsætter man en vandprøve i et analyserør og indsætter det i en HPLC, som er et meget dyrt udstyr, der skiller indholdet ad. Derefter efterbehandler de analysedataene. Selve analysen tager 3-20 minutter. Hos dem tager det imellem 1-10 dage fra de får en opgave, til de kan aflevere en analyserapport. Det afhænger af, om kunden vil betale ekstra for hurtig behandling. Hvis ikke tager det 5-10 dage. Disse analyser ligger ret højt med hensyn til sikkerheden af, hvilket stof man har fundet. Interferens kan påvirke analyseresultatet. Interferens kan både være stoffer, der kan optræde på samme måde som andre stoffer, eller stoffer der forstyrrer eller hindrer analysen i at foregå som forventet.

Denne analyserapport er bestilt på baggrund af en mistanke om, at vandet indeholdt de tre pågældende stoffer, hvilket sammenholdt med fundet af de høje værdier af disse stoffer gør, at resultatet af disse analysesvar fremstår meget troværdigt.

Det er ikke sikkert, at man ville kunne finde de tre stoffer, hvis man ikke vidste, hvad man ledte efter. Det kræver mange forskellige analyser og mange forskellige metoder for at dække et område. Nogle gange får de et bredt spørgsmål om, hvorvidt der er noget farligt i vandet. Så oplyser de om, at de kan lave en bred test, men det er meget kompliceret, og man kan aldrig være sikker på, at man får det hele med.

Denne analyse er specifikt vedrørende disse tre stoffer. Der er ikke tilfældige fund af andre pesticider. Han mener, at de godt ville kunne undersøge vand generelt for pesticider, men man har ikke én metode for at undersøge for alle pesticider i hele verden. Det ville kræve flere forskellige metoder og forbehandlinger.

Parternes synspunkter

Flux Water har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det er anført:

”…

4. Sammenfattende anbringender

4.1.1Flux Water Slagelse gør overordnet gældende, at Stena Recycling er erstatningsansvarlig over for Flux Water Slagelse,

123

1)idet Stena Recycling forsætligt eller uagtsomt har afleveret spildevand til Flux Water Slagelse, som Flux Water Slagelse ikke var godkendt til at modtage, og

2)idet Stena Recycling forsætligt eller uagtsomt har undladt at oplyse Flux Water Slagelse tilstrækkeligt om sammensætningen af spildevandet.

4.1.2Flux Water gør herudover gældende, at Stena Recyclings ansvarspådragende handlinger, forsømmelser og undladelser har medført det tab, som er grundlaget for påstandene under sagen. Dette gælder navnlig oprensnings-og udbedringsomkostninger, bortskaffelsesudgifter, samt det betydelige driftstab begge selskaber har lidt.

4.1.3Desuden har tabene været adækvate, og der er ikke grundlag for reduktion af tabene som følge af Flux Waters egen skyld eller manglende iagttagelse af sin tabsbegrænsningspligt.

4.1.4Anbringenderne uddybes i det følgende.

4.2 Stena Recycling har handlet ansvarspådragende

4.2.1Det gøres gældende, at Stena Recycling har handlet ansvarspådragende ved ikke at have givet Flux Water tilstrækkelige oplysninger om spildevandets indhold og ved ikke at klassificere spildevandet korrekt eller sikre, at spildevandet blev anvist til en behandler, der kunne modtage spildevand med pesticid.

4.2.2Stena Recycling handlede i eget navn over for Flux Water og havde i medfør af gældende ret og fast praksis for affaldshåndtering ansvaret for at give Flux Water korrekt oplysning om spildevandets indhold af pesticid, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens1 § 29, stk. 1 og 2 (og princippet i dagældende bekendtgørelser). Denne forpligtelse brød Stena Recycling ved at holde det skjult for Flux Water, at spildevandet indeholdt pesticid.

Om Stena Recyclings rolle som indehaver eller indsamler af spildevandet

4.2.3Recycling havde indgået aftale med MariboHilleshög om at bortskaffe pesticidforurenet spildevand. Stena Recycling overtog mod betaling det fulde ansvar for affaldet efter afhentningen hos MariboHilleshög. Dette fremgår af den aftale, Stena Recycling havde indgået med MariboHilleshög, hvori det eksplicit er anført at:

124

”S tena er ansvarlig for at transport, håndtering og bortskaffelse af Materialet opfylder gældende offentligretlige regler, samt at indberette bortskaffelsen til de relevante myndigheder. ”

4.2.4Stena havde således kontraktuelt overtaget det fulde ansvar for spildevandet. Af det aftalebaserede ansvar fremgik det eksplicit, at også bortskaffelsen skulle ske til et godkendt modtageanlæg.

4.2.5Der er ingen støtte for Stena Recyclings anbringende om, at Stena Recycling var mægler. Allerede fordi Stena Recycling handlede i eget navn og for egen regning over for begge sine kontraktparter, Maribo Hilleshög og Flux Water, er der ikke tale om et mæglerforhold. Spildevandet blev således overdraget mod betaling mellem først MariboHilleshög og Stena Recycling, og derefter – ved en ny selvstændig transaktion – fra Stena Recycling til Flux Water, jf. blandt andet de fremlagte fakturaer i sagen.

4.2.6Som registreret indsamlingsvirksomhed havde Stena Recycling desuden offentligretligt det fulde ansvar for affaldet, jf. princippet i den dagældende bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed (”Affaldsregisterbekendtgørelsen) § 15, stk. 1. Det bemærkes i tillæg hertil at den nugældende Affaldsregisterbekendtgørelse eksplicit også omtaler forbrændingsegnet affald som et ansvar indsamlingsvirksomheder kan overtage. Dette ses alene at være en præcisering af de hidtidige regler og ikke en nyskabelse.

4.2.7Stena Recycling havde således kontraktuelt, offentligretligt, de facto og de jure det fulde ansvar for det pesticidforurenede spildevand, på tidspunktet, hvor det blev overleveret til behandling til Flux Water.

Om Stena Recyclings ansvarspådragende handlinger og undladelser

4.2.8

Allerede fordi Stena Recycling har afleveret spildevand

til Flux Water, som Stena Recycling var vidende om, at Flux Water ikke var godkendt til at behandle, har Stena Recycling handlet ansvarspådragende. Derudover har Stena Recycling igennem en længere periode konsekvent handlet i strid med regler og redelig handlemåde og dermed uretmæssigt opnået en økonomisk vinding.

4.2.9

Stena Recycling har på alle relevante tidspunkter været

bevidst om, at spildevandet stammede fra landbrugsproduktion og at spildevandet indeholdt

125

pesticider. Det fremgik eksplicit af aftalen med MariboHilleshög, at spildevandet indeholdt pesticider. Spildevandet er således mærket ”skyllevand m/rester pesticid” .

4.2.10

Dette til trods undlod Stena Recycling – forsætligt eller

med en uagtsomhed, der må karakterises som grov – at oplyse Flux Water om at spildevandet indeholdt pesticider. På samtlige affaldsdeklarationer over for Flux Water er spildevandet angivet til ”spildevand med 2 % farve” . Spildevandet blev også beskrevet som ”vandbaseret maling” ved Stena Recyclings anmodning om behandling af dette spildevand.

4.2.11Stena Recycling oplyste heller ikke de relevante myndigheder, at spildevandet indeholdt pesticider eller var forbrændingsegnet. Tværtimod blev det spildevand, der i kontrakten med MariboHilleshög var angivet til ”Spildevand m/rester pesticid” overfor myndighederne indberettet som ”vaskevand” . Det var derfor heller ikke muligt for myndighederne (eller såfremt Flux Water havde spurgt myndighederne herom) at sikre, at spildevandet blev behandlet korrekt.

4.2.12På intet tidspunkt oplyste Stena Recycling Flux Water om, at der var pesticider i spildevandet. Ansvarsvurderingen skærpes af, at Stena Recycling til trods for flere anledninger hertil, blandt andet da Flux Water i 2018 efterspurgte yderligere oplysninger om spildevandet fortsat undlod at oplyse om spildevandets faktiske indhold.

4.2.13Stena Recycling har tillige handlet ansvarspådragende ved ikke at anmelde spildevandet, herunder oplyst om indholdet af farlige pesticider, til sin hjemkommune, Assens, og derfra fået anvist en godkendt behandler af spildevandet (hvilket selvsagt ikke ville have været Flux Water). Stena Recycling har således omgået og overtrådt reglerne både efter affaldsbekendtgørelsen, affaldsaktørbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om affaldsdatasystemet.

4.2.14Det gøres videre gældende, at Stena Recycling har handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre sig, at spildevandet var korrekt deklareret under EAK-systemet. Mens det kan tiltrædes, at MariboHilleshög i første omgang skal deklarere spildevandet korrekt, overtog Stena Recycling dette ansvar sammen med ansvaret for spildevandet. Det gøres gældende, at spildevandet burde være deklareret med affaldskoden 02 08 10, og at Stena Recycling havde ansvaret herfor. Dette fremgår af såvel den af Flux Water indhentede ekspertrapport og den af Stena

126

Recycling indhentede ekspertrapport, og der synes således at være enighed mellem parterne om, at den anvendte deklareringskode var forkert.

4.2.15EAK-koden 02 08 10 ville have afsløret, at spildevandet stammede fra landbrugssektoren, og dermed at de farlige stoffer i spildevandet potentielt kunne være pesticider. Videre ville den have forhindret, at spildevandet blev afleveret il Flux Water idet Flux Water ikke måtte modtage spildevand med EAK-koden 02 08 10. Den generelle EAK-kode 16 10 01 bør kun anvendes, når det ikke klart kan identificeres, hvilken type affald, der er tale om, f.eks. hvis flere forskellige affaldsprodukter er sammenblandet eller oprindelsen ikke kendes.

4.2.16Det bemærkes dog, at selv hvis retten finder, at Stena Recycling var berettiget til at anvende den pågældende EAK-kode, så fritager korrekt EAK klassificering ikke fra ansvaret for at give korrekte oplysninger til affaldsbehandleren eller fra forpligtelsen til at sikre, at modtageren kan behandle spildevandet. Dette støttes videre på, at også Stena Recycling efter princippet i den dagældende affaldsaktørbekendtgørelses § 25 og ordlyden af den nugældende affaldsaktørbekendtgørelse § 29, stk. 2, overtog MariboHilleshøgs ansvar for affaldet, herunder for korrekt affaldsdeklarering.

4.2.17Samlet og hver for sig medfører Stena Recyclings brud på gældende regler og forpligtelser, at Stena Recycling har pådraget sig et erstatningsansvar over for Flux Water. Stena Recyclings handlinger og undladelser har været retsstridige og har en særdeles grov karakter, og det er skærpende, at der har været tale om gentagelser over en længere periode.

4.2.18På baggrund af den vedvarende og systematiske karakter af Stena Recyclings retsbrud, kombineret med at Stena Recycling har opnået en betydelig økonomisk gevinst ved uberettiget at aflevere spildevandet hos Flux Water i stedet for hos Fortum eller en anden godkendt behandler, bør retten finde det bevist, at Stena Recycling har handlet forsætligt. Stena Recyclings adfærd har i hvert fald været af særlig grov karakter, idet Stena Recycling – forsætligt eller ej – har vægtet hensynet til egen profit højere end hensynet til sine medkontrahenter, for ikke at tale om de betydelige samfundsmæssige hensyn til miljøet.

4.3 Skaderne kan ikke tilskrives Flux Waters egen skyld

4.3.1Stena Recycling har gjort gældende, at Flux Water bur-de have gjort mere for at sikre sig, at de ikke modtog

127

pesticidforurenet spildevand. Udover at anbringendet har en logisk fejlslutning, idet Stena Recycling på alle tidspunkter var nærmest til at sikre sig, at Flux Water ikke modtog det forurenede spildevand, så har Stena Recycling hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Flux Water har begået nogen fejl i sin håndtering eller kontrol af spildevandet, eller at Flux Water kunne have undgået skaderne.

4.3.2Flux Water kan som udgangspunkt ikke anses for at bære nogen ”egen skyld” i en krænkelse af den karakter, som Stena Recycling har begået. Det ville således ikke kunne medføre nogen reduktion af Stena Recyclings ansvar for de forsætlige eller groft uagtsomme fortielser, selv hvis det kunne påvises, at Flux Water ikke havde været påpasselig nok og kunne have opdaget, at Stena Recycling tilbageholdt information om spildevandets pesticidindhold.

4.3.3Uanset dette har Stena Recycling hverken påvist, at Flux Water har begået fejl i sine undersøgelser eller kontrol, eller at yderligere kontrol kunne have afdækket, at der var pesticid i spildevandet i modstrid med Stena Recyclings oplysning. Det er Stena Recyclings bevisbyrde, at skaderne kan tilskrives egen skyld hos Flux Water, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

4.3.4Malingvand eller vand med farve ligger inden for kernen af den type spildevand, som Flux Water behandler. Det er ikke usædvanligt, at sådant spildevand kan indeholde farlige stoffer, men ikke nogen, som Flux Waters behandling ikke kan håndtere. Der kan for eksempel være tungmetaller eller såkaldte DOC’er (dissolved organic compounds) (opløsningsmidler) i farve eller malingvand, og Flux Water er særligt opmærksom på sådanne stoffer i den type af spildevand.

4.3.5Derimod er det hverken et krav eller kemisk muligt at teste for alle andre typer af stoffer, farlige eller ufarlige, der potentielt kunne være i spildevandet. Neonikotinoider er usynlige og lugtfri, og for at afdække, om der var neonikotinoider i et parti spildevand, ville det kræve, at der blev foretaget en målrettet test. Det er ikke et krav, og det ville i øvrigt være umuligt, at en affaldsbehandler skal foretage målrettede tests for alle typer af stoffer.

4.3.6Stena Recycling har videre gjort gældende, at Flux Water burde have stillet flere spørgsmål til Stena Recycling om spildevandets ophav. Dette er både

128

retligt ukorrekt og ikke underbygget af de faktiske omstændigheder.

4.3.7For det første bygger genanvendelses-og affaldsindustrien på et tillidsbaseret system, hvor den, der er indehaver eller indsamler af et produkt, som skal genanvendes eller behandles som affald, har ansvaret for, at det afleveres til en godkendt behandler, og at behandleren får oplysninger om produktets indhold.

4.3.8

For det andet havde Flux Water ikke konkret anledning

til at stille yderligere spørgsmål, da Stena Recycling oplyste, at spildevandet alene var vand med farve i. Det er naturligvis i overensstemmelse med redelig og forsvarlig handlemåde, at Flux Water stoler på, at de oplysninger, som Stena Recycling – en af Europas største virksomheder inden for genanvendelsesindustrien – giver, er korrekte og fyldestgørende. Da Flux Water tilmed udbad sig yderligere oplysninger om spildevandet, fremsendte Stena Recycling alene et datablad på det farvestof, der var i vandet. Det må således antages, at selv hvis Flux Water havde spurgt yderligere ind til indholdet af spildevandet, ville Stena Recycling fortsat have tilbageholdt oplysningen om pesticid. Stena Recycling kan ikke hos Flux Water parkere sit eget ansvar for at sikre, at affaldet blev bortskaffet korrekt – det er en fejlslutning og udtryk for en forkert fortolkning af reglerne.

4.4 De påførte skader og tab er kausale

4.4.1Det gøres gældende, at Stena Recyclings ansvarspådragende handlinger og undladelser har medført de skader og tab hos Flux Water, som er grundlaget for kravene under sagen.

4.4.2Hvis Stena Recycling havde overholdt sine forpligtelser over for Flux Water (og i øvrigt over for MariboHilleshög), såvel som reglerne for håndtering af affald i det kommunale system, var ingen af de i sagen lidte tab opstået. Stena skulle naturligvis aldrig have afleveret spildevandet til Flux Water. Men hvis Stena Recycling blot havde overholdt sin anmeldepligt og oplysningsforpligtelser, ville Flux Water aldrig have været anvist som modtager af spildevandet, og Flux Water ville have afvist at behandle spildevandet.

4.4.3Både de i sagen afholdte oprensnings-og bortskaffelsesudgifter, såvel som de i sagen lidte tab, er således kausale følger af, at Stena Recycling uretmæssigt leverede pesticidforurenet spildevand til Flux Water.

129

4.4.4For så vidt angår driftsanlægget i Slagelse var såvel Slagelse kommunes påbud om driftsstop og den efterfølgende begrænsede tilladelse til drift som SK Forsynings opsigelse af lejeaftalen med Flux Water Slagelse ApS direkte følger af forureningen af Tude Å med de pesticider, som spildevandet fra Stena Recycling indeholdt. Driftstabet i Slagelse kan således henføres til Stena Recyclings erstatningsansvar.

4.4.5Tilsvarende var forureningen af tankene på Prøvestenen en følge af Stena Recyclings ansvarspådragende handlinger. Den medførte forsinkelse af driftsstart for anlægget i København, samt den efterfølgende reducerede drift var på samme måde en følgevirkning af forureningen, hvorfor de tilhørende oprensningsudgifter og driftstab på anlægget i København tillige er omfattet af Stena Recyclings erstatningsansvar.

4.4.6Både Stena Recycling og MariboHilleshög har gjort et anbringende gældende om, at det ikke er bevist, at spildevandet, der har forurenet Flux Waters anlæg, stammede fra MariboHilleshög. Anbringendet synes på flere måder ejendommeligt.

4.4.7For det første er det som udgangspunkt Flux Water uvedkommende, om det af Stena Recycling leverede spildevand oprandt fra MariboHilleshög eller en anden affaldsproducent. Stena Recycling har foretaget adskillige leverancer af pesticidholdigt spildevand til Flux Water og er erstatningsansvarlig herfor som indsamler eller ejer af affaldet. Men det ejendommelige er, at Stena Recycling selv har adciteret MariboHilleshög i sagen med påstand om friholdelse og således må antages at være af den holdning, at den i sagen omhandlende pesticidforurening stammer fra MariboHilleshögs spildevand.

4.4.8Desuagtet er der en række forhold i sagen, der understøtter, at pesticidvandet faktisk stammede fra MariboHilleshög (og at Stena var vidende herom).

4.4.9Flux Water har mens retssagen verserede efter aftale med de øvrige parter og med deltagelse af Stena Recycling fået analyseret samtlige spildevandsprøver taget af leverancer, der oprindelig er fra MariboHilleshög. Spildevandsprøverne viste sig alle at indeholde meget store mængder af alle tre typer neonikotinoider. Det kan således ubesværet lægges til grund, at Stena Recycling har leveret pesticidforurenet spildevand til Flux Water. Det kan videre ubesværet lægges til grund at i samtlige transporter, hvor Stena

130

har indsamlet spildevand hos MariboHilleshög og afleveret det hos Flux Water, har der været store mængder af de pågældende pesticider.

4.4.10

Videre bemærkes, at det er meget få virksomheder, der

har dispensation til produktion eller anvendelse af neonikotinoider, og det har således en stærk formodning imod sig, at pesticidforureningen af Flux Waters anlæg skulle komme andetsteds fra. Flux Water har aldrig accepteret modtagelse af pesticidholdigt spildevand eller spildevand, der kunne tænkes at indeholde pesticid. Selv hvis det skulle være tilfældet, hvilket der intet er i sagen, der tyder på, så ændrer det ikke ved, at Stena Recycling selvstændigt har pådraget sig et ansvar for at have leveret store mængder pesticidforurenet spildevand til Flux Water.

4.5 Om adækvans

4.5.1For så vidt angår de tab der hidrører fra Flux Water Slagelse gøres det gældende, at det både er naturligt og påregneligt, at der opstår betydelige tab til både oprensning og bortskaffelse, som følge af forureningen. Det er videre påregneligt, at der følger meget indgribende myndighedspåbud, og at et kommunalt ejet rensningsanlæg vil tage skridt til opsigelse af kontraktforhold med den part, der er kilde til, at vandbehandlingsanlægget og omkringliggende åer og vandløb bliver forurenet med særligt farlige insektpesticider.

4.5.2Tilsvarende er skaderne og tabene, som relaterer sig til anlægget på Prøvestenen, påregnelige følger af Stena Recyclings ansvarspådragende handlinger og undladelser. Det er sædvanligt, at spildevand opbevares i tanke i en periode inden behandling. Formålet med opbevaring i tanke i en mellemlang periode, er at der naturligt sker udskilning af en del stoffer (som slam), hvilket letter den efterfølgende behandling af spildevandet. Derudover kan opbevaring ske som følge af behandlingskapaciteten, det vil sige opbevaring til senere behandling. Der er således intet overraskende – eller upåregneligt – ved at en del af det kontaminerede spildevand er flyttet til opbevaring på eksternt tanklager, og at kontamineringen derfor har spredt sig.

4.5.3Derudover var det konkret kendt og i øvrigt fuldt ud accepteret af Stena Recycling, at flere af partierne med spildevand, som indeholdt pesticid, blev losset i tanke-ne på Prøvestenen. Det har således konkret været ikke blot påregneligt, men aldeles forudsigeligt for Stena Recycling, at tankanlægget på Prøvestenen blev kontamineret. Stena Recycling var også fuldt ud

131

bekendt med, at tankene skulle indgå som led i et stort spildevandsbehandlingsanlæg, og det må således have stået Stena Recycling klart, at det ville medføre et driftstab i København, hvis Stena Recyclings handlinger kom for en dag, og pesticidforureningen, som kun Stena Recycling kendte til, blev opdaget.

4.6 Kravet til bevis og adækvans bør lempes

4.6.1Det gøres gældende, at retten i vurderingen af kausalitet og adækvans og tabets opgørelse skal lægge vægt på, at der har været tale om en særdeles grov forsømmelse fra Stena Recyclings side, og at Stena Recycling har overtrådt offentlig regulering, som har til formål at beskytte imod den type af skader, som indtrådte som følge heraf.

4.6.2Det er et fastslået princip i dansk erstatningsret, at kravet til bevis for tabet, herunder adækvansbetingelsen, lempes, når der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt hos skadevolderen … Som det seneste eksempel fra retspraksis kan fremhæves Højesterets dom af 22. marts 2023, jf. U.2023.2688, hvori Højesteret direkte udtalte, at ”det ved fastsættelsen af en erstatning må indgå, at der efter karakteren og grovheden af [skadevolderens] krænkelse af [skadelidtes] rettigheder er grundlag for at lempe det krav, der kan stilles til beviset og tabets størrelse.”

4.7 Flux Water har krav på erstatning af det opgjorte tab

4.7.1Det gøres gældende, at Stena Recycling skal erstatte Flux Waters fulde tab. Det samlede tab er opgjort … og består dels af en række omkostninger, som Flux Water har afholdt som direkte følge af skaderne. Desuden har Flux Water lidt et betydeligt driftstab, hvoraf en del skyldes meromkostninger ved driften, der direkte kan henføres til pesticidforureningen, og en del kan henføres til en betydelig reduktion i driftskapaciteten.

Særligt om driftstabet

4.7.2Det er notorisk vanskeligt at bevise et driftstab, og det er endnu sværere at opgøre et driftstab for den del af Flux Waters virksomhed, der ikke var i drift på tidspunktet for skadens indtræden.

4.7.3Ved beregningen heraf, der nødvendigvis i sidste ende må være et skøn, baseret på faktiske forhold, må retten foretage en samlet vurdering af de beviser, der understøtter størrelsen på Flux Waters driftstab. Ved udmålingen af erstatningen, bør det således noteres, at Flux Waters eget budget, viste et betydeligt overskud på 11 millioner for 2022, at Flux Waters prisberegningsmodeller viser et årligt driftstab på hhv. 28 millioner for 2020 og 32 millioner for 2021, samt at

132

Nordic Oily Waste alene i januar og februar 2023 viste et resultat på 3,25 millioner kroner, svarende til et årsresultat på 19,5 millioner kroner.

4.7.4Dette peger samlet på at Flux Water A/S har lidt et årligt driftstab på mellem 10 og 30 millioner kroner, som følge af Stena Recyclings ansvarspådragende handlinger. Det gøres gældende, at Flux Water A/S’ driftstab skal beregnes for perioden 4. november 2019 til 28. februar 2022. Det gøres videre gældende, at Flux Water Slagelses driftstab som minimum skal beregnes fra 28. juni 2019 til 31. maj 2021.

4.8 Flux Water har foretaget rimelige bestræbelser på at

begrænse sit tab

4.8.1Flux Water har vedvarende bestræbt sig på at begræn-se det samlede tab og har dermed opfyldt sin tabsbegrænsningspligt. Stena Recycling har ikke kunnet påvise, at Flux Water kunne eller burde have foretaget nogen dispositioner, som ikke blev foretaget, der ville have medført en reduktion af Flux Waters tab. Der er således ikke grundlag for at reducere det opgjorte tab som følge af manglende iagttagelse af Flux Waters tabsbegrænsningspligt.

4.8.2Det gøres hertil gældende, at det forhold, at Stena Recycling løbende er blevet orienteret om Flux Waters tabsbegrænsningstiltag og er blevet inviteret til at kommentere på forskellige løsningsmuligheder, men ikke har gjort det, bør inddrages som et moment. Navnlig orienterede Flux Water den 11. oktober 2019 om de nødvendige oprensningstiltag, og den 19. marts 2020 redegjorde Flux Water for de forhold, der ville medføre et betydeligt driftstab, samt de tiltag, som Flux Water påtænkte for at begrænse tabet. Dette blev fulgt op den 11. september 2020, efter Flux Water modtog tilladelse til at behandle det pesticidholdige spildevand.

4.8.3Stena Recycling kunne til enhver tid have gjort indsigelse imod de tiltag, som Flux Water oplyste Stena Recycling, ville blive foretaget for at håndtere skaderne og begrænse tabet bedst muligt. Det forhold, at Stena Recycling på intet tidspunkt har gjort indsigelse eller anvist alternative løsninger vidner om, at de tiltag, som Flux Water foretog var rimelige og fornuftige.

4.8.4Vurderingen af, om tabsbegrænsningspligten er opfyldt, skal foretages på tidspunktet, da pligten indtrådte. På dette tidspunkt foretog Flux Water et forsvarligt valg af den løsning, som Flux Water på tidspunktet fandt mest økonomisk og i parternes interesse.

133

4.8.5Sideløbende med at Flux Water afsøgte muligheden for at behandle spildevandet selv, indhentede Flux Water tilbud på at bortskaffe affaldet til Fortum. Flux Water modtog et tilbud, der, inklusiv transport, beløb sig til mere end 11 millioner kroner. I tilbuddet var ikke medtaget omkostninger til også at bortskaffe det rensevand, der skulle benyttes til at oprense de fem kontaminerede tanke eller omkostningerne til bortskaffelse af slam. Det var således på det relevante tidspunkt fornuftigt og rimeligt at forfølge muligheden for selv at behandle spildevandet, hvilket måtte antages at ville reducere det samlede tab.

4.8.6Flux Water kunne ikke med rimelighed forudse, at sagsbehandlingen i Kommunen ville tage op mod 6 måneder, endsige at Københavns Kommune alene ville tillade behandling af 420m3 pesticidvand ad gangen.

4.8.7Det kan i øvrigt ikke lægges til grund, at der forelå nogen løsning for Flux Water, som ville have begrænset tabet yderligere end sket. Det var navnlig ikke tilladt for Flux Water at borttransportere spildevandet uden en forudgående tilladelse fra Københavns Kommune, og hvis Flux Water havde søgt sådan tilladelse og antaget en tredjepart til at håndtere bortskaffelsen, ville sagsbehandlingstid og behandlingstiden hos modtageren også have medført et betydeligt driftstab i perioden, samtidig med at behandlingsomkostningerne ville have været betydeligt højere end ved Flux Waters egen behandling.

4.8.8Flux Water iagttog således sin forpligtelse til at begrænse tabet, og som det fremgår af Flux Waters dialog med kommunen, har Flux Water løbende forsøgt at opnå tilladelse til at øge kapaciteten for anlægget på Prøvestenen, hvilket ville have reduceret driftstabet yderligere og medført yderligere sparede omkostninger. Stena Recycling har således ikke løftet bevisbyrden for, at Flux Water har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

4.9 Om forholdet mellem Flux Water Slagelse og Flux

Water A/S

4.9.1Flux Water A/S og Flux Water Slagelse gør samlet gældende, at alle de i Flux Water-koncernen lidte tab kan indtales af Flux Water Slagelse. Flux Water A/S’ selvstændige påstand er derfor alternativ til Flux Water Slagelses påstand. Dette indebærer, at for det tilfælde, at retten måtte finde, at der er nogle af de i sagen medtagede krav, der kan indtales af Flux Water A/S, men ikke af Flux Water Slagelse, skal Flux Water A/S

134

gives medhold for disse krav under nærværende sag. Tilsvarende, gives Flux Water Slagelse medhold i et krav i hovedsagen, skal Flux Water A/S ikke samtidigt gives medhold for samme krav.

4.9.2Det gøres i tillæg hertil gældende, at henset til at hovedinterventionsstævningen ikke har medført yderligere arbejde i sagen og at selskaberne i øvrigt indtaler det samme krav, skal hovedinterventionen ikke have sagsomkostningsmæssig betydning.

…”

Flux Water har under proceduren supplerende anført, at selskabet – alternativt til det fremtidige driftstab for ikke at kunne benytte anlægget i Slagelse grundet opsigelsen fra SK Forsyning – har krav på 4,8 mio. kr., som anlægget regnskabsmæssigt var ansat til, jf. forklaringen fra Vidne 18.

Stena Recycling har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det er anført:

”…

3.5 Sammenfatning

174.På baggrund af den ovenfor anførte sagsfremstilling, gør Stena Recycling helt overordnet gældende, at Flux Water ikke med rette kan bebrejde Stena Recycling for at videreformidle EAKkoden 16 10 01 på spildevandet fra MariboHilleshög.

175.Flux Water har gjort gældende, at Stena Recycling forsætligt eller uagtsomt har afleveret spildevand til Flux Water, som man ikke var godkendt til at modtage, samt at Stena Recycling på samme vis har undladt at oplyse tilstrækkeligt om spildevandets indhold.

176.Dette afvises.

177.Flux Water Slagelse burde ved samarbejdets start have foretaget en konkret og egnet spildevandsanalyse af spildevandet fra den nye leverance med henblik på at sikre sig, at Flux Water Slagelses nyetablerede anlæg kunne modtage og behandle den pågældende type af spildevand, henset til at den af MariboHilleshög oplyste EAK-kode var så bred som i dette tilfælde.

178.Flux Water kunne og burde have udbedt sig oplysninger om spildevandets nærmere indhold, for eksempel ved at efterspørge sikkerhedsdatablade m.v., hvilket først skete i maj 2018, og da alene for så vidt angik den blå farve i spildevandet, som først blev

135

rekvireret, og dermed fremsendt til Flux Water den 8. maj 2018.

179.Ydermere er Flux Water nærmest til at bære risikoen for, at der er overensstemmelse mellem Flux Water Slagelses tilladelsesgrundlag og de leverancer af spildevand, som Flux Water Slagelse vælger at modtage.

180.Flux Water Slagelse burde, enten da man undervejs i samarbejdsforløbet ifølge sine egne oplysninger satte spørgsmålstegn ved og endda valgte at tilrette EAK-koden for spildevandet fra MariboHilleshög, eller da man ifølge sine egne oplysninger i maj 2019 fandt, at prøveudtagningen af spildevand fra MariboHilleshög så anderledes ud (skummende og slamholdigt), have forholdt sig dertil, hvilket kunne have haft en tabsbegrænsede effekt.

181.På denne baggrund gøres det samlet gældende, at Flux Water ikke er berettiget til at rejse et erstatningskrav mod Stena Recycling.

4 Flux Water har ikke et berettiget erstatningskrav

182.Stena Recycling gør overordnet gældende, at hverken Flux Water Slagelse ApS eller Flux Water A/S har et berettiget erstatningskrav, da erstatningsbetingelserne ikke er opfyldt, herunder hverken ansvarsgrundlag, årsagssammenhæng, påregnelighed og tab, og at det er Flux Water Slagelse ApS, der som påstået skadelidte har bevisbyrden for, at alle kumulative erstatningsbetingelser er opfyldt, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

183.Idet der ikke består et aftaleforhold mellem Stena Recycling og Flux Water A/S og, at Stena Recycling følgelig ikke har haft en kontraktlig relation eller et retligt forhold eller forbindelse i øvrigt til Flux Water A/S, vil kravene vedrørende henholdsvis anlægget i Slagelse samt Prøvestenen blive behandle separat nedenfor.

4.1Der foreligger ikke det fornødne ansvarsgrundlag

4.1.1Flux Water Slagelses krav vedrørende anlægget i

Slagelse

184.

Stena Recycling fastholder, at Stena Recycling ikke har

handlet ansvarspådragende overfor Flux Water Slagel-se. Stena Recycling har videreformildet EAK-koden 16 10 01 for farligt affald til Flux Water Slagelse, som er godkendt til at modtage affald med denne EAK-kode.

136

EAK-koden 16 10 01 stammer fra MariboHilleshög, der som affaldsproducenten er ansvarlig for at klassificere affaldet.

185.Lolland Kommune er som tilsynsmyndighed for MariboHilleshög den kompetencehavende myndighed for vidt angår afgørelse om klassificering af affaldet og hvilken EAK-kode, der rettelig skal anvendes, jf. affaldsbekendtgørelsen. …

186.Flux Water har oplyst, at Flux Water Slagelse i forbindelse med udledningen til SK Forsyning løbende har foretaget "drypprøver", samt at "Prøverne bliver ikke testet for andre stoffer end dem, som Flux Water Slagelse er godkendt til at modtage… ", jf. stævningen af 20. december 2019, side 7. Dette må forstås således, at Flux Water ikke foretog en kontrol for andre stoffer, end Flux Water er godkendt til. Herudover har Flux Water tilsyneladende alene analyseret prøver efter at spildevandet blev hældt i anlægget med henblik på behandling.

187.Stena Recycling gør gældende, at det er Flux Water Slagelses ansvar som operatør af et affaldsbehandlingsanlæg, og modtageanlæg af spildevandet, at foretage undersøgelser af det affald, der modtages og behandles på anlægget inden behandlingen. En sådan undersøgelse kunne have forhindret skaderne på anlægget i Slagelse. Der henvises til bilag D, hvoraf det fremgår, at Stena Recycling gav Flux Water Slagelse mulighed for at teste spildevandet inden behandling.

188.

Der har flere steder været skrevet om Stena Recyclings

rolle som angiveligt affaldsindsamler, og hvordan den-ne rolle bl.a. fører til, at Stena Recycling skulle ifalde ansvar overfor Flux Water på baggrund af forskellige forpligtelser, der følger af affaldslovgivningen

189.Stena Recycling er imidlertid alene at klassificere som mægler af spildevandet, og kan derfor ikke pålægges andet end at videreformidle spildevandet fra affaldsindsamleren til modtageranlægget, jf. besvarelsen af spørgsmål 7 og 8 i Moderklæringens del 2. Se afsnit 3.4.

190.Stena Recycling fastholder endvidere, at ansvaret for spildevandets korrekte klassificering ved brug af EAK-koder, samt håndtering mv., i påhviler på affaldsproducenten, MariboHilleshög. Stena Recycling gør derfor også gældende, at MariboHilleshög skal friholde Stena Recycling for ethvert ansvar, der måtte blive pålagt Stena Recycling i denne sag.

137

4.1.2Flux Waters krav vedrørende anlægget på Prøvestenen

191.Flux Water har til støtte for de yderligere krav, der hidrører fra Flux Water A/S, henvist til de samme anbringender, som tidligere er gjort gældende for så vidt angår kravet fra Flux Water Slagelse ApS, …

192.

Der er imidlertid forskel på den materielle vurdering af

det påståede erstatningskrav fra Flux Water A/S henholdsvis fra Flux Water Slagelse ApS, herunder som følge af at Stena Recycling ikke har haft en kontraktlig relation eller et retligt forhold eller forbindelse i øvrigt til Flux Water A/S.

193.Stena Recycling har grundlæggende vanskeligt ved at se, på hvilket grundlag Stena Recycling skulle kunne være ansvarlig for påståede skader på et tank- og rensningsanlæg, som ikke havde tilladelse til at modtage og behandle spildevandet, og hvor Stena Recycling ingen indflydelse har haft på, at spildevandet fra MariboHilleshög blev kørt hen til, idet levering af spildevandet til anlægget på Prøvestenen blev foranstaltet af Flux Water alene og uden nogen form for inddragelse af Stena Recycling.

194.Endvidere har Stena Recycling aldrig haft nogen relation til eller kontakt til den påståede skadelidte, moderselskabet Flux Water A/S.

195.Flux Water har under sagen oplyst, at Flux Water anvendte tankanlægget Prøvestenen til opbevaring af modtaget spildevand, da der var begrænset kapacitet på anlægget i Slagelse, jf. processkrift I af 2. juli 2021, side 2.

196.

Endvidere har Flux Water oplyst, jf. processkrift I af 2.

juli 2021, side 4, at:

"Spildevandstankene på Prøvestenen, som er tilknyttet anlægget til behandling af spildevandet, er lejet af Flux Water A/S, og Flux Water havde i henhold til aftale stillet tankene til rådighed for sit datterselskab (sagsøgeren) til opbevaring af spildevandet. Det forurenede spildevand i tankene har således været Flux Water Slagelse ApS' ejendom, og Flux Water Slagelse ApS har over for Flux Water A/S haft ansvaret for håndteringen heraf og udbedringen af skaderne."

138

197.Stena Recycling gør derfor gældende, at Stena Recycling under ingen omstændigheder kan gøres ansvarlig for den del af det påståede krav, der vedrører Prøvestenen.

4.2Der foreligger ikke den fornødne

årsagssammenhæng eller adækvans/påregnelighed

198.Allerede idet, at der ikke foreligger det fornødne ansvarsgrundlag i relation til hverken Flux Water Slagelse eller Flux Water A/S, foreligger der ikke et berettiget erstatningskrav. I tillæg hertil, foreligger der ikke den fornødne årsagssammenhæng og påregnelighed, hvorfor Flux Water Slagelse og Flux Water A/S - uanset førnævnte - ikke har et berettiget erstatningskrav. De to selskabers krav behandles særskilt i de følgende afsnit 4.2.1 og 4.2.2.

4.2.1Flux Water Slagelses krav vedrørende anlægget i

Slagelse

199.Det er Flux Water Slagelse ApS som skadelidte, der bærer bevisbyrden for, at der er den fornødne årsags-sammenhæng mellem en ansvarspådragende handling og det lidte tab, og den bevisbyrde er ikke løftet. Stena Recycling gør gældende, at det ikke på foreliggende grundlag kan udelukkes, at skaderne skyldes spildevand fra andre end MariboHilleshög/Stena Recycling.

200.Flux Water har oplyst, at deres rensningsanlæg ikke kan tåle at blive renset ved gennemskylning med vand, der er varmere end 40 grader i tankene og 60 grader i rørene, og at en behandling med varmere vand ville totalskade anlægget, jf. stævningen af 20. december 2019, side 8, 2.29.

201.Stena Recycling gør gældende, at det ikke er påregneligt for Stena Recycling, at Flux Water Slagelses anlæg er så skrøbeligt, at det ikke har kunnet tåle en oprensning og gennemskylning med vand ved temperaturer, som er almindelige og nødvendige for at desinficere udstyr og anlæg, og som eksempelvis selv rørkonstruktioner i almindelige husholdninger kan holde til uden problemer.

202.Merudgiften/tabet herved, herunder på selve rensningsanlægget, driftstab mv., har således ikke været påregneligt for Stena Recycling og kan ikke kræves erstattet.

139

203.Endvidere var det ikke påregneligt for Stena, at Flux Water Slagelse ville udlede det rensede spildevand ud til det kommunale rensningsanlæg, ejet af SK Forsyning, uden at Flux Water Slagelse havde foretaget kontrol af, om Flux Water Slagelse havde renset spildevandet behørigt. Merudgiften/tabet herved, herunder til Slagelse Kommune, har således ikke været påregnelig for Stena Recycling og kan ikke kræves erstattet.

204.For så vidt angår opsigelse af lejekontrakten fra SK Forsyning, bestrides det, at SK Forsynings opsigelse af lejemålet udelukkende har sammenhæng med de opståede miljøproblemer efter modtagelse af spildevandet fra MariboHilleshög, … Stena Recycling er bekendt med, at Flux Water Slagelse havde haft flere miljøproblemer op til tidspunktet for SK Forsynings opsigelse og herunder havde modtaget indskærpelse om at overholde vilkår om indhold af tungmetaller i spildevand, der blev udledt til SK Forsynings anlæg, herunder med bemærkning om muligheden for at virksomheden kunne modtage varsel om forbud mod videre drift.

205.Det bemærkes i den forbindelse, at Stena Recycling tidligere har opfordret (8) Flux Water Slagelse til at fremlægge miljøtilsynsrapporter for miljøtilsyn på anlægget i Slagelse i perioden fra anlæggets idriftsætning til årsskiftet 2019/2020 samt til at fremlægge modtagne påtaler, henstillinger, påbud o.a. modtaget fra den relevante miljømyndighed i samme periode, jf. Stena Recyclings svarskrift af 28. februar 2020, afsnit 2.23. Flux Water har ikke villet imødekomme denne opfordring.

4.2.2Flux Waters krav vedrørende anlægget på Prøvestenen

206.Det er den påståede skadelidte, der bærer bevisbyrden for, at der er den fornødne årsagssammenhæng mellem en ansvarspådragende handling og det lidte tab, og den bevisbyrde er ikke løftet.

207.Det gøres gældende, at der ikke er den fornødne årsagssammenhæng mellem Stenas indlevering af spildevand hos Flux Water Slagelse ApS og det tab, Flux Water A/S har lidt som følge af, at Flux Water valgte at omdirigere spildevandet til anlægget på Prøvestenen.

208.

Stena Recycling har indgået en kontrakt om levering af

spildevand til behandling hos Flux Water Slagelse ApS' anlæg i Slagelse. Flux Water har undervejs instrueret den selvstændige transportør om at levere enkelte

140

leverancer af spildevand på Prøvestenen. Stena Recycling er ikke blevet oplyst herom, herunder om baggrunden herfor, samt hvad der skulle ske med spildevandet på

Prøvestenen. Først under skriftvekslingen i forbindelse med sagen, har Flux Water oplyst, at Flux Water anvendte tankanlægget på Prøvestenen til opbevaring, da der var begrænset kapacitet i Slagelse.

209.Derfor har det ikke været påregneligt for Stena Recycling, at aftalen om levering af spildevand til Flux Water Slagelse overhovedet kunne medføre skader på tankene på Prøvestenen.

210.Hertil kommer at Flux Waters oplysning om, at spildevandet alene skulle opbevares i et tankanlæg på Prøvestenen understøtter, at driftstab vedrørende selve rensningsanlægget på Prøvestenen, er upåregneligt.

211.Udover, at selve omdirigeringen af spildevand til anlægget på Prøvestenen var upåregnelig for Stena Recycling, var det også upåregneligt, at Flux Water valgte at sammenblande spildevandet fra MariboHilleshög med øvrigt spildevand i tankene på Prøvestenen. Der henvises i den forbindelse til den dagældende affaldsbekendtgørelses § 55, hvoraf følger, at virksomheder, som frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald.

212.Også på denne baggrund gøres det gældende, at Stena Recycling ikke kunne påregne, at Flux Water ville sammenblande spildevandet, der var klassificeret som farligt affald, med andet flydende affald.

4.3Flux Water koncernens egen skyld og accept af risiko

213.Stena Recycling gør videre gældende, at såfremt retten alligevel måtte pålægge Stena Recycling et eventuelt erstatningskrav, skal et sådan eventuelt erstatningskrav bortfalde eller nedsættes som følge af, at Flux Water A/S har udvist egen skyld og accept af risiko ved at modtage spildevandet og blande det med øvrigt flydende affald i tankene på Prøvestenen. Det gøres til støtte herfor gældende, at Flux Water A/S har udvist egen skyld ved at modtage spildevand med EAK-koden 16 10 01, når anlægget ikke konkret var godkendt hertil.

214.Der henvises i den forbindelse til den dagældende affaldsbekendtgørelses § 55 (bekendtgørelse nr. 1759/ 2018 om Affald), hvoraf følger, at virksomheder, som

141

frembringer eller håndterer farligt affald, skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andet farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald.

215.Det var "Flux Water" (Slagelse og/eller moderselskabet), der traf beslutning om at anvende tankanlægget på Prøvestenen til opbevaring og instruerede transportøren, Norva24, i, at spildevand i enkelte tilfælde skulle leveres til Prøvestenen. Det var i den forbindelse Flux Waters eget anliggende og risiko, at der ikke var kapacitet i Slagelse.

216.Stena Recycling gør gældende, at et eventuelt erstatningskrav skal nedsættes som følge af, at Flux Water Slagelse har udvist egen skyld og accept af risiko, der bør føre til bortfald, subsidiært nedsættelse, af et evt. erstatningskrav mod Stena Recycling.

217.Der henvises i den forbindelse til, at Flux Water har oplyst, jf. stævningen af 20. december 2019, side 10, at:

"Samme dag skrev Person 2 fra Flux Water Slagelse til Vidne 2 indtil sammensætningen af spildevandet, herunder EAK-koden for affaldet (bilag 13). Vidne 2 fra Stena Recycling synes ikke at have svaret på disse spørgsmål."

218.Dog har Flux Water fået oplyst EAK-koden, hvilken blandt andet fremgår på Flux Waters egne fakturaer. Det fremgår i den forbindelse ikke, at Flux Water har spurgt nærmere ind til sammensætningen af spildevandet, hvis Flux Water mente, at der var yderligere relevant information, som Flux Water manglede. Endvidere har Flux Water oplyst, jf. stævningen af 20. december 2019, side 10:

"Forud for modtagelsen af det første læs med spildevand modtog Flux Water Slagelse den 30. november 2016 7 dunke med prøver af spildevandet (bilag 14), med henblik på at afklare om Flux Water Slagelse kunne behandle spildevandet tilfredsstillende. Flux Water Slagelse foranledigede herefter en testkørsel af dunkene med spildevand og fik analyseret det behandlede spildevand og bekræftede den 10. februar 2017 at de kunne behandle spildevandet således."

219.Flux Water Slagelse har således haft mulighed for -men forsømt at undersøge - hvorvidt man rent faktisk kunne behandle spildevandet fra MariboHilleshög. Det havde Flux Water ellers anledning til, eftersom Flux Water efter at have fået oplyst EAK-koden 16 10 01 for farligt affald - efter eget udsagn - ikke havde

142

tilstrækkelige oplysninger om spildevandets indhold, og om det indeholdt stoffer, som Flux Water Slagelse ikke kunne håndtere.

220.

Der henvises i denne forbindelse også til, at Flux Water

var vidende om, at de enkelte transporter kørte fra MariboHilleshög til Flux Water, hvilket fremgår direkte af visse af de af Flux Water fremlagte deklarationer. Dertil bemærkes, at Flux Water i stævningen af 20. december 2019 tilsyneladende ikke er opmærksom på, at det som bilag 5 fremlagte materiale består af 2 typer af dokumenter; nemlig affaldsdeklarationer og fragtbreve. Hertil bemærkes, at affaldsdeklarationen er et dokument, der er beregnet til affaldsmodtageren (her Flux Water), medens fragtbrevet er transportørens dokument, som alt andet lige ikke burde have været udleveret til Flux Water. Flux Water har i øvrigt i bilag 5 indsat dokumenter, som ikke angår MariboHilleshög. Det drejer sig om dokumenterne på side 10, 12 og 14 i bilag 5, der således er nærværende sag uvedkommende.

221.Stena Recycling har desuden fået oplyst, at Norva24s chauffører, når de kontaktede Flux Water Slagelse ved kørsel fra MariboHilleshög med henblik på at få instruktion om, hvorvidt kørsel skulle ske til anlægget i Slagelse eller tankene på Prøvestenen, har oplyst, at der var tale om spildevandstransporter fra MariboHilleshög. Dette forhold vil blive uddybet nærmere under sagens vidneforklaringer.

222.Det gøres således gældende, at Flux Water-koncernen har udvist egen skyld samt accepteret risikoen ved at træffe beslutningen om, at anvende tankanlægget på Prøvestenen til opbevaring af spildevandet, og ved at instruere transportøren, Norva24, i, at spildevand i enkelte tilfælde skulle leveres til Prøvestenen. Det var i den forbindelse Flux Waters eget anliggende og risiko, at der ikke var kapacitet i Slagelse.

5 Flux Waters tabsopgørelse er udokumenteret og

ukonkret

223.Flux Water har fremlagt en tabsopgørelse først i et tidligere bilag 69, og senere med forhøjede påståede beløb i bilag 137. Overordnet bemærkes det, at der for samtlige poster mangler en redegørelse for, hvad den enkelte post i opgørelsen nærmere består i, samt en begrundelse for nødvendigheden af afholdelse af den påståede udgift. Uden en sådan redegørelse er det ikke muligt at forholde sig til de påståede udgifter.

143

224.Nogle af de påståede poster er vedlagt særskilt bilag, som oftest dog alene er en faktura. Flere af de påståede poster er ikke vedlagt nogen dokumentation overhovedet. Det skal fremhæves, at det følger af de almindelige retsprincipper, at et driftstab skal opgøres konkret… De af Flux Water anførte forudsætninger, der ligger til grund for det påståede tab, er tillige fuldstændig udokumenterede og ukonkretiserede.

225.Det gøres således overordnet gældende, at det er Flux Water, der bærer bevisbyrden for, at der er lidt et tab, samt at denne bevisbyrde er ikke løftet.

226.Flux Waters påståede tab vedrørende henholdsvis anlægget i Slagelse og anlægget på Prøvestenen behandles særskilt i nedenstående afsnit 5.1 og 5.2.

5.1Flux Waters tabsopgørelse vedrørende anlægget i

Slagelse

227.Det gøres gældende, at Flux Water ikke har løftet bevisbyrden for, at der er lidt et tab for det påståede krav vedrørende anlægget i Slagelse.

228.Dette vil underbygges i de følgende afsnit 5.1.1 og 5.1.2.

5.1.1Det påståede direkte tab

229.Stena Recycling gør navnlig gældende, at kravet om betaling for egne mandetimer til rengøring af anlæg på DKK 429.770,22 er udokumenteret.

230.På det foreliggende grundlag i det fremlagte bilag 100 har Flux Water ikke reelt redegjort for eller dokumenteret de i tabsopgørelsen medtagne poster, som derfor ikke kan danne grundlag for et erstatningskrav.

5.1.2Det påståede driftstab

231.Flux Water Slagelse har opgjort det påståede driftstab på DKK 6.922.211,74 vedrørende anlægget i Slagelse, ud fra en forudsætning om en omsætning på DKK 35.780 dagligt baseret på en kapacitet på 70 kubikmeter spildevand i døgnet, der faktureres til DKK 511 i gennemsnit (bilag 137). Herfra er fratrukket variable produktionsomkostninger på DKK 17.396, hvorefter der beregnes et driftstab på DKK 18.384 dagligt i henholdsvis 257 dage og 443 dage. Fra driftstabet fratrækkes desuden sparede lønudgifter for "1 x døgnbemanding" opgjort til DKK 7.332 dagligt. Det bemærkes, at de fremlagte bilag 123 og 124, der

144

angiveligt skulle dokumentere dette, alene er en ordreoversigt samt en række uddrag af kontrakter, hvorfor det påståede tab fremstår udokumenteret.

232.Hertil kommer, at såfremt Flux Water Slagelse havde iagttaget sin tabsbegrænsningspligt behørigt, kunne Flux Water Slagelses rensningsanlæg have været tilbage i drift igen ultimo juli 2019, og dermed ville der alene have været et driftstab i juli måned eller 31 dage, i modsætning til det af Flux Water opgjorte driftstab på DKK 6,9 mio. baseret på 700 dage i en periode på næsten 2 år fra 1. juli 2019 til 31. maj 2021, samt "Driftstab pga. opsigelse SK Forsyning " 5 års drift á DKK 1 mio. svarende til DKK 5 mio., der i øvrigt ligeledes er udokumenteret.

233.Flux Water Slagelse har baseret det nævnte "driftstab pga. opsigelse SK Forsyning" på et "estimeret årligt overskud på 1 million kroner", …, uden nærmere dokumentation eller begrundelse. Dette kan undre, når Flux Water Slagelse, siden sin stiftelse i 2014 og indtil aktiviteterne i Slagelses ophør i 2022 i samtlige regnskabsår bortset fra ét har haft et negativt resultat (før skat):

- 2015/2016:DKK -558.613

- 2016/2017:DKK -2.135.287

- 2017/2018:DKK -8.464.595

- 2018 (1/7-31/12):DKK -2.107.038

- 2019:DKK -4.533.850

- 2020:DKK 617.400

- 2021:DKK -1.412.184

- 2022:DKK -589.275

234.Der er således intet grundlag for at estimere et årligt overskud på DKK 1 mio. som sket. Stena Recycling gør på den baggrund gældende, at det af Flux Water Slagelse opgjorte driftstab ikke kan berettige et erstatningskrav.

235.Herudover bemærkes, at SK Forsyning i henhold til lejekontraktens bestemmelser kunne opsige Flux Water Slagelse til fraflytning den 1. november 2020 i henhold til lejekontraktens almindelige bestemmelser om opsigelse i pkt. 4. Efter denne bestemmelse kan

145

lejekontrakten opsiges med 6 måneders varsel efter udløbet af en uopsigelighedsperiode på fem år fra 1. maj 2015. Der er derfor under ingen omstændigheder grundlag for, at Flux Water Slagelse skulle kunne kræve driftstab for fem års hypotetisk drift.

236.Af samme årsag må det af Flux Water Slagelse anførte om værdien af bygningerne på det lejede areal også afvises. Der henvises til stævningen af 20. december 2019, side 20, hvor Flux Water anfører, at man subsidiært kræver erstatning for bygningernes værdi i størrelsesorden DKK ca. 3,5 mio. Dette bestrides.

237.Det i Flux Waters replik af 31. juli 2020, side 14-15, anførte om markedsforstyrrelse bestrides som udokumenteret i det hele. Indholdet af bilag 57 dokumenterer intet ift. en påstået uberettiget miskreditering af Flux Water fra Stena Recyclings side.

238.Det forhold, at Flux Water Slagelse har forhandlet sig til en forlængelse af lejemålet til den 31. maj 2021, berettiger under alle omstændigheder ikke Flux Water til erstatning for driftstab fra Stena Recycling i denne periode (211 dage), hvor Flux Water ikke har haft noget krav på at råde over arealet med henblik på at operere anlægget. Uden at Stena Recycling i øvrigt anerkender de af Flux Water anvendte beløb for beregning af driftstab, kan dette beløb opgøres til 211 x (18.384,34x90%) = DKK 3.491.186,17.

239.Ovennævnte tabspost skal ses i sammenhæng med, at Flux Water Slagelse har gjort gældende, at "hvis ikke Slagelse Kommune vil give Flux Water Slagelse tilladelse, anses Flux Waters anlæg for totalskadet",…, samt at dette indebærer et tab på yderligere DKK 4 mio. svarende til den påståede værdi af anlægget, …. Også dette tal kan undre, når Flux Water Slagelse i sine årsrapporter har opgjort værdien af sine anlægsaktiver til DKK 683.254 i 2018 og DKK 578.001 i 2019 (i årsrapporterne før 2018 er der ikke medtaget nogle anlægsaktiver). Der er således intet grundlag for at opgøre værdien af anlægget til DKK 4 mio.

240.Derfor har Stena Recycling opfordret (K) Flux Water Slagelse til at fremlægge dokumentation for den daglige faktiske produktion på anlægget i Slagelse for den periode, man har opgjort sit driftstab for.

241.

Endvidere kan anlægget ikke anses for totalskadet, blot

fordi Flux Water Slagelse ikke kan opnå en tilladelse fra Slagelse Kommune. Således vil anlægget fortsat udgøre en værdi, og det må forsøges solgt eller flyttet i

146

videst muligt omfang, inden Flux Water Slagelse uden videre anser hele anlægget for totalskadet.

242.De ovenfor anførte beløb, og særligt de opgjorte beløb for daglig omsætning på anlægget, synes dermed mildest talt tvivlsomt, særligt henset til at aktiviteterne ikke har været overskudsgivende i hele perioden fra 2014 - 2021, med undtagelse af et lille overskud i år 2020.

243.På den baggrund gøres det gældende, at Flux Waters tabsopgørelse angående det påståede krav for anlæg-get i Slagelse forekommer usammenhængende og misvisende.

5.2Flux Waters tabsopgørelse vedrørende anlægget på

Prøvestenen

244.Helt overordnet gøres det gældende, at Flux Water ikke har løftet bevisbyrden for, at der er lidt et tab for det påståede krav vedrørende anlægget på Prøvestenen. Der henvises i øvrigt til samme overordnede anbringender om det påståede tab i forhold til Flux Water Slagelse, som anført i afsnit 5.1, der ligeledes gøres gældende i forhold til Flux Water A/S.

5.2.1Flux Waters beslutning om at omdirigere spildevandet

til anlægget på Prøvestenen

245.

Flux Water har anført …, at forhøjelsen af Flux Waters

oprindelige påstand som anført i stævningen af 20. december 2019 beror på tab lidt som følge af kontaminering af Flux Water A/S' spildevandsanlæg beliggende på Prøvestenen i København. Dette omtales som en "konsekvensskade" og en "direkte konsekvens"af, at Stena Recycling leverede spildevand angiveligt indeholdende pesticidrester til Flux Water.

246.Den pågældende "kontaminering" består i, at Flux Water har sammenblandet spildevandet fra MariboHilleshög, der blev omdirigeret fra Slagelse til anlægget på Prøvestenen, med andet spildevand, som blev opbevaret af Flux Water på Prøvestenen, jf. bl.a. bilag 62. Sammenblandingen skete efter det af Flux Water oplyste i fem forskellige tanke på Prøvestenen.

247.Herved steg mængden af spildevand angiveligt kontamineret med pesticidrester efter det af Flux Water oplyste til 4.700 m3, hvilket er væsentligt mere, end den mængde spildevand, der samlet set blev omdirigeret.

147

248.

Stena Recycling skal understrege, at man ikke på noget

tidspunkt har godkendt Flux Waters "omlastning" af spildevandet fra MariboHilleshög til et anlæg på Prøvestenen, som i øvrigt ikke havde tilladelse til at modtage og behandle spildevand klassificeret med EAK-koden 16 10 01, hvorfor enhver udgift, der knytter til tab lidt på/ved dette anlæg er både nærværende sag og Stena Recycling uvedkommende.

249.Det står klart, at Flux Water har valgt at opbevare - og sammenblande - store mængder spildevand med henblik på at behandle det, når anlægget på Prøvestenen på et senere tidspunkt blev godkendt til at behandle spildevand. Det forklarer også, hvorfor Flux Water har valgt at opbevare spildevandet i op til ca. 17 måneder fra den første transport blev omdirigeret til tankene på Prøvestenen.

250.Det står endvidere klart, at Flux Water har rejst krav om erstatning af driftstab for et anlæg, der ikke var godkendt til at være i drift til behandling af spildevand i den periode, hvor spildevandstransporterne blev omdirigeret til Prøvestenen.

251.Det gøres gældende, at beslutningen om at køre spildevandet til anlægget på Prøvestenen i stedet for anlægget i Slagelse, alene blev truffet af Flux Water, og ikke efter aftale med Stena Recycling. Det bemærkes i den forbindelse, at Stena Recycling første gang blev opmærksom på omdirigeringen af visse spildevandstransporter i forbindelse med, at Stena Recycling samlede alle køresedlerne fra Norva24 til brug for denne retssag.

5.2.2Det påståede driftstab

252.

Videre har Flux Water opgjort et driftstab for anlægget

på Prøvestenen til DKK 66.363.700,50. Det angives, at anlægget blev taget i brug den 4. november 2019, og at driftstabet i perioden 2020-2022 er opgjort på baggrund af manglende behandling og meromkostningerne til kemi ...

253.Særligt vedrørende dette påståede "driftstab" på mere end DKK 66 mio., bemærkes det, at de vedlagte bilag 125-131 ikke dokumenterer andet end en hypotetisk opgørelse, hvorfor det gøres gældende, at det påståede tab er helt udokumenteret.

254.Derudover har Flux Water oplyst, at (i) kontaminering af tankene og det opbevarede spildevand på Prøvestenen blev konstateret den 2. september 2019, jf. analyserapporten i bilag 61, (ii) anlægget på

148

Prøvestenen angiveligt først blev taget i drift på ny to måneder senere den 4. november 2019, jf. bilag 62, og (iii) Flux Water skitserede i brev af 11. september 2020 en oprensningsløsning, som sidenhen blev foretaget over en meget lang periode, dvs.

255.Af Flux Waters brev af 19. marts 2020 fremgår blandt andet:

"Flux Waters anlæg på Prøvestenen kan normalt behandle op til 350 kubikmeter spildevand i døgnet. Grundet den nuværende manglende lagerkapacitet kan anlægget imidlertid kun håndtere en varierende mængde spildevand, som i bedste fald udgør 175 kubikmeter i døgnet."

256.Flux Water A/S har opgjort det påståede driftstab for "manglende behandling " på DKK 11.583.468,00 i 2020, DKK 21.598.687,00 i 2021 og DKK 3.599.781,17 i 2022 (bilag 137) på baggrund af en række hypotetiske forudsætninger, som Flux Water A/S har opstillet for at opgøre et hypotetisk tab af indtjening på andre hypotetiske kunder i perioden. Dette kan dog ikke tages til indtægt for en reel tabsopgørelse.

257.De påståede beløb for "manglende behandling " skal endvidere ses i sammenhæng med det nedenfor i afsnit 5.2.3 anførte - og hvortil der henvises - om, at Flux Water koncernen valgte selv at behandle det opblandede spildevand, hvilket omfattede en længere tilladelses-, analyse- og behandlingsproces i batches, der strakte sig fra 16. februar 2020 frem til overdragelsen af anlægget til NOW den 1. marts 2022.

258.Videre må det antages, at dette ekstremt højt opgjorte påståede driftstab på i alt DKK 66.363.700,50 tilsyneladende er baseret på budgetterede indtægter for hele Flux Water-koncernen, og altså ikke alene anlægget på Prøvestenen, hvorved det påståede tab dermed ikke har relevans for nærværende sag.

259.Førnævnte forudsætninger, som Flux Water har lagt til grund for de opgjorte driftstab, er således fortsat fuldstændigt udokumenterede og ukonkretiserede.

260.

Desuden fremgår det af Flux Water A/S' årsregnskaber

ser det ud til at aktiviteten på Prøvestenen aldrig har været overskudsgivende i alle årene 2015-2021. Det bemærkes, at Flux Water A/S afstod aktiviteterne i Slagelse og på Prøvestenen i 2021, i hvilken forbindelse Flux Water A/S nedskrev anlægsaktiverne med DKK 19.120.151. Dertil bemærkes det, at Flux Water-

149

koncernen fik et koncerntilskud på DKK 11,6 mio. i 2018.

261.Det står ydermere klart, at Flux Water har opgjort et driftstab ud fra en forudsætning om fuld drift fra tidspunktet for, at anlægget blev taget i drift den 4. november 2019. Det fremgår af bilag 62, at Flux Waters anlæg på Prøvestenen angiveligt havde en lavere driftskapacitet end forudsat, fordi det kontaminerede spildevand optog plads i nogle lagertanke. Flux Water A/S kunne derfor alene modtage spildevand, som kunne behandles umiddelbart efter modtagelsen. Dette grundlag for at opgøre et driftstab hænger dårligt sammen med, at man - inden anlægget blev idriftsat til behandling af spildevand - have oplagret og sammenblandet store mængder spildevand i tankene.

262.Såfremt Flux Water havde iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, …, kunne Flux Water Slagelses rensningsanlæg have været tilbage i drift igen markant hurtigere end den anførte periode, som det af Flux Water opgjorte driftstab på over DKK 66 mio. er baseret på.

263.

Derfor har Stena Recycling … opfordret (B) Flux Water

til at fremlægge dokumentation for den daglige faktiske produktion på anlægget på Prøvestenen for den periode, man har opgjort sit driftstab for. Denne opfordring synes fortsat ikke besvaret.

264.Desuden har Stena Recycling … opfordret (D) Flux Water opfordres til at redegøre for:

• hvorfor og hvornår Flux Water har lejet tanke til opbevaring af spildevand i Grenaa og Randers,

• hvorfor man valgte at transportere det kontaminerede spildevand dertil;

• hvordan og hvornår, der er sket rengøring af tankene på Prøvestenen og andre steder, efter de har været anvendt af Flux Water til opbevaring af spildevand; samt

• hvornår tankene kom i fuld drift igen.

265.Disse opfordringer ses ikke at være besvaret.

5.2.3Flux Waters behandling af det kontaminerede

spildevand fra tankene på Prøvestenen

266.Flux Water har dertil anført …, at man valgte en løsning for behandling af spildevandet i tankene på

150

Prøvestenen ved at udvikle en ny behandlingsmetode, som var både tidskrævende samt dyrere end den almindelige behandling af spildevand ved aflevering til Fortum A/S. Det opgjorte tab for rensning af anlægget og behandling af spildevandet blev oprindeligt opgjort til DKK 9.095.836 i det tidligere bilag 69, hvilket angiveligt omfatter angiveligt udvikling af en rensningsmetode til anlægget på Prøvestenen, midlertidig opbevaring af det kontaminerede spildevand hos øvrige tanklagervirksomheder, samt anslåede omkostninger til gennemførelse af behandlingen med den nye metode.

267.Flux Water har dog i den opdaterede tabsopgørelse, i bilag 137 i stedet angivet en række poster vedrørende omkostning til tømning/rengøring af tank 106 og 107, herunder for "Norlex pilotforsøg resnning pesticidvand, Niras monteringssystem, Niras pesticid analyse og ALS pesticidanalyse", samt delvis fjernelse af slam fra tank 101, 102 og 103.

268.Det er Flux Waters synspunkt, at behandling af det kontaminerede spildevand hos Fortum til sammenligning ville være uforholdsmæssigt dyrt og tage uforholdsmæssigt lang tid.

269.

Flux Water har tidligere i processkrift … anført, at Flux

Water ikke fik tilladelse fra Københavns Kommune til at bortskaffe spildevandet hos Fortum:

"2.1.7 Det viste sig desværre, at mange af de tiltag, som Flux Water undersøgte og forhandlede med Københavns Kommune om for at udbedre forureningsskaden, ikke kunne lade sig gøre eller ville være uforholdsmæssigt dyrt og tage uforholdsmæssigt lang tid.

2.1.8 Eftersom Fortums kapacitet til at modtage og behandle det pesticidforurenede spildevand var begrænset, ville navnlig en løsning, der indebar behandling af spildevandet hos Fortum, være uforholdsmæssig dyr. Desuden fik Flux Water ikke

tilladelse fra Københavns Kommune til at eksportere spildevandet eller bortskaffe det hos Fortum.

2.1.9 Efter udvikling og test af en ny behandlingsmetode lykkedes det imidlertid at opnå tilladelse hos Københavns Kommune til at behandle spildevandet på anlægget på Prøvestenen.

Behandlingsformen er tidskrævende og dyrere end for sædvanligt spildevand, men har desuagtet været den

151

bedste, hvis ikke eneste løsning, der har været mulig."(Vores understregning)

270.Det er ikke dokumenteret, at Københavns Kommune afviste, at Flux Water kunne aflevere spildevandet til Fortum, hvorfor Stena Recycling … opfordrede (C) Flux Water til at dokumentere dette postulat.

271.Stena Recycling fik efterfølgende aktindsigt i korrespondancen mellem Københavns Kommune og Flux Water i den relevante tidsperiode. Det fremgår af en mailkorrespondance mellem Person 2 fra Flux Water og en miljøsagsbehandler fra Københavns Kommune af 11. juni 2020, at der parterne imellem er blevet afholdt en telefonisk samtale, hvor to muligheder vedrørende håndtering af spildevandet blev drøftet - henholdsvis bortskaffelse til Fortum A/S i Nyborg eller Flux Waters egen behandling af spildevandet på Prøvestenen. Flux Water oplyser i samme mail af 11. juni 2020 at:

"Flux Water har undersøgt diverse muligheder for håndtering af pesticid forurenet materiale oplagret på G Vej 3. Herunder afholdt møde med Københavns Kommune. Vores konklusion er at vi har 2 reelle muligheder hhv.,

o Bortkørsel til ekstern behandler – Fortum, Nyborg

o Egen behandling på G Vej.

272.Som svar på ovenstående anførte Københavns Kommune i samme korrespondance følgende:

"Vi kan forstå, at testen indgår som en del af jeres forpligtigelse til at undersøge muligheder for bortskaffelse af det kontaminerede affald.

Vi kan acceptere, at I tester, om jeres anlæg kan oprense 1 m3 pesticidkontamineret affald, hvis I ellers overholder vilkårene i jeres miljøgodkendelse, der dækker håndteringen af affaldet, og som I har beskrevet i jeres orientering, herunder at testvandet opsamles og ikke afledes. Dog vil vi understrege, at vi ikke accepterer, at I afleder det oprensede spildevand

152

efter testen, da det ikke indgår i miljøgodkendelsen vilkår, eftersom I ikke ved, om I kan behandle det pesticidkontaminerede affald endnu.

Ved anvisning af affald, skal I kontakte affaldsmyndigheden i Københavns Kommune for at få en anvisning af affaldet. Det gøres via København Kommunes hjemmeside:

https://www.kk.dk/artikel/bortskaffelse-af-affald-fravirksomheder. Her er der mulighed for at skrive en besked og du vil formentlig blive kontaktet af affaldsmyndigheden. Jeg ved I tidligere har haft fat i Person 22 i forbindelse med anvisning af slam, og evt. kan du kontakte ham." (…)

273.

Det fremgår således af Københavns Kommunes svar, at

bortskaffelse af affaldet til Fortum A/S i Nyborg bestemt var en mulighed, samt at det forventedes at være den metode, som Flux Water ville benytte, idet Flux Water, som anført ovenfor, tilkendegav at have i sinde at starte "bortkørsel i løbet af de kommende 30 dage "fra den 11. juni 2020, ...

274.Københavns Kommune har således ikke afvist, at spildevandet kunne køres til Fortum A/S – men tværtimod vejledt om proceduren i forhold til den myndighedsmæssige behandling ved bortkørsel af spildevandet til videre behandling hos Fortum -hvorfor Flux Waters postulat er faktuelt forkert.

275.Desuden er det bekræftet af Rambøll, at den relevante miljømyndighed - her Københavns Kommune - ville acceptere, at spildevand med indehold af neokotionider ville kunne bortskaffes til Fortum A/S, jf. besvarelsen af spørgsmål 6 i Moderklæring del 2 af 17. april 2023.

276.I kølvandet på det ovenstående ændrede Flux Water imidlertid position i sit Processkrift 2,…, og oplyste i stedet, at bortskaffelse af det opblandede spildevand hos Fortum i henhold til de indhentede tilbud fra Fortum, …, og Vidne 4, …, reelt var en mulighed.

277.Flux Water har dog anført, …, at der opstod usikkerhed om Fortums kapacitet til at modtage de store mængder spildevand, samt at det var uklart, hvor lang tid det ville tage at få transporteret spildevandet til Fortum.

278.Det kan imidlertid undre, hvor denne usikkerhed stammer fra. I henhold til tilbuddet fra Fortum er dette fremsendt på baggrund af en aftale med Person 23

153

, som antageligt må have rettet henvendelse på vegne af Flux Water. Tilbuddet angiver specifikke mængder på ca. 4.500 tons spildevand og 200 tons slam, og det indeholder i øvrigt ikke forbehold vedrørende Fortums kapacitet. Tilbuddet var i henhold til sin ordlyd gældende i 60 dage og kunne således være blevet accepteret af Flux Water med bindende virkning for Fortum.

279.Ligeledes fremgår det tydeligt af tilbuddet fra Vidne 4, at man forventede at kunne transportere 140 tons til Fortum om dagen. En konservativ beregning viser derfor, at spildevand mv. kunne være blevet transporteret til Fortum i løbet af ca. 35 dage.

280.Det bestrides således som udokumenteret, at der skulle være nogen anledning til at antage, at Fortum - modsat det afgivne tilbud - ikke havde kapacitet på daværende tidspunkt til at kunne modtage det pågældende spildevand.

281.Det er ubestridt, at de samlede omkostninger i henhold til de to tilbud afgivet af Fortum ville beløbe sig til ca. DKK 11.000.000, jf. bilag 63 og 64.

282.I stedet valgte Flux Water selv af behandle det opblandede spildevand, hvilket omfattede en længere tilladelses-, analyse- og behandlingsproces i batches, der strakte sig fra 16. februar 2020 frem til overdragelsen af anlægget til Nordic Oily Waste (herefter "NOW") den 1. marts 2022.

283.I henhold til Flux Waters opdaterede tabsopgørelse i bilag 137, havde man således alene i 2020 "ekstra kemiomkostninger " for DKK 16.424.345. Det vil sige, at den metode, Flux Water valgte til bortskaffelse af det opblandede spildevand, allerede inden for det første år omfattede et ekstra kemikalieforbrug, hvis værdi oversteg de samlede omkostninger til bortskaffelse i henhold til de to foreliggende tilbud fra Fortum og Vidne 4.

284.Stena Recycling gør således også på den baggrund gældende, at Flux Water ikke har iagttaget sin tabsbe-grænsningspligt. Det står klart, at Flux Water burde have accepteret tilbuddene fra Fortum og Vidne 4. Som konsekvens heraf må en eventuel erstatningspligt for Stena Recycling være bortfaldet for ethvert beløb udover det, Flux Water kunne have bortskaffet spildevandet til i henhold til de to foreliggende tilbud,

... Der henvises til afsnit 6.

154

285.Såfremt retten - mod forventning - måtte finde, at Flux Water med rette kunne beslutte at forsøge at behandle det opblandede spildevand selv, burde Flux Water havde søgt spildevandet bortskaffet hos Fortum, så snart det stod klart, at de ekstra omkostninger til kemikalier samt løbende driftstab som følge af manglende drift på anlægget, oversteg tilbuddet fra Fortum og dertilhørende transportomkostninger.

286.Ovenstående skal ses i sammenhæng med et opgjort driftstab på over DKK 66 mio., på grund af påstået nedsat behandlingskapacitet i anlægget, i den periode, hvor Flux Water ikke har haft den fulde kapacitet af tankene pga. opbevaring af det kontaminerede spildevand … Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2.

287.Efter det foreliggende var det muligt at få det angiveligt pesticidholdige spildevand fra MariboHilleshög behandlet hos Fortum ved afbrænding. Dette var jo også den behandling, spildevandet undergik, inden Stena Recycling og Flux Water påbegyndte samarbejdet. Fortum har desuden givet pris på opgaven til Flux Water, som det fremgår af bilag 63, hvilket kan summeres til ca. DKK 11.000.000 eksklusive moms.

288.Efter Stenas oplysninger havde Fortum ligeledes konkret kapacitet til at behandle det kontaminerede spildevand. Dette vil blive belyst nærmere ved vidneforklaring under hovedforhandlingen.

289.En række af de tanke, som Flux Water lejede til opbevaring af det kontaminerede spildevand, var ejet af Virksomhed ApS (CVR. 28503873), der har og havde ejer- og ledelsessammenfald med Flux Water-koncernen. Stena Recycling har fremlagt 3 udskrifter fra CVR til dokumentation heraf. Flux Water har ikke ført bevis for, at den skete samhandel mellem disse selskaber vedrørende leje af tanke er sket på markedsmæssige vilkår.

290.Herudover er det uklart og udokumenteret, hvorfor og hvornår Flux Water har lejet tanke til opbevaring af spildevand i Grenaa og Randers, samt hvorfor man valgte at transportere det kontaminerede spildevand dertil. Det er endvidere uklart og udokumenteret, hvordan og hvornår, der sker rengøring af tankene på Prøvestenen og andre steder, efter de har været anvendt af Flux Water til opbevaring af spildevand, samt hvornår tankene er i fuld drift igen.

291.Det gøres på den baggrund gældende, at det opgjorte tab vedrørende Prøvestenen, som blandt andet

155

omfatter udvikling af en rensningsmetode til anlægget på Prøvestenen, midlertidig opbevaring af det kontaminerede spildevand hos øvrige tanklagervirksomheder, samt anslåede omkostninger til gennemførelse af behandlingen med den nye metode - og det deraf følgende driftstab, nu kan fastslås ikke at have været rimelige forventelige omkostninger, men derimod en konsekvens af Flux Waters egenhændige beslutning om, at udvikle, afprøve og implementere sin egen rengøringsmetode. Dermed er der ikke tale om omkostninger, der kan karakteriseres som kausale og påregnelige tab.

5.2.4Salget af anlægget på Prøvestenen til NOW (Processkrift 2, afsnit 2.10). 292.

Flux Water har føjet en tabspost på DKK 22.000.000 til

sin tabsopgørelse med henvisning til, at Flux Water har solgt anlægget på Prøvestenen til en anden affaldsvirksomhed, NOW.

293.

Flux Water har til dokumentation for dette tab fremlagt

et kort uddrag af en virksomhedsoverdragelsesaftale, som Flux Water dog har omtalt som en "aktivoverdragelsesaftale", som er indgået mellem Flux Water og NOW den 23. februar 2022, ...

294.Det bestrides, at Flux Water herved har dokumenteret at have lidt et tab på DKK 22.000.000 idet, det fremlagte aftaleuddrag ikke påviser, hvilke øvrige aktiver, overdragelsen har omfattet, ligesom det heller ikke er afdækket, hvilke vilkår, Flux Water i øvrigt har opnået i aftalen, herunder om disse er markedsmæssige.

295.Herudover står det klart, at den pågældende aftale aldrig kunne have været indgået på basis af et scenarie, hvor aftaleparterne ikke havde viden om spildevandets angivelige indhold af pesticid. Det pågældende "nedslag" i salgssummen er derfor rent hypotetisk, idet at NOW aldrig har forpligtet sig til at betale det fulde beløb for anlægget mv.

296.På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at det fremlagte uddrag af virksomhedsoverdragelsesaftale på ingen måde bærer den bevisværdi, der med rette må kunne kræves for, at en skadelidt kan anses for at have dokumenteret et tab på DKK 22.000.000 - og det opgjorte tab fremstår således helt udokumenteret og ukonkretiseret.

6 Flux Water har ikke iagttaget sin

tabsbegrænsningspligt

156

6.1.1Tabsbegrænsning vedrørende tanke og anlæg på

Prøvestenen

297.Stena Recycling gør gældende, at Flux Water A/S har forsømt at iagttage sin tabsbegrænsningspligt, hvorfor et eventuelt erstatningskrav er maksimeret til, hvad skaderne kunne være udbedret for.

298.Der henvises til støtte herfor til, at Flux Water i processkrift… har oplyst at:

"Det viste sig desværre, at mange af de tiltag, som Flux Water undersøgte og forhandlede med Københavns Kommune om for at udbedre forureningsskaden, ikke kunne lade sig gøre eller ville være uforholdsmæssigt dyrt og tage uforholdsmæssigt lang tid."

299.Endvidere beskriver Flux Water, at en løsning, der indebar en behandling af spildevandet hos Fortum var uforholdsmæssigt dyr, og at Flux Water ikke fik tilladelse hertil af Københavns Kommune.

300.Dette er dog modbevist med den fremlagte korrespondance mellem Københavns Kommune og Flux Water i bilag V/ADCIT 19, hvoraf det fremgår, at bortskaffelse af affaldet til Fortum A/S i Nyborg bestemt var en mulighed, samt at det forventedes at være den metode, som Flux Water ville benytte. Københavns Kommune har således ikke afvist, at spildevandet kunne køres til Fortum A/S - men tværtimod vejledt om proceduren i forhold til den myndighedsmæssige behandling ved bortkørsel af spildevandet til videre behandling hos Fortum -hvorfor Flux Waters postulat er faktuelt forkert. Se afsnit 5.2.3 ovenfor.

301.Således kan retten lægge til grund, at det var muligt at få det angiveligt pesticidholdige spildevand fra MariboHilleshög behandlet hos Fortum A/S ved afbrænding. Det var som bekendt også den behandling, spildevandet undergik, inden Stena Recycling og Flux Water påbegyndte samarbejdet. Fortum A/S havde endvidere, efter Stena Recyclings oplysninger, kapacitet til at behandle det kontaminerede spildevand.

302.Det fremgår af Fortum A/S' tilbud til Flux Water, at behandling af spildevandet og ca. 200 tons slam fra tankene ville koste DKK ca. 10 mio. ekskl. moms, hvoraf der må fradrages DKK 2.411.100, som Flux Water har modtaget i betaling af sine kunder for behandling af spildevandet, jf. bilag 69.

157

303.Udgifterne ved behandling hos Fortum kan derfor opgøres som følger, jf. bilag 63:

AffaldsbeskrivelseBehandlingspris,Samlet pris, DKKDKK pr. kg.Spildevand med rester2,009.000.000af pesticider i alt ca.4.500 tons. Leveret tiltank P10 på Fortumsanlæg på PrøvestenenSlam fra tanke derhar5,151.030.000indeholdt ovennævntespildevand, ca. 200 tonsleveret til NyborgTransportomkostninger,75 kr. /ton352.500anslået på baggrund afoplysninger i bilag64(ekstraktens side 1679f.)Fradrag for betaling--2.411.100modtaget fra FluxWaters kunder, jf.bilag69(ekstraktens side 2059f.)I alt7.971.400

304.F lux Water har derfor ikke godtgjort, at den o prensning, som Flux Water skitserede sit i brev af 11. s eptember 2020, og efterfølgende udførte, v ar den h urtigste og billigste metode, navnlig hens et til, at o prensning først blev foretaget mere end 1 år efter, at k ontaminering på Prøvestenen blev konsta teret, jf. a nalyserapport af 2. september 2019, samt a t Flux W ater har fremsat et driftstabskrav der lan gt overstiger d en omkostning, bortskaffelse ved afleveri ng til F ortum ville have kostet.

305.D et bemærkes hertil, at hvis begrundelsen for, at s pildevandet ikke kunne tillades behandlet ved Fortum A /S beroede på det øvrige indhold i det s ammenblandede spildevand, har det natu rligvis ikke r elevans for et erstatningskrav mod Stena R ecycling.

306.E ndelig henviser Stena Recycling til, at en r ække af de t anke, som Flux Water lejede til opbevaring af det

158

kontaminerede spildevand, var ejet af Virksomhed ApS (CVR. 28503873), der har og havde ejer- og ledelsessammenfald med Flux Water-koncernen. Det stiller yderligere krav til Flux Waters bevisførelse, idet det må bevises, at der er sket samhandel mellem disse selskaber på markedsmæssige vilkår. Flux Water har ikke løftet denne bevisbyrde.

6.1.2Tabsbegrænsning vedrørende anlægget i Slagelse

307.Det fremgår af besigtigelsesnotat fra Niras af 17. juli 2019, bestilt af Flux Water Slagelse, at der samme dato er fremsendt tilbud fra IBKA A/S omkring tømning og oprensning af Flux Water Slagelses anlæg. På baggrund heraf er vurderingen fra NIRAS, at omkost-ninger til tømning og oprensning vil ligge på DKK 900.000-1.200.000 ekskl. moms baseret på en varighed på 10 arbejdsdage.

308.Flux Water Slagelse har efter det oplyste ikke forsøgt at foretage den foreslåede oprensning af anlægget. Flux Water Slagelse har beskrevet, at det "muligvis kun kan

sikres, at neonikotinoider neutraliseres, hvis de bliver udsat for kogende vand ", jf. stævningen …, samt at rensningsanlægget ikke kan tåle vand, der er varmere end 40 grader i tankene og 60 grader i rørene. Endvidere har Flux Water Slagelse oplyst, jf. stævningen …, at:

"IBKA tog ved afgivelse af sit tilbud forbehold for om at anlægget ville kunne klare den drikkevandstest, som Slagelse Kommune krævede af Flux Water Slagelse. Årsagen hertil var, at anlægget ikke kunne gennemskylles med kogende vand."

309.IBKA var altså opmærksom på, at anlægget ikke kunne gennemskylles med kogende vand, men afgav alligevel et tilbud på oprensning, ganske vist med et forbehold, hvilket understøtter, at det var IBKAs vurdering, at oprensning var mulig.

310.Flux Water Slagelse burde have benyttet tilbuddet fra IBKA om at foretage oprensning. Navnlig sammenholdt med størrelsen af de påståede omkostninger, som nu i stedet er indtalt af Flux Water.

311.I tillæg hertil oplyser Flux Water, at ingen andre udbydere af industriel oprensning, har villet byde på opgaven, jf. stævningen ... Flux Water har dog ikke oplyst, hvem Flux Water har spurgt, hvorfor det er udokumenteret, at ingen andre udbydere af oprensning har villet byde på opgaven.

159

312.Endvidere beskriver Flux Water en alternativ rensning med gennemskylning med en høj kloropløsning, samt at "udfordringen ved denne metode ville imidlertid være, at

det er meget dyrt at bortskaffe restvand med klor, da det er giftigt ", jf. stævningen ... Flux Water har dog ikke angivet, hvor dyr metoden er, eller i øvrigt dokumenteret udsagnet, og i mangel af oplysninger herom er Flux Water Slagelses udsagn udokumenteret, hvorfor det må lægges til grund, at Flux Water Slagelse reelt ikke har undersøgt denne mulige rens-ningsmetode.

313.Omkostningerne til bortskaffelse af skyllevand med klor må dog forventes at være lavere end det store erstatningskrav for driftstab, som Flux Water gør krav på, jf. afsnit 6 ovenfor.

314.Flux Water har oplyst, jf. stævningen …, at:

"Henset til IBKAs forbehold og de høje omkostninger ved ekstern assistance, foretog Flux Water Slagelse selv en mindre bekostelig oprensning af anlægget. Oprensningen bestod i kontinuerlig gennemskylning af anlægget med varmt vand og rensekemikalier egnet til formålet."

315.Det fremgår dog ikke, hvad resultatet af den foretagne oprensning var. På den baggrund har Flux Water Slagelse ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt til at begrænse skaderne, hvilket der var flere mulige metoder til. Således kunne skaderne have været standset og udbedret markant billigere, end det påståede tab i tabsopgørelsen, samt markant hurtigere, hvorved det påståede driftstab kunne have været begrænset til et minimum.

316.På den baggrund gør Stena Recycling gældende, at Flux Water Slagelse har forsømt at iagttage sin tabsbegrænsningspligt, hvorfor et eventuelt erstatningskrav er maksimeret til, hvad skaderne kunne være udbedret for.

317.Eftersom Flux Water Slagelse har forsømt at iagttage sin tabsbegrænsningspligt, er Flux Waters påståede erstatningskrav maksimeret til, hvad skaderne kunne være udbedret for, DKK 900.000 - 1.200.000 ekskl. moms, samt alene driftstab i perioden fra kommunens forbud gældende fra den 2. juli 2019 frem til 10 arbejdsdage umiddelbart efter besigtigelsen den 17. juli 2019, dvs. frem til ultimo juli 2019 svarende til driftstab for knap en måned.

7 Sammenfatning

160

318.Sammenfattende gøres det gældende, at hverken Flux Water Slagelse eller Flux Water A/S har et berettiget erstatningskrav, da erstatningsbetingelserne ikke er opfyldt, herunder hverken ansvarsgrundlag, årsagssammenhæng, påregnelighed og tab, og at det er Flux Water Slagelse og FluxWater A/S, der som påstået skadelidte har bevisbyrden for, at alle kumulative erstatningsbetingelser er opfyldt, og at denne bevisbyrde er ikke løftet.

319.Videre gøres det sammenfattende gældende, at det er MariboHilleshög der som affaldsproducent i overens-stemmelse med anmeldepligten i § 52 i Affaldsbekendtgørelsen, bærer ansvaret for den korrekte klassificering af det farlige affald, som MariboHilleshögs produktion frembringer. Stena Recycling gør på denne baggrund gældende, at Stena Recycling således ikke kan stilles til ansvar for, at MariboHilleshög har oplyst en forkert EAK-kode, samt at Stena Recyclings eventuelle ansvar i denne sag er subsidiært til MariboHilleshögs ansvar.

…

8.2Udestående processuelle opfordringer

323.Der har i sagen været fremsat en række provokationer.

…

326.Det gøres gældende, at Flux Waters manglende besvarelse af ovennævnte opfordringer bør tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt.

327.I øvrigt anser Stena Recycling alle relevante opfordringer rettet mod Stena Recycling for besvaret.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår håndtering af industrielt spildevand. Området er detaljeret offentligretligt reguleret ved miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, alt med henblik på at værne om natur og miljø. Det er herunder et krav, at enhver, der frembringer, opbevarer, sorterer eller håndterer affald, er ansvarlig for, at der ikke sker forurening af luft, vand eller jord. Der er krav om, at virksomheder, der indsamler, transporterer eller forhandler affald, samt

161

mæglere af affald skal registreres i affaldsregisteret. Der er tillige krav om, at virksomheder, der tager ansvar for behandling af affald, skal indberette til affaldsdatasystemet. Indberetteren skal således oplyse data om affaldet, herunder mængde i ton, EAK-kode, affaldsfraktion og behandlingsform.

Denne regulering understøtter, at affald håndteres af professionelle parter, og at ethvert led i kæden sikrer en forsvarlig håndtering.

Ansvarsgrundlag

Det fremgår af en kontrakt af 3. maj 2011 mellem Stena Miljø A/S (nu Stena Re-cycling) og Maribo Seed International ApS (nu MariboHilleshög ApS), at aftalen bl.a. vedrørte en affaldstype ”skyllevand m/rester pesticid” til en pris på 2,15 kr. pr. kg. Samme affaldstype er anført i kontrakten af 7. juni 2016 til en pris på 1,95 kr. pr. kg. Begge kontrakter, som er skrevet på Stena Recyclings brevpapir, an-giver at være indgået ifølge aftale mellem Vidne 1 på vegne af MariboHilleshög ApS og sælger hos Stena Recycling, Person 1, og af begge kontrakter fremgår, at denne affaldstype ”afhentes med slamsuger” .

Vidne 16, der tidligere var driftsleder hos MariboHilleshög ApS, og Person 24, som var arbejdsmiljø-, miljø- og kvalitetschef hos MariboHilleshög ApS, har forklaret om deres samarbejde med sælgeren Person 1 fra Stena Recycling både ved kontraktindgåelserne og i årene efter, herunder hvorledes Person 1 blev informeret om, hvilke stoffer de brug-te, fik udleveret datablade om pesticider og farver, blev vist rundt og orienteret om produktionen, og en til to gange årligt var på besøg, hvor de gennemgik produktionen og talte om håndtering og registrering af affaldet.

Efter disse forklaringer sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt, herunder ovennævnte kontraktgrundlag, finder retten det godtgjort, at Stena Recycling var bekendt med, at spildevandet fra MariboHilleshög ApS var pesticidholdigt, ligesom retten efter den samlede bevisførelse finder det godtgjort, at pesticider-ne, der forurenede anlægget, stammede fra det spildevand, Stena Recycling leverede fra MariboHilleshög ApS.

Det fremgår, at Stena Recycling rettede henvendelse til Flux Water Slagelse den 26. september 2016 med en forespørgsel om priser og leveringsbetingelser. Par-terne havde efterfølgende korrespondance herom, hvoraf fremgår bl.a., at der blev fremsendt prøver af spildevand til Flux Water Slagelse.

Der foreligger ikke en skriftlig kontrakt mellem Stena Recycling og Flux Water Slagelse, men det fremgår af en mail af 20. september 2017 fra Vidne 2, som var kørselsleder hos Stena Recycling, at Stena Recycling og Flux Water

162

Slagelse på det tidspunkt indledte et samarbejde om forskellige affaldsfrak-tioner.

Flux Waters anlæg i Slagelse var et vandrensningsanlæg til behandling af industrielt spildevand, som ikke behandlede affaldsfraktioner til forbrænding.

Efter Vidne 2's forklaring kan det lægges til grund, at Stena Recycling – før samarbejdet blev indledt med Flux Water Slagelse – foretog en audit i for-hold til anlægget i Slagelse, hvor bl.a. miljøgodkendelse og udledningskrav blev gennemgået.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Stena Recycling før samarbejdet med Flux Water Slagelse havde bortskaffet det pesticidholdige spildevand fra MariboHilleshög ApS til Fortum (tidligere Kommunekemi), hvor det blev afbrændt. Vidne 1, MariboHilleshög ApS, har forklaret, at hun ikke var bekendt med, at Stena Recycling på et tidspunkt begyndte at køre spildevandet til Flux Water. Af affaldsindberetninger til Lolland Kommune for 2019, foretaget af Stena Recycling, fremgår vedrørende affald fra producent MariboHilleshög ApS, at behandlingsform for EAK-kode 161001 ”vandigt flydende affald indeholdende farlige stoffer” er ”02 Forbrænding (herunder forbehandling)” .

Det er uomtvistet, at Stena Recycling i perioden fra den 2. oktober 2017 til og med den 26. juni 2019 via transportørfirmaet Norva24 foranledigede 36 leve-rancer af spildevand fra MariboHilleshög ApS til Flux Water. Det fremgår ikke af nogen af affaldsdeklarationerne, at der var tale om pesticidholdigt spildevand. På deklarationerne og fragtbrevene fra Stena Recycling er spildevandet omtalt som ”spildevand med 2 % farve” med EAK-kode 161001.

Der er mellem parterne tvist om, hvilken rolle Stena Recycling havde i henhold til affaldslovgivningen. Det er omtvistet, hvorvidt Stena Recycling vedrørende disse leverancer har ageret som indsamlingsvirksomhed eller forhandler og har overtaget affaldsproducentens ansvar for affaldshåndteringen, eller om Stena Recycling alene har ageret som mægler mellem affaldsproducenten MariboHil-leshög ApS og Flux Water Slagelse som behandler af spildevandet.

Retten bemærker hertil, at vurderingen af, om Stena Recycling kan anses for ansvarlig for den forurening, som fandt sted hos Flux Water af henholdsvis anlægget i Slagelse og på Prøvestenen, må tage udgangspunkt i parternes aftale og almindelige erstatningsretlige principper. Det er således ikke afgørende for spørgsmålet om ansvarsgrundlag, hvilken rolle Stena Recycling havde som aktør i henhold til lovgivningen på affaldsområdet med deraf følgende pligter overfor myndighederne. Retten finder efter bevisførelsen, herunder Stena Recyclings samhandelsbetingelser til kontrakten indgået med

163

affaldsproducenten, MariboHilleshög ApS, og fakturaerne udstedt til samme, at Stena Recycling overtog ansvaret for MariboHilleshög ApS´ affald og følgelig var ansvarlig for at give affaldsmodtageren alle væsentlige og relevante oplysninger om det spildevand, som blev leveret til Flux Water Slagelse.

Såvel Stena Recycling som Flux Water har gjort gældende, at MariboHilleshög ApS ikke havde klassicificeret det omhandlede spildevand korrekt ved anven-delsen af EAK-koden 161001, som var accepteret af Lolland Kommune. Det fremgår, at Flux Water Slagelse i nogle tilfælde ændrede den oplyste spilde-vandskode.

Det fremgår af miljøgodkendelsen fra 2016 for Flux Water Slagelse, at Flux Water Slagelse var godkendt til at modtage en række EAK-koder, herunder EAK-kode 080112 ”Maling- og lakaffald, bortset fra affald henhørende under 080111” og EAK-kode 161001 ”vandigt flydende affald indeholdende farlige stoffer” . Det fremgår derimod ikke af miljøgodkendelsen, at spildevandsrens-ningsanlægget i Slagelse var godkendt til at modtage pesticidholdigt spilde-vand eller landbrugskemikalieaffald i øvrigt.

Retten finder, at EAK-koden – uanset om anvendelsen af EAK-kode 161001 må anses som korrekt eller ej – ikke kan stå alene, og at Stena Recycling var an-svarlig for at oplyse overfor sin kontraktpart Flux Water Slagelse som affalds-modtager, at spildevandet var pesticidholdigt, da det var en helt afgørende op-lysning for affaldsmodtageren, når henses til toksiciteten af pesticiderne, og be-handlingen af spildevandet, og at dette måtte være kendeligt for Stena Recyc-ling som professionel aktør med hensyn til bortskaffelse og genanvendelse af affald.

På baggrund af en samlet vurdering af bevisførelsen om hændelsesforløbet lægger retten til grund, at MariboHilleshög ApS havde informeret Stena Recycling om, at spildevandet var pesticidholdigt, og at denne information ikke tilgik Flux Water.

Stena Recycling har herved tilsidesat sin oplysningspligt og handlet ansvarspå-dragende overfor Flux Water.

Den omstændighed, at Flux Water Slagelse i nogle tilfælde har ændret EAK-koden, kan ikke føre til et andet resultat.

Stena Recycling har gjort gældende, at Flux Water Slagelse har udvist egen skyld ved ikke at undersøge det modtagne affald i tilstrækkelig grad.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Person 2 og Vidne 7, lægger retten til grund, at Flux Water Slagelse inden aftaleind-

164

gåelse med nye kunder lavede analyser af vareprøver i form af PH-test og fæld-ningstest, og at de ved modtagelsen af enhver spildevandsleverance tog en prø-veflaske af spildevandet, som de lavede en PH-test af og efterfølgende opbeva-rede. Person 2 og Vidne 7 har endvidere forklaret, at Flux Water havde svært ved at foretage fældningstest af det omhandlede spilde-vand, og at de derfor fik foretaget en ekstern test hos Norlex Systems A/S i no-vember 2017.

Retten lægger efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Person 2 og Vidne 2 til grund, at Person 2 efterfølgende bad om yderligere oplysninger om spildevandet, da spildevandet var vanskeligt at fælde, og mod-tog et datablad, beskrevet af Vidne 2 som ”datablad på blå farve i spil-devand, ca. 2 til 3 % farve med vand” .

Efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringerne afgivet af Person 2, Vidne 3, Vidne 9 og Vidne 13, lægges det til grund, at man ikke vil finde pesticider i vand, hvis man ikke ved, hvad man skal søge efter, og retten finder efter den samlede bevisførelse, at Flux Water Slagelse ikke havde rimelig anledning til at teste og analysere for de omhand-lede pesticider .

Flux Water Slagelse har ikke udvist egen skyld, og retten finder, at forløbet med Person 2's indhentelse af yderligere oplysninger tværtimod skærpede Ste-na Recyclings oplysningspligt over for affaldsmodtageren Flux Water Slagelse.

Herefter er Stena Recycling erstatningsansvarlig over for Flux Water Slagelse, og det var såvel påregneligt som kausalt, at der skete en kontaminering af vandrensningsanlægget i Slagelse.

Særligt om ansvarsgrundlaget i forhold til Prøvestenen

Efter bevisførelsen, herunder de fremlagte køresedler og affaldsdeklarationer, kan det lægges til grund, at der i hvert fald i seks tilfælde skete omdirigering af transporter med i alt ca. 56 tons pesticidholdigt spildevand fra MariboHilleshög ApS til tanke på Prøvestenen, som Flux Water A/S rådede over. Det kan efter sagens oplysninger tillige lægges til grund, at opbevaringen af dette spildevand på Prøvestenen medførte en kontaminering med pesticider af fem tanke, indeholdende 4.500-4.700 tons spildevand.

Stena Recycling har heroverfor bl.a. gjort gældende, at denne omdirigering ske-te uden viden og accept fra Stena Recyclings side, og at den omstændighed, at der blev foretaget en sammenblanding med andet affald og dermed en ”krydskontaminering” , ikke var påregnelig for Stena Recycling.

165

Det fremgår af Person 2's forklaring, at spildevandet blev kørt til midlertidig opbevaring i tanke på Prøvestenen på grund af den begrænsede kapacitet, der var i Slagelse, og at spildevandet løbende blev kørt tilbage til behandling på anlægget i Slagelse.

Retten lægger efter forklaringerne fra Person 2 og Vidne 2 til grund, at Vidne 2 kendte til og to gange havde besøgt anlægget på Prøvestenen. Vidne 2 har således bekræftet, at han var til et møde på Prøvestenen i september 2017, hvor også to af Stena Recyclings miljømedarbejdere var til stede, og hvor de blev vist rundt på pladsen og så på faciliteterne og tankanlægget. Han har dog forklaret, at der ikke var tale en audit. Vidne 2 har endvidere forklaret, at han ikke kendte til og ikke havde accepteret, at spildevandet blev omdirigeret til anlægget på Prøvestenen. Både driftschef Vidne 4 og chauffør Vidne 14 fra Norva24, som Stena Recycling havde kontraheret med til at forestå transporterne, har imidlertid samstemmende forklaret, at de ved hver omdirigering af en transport rettede henvendelse til Vidne 2 og fik hans accept af, at spildevandet blev kørt til Prøvestenen.

På den baggrund, og da oplysningerne om leverancerne til Prøvestenen i øvrigt fremgår af køresedler fra Norva24, som blev sendt til Stena Recycling til brug for afregning, tilsidesættes Vidne 2's forklaring, og retten finder det således bevist, at Stena Recycling kendte til og accepterede, at en del af det leverede spildevand blev mellemlagret på Prøvestenen.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Person 2, Vidne 5 og Vidne 17, lægger retten til grund, at det var helt almindelig praksis, at spildevand ved modtagelse blev opsamlet i en modtagetank og derved blev blandet med andet spildevand, hvor spildevandet blev separeret inden behandlingen.

Da Stena Recycling forud for indgåelse af aftalen med Flux Water Slagelse hav-de gennemført en audit med deltagelse af bl.a. to miljømedarbejdere, må det lægges til grund, at Stena Recycling var bekendt med denne proces. Det må derfor anses for påregneligt for Stena Recycling, at det spildevand, som blev leveret til Flux Water, uanset om det var til anlægget i Slagelse eller til mellemlagring på Prøvestenen, blev blandet med andet spildevand.

Stena Recycling er således også erstatningsansvarlig for Flux Waters tab, som blev forårsaget af pesticidholdigt spildevand og medførte kontaminering af tankene på Prøvestenen.

Erstatningskravet

166

Stena Recycling skal herefter som ansvarlig skadevolder betale erstatning til Flux Water for den påregnelige skade, som pesticidforureningen forårsagede.

Vurderingen af erstatningskravet må ske på baggrund af bevisførelsen og herunder den dokumentation, der er fremlagt for det fremsatte erstatningskrav, og erstatningskravet og de deri indeholdte erstatningsposter må tillige vurderes i forhold til Flux Waters tabsbegrænsningspligt.

Bevisbyrden for, at Flux Water har lidt et tab, herunder et driftstab, som påstået, påhviler Flux Water, og som udgangspunkt må enhver bevistvivl komme Flux Water til skade.

Ved bedømmelsen af beviserne for erstatningskravet må det samtidig indgå, at der har været tale om en betydelig uagtsomhed fra Stena Recyclings side i forhold til bortskaffelsen af det pesticidholdige spildevand med store skadevirkninger for Flux Water til følge. Det giver grundlag for at lempe de krav, der kan stilles til beviset, navnlig i forhold til driftstab og/eller mistet dækningsbidrag.

Retten bemærker herefter følgende:

Erstatningskravet vedrørende anlægget i Slagelse

Retten finder efter bevisførelsen, at der er årsagsforbindelse mellem Stena Recyclings ansvarspådragende adfærd, som medførte kontaminering af anlægget, ligesom det findes påregneligt, at kontamineringen medførte udgifter desangående.

På baggrund af en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten det godtgjort, at Flux Water har haft de positive udgifter, som er anført i tabsopgørelsen (hjælpebilag 1) vedrørende ”Rensning af anlæg 2019” .

Angående den i tabsopgørelsen anførte udgift ”Egne mandetimer (Vidne 5 og Person 6) vedr. rengøring af anlæg (07/2019-02/2020)” bemærker retten, at det efter bevisførelsen, herunder regnskabschef Vidne 18's forklaring findes bevist, at Flux Water har haft et tab svarende til en lønudgift til egne mandetimer. På baggrund af Vidne 18's forklaring sammenholdt med de dokumenterede opgørelser er der ikke grundlag for at tilsidesætte den foretagne opgørelse på 429.770,22 kr.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at kontamineringen af anlægget i den efterfølgende periode gav anledning til, at Slagelse Kommune forøgede deres tilsyn med Flux Waters anlæg, og at det medførte tilsvarende forøgede udgifter til tilsyn for Flux Water.

167

Flux Water har krav på erstatning for de forøgede udgifter til tilsyn fra Slagelse Kommune, og på baggrund af bevisførelsen, herunder Person 2's forkla-ring, finder retten, at erstatning for de forøgede udgifter til tilsyn skønsmæssigt må fastsættes til 90.000 kr.

Flux Waters erstatningskrav vedrørende positive udgifter, herunder forøgede udgifter til tilsyn, og udgift for egne mandetimer tages herefter til følge med 1.503.943,91 kr.

Særligt om driftstab vedrørende anlægget i Slagelse

Flux Water har fremsat påstand om erstatning for driftstab vedrørende anlægget i Slagelse på i alt 11.922.211,74 kr. for perioden 1. juli 2019 til 31. maj 2021 samt for yderligere 5 år på grund af SK Forsynings opsigelse af areallejekontrakten.

Stena Recycling har ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at udlejeren SK Forsyning ville have opsagt areallejekontrakten efter udløbet af uopsigelighedsperioden, hvis forureningen ikke var sket. Retten finder efter bevisførelsen, at det var en kausal og påregnelig følge af kontamineringen, at SK Forsyning som udlejer opsagde areallejekontrakten med Flux Water Slagelse.

Flux Waters tabsopgørelse vedrørende driftstab vedrørende anlægget i Slagelse bygger på beregninger/modeller, opstillet af Flux Water, hvori der er indlagt forskellige forudsætninger.

Driftstabsberegningerne vedrørende anlægget i Slagelse bygger på beregninger, hvor de faste omkostninger ikke er fratrukket og hermed på mistet dækningsbidrag.

Der foreligger ikke egentlig dokumentation for de i beregningerne anførte udgifter, ligesom der ikke foreligger opgørelser og beregninger fra en revisor eller er afholdt syn og skøn, heller ikke vedrørende tab for afvikling af virksomhed og forventet fremtidig indtjening.

Der er afgivet vidneforklaringer om de variable udgifter. De variable udgifter, herunder de variable og sparede lønudgifter, er ikke søgt dokumenteret på anden måde.

Efter bevisførelsen er der derfor en bevisusikkerhed med hensyn til, hvor stort et driftstab og tab for afvikling af virksomhed og fremtidig indtjening, Flux Water har lidt, og med hensyn til hvilke muligheder, Flux Water har haft for at begrænse tabet.

168

Under hensyn hertil må en erstatning for driftstab/mistet dækningsbidrag fastsættes skønsmæssigt, og ved skønnet må der på den ene side udvises en betydelig forsigtighed, og på den anden side tages hensyn til, at der er grundlag for at lempe de krav, der kan stilles til beviset på grund af den betydelige uagtsomhed fra Stena Recyclings side.

Flux Waters beregninger af driftstab for perioden 1. juli 2019 til 31. maj 2021 bygger hovedsagelig på vidneforklaringer, herunder navnlig Person 2 og Vidne 18's forklaringer, og udskrift fra eget bogholderi for Flux Water Slagelse for perioden 1. januar – 30. juni 2019.

På grundlag af udskriften fra eget bogholderi for perioden 1. januar – 30. juni 2019 lægger retten til grund, at anlægget i perioden behandlede en daglig mængde på 36,71 m3 i gennemsnit, og at gennemsnitsprisen pr. ton (m3) var 516,17 kr.

Retten finder på den baggrund sammenholdt med, at det efter de afgivne forklaringer må lægges til grund, at Flux Water Slagelse modtog stadig større mængder spildevand, at en skønsmæssig erstatning for driftstab/mistet dækningsbidrag må tage udgangspunkt i en omsætning svarende til en daglig mængde spildevand på 36,7 m3 til en salgspris på 511,15 kr., således som det fremgår af den ene af Flux Waters beregninger/modeller.

Ved den skønsmæssige vurdering af et driftstab må det endvidere indgå, at Flux Water Slagelse efter det oplyste havde tilladelse til 10 procents drift fra den 15. marts 2020, og at Flux Water for perioden fra den 15. marts 2020 til 31. maj 2021 alene har fremsat krav om erstatning for driftstab i forhold til 90 procent driftstop.

Retten bemærker, at det må komme Flux Water til skade, at driftstab/mistet dækningsbidrag ikke er søgt dokumenteret ved revisorberegninger og/eller syn og skøn, idet bemærkes, at Flux Water Slagelses omsætning, dækningsbidrag mv. for tidligere regnskabsår ikke kan vurderes på baggrund af regnskaberne.

Det følger af Flux Waters tabsbegrænsningspligt, at erstatning for driftstab ale-ne kan tilkendes for en periode frem til, at anlægget i Slagelse kunne komme i drift igen, eller driften eventuelt kunne genoptages et andet sted.

Det må lægges til grund, at anlægget i Slagelse var endeligt nedtaget pr. 31. maj 2021, hvor lejemålet med SK Forsyning endeligt ophørte, og det må efter det oplyste endvidere lægges til grund, at der ikke blev genopført et anlæg andetsteds til erstatning for anlægget i Slagelse.

169

Det findes efter bevisførelsen godtgjort, at det var en påregnelig følge af skaden, at Flux Water har haft et driftstab/mistet dækningsbidrag i perioden 1. juli 2019 til 31. maj 2021, hvor anlægget var nedtaget, samt at det tillige var en påregnelig følge, at skaden forårsagede en afvikling af virksomheden i Slagelse med heraf følgende tab af fremtidig indtjening.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger og henset til Flux Waters tabsbegrænsningspligt fastsættes erstatning for mistet dækningsbidrag i perioden frem til 31. maj 2021 og erstatning for tab af virksomhed og muligheden for fremtidig indtjening skønsmæssigt til 3.500.000 kr.

Erstatningskravet vedrørende anlægget på Prøvestenen

Anlægget på Prøvestenen blev ifølge det oplyste godkendt til behandling af vandbaseret flydende affald i juli 2019, men blev først taget i drift den 4. november 2019. Anlægget var således ikke i drift, da det blev konstateret, at tankene på Prøvestenen var kontamineret af pesticider.

Retten finder, at det var kausalt og påregneligt, at Stena Recyclings uagtsomme adfærd medførte kontaminering af de 5 Virksomhed ApS-tanke, som Flux Water havde rådighed over på Prøvestenen, og at et heraf følgende tab for Flux Water i form af positive omkostninger og driftstab/mistet dækningsbidrag tillige var påregneligt.

På baggrund af Person 2's forklaring lægges det til grund, at de 5 tanke – tankene 101, 102, 103, 106 og 107 – blev aflåst, da kontamineringen blev opdaget, og at tankene 103, 106 og 107 efterfølgende blev tømt og renset, hvorimod tankene 101 og 102 ikke blev tømt, hvorfor der stadig var slam i tank 101 og 102, da anlægget og tankene på Prøvestenen ved en virksomhedsoverdragelsesaftale blev solgt til den konkurrerende virksomhed Nordic Oily Waste Cph ApS.

Flux Water skal stilles som om skaden ikke var sket, og Stena Recycling skal derfor som udgangspunkt erstatte Flux Water de omkostninger, der har været forbundet med bortskaffelse og/eller rensning af det pesticidholdige spildevand og slam, der befandt sig i tankene, da kontamineringen blev konstateret, herunder rensning af de pågældende tanke, samt betale erstatning for driftstab/mistet dækningsbidrag.

De erstatningsposter, som udgør Flux Waters påberåbte erstatningskrav, vedrører bl.a. udgifter til analyser hos ALS i perioden fra august 2019 – april 2021, lejeudgifter i perioden december 2019 – marts 2021 for tanke i Grenaa, Randers og Hundested til brug for andre kunder, fordi Virksomhed ApS-tankene på Prøvestenen var aflåst, lejeudgifter til Virksomhed ApS-tankene på Prøvestenen for perioden

170

juli 2019 – maj 2021, udgifter i perioden marts 2021 – april 2021 til tømning og rengøring af 2 tanke (tankene 106 og 107) og udgifter i perioden juni 2021 – januar 2022 til delvis fjernelse af slam fra de 3 resterende tanke (tankene 101, 102 og 103).

Flux Water har desuden fremsat krav om erstatning for et nedslag i købesummen på i alt 19 mio. kr., som Nordic Oily Waste Cph ApS fik som køber ifølge virksomhedsoverdragelsesaftalen med Flux Water A/S, hvilken må lægges til grund blev indgået omkring februar 2022. Af virksomhedsoverdragelsesaftalen fremgår, at der i forhold til Flux Invest blev meddelt et nedslag på 10 mio. kr. for ”omkostning til rensning af pesticidvand” og et nedslag på 9 mio. kr. for ”usikkerhed omkring pesticidvand, opstart af anlæg” . Desuden blev der meddelt et nedslag på 3 mio. kr. i forhold til Virksomhed ApS ”grundet pesticidvand i tanke” , som ikke indgår i det fremsatte erstatningskrav.

Flux Water har til støtte for sit erstatningskrav bl.a. henvist til en skrivelse af 7. september 2023 fra Nordic Oily Waste Cph ApS, hvor det oplyses, at tank 103 er tømt og renset, og at omkostningerne hertil har udgjort 1,2 mio. kr., samt at tankene 101 og 102 endnu ikke er tømt, og at omkostningerne til tømning og rensning af tankene 101 og 102 estimeres til i alt 17,7 mio. kr.

Det fremgår af Person 2's forklaring, at Flux Water fik behandlet indholdet af tankene (spildevandet), og at de var færdige med behandlingen i efteråret 2021, men at der ved salget til Nordic Oily Waste Cph ApS fortsat var 1.500-1.700 tons slam i tank 101 og tank 102, som ikke var tømt.

Flux Water har i relation til egenbehandlingen af det 4.700 m3 pesticidholdige spildevand ikke opgjort de samlede udgifter, der var forbundet med behandlingen, og der er heller ikke fremlagt et budget over de forventede udgifter og omkostninger inklusive driftstab ved den egenbehandling, som Flux Water valgte.

Flux Water har for denne proces opgjort et erstatningskrav indeholdende udgifter til monitorering og analyser i processen, samt et driftstab på 52.255.913,70 kr. for perioden 4. november 2019 til og med den 15. september 2021, hvilket beløb må anses for også at omfatte ikke nærmere specificerede udgifter og omkostninger til rensning af pesticidvandet.

Det kan lægges til grund, at vandrensningsanlægget på Prøvestenen ikke var indrettet til behandling af pesticidholdigt spildevand, hvorfor egenbehandling forudsatte indledende forsøg, en testfase og myndighedsgodkendelse.

171

Der foreligger ikke oplysninger om, at Flux Water - før der blev ansøgt om tilladelse til rensning af spildevandet hos Københavns Kommune - havde foretaget relevante beregninger af, hvorvidt en sådan udviklingsproces og efterfølgende behandling, herunder bl.a. i forhold til slammængde og kemiforbrug, ville være rentabel set i forhold til udgiften ved at lade spildevand og slam køre til Fortum. Det er endvidere ikke oplyst, om Flux Water undervejs i processen, som var særdeles langstrakt, foretog sådanne kalkulationer.

På baggrund af en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder forklaringer afgivet af Person 2, Vidne 17 og Vidne 8 og det forhold, at Flux Water den 15. september 2021 endte med at få tilladelse til kontinuerlig behandling af spildevandet, finder retten imidlertid, at Flux Water ikke har tilsi-desat sin tabsbegrænsningspligt ved initialt at træffe beslutning om egenbehandling af spildevandet.

I den foreliggende situation må der således indrømmes Flux Water et rimeligt skøn i forhold til vurderingen af, om det var mest hensigtsmæssigt og rentabelt at foretage egenbehandling af spildevandet fremfor at få det bortskaffet til Fortum.

Dette skøn må i en situation som den foreliggende baseres på nøjere forretningsmæssige, økonomiske og realistiske overvejelser, hvor de forventede omkostninger til en kendt behandling og bortskaffelse eksternt må sammenholdes med de forventede omkostninger ved at udvikle og gennemføre en egenbehandling, mens virksomheden samtidig havde en væsentlig reduceret drift.

Ved en samlet vurdering heraf finder retten, at Flux Water senest ved udgangen af 2020 burde have ændret strategi og fået bortskaffet det pesticidholdige spildevand og slam. Flux Water burde senest ved udgangen af 2020 således have indset, at egenbehandlingen måtte forventes at få et langstrakt forløb med heraf følgende udgifter og tab til følge, og Flux Water findes at have tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke senest ved udgangen af 2020 at have ophørt med egenbehandlingen og bortskaffet spildevand og slam.

Det forhold, at Flux Water i et brev af 11. september 2020 havde orienteret Stena Recycling om tilladelsen til behandling af spildevandet, og at Stena Recycling alene afviste ansvar og ikke fremkom med bemærkninger til behandlingsmåden, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder, at Flux Water i erstatningsretlig henseende herefter skal stilles som om, at det pesticidholdige spildevand og slam var bortskaffet ultimo 2020.

172

Flux Water har på den baggrund krav på erstatning for positivt afholdte udgifter, der vedrører perioden frem til slutningen af 2020, en skønsmæssig fastsat erstatning for den skønnede udgift i slutningen af 2020 til bortskaffelse af pesticidholdigt spildevand og slam samt en erstatning for driftstab/mistet dækningsbidrag frem til dette tidspunkt - i det omfang driftstab er dokumenteret.

På baggrund af en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten det godtgjort, at Flux Water i perioden frem til slutningen af 2020 har haft de positive udgifter, som er anført i tabsopgørelsen (hjælpebilag 1) på 2.472.621 kr.

Retten finder, at der ved den skønsmæssige fastsættelse af erstatningen for bortskaffelse af pesticidholdigt spildevand og slam må lægges vægt på de oplyste priser i tilbuddene af 14. februar 2020 fra Fortum og af 20. februar 2020 fra Vidne 4, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at slammet forøgedes og satte sig stadig mere fast, og at det er behæftet med betydelig usikkerhed, hvor stor en slammængde, der var i de 5 kontaminerede tanke ved udgangen af 2020.

På baggrund af en samlet og konkret vurdering af de foreliggende oplysninger finder retten, at det med den fornødne sikkerhed er godtgjort, at udgifterne til bortskaffelse af pesticidholdigt spildevand og slam udgjorde ikke under 13 mio. kr.

Flux Water har herefter krav på erstatning for positivt afholdte udgifter og en skønsmæssig fastsat erstatning for bortskaffelse af spildevand og slam på samlet 15.472.621 kr.

Særligt om driftstab vedrørende anlægget på Prøvestenen

Flux Water har fremsat krav om erstatning på 52.255.913,70 kr. for driftstab i perioden 4. november 2019 til og med 15. september 2021.

Flux Waters anlæg på Prøvestenen var ikke i drift, da tankene blev kontamineret, hvilket i sig selv vanskeliggør vurderingen af, hvilket driftstab/mistet dækningsbidrag, Flux Water måtte have haft.

Flux Waters tabsopgørelse vedrørende driftstab er opgjort i egne skemaer og hviler på beregninger/modeller opstillet af Flux Water, hvori der er indlagt forskellige forudsætninger, som det ikke er muligt at efterprøve direkte. Beregningerne/modellerne bygger på beregninger, hvor de faste omkostninger er fratrukket og på beregninger af overskud/underskud for 2020 og 2021.

173

Retten bemærker indledningsvis, at driftstab ikke skal beregnes på grundlag af forventet overskud og underskud, men på mistet dækningsbidrag/driftstab ved den forventede drift, hvis skaden ikke var sket.

Det fremgår af Person 2's forklaring, at de skemaer, der er anvendt til beregningen af driftstab, er omkostningsberegninger, der sædvanligvis bruges til prissætning for indkomne kunder.

Person 2 har afgivet forklaring om driftstab, herunder om egenberegningerne for driftstab og de forudsætninger, der er indlagt ved beregningerne i de 6 skemaer. Der er endvidere afgivet vidneforklaringer om udgifterne, herunder til kemi, som fremgår af beregningerne. Af beregningerne for 2020 fremgår bl.a., at der er regnet med en salgspris på 550 kr. pr. m3 (ton).

Den anførte salgspris støttes af oplysninger i en udskrift fra Flux Waters bogholderi, hvoraf det fremgår, at Flux Water i perioden fra 1. januar til 31. december 2020 behandlede en mængde spildevand på 24.652 tons (m3) for kunder til en gennemsnitlig pris på 549,88 kr. pr. ton.

Den i skemaerne anførte volumen på 44.669 m3, som Flux Water har oplyst blev behandlet i 2020, støttes derimod ikke af det oplyste i udskriften fra Flux Waters bogholderi.

Der foreligger ikke skriftlig dokumentation for de udgifter, som er anført i beregningerne, ligesom der ikke foreligger opgørelser og beregninger fra en revisor eller er afholdt syn og skøn til belysning af omkostningerne ved behandling af spildevand og driftstab/mistet dækningsbidrag.

Der er afgivet vidneforklaringer om de variable udgifter. De variable udgifter, herunder de variable og sparede lønudgifter, er ikke søgt dokumenteret på anden måde.

Retten finder imidlertid efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, hvorved henholdsvis Prøvestenens kapacitet og driftstabet/mistet dækningsbidrag vedrørende Slagelse sammenholdt med Person 2's forklaring og bevisførelsen i øvrigt er indgået i rettens vurdering, at det er godtgjort, at Flux Water har lidt et tab i forhold til mistet dækningsbidrag vedrørende Prøvestenen.

Ved den skønsmæssige fastsættelse af en erstatning for driftstab/mistet dækningsbidrag frem til udgangen af 2020 må det indgå, at der er en bevisusikkerhed med hensyn til størrelsen heraf, herunder med hensyn til hvilke muligheder, Flux Water har haft for at begrænse tabet.

174

Ved skønnet må der derfor som udgangspunkt udvises en betydelig forsigtighed, men der må som ovenfor nævnt endvidere tages hensyn til, at der er grundlag for at lempe kravene, der kan stilles til beviset for driftstabets størrelse på grund af den betydelige uagtsomhed fra Stena Recyclings side.

På den baggrund og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fastsætter retten skønsmæssigt erstatningen for mistet dækningsbidrag vedrørende Prøvestenen for perioden 4. november 2019 til 31. december 2020 til 7 mio. kr.

Flux Waters påstand tages herefter til følge med samlet 27.476.564,91 kr.

Beløbet forrentes med procesrente således, at 5.003.943,91 kr. forrentes fra sagens anlæg den 21. december 2019, og 22.472.621,00 kr. forrentes fra den 2. juli 2021, hvor påstanden vedrørende anlægget på Prøvestenen blev nedlagt.

Sagsomkostninger

Efter sagens resultat, og idet sagsanlægget var nødvendigt, skal Stena Recycling betale sagsomkostninger til Flux Water med i alt 1.829.526,57 kr.

Sagsomkostningerne er fastsat således, at 1.500.000,00 kr. er til dækning af advokatbistand, 150.000,00 kr. er til dækning af udgift til retsafgift afholdt af Flux Water, Slagelse ApS, og 161.500,00 kr. er til dækning af udgift til retsafgift afholdt af Flux Water A/S, mens 18.026,57 kr. er til dækning af udgifter til vidnegodtgørelse. Retten har herved lagt vægt på sagens værdi, det for Flux Water opnåede resultat, og det med sagen forbundne arbejde. Retten bemærker herved, at såvel sagens forberedelse som hovedforhandlingen, der varede 8 retsdage, i det væsentligste omhandlede ansvarsgrundlaget.

Flux Water ApS er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Stena Recycling A/S skal til Flux Water ApS betale 27.476.564,91 kr. med tillæg af procesrente af 5.003.943,91 kr. fra den 21. december 2019, og af 22.472.621,00 kr. fra den 2. juli 2021.

Stena Recycling A/S skal til Flux Water ApS betale sagsomkostninger med 1.829.526,57 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

175

Sag om, hvorvidt en affaldsaktør er erstatningsansvarlig for pesticidforurening som følge af urigtige eller manglende oplysninger ved levering af industrielt spildevand

Sagens oplysninger

Dom

Domsresume

Øvrige sagsoplysninger